The New Testament of our Lord and Saviour Jesus Christ

Mat 1

1 Men bɑ lwøbi gøl yɑɑ Yëso Mesiy, en ɑ kwɑɑr Debïd, o bɑ kwɑɑr Abrɑhɑm. 2 Cɑg kì ri Abrɑhɑm gïti ri Rɑ̈dh Debïd, kwɑyy møg-ɑ bɑ ɑlwøb: Isɑɑk, Yɑgob, Yeudɑ̀ geki nyiimen, kí Peredh kí Dherɑ̀, (meyi gen bɑ Tɑmɑr.) Ëdhrön, Rɑm, Aminɑdɑb, Nɑɑcön, Sɑlmön, Boɑdh, Obed (meye bɑ Ruth), Yesì, kì Rɑ̈dh Debïd. 6 Cɑg kì ri Debïd gïti kɑ ɑ́køøl ji yïnø Bɑbïl, kwɑyy møg-ɑ bɑ ɑgwed: Debïd, Sølømøn, Reöboɑm, Abiyɑ̀, Asɑ̀, Yöcɑpɑt, Yeörɑm, Udhiyɑ̀, Yöthɑm, Akɑɑdh, Kedhekiyɑ̀, Mɑnɑsè, Amön, Yöciyɑ̀, Yöyɑkin geki nyiimen. 12 Cɑg kì bɑng kɑ ɑ́køøl ji Bɑbïl gïti kɑ ɑ́øør Yëso piny, kwɑyy møg-ɑ bɑ ɑgwed: Yöyɑkin, Ceɑltiel, Dherubɑbïl, Abikud, Eliɑkim, Adhör, Dhɑdök, Akim, Eliud, Eliɑdhɑr, Mɑtɑn, Yɑgob, kí Yosep ɑ ɑ́nywøm Meerì, ɑ bɑ meyi Yëso ɑ cwøl ɑ́ Mesiy. 17 Rïjj-ɑ cɑ̈gi kì ri Abrɑhɑm gïti ri Debïd bɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ngwen; o rïjj-ɑ cɑ̈gi kì ri Debïd gïti kɑ ɑ́køøl ji yïnø Bɑbïl bɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ngwen; o rïjj-ɑ cɑ̈gi kì ri køøli ji yïnø Bɑbïl gïti ri Mesiy bɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ngwen. 18 O men bene kër-ɑ ɑ́øør Yëso Mesiy piny: Meerì ɑ́bëëd e onywømø yi Yosep, de ɑ́yod yije dɑ dhɑnhø men-ɑ óyodø ki tegi Wëykwërø, e nuti dɑ̈gi yïe. 19 O Yosep ɑ́bëëd ɑ́ jɑl me døj, nuti dwɑddi wøwi møgɑni, de gø ɑ́dwɑdde’ tɑ̈ngø kì gød. 20 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́nudd e orumø kì ri møgɑni, ɑcwöb wëywöni Wë kì bøle kì yethi lɑ̈g, kɑ gø köbbe kinni, “Yosep, kwɑɑr Debïd, yï ko böggi ki kwɑnyi Meerì ɑ́ cyëgí. Mɑ́ dhɑnhø men-ɑ yije ɑ́yod kɑ tegi Wëykwërø. 21 Óøør piny ki wɑ̈d, kɑ nyinge ócɑɑg ɑ́ Yëso, mɑ́ jie óyiele kì yij orøøg gen.” 22 Møgɑni bënn ɑ́cwöb kɑ per kinni, o møg-ɑ ɑ́kømmi yi Wë ki dhø jɑltöng mee pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen; kinni, 23 “Nyɑnɑjur me nuti pɑ̈nyø nywɑlø yi jɑlø, óngøl ki dhɑnhø, kɑ øør-ɑ piny ki wɑ̈d, o ócɑg ɑ́ Imɑnwel.” (A wɑngi kinni, “Jwøk nud kì kellee.”) 24 Keny-ɑ ɑ́cyëëw Yosep, kɑ møg-ɑ ɑ́cïgii yi wëywöni Wë gwøge ceth, kɑ Meerì kwɑnye ɑ́ cyëge. 25 De nuti buddø ki gøn, kì kɑɑm-ɑ́ nuti pɑ̈dh en wɑ̈de piny. Kɑ cɑg yi Yosep ɑ́ Yëso.

Mat 2

1 Yëso ɑ́øør piny kì kɑɑl Betleem kì Yeudiyɑ̀, kì ri Rɑ̈dh Ërödøs. Bɑng kenyɑni ɑ ɑ́bëën jøg wɑ̈thi gen pel Yerusɑlem, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, 2 ge opëjø kinni, “Dhɑnhø men-ɑ ɑ́øør piny, ɑ́ ngɑn-ɑ ógöögø ki Rɑ̈ɑ̈dh Yeud ying-ɑ keny? Kyele ɑ́lidh yi wøn kɑ ɑ́tuule, o wø ɑ́bï-ɑ be mɑlii.” 3 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Rɑ̈dh Ërödøs, ɑngɑ̈nge geki tyëng Yerusɑlem bënn. 4 Acønge jɑggi ókwër bënn geki jøpwönyi Ciggi Yeud, kɑ gï pëjje keny-ɑ óøør Mesiy piny. 5 Kɑ ge ólöggø kinni, “Óøør piny kì kɑɑl Betleem kì Yeudiyɑ̀, mɑ́ møgɑni ɑ ɑ́gwed yi jɑltööng Jwøk kinni, 6 ‘Yïn ɑ Betleem kì piny Yeudiyɑ̀, pɑth ki yïn ɑ thinh kì kelli kɑ̈ddi Yeudiyɑ̀ mɑ́ pëëji ókɑ̈ɑ̈l-ɑ rií eni pëny-ɑ ójɑɑg jiɑ, tyëng Isrɑil.’ ” 7 Codhe, ɑcwøøl jøg-ɑ wɑ̈thi gen pel yi Ërödøs, kɑ gï pëjje bøli keny-ɑ ɑ́cwööb yi kyelɑni. 8 Aöre gïn Betleem, kɑ gï köbbe kinni, “Kedh wun, yɑbu nyelthinh kidøøj, kɑ yɑ köbbi wun, keny-ɑ óyodu en, o yɑ ókedhɑ be mɑlii thyew.” 9 Codhe ɑkedh gen, kɑ kyel-ɑ ɑ́lidh yi gen kì wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl cigi lidhø yi gen. Keny-ɑ ɑ́lidh ge gøn, kɑ pëthi gen ceg-ɑ mïnø ki mendwøng. Akedh kyelɑni e kedh-ɑ bøli gen pïd kɑ ɑ́cunge kì mɑl, wïj keny-ɑ di nyelthinh. 11 Akedhi gen ød. Keny-ɑ ɑ́lidh gen dhɑnhø geki Meerì meye, ɑbøødh gen ri gen piny, kɑ gø mɑl gen. Apɑ̈d gen jɑmmi gen, kɑ ge kɑ̈n-ɑ wɑ̈g ki dhɑb, kí bɑkur, kí ryɑ̈ mor. 12 Codhe, ɑkedh gen ge kɑ̈l-ɑ yöö megø, mɑ́ ge ɑ́kyëddi yi Jwøk kì yethi lɑ̈g kinni ge ko døøg yï Ërödøs. 13 Kì bɑng kɑ ɑ́rum jøgɑni ki kedhø, ɑcwöb wëywöni Wë kì bøli Yosep kì yethi lɑ̈g, kɑ okööbø kinni, “Ërödøs óbï be yɑbi nyelthinh o gø nɑ̈ge. De dhwöödh, kwɑny nyelthinh geki meye, kɑ wu pɑ̈ɑ̈r wun Rïp. Kɑ wu bëëd wun kì kunɑni gïti keny-ɑ óköbbɑ yïn kinni dwöög.” 14 Adhwödh Yosep, kɑ nyelthinh kwɑnye kì wɑ̈r geki meye, kɑ ge dɑ̈g-ɑ Rïp. 15 Kɑ ge obëëdø kì kunɑni gïti kɑ ɑ́thøw Ërödøs. Møgɑni ɑ́cwöb kɑ per kinni, o møg-ɑ ɑ́kwøb yi Wë ki dhøg jɑltöng pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen kinni, “Wɑ̈dɑ ɑ́cwöölɑ wɑ̈g kì Rïp.” 16 Keny-ɑ ɑ́yodii yi Ërödøs kinni ɑ́wëny yi wëll-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, ɑrënyi pyëwe ki mendwøng. Amuuje ki cigg kinni nɑ̈ɑ̈g othønh-ɑ bɑ cwøw kì Betleem geki myërr-ɑ bute; gen ɑ othønh-ɑ runni gen bɑ ɑ́ryew kí møg-ɑ thønhø kibøli gen bënn. Møgɑni ɑ́gwøg yi en gø kwɑɑne’ ri bøli kej cwöbi kyelø men-ɑ ɑ́kwøb yi wëllɑni. 17 Kɑ møg-ɑ ɑ́kwøb yi Jermɑyɑ̀ jɑltööng Jwøk pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen kinni, 18 “Akyew olïngø e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Rɑmɑ̀, bɑ ywøg me dwøng Rɑceel ywøg-ɑ nyige, ɑ́dhɑ̈li lugø mɑ́ ge ɑ́rum ki thøø.” 19 Kì bɑng kɑ ɑ́thøw Ërödøs, ɑcwöb wëywöni Wë kì bøli Yosep kì yethi lɑ̈g kì Rïp. 20 Kɑ okööbø kinni, “Dhwöödh, kwɑny nyelthinh geki meye, kɑ wu døøg wun piny Isrɑil, mɑ́ tyëng-ɑ ɑ́dwɑddii nɑ̈gø ɑ́thøw.” 21 Codhe, ɑdhwödh Yosep, kɑ nyelthinh kwɑnye geki meye, kɑ ge døøg-ɑ piny Isrɑil. 22 De kɑ ɑ́lïng Yosep kinni, bɑ Arkelɑøs ɑ kwɑɑny lɑwi wïye Ërödøs, ɑ́ rɑ̈ɑ̈dh Yeudiyɑ̀, ɑbwøge ki døøg kunɑni. Ácigi köbbø yi Jwøk kì yethi lɑ̈g, codhe ɑkedhe be bëëdø kì myërri Gɑlelì. 23 Kɑ pëgg-ɑ kɑɑl Nɑdhɑreth. Codhe, ɑpɑ̈dhi møg-ɑ ɑ́kwøb yi jøtööng Jwøk kɑ̈jji gen kinni, “Ócwøl ɑ́ jɑl Nɑdhɑreth.”

Mat 3

1 Yethi cyɑ̈nggɑni ɑ ɑ́kedhi Jøn Jɑljwɑ̈g yij pɑ̈ɑ̈l Yeudiyɑ̀, kɑ ócɑ̈gø ki pwönyø kinni, 2 “Yewi wun ki orøøg wun, mɑ́ Pödhi Jwøk cyɑ̈gi.” 3 Bene en ɑ ɑ́wɑngi yi Icɑyɑ̀ jɑltöng, kɑ ɑ́kööbe kinni, “Ngɑn megø ócwöddø kì pɑ̈l kinni, ‘Tyenyu yuu Wë, gwøgu yëth-ɑ cyɑ̈dhe gɑ óbödh.’ ” 4 Jøn nyi rug-ɑ ógødh men-ɑ ócwɑ̈jø ki yëyyi ɑmɑlø, o wëne bɑ dël, o gïgcɑmme bɑ bɑ̈nyy kí møøw kïc. 5 Akedhi tyëng Yerusɑlem yïe, kí tyëng Yeudiyɑ̀ bënn, kí tyëng-ɑ myërri kömi Nɑm Urdun. 6 Kɑ orøøg gen töng yi gen, kɑ ge jwɑ̈ɑ̈g yi Jøn kì Nɑm Urdun. 7 Jøn keny-ɑ ɑ́lidhe Jøpɑresì geki Jøsɑduk mø gïïr ge bï-ɑ yïe be jwɑ̈ɑ̈gø, ɑköbbe gïn kinni, “Wu bɑ thöllì, ɑ́ men ɑ ɑ́köbbi wun kinni pɑru cɑ́y-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi? 8 Göög wun ki gïndøj men nyodh kinni, wu ɑ́yewi. 9 Kɑ wu ko nyi rum ki pëthi wun kinni, wu óbødh ki cɑyø kɑ̀ kööb wun kinni, Abrɑhɑm bɑ kweyi wun. Yɑ köbb-ɑ wun kinni, tuggi kïttì møg ócuggø kwɑnyø yi Jwøk kɑ gï gwøge gɑ kwɑrri Abrɑhɑm. 10 Dørø ɑ́rum ki cïb tyeli yɑdh, o yɑnh pɑ kɑ̈ni ki nywøl mø døøj, ceg kɑ ngølø, o leeng mɑc. 11 Yɑ jwɑ̈ɑ̈g-ɑ wun ki pï ɑ́ ngïji yewø, de ngɑn-ɑ óbï kì bɑngɑ wu ójwɑ̈ɑ̈g yi en kɑ Wëykwërø kí mɑc. Dwøng cɑrø kibølɑ; o yɑ pɑ døøj ki kɑ̈lli wɑrre. 12 Ólɑng-ɑ kwööde ki byel ying-ɑ cinge, byelle ókwøre kidøøj. Byelle ókïdhe yij thebø, de cong órɑ̈b yi en ki mɑc me pɑ thøw.” 13 Kɑ Yëso obëënø kì Gɑlelì, e bï-ɑ be jwɑ̈ɑ̈gø yi Jøn kì kömi Nɑm Urdun. 14 De ɑ́kyëddi yi Jøn kinni, “Yɑn ɑ ceg dwɑddi jwɑ̈ɑ̈gø yi yïn, de yïde ɑ yöd yï bï-ɑ yïɑ?” 15 De møge ɑ́løøg yi Yëso kinni, “Wiy bëëde kinøw ɑnɑn. O bene yöö men-ɑ gwøg wɑ gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk.” Kɑ Jøn oyïëyø. 16 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki jwɑ̈ɑ̈gø ceth, ɑbëëne wɑ̈g kì yethi pï. Kɑ mɑl ree yiebe, kɑ Wëykwërø lidhe, e bï-ɑ piny e nɑ ɑkur, kɑ pëgg-ɑ köme. 17 Kɑ cwɑg mø kɑ̈ɑ̈l mɑl okööbø kinni, “Men bene Wɑ̈dɑ, wɑ̈n-ɑ mɑɑrɑ, pyëwɑ med ki en.”

Mat 4

1 Codhe, ɑpeej Yëso pɑ̈l yi Wëykwërø kun pɑ̈nyii yi Cethɑn. 2 Kɑ ree twöne ki gïncɑm ki cyɑ̈ng pyɑ̈r ɑ́ngwen, ɑmɑgii yi kɑ̈j. 3 Abëën Cethɑn, kɑ gø köbbe kinni, “Keløg yï bɑ Wɑ̈d Jwøk, köbbí tuggi kïttì møg, o ri gen løg gen gïncɑm.” 4 Kɑ Yëso ólöggø kinni, “Bɑ ɑgwed kinni, ‘Pɑth ki gïncɑm kete ɑ nyi mïdhi dhɑnhø e onëënø, den-ɑ́ møg-ɑ kwøb yi Jwøk bënn.’ ” 5 Codhe, ɑkïdhi Yëso Yerusɑlem yi Cethɑn, kɑ gø cïbe oledh Kengø, 6 ɑköbbe gøn kinni, “Keløg yï bɑ Wɑ̈d Jwøk, leeng rií piny, mɑ́ e bɑ ɑgwed kinni, ‘Jwøk wëywödde óköbbe o yï ógɑm yi gen ki cinggi gen, kipe tyellí ópög yi kït.’ ” 7 Aköbbii yi Yëso kinni, “Bɑ ɑgwed thyew kinni, ‘Wöw, Jwøgí ko rɑɑng.’ ” 8 Akïdhi Yëso mɑl wïj kït me bɑ̈r yi Cethɑn, kɑ pödhhi kömi piny bëne nyudhe gøn, geki myërri gen. 9 Kɑ gø köbbe kinni, “Møg bënn ómëggɑ yïn keløg rií bøødhí piny, kɑ yɑ mɑl yi yïn.” 10 Aköbbii yi Yëso kinni, “Kedh Cethɑn! Mɑ́ e bɑ ɑgwed kinni, ‘Wør Wöw Jwøgí, kɑ mɑllí e kete kete.’ ” 11 Codhe, ɑwiyii yi Cethɑn, kɑ wëywödd bï-ɑ be kɑ̈llii. 12 Keny-ɑ ɑ́lïng Yëso kinni, i Jøn ómɑgø, ɑkedhe Gɑlelì. 13 Nuti bëëdø kì Nɑdhɑreth, de ɑ́kedh-ɑ be bëëdø kì Kɑpernɑum kì buti Tɑɑy Gɑlelì kì piny Dhebulun geki Nɑptɑlì. 14 Møgɑni ɑ́gwøg, o møg-ɑ ɑ́kwøb yi Icɑyɑ̀ jɑltöng pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen kinni, 15 “Yïn ɑ piny Dhebulun kí piny Nɑptɑlì, wun ɑ kö yuu-ɑ kedhi nɑɑm omelø, kì løøg Nɑm Urdun, eni Gɑlelì piny pödhh-ɑ kyeelø! 16 Tyëng-ɑ bëëdø kì yij muudhø ge ólïdhi ki cɑr me dwøng. Kömi tyëng-ɑ bëëdø kì yij muudhi thøø ómëëny yi cɑr.” 17 Bøli kenyɑni ɑ ɑ́cɑ̈gi Yëso ki pwönyi wööne kinni, “Yewi wun ki orøøg wun, mɑ́ Pödhi Jwøk cyɑ̈gi.” 18 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi Yëso kì thɑ̈ngi Tɑɑy Gɑlelì, ɑlïdhe ki nyiimëëg ɑ́ryew, Sɑymøn (ɑ cwøl ɑ́ Pïtør) geki Andrø ómen, ge ópyëjjø ki bøy, mɑ́ ge bɑ yïdd. 19 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Bïu bɑngɑ, o wu løgɑ jømɑy ki ji.” 20 Awiy gen bøyyi gen piny, kɑ ge løg-ɑ bɑnge. 21 Kɑ ɑ́dhwödhe kì kenyɑni, ɑlïdhe ki nyiimëëg ɑ́ryew møøgø; gen ɑ Yɑgob geki Jøn wɑ̈ddi Dhebedì, ge ying-ɑ yij morkɑb geki Dhebedì wïyi gen, ge pyël-ɑ bøyyi gen. Acwøle gïn. 22 Kɑ wïyi gen wiy gen yij morkɑmɑni, ɑløg gen bɑng Yëso. 23 Kɑ Yëso ócyɑ̈dhø kì myërri Gɑlelì bënn, e ópwönyø kì sinɑgøgg, e töng-ɑ per Wöndøj men-ɑ kööbø kì ri Pödhi Jwøk. Kɑ ji mø gïïr yiel yi en ki rɑ̈ɑ̈m dëllì, kɑ tyëng-ɑ bɑ pùdh gwøge. 24 Kɑ pere tɑɑy-ɑ yij Suriyɑ̀ bëne, kɑ tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø kïdhi yïe, kí møg-ɑ ri gen di wëyrijjø, kí pùdh, kí ji-ɑ dëlli gen dwɑnyø. Kɑ gï yiele bënn. 25 Kɑ ji mø gïïr ólugø kì bɑnge, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Gɑlelì kí kɑ̈dd-ɑ pyɑ̈rø, kí Yerusɑlem, kí Yeudiyɑ̀ kí myërr-ɑ løøg Nɑm Urdun.

Mat 5

1 Kɑ lidh yi Yëso kinni ji gïïr, ɑkedhe mɑl wïj kït, kɑ pëgg-ɑ piny. Kɑ jøbɑnge ri gen cøng gen bute. 2 Atuge dhøge, kɑ gï pwönye kinni, 3 “Tyëng-ɑ ngɑ̈ny wøw kinni nyingi gen cɑn kì ri wëy, ri gen dɑ gyëdh, Pödhi Jwøk bɑ mi gen! 4 Tyëng-ɑ kïïmø ri gen dɑ gyëdh, ge ólug yi Jwøk! 5 Tyëng-ɑ bɑ mööl ri gen dɑ gyëdh, piny ólɑg yi gen! 6 Tyëng-ɑ nyi tyer gøggi dyër, ri gen dɑ gyëdh, ge óthödhi yi Jwøk kɑ pëthi gen ókwöjø! 7 Tyëng-ɑ yethi gen nyi ywöngi kipe ji møøgø ri gen dɑ gyëdh, Jwøk pyëwe ólɑ̈ɑ̈m ki gen! 8 Tyëng-ɑ pëthi gen tïl, ri gen dɑ gyëdh, Jwøk ólidh yi gen! 9 Tyëng-ɑ nyi göögø kipe mër ri gen dɑ gyëdh, ge ócwølli yi Jwøk gɑ nyige! 10 Tyëng-ɑ nyingi gen guud kipe kɑ̀ nyi gwøg gen gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk, ri gen dɑ gyëdh, Pödhi Jwøk, bɑ mi gen! 11 “Ri wun dɑ gyëdh, kenyi yɑnyyi wun yi teedø, kɑ nyingi wun guud yi gen, kɑ wu kwɑ̈dhhi yi gen ki kwøbbi pyed, kipe kɑ̀ bëëd wun ɑ́ jøbɑngɑ. 12 Mïni pëthi wun ki mendwøng, mɑ́ köögi me dwøng omïdhø ɑ́ mi wun kì Pödhi Jwøk. Bene kër-ɑ ɑ́guud nyingi jøtöng, møg-ɑ ɑ́ying bøli wun ɑnɑn. 13 “Wu pɑ̈r ki omelø, kipe kömi piny bëne. Keløg omelø ólwënyø, pɑ cuggi bëëdø ɑ́ omelø këti. Bong gïndøj kì ree këti, de ceg kɑ weddø, kɑ nyøn yi ji. 14 “Wu pɑ̈r ki cɑr kipe piny. Kɑɑl-ɑ ógeer wïj kït, pɑ cuggi kɑnø. 15 Bong ngɑn cwiny lɑ̈mbɑ̈ kɑ gø kume ki ɑ́tɑy, de nyi cïb-ɑ wïj tɑrɑbedhɑ̀, o tyëng-ɑ ying ød bënn thödhe ki cɑr. 16 Wiy cɑɑr wun mëënye kì bøli teedø, kipe kinni, o gïg-ɑ døj møg-ɑ gøggi yi wun lidh yi teedø, o Wïyi wun ɑ ying mɑl pwøj yi gen. 17 “Wu ko rum kinni, yɑ ɑ́bï-ɑ be rënyi møg-ɑ kømmi yi Cigg geki pwönyi jøtöng. Yɑ nuti bëën-ɑ be rënyi gen, de yɑ ɑ́bï-ɑ be cïbi gen kɑ̈jji gen. 18 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, kɑ̀ nud mɑl kí piny, bong gwedø ɑ́kyel wɑlɑ̀ cwinyø men-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny kì ri Cigg, gïti keny-ɑ ópɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen bënn. 19 Kɑ̀ bëëde kinøw, ngɑn pyem nyɑ gïjø ɑ́kyel kì ri Cigg, o ji nyi pwönye kinni göög gen kinøw, ngɑn ni menɑni ócwøl ɑ́ ngɑn bong pere kì Pödhi Jwøk. De ngɑn-ɑ nyi göögø kì bɑng Cigg, kɑ ji nyi pwönye ki møgɑni, bene en ɑ ócwølli ɑ́ ngɑndwøng kì Pödhi Jwøk. 20 Yɑ köbb-ɑ wun kinni, keløg døøji wun pɑ lod døøji jøpwönyi Cigg geki Jøpɑresì, wu pɑ wöl wɑ̈dhi Pödhi Jwøk. 21 “Møg-ɑ ɑ́köbbi tyëng-ɑ ócyɑ̈ɑ̈ngi ɑ́lïngi yi wun kinni, ‘Yï ko nɑ̈gi ki dhɑnhø, o ngɑn nɑ̈gi ki dhɑnhø ceg kɑ kïdhi burø be gøny.’ 22 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, ngɑn wër ki wɑɑd gen ceg kɑ kïdhi burø, o ngɑn yɑny wɑɑd gen kïdh-ɑ burø. Ngɑn köbbi wɑɑd gen kinni, ‘Yï bɑ dhëg’ óleeng yij mɑc. 23 Kɑ̀ bëëde kinøw, keløg yï køm-ɑ thödhi Jwøk kì wïj këli lɑm ki gëëdhi, kɑ yï ópɑ̈dø kì kenyɑni kinni, kɑɑm wun dɑ kwøb wuki wɑɑd wun, 24 wiy gïn-ɑ muuj yi yïn kì bøli këli lɑm, kɑ yï kedh, kɑ wu rëbi wun, wuki wɑɑd wun, codhe o yï bïí, o gënhɑni muuj yi yïn cyee. 25 “Jwɑnu rëbø ki ngɑn-ɑ gøøny yïn kɑ̈ng-ɑ nuti wɑ̈dhi wun burø, kipe yï ómuuj jɑgø yi ngɑnɑni, kɑ yï mëggi bölidh yi jɑgø, kɑ yï leeng ød mɑg. 26 Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, yï pɑ bï wɑ̈g kì kenyɑni gïti keny-ɑ órum kwör-ɑ kömí ki colø bëne. 27 “Møg-ɑ ɑ́kømmi cøn ɑ́rum ki lïngø yi wun kinni, ‘Ngɑn nuti nywøøm wun ri wun ko niin yi yïn.’ 28 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, ngɑn nenni ri ngɑndhɑjø, kɑ ómwönyø ki lɑ́ɑ̀w, ɑ́rum ki orøg ki gøn kì pyëwe. 29 Keløg wɑɑng kyëjí yï peeje’ be gwøg ki gïnrɑj, gööl wɑ̈g kɑ weddí, mɑ́ lɑ̈w keløg ɑ́ gïjø ɑ́kyel ɑ lɑ̈ɑ̈ny kì ri dëlí, kibøli ke di leeng dëlí bëne yij mɑc. 30 O keløg cingi kyëjí yï peeje’ be gwøg ki gïnrɑj, ngul wɑ̈g kɑ weddí, mɑ́ lɑ̈w ke lɑ̈ɑ̈ny gïjø ɑ́kyel kì ri dëlí, kibøli ke di kedhi dëlí bëne yij mɑc. 31 “Ákwøb cøn kinni, ‘Ngɑn tɑ̈ng cyëge, nënge gøn ki wɑ̈nyi tɑ̈ng.’ 32 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, ngɑn tɑ̈ng cyëge, e nuti niin yi jɑlø megø, ngɑnɑni ɑ́løge ngɑn niin ki köögi, o ngɑn nywøm ɑtɑ̈ng, ɑ́røngi thyew. 33 “Wu ɑ́lïng thyew, i ji óköbbø kɑ̈ge dööng kinni, ‘Yï ko nyi köngi ki pyed, de nyi gwøg møg-ɑ ɑ́kwöng yi yïn kì bøli Wë.’ 34 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, wu ko nyi köngi kinni tek. Mɑl ko nyi kwöng, mɑ́ e bɑ kwøøm Jwøk, 35 wɑlɑ̀ piny ko nyi kwöng, mɑ́ e bɑ thɑ̈nhi tyelle, wɑlɑ̀ Yerusɑlem ko nyi kwöng, mɑ́ e bɑ kɑɑl rɑ̈nh-ɑ dwøng. 36 Kɑ wïjí ko nyi kwööng, mɑ́ yëyø ɑ́kyel dhɑ̈li gwøgø yi yïn e tɑr wɑlɑ̀ looj. 37 De nyi kwøb wun kinni, ‘Yɑ ɑ́yïëy’ wɑlɑ̀ kinni, ‘Yɑ ɑ́kyëëd,’ keti gen. Keløg wu ókɑ̈nø ki kwøb møøgø, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Ngɑnrɑj. 38 “Møg-ɑ ɑ́kømmi cøn ɑ́lïngi yi wun kinni, ‘Wɑng col kɑ wɑng, o lëjø col kɑ lëjø.’ 39 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, keløg yï ogöggø ki gïnrɑj yi ngɑn megø, kejí ko cool. Ngɑn gøj yïn kì thɑ̈ngi kyëjí, lugí thɑ̈ng-ɑ kyeelø o gø gøje thyew. 40 O keløg e dɑ ngɑn pir yïn e dwɑdd-ɑ kwɑnyi ɑ́ywödhí, ɑ́ywönhthinh, mëggí ɑ́ywönhdwøng en thyew. 41 Keløg yï ocirø yi deny-ɑ ɑ́mɑg pödhee, kinni kɑ̈l jɑmme ki kïlomïtïr ɑ́kyel, lwøøg ki kïlomïtïr ɑ́ryew. 42 Thödhí ngɑn kwɑ̈jji kì yïí, kɑ ngɑn dwɑddi wïdhø kì yïí ko mɑ̈ɑ̈n. 43 “Wu ɑ́lïng i ókwøbø kinni, ‘Mɑɑr wɑddi wun, kɑ tyëngmɑ̈ɑ̈nø mɑɑn.’ 44 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, mɑɑru tyëng-ɑ mɑɑn wun, kɑ wu kwɑ̈jji wun kiper tyëng-ɑ guud nyingi wun, 45 mɑ́ kɑ̀ göög wun kinøw, bene keny-ɑ óbëëd wun, wun-ɑ́ nyigi Wïyi wun ɑ ying mɑl. Mɑ́ cɑ̈nge nyi wëgge’ yeer kömi tyëngdøj geki tyëngrijjø, kɑ kødh nyi mëgge tyëngtir geki tyëngorøg bënn. 46 Keløg wu nyi mɑɑr-ɑ tyëng-ɑ mɑɑr wun, bong köögi men-ɑ óyod yi wun kì yï Jwøk, cɑgg ɑ́ tyëng gwɑ̈j, ge pɑ nyi göög ɑ nøw? 47 O keløg wu nyi mɑ̈dh-ɑ wɑddi wun keti gen, bong gïndøj mɑ ɑ́gwøg yi wun, me lod wun tyëng-ɑ kyeelø. Cɑgg ɑ́ tyëng pödhh-ɑ kyeelø, ge nyi göög ɑ nøw thyew! 48 Bëëd wun wu tir, ni Wïyi wun ɑ ying mɑl.

Mat 6

1 “Wu ko nyi göög ki gïgdøj kì bøli ji kipe kinni o wu pwøj, mɑ́ keløg wu ógöögø kinøw, bong köögi men-ɑ óyod yi wun ki yï Wïyi wun ɑ ying mɑl. 2 “Kenyi thödhí ɑbuur ki gïïpiny, köörí ko nyi pwööd ni kenyi göög tyëngwëënyø kì uddi mɑlli Jwøk kí yethi yëëth, kipe kinni o ge pwøj yi teedø. Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, köögi mi gen ɑ́rum ki kwɑnyø yi gen. 3 De kenyi muuj ki gïïpiny, wɑddí ko ngɑ̈ɑ̈j kipe gïn-ɑ ɑ́gwøg yi yïn, 4 o muunyí cöge e pɑ lidh. O yï óyïddí ki köögi kì yï Wïyí, ngɑn-ɑ nyi lidh møg-ɑ pɑ nenni yi teedø. 5 “Kenyi kwɑ̈jjí, yï ko nyi göög ni tyëngwëënyø! Ge mɑɑr-ɑ kwɑ̈jjø ge ócungø kì uddi mɑlli Jwøk, kí ɑ́kɑrri yëëth, o ge nenni yi ji. Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, köögi mi gen ɑ́rum ki kwɑnyø yi gen. 6 De kenyi kwɑjjí Jwøk, nyi kedhí ødí yï ketí, kɑ dhø ød cyëëg, kɑ Wïyí kwɑjjí, en ɑ ngɑn-ɑ nud kì keny-ɑ pɑ nenni yi teedø. O yï óyïddí ki köögi kì yï Wïyí, ngɑn-ɑ nyi lidh møg-ɑ pɑ nenni yi teedø. 7 “Kenyi kwɑ̈jji wun, wu ko nyi kööb ki kwøb mø gïïr, mø bong gïn wɑngi yi gen, ni tyëng pödhh-ɑ kyeelø, mɑ́ tyëngɑni nyii rumø kinni ce mø gen ólïngi yi Jwøk kipe kɑ̀ bëëd kwøbbi gen gïïr. 8 Wu ko nyi bëëd ni gen, mɑ́ gïg-ɑ cɑ̈nni wun ngɑ̈nyi yi Wïyi wun, e men-ɑ́ ge nuti kwɑjjø yi wun. 9 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, nyi kwɑ̈jji wun kinni, ‘Wïyi wøn, yï ying-ɑ mɑl, wiy nyingí kwërø wør, 10 wiy Pödhí bëe; wiy møg-ɑ dwɑddi yi yïn gwøg kì piny, ni kɑ̀ gwøøg gen kì mɑl. 11 Mëggí wøn gïncɑɑm wøn mi dicyɑ̈ngtïn. 12 Kɑ lɑɑwí dwöög piny kipe orøøg wøn, ni kenyi wiy wøn ji-ɑ nyi göggi wøn ki bɑ̈jjø. 13 Wø ko wëggí pɑ̈nyø ki kwøb mø teeg, de yiel wøn kì cingi Ngɑnrɑj.’ 14 “Wïyi wun ɑ mɑl lɑɑwe ódwööge piny kipe wun, keløg lɑɑwi wun nyi dwöögu’ piny thyew kipe gïgrijjø møg-ɑ nyi göggi wun yi ji møøgø. 15 De keløg lɑɑwi wun pɑ nyi dwöög wun piny kipe ji møøgø, Wïyi wun lɑɑwe pɑ dwööge piny kipe gïgrijjø møg-ɑ nyi gwøg yi wun. 16 “O kenyi thuum wun, wu ko nyi bëëd bøli wun looj, ni tyëng-ɑ bɑ wëëny, mɑ́ ge nyi cïll-ɑ bøli gen, ge nyudh-ɑ teedø kinni ge ceg-ɑ thuumø. Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, köögi mi gen ɑ́rum ki kwɑnyø yi gen. 17 De yïn, kenyi thuum, nyi lwøg nyingí, kɑ yëyyi wïjí pyëël, 18 o yï cöög yï pɑ ngij yi teedø kinni, yï ceg-ɑ thuumø, de yï óngij-ɑ yi Wïyí kete, ngɑn-ɑ pɑ nënni. O yï óyïddí ki gïn-ɑ dwɑddi yi yïn kì yï Wïyí, ngɑn-ɑ nyi lidh møg-ɑ pɑ nenni yi teedø. 19 “Ri wun ko nyi cungi wun ki kɑ̈rì kì kömi piny, keny-ɑ nyi rënyi gen yi thoth kí nyɑllì, ɑ yije kwɑ̈ɑ̈d yi kurrì møg-ɑ nyi tørri ud. 20 De cøngu jɑmmi wun mɑl, keny-ɑ pɑ rënyi gen yi thoth kí nyɑllì, o bong kurrì mø turri yethi ud, kɑ ge okwɑ̈dø. 21 Mɑ́ pyëwí óying-ɑ keny-ɑ di kɑ̈rí. 22 “Wɑng pɑ̈r ki lɑ̈mbɑ̈ kipe dëël dhɑnhø. Keløg wɑngí døøj, dëlí bëne óbëëd e pɑ̈ng yi cɑr, 23 de keløg wɑngí pɑ døøj, dëlí bëne óying yij muudhø. O keløg cɑr men-ɑ ying rií bɑ muudhø, koo bëëdø ɑ́ muudhø me dwøng! 24 “Bong ngɑn cuggi göggi wëëg ɑ́ryew; ɑ́kyel omɑɑrø yi en kɑ ngɑn-ɑ kyeelø mɑɑne, wɑlɑ̀ ócyɑ̈dhø kì bɑng ɑ́kyel, kɑ ngɑn-ɑ kyeelø bɑnye. Yï pɑ cuggi gwøg wïj ɑ́kyel kipe Jwøk geki kɑ̈r. 25 “Bene ɑ pere köbbɑ wun kinni, pëthi wun ko lïngi kipe gïn-ɑ ócɑm yi wun, wɑlɑ̀ gïn-ɑ ómɑdh yi wun, kipe kinni o wu nëën wun, kɑ pëthi wun ko lïngi kipe ógudhi dëlli wun. Per wëyi dhɑnhø pɑ teg kibøli gïncɑm? O dëël dhɑnhø pere pɑ teg kibøli ógudh? 26 Lidhu winy, ge pɑ nyi kɑ̈gø ki köödh, wɑlɑ̀ ge pɑ nyi kɑ̈jø ki byel, kɑ gï kïdhi gen yethi thebb, de ge pidh-ɑ yi Wïyi wun ɑ ying mɑl. Per wun pɑ teg cɑrø kibøli winy? 27 Á men ɑ cuggi medi runne kɑ̀ lïngi pyëwe? 28 “Á kipe ngø ɑ lïngi pëthi wun kipe ógudh? Lidh wun ókøggi lum kì pɑ̈l kɑ̀ dhɑ̈ɑ̈y gen. Ge pɑ nyi göögø, wɑlɑ̀ ri gen pɑ nyi cwɑ̈jji gen ki ógudh. 29 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, cɑgg ɑ́ Rɑ̈dh Sølømøn kì yij dhwɑ̈nge bëne, nuti rugø ki ógødh mø pɑ̈r ki ɑ́kyel kì kelli gen. 30 Keløg luum pɑ̈l oruugø yi Jwøk kinøw; eni lum-ɑ nud dicyɑ̈ngtïn, kɑ kwɑny dhuki kɑ leeng yij purun ɑ́ yugg, ruung-ɑ óruug wun óbëëd ɑ dï? Yïëyø mi wun nøg nɑ ngø! 31 “Adɑ́ pëthi wun ko lïngi kɑ wu okööbø kinni, ‘Wø ócɑm-ɑ ngø? Wø ómɑdh-ɑ ngø? Wø órug-ɑ ngø?’ 32 (Bene gïgɑni ceth ɑ nyi tɑg yi pödhh-ɑ kyeelø.) Ngɑ̈nyi yi Wïyi wun, ɑ ying mɑl kinni, jɑmmɑni bënn di dwɑddø yi wun. 33 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, yɑbu Pödhi Jwøk møti, kɑ wu gwøgu gïn-ɑ dwɑdde, o jɑmm-ɑ kyeelø bënn ómëgge wun. 34 “Kɑ pëthi wun ko lïngi kipe møg-ɑ óbï dhuki, mɑ́ dhuki óbï kɑ ɑkørre. Cyɑ̈ɑ̈ng dɑ ɑkørre, o cyɑ̈ɑ̈ng dɑ ɑkørre.

Mat 7

1 “Wu ko nyi cɑ̈ɑ̈y ki ji møøgø, o wu ócög wu pɑ cɑy yi Jwøk, 2 mɑ́ wu ócɑy yi Jwøk kɑ kër-ɑ cɑyyi wun ji møøgø, o gïn-ɑ yije nyi rummi wun ji møøgø, en ɑ yije órummi wun yi Jwøk. 3 Yïde ɑ nenní wëël-ɑ thiinh kì wɑɑng wɑɑd wun, o men-ɑ́ duli yɑdh men-ɑ wɑngí pɑ ywør yi yïn? 4 Wɑlɑ̀ wɑɑd wun óköbbi yi yïn kidï kinni, ‘Wiy wëël-ɑ wɑngí èn kɑ̈ɑ̈lɑ wɑ̈g,’ e men-ɑ́ wɑngí dɑ duli yɑdh? 5 Yï bɑ wëny! Kɑ̈ɑ̈l duli yɑdh wɑ̈g kì wɑngí møti, o yï ónëën kidøøj, o yï cuggí kɑ̈ɑ̈li wëël-ɑ wɑɑng wɑɑd wun wɑ̈g. 6 “Gïn-ɑ bɑ ɑkwër ko nyi mëggu gwögg, mɑ́ wu ógwɑ̈y yi gwöggɑni. Kɑ tiggi wun ko nyi lëngu kundhøngø, mɑ́ gï ónyøn yi gen. 7 “Cwöddi wun, o wu óthödhi; yɑ̈ɑ̈b wun, o wu óyïddi wun; ngɑ̈jji wun, o dhø ød óyïëbbi wun. 8 Mɑ́ ngɑn-ɑ nyi cwöddi, nyii thödhø; o ngɑn-ɑ nyi yɑ̈bø nyii yïddø; o ngɑn-ɑ nyi ngɑ̈jji, dhø ød nyi yïëbb-ɑ en. 9 Dɑ dhɑnhø kì kelli wun me mëggi wɑ̈de tungi kït, kɑ̀ kwɑ̈jje ki ópun? 10 Wɑlɑ̀ gø mëgge’ thwöl, ke kwɑ̈jje ki rëjø? 11 Keløg wu ngɑ̈ny thödhi nyigi wun ki gïgdøj, wun ɑ́ tyëngrijjø, Wïyi wun ɑ ying mɑl, tyëng-ɑ cwöddi kì yïe, koo thödhe ki gïg pëddi døøjø? 12 “Göggi wun ji møøgø gïg-ɑ dwɑddi yi wun o ge göggi wun yi gen. Bene møgɑni ɑ wɑngi yi Cigg geki tyëngtöng mø Jwøk. 13 “Nyi kɑ̈lu dhøng-ɑ dhing, mɑ́ dhøng-ɑ yïëbbi mɑc lɑɑj, o wɑ̈dh yööd kì yuu-ɑ kedhi yije, o ji-ɑ kɑ̈lli yuuɑni gïïr. 14 De yuu-ɑ kedhi kej nënn-ɑ ɑtheer dhing, o wɑ̈dh teeg kì yije, o bɑ ji mø nøg ɑ nyi yod yuuɑni. 15 “Koru ri wun kipe jøtöng mø pyed, møg-ɑ nyi bï yï wun ge nënni ge nɑ dyëg, de kì yethi gen, ge bɑ óthönhì mø rijjø. 16 Ge óngij yi wun kì bɑng gïg-ɑ gøggi yi gen. Nywøli oløg pɑ nyi pøn kì kö but. O nywøli ólɑm pɑ nyi pøn ki kö ɑ́lɑl. 17 Yɑnh døj nyi nywøl-ɑ nywøl mø døøj, o yɑnh rɑj nyi nywøl-ɑ nywøl mø rijjø. 18 Yɑnh døj pɑ cuggi nywølø ki nywøl mø rijjø, o yɑnh rɑj pɑ cuggi nywølø ki nywøl mø døøj. 19 Yɑnh pɑ nywøl ki nywøl mø døøj, nyi ngøl-ɑ piny, kɑ leeng mɑc. 20 Jøtöng mø pyed óngij yi wun kì bɑng gïg-ɑ gøggi yi gen ceth. 21 “Pɑth ki tyëng-ɑ nyi cwølli yɑn kinni, ‘Wuö, Wuö,’ ɑ ówɑ̈dhi Pödhi Jwøk, den-ɑ́ ngɑn-ɑ nyi gwøg gïn-ɑ dwɑddi yi Wïyɑ, ɑ ying mɑl. 22 Kì Cyɑ̈ɑ̈ng Cɑ́y, yɑ óköbbi yi ji mø gïïr kinni, ‘Wuö, Wuö, wø ɑ́tööng ki nyingí, kɑ wø ryëmm-ɑ wɑ̈g ki wëyrijjø ki nyingí, kɑ wø ogöögø ki gïgdøngø mø gïïr ki nyingí.’ 23 De ge óköbbɑ kinni, ‘Wu kwïj yi yɑn ki mendwøng, kedh wun kì butɑ, wu bɑ tyëngrijjø.’ 24 “Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, ngɑn-ɑ lïngi kwøbbɑ, kɑ ogöögø ki gïg-ɑ kømmɑ, ópɑ̈ɑ̈r yi yɑn kɑ jɑl me rumme nud, mɑ ɑ́geer øde kömi kït. 25 Kɑ kødh ómɑ̈gø, kɑ bɑɑyø obëënø, kɑ yømø ocödø, kɑ ge göjj-ɑ kömi ønɑni, kɑ ocögø e pɑ pɑ̈ɑ̈dh, mɑ́ e ókëël-ɑ kömi kït. 26 “O ngɑn-ɑ lïngi kwøbbɑ, kɑ gïg-ɑ kømmɑ ocögø gï pɑ gwøge, pɑ̈r ki jɑl mɑ dhëg, mɑ ɑ́geer øde kömi kwöjø. 27 Kɑ kødh ómɑ̈gø, kɑ bɑɑyø obëënø, kɑ yømø ocödø, kɑ ge göjj-ɑ kömi ønɑni, kɑ ceg-ɑ pɑ̈ɑ̈dhø ki pɑ̈ɑ̈nhi dwøng!” 28 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, kɑ teedø ongɑ̈ngø yi yëth-ɑ pwönye. 29 Nuti bëëdø e pɑ̈r ki jøpwönyi Cigg; de ɑ́pwönyi kɑ tegø.

Mat 8

1 Kɑ ɑ́yïnhi Yëso piny kì wïj kït, ɑløg bɑnge yi ji mø gïïr. 2 Kɑ jɑl me ree di lɑ̈y bï-ɑ yïe, ɑbøødhe ree piny kì bøle, kɑ okööbø kinni, “Wuö, yɑ ócuggø yielø yi yïn, keløg yï dwɑdd-ɑ yieli yɑn.” 3 Kɑ Yëso cinge rïje, kɑ jɑlɑni nywɑle, ɑkööbe kinni, “Yɑ dwɑdd-ɑ yieli yïn.” Awɑ̈ɑ̈ny lɑ̈y kì ree kì bøli kenyɑni ceth. 4 Codhe, ɑköbbii yi Yëso kinni, “Lïng! Ko di ngɑn me köbbi yi yïn, de kedh kɑ rií nyudhí ókwërø, o yï rɑng yi en; kɑ yï muuj ki gënh-ɑ ɑ́ceg yi Mosɑ̀, ɑ́ nyudhi kiper dönyí.” 5 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi Yëso Kɑpernɑum, ɑbëën dhɑbïdh megø yïe, 6 e ókwɑ̈jjø kinni, “Wuö, bɑ̈ngɑ obuddø kì gølɑ, dhɑ̈rø yi rɑ̈ɑ̈m dële, o ceg-ɑ orɑng.” 7 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yɑ óbï be yielii.” 8 De ɑ́kyëddi yi dhɑbïnhɑni kinni, “Wuö, yɑ pɑth ki ngɑn gølɑ kedhi yi yïn; de ceg kwøb yøw, o bɑ̈ngɑ bødhe. 9 Møgɑni ngɑ̈nyi yi yɑn, mɑ́ yɑ ceg kɑ jɑɑgø, o dɑ ji mø jɑɑgɑ thyew. Ngɑn jɑɑgɑ nyi köbbɑ’ köbbø kinni, ‘Kedh!’ Kɑ nyii kedhø, kɑ megø nyi köbbɑ kinni, ‘Bïí!’ Kɑ nyii bëënø. Kɑ bɑ̈ngɑ nyi köbbɑ kinni, ‘Gwøg gïn!’ Kɑ gø nyi gwøge.” 10 Angɑ̈ng Yëso kɑ ɑ́lïnge møgɑni, kɑ tyëng-ɑ cyɑ̈dhi kì bɑnge köbbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑ nuti yïddø ki ngɑn yïe di yïëyø me ni men, cɑgg ɑ́ kì kelli tyëng Isrɑil. 11 Yɑ köbb-ɑ wun kinni, ji mø gïïr óbï ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, møøgø óbï ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng böörø, kɑ ge pëgg-ɑ tɑw kì Pödhi Jwøk, kyeel ki Abrɑhɑm, kí Isɑɑk, kí Yɑgob. 12 De tyëng-ɑ di ying pönhɑni óryeem yij muudhø, kun-ɑ óywöngi ji, kɑ leggi gen ngenyyi gen.” 13 Aköbbi dhɑbïnhɑni yi Yëso kinni, “Kedhí gølí, møg-ɑ ɑ́yïëy yi yïn ógöggi yïn.” Kɑ bɑ̈ng dhɑbïdh ódönyø kì bøli kenyɑni ceth. 14 Codhe, ɑkedhi Yëso gøl Pïtør, kɑ meyi cï Pïtør lidh yi en e buud-ɑ piny ki rɑ̈ɑ̈m dële, o dële lëëdh. 15 Anywɑɑl cingi ngɑnɑni yi Yëso, kɑ lëdhi dële døøg-ɑ piny. Adhwödh ngɑnɑni, kɑ kedh-ɑ be kɑ̈lli gen. 16 Keny-ɑ ɑ́göög piny ki wɑɑng thyënhø, kɑ ji mø gïïr mø ri gen di wëyrijjø kɑ̈ɑ̈l yïe, kɑ wëyɑni ryeeme wɑ̈g kì ri gen, kɑ tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø bënn yiele. 17 Møgɑni ɑ́gwøge kɑ per kinni, o møg-ɑ ɑ́kømmi yi Icɑyɑ̀ jɑltöng, pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen kinni, “Rɑ̈ɑ̈m dëllee ɑ́kɑ̈l yi en. Kɑ gïg-ɑ rijjø kì dëllee tëre.” 18 De kɑ ɑ́liidh ji yi Yëso ge gïïr kì bute, ɑköbbe jøbɑnge kinni, kedhi gen løøg nɑm. 19 Kɑ jɑl mɑ jɑlpwönyi Cigg bï-ɑ yïe, kɑ gø köbbe kinni, “Jɑlpwönyø, yɑ ólugi kì bɑngí kì yethi kɑ̈jj-ɑ ókedhi yi yïn bënn.” 20 Aköbbii yi Yëso kinni, “Ógwøgg dɑ burrì mø yethi gen nyi bëëd yi gen, o winy dɑ uddi gen, de Nyɑɑr Dhɑnhø bong keny nyi thɑ̈ɑ̈nhe wïje.” 21 Kɑ Yëso köbbi yi jɑl megø kì kelli jøbɑnge kinni, “Wuö, wiy yɑ kedhɑ be konyi wïyɑ møti.” 22 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Bïí bɑngɑ, kɑ wiy tyëngthøø, kony gen tyëngthøø mø gen.” 23 Kɑ Yëso kɑdh-ɑ yij morkɑb, ɑløg jøge bɑnge. 24 Kɑ ɑtunø me dwøng ocödø ge ying-ɑ nɑm, kɑ morkɑb køm-ɑ mudø yi ɑpɑgø, de Yëso ɑ́bëëd e onenø. 25 Kɑ jøbɑnge kedh-ɑ be cyëëwii, ɑkööb gen kinni, “Wuö, yiel wøn! Wø othøø!” 26 Kɑ gï köbbe kinni, “Wude ɑ böggi wun? Yïëyø mi wun nøg kidï!” Adhwödhe, kɑ yømø geki ɑpɑgø köbbe cungi gen, kɑ piny ceg-ɑ ì dïw. 27 Kɑ jøgɑni ongɑ̈ngø, ɑkööb gen kinni, “Jɑɑl ceg bëëdø ɑ́ ngø, ɑ lïngi dhøge yi yømø geki ɑpɑgø!” 28 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi Yëso løøg nɑm, kì myërri Gɑdɑrɑ̀, ɑrøøm gen ki jøg ɑ́ryew mø kɑ̈ɑ̈l kelli rörri ji. Jøgɑni ryeet, ri gen dɑ wëyrijjø, ge nyi cɑɑg-ɑ rødh ki ji, kɑ yuuɑni wiy ki cɑɑdhø. 29 Kɑ ge ceg-ɑ ryeerø kinni, “Cwɑggí ɑ́ ngø ki wøn, yïn ɑ́ Wɑ̈d Jwøk? Yï bï-ɑ be judi wøn e bøli kej wøn nuti bëënø?” 30 Ádɑ dɑɑg kundhøngø me cyɑ̈mø, e lɑ̈wi kì buti gen. 31 Kɑ Yëso kwɑjji yi wëyɑni kinni, “Keløg wø ryeem-ɑ wɑ̈g yi yïn, ör wøn yij dɑɑg kundhøngø.” 32 Kɑ gï köbbe kinni, “Kedh wun!” Kɑ ge bï-ɑ wɑ̈g, ɑkedhi gen yij dɑɑg kundhøngø. Kɑ dɑɑg kundhøngø reng-ɑ piny kì wïj gëlø, kɑ ceg-ɑ ì cur kì nɑm, kɑ omudø bëne. 33 Kɑ jøg-ɑ kwɑ̈yø reng-ɑ kɑɑl, kɑ møgɑni dwøg gen bënn, kí gïn-ɑ ɑ́cwöb kipe jøgɑni ryeet geki wëyrijjø. 34 Codhe, kɑ tyëng kɑɑlɑni bënn kedh-ɑ be pɑɑri Yëso. Keny-ɑ ɑ́liidh Yëso yi gen, ɑkwɑjjii yi gen kinni kedhe kì pödhi gen.

Mat 9

1 Kɑ Yëso kɑdh-ɑ yij morkɑb, kɑ bï-ɑ løøgø, kɑ kedh-ɑ pɑɑ gen. 2 Akɑ̈ɑ̈l jɑl me dële dwɑnyø yïe, e kɑ̈lli e obuddø kì yij pyën. Kɑ ɑ́liidh yïëyø mi gen yi Yëso, ɑköbbe jɑl-ɑ dële dwɑnyø kinni, “Cwed pyëwí wɑ̈dɑ, orøgí ɑ́lɑ̈ɑ̈ny.” 3 De kwï jøpwönyi Cigg ɑ́kööb ki pëthi gen kinni, “Jɑlɑni bwöl-ɑ nyingi Jwøk.” 4 De rummi gen ɑ́yod yi Yëso, kɑ gï pyëje kinni, “Wude ɑ rum wun ki rummì mø rijjø ki pëthi wun? 5 Á ngø ɑ yöd, köbbi dhɑnhø kinni, ‘Orøgí ɑ́lɑ̈ɑ̈ny,’ wɑlɑ̀ kinni, ‘Dhwöödh, kɑ yï cyɑ̈dhí?’ 6 De wu ónyudhɑ kinni Nyɑɑr Dhɑnhø yïe dɑ tegø kì kömi piny, men lɑ̈ɑ̈nye orøg.” Aköbbe jɑl-ɑ dële dwɑnyø kinni, “Dhwöödh, kwɑny pyëní kɑ yï kedhí gølí.” 7 Adhwödh jɑlɑni kɑ kedh-ɑ gøle. 8 Keny-ɑ ɑ́liidh møgɑni yi teedø, kɑ ge obwøgø, kɑ Jwøk ngɑn-ɑ ɑ́thödhi ji ki tengɑni lejji gen. 9 Kɑ ɑ́dhwödh Yëso kì kenyɑni, kɑ jɑl me cwøl ɑ́ Mɑthyëw lidhe, e obëëdø kì kej gwɑ̈j. Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Bïí bɑngɑ.” Kɑ Mɑthyëw odhwödhø, ɑkedhe bɑnge. 10 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëde e ocyɑ̈mø kì gøl Mɑthyëw, kɑ jøgwɑ̈j mø gïïr obëënø geki tyëngorøg, kɑ ge pëgg-ɑ piny be cɑm geki Yëso kí jøbɑnge. 11 Kɑ lidh yi Jøpɑresì, ɑpyëj gen jøbɑng Yëso kinni, “Ede jɑlpwönyi wun ɑ cyɑ̈me kì kej ɑ́kyel, ki jøgwɑ̈j geki tyëngorøg?” 12 Møgɑni ɑ́lïngi yi Yëso, ɑkööbe kinni, “Pɑth ki tyëng-ɑ dëlli gen yööd ɑ nyi dwɑddi ɑkïm, den-ɑ́ tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø. 13 Kedh wun kɑ tyelli møg-ɑ kööbø kì yij wɑ̈nyi kwërø yɑb wun kidøøj kinni, ‘Pɑth ki gëëdhi ɑ dwɑddi yi yɑn, de yɑ dwɑdd-ɑ lɑ̈mpyëw.’ Mɑ́ yɑ nuti bëën-ɑ be cwøli tyëngtir, den-ɑ́ tyëngorøg.” 14 Kɑ jøbɑng Jøn Jɑljwɑ̈g bï-ɑ yïe, kɑ ge okööbø kinni, “Á kipe ngø ɑ nyi thuum wøn, wøki Jøpɑresì, de jøbɑngí pɑ nyi thuumø?” 15 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Tyëng nywöm pɑ nyi kïïmø kɑ̀ nud jɑlnywöm kì kelli gen, de dhuki megø keny-ɑ ókɑ̈ɑ̈l jɑlnywöm kì kelli gen, bene keny-ɑ óthuum gen. 16 “Bong ngɑn nyi buul ógødh mɑ kwɑ̈ɑ̈l ki ógødh me nyɑ̈n, mɑ́ ógønh-ɑ ɑ́buud ree óyööde wɑ̈g kì ri ógønhɑni, kɑ keny-ɑ ɑ́buul ópëddø lɑ̈nyyø. 17 Wɑlɑ̀ møgi oløg me nyɑ̈n pɑ nyi kïdhi yethi ɑthebb mø kɑ̈gi gen dööng, kipe ɑthebb ópyëëd, kɑ møgø kedh-ɑ piny, kɑ ɑthebb órënyø. De møng-ɑ nyɑ̈n nyi kïdh-ɑ yethi ɑthebb mø nyɑ̈n o ge cög gen ge døøj bënn.” 18 De kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëde e köbb-ɑ gïn møgɑni, kɑ jɑl Yeud mɑ jɑgø bï-ɑ yïe, kɑ ree bøødhe piny kì bøle, ɑkööbe kinni, “Nyɑrɑ ɑ́cer-ɑ thøø ɑnɑn. De bïí, kɑ cinggí thɑɑny köme, o cɑ̈re.” 19 Kɑ Yëso odhwödhø, kɑ ókedhø geki jɑlɑni kí jøbɑnge. 20 Kɑ ngɑndhɑjø me ree cyɑ̈dhi yi wɑɑnø ki runn pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kɑ̈ɑ̈l-ɑ ngɑ̈ɑ̈j Yëso. Kɑ tuung ógødh Yëso nywɑle, 21 mɑ́ e ɑ́rum ki pyëwe kinni, “Keløg tuung ógødhe onywɑlø yi yɑn yøw, yɑ ódönyø.” 22 Kɑ Yëso ree luge, kɑ ngɑnɑni lidhe, ɑköbbe gøn kinni, “Nyɑrɑ, pyëwí ko lïngi, yï ɑ́yiel yi yïëyí.” Adönyi ngɑnɑni, kì bøli kenyɑni ceth. 23 Codhe, ɑwɑ̈dhi Yëso gøl jɑgø, kɑ ji-ɑ nyi ywöngi ge okudhø ki kɑ̈ngì geki ji møøgø mø ngenyø yuude ge owøwø. 24 Akööbe kinni, “Kedhu wɑ̈g, mɑ́ nyɑnthinh nuti thøø, de ceg-ɑ nenø.” Kɑ gɑg yi gen. 25 De keny-ɑ ɑ́rum teedø ki ryeem wɑ̈g, ɑkedhe ød, kɑ cingi nyɑnthinh mɑge, kɑ nyɑnɑni dhwödh-ɑ mɑl. 26 Kɑ per møgɑni tɑɑy-ɑ yij pönhɑni bëne. 27 Kɑ ɑ́kedh Yëso kì kenyɑni, ɑløg jøg mø bɑ cörr ɑ́ryew bɑnge, ge óryeerø kinni “Wɑ̈d Debïd, ywöngi yijí kiper wøn!” 28 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe kɑl, kɑ cörrɑni kedh-ɑ bute. Kɑ ge pyëj yi Yëso kinni, “Wu ɑ́yïëy kinni, wu ócuggø yielø yɑn?” Alöggi gen kinni, “Wø ɑ́yïëy, Wuö.” 29 Kɑ nyingi gen nywɑl yi Yëso, ɑkööbe kinni, “Gïn-ɑ ɑ́yïëy yi wun ógöggi wun ceth.” 30 Kɑ nyingi gen óyïëbbø. Kɑ ge kyëddi yi Yëso kinni, “Ko di ngɑn köbbu møgɑni!” 31 De ge ɑ́kedh, kɑ kwøbbi Yëso wɑjji gen kì yethi myërrɑni bënn. 32 Keny-ɑ ɑ́kedh jøgɑni, kedh jɑl me mïïlø, o ree dɑ wëyrijjø kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Yëso. 33 Kɑ ɑ́ryëëm wëyɑni wɑ̈g kì ri jɑlɑni, kɑ okööbø. Kɑ teedø ongɑ̈ngø, ɑkööb gen kinni, “Gïn ni men nuti pɑ̈nyø lidhø kì Isrɑil.” 34 De Jøpɑresì ɑ́kööb kinni, “Bɑ jɑngi wëyrijjø ɑ thödhi Yëso ki tegø men-ɑ cyedde wëyrijjø.” 35 Kɑ Yëso ócyɑ̈dhø kì kelli kɑ̈dd-ɑ døngø geki myërr-ɑ thønhø bënn, e ópwönyø ki ji kì sinɑgøgg. Kɑ kwøbbi Wöndøj mi Pödhi Jwøk pwönyi yi en, kɑ tyëngbuud yiele, ki rɑ̈ɑ̈m dëlli gen. 36 De keny-ɑ ɑ́lidhe ji ge ngenyø, ɑywöngi yije kiper gen, mɑ́ ge wɑ̈dh-ɑ twɑ̈lø; wɑ̈thi gen muumø ni dyëg mø bong ngɑn kwɑy gen. 37 Aköbbe jøbɑnge kinni, “Byel ɑ́cyeg ki mendwøng, de tyëng-ɑ kɑ̈jø nøg, 38 de kwɑjji wun wïi pwödhø, o kɑ̈ne ki ji mø öre be kɑj ki byel.”

Mat 10

1 Kɑ Yëso jøbɑnge cwøle gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. Kɑ gï thödhe ki tegø men ryeem gen wëyrijjø wɑ̈g, kí yieli tyëng-ɑ buud ki rɑ̈ɑ̈m dëllì bënn. 2 Nyingi tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew ek: mɑɑl gen bɑ Sɑymøn ɑ cwøl ɑ́ Pïtør, kí ómen Andrø; kí wɑ̈ddi Dhebedì, Yɑgob geki Jøn; 3 kí Pïlïp, kí Bɑrthølømɑøs; kí Tömɑs kí Mɑthyëw jɑlgwɑ̈j; kí Yɑgob wɑ̈d Alpɑ̀ kí Thɑdeøs; 4 kí Sɑymøn Lunø, kí Yeudɑ̀ jɑl Iskɑryøt, ɑ ɑ́ngeew Yëso. 5 Bene pyɑ̈rø wïdɑ́ryewɑni ɑ ɑ́ör yi Yëso, kɑ gï cege kinni, “Wu ko töngi kelli tyëng pödhh-ɑ kyeelø, kɑ wu ko kedhi kelli myërri Sɑmɑriyɑ̀, 6 de pödhu yï dyëg-ɑ ɑ́wɑ̈ɑ̈ny kì gøl Isrɑil. 7 Cyɑ̈dhi wun wu kɑ̈ll-ɑ wöndøj kinni, ‘Pödhi Jwøk ɑ́cyɑ̈ngi.’ 8 Nyi yielu tyëng-ɑ buud; kɑ tyëngthøø nyi tug wun; kɑ tyëng-ɑ ri gen di lɑ̈y gwøg wun, o ge dönyi gen; kɑ wëyrijjø ryeem wun wɑ̈g. Ko di gïn culi wun, mɑ́ tengɑni nuti cɑɑg kɑ ngewø yi wun. 9 Wu ko kɑ̈ddi ki ngyëny dhɑb, wɑlɑ̀ ɑ́tegø, wɑlɑ̀ dilɑl kì yethi pödhhi wun, 10 wɑlɑ̀ wu ko kɑ̈ddi ki beeg wel, wɑlɑ̀ ógudh mø pɑ rug, wɑlɑ̀ wɑr, wɑlɑ̀ lødh, mɑ́ ngɑn-ɑ göögø nyi ceg kɑ thödhø ceth ki köögi. 11 “Kenyi wɑ̈dhu pɑc wɑlɑ̀ kɑɑl, nyi pëjji wun ki ngɑn-ɑ bute døøj ki pëggø, kɑ wu bëëd wun kì gøle gïti keny-ɑ ódhwödh wun kì kenyɑni. 12 De kɑ̀ kedhu kɑl, mɑ̈dh wun tyëng gølɑni kinni, ‘Wu óbëëdø ki mër.’ 13 O keløg tyëng gølɑni bɑ jii mër, mëër wun óbëëdø kì yije, de keløg gølɑni pɑth ki gøl mër, mëër wun døøg-ɑ yï wun. 14 O keløg e dɑ kɑɑl wɑlɑ̀ pɑc me pɑ cwøøl wun yije, wɑlɑ̀ kwøbbi wun pɑ lïngi yi en, tëëngu tør tyelli wun wɑ̈g, kɑ wu kedh wun kì kenyɑni. 15 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, kì Cyɑ̈ɑ̈ng Cɑ́y, cɑ́y-ɑ ɑ́cɑɑy Sødømɑ̀ geki Gømørɑ̀ óbëëd ge lɑ̈w kibøli cɑ́y-ɑ ócɑɑy tyëng kɑɑlɑni! 16 “Lïdhi wun! Wu ör yi yɑn wu pɑ̈r ki dyëg møg gøøj kelli óthönhì. Bëëd wun wɑ̈thi wun pel ni thöllì, kɑ wu bëëd wu bɑ mööl ni ɑkùr. 17 Koru ri wun kipe teedø, mɑ́ kelli gen ódi tyëng-ɑ ómɑg wun, kɑ wu kïdhi burø, kɑ wu peej be pwödø kì yethi sinɑgøgg. 18 Wu ópeej bøli modïrr geki rɑ̈nhì kipe nyingɑ; de köbbu Wöndøj gen geki tyëng pödhh-ɑ kyeelø. 19 Pëthi wun ko lïngi keny-ɑ ókïdhi wun burø, kipe møg-ɑ ókømmi yi wun, mɑ́ wu ónyudhi møg-ɑ ókømmi yi wun kì bøli kenyɑni ceth. 20 Mɑ́ kwøbb-ɑ ókømmi yi wun pɑth ki mø wun, de ge ókɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Wëyi Wïyi wun, o bɑ en ɑ ókööbø kì ri wun. 21 “Dhɑnhø ómen ómuuje, o kïdhi be nɑ̈gø, kɑ dhɑnhø wɑ̈de muuje, kɑ yɑnythønhø ri gen lugi gen wëëg gen kɑ gï nɑ̈g gen. 22 Wu ómɑɑn yi ji bënn kipe nyingɑ. De ngɑn-ɑ óngïnø gïti kɑ̀ thumi møgɑni, bene en ɑ óyiel. 23 Keny-ɑ ócuul nyingi gen ki wun kì kɑɑl, pɑ̈ɑ̈r wun kɑɑl-ɑ kyeelø. Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, myërri Isrɑil pɑ tyëg yi wun e Nyɑɑr Dhɑnhø nuti bëënø. 24 “Ngɑn ceg ki pwönyø pɑ ying mɑl kibøli ngɑn-ɑ pwönyii, o bɑ̈ng pɑ ying mɑl kibøli wɑ̈n. 25 Døøj ke göög ngɑn ceg ki pwönyø e pɑ̈r ki ngɑn-ɑ ɑ́pwönyii, o bɑ̈ng gööge e pɑ̈r ki wɑ̈n. Keløg wïi kɑl cwølli yi teedø ɑ́ Bɑɑldhebul, tyëng gøle ócwøl ɑ dï? 26 “Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wu ko böggi yi tyëngɑni, mɑ́ e bong gïjø ɑ́kyel me ying thɑ piny men koo nyodh. O bong gïjø ɑ́kyel men-ɑ ókɑnø men koo yod. 27 Møg-ɑ köbbɑ wun kì yij muudhø, töngu gen kì dicɑ̈ng, o møg-ɑ ólïngi yi wun kì gød, töngu gen kì wɑ̈thi óthɑɑng ud mɑl. 28 Wu ko böggi yi tyëng-ɑ nyi nɑ̈g dëël dhɑnhø, o wëy pɑ cuggi nɑ̈gø yi gen; de böggu Jwøk ngɑn-ɑ cuggi nɑ̈gi dëël dhɑnhø geki wëye kì yij mɑc. 29 Ákeej ɑ́ryew nyii ngewø ki gïrïc ɑ́kyel, de bong ɑ́kyel kì kelli gen, men dëëm piny e kwïj yi Wïyi wun. 30 Cɑgg ɑ́ kwɑnni yëyyi wɑ̈thi wun ngɑ̈nyi yi en bënn. 31 Wu ko böggi, mɑ́ per wun teeg kibøli ɑ́keej mø ngenyø. 32 “Ngɑn-ɑ óyïëy yɑn kì bøli teedø, ólonyɑ ki yïëyø kì bøli Wïyɑ ɑ ying mɑl. 33 De ngɑn-ɑ óbɑny yɑn kì bøli teedø, ólony yi yɑn ki bɑnyø kì bøli Wïyɑ ɑ ying mɑl. 34 “Wu ko rum kinni, yɑ ɑ́bï-ɑ be kɑ̈ɑ̈li mër kömi piny. Yɑ nuti bëën-ɑ be kɑ̈ɑ̈li mër dɑ́ be kɑ̈ɑ̈li pilø. 35 Yɑ ɑ́bï-ɑ be cwɑ̈ɑ̈gi dhɑnhø kí wïye, kí cwɑ̈ɑ̈gi nyɑndhɑjø kí meye, kí cwɑ̈ɑ̈gi meyi jɑlø geki cï wɑ̈de. 36 Tyëng-ɑ ómɑn dhɑnhø óbëëd gɑ tyëng gøl gen. 37 “Ngɑn-ɑ mɑɑr wïye wɑlɑ̀ meye ki mɑ̈ɑ̈dø me lod mɑɑr-ɑ mɑɑre yɑn, pɑ døøj ki bëëdø ɑ́ ngetibɑngɑ; o ngɑn mɑɑr wɑ̈de wɑlɑ̀ nyɑre ki mɑ̈ɑ̈dø me lod mɑɑr-ɑ mɑɑre yɑn, pɑ døøj ki bëëdø ɑ́ ngetibɑngɑ. 38 Ngɑn koo byel yɑdh ɑrïwe, kɑ lug-ɑ bɑngɑ, pɑ døøj ki bëëdø ɑ́ ngetibɑngɑ. 39 Ngɑn kor wëye, wëye ólɑ̈ɑ̈ny kì yïe, o ngɑn lɑ̈ɑ̈ny wëye kiperɑ, wëye óyiele. 40 “Ngɑn yïëy wun kì gøle, ɑ́yïëy-ɑ yɑn; o ngɑn yïëy yɑn kì gøle, ɑ́yïëy-ɑ ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 41 Ngɑn yïëy ngeti wööni Jwøk kipe kɑ̀ bëëde ɑ́ ngeti wööni Jwøk, ókwɑny-ɑ kööngi ngeti wööni Jwøk. O ngɑn yïëy ngɑndøj kipe bëëde ɑ́ ngɑndøj, ókwɑny-ɑ kööngi ngɑndøj. 42 O ngɑn thödhi othinh-ɑ thinh kì kelli møg, ki pïg ngij kipe kɑ̀ bëëde ɑ́ ngetibɑngɑ, köönge pɑ lɑ̈ɑ̈ny.”

Mat 11

1 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki cegi jøbɑnge, gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, ɑdhwödhe kì kenyɑni, kɑ kedh-ɑ be pwönyø kì yethi myërr. 2 Alïng Jøn Jɑljwɑ̈g kì ød mɑg ki møg-ɑ nyi gwøg yi Mesiy, kɑ öd-ɑ yïe ki jøbɑnge. 3 Kɑ Yëso pyëj yi gen kinni, “Bene yïn ngɑn-ɑ ɑ́kømmi, i obëënø, wɑlɑ̀ yïd wøn ki ngɑn megø?” 4 Kɑ mø gen løøg yi Yëso kinni, “Kedh wun, kɑ Jøn köbbu møg-ɑ lïngi yi wun, kí møg-ɑ nenni yi wun; 5 cörr nyi døøg-ɑ be nënnø, kɑ ngöll døøg-ɑ be cyɑ̈dhø, kɑ tyëng-ɑ ri gen di lɑ̈y dëlli gen nyii dönyø, kɑ mïng nyi døøg-ɑ be lïngø, kɑ tyëngthøø nyi tug kì yij thøø, o Wöndøj pwöny-ɑ ɑbuur. 6 Tyëng-ɑ yethi gen pɑ pyëër ki yɑn ri gen dɑ gyëdh.” 7 Keny-ɑ ɑ́kedh jøgɑni, ɑköbbi teedø yi Yëso kipe Jøn kinni, “Wu ɑ́kedh-ɑ be ngø yij pɑ̈l? Wu ɑ́kedh-ɑ be ywøøri obej me nïngi yi yømø? 8 De wu ɑ́kedh-ɑ be ywøøri ngø? Wu ɑ́kedh-ɑ be ywøøri ngɑn rugø ki ógudh mø myëër cɑrø? Tyëng-ɑ nyi rugø kinøw, nyi bëëd ɑ yethi kɑ̈ll-ɑ døngø; kɑ̈lli rɑ̈nhì! 9 Köbbu yɑn, wu ɑ́kedh-ɑ be lidhi ngø yij pɑ̈l? Jɑltöng? Ngee, de ngɑn-ɑ ɑ́lidh yi wun lod-ɑ jɑltöng. 10 Bɑ Jøn ɑ kømmi yi wɑ̈jji kwërø kinni, ‘Jwøk ɑ́kööb kinni, ‘Jɑlwöönɑ óörɑ bølí, o tyenye yöö kiperí.’ 11 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, Jøn Jɑljwɑ̈g dwøng kibøli tyëng-ɑ ɑ́bëëd kì kömi piny bënn. De ngɑn-ɑ thinh kì Pödhi Jwøk, dwøng kibøle. 12 Kër-ɑ ɑ́cɑ̈gi Jøn ki pwönyø, pïd ɑnɑn, Pödhi Jwøk, ceg-ɑ orɑng kì cinggi tyëngkɑ̈b. 13 Mø Pödhi Jwøk ɑ́bëëd ge okømmø yi tyëngtöng mø Jwøk, kɑ ge nyodh kì yethi Ciggi Mosɑ̀ gïti kɑ ɑ́bëën Jøn. 14 Keløg wu dwɑdd-ɑ yïëyi wöni gen, Jøn kiree bene Eliyɑ̀, ɑ bëëne ɑ́mɑ̈ɑ̈g ki kwøbø. 15 Ngɑn di yïthhe mø lïnge, wiy lïnge. 16 “De rïj men ópɑ̈ɑ̈r yi yɑn kɑ ngø? Pɑ̈r ki othønhø mø bëëdø piny kì kej ngyew, ge ócwöddø ki wɑddi gen kinni, 17 ‘Wu ɑ́göjji wøn ki bul, de wu nuti cöngø. Kɑ wø óywöngø ki ywøøg thøø, de wu nuti ywöngø.’ 18 Mɑ́ Jøn ɑ́bï e pɑ cyɑ̈mø, wɑlɑ̀ pɑ nyi mɑ̈dhø ki møgi oløg, kɑ teedø okööbø kinni, ‘Ree dɑ wɑ̈lø.’ 19 Nyɑɑr Dhɑnhø ɑ́bï e ocyɑ̈mø, o omɑ̈dhø ki møgi oløg, kɑ ge okööbø kinni, ‘Lidhu jɑɑl! Bɑ jɑlcɑm, o bɑ mɑ̈dhhi møgø, o bɑ mɑ̈dh ki jøgwɑ̈j geki tyëngorøg, kí luuy thyew!’ Peli wïj Jwøk nyi ngij-ɑ bɑng gïg-ɑ nyi gwøg yi en.” 20 Bøli kenyɑni ɑ ɑ́cɑ̈gi Yëso ki cɑyi tyëng kɑ̈dd-ɑ́ yethi gen ɑ́gööge ki gïïngɑ̈ngø mø ngenyø, kipe kɑ̀ nuti yewi gen ki orøøg gen. 21 Ákööb kinni, “Cyën ying-ɑ kömí, yïn ɑ Korɑdhïn! Cyën ying-ɑ kömí, yïn ɑ Betsɑidɑ̀, mɑ́ keløg gïïngɑ̈ngø møg-ɑ ɑ́gwøg kì yethi wun, di gwøg-ɑ Suur kí Sïdön, tyëng-ɑ yethi gen di yewi kɑ̈gi piny dööng, kɑ ge di rug ki ocwɑ̈llì, kɑ ge di bëëd kì yij belø. 22 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, kì Cyɑ̈ɑ̈ng Cɑ́y, cɑ́y-ɑ ócɑɑy Suur kí Sïdön óbëëd ge lɑ̈w kibøli cɑ́y-ɑ ócɑɑy wun. 23 O yïn ø, Kɑpernɑum! Yï ɑ́dwɑdd-ɑ tïngi rií mɑl? Pɑth, yï óleeng-ɑ piny yij ölø. Mɑ́ keløg gïïngɑ̈ngø møg-ɑ ɑ́gwøg kì yijí di gwøg-ɑ Sødømɑ̀, di bëëd e nudd e nud pïd dicyɑ̈ngtïn. 24 De yɑ köbb-ɑ yïn kinni, kì Cyɑ̈ɑ̈ng Cɑ́y, cɑ́y-ɑ ópɑ̈dhi kömi Sødømɑ̀ óbëëd ge lɑ̈w kibøli cɑ́y-ɑ ópɑ̈dhi kömí.” 25 Akööb Yëso kì bøli kenyɑni kinni, “Wïyø, yɑ pwøj-ɑ yïn, yïn ɑ Wïi mɑl kí piny, kipe kɑ ɑ́kɑ̈nní møgɑni tyëng-ɑ dïdø kidøøj geki tyëng-ɑ wɑ̈thi gen pel, de ge ɑ́nyudhí tyëng-ɑ pɑ̈r ki othønhø. 26 Ngee, Wïyø, møgɑni ɑ́dwɑdd-ɑ yi yïn. 27 “Jɑmmì bënn ɑ́cïb cingɑ yi Wïyɑ. Bong ngɑn ngɑ̈nyi Wɑ̈d den-ɑ́ Wïye, o bong ngɑn ngɑ̈nyi Wïy den-ɑ́ Wɑ̈de geki tyëng-ɑ dwɑddi nyudhø yi Wɑ̈de. 28 “Bïu yïɑ wu bënn, wu tyëng-ɑ dhɑ̈rø, kí tyëng-ɑ torø yi tyëddi gïgpeg, o wu nëngɑ ki ywömø. 29 Cïb wun ɑcebɑ muddi wun, kɑ møgɑ dïd wun, mɑ́ yɑ bɑ mölø, o pyëwɑ bong dhɑ̈w. O wu óyïddi wun ki ywömø. 30 Mɑ́ ɑcebø men-ɑ ómëggɑ wun døøj, gïg-ɑ ócïbɑ wɑ̈thi wun yööd.”

Mat 12

1 Bɑng kenyɑni ɑ ɑ́kedh Yëso, e kɑ̈ll-ɑ yethi pwödh. Kɑ ɑ́mɑɑg jøbɑnge yi kɑ̈j, ɑmööd gen ki byel, kɑ ge onyɑ̈mø. O cyɑ̈ngɑni bɑ cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 2 Keny-ɑ ɑ́liidh gen yi Jøpɑresì, ɑköbbi gen Yëso kinni, “Lidh, jøbɑngí gwøg-ɑ møg-ɑ bɑ ɑkerø gwøgø cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth.” 3 Kɑ gï köbbe kinni, “Wu nuti rɑ̈ngø cøn ki kwøbbi gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Debïd keny-ɑ ɑ́mɑgii yi kɑ̈j geki jøg-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki en? 4 A ɑ́kedhe ød Jwøk, kɑ ocyɑ̈mø ki ópùn-ɑ nyi thërri Jwøk, møg-ɑ bɑ ɑkerø cɑmø yi gen, de nyi cɑm-ɑ yi tyëng kwër keti gen. 5 Wɑlɑ̀ wu nuti rɑ̈ngø kì yethi Cigg kinni, ókwër nyi pyem-ɑ ciggi Sɑbɑth, kenyi göög gen kì yij Kengø kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, de kömi gen bong cɑ́y? 6 Yɑ köbb-ɑ wun kinni, dɑ ngɑn megø kì keny, me lod Kengø ki döng. 7 Wɑ̈jji kwërø okööbø kinni, ‘Yɑ dwɑdd-ɑ lɑ̈mpyëw, de pɑth ki gëëdhi ɑ dwɑddɑ.’ Ke di bëëd gïn-ɑ wɑngi yi møgɑni ngɑ̈nyi yi wun, tyëng-ɑ yï gen bɑ̈r pɑ di cɑy yi wun. 8 Mɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø bɑ jɑngi Sɑbɑth.” 9 Kɑ odhwödhø kì kenyɑni, ɑkedhe sinɑgøg. 10 O ɑ́dɑ jɑl me cinge dhëgø kì kenyɑni. Kɑ Yëso pyëj yi gen kinni, “Møgɑni nud kì yethi Cigg kinni, nyi yieel dhɑnhø kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth?” Ge ɑ́yɑb-ɑ gïn pere di gøøny ge gøn. 11 Kɑ mø gen løøg yi Yëso kinni, “Ngɑn yïe di órömø kì kelli wun, kɑ órömɑni pɑ̈dh-ɑ yij bur me ludhø kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, gø pɑ kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g? 12 De dhɑnhø pere pɑ teeg kibøli dyel! Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, bɑ ɑyïëy yi Ciggee eni gwøgi gïndøj kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth.” 13 Codhe, ɑköbbe jɑl-ɑ cinge dhëgø kinni, “Rïj cingí.” 14 Kɑ Jøpɑresì ókedhø, ge oyɑ̈bø ki kwøbbi nɑ̈gi Yëso. 15 Yëso keny-ɑ ɑ́yode gïn-ɑ dwɑddi göggii, ɑdhwödhe kì kenyɑni. Kɑ ji mø gïïr løg-ɑ bɑnge, kɑ gï yiele bënn ki gïgrijjø møg-ɑ ri gen. 16 Kɑ gï cege kinni ko di ngɑn köbbi yi gen ki pere, 17 o møg-ɑ ɑ́kømmi yi Icɑyɑ̀ jɑltöng pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen kinni, 18 “Men bene bɑ̈ngɑ, bɑ̈ng-ɑ ɑ́yienyɑ, Mɑɑr yi yɑn, o pyëwɑ med ki en. Wëyɑ ócïbɑ ree, o møg-ɑ dwɑddɑ gï köbbe pödhh-ɑ kyeelø. 19 Koo pëmø wɑlɑ̀ koo ryeer, wɑlɑ̀ bong ngɑn-ɑ ólïngi cwɑgge kì yethi yëëth. 20 Pɑ turri ki obej me bøømø wɑlɑ̀ lɑ̈mbɑ̈ me kwengø pɑ nɑ̈g yi en, Ódyëjø ceth, gïti keny-ɑ ópɑ̈dhi møg-ɑ dwɑddɑ kɑ̈jji gen. 21 O nyinge ógɑ̈nni yi tyëng pödhh-ɑ kyeelø.” 22 Kɑ Yëso muuj jɑl me bɑ cwør, o pɑ kööbø, mɑ́ ree dɑ wëyrijjø. Kɑ gwøg yi Yëso, kɑ døøg-ɑ be kwøb, kɑ nyinge onëënø. 23 Kɑ teedø ongɑ̈ngø yi gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso, ɑkööb gen kinni, “Jɑɑl ócuggø bëëdø ɑ́ Wɑ̈d Debïd?” 24 De kɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Jøpɑresì, ɑkööb gen kinni, “Bɑ tegi Bɑɑldhebul, jɑngi wëyrijjø ɑ cyeddi wëyɑni yi jɑlɑni.” 25 De rummi gen ngɑ̈nyi yi Yëso, kɑ gï köbbe kinni, “Pönh-ɑ nyi dɑ̈ɑ̈ng ree, kɑ døøg-ɑ be nyïɑ̈ggø kete nyii rënyø, o pɑ nyi cwööng ki pɑ̈ɑ̈dhø. 26 Keløg cethɑn cyedd-ɑ cethɑn, pönhɑni pɑ rum dɑ̈ngø? Ócungi e teeg kidï! 27 Wu okööbø i wëyrijjø cyeddi yi yɑn kɑ tegi Bɑɑldhebul. Keløg ɑ́ dyër, dɑ́ men ɑ nyi thödhi jøbɑnggi wun ki teng-ɑ cyëddi gen ki wëyrijjø? Menɑni nyodh-ɑ kinni wu pɑ kømmi dyër. 28 De keløg ɑ́ tegi Wëyi Jwøk ɑ ryëmmɑ ki wëyrijjø, Pödhi Jwøk ɑ́wɑ̈nhi kelli wun. 29 “Dɑ ngɑn cuggi kedhi gøl jɑl me teg be yɑgi jɑmmi gølɑni, keløg jɑlkɑl nuti twööj en møti? 30 “Ngɑn pɑ ying tungɑ, mɑ̈n ki yɑn, o ngɑn pɑ køny yɑn ki cungø, kedhh-ɑ jɑmmì. 31 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, yɑ köbb-ɑ wun kinni, lɑ́ɑ̀w ódwöög piny kipe ngɑn gwɑddi yɑn; de lɑ́ɑ̀w pɑ dwöög piny kipe ngɑn gwɑddi Wëykwërø. 32 Ngɑn kwɑ̈dhhi Nyɑɑr Dhɑnhø lɑ́ɑ̀w ódwöög piny kipe orøge; de ngɑn kwɑ̈dhhi Wëykwërø, lɑ́ɑ̀w pɑ dwöög piny kipe orøge, kì kömi piny men, wɑlɑ̀ kì bøli keny-ɑ óbï. 33 “Gwøgu yɑdh e døøj, o kɑ̈ne ki nywøl mø døøj, wɑlɑ̀ gwøgu yɑdh e rɑɑj, o kɑ̈ne ki nywøl mø rijjø, mɑ́ yɑdh nyi ngij-ɑ ri nywøle. 34 Wu bɑ thöllì, wu di kööb ɑ dï ki kwøb mø døøj, wu ceg bëëdø wu rijjø? Mɑ́ dhøg nyi kwøb-ɑ møg-ɑ pɑ̈ɑ̈ng pyëw dhɑnhø. 35 Ngɑndøj nyi kɑ̈n-ɑ wɑ̈g ki møg døj kì ri gïgdøj møg-ɑ congi yi en, o ngɑnrɑj nyi kɑ̈n-ɑ wɑ̈g ki rɑj kì ri gïgrijjø møg-ɑ congi yi en. 36 “De yɑ köbb-ɑ wun kinni, kì Cyɑ̈ɑ̈ng Cɑ́y, kwøbb-ɑ nyi gwɑ̈ny kì dhøg dhɑnhø, bɑ møg-ɑ ókwɑ̈nnii ceth. 37 Mɑ́ yï ócwɑg-ɑ bɑng kwøbbí, o yï ócɑy-ɑ bɑng kwøbbí thyew.” 38 Codhe, ɑkööb kwï jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì kinni, “Jɑlpwönyø, wø dwɑdd-ɑ lidhi yïn, yï ogöögø ki ngïji.” 39 Kɑ mø gen løøge kinni, “Rïny-ɑ rɑj ki orøg, ɑ cöödh ree, oyɑ̈bø ki ngïji? Bogøn! Ngïji men-ɑ ónyudhi wun bɑ ngïji mi Yönɑ̀ jɑltöng. 40 Ni kɑ ɑ́bëëd Yönɑ̀ ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g kí wɑ̈rr ɑ́dɑ̈g, kì yij gur me dwøng, Nyɑɑr Dhɑnhø óbëëdø ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g kí wɑ̈rr ɑ́dɑ̈g kì yij lɑ̈bø. 41 Tyëng Ninɑwɑ̀ ódhwödh kì Cyɑ̈ɑ̈ng Cɑ́y, kɑ wu gøøny yi gen, mɑ́ ge ɑ́yewi ki orøøg gen keny-ɑ ɑ́lïngi gen kwøbbi Yönɑ̀. O yɑ köbb-ɑ wun, ngɑn lod Yönɑ̀ ki döng ɑ keny èn! 42 Rɑ̈ɑ̈dh Cebɑ̀ rɑ̈nh-ɑ dhɑjø, ódhwödh kì Cyɑ̈ɑ̈ng Cɑ́y, kɑ wu gøøny yi en, mɑ́ e ɑ́bï be lïngø ki kwøbbi peli wïj mø Sølømøn, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ kun lɑ̈wi. O yɑ köbb-ɑ wun, ngɑn lod Sølømøn ki döng ɑ keny èn! 43 “Kenyi bëën wëyrɑj wɑ̈g kì ri dhɑnhø, nyii wïïnø kì keny bong pï, e yɑb-ɑ keny ywööme ree. Ke pɑ yïdde, 44 ree nyi köbbe’ köbbø kinni, ‘Yɑ ódøøg ødɑ.’ Odøøge, ønɑni óyuude e wɑ̈dh-ɑ bëëdø, o óyejø kɑ pyël kidøøj. 45 Codhe, o døøge be yɑ̈bbø ki wëy ɑ́bïryew mø pëddi rɑ̈jø kibøle. Kɑ ge pëgg-ɑ be bëëdø kì ri ngɑnɑni. Bëëdi ngɑnɑni ceg-ɑ pëddø rɑ̈jø kibøli mi tyeli mɑl. Bene gïn-ɑ ócwöb ɑnɑn, kipe rïj men-ɑ rɑj èn.” 46 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd Yëso okööbø ki teedø, kɑ meye geki nyiimen yɑɑg-ɑ cwøw obëënø, kɑ ge ócungø kì wɑ̈g, ge dwɑdd-ɑ yïddø ki en. 47 Kɑ köbbi yi ngɑn megø kinni, “Meyí geki nyiimyëw ócungø kì wɑ̈g, ge dwɑdd-ɑ yïddø ki yïn.” 48 De møge ɑ́løøg yi Yëso kinni, “Meyɑ bɑ men, o nyiimïɑ bɑ møg?” 49 Kɑ nyudh-ɑ tung-ɑ di jøbɑnge, ɑkööbe kinni, “Lïdhi wun! Meyɑ kí nyiimïɑ yɑɑg-ɑ cwøw ek! 50 Ngɑn nyi gwøg møg-ɑ dwɑddi yi Wïyɑ ɑ ying mɑl, bene ómïɑ, kí meyɑ, kí nyimïɑ.”

Mat 13

1 Kɑ Yëso odhwödhø kì kɑl, kɑ kedh-ɑ gɑ̈d, ɑpëgge thɑ̈ngi nɑm. 2 De ɑ́kuud yi ji mø gïïr, codhe, ɑkɑdhe yij morkɑb kɑ pëgg-ɑ piny. Kɑ tyëngɑni ócungø kì thɑ̈ngi nɑm kì wɑ̈g. 3 Kɑ gï köbbe ki gɑ́j mø gïïr. Ákööb kinni, 4 Kɑ ɑ́wïïwe, kɑ kwï köödh dëëm-ɑ tøg yöö. Abëën winy kɑ gï cɑm gen. 5 Kɑ köödh møøgø dëëm-ɑ keny mɑ kït, me lɑ̈bø nøg kì köme, kɑ ge jwɑn-ɑ twïyø yi kɑ̀ bëëd lɑ̈bø e reeb. 6 Keny-ɑ ɑ́yer cɑ̈ng, ɑrɑ̈bbi gen, kɑ ge othwøwø yi kɑ̀ bëëd ge bong byerri gen. 7 Kɑ köödh møøgø dëëm-ɑ kelli koodh. Kɑ koodhɑni ódøngø, kɑ byel twij yi gen. 8 Kɑ köödh møøgø dëëm-ɑ yij lɑ̈bø me døøj, kɑ ge ókɑ̈nø ki nying. Kwï gen ɑ́kɑ̈ni ki miyø, møøgø pyɑ̈r ɑ́bïkyel, møøgø pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g.” 9 Codhe ɑkööbe kinni, “Ngɑn di yïthhe mø lïnge, wiy lïnge.” 10 Kɑ jøbɑnge bï-ɑ yïe, kɑ gø köbbi gen kinni, “Yïde ɑ 'kööb gɑ́j?” 11 Kɑ Yëso ólöggø kinni, “Wun ɑ ɑ́thödhi ki dïdø men yod wun møg-ɑ bɑ ɑkɑnn kì Pödhi Jwøk, de pɑth ki gen. 12 Mɑ́ ngɑn-ɑ yïe di gïïpiny óthödhi, o jɑmme ngënyi gen. De ngɑn jɑdø, cɑgg ɑ́ møg-ɑ nud kì yïe ókwɑny. 13 Ge köbbi yi yɑn kɑ gɑ́j, mɑ́ nyingi gen bɑ ɑyieb de ge pɑ nëënø, o yïthhi gen kyëën gen, de bong gïn gɑm yi wɑ̈thi gen. 14 Møg-ɑ ɑ́kwøb yi Icɑyɑ̀ jɑltöng kì ri tyëngɑni ɑ́pɑ̈dhi kɑ̈jji gen ceth kinni, ‘Jiɑni yïthhi gen ókënni gen, de bong gïn gɑm yi wɑ̈thi gen; nyingi gen ógwiir gen piny, de bong gïn lidh yi gen, 15 mɑ́ wɑ̈thi gen gug, o yïthhi gen coog gen, o nyingi gen kum gen. Mɑ́ keløg ge di nëën ki nyingi gen, kɑ ge olïngø ki yïthhi gen, kɑ møgɑ gɑm yi wɑ̈thi gen, ge di dwöög köörɑ o ge di yielɑ.’ 16 “Ri wun dɑ gyëdh, mɑ́ nyingi wun onëënø. O ri wun dɑ gyëdh, mɑ́ yïthhi wun olïngø. 17 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, tyëngtöng mø Jwøk mø ngenyø geki tyëngtir mø ngenyø, ge ɑ́dwɑdd-ɑ lidhi møg-ɑ nenni yi wun, de møgɑni nuti liidh gen. O ge ɑ́dwɑdd-ɑ lïngi møg-ɑ lïngi yi wun, de gï nuti lïngi gen. 18 “De ɑnɑn lïngu gɑ́ji ngeti wïïwø ki köödh. 19 Ngɑn lïngi kwøbbi Pödhi Jwøk, de gï pɑ gɑm yi wïje, bene köödh-ɑ ɑ́dëëm tøg yöö. Kenyi bëën Ngɑnrɑj, gïg-ɑ ɑ́piidh pyëwe nyi gwɑre’ gwɑrø. 20 O ngɑn lïngi kwøbbi Pödhi Jwøk, kɑ gï kwɑnye ki medi pyëwe kì bøli kenyɑni ceth, bene en köödh-ɑ ɑ́dëëm kömi piny-ɑ bɑ kït. 21 Kwøbbɑni nuti niyeeng pyëwe, o ge pɑ mɑ̈gi ki keny me bɑ̈ɑ̈r; mɑ́ kenyi bëën ɑkørr geki guudi nying, ge nyi jwɑn-ɑ døøg ngɑ̈thi gen. 22 O köödh-ɑ ɑ́dëëm kelli koodh, bɑ tyëng-ɑ nyi lïngi kwøb, de kenyi bëën olïng pëëth, kí mɑɑri kɑ̈rì, wöödø nyii twijø yi gen, kɑ ocögø e pɑ kɑ̈ni ki nywøl. 23 De møg-ɑ ɑ́dëëm kömi lɑ̈m-ɑ med, bɑ tyëng-ɑ nyi lïngi kwøb, kɑ gï nyi gɑm yi wɑ̈thi gen; gen ɑ nyi kɑ̈ni ki nywøl ceth, møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ miyø, møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ pyɑ̈r ɑ́bïkyel, møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g.” 24 Aköbbe gïn ki gɑ́j møøgø kinni, “Pödhi Jwøk ópɑ̈ɑ̈r kɑ jɑl megø mɑ ɑ́wïïw ki köödhi gemè mø døj kì yij pwödhe. 25 Kɑ ngɑn mɑɑnii obëënø ji onenø, kɑ nywøli ɑdengø wiiwe kelli gemè kì yij pwönhɑni, kɑ ókedhø. 26 Keny-ɑ ɑ́døngi gemè kɑ odhɑ̈yø, kɑ ɑdengø ree thyere thyew. 27 Kɑ bɑ̈nggi jɑlpwödhø kedh-ɑ yïe, ɑkööb gen kinni, ‘Wuö, pɑth ki köödh mø døj ɑ ɑ́wiw yi wɑ kì yij pwödhø? De ɑdengø kɑ̈ɑ̈l-ɑ keny?’ 28 Kɑ gï köbbe kinni, ‘Bɑ ngɑn mɑɑn yɑn ɑ gwøøg gïnɑni.’ Kɑ pyëj yi bɑ̈ngge kinni, ‘Wø pɑ kedhi be puthi ɑdengø?’ 29 Kɑ gï kyëdde kinni, ‘Pɑth, mɑ́ keløg ɑdengø puth wu’ wɑ̈g, wu puth-ɑ wɑ̈g ki gemè thyew. 30 Wiy ge døngi gen kyeel gïti keny-ɑ óbëën bøli kej nyɑri gen. Keny-ɑ ócɑ̈gi nyɑr, tyëng-ɑ nyɑ̈rø óceg yi yɑn kinni, ‘Puth wun ɑdengø møti, kɑ töjji wun, o rɑ̈b. Codhe, o gemè nyɑr yi wun cyee, o pwöd, o kïdhi yethi thebbɑ.’ ” 31 Aköbbe gïn ki gɑ́j møøgø kinni, “Pödhi Jwøk ópɑ̈ɑ̈r kɑ wɑɑng köödhi kɑrdɑl, mɑ ɑ́kwɑny yi jɑl megø, kɑ gø kɑ̈ɑ̈ge yij pwödhe. 32 Köödhø menɑni wɑnge thiinh kì kelli köödh bënn, de kenyi dønge nyi lod-ɑ gïg-ɑ ɑ́pidh bënn ki döng, kɑ ree nyi løge yɑdh me dwøng, kɑ winy nyii bëënø, kɑ ge nyii gëdø kì bɑ̈dde.” 33 Aköbbe gïn ki gɑ́j møøgø kinni, “Pödhi Jwøk ópɑ̈ɑ̈r kɑ kɑmïrɑ̀ men kwɑny yi ngɑndhɑjø, kɑ gø nyööme møng-ɑ búr me bɑ rummì ɑ́dɑ̈g, kɑ ɑwɑnyɑni okwödø bëne.” 34 Møgɑni bënn ɑ́kømmi yi Yëso, e ceg-ɑ gɑj kì bøli teedø. O bong kwøb møøgø mɑ ɑ́kømme ge pɑth ki gɑ́j. 35 Kɑ møg-ɑ ɑ́kømmi yi Icɑyɑ̀ jɑltöng pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen kinni, “Dhøgɑ ótug yi yɑn, yɑ 'kööb-ɑ gɑ́j. O møg-ɑ ɑ́bëëd gɑ ɑkɑnn kër-ɑ ɑ́cwɑ̈ɑ̈j piny töngɑ.” 36 Codhe, ɑdhwödhe kì kelli teedø, kɑ kedh-ɑ kɑl. Kɑ jøbɑnge bï-ɑ yïe, ɑkööb gen kinni, “Nyudhí wøn gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́ji ɑdengø kì yij pwödhø.” 37 Kɑ mø gen løøge kinni, “Ngɑn-ɑ ɑ́wiw köödh møg-ɑ døj bɑ Nyɑɑr Dhɑnhø, 38 pwödhø bɑ piny, o köödh møg-ɑ døj bɑ jii Pödhi Jwøk, o ɑdengø bɑ jii Ngɑnrɑj. 39 O ngetimɑ̈ɑ̈nø men-ɑ ɑ́wiw gen bene Cethɑn, o bøli kej nyɑr bɑ thumi piny, o jøgwøg bɑ wëywödd. 40 Ni kenyi gween ɑdengø kì pwödhø, kɑ rɑ̈b ki mɑc, kwøbbɑni óbëëd ɑ nøw kì ri thumi piny. 41 Nyɑɑr Dhɑnhø wëywödde óöre yij pödhe, o tyëng-ɑ nyi peej ji be orøg, kí tyëng-ɑ gøggi gïgrijjø bënn gwëën wɑ̈g. 42 O ge leeng yij mɑc, kenyɑni ódi ywøg kí ngenyyi leg. 43 Kì bøli kenyɑni jii Jwøk ómënyø ni cɑɑr cɑ̈ng kì yij Pödhi Wïyi gen. Ngɑn di yïthhe mø lïnge, wiy lïnge! 44 “Pödhi Jwøk ópɑ̈ɑ̈r kɑ gïn pere teg men-ɑ ókɑnø kì yij pwödhø, kɑ yod yi jɑl megø, kɑ gø døøge ki kɑnø. Kɑ ókedhø, kɑ jɑmme bënn ngeewe wɑ̈g, pyëwe omedø, kɑ pwönhɑni ngewe. 45 “Thyew, Pödhi Jwøk ópɑ̈ɑ̈r kɑ jɑlngyëwø men-ɑ nyi yɑ̈bø ki tigg mø døj. 46 Keny-ɑ ɑ́yïddi jɑlɑni ki tigø me pere teeg cɑrø, ɑkedhe, kɑ jɑmme bënn ngeewe wɑ̈g, kɑ tingɑni lonye ki ngewø. 47 “Thyew, Pödhi Jwøk ópɑ̈ɑ̈r kɑ bøy mɑ ɑ́luudh nɑm yi jømɑy, kɑ ómɑ̈gø ki wɑ̈thi rij bënn. 48 Keny-ɑ ɑ́pɑ̈ng bøyɑni, ɑywɑ̈ɑ̈jii wɑ̈g yi jøgɑni, kɑ ge pëgg-ɑ kenyɑni, kɑ møg-ɑ døj cøng gen yethi dhöng, kɑ møg-ɑ bong per gen weddi. 49 Óbëëdø kinøw thyew kì ri thumi piny. Wëywödd óbï kɑ tyëngrijjø dɑ̈ɑ̈ng yi gen ki tyëngdøj, 50 kɑ tyëngrijjø leeng mɑc, kenyɑni ódi ywøg kí ngenyyi leg.” 51 Apyëëj gen yi Yëso kinni, “Møgɑni ɑ́lïngi yi wun bënn?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Ngee.” 52 Kɑ gï köbbe kinni, “Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, jɑlpwönyi Cigg men göögø ki ngeti Pödhi Jwøk, pɑ̈r ki jɑlkɑl men-ɑ nyi kɑ̈ni wɑ̈g kì ri jɑmmi kɑ̈re, kwï gen bɑ møg nyɑ̈n, o kwï gen bɑ møg kɑ̈gi gen dööng.” 53 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi gɑ́jɑni, ɑdhwödhe kì kenyɑni. 54 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhe pödhi gen, ɑpwönye teedø kì sinɑgøg. Kɑ teedø ongɑ̈ngø yi møgɑni, ɑkööb gen kinni, “Jɑlɑni kɑ̈n-ɑ́ɑ̀ keny ki dïdø men, kí gïïngɑ̈ngø møg? 55 Jɑlɑni pɑth ki wɑ̈d bødhi pɑ̈mmì? Pɑth ki Meye ɑ nyi cwøl ɑ́ Meerì, o pɑth ki ómï Yɑgob, kí Yosep, kí Sɑymøn, kí Yeudɑ̀? 56 O nyiimen womɑ̈nn pɑ nud kì keny? Jɑlɑni kɑ̈n-ɑ́ɑ̀ keny ki kwøbb-ɑ ni møg bënn?” 57 Kɑ gø bɑny gen. 58 Kɑ ocögø e nuti göögø ki gïïngɑ̈ngø mø gïïr kì kunɑni, kì bɑng kɑ̀ nuti yïëëyii yi gen.

Mat 14

1 Kɑ per Yëso lïngi yi Ërödøs, ɑ ɑ́bëëd ɑ́ modïïr Gɑlelì, kì bøli kenyɑni. 2 Kɑ jøge köbbe kinni, “Bɑ Jøn Jɑljwɑ̈g, ɑ ɑ́dhwödh kì yij thøø kidyër. Bene ɑ di yïe teng-ɑ gööge ki gïïngɑ̈ngø.” 3 Mɑ́ Jøn ómɑgø yi Ërödøs, kɑ gø twöje kɑ leeng ød mɑg, kipe Ërödiyɑ̀ cï Pïlïp ómen. 4 Mɑ́ Jøn ɑ́ceg-ɑ kwøb kinni, “Pɑ døøj kɑ̀ kɑɑb cï ómyëw.” 5 Kɑ Jøn dwɑdde nɑ̈gø, de ɑ́bwøg yi teedø, mɑ́ Jøn cwølli yi gen ɑ́ jɑltööng Jwøk. 6 De keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi cyɑ̈ng-ɑ pɑɑr pɑ̈dhi Ërödøs piny, ɑcööng nyɑɑr Ërödiyɑ̀ kì bøli wëll-ɑ ɑ́ryej. Kɑ Ërödøs pyëwe ómïnø. 7 Aköbbe nyɑnɑni kinni, “Yɑn ɑ köngi èn; kwøb gïn-ɑ dwɑddi yi yïn, ómëggɑ yïn ceth!” 8 Kɑ nyɑnɑni pɑng yi meye, ɑköbbe Ërödøs kinni, “Mëggí yɑn wïj Jøn Jɑljwɑ̈g kì yij tɑbø.” 9 Kɑ rɑ̈dh yije óywöngø ki mendwøng, de pɑ cuggi døøg cyɑ̈n, mɑ́ e ɑ́rum ki köngø kì bøli ji. 10 Kɑ oödø, ɑkeb wïj Jøn kì ød mɑg. 11 Kɑ kɑ̈ɑ̈l kì yij tɑbø kɑ mëggi nyɑnɑni, ɑmuuje gøn meye. 12 Abëën jøbɑng Jøn, kɑ dëël dhɑnhø kɑ̈l yi gen, kɑ gø kony gen. Akedh gen, kɑ møgɑni dwöggi gen Yëso. 13 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Yëso, ɑdhwödhe kì kenyɑni ki morkɑb, kɑ töng-ɑ wɑ̈g kì keny me bong ji. De møgɑni ɑ́lïngi yi teedø, ɑløg gen bɑnge, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ kelli myërr ge ócyɑ̈dhø ki tyelli gen. 14 Akɑdhe wɑ̈g kì yij morkɑb, kɑ ólïdhø ki ji mø gïïr, kɑ yije óywöngø kipe gïn, kɑ tyëng-ɑ buud kì kelli gïn yiele. 15 Keny-ɑ ɑ́göög piny ki wɑɑng thyënhø, ɑbëën jøbɑnge yïe, kɑ ge okööbø kinni, “Men bɑ pɑ̈l, o wøw ɑ́yuudh. Dɑ̈ɑ̈ng teedø, o ge kedhi gen kelli myërr be ngyew ki gïgcɑmm.” 16 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Á kipe ngø ɑ kedh gen? Thödhu gen ki gïncɑm!” 17 Kɑ gø köbbi gen kinni, “Yï wøn dɑ ópùn ɑ́bïj kí rij ɑ́ryew keti gen kì keny.” 18 Alögge kinni, “Kɑ̈ɑ̈lu gen!” 19 Kɑ teedø köbbe kinni pëggi gen piny kömi lum. Kɑ ópùn kí rijjɑni kwɑnye. Alïïdhe mɑl, kɑ Jwøk pwøje, ɑpødde ópùnɑni, kɑ gï mëgge jøbɑnge. Kɑ ge cïmmi kì bøli teedø yi jøbɑnge. 20 Kɑ teedø ocyɑ̈mø bënn, kɑ ge oyɑ̈ngø, kɑ nyingi gïncɑm møg-ɑ ɑ́döng gwen gen, kɑ dhöng pyɑ̈rø wïdɑ́ryew opɑ̈ngø yi thull-ɑ ɑ́döng. 21 Jøg-ɑ cwøw møg-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m kwɑnni gen bɑ ɑ́lïp ɑ́bïj, de tyëng-ɑ mɑ̈nn geki othønhø nuti kwɑnø. 22 Kɑ jøbɑnge ciire yij morkɑb, o ge møøl gen løøgø, kɑ̈ng-ɑ ódɑ̈ɑ̈nge teedø. 23 Keny-ɑ ɑ́rume dɑ̈ɑ̈ngi teedø, ɑyedhe mɑl wïj kït be lɑm, e kete. Kɑ wøw óyuudhø, e obëëdø kì kenyɑni kete. 24 Morkɑb ɑ́bëëd e rum wɑ̈dhi dïnɑm kì bøli kenyɑni, e di lenggø yi ɑpɑgø, mɑ́ ge pyem-ɑ yømø. 25 Abëën Yëso yï jøbɑnge kì bɑ̈ɑ̈rø, e ócyɑ̈dhø kì wɑ̈thi pï. 26 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi jøbɑnge, e ócyɑ̈dhø kì wɑ̈thi pï, ɑbwøg gen ki mendwøng, kɑ ge okööbø kinni, “Bɑ tïbi ngɑnthøø!” Kɑ ge óryeerø, mɑ́ ge ɑ́nɑ̈g yi wɑ̈ɑ̈rø. 27 De ge ɑ́köbbi yi Yëso kinni, “Wu ko böggi! Bɑ yɑn!” 28 Kɑ møge løøg yi Pïtør kinni, “Wuö, keløg ɑ́ yïn, köbbí yɑn, o yɑ bïɑ yïí, yɑ ócyɑ̈dhø kì wɑ̈thi pï.” 29 Akööbe kinni, “Bïí!” Akɑdhi Pïtør wɑ̈g kì yij morkɑb, kɑ kedh-ɑ yï Yëso, e ócyɑ̈dhø kì wɑ̈thi pï. 30 De kɑ ɑ́lidhe yømø e dwøng, kɑ obwøgø, kɑ ócyɑ̈ngø mudø, ɑryeere kinni, “Wuö, yiel yɑn.” 31 Kɑ Yëso cinge rïje, ɑmɑge Pïtør, kɑ gø pyëje kinni, “Yïëyí nøg, ede yijí ɑ pyëre?” 32 Kɑ ge kɑdh-ɑ yij morkɑb, ɑbed yømø. 33 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́ying yij morkɑmɑni ri gen bøødh gen piny kì bøli Yëso, ge okööbø kinni, “Yï bɑ Wɑ̈d Jwøk kidyër!” 34 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen løøgø, ɑtöngi gen wɑ̈g kì myërri Genesɑret. 35 Kɑ Yëso ngij yi tyëng myërrɑni, kɑ tyëng-ɑ buud bënn dwɑɑy gen, kɑ ge kɑ̈ɑ̈l yïe. 36 Gø ɑ́kwɑjji gen kinni wiy tuung ógødhe nywɑl yi gen yøw. Kɑ tyëng-ɑ ɑ́nywɑ̈ddi bënn yiel ki rɑ̈ɑ̈m dëlli gen.

Mat 15

1 Kɑ Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg bï-ɑ yï Yëso, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Yerusɑlem, kɑ ge okööbø kinni, 2 “Gede jøbɑngí ɑ nyi pyem gen kwööng kweyyee? Cinggi gen pɑ nyi lwøg yi gen kɑ̀ cyɑ̈ɑ̈m gen ki gïncɑm.” 3 Kɑ mø gen løøg yi en kinni, “Wude ɑ nyi pyem wun Ciggi Jwøk, kipe mïdhi kwööng wun? 4 Mɑ́ Jwøk ɑ́cïg kinni, ‘Wør wïyí kí meyí,’ o ‘Ngɑn yɑny wïye wɑlɑ̀ meye, ceg kɑ nɑ̈gø.’ 5 De wu pwöny-ɑ ji kinni, i ke di ngɑn yïe di gïïpiny me di kønye wïye wɑlɑ̀ meye, kɑ gø köbbe kinni, gïn-ɑni di mëggɑ yïn, de ɑ́rum ki mëggi Jwøk, 6 ngɑnɑni köme bong cɑ́y ke pɑ kønye wïye wɑlɑ̀ meye. Ciggi Jwøk nuti pyeem wun kipe mïdhi kwööng wun? 7 Wu bɑ tyëngwëënyø! Møg-ɑ ɑ́töng yi Icɑyɑ̀ kiper wun bɑ dyër kinni, 8 ‘Pönhï, yɑ wør yi en kɑ dhøge, de pyëwe lɑ̈wi ki yɑn. 9 Bong gïn wɑngi yi mɑl-ɑ mɑlli yɑn yi gen mɑ́ ge pwöny-ɑ ciggi ji yøw.’ ” 10 Kɑ teedø cwøl yi Yëso, kɑ gï köbbe kinni, “Lïngu møg, kɑ gïn-ɑ wɑngi yi gen ti wun ki yodø. 11 Pɑth ki gïn-ɑ nyi kedhi dhø dhɑnhø ɑ nyi rënyii, den-ɑ́ gïn-ɑ nyi bï wɑ̈g kì dhøge.” 12 Codhe, ɑbëën jøbɑnge yïe, kɑ gø köbbi gen kinni, “Ngɑ̈nyi yi yïn kinni, Jøpɑresì pëthi gen ɑ́rënyi kɑ ɑ́lïngi gen møg-ɑ kømmi yi yïn?” 13 Kɑ mø gen løøge kinni, “Yɑnh nuti pidh-ɑ yi Wïyɑ, ɑ ying mɑl, ceg kɑ puth wɑ̈g. 14 Wiyu gen, mɑ́ ge bɑ cörr, o ji-ɑ pyejji yi gen bɑ cörr. O keløg cwør pyejj-ɑ yi cwør megø, ge pɑ̈dh-ɑ yij bur ryeet.” 15 Aköbbii yi Pïtør kinni, “Nyudhí wøn gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́jɑni.” 16 Alögge kinni, “Wun thyew, yethi kwøbbɑni nuti yood wun? 17 Kwïj yi wun kinni, gïn-ɑ nyi kedhi dhø dhɑnhø, nyi pödh-ɑ yije, kɑ nyi bï-ɑ wɑ̈g, 18 de gïn-ɑ nyi bï wɑ̈g kì dhø dhɑnhø, nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ pyëwe, o bene en ɑ nyi ywëdh dhɑnhø. 19 Mɑ́ gïg-ɑ nyi bï wɑ̈g kì pyëw dhɑnhø, gen ɑ rumm-ɑ rijjø, kí nɑ̈gi dhɑnhø, kí orøøg yɑb ki mɑ̈nn, kí kwɑl, kí pyed, geki kwɑ̈dh. 20 Bene gen gïg-ɑ nyi ywëdh dhɑnhø, de dhɑnhø pɑ ywëdh ke cyɑ̈me e cingge nuti lwøøg en.” 21 Adhwödh Yëso kì kenyɑni, kɑ wel-ɑ myërri Suur kí Sïdön. 22 Kɑ ngɑn mɑ ngeti Kɑnɑɑn obëënø, kɑ ócwöddø kinni, “Wuö, yïn ɑ Wɑ̈d Debïd, ywöngi yijí ki yɑn! Nyɑrɑ wɑnge ɑ́guud yi wëyrijjø.” 23 De møge ɑ́cög ge pɑ løøg yi Yëso. Abëën jøbɑnge, kɑ gø kwɑjji gen kinni, “Ryem ngɑnɑni, mɑ́ e ceg-ɑ ryeerø kì bɑngee.” 24 Kɑ ólöggø kinni, “Yɑ ɑ́ör-ɑ be dyëg-ɑ ɑ́wɑ̈ɑ̈ny kì gøl Isrɑil keti gen.” 25 Kɑ ngɑnɑni obëënø, kɑ ree bøødhe piny kì bøle, ɑkööbe kinni, “Wuö, køny yɑn.” 26 Kɑ gø köbbe kinni, “Gïncɑɑm othønhø pɑ døøj ki kwɑnyø, o lëngi gwögg.” 27 Alöggi ngɑnɑni kinni, “Bɑ dyër Wuö, de cɑgg ɑ́ gwögg kiri gen, ge nyii cyɑ̈mø ki nyingi gïncɑm møg-ɑ nyi dëëm kì wïj tɑrɑbeedh wïi gen.” 28 Kɑ møge løøg yi Yëso kinni, “Dhɑnh, yïëyí dwøng cɑrø! Gïn-ɑ dwɑddi yi yïn, óyod yi yïn.” Kɑ nyɑre ódönyø kì bøli kenyɑni ceth. 29 Adhwödh Yëso kì kenyɑni, kɑ kɑ̈l-ɑ tøg Tɑɑy Gɑlelì, ɑyedhe mɑl wïj nyɑ kït, kɑ pëgg-ɑ piny. 30 Kɑ ji mø gïïr bï-ɑ yïe, ge ókɑ̈ddø ki pùdh, kí ngöll, kí cörr, kí mïng, kí ji-ɑ dëlli gen rɑ̈mø mø ngenyø. Kɑ ge cïb piny kì bøli Yëso, kɑ gï yiele bënn. 31 Kɑ teedø ongɑ̈ngø kɑ ɑ́lïdhi gen kinni, mïng okööbø, pùdh ócyɑ̈dhø, cörr onëënø. Kɑ Jwøøg Isrɑil lejji gen. 32 Kɑ Yëso jøbɑnge cwøle yïe, kɑ gï köbbe kinni, “Nyingi tyëngɑni ocɑnø kì yïɑ, mɑ́ ge ɑ́lugi kì bɑngɑ ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g ɑnɑn, e bong gïn cɑm yi gen. De yɑ pɑ dwɑddi öri gen yöö ki kɑ̈j kipe ge ódhɑ̈ɑ̈r.” 33 Kɑ köbbi yi jøbɑnge kinni, “Wɑ yïd-ɑ́ɑ̀ keny ki gïncɑm, wɑ ying-ɑ pɑ̈l ni men, kí ji-ɑ gïïr ni møg?” 34 Kɑ ge pyëj yi Yëso kinni, “Yï wun dɑ ópùn ɑ́dï?” Akööb gen kinni, “Ópùn ɑ́bïryew kí nywøli rij mø nøg.” 35 Kɑ teenɑni köbbi yi Yëso kinni pëggi gen piny. 36 Kɑ ópùnɑni kí rijjɑni kwɑnye, kɑ Jwøk pwøje, ɑpødde gïn, kɑ gï mëgge jøbɑnge, kɑ ge lony ki mëggi teedø yi jøbɑnge. 37 Kɑ teedø ocyɑ̈mø bënn, kɑ ge oyɑ̈ngø, kɑ nyingi gïncɑm møg-ɑ ɑ́döng gwen gen, kɑ ge kedh-ɑ yethi dhöng ɑ́bïryew. 38 Kwɑnni jøg-ɑ cwøw møg-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m bɑ ɑ́lïp ɑ́ngwen, o tyëng-ɑ mɑ̈nn kí othønhø nuti kwɑnø. 39 Kɑ teedø dɑ̈ɑ̈ng yi Yëso, ɑkɑdhe yij morkɑb, kɑ kedh-ɑ myërri Mɑgɑdɑn.

Mat 16

1 Abëën Jøpɑresì kí Jøsɑduk, kɑ gø kwɑjji gen kinni nyudhe gïn ki ngïji men kɑ̈ɑ̈l Pödhi Jwøk, ge ceg-ɑ gøn ki rɑngø. 2 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Kì ri buddi cɑ̈ng, wu nyii kööbø kinni, ‘Wɑɑng piny óbëëd e tɑr kɑ̀ bëëd mɑl e kwɑɑr.’ 3 O kì mwøl wu nyii kööbø kinni, ‘Kødh ómɑ̈gi dicyɑ̈ngtïn, mɑ́ pøøl kwɑɑr, o mɑl køm-ɑ mïnø.’ Wu ngɑ̈ny rɑng ki ngïjji mɑl, de wu dhɑl yi rɑng ki ngïjji bëëdi dhɑnhø kì kömi piny. 4 Rïny-ɑ rɑj ki orøg yɑb-ɑ ngïji. De bong ngïji men-ɑ ónyudhi gen, den-ɑ́ ngïji mi Yönɑ̀ kete.” Adhwödhe, kɑ gï wiye. 5 Akedhi jøbɑng Yëso løøgø, de wɑ̈thi gen ɑ́wïl ki kɑ̈nø ki gïncɑm. 6 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Tiu nënnø, kɑ ri wun kor wun kipe kɑmïrɑ̀ mi Jøpɑresì kí Jøsɑduk.” 7 Kɑ dhøggi gen lømmi gen kinni, “Kööb ɑ bɑng kɑ̀ bëëd e bong ópùn mɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi wɑ.” 8 De møgɑni ngɑ̈nyi yi Yëso, kɑ gï pyëje kinni, “Wu tyëng-ɑ yïëyø mi wun nøg, wude ɑ lømmu dhøggi wun ki kwøbbi bongi ópùn kì yï wun? 9 Kwøbbɑni nuti gɑmø yi wɑ̈thi wun? Wɑ̈thi wun ɑ́wïl ki ópùn ɑ́bïj møg-ɑ ɑ́cɑm yi ji gɑ ɑ́lïp ɑ́bïj? Á kwɑnni dhöng ɑ́dï ɑ ɑ́cøng yi wun ge pɑ̈ng yi nyingi gïncɑmɑni? 10 Kí ópùn ɑ́bïryew møg-ɑ ɑ́cɑm yi ji gɑ ɑ́lïp ɑ́ngwen, ɑ́ dhöng ɑ́dï ɑ ɑ́cøng yi wun? 11 Dhɑ̈li yodø kidï yi wun kinni yɑ pɑ kømmi kwøbbi ópun. De koru ri wun kipe kɑmïrɑ̀ mi Jøpɑresì kí Jøsɑduk.” 12 Codhe, ɑyodii yi gen kinni pɑ wɑng-ɑ kinni kor gen ri gen kipe kɑmïri ópun, den-ɑ́ pwönyi Jøpɑresì geki Jøsɑduk ɑ kømme. 13 De keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi Yëso myërr-ɑ buti kɑɑl Kɑysɑriyɑ̀ Pïlïpì, kɑ jøbɑnge pyëje kinni, “Ji okööbø kinni, Nyɑɑr Dhɑnhø bɑ men?” 14 Kɑ ge ólöggø kinni, “Kwï ji okööbø kinni, bɑ Jøn Jɑljwɑ̈g, o møøgø okööbø kinni bɑ Eliyɑ̀, o møøgø okööbø kinni bɑ Jermɑyɑ̀ wɑlɑ̀ jɑltöng megø.” 15 Kɑ gï pyëje kinni, “De wu okööbø kinni, yɑ bɑ men?” 16 Alöggi Sɑymøn Pïtør kinni, “Yï bɑ Mesiy, Wɑ̈d Jwøng-ɑ Nëënø.” 17 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Yïn ɑ Sɑymøn wɑ̈d Jøn, rií dɑ gyëdh, mɑ́ møgɑni nuti nyudhi yïn ɑ yi dhɑnhø, den-ɑ́ Wïyɑ, ngɑn-ɑ ying mɑl. 18 O yɑ köbb-ɑ yïn thyew kinni, yï bɑ kït, o kömi kïnɑni ɑ ógeerɑ kɑnïsɑ̀ miɑ, o bong gïn-ɑ ótyɑmii, cɑgg ɑ́ thøø. 19 Moptɑɑ̀ mø Pödhi Jwøk ómëggɑ yïn, o gïn-ɑ kyer yi yïn kì kömi piny ókyer kì Pödhi Jwøk, o gïn-ɑ yïëy yi yïn kì kömi piny, bɑ ɑyïëy kì Pödhi Jwøk.” 20 Codhe, kɑ jøbɑnge kyëdde kinni ko di ngɑn köbbi yi gen kinni, bɑ Mesiy. 21 Bøli kenyɑni ɑ ɑ́cɑ̈gi Yëso ki nyudhi jøbɑnge kinni bɑ men kedhi Yerusɑlem, de órɑngi yi jɑmmì mø ngenyø kì cinggi jɑggi pödhø, kí jɑggi ókwër, kí jøpwönyi Cigg. O ónɑ̈g, de ódhwödh kì yij thøø, kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng. 22 Kɑ peej wɑ̈ye yi Pïtør, ɑcyɑ̈re gøn kinni, “Wuö, møgɑni tøøk kì yï Jwøk, gïg ni møg pɑ cuggi bëën kömí!” 23 Kɑ lïïdh-ɑ yïe kidøøj, ɑköbbe Pïtør kinni, “Kedh kì butɑ, Cethɑn! Yïde ɑ rïwwí bølɑ? Møg-ɑ kømmi yi yïn pɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, de ge bɑ rummi dhɑnhø yøw!” 24 Codhe, kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Ke di ngɑn dwɑddi bëën bɑngɑ, wedde pyëwe, kɑ yɑdh ɑrïwe byele, kɑ luge bɑngɑ. 25 Mɑ́ ngɑn dwɑddi yieli wëye, wëye ólɑ̈ɑ̈nye, o ngɑn lɑ̈ɑ̈ny wëye kiperɑ, wëye óyode. 26 Dɑ gïndøj me yod yi dhɑnhø, keløg piny bëne oyodø yi en, kɑ wëye lɑ̈ɑ̈nye? Wɑlɑ̀ ɑ́ gïn ɑ ómuuj yi dhɑnhø ɑ́ men gøøme wëye? 27 Mɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø ɑ́cyɑ̈ngi bëënø, ki mɑ̈ɑ̈r Wïye, geki wëywödde, o ji mëgge köggi gen; ngɑn mëgg-ɑ kööng-ɑ kyëëw ki gïg-ɑ ɑ́gøgge. 28 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, dɑ ji møøgø kì kelli tyëng-ɑ nud kì keny ɑnɑn, mø thøø pɑ bel yi gen, gïti keny-ɑ ólidh gen Nyɑɑr Dhɑnhø, e obëënø ɑ́ Rɑ̈dh.”

Mat 17

1 Kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́bïkyel, ɑkɑ̈ɑ̈l Pïtør, kí Yɑgob kí Jøn ómen yi Yëso, kɑ gï kïdhe wïj kït me bɑ̈ɑ̈r keti gen. 2 Kɑ ree wile kì bøli gïn, kɑ lele orɑ̈ɑ̈dø ni cɑ̈ng, kɑ ógudhe ótɑ̈rø ge ceg-ɑ orɑ̈ng. 3 Kɑ Mosɑ̀ kí Eliyɑ̀ ocwöbø kì bøli gen, ge okööbø ki Yëso. 4 Kɑ Yëso köbbi yi Pïtør kinni, “Wuö, døøj kɑ̀ ying wɑ keny! Ke dwɑddií, yɑ ógëdø ki ɑkɑnnì ɑ́dɑ̈g; ɑ́kyel mií, ɑ́kyel mi Mosɑ̀, ɑ́kyel mi Eliyɑ̀.” 5 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd e okööbø, kɑ ge rïm yi pøølø me tɑr. Kɑ ge olïngø ki cwɑg mø kɑ̈ɑ̈l yij pøølø, ge okööbø kinni, “Men bene Wɑ̈dɑ, wɑ̈n-ɑ mɑɑrɑ, lïngu kwøbbe!” 6 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jøbɑnge, kɑ ge obwøgø ki mendwøng, kɑ ge ópɑ̈ɑ̈dhø yethi gen rum gen piny. 7 Abëën Yëso kɑ gï nywɑle, kɑ gï köbbe kinni, “Dhwödhu mɑl! Wu ko böggi!” 8 De kɑ ɑ́tïng gen wɑ̈thi gen, bong dhɑnhø mɑ ɑ́lidh yi gen, den-ɑ́ Yëso kete. 9 Keny-ɑ ɑ́yïnhi gen piny kì wïj kït, ɑceg gen yi Yëso kinni, “Ko di dhɑnhø me köbbi yi wun ki gïn-ɑ ɑ́lidh yi wun, gïti bøli keny-ɑ órum Nyɑɑr Dhɑnhø ki tugø kì yij thøø.” 10 Kɑ Yëso pyëj yi jøbɑnge kinni, “Gede jøpwönyi Cigg ɑ nyi kööb gen kinni, bɑ Eliyɑ̀ ɑ ókwöngi ki bëënø?” 11 Kɑ mø gen løøge kinni, “Eliyɑ̀ óbï kidyër, o jɑmmì bënn tyeny yi en. 12 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, Eliyɑ̀ ɑ́rum ki bëënø, de nuti ngijø yi tyëngɑni. Kɑ gø göggi gen ki gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi gen ki cwɑggi gen. Nyɑɑr Dhɑnhø ólunyi ki orɑng kì cinggi gen.” 13 Codhe, ɑyodii yi jøbɑnge kinni, kømm-ɑ Jøn Jɑljwɑ̈g. 14 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen kun-ɑ di teedø, ɑbëën jɑl megø yïe, kɑ ree bøødhe piny kì bøle, ɑkööbe kinni, 15 “Wuö, ywöngi yijí ki wɑ̈dɑ, mɑ́ ree dɑ wëyrijjø, kɑ nyii rɑngø yi gøn ki mendwøng. Kɑ nyi pɑ̈dh-ɑ mɑc kí yethi pï tyel mø gïïr. 16 Kɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï jøbɑngí, de ge ɑ́dhɑl yi yielii.” 17 Alöggi Yëso kinni, “Yï rïny-ɑ rɑj, rïny-ɑ dhɑ̈li yïëyø! Yɑ gït-ɑ wɑɑng kì kelli wun? Wɑlɑ̀ yɑ gït-ɑ wɑɑng yɑ ngin-ɑ bëëdi wun? Kɑ̈ɑ̈lu nyelthinh keny!” 18 Kɑ wëyrijjø ryeem wɑ̈g kì ree yi Yëso. Kɑ nyelthinh ódönyø kì bøli kenyɑni ceth. 19 Codhe, ɑbëën jøbɑnge yïe kì gød, kɑ pyëj yi gen kinni, “Wøde ɑ ɑ́dhɑɑl wøn yi ryemi wëyɑni?” 20 Kɑ gï köbbe kinni, “Bɑ kɑ̀ bëëd yïëyi wun nøg. Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, cɑgg yïëyi wun di bëëd e thiinh ni wɑɑng köödhi kɑrdɑl, kïn-ɑ dwøng èn, oköbbø yi wun kinni, ‘Nyegí kun-ɑcɑ̀,’ kɑ di nyegi ceth. Bong gïn di dhɑl wun!” 21 De wëyɑni, nyi cyeddi kɑ mɑ̈ddø geki thuumø. 22 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́wïïn gen kì Gɑlelì, ɑköbbi gen yi Yëso kinni, “Nyɑɑr Dhɑnhø ócïb cingi teedø, 23 o ónɑ̈g yi gen, o kì ri dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng, ótug kì yij thøø.” Kɑ jøbɑnge pëthi gen órënyø ki mendwøng. 24 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen Kɑpernɑum, kɑ tyëng-ɑ nyi cøng gwɑ̈ɑ̈j Kengø bï-ɑ yï Pïtør, ɑkööb gen kinni, “Jɑlpwönyi wun nyii cudø ki gwɑ̈ɑ̈j Kengø?” 25 Kɑ oyïëyø kinni, “Ngee.” Keny-ɑ ɑ́kedhi Pïtør kɑl, kɑ mɑɑg ki pyëjø yi Yëso kinni, “Sɑymøn, yï rum ɑ dï? Rɑ̈nhi kömi piny nyi kɑ̈b-ɑ́ɑ̀ yï wɑddi gen wɑlɑ̀ kì yi tyëngpɑth ki gwɑ̈j?” 26 Alöggi Pïtør kinni, “Ge nyi kɑ̈b-ɑ́ɑ̀ yï tyëngpɑth.” 27 De kipe tyëngɑni pëthi gen órënyi, kedhí gɑ̈d, kɑ ɑbɑdh leeng nɑm, kɑ dhø rëny-ɑ ókwøng yi yïn ki mɑgø yieeb; yï óyïddi ki ngyënyø kì dhøge. Kwɑny ngyënyyɑni kɑ mëggí tyëngɑni ɑ́ gwɑ̈jee.”

Mat 18

1 Bøli kenyɑni ɑ ɑ́bëën jøbɑng Yëso yïe, kɑ ge ópëjjø kinni, “Á men ɑ ti döng kì Pödhi Jwøk?” 2 Acwøøl nyɑ nyel me thiinh yi Yëso, kɑ gø cuunge kì dïdyëri gen. 3 Akööbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, keløg ri wun pɑ løg yi wun, kɑ wu obëëdø ni othønhø, wu pɑ wöl kedhi Pödhi Jwøk. 4 De ngɑn-ɑ ódwöög ree cyɑ̈n, kɑ obëëdø ni othinh men, bene en ɑ ying mɑl kì Pödhi Jwøk. 5 O ngɑn-ɑ ókwɑny othinh ɑ́kyel ni men ki nyingɑ, ɑ́kwɑny-ɑ yɑn thyew. 6 “De ngɑn peej othinh ni men yij orøg, lɑ̈w keløg pil me dwøng di twööj mune, kɑ di luudh dïnɑm. 7 Cyën ying-ɑ kömi piny kì bɑng gïg-ɑ nyi peej ji yij orøg. Mɑ́ ge bɑ møg bï ceth, de cyën ying-ɑ kömi ngɑn-ɑ ókɑ̈ɑ̈l gen. 8 “Keløg yï kïdh-ɑ yij orøg yi cingí wɑlɑ̀ tyelí, ngul wɑ̈g kɑ weddí. Mɑ́ e lɑ̈w ke kedhí yethi nënnì, yï bɑ ngwøl, wɑlɑ̀ ɑ́cingikyel, kibøli kɑ̀ bëëd yïí dɑ cing ɑ́ryew kí tyel ɑ́ryew, kɑ yï leeng mɑc men pɑ thøw. 9 O keløg yï kïdh-ɑ yij orøg yi wɑngí, gööl wɑ̈g kɑ weddí. Mɑ́ e lɑ̈w ke kedhí yethi nënnì ki wɑng ɑ́kyel, kibøli ke di leeng yïn mɑc, e yïí dɑ nying ɑ́ryew. 10 “Ko di ngɑn benyi othønhø kì kelli wun, mɑ́ yɑ köbb-ɑ wun kinni, wëywöddi gen nyi bëëd ɑ buti Wïyɑ ngɑn ɑ ying mɑl. 11 Mɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø ɑ́bï-ɑ be yieli tyëng-ɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈ny. 12 “De wu rum ɑ dï? Keløg jɑl megø yïe dɑ dyëg miyø, kɑ ɑ́kyel ówɑ̈ɑ̈nyø kì kelli gen, pyɑ̈r ɑ́bïngwen wïdɑ́bïngwen pɑ wiye piny, kɑ kedh-ɑ be yɑbi men-ɑ ɑ́wɑ̈ɑ̈ny? 13 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, keløg e óyod yi en, pyëwe ceg-ɑ mïnø ki dyelɑni, ki me lod medi pyëwe ki dyëg-ɑ kyeelø gɑ pyɑ̈r ɑ́bïngwen wïdɑ́bïngwen møg-ɑ nuti wɑ̈ɑ̈nyø. 14 Bëëd ɑ nøw kì yï Wïyi wun ɑ ying mɑl. Pɑ dwɑddi kinni o nget ɑ́kyel lɑ̈ɑ̈nye kì kelli møg-ɑ thønhø. 15 “Keløg yï ogöggø yi ómyëw ki gïnrɑj, kedhí yïe, kɑ wu kööb wun keti wun, kɑ nyudhí gïn-ɑ ɑ́bɑ̈ɑ̈n. Keløg kwøbbí ólïnge, ómyëw ɑ́yiel yi yïn. 16 De keløg kwøbbí pɑ lïnge, cwöddí ki dhɑnhø ɑ́kyel wɑlɑ̀ ji ɑ́ryew, o møgɑni lïngi yi gen, mɑ́ kwøbbi dhøggi ji ɑ́ryew ócuggø yïëyø. 17 De keløg mø gen óbɑny yi en, ngɑ̈j kɑnïsɑ̀ ki møgɑni. O keløg kwøbbi kɑnïsɑ̀ óbɑny yi en thyew, wiy bëëde kì yïí e nɑ ngɑn nuti yïëyø wɑlɑ̀ ngeti gwɑ̈j. 18 “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, møg-ɑ ókyer yi wun kì kömi piny, ókyer kì Pödhi Jwøk, o møg-ɑ óyïëy yi wun kì kömi piny, óyïëy kì Pödhi Jwøk. 19 “De yɑ köbb-ɑ wun kidyër këti kinni, keløg ji ɑ́ryew kì kelli wun onywɑ̈gø ki kwøb kì kömi piny kipe gïn-ɑ ókwɑjji yi gen, gïnɑni ógöggi gen yi Wïyɑ ɑ ying mɑl. 20 Mɑ́ keny cugi yi ji ɑ́ryew wɑlɑ̀ ɑ́dɑ̈g ki nyingɑ, yɑ nud kì kelli gen.” 21 Kɑ Pïtør bï-ɑ yïe, kɑ gø pyëje kinni, “Wuö, ɑ́ tyel ɑ́dï ɑ lɑ̈ɑ̈m pyëwɑ ki ómïɑ kenyi gögge yɑn ki gïnrɑj? Tyel ɑ́bïryew?” 22 Aköbbii yi Yëso kinni, “Pɑth ki tyel ɑ́bïryew, dɑ́ pyɑ̈r ɑ́bïryew tyel ɑ́bïryew. 23 Mɑ́ Pödhi Jwøk pɑ̈r ki rɑ̈dh mɑ ɑ́dwɑddi lidhi kwɑnni gïg-ɑ gøggi yi bɑ̈ngge. 24 Keny-ɑ ɑ́kwɑ̈ɑ̈n gen, ɑkɑ̈ɑ̈l bɑ̈ng ɑ́kyel yïe, cwɑgge dɑ ngyëny ɑ́tegg ɑ́lïp pyɑ̈rø. 25 De kɑ ɑ́jɑde ki gïn cude, ɑkööb wɑ̈n kinni i ngeew jɑlɑni wɑ̈g geki cyëge, kí nyige, kí jɑmme bënn, o ngyënyyi gen cool kwör-ɑ köme. 26 Kɑ bɑ̈ngɑni ree bøødhe piny, kɑ gø kwɑjje kinni, ‘Wuö mɑg pyëwí! Kwörɑni ócol yi yɑn bëne!’ 27 Kɑ wïi bɑ̈ngɑni yije óywöngø kipere, kɑ gø gønye, kɑ kwörɑni bëne kyere kinni ko col. 28 “De bɑ̈ngɑni kiree, kɑ ɑ́kedhe, ɑrwööme ki bɑ̈ng megø me cwɑgge di kwöre, mɑ ngyëny ɑ́tegg miyø. Kɑ gø mɑge kì mune, ɑköbbe gøn kinni, ‘Col ngyënyyɑ!’ 29 Kɑ bɑ̈ng-ɑ kyeelø ree bøødhe piny kì bøle, kɑ gø kwɑjje kinni, ‘Mɑg pyëwí! Kwörɑni ócol yi yɑn.’ 30 Kɑ okyëdø, ɑkɑ̈ɑ̈le gøn, kɑ gø leenge ød mɑg, gïti keny-ɑ óthumi kwör ki colø bëne. 31 Kɑ ɑ́liidh møgɑni yi bɑ̈ngg-ɑ kyeelø, ɑrënyi pëthi gen, kɑ ge kedh-ɑ yï wïi gen, kɑ gø köbbi gen gïn-ɑ ɑ́cwöb. 32 Codhe, ɑcwøøl bɑ̈ngɑni yi wɑ̈n, kɑ gø köbbe kinni, ‘Yïn ɑ bɑ̈ng rɑj, kwör men-ɑ ɑ́ying kömí ɑ́wiy yi yɑn kɑ per kɑ ɑ́kwɑjjí yɑn. 33 Pɑ lɑ̈w ke di ywöngi yijí ki wɑɑd wun thyew ni kɑ ɑ́ywöngi yijɑ ki yïn?’ 34 Kɑ wïi jɑlɑni owërø, kɑ gø cïbe cinggi tyëng-ɑ nyi cir ɑmɑgg, gïti keny-ɑ óthumi kwör-ɑ köme ki colø bëne.” 35 Kɑ kwøbbɑni ngøl yi Yëso kinni, “Wïyɑ, ngɑn-ɑ mɑl, ógöögø kinøw thyew ki wun, keløg pëthi wun pɑ nyi lɑ̈ɑ̈m ki wɑddi wun.”

Mat 19

1 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, ɑdhwödhe kì myërri Gɑlelì, kɑ wɑ̈dh-ɑ myërri Yeudiyɑ̀, kì løøg Nɑm Urdun. 2 Kɑ ji mø gïïr løg-ɑ bɑnge, kɑ gï yiele ki gïg-ɑ ri gen kì kunɑni. 3 Kɑ Jøpɑresì bï-ɑ yïe, kɑ gø pyëj gen, ge pɑ̈ny-ɑ gøn ki kwøb kinni, “Bɑ ɑyïëy yi Ciggee kinni, jɑlø ócuggø tɑ̈ngi cyëge kipe göj?” 4 Kɑ ólöggø kinni, “Nuti rɑɑng wun cøn kinni, Ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈j dhɑnhø kì tyeli mɑl, ɑ́cwɑ̈j-ɑ jɑlø kí dhɑjø? 5 Kɑ Jwøk okööbø kinni, ‘Bene ɑ bɑnge nyi wiy dhɑnhø wïye geki meye, kɑ ómɑ̈gø kì ri cyëge, kɑ ge ogöögø ki ɑ́kyel.’ 6 De ge pɑth ki ji ɑ́ryew këti, de ge bɑ dhɑnhø ɑ́kyel. Gïn-ɑ ɑ́reb yi Jwøk, pɑ cuggi dɑ̈ngø yi dhɑnhø.” 7 Kɑ pyëj yi Jøpɑresì kinni, “Dɑ́ kipe ngø ɑ ɑ́cïg Mosɑ̀ kinni, jɑlø nënge cyëge ki wɑ̈nyi tɑ̈ng, kɑ gø ryeme?” 8 Kɑ gï köbbe kinni, “Mosɑ̀ ɑ́yïëy kinni, nyi tɑ̈ng wun mɑ̈nni wun, mɑ́ wu ɑ́ceg-ɑ dhɑ̈lø ki pwönyø. De nuti bëëd ɑ nøw kì ri cwɑ̈ji lɑ̈bø. 9 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, ngɑn tɑ̈ng cyëge, e nuti røngø ki jɑlø megø, kɑ ónyömø, jɑlɑni ɑ́røngi. O ngɑn-ɑ ɑ́tɑ̈ng yi en, ɑ́gwøøge ngetorøg.” 10 Aköbbii yi jøbɑnge kinni, “Keløg møgɑni bëëd ɑ nøw kì kɑɑm dhɑnhø geki cyëge, lɑ̈w cögi dhɑnhø e pɑ nyömi.” 11 Kɑ gï köbbe kinni, “Møgɑni pɑ cuggi lïngø yi teedø bëne den-ɑ́ tyëng-ɑ ɑ́mëggi møgɑni keti gen. 12 Gïg-ɑ per gen pɑ nyi nyömi ji bɑ̈nni; mɑ́ e dɑ ji mɑ ɑ́nywøl kinøw, o møøgø ɑ́gwøg-ɑ yi ji, o møøgø ri gen ɑ́gwøg gen kinøw kipe Pödhi Jwøk. Ngɑn cuggi yïëyi møgɑni wiy yïëye.” 13 Kɑ ji møøgø kɑ̈n-ɑ yï Yëso ki othønhø kipe kinni o cingge thɑɑnye kömi gïn, o gï kwënge. Kɑ tyëngɑni cyɑ̈r yi jøbɑnge. 14 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Wiy othønhø bï gen yïɑ; ge ko mɑ̈ɑ̈n wun, mɑ́ Pödhi Jwøk bɑ mi gen.” 15 Athɑɑnye cingge kömi gïn, kɑ odhwödhø kì kenyɑni. 16 Kɑ wøb megø bï-ɑ yï Yëso, ɑkööbe kinni, “Jɑlpwönyø, gwøgɑ ngø ɑ døj, o yɑ yïddɑ ki nënn-ɑ ɑtheer?” 17 Kɑ gø köbbe kinni, “Á kipe ngø ɑ pëjji yɑn gïn-ɑ døj? Bɑ nget ɑ́kyel kete ɑ døj. De keløg yï dwɑdd-ɑ yïddø ki nënnì, mïdhí Cigg.” 18 Kɑ okööbø kinni, “Á cigg ɑ́?” 19 Wør wïyí kí meyí, kɑ ngɑn-ɑ butí mɑɑr ni kɑ̀ mɑɑr rií.” 20 Alöggi nyelɑni kinni, “Møgɑni di mïdhø yi yɑn bënn. Dɑ́ gïn këti ɑ dwɑddi, o gwøgɑ?” 21 Aköbbii yi Yëso kinni, “Keløg yï dwɑdd-ɑ bëëdø yï tir, kedh, kɑ jɑmmí ngeew wɑ̈g, kɑ ngyënyy-ɑ óngeew gen pɑ̈ngí kì kelli tyëng-ɑ ɑbuur, o yï óyïddi ki kɑ̈r kì Pödhi Jwøk, kɑ yï lug bɑngɑ.” 22 De kɑ ɑ́lïngi møgɑni yi nyelɑni ɑkedhe, yije bɑɑrø, mɑ́ e ɑ́bëëd yïe dɑ jɑmmì mø gïïr cɑrø. 23 Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, kedhi Pödhi Jwøk teeg kipe ngɑn yïe di jɑmmì mø gïïr. 24 De yɑ köbb-ɑ wun këti kinni, kɑ̈li ɑmɑlø wɑɑng ɑlïbrøw, yööd kibøli kedhi ngetikɑ̈r yij Pödhi Jwøk.” 25 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jøbɑnge, ɑmuum wɑ̈thi gen ki mendwøng, kɑ ge okööbø kinni, “Kɑ̀ bëëde kinøw, dɑ ngɑn cuggi yielø?” 26 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Møgɑni pɑ cuggi lwɑ̈ngø yi dhɑnhø, de bong gïn nyi dhɑl Jwøk.” 27 Alöggi Pïtør kinni, “Jɑmmi wøn bënn ɑ́wiy wøn piny, kɑ wø bï-ɑ bɑngí, ɑ́ gïn ɑ óyod yi wøn?” 28 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, kì piny-ɑ nyɑ̈n, keny-ɑ ópëggi Nyɑɑr Dhɑnhø wïj kwøm kì yij dhwɑ̈nge, wu ópëggi wɑ̈thi kwømm pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, wun ɑ tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi kì bɑngɑ, wu jɑɑg-ɑ kɑ̈lli Isrɑil gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 29 Ngɑn-ɑ ɑ́wiy ud, kí nyiimëëg-ɑ cwøw kí mɑ̈nn, kí wïye, kí meye, kí nyige geki pwödhe kipe nyingɑ, óyïddi ki møg lod gen ki tyel miyø, kɑ thödhi ki nënn-ɑ ɑtheer. 30 Ji mø ngenyø møg-ɑ ying mɑl ɑnɑn ódøøg cyɑ̈n, o møg-ɑ cyɑ̈n óying mɑl.

Mat 20

1 “Pödhi Jwøk, pɑ̈r ki jɑl megø me yïe di bɑɑg oløg. Kɑ møøl-ɑ be yɑb ki ji møg kïdhe be gwøg kì bɑɑg oløge. 2 Kɑ kwøb nywɑg gen ki jøgwøg kinni köögi mi cyɑ̈ng ɑ́kyel bɑ ngyënyø ɑ́tegø; ɑöre gïn yij bɑge. 3 Kɑ odøøgø kì sɑɑ̀ ɑ́bïngwen kì mwøl, kɑ óyïddø ki ji møøgø, ge wɑ̈dh-ɑ bëëdø kì kej ngyew. 4 Kɑ gï köbbe kinni, ‘Kedhu yij bɑɑg oløgɑ thyew, wu óthödhɑ ki kööng-ɑ kyëëw ki wun.’ 5 Kɑ ge ókedhø. Kɑ odøøgø kì sɑɑ̀ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kì dicɑ̈ng, kí sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø, kɑ ogöögø kinøw. 6 Kɑ døøg-ɑ kej ngyew, e piny køm-ɑ gwøg ki sɑɑ̀ ɑ́bïj, kɑ jøgwøg møøgø lidhe ge nudd ge ócungø kì kenyɑni. Kɑ gï pyëje kinni, ‘Wude ɑ tyëgu cɑ̈ng wu wɑ̈dh-ɑ cung kinnï?’ 7 Alöggi gen kinni, ‘Bong ngɑn mɑ ɑ́kïr wøn.’ Kɑ gï köbbe kinni, ‘Keløg ɑ́ kinøw, kedhu yij bɑɑg oløgɑ thyew.’ 8 “Keny-ɑ ɑ́göög piny ki wɑɑng thyënhø, ɑköbbe jɑngi jøgwøg kinni, ‘Cwøl jøgwøg, kɑ ge mëggí ngyënyyi gen, cɑ̈gí kì ri møg-ɑ ɑ́bï kì cyɑ̈n gïti ri møg-ɑ ɑ́kwöngi bëënø.’ 9 Abëën jøg-ɑ ɑ́kïr kì sɑɑ̀ ɑ́bïj kì böörø, kɑ dhɑnhø ɑ́kyel mëggi ngyënyø ɑ́tegø. 10 Keny-ɑ ɑ́bëën jøg-ɑ ɑ́kwøng ki kwɑnyø, ge ɑ́rømm-ɑ kinni, kööngi gen ómed, de dhɑnhø ɑ́mëgg-ɑ ngyënyø ɑ́tegø thyew. 11 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki kwɑnyi ngyënyyi gen, kɑ ge oköörø kì ri jɑlbɑɑg oløg, 12 ge ɑ́kööb kinni, ‘Jøg-ɑ ɑ́bï kì cyɑ̈n, ge ɑ́göög kɑ sɑɑ̀ ɑ́kyel kete, de yöd ge ceg kɑ pɑ̈ɑ̈rø yi yïn ki wøn, wøn ɑ ɑ́göög ki gwøg me teeg kì yij cɑ̈ng e keej!’ 13 “Kɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli gen köbbi yi jɑlbɑɑg oløg kinni, ‘Mɑ̈dh, bong gïnrɑj mɑ ɑ́göggɑ yïn, mɑ́ yï ɑ́rum ki yïëyø kinni, yï kïr kɑ ngyënyø ɑ́tegø ɑ́kyel. 14 Kwɑny kööngí kɑ yï kedh. Mɑ́ yɑ dwɑdd-ɑ thödhi jɑl-ɑ ɑ́bï kì cyɑ̈n ni kɑ̀ thödhɑ yïn ceth. 15 Yɑ pɑ göögø ki gïn-ɑ dwɑddɑ ki ngyënyyɑ? Wɑlɑ̀ yijí dɑ mud kipe kɑ̀ bëëdɑ yɑ bɑ jwödhø?’ ” 16 Kɑ Yëso kwøbbe tyëge kinni, “Bene en ɑnɑn; tyëng-ɑ cyɑ̈n óying mɑl, o tyëng-ɑ mɑl ódøøg cyɑ̈n.” 17 Yëso ɑ́bëëd e ócyɑ̈dhø kì yöö, e kedh-ɑ Yerusɑlem, kɑ jøbɑnge pyɑ̈rø wïdɑ́ryew cwøle wɑ̈yi gen, kɑ gï köbbe kinni, 18 “Wɑ kedh-ɑ Yerusɑlem, de Nyɑɑr Dhɑnhø, bɑ men cïb cinggi jɑggi ókwër geki jøpwönyi Cigg, o kuum yi gen ki thøø, 19 o ócïb cinggi tyëngpɑth, o gɑggi yi gen, o pwöd yi gen, o gur gen wïj yɑdh ɑrïw, de ódhwödh kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng.” 20 Kɑ meyi wɑ̈ddi Dhebedì bï-ɑ yïe, geki wɑ̈dde. Abøødhe ree piny kì bøle, e kwɑjj-ɑ gøn. 21 Kɑ ngɑnɑni pyëj yi Yëso kinni, “Yï kwɑjj-ɑ ngø?” Kɑ gø köbbe kinni, “Kööb kinni, wɑ̈ddɑ óbëëdø kì butí kì yij Pödhí, ɑ́kyel kì wïj kyëjí, ɑ́kyel kì wïj cɑɑmí.” 22 Kɑ møge løøg yi Yëso kinni, “Gïn-ɑ kwɑjji yi wun kwïj yi wun. Wu ócuggi mɑ̈dhø kì yij óthɑ̈ng-ɑ ómɑ̈ɑ̈dh yi yɑn?” Kɑ gø köbbi gen kinni, “Wø ócuggø mɑdh.” 23 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Wu ómɑ̈dhi kì yij óthɑ̈ngɑ kidyër, de kwøbbi bëëdø kì wïj kyëjɑ wɑlɑ̀ wïj cɑɑmɑ, pɑth ki mø cwɑggɑ, de kɑ̈jjɑni ɑ́rum ki tyenyø yi Wïyɑ kipe ji-ɑ ɑ́yieny yi en.” 24 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jøbɑnge gɑ pyɑ̈rø, kɑ pëthi gen ceg-ɑ rënyø ki nyiimëëgɑni. 25 Codhe, ɑcwøøl gen kej ɑ́kyel yi Yëso, kɑ gï köbbe kinni, “Ngɑ̈nyi yi wun kinni, jyɑ̈ggi pödhh møøgø nyi jyɑ̈ɑ̈g-ɑ ɑthwøg, o jɑgg-ɑ døngø mø gen nyi jyɑ̈ɑ̈g-ɑ tegø. 26 De pɑ bëëdø kinøw kì kelli wun. Ngɑn dwɑddi bëëdø ɑ́ ngɑndwøng kì kelli wun, bëëde ɑ́ ngɑn göggi wun, 27 o ngɑn dwɑddi ying mɑl kì kelli wun, bëëde ɑ́ bɑ̈ng wun. 28 Nyɑɑr Dhɑnhø bëëd ɑ nøw; nuti bëënø kɑ per kinni o göggi yi teedø, dɑ́ kiper kinni o gögge teedø, o wëye ómuuje e gøøm-ɑ bøli ji mø ngenyø.” 29 Keny-ɑ ɑ́kedh gen ge cɑ̈dhh-ɑ Yerikö, kɑ ji mø gïïr løg-ɑ bɑnge. 30 Kɑ jøg ɑ́ryew mø bɑ cörr, mø bëëdø kì tøg yöö olïngø kinni i Yëso obëënø e kɑ̈ll-ɑ yuuɑni, ɑryeer gen, ge ócwöddø kinni, “Wuö, yïn ɑ Wɑ̈d Debïd, ywöngi yijí kiper wøn!” 31 Kɑ ge kyëddi yi teedø kinni, kud gen, de ge ɑ́yöd ge ceg-ɑ pëddø ryeerø kinni, “Wuö, yïn ɑ Wɑ̈d Debïd, ywöngi yijí kiper wøn!” 32 Kɑ Yëso ócungø, kɑ gï cwøle, ɑkööbe kinni, “Wu dwɑdd-ɑ ngø, o göggɑ wun?” 33 Aköbbii yi gen kinni, “Yieb nyingi wøn, Wuö!” 34 Kɑ yij Yëso óywöngø kiper gen, ɑnywɑle nyingi gïn; kɑ ge onëënø kì bøli kenyɑni ceth, kɑ ge løg-ɑ bɑnge.

Mat 21

1 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi gen ki Yerusɑlem, ɑtöngi gen Betpɑjì, kì thɑ Kïti Dhetun, kɑ Yëso oödø ki jøbɑnge ɑ́ryew, 2 kɑ gï köbbe kinni, “Kedhu pɑn-ɑ bøli wun, wu óyïddi kì pɑnɑni ki ɑderø e ómɑɑg piny ki wɑ̈de kì bute. Gønyu gen, kɑ ge kɑ̈ɑ̈lu keny. 3 De keløg e dɑ ngɑn di gïn köbbe wun, köbbu en kinni, ‘Ge dwɑdd-ɑ yi Wïi wøn.’ Gï ómuuje.” 4 Møgɑni ɑ́gwøg kipe kinni o møg-ɑ ɑ́kømmi yi jɑltöng pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen, kinni, 5 “Köbbu Kɑɑl Dhɑyøn kinni, Lidh rɑ̈dhí ɑ bï yïí ɑnɑn! Bɑ mölø, o cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ kömi ɑderø; cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ kömi ɑderø ówöb.” 6 Kɑ jøbɑnge ókedhø, kɑ møg-ɑ ɑ́kwøb yi Yëso gwøg yi gen. 7 Aderø ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi gen kí wɑ̈de, kɑ ógudhi gen peedh gen kömi ɑderø ówöb, kɑ Yëso pëgg-ɑ kömi ógudhɑni. 8 Kɑ ji mø gïïr ógudhi gen peedh gen yij yöö, kɑ kwï ji ongudø ki ɑnɑ̈bbi yenh. Kɑ gï peedh gen yij yöö. 9 Kɑ tyëng-ɑ cyɑ̈dhi kì mɑl, kí møg-ɑ kɑ̈lli cyɑ̈n óryeerø kinni, “Lenhi wɑ kwɑɑr Debïd! Ngɑn-ɑ bï ki nyingi Wë, bɑ ɑgyëdh! Lenhi wɑ Jwøk!” 10 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhe Yerusɑlem kɑ kɑɑl oyöllø bëne, ge opëjø kinni, “Jɑlɑni ɑ́ men?” 11 Kɑ teedø okööbø kinni, “Bɑ Yëso jɑltöng, kɑ̈ɑ̈l-ɑ Nɑdhɑreth kì myërri Gɑlelì.” 12 Kɑ Yëso kedh-ɑ Kengø, kɑ jøngyew ryeeme wɑ̈g bënn kì kenyɑni. Kɑ tɑrɑbedhhi jøg-ɑ wïïdø ki ngyëny dhure piny geki jɑmmi jøngyëwø ki ɑkùr. 13 Kɑ gï köbbe kinni, “Bɑ ɑgwed kinni, ‘Ødɑ ócwøl ɑ́ ød mɑ̈ddø.’ De ɑ́løgu keny pɑ̈nni yi kurrì!” 14 Kɑ cörr, kí ngöll bï-ɑ yïe kì Kengø, kɑ gï yiele. 15 Kɑ jɑggi ókwër geki jøpwönyi Cigg mɑg yi liny kɑ ɑ́lidh gen ngïjj-ɑ døngø møg-ɑ ɑ́gwøg yi en, kí othønhø kɑ̀ ryeer gen kì Kengø kinni, “Lenhu kwɑɑr Debïd!” 16 Apyëj gen Yëso kinni, “Møg-ɑ kømmi yi gen olïngø yi yïn?” Alöggi Yëso kinni, “Ngee, olïngø yi yɑn! Wu nuti rɑ̈ngø cøn kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, ‘Dhøggi othønhø geki møg-ɑ dhødh ɑ́cïbí ki mɑlli pwøj?’ ” 17 Kɑ gï wiye, ɑkedhe Betɑnì, kɑ nïnn-ɑ kunɑni. 18 Kɑ dwöög-ɑ kɑɑldwøng kì mwøl, e ree dɑ kɑ̈j. 19 Kɑ ólïdhø ki ólɑm kì tøg yöö, ɑkedhe yï ólɑmɑni, de bong nywøl mɑ ɑ́yode kì kööre, den-ɑ́ yïthh keti gen. Kɑ gø köbbe kinni, “Yï koo nywøl këti kinni tek!” Kɑ ólɑmɑni owøwø kì bøli kenyɑni ceth. 20 Kɑ ɑ́liidh møgɑni yi jøbɑnge, kɑ ge ongɑ̈ngø, ɑkööb gen kinni, “Ólɑmɑni ɑ́jwɑn wøwø kidï kinnï?” 21 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, keløg wu yïëyø o wu pɑ pëmø, wu ócuggø gwøg ki gïn-ɑ ɑ́göggɑ ólɑm men. Pɑth ki codhi gen, de kït men-ɑn ócuggø köbbø yi wun kinni, ‘Dhwöödh, kɑ rií leeng nɑɑm omelø.’ Kɑ ócuggø ceth. 22 Jɑmm-ɑ kwɑjji yi wun bënn, e pëthi wun dɑ yïëyø, ge ceg kɑ yodø yi wun ceth.” 23 Keny-ɑ ɑ́kedhe Kengø, ɑbëën jɑggi ókwër geki tyëngdøngø yïe, ɑpëjji gen kinni, “Yï göög-ɑ tegø mɑ ngø, ki gïg bënn? Á men ɑ ɑ́thödhi yïn ki tengɑni?” 24 Kɑ mø gen løøg yi Yëso kinni, “Wu ólonyɑ ki pëjji gïjø ɑ́kyel. Keløg møgɑ óløøg yi wun, wu óköbbɑ teng-ɑ göögɑ ki møg. 25 Jwɑ̈ng-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g ji yi Jøn ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ keny? Kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, wɑlɑ̀ kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï ji?” 26 O keløg wɑ okööbø kinni, ‘Kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï ji,’ wɑ óböggø yi teedø, mɑ́ ge rum yïëyø kinni, Jøn ɑ́bëëd ɑ́ jɑltöng.” 27 Codhe, ɑløøg gen kwøbbi Yëso kinni, “Kwïj yi wøn.” Kɑ gï köbbe kinni, “De wu pɑ köbbɑ teng-ɑ göögɑ ki gïg. 28 “De wu rum ɑ dï? Ádɑ jɑl me yïe di wɑ̈dd ɑ́ryew, kɑ kedh-ɑ yï nyel-ɑ dwøng, kɑ gø köbbe kinni, ‘Kedhí be gwøg yij bɑɑg oløg tïn, wɑ̈dɑ.’ 29 Kɑ nyelɑni ólöggø kinni, ‘Yɑ pɑ dwɑddi kedhø.’ De ɑ́pɑ̈di kì cyɑ̈n, kɑ ókedhø. 30 Kɑ kedh-ɑ yï wɑ̈de nyel-ɑ kyeelø, kɑ gø köbbe møgɑni. Kɑ ólöggø kinni, ‘Yɑ ókedh wuö.’ De ɑ́cög e pɑ kedh. 31 Á men kì kelli yɑɑgɑni ryeet, ɑ ɑ́gwøg gïn-ɑ dwɑddi yi wïyi gen?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Nyel-ɑ dwøng.” 32 Mɑ́ Jøn Jɑljwɑ̈g ɑ́bï be nyudhi wun yuu-ɑ døøj kì bøli Jwøk, de møge nuti yïëëy wun, kɑ møge yïëy yi jøgwɑ̈j geki tyëng-ɑ nyi niin ki köögi. Møgɑni ɑ́lidh yi wun, de wu nuti yewø, o møge nuti yïëëy wun.” 33 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Lïng wun ki gɑ́j møøgø. Ádɑ jɑl me yïe di pinye. Kɑ opïdhø ki bɑɑg oløg. Kɑ gø gëdde ki kyel, kɑ ogëdø ki keny nyi biij oløg, kɑ ogëdø ki ønbɑ̈r men koorii. Acïbe gøn cinggi jøgwøg, kɑ kedh-ɑ be wel. 34 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi bøli kej lemi oløg, ɑöre bɑ̈ngge yï jøgwøg, kinni o muuj bun-ɑ bɑ mee. 35 Kɑ bɑ̈ngge mɑg yi jøgwøg, kɑ ɑ́kyel kì kelli gen pwöd gen, kɑ megø nɑ̈g, kɑ megø bɑ̈lli ki tuggi kïttì. 36 Kɑ cig-ɑ ör ki bɑ̈ngg møøgø, mø gïïr kibøli mø tyeli mɑl, kɑ tyëngɑni cig-ɑ gwøg kinøw thyew. 37 Kì cyɑ̈n, ɑöre wɑ̈de, e okööbø kinni, ‘Wɑ̈dɑ óböggi yi gen.’ 38 De kɑ ɑ́liidh wɑ̈d jɑlɑni yi jøgwøg, kɑ ri gen köbbi gen kinni, ‘Bene ngɑn-ɑ ólɑg jɑmmì èn, bïu nɑ̈g wɑ en, o jɑmme kwɑny yi wɑ.’ 39 Kɑ nyelɑni mɑg gen, kɑ gø peej gen wɑ̈g kì yij bɑɑg oløg, kɑ gø nɑ̈g gen.” 40 Kɑ Yëso ópëjjø kinni, “Keny-ɑ óbëën wïi bɑɑg oløg, ɑ́ ngø ɑ ógögge tyëngɑni?” 41 Kɑ ge ólöggø kinni, “Tyëngrijjø møgɑni ceg kɑ nɑ̈gø yi en, o bɑɑg oløg cïbe cinggi jøgwøg møøgø, møg-ɑ ómëggii nywøli oløg kenyi cyeg gen.” 42 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Nuti rɑngø yi wun kì yij wɑ̈nyi kwërø, kinni, ‘Kït men-ɑ ɑ́bɑny yi bödhhi gyer, en ɑ ɑ́göög ki kïn-ɑ mïdhi ød. Menɑni bɑ gwøøg Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, de bɑ gïïngɑ̈ngø, kɑ ɑ́lidhii yi wɑ!’ 43 “Ngɑn-ɑ ópɑ̈dhi kömi kïnɑni ceg-ɑ torø, de ngɑn-ɑ köme ópɑ̈dhi yi kïnɑni ónyɑdh yi en. O yɑ köbb-ɑ wun kinni, Pödhi Jwøk ókɑ̈ɑ̈l wɑ̈g kì cinggi wun, kɑ cïb cinggi ji møg-ɑ ókɑ̈ni ki nywøl mø myër ki pere.” 45 Keny-ɑ ɑ́lïngi gɑ́jɑni yi jɑggi ókwër geki Jøpɑresì, kɑ gø ngij gen kinni, bɑ gen ɑ kømmi yi Yëso. 46 Kɑ dwɑddi mɑgø yi gen, de ge ɑ́bëëd ge óböggø yi teedø, mɑ́ e cwøl yi gen ɑ́ jɑltöng.

Mat 22

1 Kɑ ge cigi köbbø yi Yëso ki gɑ́j møøgø kinni, 2 “Pödhi Jwøk pɑ̈r ki rɑ̈dh mɑ ɑ́göög ki thyëëg wɑ̈de. 3 Kɑ rɑ̈nhɑni bɑ̈ngge öre be cwøli ji-ɑ ɑ́ryej, kɑ ge óbɑ̈nyø bëënø. 4 Kɑ cig-ɑ ör ki bɑ̈ngg møøgø kinni, ‘Köbbu tyëng-ɑ ɑ́ryej kinni, yɑ ɑ́rum ki gwøg ki gïncɑm; dhögɑ, dhög-ɑ døngø geki røjj-ɑ cwɑɑdhø ɑ́rum ki ngɑlø yi yɑn, jɑmmì bënn ɑ́rum ki pyëlø. Bïu be thyëg.’ 5 De kɑ̀ bëëd kwøbbɑni bong per gen kì yï gen, ɑcög ge pɑ kedh, kɑ men kedh-ɑ pwödhe, kɑ megø kedh-ɑ cuge. 6 Kɑ bɑ̈ngge mɑg yi ji møøgø kì kelli gen, kɑ gï göggi gen ki gïnrɑj, kɑ ge nɑ̈g. 7 Kɑ rɑ̈dh owërø, kɑ oödø ki jøliny, kɑ tyëng-ɑ ɑ́nɑ̈g bɑ̈ngge nɑ̈g, kɑ kɑɑl gen rɑ̈b. 8 Codhe, ɑköbbe bɑ̈ngge kinni, ‘Jɑmmi thyëg ɑ́rum ki pyëlø, de tyëng-ɑ ɑ́ryej pɑ døøj ki thegø. 9 Kedhu yethi yëëth, kɑ tyëng-ɑ óyod yi wun bënn cwööl wun kej thyëg.’ 10 Kɑ bɑ̈nggɑni kedh-ɑ yethi yëëth, kɑ ji-ɑ ɑ́yod yi gen bënn cøng yi gen; tyëngrijjø kí tyëngdøj bënn, kɑ kej nywöm opɑ̈ngø yi wëll. 11 “De kɑ ɑ́bëën rɑ̈dh be lidhi tyëng-ɑ ɑ́ryej, ɑlïdhe ki jɑl me pɑ rugø ki ógødh nywöm. 12 Kɑ gø pyëje kinni, ‘Mɑ̈dh, yï ɑ́wɑ̈nhi keny kidï, e rií bong ógødh nywöm?’ Kɑ ojɑdø ki gïn løøge. 13 Codhe, kɑ rɑ̈dh bɑ̈ngge köbbe kinni, ‘Twöju cinggi jɑlɑni kí tyelle, kɑ leengu wɑ̈g yij muudhø, kunɑni dɑ ywøg kí ngenyyi leg.’ ” 14 Atyëg Yëso kwøbbe kinni, “Ji mø gïïr ɑ ɑ́cwøl, dɑ́ ji mø nøg ɑ ɑ́yieny.” 15 Codhe, ɑkedh Jøpɑresì, kɑ dhøggi gen nywɑg gen kipe kinni o gø myen yi gen kì ri gïn-ɑ ókwøbe. 16 Kɑ Jøpɑresì kí jø Ërödøs ör gen yïe. Kɑ ge okööbø kinni, “Jɑlpwönyø, ngɑ̈nyi yi wøn kinni, møgí bɑ dyër, o yuu Jwøk nyi pwönyi yi yïn kì ri kwøbb-ɑ dyër, yï pɑ nyi böggi yi ji, mɑ́ e bong ngɑn nyi yieny yi yïn. 17 Köbbí wøn møg-ɑ rømmi yi yïn. Bɑ ɑyïëy yi cigg kinni, nyi cudi wɑ Kɑysɑr ki gwɑ̈j?” 18 De gïn-ɑ ɑ́dwɑddi gwøgø yi gen ngɑ̈nyi yi Yëso, kɑ okööbø kinni, “Wun ɑ tyëngwëënyø, wude ɑ pɑ̈nyu yɑn? 19 Nyudhu yɑn ki ngyënyi gwɑ̈j.” 20 ɑpyëje gïn kinni, “Á ngïji men kí gweddi men ek?” 21 Kɑ ge ólöggø kinni, “Mø Kɑysɑr.” Kɑ gï köbbe kinni, “Keløg ɑ́ kinøw, mëggu jɑmmi Kɑysɑr Kɑysɑr, kɑ jɑmmi Jwøk mëggu Jwøk.” 22 Keny-ɑ ɑ́lïngi gen møgɑni, kɑ ge ongɑ̈ngø, ɑwiy ge gøn, kɑ ge ókedhø. 23 Kɑ kì cyɑ̈ngɑni ceth, ɑbëën Jøsɑduk yïe, gen ɑ tyëng-ɑ nyi kööbø kinni, i bong dhwödhø kì yij thøø. Kɑ gø pyëj gen kinni, 24 “Jɑlpwönyø, Mosɑ̀ ɑ́kööb kinni, ‘Keløg dhɑnhø othøø de yïe bong wɑ̈de, lɑɑg cyëge yi ómen o nywøle wïj ómen.’ 25 De ɑ́dɑ nyiimëëg ɑ́bïryew. Kɑ nyel-ɑ dwøng ónyömø, kɑ othøø e bong wïje, kɑ cyëge lɑg yi nyel-ɑ bɑnge. 26 Kɑ othøø ni menɑni, kí dɑ̈ɑ̈g gen thyew, gïti ri bïryeew gen. 27 Athøw ngɑnɑni kì cyɑ̈ɑ̈n gen bënn. 28 Ngɑnɑni óbëëd ɑ́ cï men, keny-ɑ ódhwödh ji kì yij thøø, mɑ́ e ɑ́bëëd ɑ́ cï gen bënn?” 29 Kɑ mø gen løøg yi Yëso kinni, “Wu ɑ́bɑ̈jji, mɑ́ wɑ̈nyi kwërø kwïj yi wun geki tegi Jwøk. 30 Keny-ɑ ódhwödh ji kì yij thøø, bong ngɑn-ɑ ónyömi wɑlɑ̀ bong ngɑn-ɑ ónywøm, de ji óbëëd ge nɑ wëywödd kì mɑl. 31 De keløg ɑ́ per dhwödhø kì yij thøø, møg-ɑ ɑ́köbbi wun yi Jwøk nuti rɑɑng wun kinni, 32 ‘Yɑ bɑ Jwøøg Abrɑhɑm, o yɑ bɑ Jwøøg Isɑɑk, o yɑ bɑ Jwøøg Yɑgob.’ Jwøk pɑth ki Jwøøg tyëngthøø, de bɑ Jwøøg tyëngnëënø.” 33 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi teedø, kɑ ge ongɑ̈ngø yi pwönye. 34 Keny-ɑ ɑ́lïng Jøpɑresì kinni, dhøggi Jøsɑduk nɑ̈ɑ̈g en, ɑcugi gen kì kej ɑ́kyel. 35 Kɑ Yëso pyëj yi jɑl ɑ́kyel kì kelli jøpwönyi Cigg, e pɑ̈ny-ɑ gøn, kinni, 36 “Jɑlpwönyø, cigg-ɑ døngø kì kelli cigg bënn, bɑ cigg ɑ́?” 37 Alöggi Yëso kinni, “ ‘Mɑɑr Wöw Jwøgí, ki pyëwí bëne, kí wëyí bëne, kí rummí bënn.’ 38 Bene cigg-ɑ mɑl; ɑ døngø kibøli cigg bënn. 39 O ryeew gen nɑ en kinni, ‘Mɑɑr ngɑn-ɑ butí ni kɑ̀ mɑɑr rií.’ 40 Ciggɑni ryeet ɑ bɑ byerri cigg geki pwönyi jøtöng bënn.” 41 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëd Jøpɑresì ying-ɑ kej ɑ́kyel, ɑpyëëj gen yi Yëso kinni, 42 “Wu rum ɑ dï kì ri Mesiy? Bɑ kwɑɑr men?” Alöggi gen kinni, “Bɑ kwɑɑr Debïd.” 43 Kɑ gï köbbe kinni, “Dɑ́ kipe ngø ɑ cwøllii yi Debïd ɑ́ Wɑ̈n, kì bɑng pwönyi Wëy? Kɑ ɑ́kööbe kinni, 44 ‘Wɑ̈ɑ ɑ́köbbi yi Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j kinni, ‘Bëëd kì wïj kyëjɑ gïti keny-ɑ ócïbɑ tyëng-ɑ mɑɑn yïn thɑ́ tyellí.’ 45 Keløg e cwølli yi Debïd ɑ́ Wɑ̈n, Mesiy óløg kwɑre kidï?” 46 De bong ngɑn mɑ ɑ́cuggi løøgi kwøbbe, kɑ teedø bëne obwøgø, kɑ gø wiy gen ki pyënyø.

Mat 23

1 Kɑ Yëso jøbɑnge geki teedø köbbe kinni, 2 “Jøpwönyi Cigg geki Jøpɑresì bɑ gen ɑ nyi lwøb gïn-ɑ wɑngi yi Ciggi Mosɑ̀. 3 Nyi gwøgu møg-ɑ köbbi wun yi gen ceth. De gïg-ɑ gøggi yi gen ko nyi ngøy wun. Mɑ́ ge nyi wɑ̈dh-ɑ kwøb, de møg-ɑ kømmi yi gen pɑ nyi gwøg yi gen. 4 Tyëngɑni nyi cøng-ɑ gïg peg møg-ɑ nyi cïb gen wɑ̈thi ji, de ge pɑ yïëy nywɑ̈dø ki lwedø ɑ́kyel. 5 Gïg-ɑ gøggi yi gen bënn, nyi gwøg yi gen kɑ per kinni o ge nenni yi ji, mɑ́ wɑ̈jj-ɑ rug yi gen nyi gwøg yi gen ge døngø, kɑ ojwɑrri ógudhi gen nyi gwøg yi gen ge bɑ̈rrø, 6 ge mɑɑr-ɑ bëëdø kì wɑ̈thi kwømm-ɑ per gen teg kì kɑ̈jji ryëj, kí kwømm-ɑ døj kì sinɑgøgg, 7 kí mɑ̈dhhø yi teedø kì yethi kɑ̈jji ngyew, geki cwølli gen yi teedø kinni, ‘Jɑlpwönyø.’ 8 De ri wun ko wëggu cwøllø kinni, ‘Jɑlpwönyø.’ Mɑ́ jɑlpwönyi wun nud ɑ́ ɑ́kyel, o wu bɑ nyiimëëg bënn. 9 Kɑ ko di dhɑnhø me cwølli yi wun ɑ́ wïyi wun kì kömi piny, mɑ́ wïyi wun bɑ ɑ́kyel kete, en ɑ ngɑn-ɑ ying Pödhi Jwøk. 10 Wɑlɑ̀ wu ko nyi yïëy cwøllø yi teedø kinni, ‘Wuö,’ mɑ́ wïi wun bɑ ɑ́kyel en ɑ Mesiy. 11 De ngɑn-ɑ dwøng kì kelli wun óløg bɑ̈ng wun. 12 Ngɑn-ɑ nyi tïng ree mɑl ódwøøg cyɑ̈n, o ngɑn-ɑ nyi dwøøg ree cyɑ̈n ótïng mɑl. 13 “Wun ɑ jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì, wu bɑ tyëngwëënyø, ri wun dɑ cyën, mɑ́ Pödhi Jwøk ɑ́cyëëg yi wun kipe ji møøgø; wu pɑ kedhi yije, o ji møøgø nuti wëggu kedhi yije. 14 Wun ɑ jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì, wu bɑ tyëngwëënyø, ri wun dɑ cyën, mɑ́ kɑ̈lli thwömm nyii kɑbø yi wun, kɑ wu nyii lɑ̈mø ki lɑm mø bɑ̈rrø, kipe kinni o wu nenni yi teedø. Kömi wun ódi cɑ́y mø døngø. 15 “Wun ɑ jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì, wu bɑ tyëngwëënyø, ri wun dɑ cyën, mɑ́ wu nyi bɑ̈nn-ɑ piny kí nɑ̈mmi omelø, wu oyɑ̈bø ki ngɑn yïëy ki kwøbbi wun. O kenyi yïddi wun, kɑ ngɑnɑni nyi løg wun ngɑn kedhi mɑc, me lod wun ki rɑ̈jø tyel ɑ́ryew! 16 “Wun ɑ pëjj-ɑ bɑ cörr, ri wun dɑ cyën, mɑ́ wu nyii kööbø kinni, ‘Keløg dhɑnhø nyi kwöng-ɑ Kengø, bong nyinge, de keløg dhɑnhø nyi kwöng-ɑ dhɑm-ɑ yij Kengø, köme dɑ kwör mi köngɑni.’ 17 Wun ɑ dhëgg-ɑ bɑ cörr, ɑ́ gïn ɑ pere teg, dhɑb wɑlɑ̀ Kengø ɑ nyi kwër dhɑb? 18 Kɑ wu nyii kööbø kinni, ‘Keløg dhɑnhø nyi kwöng-ɑ këli lɑm, bong nyinge, de keløg dhɑnhø kwöng-ɑ gënh-ɑ muuj kì kömi këli lɑm, köme dɑ kwör mi köngɑni.’ 19 Wun ɑ cörr, ɑ́ gïn ɑ pere teg kì kelli gen? Gënh-ɑ muuj wɑlɑ̀ këli lɑm men-ɑ nyi kwër gënh-ɑ muuj? 20 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, ngɑn-ɑ nyi kwöng këli lɑm, nyi kwöng-ɑ gøn geki jɑmm-ɑ wïje bënn. 21 O ngɑn-ɑ nyi kwöng Kengø, nyi kwöng-ɑ gøn geki Jwøk ngɑn-ɑ bëëdø kì yije, 22 o ngɑn-ɑ kwöng mɑl, kwöng-ɑ kwøøm Jwøk geki ngɑn-ɑ bëëdø kì wïje. 23 “Wun ɑ jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì, wu bɑ tyëngwëënyø, ri wun dɑ cyën, mɑ́ wu nyi muuj-ɑ ɑ́kyeel pyɑ̈rø kì ri nɑnɑɑ̀ kí cumɑ̈r kí kɑmun, de møg-ɑ per gen teg kì yethi Cigg ɑ́wiy yi wun, gen ɑ kwøbbi jyɑ̈ng-ɑ tir kí ywøøg yeth geki yïëyø. Bene møgɑni ɑ di dwɑddi gwøgø yi wun ceth, kɑ møg-ɑ nyi gwøg yi wun ko nyi wiy wun. 24 Wun ɑ pëjj-ɑ bɑ cörr, wu nyi reg-ɑ yi bɑ̈yø yøw, de ɑmɑlø nyii mwønyø yi wun. 25 “Wun ɑ jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì, wu bɑ tyëngwëënyø, ri wun dɑ cyën, mɑ́ tɑ̈mmì geki ɑ́ludhhì nyii lwøgø yi wun kidøøj kì kömi gen, de yethi gen pɑ̈ng yi gïg-ɑ nyi gweem ji geki gïg-ɑ nyi kɑbbi ki döngi pëëth. 26 Yïn ɑ Jɑlpɑresì, yï bɑ cwør, nyi lɑw yethi ɑ́ludhhì geki tɑ̈mmì møti, o kömi gen dhïwi gen. 27 “Wun ɑ jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì, wu bɑ tyëngwëënyø, ri wun dɑ cyën, mɑ́ wu pɑ̈r ki rörri ji møg-ɑ ógøjø ki böyø me tɑr, o ge nënni ge døøj kì kömi gen, de yethi gen pɑ̈ng yi cu tyëngthøø geki gïgrijjø bënn. 28 Wu nɑ gen ceth; wu nenni yi teedø wu døøj kì kömi wun, de pëthi wun pɑ̈ng yi wëënyø kí orøg. 29 “Wun ɑ jøpwönyi Cigg kí Jøpɑresì, wu bɑ tyëngwëënyø, ri wun dɑ cyën, mɑ́ rörri tyëngtöng mø Jwøk nyii gerø yi wun, kɑ rörri tyëngdøj nyi göggi ki dhwɑ̈ng yi wun. 30 Kɑ wu nyii kööbø kinni, ‘Keløg wø di ying-ɑ mø nud kì bøli keny-ɑ́ nud kweyyi wøn, cinggi wøn pɑ di kedhi yi remmi jøtöng ni gen.’ 31 Kɑ̀ kööb wun kinøw, wu nyodh-ɑ ri wun kinni, wu bɑ wɑ̈ddi tyëng-ɑ ɑ́nɑ̈g jøtöng! 32 De ɑnɑn, tyëgu gwøøg kweyyi wun. 33 Wu bɑ thöllì, wɑ̈ddi thöllì, cɑyø ki mɑc óbɑj yi wun kidï? 34 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wu óödɑ ki tyëngtöng, kí tyëng-ɑ wɑ̈thi gen pel geki jøpwönyø. Kwï gen ógur yi wun wɑ̈thi yenh ɑrïw, o møøgø ónɑ̈g yi wun, o møøgø ópwöd yi wun kì sinɑgøgg, kɑ nyingi gen guud yi wun kì yethi myërr. 35 Codhe, o cu tyëngdøj bënn kì kömi piny bëne ying gen cinggi wun, cɑg kì ri cöngi Abel ngɑn yïe bɑ̈r, gïti ri cöngi Dhekɑriyɑ̀ wɑ̈d Berɑkiyɑ̀, ngɑn-ɑ ɑ́nɑ̈g yi wun kì kɑɑm Kengø geki këli lɑm. 36 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, møgɑni bënn óbï kömi rïj men. 37 “Yerusɑlem! Yerusɑlem! Yïn ɑ nyi nɑ̈gø ki jøtöng, kɑ tyëng-ɑ ɑ́ör yïí yi Jwøk bɑ̈llí ki tuggi kïttì. Tyel mø gïïr yɑ ɑ́dwɑdd-ɑ cøngi nyigí ni gyenø kenyi cønge nyige thɑ́ obërre, de yï ɑ́bɑ̈nyi. 38 De ɑnɑn, Kengi wun ódöng e lïïwø. 39 Mɑ́ yɑ köbb-ɑ wun kinni, yɑ pɑ lidh yi wun këti gïti keny-ɑ ókööb wun kinni, ‘Ngɑn-ɑ bï ki nyingi Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, bɑ ɑgyëdh.’ ”

Mat 24

1 Akedhi Yëso wɑ̈g kì yij Kengø, kɑ jøbɑnge kedh-ɑ be nyudhii udd-ɑ bɑdhhi Kengø. 2 Kɑ mø gen løøg yi en kinni, “Jɑmmì møg bënn di nennø yi wun? Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, bong kït ɑ́kyel kì keny men-ɑ ódöng kì kömi megø e nuti dhur piny.” 3 Keny-ɑ ɑ́pëgge piny kì wïj Kïti Dhetun, ɑbëën jøbɑnge yïe kì wɑ̈yi gen, ge okööbø kinni, “Köbbí wøn bøli keny-ɑ óbëën møgɑni. Á ngïji mɑ ngø ɑ ónyodh bøli kej bëëní geki thumi piny?” 4 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Koru ri wun kipe wu ópeej pɑ̈l yi ngɑn megø. 5 Mɑ́ ji mø gïïr óbï ki nyingɑ, ge okööbø kinni, ‘Yɑn ɑ bɑ Mesiy.’ Kɑ ji mø gïïr peej gen pɑ̈l. 6 Kɑ wu olïngø ki kwøbbi liny geki wöddi liny, de wu ko böggi, mɑ́ møgɑni bënn ɑ óbï møti, e thumi piny nuti bëënø. 7 Mɑ́ pödhø megø ónyïɑ̈ggi ki pönh-ɑ kyeelø, kɑ rɑ̈dh ónyïɑ̈ggø ki rɑ̈nh-ɑ kyeelø, o kɑ̈j me dwøng óbï, kɑ piny onhɑ̈nhø kì kɑ̈jj møøgø. 8 O møgɑni bɑ cɑ̈gi orɑng kì kömi piny. 9 “Kì bøli kenyɑni nyingi gen ócuul ki wun, kɑ wu nɑ̈g yi gen. Kɑ wu mɑɑn yi jurrì bënn kipe nyingɑ. 10 Ocwöb møgɑni, ji mø gïïr ódøøg cyɑ̈n. Kɑ ri gen tummi gen, kɑ ri gen mɑny gen. 11 O jøtöng mø pɑ kømmi dyër ócwöb, kɑ ji mø ngenyø peej gen pɑ̈l. 12 Rɑj óngënyi, kɑ mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ ɑ́ying pëthi ji mø ngenyø ólwënyø. 13 De ngɑn-ɑ óngïnø gïti keny-ɑ óthumi møgɑni, bene en ɑ óyiel. 14 Codhe, o Wöndøj men-ɑ kööbø kì ri Pödhi Jwøk èn, kɑ̈lli kì kömi piny bëne, ɑ́ nyuudhi kipe wɑ̈thi jurrì bënn; o thumi piny bëe. 15 “Ólidh yi wun, eni ‘Gïnrɑj,’ men-ɑ ɑ́kømmi yi Dɑniel jɑltöng e ócungø kì kej kwër.” (Ngɑn-ɑ rɑ̈ngø yode gïn-ɑ wɑngi yi møgɑni!) 16 “Ocwöb møgɑni, kɑ tyëng-ɑ Yeudiyɑ̀ pɑ̈ɑ̈r gen kelli kïttì. 17 O ngɑn ying wïj óthɑɑng ød, ko yïnhi piny be kwɑnyi jɑmme møg-ɑ yiny-ɑ ød. 18 Kɑ ngɑn-ɑ pwödhø ko døøg be yɑɑbi ógødhe. 19 Kì bøli kenyɑni, tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ bɑ ɑ́yɑjj, kí møg-ɑ köthi gen dhøødh yi othønhø, ri gen ódi cyën. 20 De kwɑjju Jwøk kipe kinni o wu ócög wu pɑ reng-ɑ́ɑ̀ wuudø wɑlɑ̀ cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth! 21 Mɑ́ cyɑ̈ngɑni bɑ cyɑ̈ɑ̈ng orɑng me dwøng. Bong gïn ni menɑni mɑ ɑ́cwöb këër cɑ̈gi piny pïd dicyɑ̈ngtïn, o koo cigi cwöbø thyew. 22 De keløg kwï cyɑ̈nggɑni pɑ di ngøl yi Jwøk, bong dhɑnhø me di bodh. De cyɑ̈nggɑni ɑ́ngøl ge ceggø kɑ per tyëng-ɑ ɑ́yieny. 23 “Keløg e dɑ ngɑn köbbi wun kinni, ‘Mesiy ɑ keny èn,’ wɑlɑ̀ kinni, ‘Mesiy nud kì kun-ɑcɑ̀,’ kwøbbe ko yïëy wun. 24 Mɑ́ Mesiy mø pyed, kí jøtöng mø pyed ócwöb; kɑ ge ogöögø ki gïïngɑ̈ngø mø døngø, ge pɑ̈ny-ɑ jii Jwøk møg-ɑ ɑ́yieny ki peej pɑ̈l. 25 Lïng wun kidøøj, wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn e møgɑni nuti bëënø. 26 “Wɑlɑ̀ keløg wu óköbbi yi gen kinni, ‘Mesiy nud kì yij pɑ̈l,’ wu ko kedhi kunɑni. Wɑlɑ̀ keløg ge okööbø kinni, ‘Mesiy nud kì kelli kɑ̈llì,’ møgɑni ko yïëy wun. 27 Mɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø óbï e nɑ mɑl kenyi gööge kinni rɑ̈d kì wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, kɑ mënyy-ɑ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng böörø. 28 “Keny-ɑ di gïnthøø, bɑ en ɑ yije nyi cugi yi cor órɑj. 29 “De kì bøli keny-ɑ óthumi ryɑ̈ngɑni ceth, cɑ̈ng ólunyi, kɑ dwɑ̈y ocögø e pɑ mënyø, kɑ kyell odyëmø kì mɑl, kɑ gïg-ɑ teg kì yij mɑl okïïrø. 30 Codhe, o ngïji Nyɑɑr Dhɑnhø cwöbe kì yij mɑl; o ji ywöngi gen kì kömi piny bëne, o Nyɑɑr Dhɑnhø lidh yi teedø e obëënø kì wɑ̈thi pølli mɑl, ki tege geki dhwɑ̈nge. 31 Codhe, o wëywödde öre nyingi yømø gɑ ɑ́ngwen, ge okudhø ki kɑ̈ngì mø cwɑggi gen døngø. O jie møg-ɑ ɑ́yieny cung yi gen kì wɑ̈thi tùngi piny gɑ ɑ́ngwen, cɑg kì wïj tuung gïti wïj tung-ɑ kyeelø. 32 “Dïd wun ki ri ólɑm. Kenyi nyog ólɑm kɑ ómɑ̈rø, nyii yodø yi wun kinni cwir ɑ́cyɑ̈ngi. 33 Nɑ menɑni ceth, keny-ɑ ólidhu møgɑni bënn, kɑ wu ngɑ̈nyu wøw kinni, thumi piny ɑ́cyɑ̈ngi. 34 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, møgɑni ócwöb, e rïj men nuti thumø. 35 Mɑl kí piny ólɑ̈ɑ̈ny, de kwøbbɑ pɑ lɑ̈ɑ̈ny. 36 “De bøli kej bëëni cyɑ̈ngɑni wɑlɑ̀ sɑɑ̀ menɑni bong ngɑn ngɑ̈nyii; kwïj yi wëywödd kì Pödhi Jwøk, o kwïj yi Wɑ̈d, den-ɑ́ Wïy kete ɑ ngɑ̈nyii. 37 Bëëni Nyɑɑr Dhɑnhø óni gïn-ɑ ɑ́cwöb kì ri Nöö. 38 Mɑ́ kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ ɑ́bëëd bɑɑyø nuti bëënø, ji ɑ́bëëd ge ocyɑ̈mø, o ge omɑ̈dhø; cwøw ónyömø, o mɑ̈nn onywømø gïti cyɑ̈ng-ɑ ɑ́kɑdhi Nöö yij yɑ̈y; 39 gïn-ɑ cwöb nuti yodø yi wɑ̈thi gen, pïd kɑ ɑ́bëën bɑɑyø, ɑmude gïn. Óbëëd ɑ nøw keny-ɑ óbëën Nyɑɑr Dhɑnhø. 40 Kì bøli kenyɑni jøg ɑ́ryew óløg mø nud kì yij pwödhø, ɑ́kyel ókɑ̈l kɑ megø wiy. 41 Tyëng-ɑ mɑ̈nn ɑ́ryew ogurø kì kɑl, ɑ́kyel ókɑ̈l kɑ megø wiy. 42 “De koru ri wun, mɑ́ cyɑ̈ng-ɑ óbëën Wïi wun kwïj yi wun. 43 Bëëd wu ngɑ̈ny wøw kinni, keløg jɑlkɑl di bëëd bøli keny-ɑ óbëën yi kur kì wɑ̈r ngɑ̈nyi yi en, gøle pɑ di wëgge yɑyø yi kur. 44 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, bëëd wun ri wun gwiir wun, mɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø óbï-ɑ bøli keny me pɑ rømmi yi wun. 45 “Á men ɑ bɑ bɑ̈ng-ɑ wïje pel? Bɑ bɑ̈ng-ɑ ɑ́gwøg yi wɑ̈n, ɑ́ jɑngi bɑ̈ngg-ɑ kyeelø, o gï nyi mëgge gïncɑɑm gen kì bøli keje. 46 Bɑ̈ngɑni ree ódi gyëdh, keløg e óyuud e ogöögø kinøw yi wɑ̈n keny-ɑ ódwööge. 47 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, jɑmme bënn cïbe’ cingi bɑ̈ngɑni. 48 De keløg ɑ́ bɑ̈ng me rɑj, kɑ okööbø ki pyëwe kinni, ‘Wɑ̈ɑ ɑ́cöög yïnø.’ 49 Kɑ bɑ̈ngg-ɑ kyeelø nyi pwöde, kɑ nyii cyɑ̈mø kɑ nyii mɑ̈dhø geki jømɑdh ki muggì, 50 wïi bɑ̈ngɑni óbï kì cyɑ̈ng me pɑ rømmi yi en, kì sɑɑ̀ me kwïj yi en thyew. 51 Kɑ bɑ̈ngɑni pwöd yi en ki pwödø me teg, kɑ kïdhi kelli wëëny. Kenyɑni yije dɑ ywøg kí ngenyyi leg.

Mat 25

1 “Kì bøli kenyɑni, Pödhi Jwøk óbëëdø ni wojur gɑ pyɑ̈rø møg-ɑ ɑ́kwɑny lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ mø gen, kɑ ge kedh-ɑ be pɑɑri jɑlnywöm. 2 Ábïj kì kelli gen bɑ dhëgg, de ɑ́bïj møøgø rummi gen nud. 3 Kɑ møg-ɑ bɑ dhëgg kɑ̈l-ɑ lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ mø gen yethi gen dɑ jɑ̈s, de bong jɑ̈s megø mɑ ɑ́kwöög yi gen. 4 De møg-ɑ rummi gen nud kɑ̈dø ki jɑ̈s kì yethi ɑdhɑ̈dhì kyeel ki lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ mø gen. 5 Kɑ jɑlnywöm ócwöngø, ɑpëggi gen be nwɑyyø, kɑ ge ónenø bënn. 6 “Kì dïwɑ̈r ɑlïngi cwɑg mø cwöddi kinni, ‘Bïu wɑ̈g be pɑɑri jɑlnywöm.’ 7 Kɑ woɑni bënn odhwödhø, kɑ lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ mø gen tim gen. 8 Kɑ møg-ɑ rummi gen nud köbbi yi møg-ɑ bɑ dhëgg kinni, ‘Nëngu wøn ki jɑ̈s, mɑ́ lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ mø wøn køm-ɑ thøø.’ 9 Kɑ møg-ɑ rummi gen nud ólöggø kinni, ‘Jɑ̈s nøg, pɑ rømi ki wɑ bënn, kedhu cugg, kɑ wu ngëëw wun.’ 10 Kɑ kɑ̈ng-ɑ ɑ́kedhi gen be ngyew, ɑbëën jɑlnywöm, kɑ wojur-ɑ tyeeny ri gen kedh-ɑ kej nywöm, kɑ dhø kɑl cyëëg. 11 “Abëën woɑni kì cyɑ̈n, ge okööbø kinni, ‘Wuö, Wuö, yïëbbí wøn dhø kɑl.’ 12 Kɑ mø gen løøg yi en kinni, ‘Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, wu kwïj yi yɑn.’ ” 13 Kɑ møgɑni ngøl yi Yëso kinni, “Koru ri wun, mɑ́ cyɑ̈ngɑni geki sɑɑ̀ menɑni kwïj yi wun.” 14 “Pödhi Jwøk pɑ̈r ki jɑl megø mɑ ɑ́dwɑddi kedhi be wel, kɑ bɑ̈ngge cwøle, kɑ jɑmme bënn cïbe cinggi gïn. 15 Ákyel ɑ́mëgge ngyëny ɑ́lïp ɑ́bïj, kɑ megø mëgge ɑ́ryew, kɑ megø mëgge ɑ́kyel, gɑ møg lug kì kej ngyew. 16 Kɑ nyel-ɑ ɑ́mëggi ɑ́lïp ɑ́bïj jwɑn-ɑ be løg, kɑ ɑ́bïjɑni onywølø ki ɑ́bïj møøgø. 17 Kɑ nyel-ɑ ɑ́mëggi ɑ́ryew kedh-ɑ be løg thyew, kɑ óyïddø ki ɑ́ryew møøgø. 18 Kɑ nyel-ɑ ɑ́mëggi ɑ́kyel ókedhø, kɑ okunyø ki bur kì piny, kɑ ngyënyyi wɑ̈n kɑne. 19 “Kɑ wïi bɑ̈nggɑni ódwöögø piny kɑ̈ɑ̈l kun, kɑ ge ócɑ̈gø kwɑ̈nø ki gïg-ɑ ɑ́mëggi gen. 20 Kɑ nyel-ɑ ɑ́mëggi ɑ́lïp ɑ́bïj obëënø e ókɑ̈ddø ki ɑ́bïj møøgø, ɑkööbe kinni, ‘Wuö, yɑ ɑ́mëggí ɑ́lïp ɑ́bïj, de yɑ ɑ́yïddi ki ɑ́bïj møøgø.’ 21 Kɑ köbbi yi wɑ̈n kinni, ‘Gwøgí døøj, yïn ɑ bɑ̈ng-ɑ døj, yï ngɑ̈ny gɑ̈ɑ̈nø. Jɑmmì mø nøg ɑ́kor yi yïn kidøøj, o mø ngenyø ócïbɑ cingí. Bïí pëggí yij dhwɑ̈ɑ̈ng wöw.’ 22 “Kɑ nyel-ɑ ɑ́mëggi ɑ́lïp ɑ́ryew obëënø thyew, ɑkööbe kinni, ‘Wuö, yɑ ɑ́mëggí ɑ́lïp ɑ́ryew, o yɑ ɑ́yïddi ki ɑ́ryew møøgø.’ 23 Kɑ köbbi yi wɑ̈n kinni, ‘Gwøgí døøj, yïn ɑ bɑ̈ng-ɑ døj, yï ngɑ̈ny gɑ̈ɑ̈nø. Jɑmmì mø nøg ɑ́kor yi yïn kidøøj, o mø ngenyø ócïbɑ cingí. Bïí pëggí yij dhwɑ̈ɑ̈ng wöw.’ 24 “Kɑ nyel-ɑ ɑ́mëggi ɑ́lïp ɑ́kyel obëënø thyew, kɑ okööbø kinni, ‘Wuö, yï ngɑ̈nyi yi yɑn, yï bɑ jɑlkej, yï nyii kɑ̈jø kì keny me nuti kɑ̈g-ɑ yi yïn. Kɑ yï nyii cungø ki byel mø nuti kwør-ɑ yi yïn. 25 Yɑ ɑ́bëëd yɑ óböggø, ɑkedhɑ kɑ ɑ́lïp mií kɑɑnɑ piny. Ngyënyyí ɑgɑk.’ 26 “Aköbbii yi wɑ̈n kinni, ‘Yï bɑ bɑ̈ng me rɑj, dëlí ledh. Ngɑ̈nyi yi yïn kinni, yɑ nyii kɑ̈jø ki byel mø nuti kɑ̈g-ɑ yi yɑn, kɑ yɑ nyii cungø ki byel mø nuti kwør-ɑ yi yɑn. 27 Pɑ lɑ̈w ke di kïdhí ngyënyyɑ beng, o ge di yuud yi yɑn ge nywølø? 28 Anɑn kwɑnyu ɑ́lïp menɑni kì yïe, kɑ mëggi nyel-ɑ yïe di pyɑ̈rø. 29 Mɑ́ ngɑn-ɑ yïe di jɑmmì ócigi thödhø, kɑ jɑmme óngënyø. O ngɑn-ɑ jɑdø cɑgg ɑ́ møg-ɑ nud ge nøg kì yïe ceg kɑ kwɑnyø. 30 Kɑ bɑ̈ng-ɑ rɑj leeng wun wɑ̈g yij muudhø. Kenyɑni yije dɑ ywøg kí ngenyyi leg.’ 31 “Keny-ɑ óbëën Nyɑɑr Dhɑnhø ki wëywödde kì yij dhwɑ̈nge, ópëggi wïj kwøøm rɑ̈ɑ̈dhø, 32 o wɑ̈thi jurrì bënn ócugi kì bøle. Codhe, o gï dɑ̈ɑ̈ng yi en, ni kenyi dɑ̈ɑ̈ng römm ki ɑ́tegg yi jɑlkwɑ̈yø. 33 Römm ócïbe wïj kyëje kɑ ɑ́tegg cïbe wïj cɑɑme. 34 Codhe, o Rɑ̈dh tyëng-ɑ wïj kyëje köbbe kinni, ‘Bïu, wun ɑ tyëng-ɑ ɑ́gyëdh yi Wïyɑ. Kwɑnyu pödhø men-ɑ ɑ́pyël ɑ́ mi wun, kì bøli keny-ɑ ɑ́cɑɑg piny ki cwɑ̈jø. 35 Mɑ́ yɑ ɑ́mɑg yi kɑ̈j, kɑ yɑ nëngi yi wun ki gïncɑm; yɑ ɑ́mɑg yi röödhø, kɑ yɑ nëngi yi wun ki gïn mɑdh. Yɑ ɑ́bëëd yɑn ɑ́ wëlø, kɑ yɑ kïdhi wun ød. 36 Yɑ ɑ́cyɑ̈dh-ɑ nøw, kɑ yɑ ruug yi wun ki ógødh. Yɑ ɑ́bëëd dëlɑ orɑ̈mø, kɑ yɑ këëm yi wun. Yɑ ɑ́ying-ɑ ød møg, kɑ wu bï-ɑ be këëmi yɑn.’ 37 “O møge óløøg yi tyëngdøj kinni, ‘Wuö, ɑ́ ɑ́wën ɑ ɑ́lidh wøn yïn rií dɑ kɑ̈j, kɑ yï nëngi yi wøn ki gïncɑm? Wɑlɑ̀ rií dɑ röödhø, kɑ yï nëngi yi wøn ki gïn mɑdh? 38 O bɑ ɑ́wën ɑ ɑ́lidh wøn yïn, yï bɑ wëlø, kɑ yï kïdhi wøn ød? Wɑlɑ̀ yï cyɑ̈dh-ɑ nøw, kɑ yï ruug yi wøn ki ógødh? 39 O bɑ ɑ́wën ɑ́bëëd dëlí orɑ̈mø, wɑlɑ̀ yï ying-ɑ ød mɑg, kɑ yï këëm yi wøn?’ 40 Codhe, o mø gen løøg yi Rɑ̈dh kinni, ‘Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, gïn-ɑ göggu ngɑn-ɑ thinh kì kelli nyiimïɑ, ɑ́göggu’ yɑn ceth.’ 41 “Codhe, o tyëng-ɑ wïj cɑɑme köbbe kinni, ‘Kedh wun kì butɑ, wu tyëng-ɑ kömi wun di cyënni Jwøk! Kedhu yij mɑc men-ɑ gïti ɑtheer, eni mɑny-ɑ ɑ́gwøg kipe Cethɑn geki wëywödde. 42 Mɑ́ yɑ ɑ́mɑg yi kɑ̈j, de yɑ nuti nëngø yi wun ki gïncɑm. Yɑ ɑ́mɑg yi röödhø, de yɑ nuti nëngø yi wun ki gïn mɑdh. 43 Yɑ ɑ́bëëd yɑ bɑ wëlø, de yɑ nuti kïdhi wun ød. Yɑ ɑ́cyɑ̈dh-ɑ nøw, de yɑ nuti ruugø yi wun ki ógødh. Yɑ ɑ́bëëd dëlɑ orɑ̈mø, kɑ yɑ ying-ɑ ød mɑg, de yɑ nuti këëm wun.’ 44 “Codhe, o ge löggi gen kinni, ‘Wuö, ɑ́ ɑ́wën ɑ ɑ́lidh wøn yïn yï ómɑgø yi kɑ̈j wɑlɑ̀ yi röödhø; wɑlɑ̀ yï bɑ wëlø; wɑlɑ̀ yï cyɑ̈dh-ɑ nøw; wɑlɑ̀ dëlí orɑ̈mø; wɑlɑ̀ yï ying-ɑ ød mɑg, kɑ yï ocögø yï pɑ køny yi wøn?’ 45 O mø gen óløøg yi Rɑ̈dh kinni, ‘Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, kɑ̀ nuti göggu ngɑn pere bogøn ki møgɑni, wu nuti gögg-ɑ yɑn thyew.’ 46 Tyëngɑni ócɑy ki cɑ́y mø gïti ɑtheer, de tyëngdøj ókedhi yethi nënn-ɑ ɑtheer.”

Mat 26

1 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni ɑköbbe jøbɑnge kinni, 2 “Ngɑ̈nyi yi wun kinni Kwëër Ákɑɑdh ógwøg kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́ryew, o Nyɑɑr Dhɑnhø bɑ men muuj o gur wïj yɑdh ɑrïw.” 3 Codhe, ɑ cugi jɑggi ókwër geki jøgdøngø kì gøl Kɑyɑpɑ̀ Ókwër-ɑ Dwøng. 4 Kɑ dhøggi gen nywɑg gen kinni o Yëso mɑg yi gen, o nɑ̈g yi gen kì gød. 5 De ge ɑ́kööb kinni, “De gïnɑni pɑ gwøg yi wɑ kì bøli kej kwër kipe ji ówër.” 6 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́ying Yëso Betɑnì kì gøl Sɑymøn jɑl-ɑ́ ree ɑ́di lɑ̈y, 7 ɑbëën ngɑndhɑjø megø yïe, e ókɑ̈ddø ki ɑ́thïwi møw me yøme med, o ngewe teeg. Kɑ gø kønye wïje, kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëde kì tɑw. 8 De keny-ɑ ɑ́liidh møgɑni yi jøbɑnge, kɑ pëthi gen órënyø, kɑ ge okööbø kinni, “Ede møwɑni ɑ wɑ̈dhii ki nyïɑ̈gø kinøw? 9 Møwɑni pɑ di ngeew wɑ̈g ki ngyëny mø gïïr, kɑ ngyënyyɑni di mëggi tyëng-ɑ ɑbuur?” 10 Angij møgɑni yi Yëso, kɑ gï köbbe kinni, “Wude ɑ goddi wun ki ngɑnɑni, gïn-ɑ ɑ́gögge yɑn døøj cɑrø. 11 Mɑ́ tyëng-ɑ ɑbuur nud ceth kì kelli wun, de yɑ koo cög yɑ nud kì kelli wun. 12 Møwɑni ɑ́kønye wïjɑ e gwir-ɑ yɑn kipe konyɑ. 13 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, gïn-ɑ ɑ́gwøg yi ngɑnɑni ókømmi kì kɑ̈jj-ɑ ópwönyi wöndøj men kì kömi piny bëne, o nyi pɑ̈rri møgɑni.” 14 Codhe, kɑ Yeudɑ̀ jɑl Iskɑryøt kedh-ɑ yï jɑggi ókwër, 15 ɑpëjje kinni, “Á gïn ɑ ómëggu yɑn kipe kinni o jɑlɑni twɑ̈nyɑ wun?” Kɑ gø thödhi gen ki ngyëny ɑ́tegg gɑ pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g. 16 Kɑ Yeudɑ̀ ócɑ̈gø kì bøli kenyɑni ki yɑb ki keny muuje gøn. 17 Kɑ tyëngwöödø kedh-ɑ yï Yëso kì cyɑ̈ng-ɑ cɑ̈gi Kwëër Ákɑɑdh, kɑ ge okööbø kinni, “Á keny ɑ dwɑddi yi yïn, o gïi Kwëër Ákɑɑdh pyël yi wøn kì yije kiperí?” 18 Kɑ gï köbbe kinni, “Kedhu kɑɑldwøng yï ngɑn-ɑni, kɑ köbbu kinni, ‘Jɑlpwönyø okööbø kinni, bøli kejɑ ɑ́cyɑ̈ngi, yɑ dwɑdd-ɑ gwøgi Kwëër Ákɑɑdh kì gølí wøki jøbɑngɑ.’ ” 19 Kɑ møg-ɑ ɑ́kwøb yi Yëso gwøg yi jøbɑnge, kɑ jɑmmi Kwëër Ákɑɑdh pyël yi gen. 20 Keny-ɑ ɑ́bëën wɑɑng thyënhø, ɑpëgge tɑw geki jøbɑnge pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 21 Kɑ okööbø ge nudd ge ocyɑ̈mø kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑ óngeew yi nget ɑ́kyel kì kelli wun.” 22 Kɑ ge okïïmø ki mendwøng, ɑcɑ̈gi gen ki pyënyii, e nyi pëjji ɑ́ dhɑnhø ɑ́kyel kinni, “Yï kømm-ɑ yɑn, Wuö?” 23 Kɑ gï köbbe kinni, “Ngɑn-ɑ cingɑ órøøm yij lwøl ki cinge, bɑ en ɑ óngeew yɑn. 24 Nyɑɑr Dhɑnhø óthøw kɑ yöö men-ɑ ógwedø kipere, de ngɑn-ɑ ngeewii ree dɑ cyën. Lɑ̈w keløg ngɑnɑni pɑ di nywøl.” 25 Kɑ Yeudɑ̀ jɑlɑmolpiny okööbø kinni, “Yï kømm-ɑ yɑn, Wuö?” Alöggi Yëso kinni, “Ákwøb yi yïn ceth.” 26 Kɑ Yëso ókɑ̈bbø ki ópun ge nudd ge ocyɑ̈mø, ɑpwøje Jwøk, kɑ ópunɑni pøde, kɑ gø mëgge jøbɑnge e okööbø kinni, “Kwɑnyu en kɑ cɑm wun. Men bɑ dëlɑ.” 27 Kɑ ókɑ̈bbø ki óthɑ̈gi, ɑpwøje Jwøk, kɑ gø mëgge gïn, e okööbø kinni, “Mɑ̈dhi wun kì ree, wu bënn. 28 Men bɑ remɑ; remi nywɑ̈g ki kwøb, men-ɑ ókyëër piny kipe ji mø ngenyø kipe lɑ̈ɑ̈nyi orøg. 29 Yɑ köbb-ɑ wun kinni, yɑ pɑ cigi mɑdh ki møgi oløg, gïti cyɑ̈ng-ɑ ómɑdhɑ en e nyɑ̈n, kì Pödhi Wïyɑ.” 30 Codhe, ɑmɑ̈ddi gen ki wör, kɑ ge kedh-ɑ wïj Kïti Dhetun. 31 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Yɑ ówiy piny yi wun tïn kì wɑ̈r, mɑ́ e ógwedø kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, ‘Jɑlkwɑ̈yø ónɑ̈g yi yɑn, o dyëg tɑy gen.’ 32 De keny-ɑ ódhwödhɑ kì yij thøø, wu óyöömɑ Gɑlelì.” 33 Alöggi Pïtør kinni, “Cɑgg yï wiy piny yi teedø, yï pɑ wiyɑ piny.” 34 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, yï ókyëdø kinni yɑ kwïj yi yïn tïn kì wɑ̈r, ki tyel ɑ́dɑ̈g, e óthwønh nuti köögø.” 35 Aköbbii yi Pïtør kinni, “Cɑgg yɑ thøw kyeel ki yïn, yï pɑ kyer yi yɑn.” Kɑ jøbɑnge bënn okööbø kinøw thyew. 36 Codhe, ɑdhwödh Yëso geki jøbɑnge, kɑ ge kedh-ɑ keny me cwøl ɑ́ Getsemɑnì. Kɑ gï köbbe kinni, “Bëëd wun kì keny, o yɑ kedh-ɑ kun-ɑcɑ̀ be lɑm.” 37 Kɑ Pïtør kɑ̈ɑ̈le geki wɑ̈ddi Dhebedì ryeet. Kɑ ócɑ̈gø kïïmø pyëwe olïngø. 38 Kɑ gï köbbe kinni, “Pyëwɑ olïngø ki mendwøng. Bëëd wun kì keny, kɑ wɑ nëën wɑ.” 39 Akɑle kedhø kì buti gen ki kɑɑm me thinh, kɑ ree leenge piny bøle këële’ piny, kɑ ókwɑ̈jjø kinni, “Wïyø, keløg e ócuggø, nyiig óthɑ̈ngi orɑng men kì butɑ! De pɑth ki gïn-ɑ dwɑddɑ, den-ɑ́ gïn-ɑ dwɑddi yi yïn ɑ gwøg.” 40 Keny-ɑ ɑ́døøge yï jøbɑnge, kɑ gï yuude ge nenø, kɑ Pïtør köbbe kinni, “Bene gen ɑgɑk, wu pɑ cuggi bëëdø wu onëënø kyeel ki yɑn, ki sɑɑ̀ ɑ́kyel yøw? 41 Nëën wun, kɑ wu kwɑ̈jji wun, o wu cög wu pɑ thɑb. Pyëw otyëëdø, de dël nyøødh.” 42 Acigi Yëso kedhø, kɑ ókwɑ̈jjø kinni, “Wïyø, keløg óthɑ̈ngɑni pɑ cuggi nyiigø, dɑ́ kinni mɑdhɑ en ceth, gwøg gïn-ɑ dwɑddi yi pyëwí.” 43 Adwööge, kɑ gï yuude ge rum nenø, mɑ́ nyingi gen ɑ́dhɑ̈li bëëdø gɑ ɑyieb 44 Kɑ gï cige wiyø, ɑkedhe kɑ ókwɑ̈jjø ni menɑni, ki dɑ̈ɑ̈g kwɑ̈jjø. 45 Codhe, ɑbëëne yï jøbɑnge, kɑ gï köbbe kinni, “Wu nudd wu ceg-ɑ nenø, wu ywöm-ɑ ri wun? Bøli kenyɑni ɑ́cyɑ̈ngi, Nyɑɑr Dhɑnhø cïb-ɑ cinggi tyëngorøg. 46 Dhwödh wun, kedh wɑ. Ngɑn-ɑ ngeew yɑn ɑ́wɑ̈nhi.” 47 Kɑ Yeudɑ̀ ówɑ̈nhø e Yëso nudd e okööbø. O Yeudɑ̀ bɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli jøbɑng Yëso gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew; ɑ́bï kɑ yɑy me dwøng. Tyëngɑni ɑ́ör-ɑ yi jɑggi ókwër geki jøgdøngø, ge ókɑ̈ddø pil kí lødh. 48 Ge óthödhø ki ngïji yi ngɑn-ɑ ɑ́ngeewii kinni, “Ngɑn-ɑ ónuum yi yɑn, bene en. Kɑ mɑg wun.” 49 Kɑ pödh-ɑ yï Yëso ceth, ɑkööbe kinni, “Mɑ̈dh rií jɑlpwönyø.” Kɑ gø nuume. 50 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Mɑ̈dh, gwøg gïn-ɑ́ pere ɑ́bëën yi yïn.” 51 Kɑ ɑ́kyel kì kelli jøbɑng Yëso pile wøødhe. Kɑ bɑ̈ng Ókwër-ɑ Dwøng gøje, kɑ yïthe juude wɑ̈g. 52 Aköbbii yi Yëso kinni, “Dwøøg pilí keje, mɑ́ ngɑn cinge di pilø, nyi nɑ̈g-ɑ yi pilø. 53 Wɑlɑ̀ yï orumø kinni, yɑ pɑ cuggi kwɑ̈jjø kì yï Wïyɑ, kɑ yɑ öde ki wëywödd møg lod yɑ̈yyì pyɑ̈rø wïdɑ́ryew? 54 Keløg ɑ́ kinøw, møg-ɑ ying yij wɑ̈nyi kwërø ópɑ̈dhi kɑ̈jji gen kidï, mɑ́ e bɑ ɑgwed kinni ge bɑ møg cwöb?” 55 Codhe, ɑköbbi teedø yi Yëso kinni, “Wu bï yïɑ, wu ókɑ̈ddø ki pil kí lødh de yɑ nɑ ngetigöj? Yɑ ce nyi bëëd ɑ Kengø, yɑ ópwönyø yethi cyɑ̈ng bënn, o yɑ nuti mɑɑg wun. 56 De møgɑni bënn ɑ́gwøg kɑ per kinni o møg-ɑ ɑ́gwed yi jøtöng pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen.” Codhe, ɑwiyii yi jøbɑnge, kɑ ge órengø. 57 Kɑ Yëso peej gøl Kɑyɑpɑ̀, Ókwër-ɑ Dwøng yi tyëng-ɑ ɑ́mɑgii. Kun-ɑ cugi jøpwönyi Cigg geki jøgdøngø. 58 Kɑ Pïtør løg-ɑ bɑnge e cyɑ̈dhi e lɑ̈wi, gïti kɑ ɑ́wɑ̈dhe gøl Ókwër-ɑ Dwøng, kɑ pödh-ɑ kɑl, ɑpëgge kelli bölidhh e nenn-ɑ thumi kwøbbɑni. 59 Ókwërr-ɑ døngø geki jø tøg burø bënn, ɑ́bëëd ge oyɑ̈bø ki møg myeen gen kömi Yëso kipe kinni o nɑ̈g yi gen. 60 De ge ɑ́jɑd ki møg myeen köme, mɑ́ tyëng-ɑ ɑ́mënni köme ɑ́ceg-ɑ pyed. Codhe, kɑ jøg ɑ́ryew dhwödh-ɑ mɑl, 61 ɑkööb gen kinni, “Jɑlɑni ɑ́kööb kinni, ‘Kengø men ócuggø cøør piny yi yɑn, kɑ døøgɑ ki gerø ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g.’ ” 62 Kɑ Ókwër-ɑ Dwøng dhwödh-ɑ mɑl, ɑköbbe Yëso kinni, “Bong gïn løøg yi yïn, kì ri møg-ɑ gøøny yïn yi gen?” 63 De Yëso ɑ́cög e okudø. Kɑ köbbi yi Ókwër-ɑ Dwøng kinni, “Yï ceg yi yɑn kɑ köbbi köngø ki nyingi Jwøng-ɑ Nëënø, köbbí wøn keløg yï bɑ Mesiy, Wɑ̈d Jwøk.” 64 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Møgɑni ɑ́kwøb yi yïn ceth. O yɑ köbb-ɑ wun kinni, Nyɑɑr Dhɑnhø ólidh yi wun e obëëdø kì wïj kyëëj Jwøk ɑ bong gïn dhɑlii, kɑ lidh yi wun e obëënø e kɑ̈ll-ɑ kömi pølli mɑl.” 65 Codhe, kɑ Ókwër-ɑ Dwøng ógødhe kɑge, ɑkööbe kinni, “Jwøk ɑ́bwöl yi jɑlɑni. Bong kwøb møøgø mø dwɑddi yi wɑ këti! Møg-ɑ ɑ́bwöle Jwøk ɑ́lïngi yi wun. 66 Wu rum ɑ dï?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Jɑlɑni ɑ́røngi, o ceg-ɑ thøø ceth.” 67 Codhe, kɑ nyinge nguddi yi gen ki lɑ́ɑ̀w, kɑ gø pwöd gen. Kenyi gøjii ge nyi ceg-ɑ kwøb 68 kinni, “Yïn ɑ Mesiy, tööng! Á men ɑ ɑ́gøj yïn!” 69 Pïtør ɑ́ying-ɑ wɑ̈g e obëëdø kì kɑl. Kɑ bɑ̈ng mɑ dhɑjø kì gøl Ókwër-ɑ Dwøng bï-ɑ yïe, ɑkööbe kinni, “Yïn thyew, yï ɑ́cyɑ̈dhi kɑ Yëso jɑl Gɑlelì.” 70 Kɑ Pïtør okyëdø kì bøli gen bënn kinni, “Møg-ɑ kømmi yi yïn kwïj yi yɑn.” 71 Kɑ kedh-ɑ ódɑ̈r-ɑ yiny-ɑ wɑ̈g. Kɑ lidh yi bɑ̈ng megø mɑ dhɑjø, kɑ tyëng-ɑ kenyɑni köbbe kinni, “Jɑɑl, ɑ́cyɑ̈dhi kɑ Yëso jɑl Nɑdhɑreth.” 72 Kɑ Pïtør cig-ɑ kyëdø, kɑ óköngø kinni, “Jɑlɑni kwïj yi yɑn!” 73 Kì bɑng nyɑ keny me thiinh, kɑ tyëng-ɑ ɑ́ying kenyɑni bï-ɑ yï Pïtør, kɑ gø köbbi gen kinni, “Kidyër, yï bɑ ɑ́kyel kì kelli gen, yï ceg kɑ ngijø kì ri kwøbbí!” 74 Codhe, ɑkööb Pïtør kinni, “Yɑ ceg-ɑ köngø ceth kinni yɑ kømm-ɑ dyër! Yɑ ócɑy yi Jwøk keløg yɑ ceg-ɑ pyed! Jɑlɑni kwïj yi yɑn!” 75 Kɑ Pïtør møg-ɑ ɑ́köbbii yi Yëso pɑre; kɑ ɑ́kööbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, yï ókyëdø kinni yɑ kwïj yi yïn tïn kì wɑ̈r, ki tyel ɑ́dɑ̈g, e óthwønh nuti köögø.” Akedhi Pïtør wɑ̈g kɑ óywöngø ki ywøng dwøng.

Mat 27

1 Keny-ɑ ɑ́ru wøw, ɑcung jɑggi ókwër geki jøgdøngø ki burø kipe kwøbbi nɑ̈gi Yëso. 2 Atwöj gen cingge, kɑ gø muuj gen modïr Pilɑtø. 3 Keny-ɑ ɑ́yodii yi Yeudɑ̀ jɑl-ɑ ɑ́twɑ̈ɑ̈ny kinni i Yëso ókuumø ki thøø, ɑpɑ̈dde kɑ ngyëny ɑ́tegg pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g dögge jɑggi ókwër. 4 Akööbe kinni, “Yɑ ɑ́göög ki orøg, mɑ́ yɑ ɑ́twɑny-ɑ ngɑn yïe bɑ̈r kipe kinni o nɑ̈g!” Kɑ ge ólöggø kinni, “Cwɑggi wøn ɑ́ ngø? Møgɑk bɑ møgí!” 5 Kɑ ngyëny ɑ́tegg møgɑni leenge Kengø, ɑkedhe kɑ ree ngɑbe. 6 Kɑ ngyënyyɑni kwɑny yi jɑggi ókwër, ɑkööb gen kinni, “Møg bɑ ngyënyyi remø, o bɑ ɑkerø yi Ciggee kinni ge pɑ kïdhi kömi ngyënyyi Kengø.” 7 Codhe, ɑlwööb gen, kɑ ngyënyyɑni ngeew pwödhi bødhi lɑ̈b, ɑ́ men yije nyi koony tyëng-ɑ thøw gɑ wëll. 8 Bene ɑ bɑnge cwølli pwönhɑni ɑ́ ‘Pwödhi Remø,’ pïd dicyɑ̈ngtïn. 9 Kɑ møg-ɑ ɑ́kwøb yi Jermɑyɑ̀ jɑltöng pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen, gen ɑ møg-ɑ ɑ́kwøbe kinni, “Kɑ ngyëny ɑ́tegg pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g kwɑny yi gen, gen ɑ ngyënyy-ɑ ɑ́cïb yi tyëng Isrɑil gɑ møg ngewii, 10 kɑ ngyënyyɑni ngeew pwödhi bødhi lɑ̈b, ni kɑ ɑ́ceg yɑn yi Wë.” 11 Kɑ Yëso kïdhi bøli modïr, kɑ gø pyëje kinni, “Bene yïn Rɑ̈ɑ̈dh Yeud?” 12 De møg-ɑ ɑ́gøønyii yi jɑggi kwër geki jøgdøngø nuti løøg en. 13 Aköbbii yi Pilɑtø kinni, “Yï pɑ lïngø ki møg-ɑ gøøny yïn yi gen bënn?” 14 De Yëso nuti wöl löggø, kɑ Modïr ceg-ɑ ngɑ̈ngø ki mendwøng. 15 Kì cyɑ̈ɑ̈ng Kwëër Ákɑɑdh, Modïr-ɑ jyɑ̈gø ki nyingi mïri Römɑ̀, ɑ́bëëd e nyi göny-ɑ wɑ̈g kì ød mɑg ki dhɑnhø ɑ́kyel men-ɑ kwøb yi teedø kinni gøny. 16 Kì bøli kenyɑni ɑ́bëëd e dɑ ɑmɑg me pere ngɑ̈nyi yi teedø bëne, me nyinge cwøl ɑ́ Yëso Bɑrɑbɑ̀. 17 Keny-ɑ ɑ́cugi teedø, ɑpyëëj gen yi Pilɑtø kinni, “Á men ɑ dwɑddi yi wun, o gönyɑ wun? Wu dwɑdd-ɑ Yëso Bɑrɑbɑ̀, wɑlɑ̀ Yëso jɑl-ɑ cwøl ɑ́ Mesiy?” 18 Ábëëd gø ngɑ̈nyi yi en kinni, Yëso ɑ́muujii kɑ ɑter yi jɑggi Yeud. 19 Kɑ Pilɑtø ödi ki wöödø yi cyëge e nudd e ying-ɑ kej gøny kinni, “Ko di gïn göggí jɑl-ɑ yïe bɑ̈r ni men, mɑ́ pyëwɑ orɑ̈mø yi møg-ɑ ɑ́lɑ̈gɑ ɑ́wɑ̈ɑ̈ kipere.” 20 Kɑ wɑ̈thi ji pɑng yi jɑggi ókwër geki jøgdøngø kinni cwøl gen Bɑrɑbɑ̀ kì yï Pilɑtø, kɑ Yëso nɑ̈g. 21 Kɑ teedø pyëj yi Pilɑtø kinni, “Á men kì kelli gen ryeet ɑ dwɑddi yi wun, o gönyɑ wun?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Bɑrɑbɑ̀!” 22 Aköbbi gen yi Pilɑtø kinni, “Kɑ̀ bëëde kinøw, ɑ́ gïn ɑ göggɑ Yëso, jɑl-ɑ cwøl ɑ́ Mesiy?” Kɑ ge ólöggø bënn kinni, “Gur wïj yɑdh ɑrïw!” 23 Kɑ Pilɑtø okööbø kinni, “Á kipe ngø? Á ngø ɑ ɑ́rënye?” Kɑ ge óryeerø ki mendwøng kinni, “Gur wïj yɑdh ɑrïw!” 24 De kɑ ɑ́lidhii yi Pilɑtø kinni, kwøbbɑni dhɑ̈li, o ɑwøw køm-ɑ tugø, ɑkɑ̈bbe ki pï, kɑ cingge lwøge kì bøli teedø bëne, e okööbø kinni, “Yïɑ bɑ̈r ki remi jɑlɑni; bɑ ngɑn yïe bɑ̈r. Menɑni bɑ gwøøg wun.” 25 Kɑ teedø bëne ólöggø kinni, “Wiy reme yinge kömi wøn, wøki nyigi wøn.” 26 Codhe, ɑgönye gïn Bɑrɑbɑ̀. Kɑ Yëso mëgge teedø kɑ ɑ́rume pwödø, o gur wïj yɑdh ɑrïw. 27 Kɑ Yëso mɑg yi jøliny Pilɑtø, kɑ gø kïdhi gen ódɑ̈r-ɑ dwøng, kɑ tyeeg dïdyërø yi kɑtïbɑ̀ bëne. 28 Kɑ lɑne luny wɑ̈g yi gen, kɑ gø rug gen ki pɑrø mɑ ɑ́cwïcwïl. 29 Kɑ ge okɑ̈dø ki yɑ̈ɑ̈r koodh, kɑ bødh wïje, kɑ cingi kyëje cïbi ki obej. Kɑ ri gen bøødh gen piny kì bøle, ge gɑgg-ɑ gøn kinni, “Wø mɑl-ɑ yïn, yïn ɑ Rɑ̈ɑ̈dh Yeud.” 30 Kɑ köme nguddi gen ki lɑ́ɑ̀w, kɑ obej kwɑny yi gen, kɑ Yëso gøj ki wïje. 31 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki gɑggii, kɑ pɑrø luny wɑ̈g kì ree, ɑruug ge gøn ki ógudhe. Kɑ gø peej gen be gur wïj yɑdh ɑrïw. 32 Keny-ɑ ɑ́kedhi gen wɑ̈g kì kɑɑl, ɑrøøm gen ki jɑl megø, mɑ jɑl Serin me cwøl ɑ́ Sɑymøn. Kɑ jɑlɑni cir yi gen kinni byele yɑdh ɑrïw Yëso. 33 Kɑ ɑ́wɑ̈dhi gen keny-ɑ nyi cwøl ɑ́ Gölgöthɑ̀, men-ɑ wɑngi kinni, “Kej Cu Wïj.” 34 Kɑ gø nëngi gen ki møgi oløg men-ɑ ótolø ki gïjø me keej, de gø ɑ́wɑ̈dhe belø; gø nuti mɑɑdh en. 35 Keny-ɑ ɑ́rume gur wïj yɑdh ɑrïw, kɑ lɑ̈ne pɑ̈ngi yi gen, ge leng kɑ wél. 36 Kɑ ge obëëdø kì kenyɑni, ge kor-ɑ gøn. 37 Kɑ gøny-ɑ́ pere ɑ́kuumii gweed mɑl kinni, “Men bene Yëso Rɑ̈ɑ̈dh Yeud.” 38 Codhe, ɑguddi gen wɑ̈thi yenh ɑrïw ki ɑ́muddi ji ɑ́ryew, kì bute; ɑ́kyel kì wïj kyëje kí ɑ́kyel kì wïj cɑɑme. 39 Kɑ nyi gɑg yi ji-ɑ nyi kɑ̈l bute kì yöö, ge lëgg-ɑ wɑ̈thi gen, 40 kinni, “Yïn ɑ ngɑn-ɑ di dhur Kengø piny, kɑ cigí gerø ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g; yiel rií, keløg yï bɑ Wɑ̈d Jwøk, kɑ yï bïí piny kì wïj yɑdh ɑrïw.” 41 Kɑ gɑg yi jɑggi ókwër kí jøpwönyi Cigg geki jøgdøngø ni menɑni thyew, kɑ ge okööbø kinni, 42 “Ji møøgø ɑ́yiele, de dhɑ̈li yieli ree. Keløg e bɑ Rɑ̈ɑ̈dh Isrɑil, wiy bëe piny kì wïj yɑdh ɑrïw, o yïëy yi wɑ. 43 Jwøk nyii ngɑ̈dhø yi en, wiy gø yiele ɑnɑn, keløg e dwɑdd-ɑ yielii, mɑ́ e ɑ́kööb cem ɑ́ Wɑ̈d Jwøk!” 44 Kɑ gwɑddi yi ɑ́muddi ji ni menɑni thyew, gen ɑ jøg-ɑ ɑ́gur wɑ̈thi yenh ɑrïw kyeel ki en. 45 Kɑ piny ree løge muudhø, cɑg kì sɑɑ̀ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kì dicɑ̈ng gïti sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø. 46 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø, ɑcwöddi Yëso, e óryeerø kinni, “Elì, Elì, lɑmɑ̀ sɑbɑktɑnì.” Møgɑni wɑng-ɑ kinni, “Jwøgɑ, Jwøgɑ, yïde ɑ wiy yɑn piny?” 47 Keny-ɑ ɑ́lïng ji-ɑ cungi kì kenyɑni ɑkööb gen kinni, “Jɑlɑni cwøll-ɑ Eliyɑ̀.” 48 Kɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli gen órengø, kɑ ókɑ̈bbø ki ispwøny, ɑjwɑ̈ɑ̈ge gøn yij møgi oløg me wɑj, kɑ gø gɑ̈ɑ̈ne wïj obej. Kɑ gø tïnge mɑl kinni o cwij yi Yëso. 49 Kɑ ji møøgø okööbø kinni, “Nëën wɑ, men-ɑ óbëën Eliyɑ̀ be yielii.” 50 Kɑ Yëso cig-ɑ ryeerø, ɑmije wɑnge. 51 Kɑ sitɑrɑ̀ men-ɑ bɑ gëng kì yij Kengø ópyëdø kì dïdyëre, cɑg kì wïje mɑl gïti tyele piny. Kɑ piny onhɑ̈nhø kɑ tuggi kïttì ópyëdø. 52 Kɑ rörri ji ri gen yieb gen, kɑ jii Jwøk mø gïïr tug kì yij thøø, 53 kɑ ge bï-ɑ wɑ̈g kì yethi rörr; kɑ ge lidh yi ji mø gïïr kì kɑɑldwøng, kì bɑng kɑ ɑ́rum Yëso ki dhwödhø kì yij thøø. 54 Keny-ɑ ɑ́liidh gïn-ɑ ɑ́cwöb kí kër-ɑ ɑ́kïïr piny yi dhɑbïdh geki deny-ɑ kor Yëso, ɑbwøg gen ki mendwøng, kɑ ge okööbø kinni, “Jɑlɑni ce ying-ɑ Wɑ̈d Jwøk kidyër!” 55 Ádɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn mø gïïr, mɑ ɑ́bëëd ge onëënø ge lɑ̈wi kì kenyɑni; tyëngɑni ɑ́lug ɑ bɑng Yëso, ge kɑ̈ɑ̈l ɑ Gɑlelì, o ɑ́bëëd ɑ́ gen ɑ kɑ̈llii. 56 Meerì Mɑgdɑliyɑ̀ kí Meerì meyi Yɑgob geki Yosep, kí meyi wɑ̈ddi Dhebedì, ge ɑ́ying-ɑ kelli gen. 57 Keny-ɑ ɑ́göög piny ki wɑɑng thyënhø, ɑbëën jɑl mɑ jɑlkɑ̈r kì Arimɑthiyɑ̀, me cwøl ɑ́ Yosep, o ɑ́bëëd ɑ́ jɑlbɑng Yëso thyew. 58 Kɑ jɑlɑni kedh-ɑ yï Pilɑtø be kwɑjji dëël Yëso. Kɑ Pilɑtø ocïgø kinni mëggii. 59 Kɑ Dhɑnhø kwɑny yi Yosep, kɑ gø kode ki ógødh kor-ɑ yöm. 60 Kɑ gø cïbe yij bur me nyɑ̈n, men-ɑ ówödø kì yij kït, kɑ kït me dwøng ngyeele dhø burɑni, kɑ ókedhø. 61 De Meerì Mɑgdɑliyɑ̀ kí Meerì men-ɑ kyeelø, ge ɑ́bëëd ɑ piny ge rwöm ki rörɑni. 62 Kɑ jɑggi ókwër geki Jøpɑresì kedh-ɑ be yïddø ki Pilɑtø, dhuki kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 63 Kɑ ge okööbø kinni, “Jɑldwøng, møg-ɑ ɑ́kwøb yi jɑlɑni keny-ɑ ɑ́bëëde e onëënø ɑ́pɑr yi wøn; ɑ́kööb kinni, ‘Yɑ ódhwödh kì yij thøø kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g.’ 64 De muuj ki cigg kinni koor röre kidøøj gïti keny-ɑ óthumi cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g, kipe jøbɑnge óbï kɑ dële kwɑl yi gen, kɑ teedø köbbi gen kinni, ‘Ádwöög wɑ̈g kì yij thøø.’ Kɑ møg-ɑ ɑ́bɑ̈ɑ̈n kì tyeli mɑl, lod yi møg-ɑ óbï kì cyɑ̈n.” 65 Aköbbi gen yi Pilɑtø kinni, “Kɑ̈bbi wun ki jøg mø kurø, kɑ kenyɑni kor kidøøj.” 66 Akedh gen, kɑ dhø rörø mul kidøøj, ɑwïy gen ki jøg korii.

Mat 28

1 Keny-ɑ ɑ́thumi cyɑ̈ɑ̈ng ywömø, ɑkedh Meerì Mɑgdɑliyɑ̀ geki Meerì men-ɑ kyeelø kì mwøl ceth, ge kedh-ɑ be lidhi rörø. 2 Kɑ piny onhɑ̈nhø ki mendwøng, e wëywöni Wë obëënø, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, kɑ kït ngyeele wɑ̈ye, kɑ pëgg-ɑ kömi gøn. 3 Ánënni e ceg-ɑ rɑ̈ɑ̈dø ni loodh mɑl, o ógødhe tɑr ni ɑ́piy. 4 Kɑ tyëng-ɑ kurø obwøgø yi gøn, kɑ dëlli gen okïïrø, kɑ ge nɑ tyëngthøø. 5 Aköbbi tyëng-ɑ mɑ̈nn yi wëywödø kinni, “Wu ko böggi, mɑ́ yɑ ngɑ̈ny wøw kinni, wu yɑb-ɑ Yëso, jɑl-ɑ ɑ́gur wïj yɑdh ɑrïw. 6 Tøøk kì keny; ɑ́dhwödh kì yij thøø ni kɑ ɑ́kööbe. Bïu, lidhu keny-ɑ́ yije ɑ́di en. 7 Jwɑnu kedhø, kɑ jøbɑnge köbbu kinni, ‘Ádhwödh kì yij thøø, de ɑ́møøl bøli wun; ɑ́kedhi Gɑlelì, ólidh yi wun kì kunɑni.’ Wɑ̈thi wun ko wïl ki møg-ɑ ɑ́köbbɑ wun.” 8 Kɑ ge jwɑn-ɑ dhwödhø kì buti rörø, ge óböggø, o pëthi gen med cɑrø, kɑ ge reng-ɑ be köbbi wöönɑni jøbɑnge. 9 Arøøm gen ki Yëso, kɑ gï köbbe kinni, “Wu óbëëdø ki mër.” Akedhi tyëngɑni yïe, kɑ tyelle mɑg gen, kɑ mɑl yi gen. 10 Codhe, ɑköbbi gen yi Yëso kinni, “Wu ko böggi, de köbbu nyiimïɑ, kinni kedhi gen Gɑlelì, yɑ ólidh yi gen kì kunɑni.” 11 De kɑ̈ng-ɑ́ nudd tyëng-ɑ mɑ̈nn dwöög-ɑ kɑɑl, kwï jøg-ɑ ɑ́kor rörø ɑ́jwɑni, kɑ jɑggi ókwër köbbi gen gïg-ɑ ɑ́cwöb bënn. 12 Kɑ jɑggi ókwër ócugø kì kej ɑ́kyel geki jøgdøngø, kɑ dhøggi gen nywɑg gen. Kɑ jøliny thödhi yi gen ki ngyëny mø gïïr, 13 kɑ gï köbbi gen kinni, “Köbbu teedø kinni, ‘Jøbɑnge bëënø kì wɑ̈r, kɑ dële kwɑl yi gen wø onenø.’ 14 De keløg kwøbbɑni ólïngi yi modïr, wïje ópɑng yi wøn, o bongii gïn lïngø kì pëthi wun.” 15 Codhe, ɑkwɑɑny ngyëny yi gen, kɑ ge ogöögø ni kɑ ɑ́köbbi gen ceth. Kɑ kwøbbɑni otɑyø kì kelli Yeud, o ge nudd ge okømmø gïti dicyɑ̈ngtïn. 16 Kɑ jøbɑnge, gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́kyel, kedh-ɑ Gɑlelì wïj kït, kun-ɑ ɑ́köbbi gen yi Yëso. 17 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi gen, ɑmɑlii yi gen, ngö kwï gen yethi gen ópyërø. 18 Abëën Yëso yï gen, kɑ okööbø kinni, “Yɑ ɑ́rum ki mëggi tegø bëne kì mɑl kí piny. 19 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, kedhu yï ji kì kömi piny bëne, kɑ ge gwøg wun gɑ jiɑ, kɑ ge jwɑ̈ɑ̈g wun ki nyingi Wïy kí Wɑ̈d kí Wëykwërø, 20 kɑ ge pwönyi wun ki mïdhi møg-ɑ ɑ́cïgɑ wun bënn. O yɑ óbëëdø kì kelli wun ceth kì yethi cyɑ̈ng bënn gïti thumi piny.”

Mark 1

1 Men bene Wöndøj mi Yëso Mesiy Wɑ̈d Jwøk. 2 Ácɑ̈gi ni kɑ ógwedii kì yij wɑ̈nyi Icɑyɑ̀ jɑltöng kinni, “Jwøk ɑ́kööb kinni, ‘Jɑlwöönɑ óörɑ bølí o tyenye yuuí.’ 3 Dɑ cwɑg mø cwöddi kì yij pɑ̈l kinni, ‘Tyenyu yöö kipe Wë, kɑ yëthe gwøg wun gɑ óbödh.’ ” 4 Jøn Jɑljwɑ̈g ɑ́cwöb kì yij pɑ̈l e jwɑ̈ɑ̈g-ɑ ji, o ópwönyø kinni yewi ji kipe lɑ̈ɑ̈nyi orøg. 5 Kɑ tyëng myërri Yeudiyɑ̀ kí tyëng Yerusɑlem bënn nyi kedh-ɑ pɑ̈l yïe, kɑ gï nyi jwɑ̈ɑ̈ge kì Nɑm Urdun, ge töng-ɑ orøøg gen. 6 Jøn ɑ́rug-ɑ ógødh men-ɑ ócwɑ̈jø ki yëyyi ɑmɑlø, o wëne bɑ dël, o nyi cɑm-ɑ bɑ̈nyy kí møøw kïc. 7 Kɑ ji nyi köbbe kinni, “Jɑl-ɑ óbï kì bɑngɑ, pëddi döng kibølɑ. Yɑ pɑ døøj ki kuung piny kì bøle kɑ wɑrre pɑ̈ɑ̈dɑ wɑ̈g kì tyelle. 8 Yɑ jwɑ̈ɑ̈g-ɑ wun ki pï, de wu ójwɑ̈ɑ̈ge kɑ Wëykwërø.” 9 Kì yethi cyɑ̈nggɑni ɑ ɑ́bëën Yëso, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Nɑdhɑreth kì Gɑlelì, kɑ jwɑ̈ɑ̈g yi Jøn kì Nɑm Urdun. 10 Kì bøli keny-ɑ ɑ́bëëne wɑ̈g kì yethi pï, kɑ mɑl lidhe ree yieeb en, o Wëy bï-ɑ piny köme e nɑ ɑkur. 11 Kɑ cwɑg obëënø ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl kinni, “Yï bɑ dïl Wɑ̈dɑ. Pyëwɑ med ki yïn.” 12 Kɑ Yëso kïdhi pɑ̈l yi Wëykwërø. 13 Kɑ obëëdø kì kunɑni ki cyɑ̈ng pyɑ̈r ɑ́ngwen, e nyii pɑ̈nyø yi Cethɑn. Ábëëd ɑ kelli lɑ̈yyi pɑ̈l, e okɑ̈llø yi wëywödd. 14 Keny-ɑ ɑ́rum Jøn ki kïdhi ød mɑg, ɑkedhi Yëso Gɑlelì, e pwöny-ɑ wöndøj men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk. 15 Kɑ okööbø kinni, “Bøli kenyɑni ɑ́wɑ̈nhi, o Pödhi Jwøk ɑ́cyɑ̈ngi. Wiy wun orøg, kɑ Wöndøj yïëy wun.” 16 Keny-ɑ ɑ́kedh Yëso e ócyɑ̈dhø kì thɑ̈ngi Tɑɑy Gɑlelì, ɑlïdhe ki óyïnnì ɑ́ryew; Sɑymøn geki Andrø ómen, ge ocögø ki bøy. 17 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Bïu bɑngɑ, o wu løgɑ jømɑy ki ji.” 18 Awiy gen bøyyi gen piny, kɑ ge løg-ɑ bɑnge. 19 Kɑ kɑl-ɑ kedhø, ɑcige lïdhø ki nyiimëëg ɑ́ryew møøgø; Yɑgob geki Jøn wɑ̈ddi Dhebedì. Ge ɑ́bëëd ge pyël-ɑ bøyy kì yij yɑ̈ɑ̈y gen. 20 Acwøle gïn, kɑ wïyi gen Dhebedì wiy gen yij morkɑb, geki jøg-ɑ bɑ ɑkïr. Kɑ ge løg-ɑ bɑng Yëso. 21 Akedhi gen kɑɑl Kɑpernɑum. Kɑ Yëso kedh-ɑ sinɑgøg kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth geki jøbɑnge, kɑ ócɑ̈gø ki pwönyø. 22 Kɑ teen-ɑ ɑ́lïngi møge ongɑ̈ngø yi pwönye, mɑ́ e pɑ pwönyi ni jøpwönyi Cigg; de ɑ́pwönyi kɑ tegø. 23 Kɑ jɑl me ree di wëy me rɑj kedh-ɑ sinɑgøg, ɑcɑ̈ge ryeerø kinni, 24 “Yëso jɑl Nɑdhɑreth, yïde ki wøn? Yï ɑ́bï-ɑ be nɑ̈gi wøn? Yï ngɑ̈nyi yi yɑn; yï bɑ Ngeti Kwërø men-ɑ ɑ́ör yi Jwøk!” 25 Kɑ wëyɑni köbbi yi Yëso kinni, “Kud, kɑ yï bïí wɑ̈g kì ree!” 26 Kɑ jɑlɑni tyelli yi wëyɑni, ɑryeere kɑ bï-ɑ wɑ̈g kì ree. 27 Kɑ teedø ongɑ̈ngø bënn, ɑpyënyi gen ri gen kinni, “Men bɑ ngø? Ceg bëëdø ɑ́ pwönyø me nyɑ̈n! Jɑɑl yïe dɑ tegø men köbbe wëyrijjø, kɑ dhøge lïngi yi gen!” 28 Kɑ per Yëso jwɑn-ɑ tɑɑy yethi myërri modïri Gɑlelì bënn. 29 Adhwödh Yëso kì sinɑgøg geki jøbɑnge; Yɑgob kí Jøn, kɑ ge kedh-ɑ gøl yɑɑ Sɑymøn geki Andrø. 30 Øri Sɑymøn, meyi cyëge, ɑ́bëëd e buud-ɑ piny yi rɑ̈ɑ̈m dële, o dële lëëdh. Kɑ pere köbbi Yëso. 31 Akedhi Yëso yïe, kɑ cinge mɑge, ɑkønye gøn ki dhwödhi mɑl. Akwööj dëël ngɑnɑni, kɑ kedh-ɑ be kɑ̈lli gen. 32 Kì thyënhø cɑ̈ng rum buddø, kɑ tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø geki møg-ɑ wɑ̈thi gen di ɑ́nɑ̈gø muuj Yëso bënn. 33 Kɑ tyëng kɑɑlɑni bënn ócugø kì dhø gølɑni. 34 Kɑ ji mø gïïr, mø dëlli gen rɑ̈mø yi gïg mø bɑ̈nni yiele. Kɑ wëyrijjø mø ngenyø ryëëme wɑ̈g. Kɑ wëyrijjø møgɑni kyëdde kinni, ge ko kööb, mɑ́ e ngɑ̈nyi yi gen. 35 Kɑ Yëso odhwödhø kì kɑɑl dhuki kì mwøl, e cɑ̈ng nuti tuulø. Kɑ kedh-ɑ kun mɑlle Jwøk e kete. 36 Kɑ Sɑymøn geki jøg-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi gen kedh-ɑ be yɑbii. 37 Ayod ge gøn, kɑ gø köbbi gen kinni, “Dhɑnhø bëne yɑb-ɑ yïn.” 38 Kɑ gï köbbe kinni, “Kedhi wɑ yethi myërr-ɑ bølee, o yɑ pwönyɑ kì kɑ̈jjɑni thyew, mɑ́ bene per møgɑni ɑ ɑ́bëënɑ.” 39 Kɑ myërri Gɑlelì tyëge bënn, e ópwönyø kì sinɑgøgg. Kɑ wëyrijjø nyi ryeeme wɑ̈g kì ri ji. 40 Kɑ jɑl me ree di lɑ̈y bï-ɑ yï Yëso, ɑbøødhe ree piny kì bøle, kɑ gø kwɑjje kinni, “Ke dwɑddií, yɑ ócuggø gwøgø yi yïn o yɑ dhïwɑ.” 41 Kɑ Yëso yije óywöngø kipe jɑlɑni, ɑrïje cinge, kɑ gø nywɑle, codhe ɑköbbe gøn kinni, “Di dwɑddø yi yɑn, wiy dëlí dönye.” 42 Kɑ lɑ̈y ólɑ̈ɑ̈nyø kì ree, kɑ dële ódönyø. 43 Acem wɑɑng jɑlɑni ki mendwøng yi Yëso, kɑ gø jwɑne ki ör yöö; 44 kɑ ɑ́rume köbbii kinni, “Ko di ngɑn köbbi yi yïn, de kedh, kɑ rií nyudhí ókwërø. Kɑ yï muuj ki gëëdhi kipe kɑ ɑ́dönyi dëlí ni møg-ɑ ɑ́ceg yi Mosɑ̀, ɑ́ nyuudhi kì bøli teedø.” 45 De jɑlɑni ɑ́kedh e kømm-ɑ kwøbbɑni kì kɑ̈jj bënn. Kɑ Yëso ódhɑ̈lø cyɑ̈dhø kì yethi myërr, de ɑ́bëëd ɑ pɑ̈l. Kɑ ji bënn nyi kedh-ɑ yïe, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ kɑ̈jj mø gïïr.

Mark 2

1 Keny-ɑ ɑ́døøg Yëso Kɑpernɑum, kì bɑng cyɑ̈ng mø nøg, ɑlïngi pere yi teedø kinni, i ying-ɑ kɑl. 2 Kɑ ji ócugø ge gïïr, kɑ kɑl opɑ̈ngø gïti dhøge. Kɑ gï pwönye ki kwøbbi Jwøk. 3 Kɑ ji møøgø bï-ɑ yïe ge kɑ̈ll-ɑ jɑl me dële dwɑnyø, e otyëddø yi ji ɑ́ngwen. 4 Keny-ɑ ɑ́dhɑɑl gen yi wɑ̈dhi buti Yëso yi ngenyi ji, ɑyedhi gen wïj óthɑɑng ød, kɑ keny-ɑ rwöm ki Yëso pɑ̈d yi gen. Codhe ɑluudh gen jɑl-ɑ dële dwɑnyø piny ki pyëne. 5 Keny-ɑ ɑ́liidh yïëyi gen yi Yëso, ɑköbbe jɑl-ɑ dële dwɑnyø kinni, “Wɑ̈dɑ, lɑ́ɑ̀w ɑ́dwöög piny kipe orøgí.” 6 Kɑ kwï jøpwönyi Cigg møg-ɑ bëëdø kì kenyɑni orumø ki pëthi gen kinni, 7 “Ede jɑlɑni ɑ kööbe kinøw? Men bɑ bwöli nyingi Jwøk! Pɑth ki Jwøk kete ɑ cuggi dwöögi lɑ́ɑ̀w piny kipe orøg?” 8 De møg-ɑ rømmi yi gen ki pëthi gen ɑ́yod yi Yëso, ɑköbbe gïn kinni, “Wude ɑ rum wun kinøw ki pëthi wun? 9 Á ngø ɑ yöd? Köbbi ɑdwɑny kinni, ‘Lɑ́ɑ̀w ɑ́dwöög piny kipe orøgí,’ wɑlɑ̀ köbbe kinni, ‘Dhwöödh, kwɑny pyëní, kɑ yï kedh’? 10 De wu ónyudhɑ kinni Nyɑɑr Dhɑnhø yïe dɑ tegø kì kömi piny, men dwööge lɑ́ɑ̀w piny kipe orøg.” Aköbbe ɑdwɑny kinni, 11 “Yɑ köbb-ɑ yïn, dhwöödh, bɑn pyëní, kɑ yï kedhí gølí.” 12 Adhwödh jɑlɑni kɑ pyëne bɑne, ɑkedhe wɑ̈g e onennø yi teedø bëne. Kɑ teedø ongɑ̈ngø ki mendwøng, kɑ Jwøk lejji gen, ɑkööb gen kinni, “Wø nuti wöl lïdhø ki gïn ni men!” 13 Kɑ Yëso døøg-ɑ kömi Tɑɑy Gɑlelì. Kɑ ji mø gïïr ócugø kì bute, kɑ gï pwönye. 14 Kɑ ɑ́dhwödhe kì kenyɑni, ɑlidhe Leebì wɑ̈d Alpɑ̀, e obëëdø kì kej gwɑ̈j. Kɑ gø köbbe kinni, “Bïí bɑngɑ.” Adhwödhe, kɑ løg-ɑ bɑnge. 15 Yëso ɑ́bëëd e ocyɑ̈mø kì gøl Leebì geki jøbɑnge, kí jøgwɑ̈j geki luuy møg-ɑ ɑ́lugi kì bɑnge. 16 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi jøpwönyi Cigg møg-ɑ bɑ Jøpɑresì kinni, Yëso onywɑ̈gø geki luuy kí jøgwɑ̈j, ɑköbbi gen jøbɑnge kinni, “Ede ɑ nywɑ̈ge ki jøgwɑ̈j geki luuy?” 17 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Yëso, ɑköbbe gïn kinni, “Tyëng-ɑ dëlli gen yööd bong ɑkïm me nyi dwɑddi yi gen, dɑ́ tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø ɑ nyi dwɑddi ɑkïm. Yɑ nuti bëën-ɑ be cwøli tyëngdøj den-ɑ́ tyëngorøg.” 18 Jøbɑng Jøn geki Jøpɑresì ɑ́bëëd ge othuumø. Kɑ ji møøgø bï-ɑ yï Yëso, kɑ gø pyëj gen kinni, “Gede jøbɑng Jøn geki Jøpɑresì ɑ nyi thuum gen, o jøbɑngí pɑ nyi thuumø?” 19 Kɑ mø gen løøg yi Yëso kinni, “Jønywöm pɑ nyi thuumø e jɑlnywöm nud kì kelli gen. Ge pɑ cuggi thuumø. 20 De cyɑ̈ng megø óbï; eni cyɑ̈ng-ɑ ókɑ̈ɑ̈l jɑlnywöm kì kelli gen, codhe o ge óthuum gen cyee. 21 “Bong ngɑn nyi buul ógødh me bɑ kwɑ̈ɑ̈l ki ógødh me nyɑ̈n, kipe ógønh-ɑ nyɑ̈n ree óruude wɑ̈g kì ri kwɑ̈ɑ̈lɑni kɑ keny-ɑ ɑ́buul ópëddø lɑ̈nyyø. 22 O bong ngɑn nyi kïdhi møgi oløg me nyɑ̈n yethi ɑthebb mø kɑ̈gi gen dööng, kipe ɑthebbɑni ópyëëd, kɑ møngɑni ogɑ̈gø geki ɑthebbɑni. De møng-ɑ nyɑ̈n nyi kïdh-ɑ yethi ɑthebb mø nyɑ̈n.” 23 Kɑ Yëso cør-ɑ yethi pwödh geki jøbɑnge, kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. Kɑ jøbɑnge omödø ki byel, ge kedh ge ócyɑ̈dhø. 24 Kɑ Yëso köbbi yi Jøpɑresì kinni, “Lidh jøbɑngí! Gede ɑ göög gen ki gïn-ɑ bɑ ɑkerø gwøgø kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth?” 25 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Wu nuti pɑ̈nyi rɑng ki gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Debïd kɑ ɑ́jɑde ki gïn cɑ̈mme kɑ̈j geki jøg-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki en? 26 Kí kɑ ɑ́kedhe ød Jwøk, kɑ ópùn-ɑ bɑ gëëdhi cɑm gen, e nyi cɑm-ɑ yi ókwër keti gen? Møgɑni nuti cwöbø ɑ́ Abiyɑthɑr ɑ bɑ Ókwër-ɑ Dwøng?” 27 Kɑ gï köbbe kinni, “Cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth ɑ́gwøg kɑ per dhɑnhø, de dhɑnhø nuti cwɑ̈jø kɑ per Sɑbɑth. 28 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, Nyɑɑr Dhɑnhø bɑ Wïi Sɑbɑth.”

Mark 3

1 Codhe, ɑkedhi Yëso sinɑgøg. O ɑ́dɑ jɑl me cinge dhëgø kì kenyɑni. 2 Kenyɑni ɑ́dɑ ji mɑ ɑ́nennii, ying jɑlɑni ódi yielø yi en kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, kipe kinni o gø gøøny gen. 3 Kɑ jɑl-ɑ cinge dhëgø köbbe kinni, “Dhwöödh kɑ yï bïí cungí kì dïdyër.” 4 Kɑ teedø pyëje kinni, “Á gïn ɑ bɑ ɑyïëy yi Ciggee kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, gwøgi gïndøj wɑlɑ̀ gïnrɑj? Yieli dhɑnhø wɑlɑ̀ nɑ̈gii?” 5 Kɑ owïïdø ki nënnø kì kelli gïn, e ómɑgø yi liny, o yije orɑ̈mø kipe tegi wɑ̈thi gen. Aköbbe jɑl-ɑ cinge dhëgø kinni, “Rïj cingí.” Kɑ gø rïje, kɑ cinge døøg-ɑ keje. 6 Kɑ Jøpɑresì ókedhø kì sinɑgøg, kɑ dhøggi gen jwɑn gen ki nywɑgø geki jø Ërödøs, kɑ ge oyɑ̈bø ki yöö men nɑ̈g gen Yëso. 7 Kɑ Yëso geki jøbɑnge odhwödhø, kɑ ge kedh-ɑ thɑ̈ngi Tɑɑy Gɑlelì. Kɑ ji mø gïïr løg-ɑ bɑnge, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ myërri Gɑlelì kí Yeudiyɑ̀, 8 kí Yerusɑlem, kí Idumiyɑ̀, kí løøg Nɑm Urdun kì wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl geki myërr-ɑ buti Suur kí Sïdön. Jiɑni bënn ɑ́bï yï Yëso mɑ́ gïg-ɑ gøgge bënn ɑ́lïngi yi gen. 9 Aköbbe jøbɑnge kinni, yɑ̈bbi ki morkɑb, o cöge e pɑ dhing yi teedø. 10 Ji mø gïïr ɑ́yiele, kɑ tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø bënn rïjj-ɑ bute, kipe kinni o gø nywɑl gen. 11 Tyëng-ɑ ri gen di wëyrijjø, ri gen nyi bøødh ge’ piny kì bøle, kɑ ge nyii ryeerø kinni, “Yï bɑ Wɑ̈d Jwøk!” 12 Kɑ nyingi gen tie ki cemø, kinni pere ko dwønggi gen. 13 Kɑ Yëso kedh-ɑ wïj kït, kɑ jøg-ɑ ɑ́dwɑdde cwøle. Kɑ ge kedh-ɑ yïe, 14 ɑkɑ̈bbe ki pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, kɑ gï cɑge gɑ tyëngwöödø, møg cyɑ̈dhi ki en, o gï nyi öre be pwönyø. 15 O yï gen dɑ tegø men ryëmmi gen ki wëyrijjø. 16 Jøgɑni gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew bɑ Sɑymøn ɑ ɑ́cɑg yi Yëso ɑ́ Pïtør, 17 kí wɑ̈ddi Dhebedì, Yɑgob geki Jøn ómen, gen ɑ ɑ́cɑg yi en gɑ Wɑ̈ddi Pööd Mɑl. 18 Kí Andrø, kí Pïlïp, kí Bɑrthølømɑøs, kí Mɑthyëw, kí Tömɑs, kí Yɑgob wɑ̈d Alpɑ̀, kí Thɑdeøs, kí Sɑymøn Lunø, 19 kí Yeudɑ̀ jɑl Iskɑryøt, ɑ ɑ́ngeew Yëso. 20 Kɑ Yëso kedh-ɑ pɑɑ gen. Kɑ teedø ódøøgø cugø, kɑ Yëso ójɑ̈ddø ki keny cyɑ̈me geki jøbɑnge. 21 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi wɑdde, ɑkedhi gen be mɑgii, mɑ́ kwï ji ɑ́kööb kinni, “Wïje ɑ́mɑg yi ɑ́nɑ̈gø!” 22 Kwï jøpwönyi Cigg møg-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l Yerusɑlem ɑ́bëëd ge okööbø kinni, “Ree dɑ Bɑɑldhebul! Bɑ jɑngi wëyrijjø ɑ nëngii ki teng-ɑ ryemme wëyrijjø.” 23 Codhe, ɑcwøøl teedø yi Yëso. Kɑ gï köbbe ki gɑ́j kinni, “Cethɑn ócuggø ryemi Cethɑn kidï? 24 Keløg pödhø ópyëdø, kɑ ónyïɑ̈ggø ki ree kete, pönhɑni ceg-ɑ pɑ̈ɑ̈dhø. 25 O keløg kɑl ópyëdø, gølɑni ceg-ɑ pɑ̈ɑ̈dhø. 26 O keløg pödhi Cethɑn ónyïɑ̈ggø ki ree, pɑ cuggi bëëdø; ceg-ɑ dɑ̈ngø kɑ ópɑ̈ɑ̈dhø. 27 “O bong ngɑn cuggi kedhi gøl jɑl me teg be yɑgi jɑmme, e jɑlkɑl nuti twööj en møti; codhe o gøle yɑge cyee. 28 “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, lɑ́ɑ̀w ódwöög piny kipe orøøg teedø bëne, geki kwøbb-ɑ rijjø møg-ɑ nyi kømmi yi gen bënn. 29 De ngɑn-ɑ nyi kööbø kì ri Wëykwërø ki kwøb mø rijjø, lɑ́ɑ̀w pɑ dwöög piny kipere, de orøge óying köme gïti ɑtheer.” 30 (Møgɑni ɑ́kwøb yi Yëso kipe kɑ ɑ́kööb kwï teedø kinni, “Ree dɑ wëy me rɑj.”) 31 Kɑ meyi Yëso geki nyiimen yɑɑg-ɑ cwøw obëënø. Kɑ ge ócungø kì wɑ̈g, ɑöd gen, ge cwøl-ɑ gøn. 32 Kɑ Yëso köbbi yi teen-ɑ bëëdø kì bute kinni, “Lidh, meyí kí nyiimyëw ge ying-ɑ wɑ̈g, ge cwøll-ɑ yïn.” 33 Kɑ ólöggø kinni, “Meyɑ kí nyiimïɑ ɑ́ møg?” 34 Alïïdhe ri tyëng-ɑ bëëdø kì bute, kɑ okööbø kinni, “Meyɑ kí nyiimïɑ ek! 35 Mɑ́ ngɑn-ɑ nyi gwøg gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk, bene en ɑ bɑ ómïɑ, kí nyimïɑ, kí meyɑ.”

Mark 4

1 Kɑ Yëso ócɑ̈gø pwönyø ki thɑ̈ngi Tɑɑy Gɑlelì. Kɑ dhing yi ji mø gïïr, ɑkɑdhe yij morkɑb, kɑ pëgg-ɑ yije kì nɑm. De teedø bëne ying-ɑ thɑ̈ngi nɑm kì wɑ̈g. 2 Kɑ gï pwönye ki kwøb mø gïïr kì yethi gɑ́j. Kɑ gï köbbe kì yij pwönye kinni, 3 “Lïng wun! Jɑl megø ɑ́kedhi be wïïwø ki köödh. 4 Keny-ɑ ɑ́wïïwe, kɑ kwï köödh dëëm-ɑ tøg yöö. Abëën winy, kɑ gï cɑm gen. 5 Kɑ köödh møøgø dëëm-ɑ keny mɑ kïttì, me lɑ̈bø reeb kì köme. Kɑ ge jwɑn-ɑ twïyø, yi kɑ̀ reb lɑ̈bø. 6 Keny-ɑ ɑ́yer cɑ̈ng, ɑrɑ̈bbi gen, kɑ ge othwøwø yi kɑ̀ bëëd ge bong byerri gen. 7 Kɑ kwï köödh dëëm-ɑ kelli koodh. Kɑ koodh ódøngø, kɑ byel twij yi koodh, kɑ ge ocögø ge pɑ kɑ̈ni ki nying. 8 Kɑ köödh møøgø dëëm-ɑ yij lɑ̈bø me med, keny-ɑ ɑ́twïy gen kɑ ge ódøngø, kɑ kwï gen ókɑ̈nø ki nying pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g, kɑ møøgø ókɑ̈nø ki pyɑ̈r ɑ́bïkyel, kɑ møøgø ókɑ̈nø ki miyø.” 9 Kɑ okööbø kinni, “Ngɑn di yïthhe mø lïnge, wiy lïnge.” 10 Keny-ɑ ɑ́dɑ̈ngi Yëso ki teedø, ɑkwɑjjii yi tyëng-ɑ ɑ́lugi kì bɑnge, kí tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, kinni lwøbe gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́jɑni. 11 Alöggi Yëso kinni, “Bene wun ɑ ɑ́nëngi ki ngɑ̈nyi wøw ki møg-ɑ nuti nyodhø kipe Pödhi Jwøk. De tyëng-ɑ wɑ̈g kwøb bënn lïngi yi gen ɑ yethi gɑ́j, 12 kipe kinni, ‘Ge ónëënø, kɑ ge onëënø, de bong gïn lidh yi gen; ge ólïngø, kɑ ge olïngø de kwøbbɑni pɑ gɑm yi wɑ̈thi gen. Mɑ́ ke yod gen møgɑni, ge døøg-ɑ kö Jwøk, kɑ lɑɑwe di dwøøge piny kipe gïn.’ ” 13 Kɑ gï pyëje kinni, “Gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́jɑni nuti yood wun? O gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́j bënn óyod yi wun kidï? 14 Ngɑn-ɑ wïïwø pidh-ɑ wööni Jwøk. 15 Kwï ji nɑ köödh møg-ɑ ɑ́dëëm tøg yöö; kwøbbi Jwøk nyii lïngø yi gen, kɑ kwøbbɑni nyi jwɑn ki gwɑ̈ɑ̈r wɑ̈g yi Cethɑn kì pëthi gen. 16 Kwï ji nɑ köödh-ɑ ɑ́dëëm keny-ɑ bɑ kïttì; kenyi lïngi gen kwøbbi Jwøk, gï nyi jwɑn yi gen kɑ yïëyø ki medi pëëth. 17 De kwøbbɑni pɑ nyi niyeeng pëthi gen, o ge pɑ nyi mɑ̈gi kì ri gen. O kenyi bëën ɑkørr wɑlɑ̀ guudi nying, ge nyi jwɑn-ɑ døøg cyɑ̈n. 18 Kwï ji nɑ köödh-ɑ ɑ́dëëm kelli koodh; kwøbbi Jwøk nyii lïngø yi gen ceth, 19 de ge nyii tyɑmø yi ɑkørri kömi piny, kí mɑɑri kɑ̈r, kí döngi pëëth, kɑ kwøbbi Jwøk nyi twij yi gïgɑni bënn, kɑ bong-ɑ nywøl mø kɑ̈ɑ̈l yi gen. 20 O kwï ji nɑ köödh-ɑ ɑ́dëëm yij lɑ̈m-ɑ med; kwøbbi Jwøk nyii yïëyø yi gen, kɑ gï pwönyi gen tyëng-ɑ kyeelø, kelli gen dɑ møg kɑ̈ni ki nywøl pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g, møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ pyɑ̈r ɑ́bïkyel, møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ miyø.” 21 Kɑ gï köbbe kinni, “Lɑ̈mbɑ̈ pɑ nyi kïdhi ød kɑ cïb thɑ ɑ́tɑy, wɑlɑ̀ thɑ nɑngɑreb, de nyi cïb ɑ wïj tɑrɑbedhɑ̀. 22 Gïg-ɑ bɑ ɑkɑnn ókɑ̈ɑ̈l wɑ̈g, o gïg-ɑ bɑ ɑkum óyɑl. 23 Ngɑn di yïthhe mø lïnge, wiy lïnge.” 24 Kɑ gï köbbe kinni, “Nyi rum wun kì ri møg-ɑ lïngi yi wun. Rumi men-ɑ yije nyi muuj yi wun, bɑ en ɑ yije órummi wun, kɑ med thyew. 25 Mɑ́ ngɑn yïe di jɑmmì, møge ómed; o ngɑn jɑdø, cɑgg ɑ́ møg-ɑ nøg kì yïe ókwɑny.” 26 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Pödhi Jwøk nɑ jɑl mɑ ɑ́pidh köödh kì pwödhe. 27 Kɑ nyii buddø kì wɑ̈r, kɑ nyii dhwödhø kì dicɑ̈ng, kɑ köödh møgɑni otwïyø, kedh ge ódøngø, o kër-ɑ døngi gen kwïj yi en. 28 Mɑ́ lɑ̈bø ɑ nyi pidh gen kete, o bɑ thyɑngø ɑ nyi bï møti, o wïj bëe kì bɑnge, codhe o nyingi byel bï gen cyee. 29 Kenyi cyeg byel, jɑlɑni nyi pödh-ɑ ri pɑlø, mɑ́ bøli kej kɑj ɑ́wɑ̈nhi.” 30 Kɑ okööbø kinni, “Pödhi Jwøk pɑ̈ɑ̈r yi wɑ kɑ ngø? Wɑlɑ̀ ónyodh kì ri gɑ́j mɑ ngø? 31 Pɑ̈ɑ̈r kɑ wɑɑng köödhi kɑrdɑl men-ɑ nyi piidh piny e thiinh cɑrø kibøli köödh bënn kì kömi piny. 32 De kenyi rume ki twïyø, nyii göögø ɑ́ yɑdh me dwøng, e lod-ɑ yenh møøgø ki döng. Kɑ bɑ̈dde nyi peedhe, kɑ winy nyii gëdø kì bɑ̈dde.” 33 Kɑ gï pwönye ki gɑ́j mø gïïr ni møgɑni, ni kɑ ɑ́cuggi gen ki lïngø. 34 O bong gïjø mɑ ɑ́köbbe gïn e pɑth ki gɑ́j, de møg-ɑ wɑngi yi gɑ́jɑni nyi löbbe’ jøbɑnge kì wɑ̈yi gen. 35 Cyɑ̈ngɑni kì wɑɑng thyënhø, ɑ ɑ́köbbe gïn kinni, “Kedhi wɑ løøng-ɑcɑ̀.” 36 Kɑ teedø wiy gen. Akɑ̈l gen Yëso kì yij morkɑm-ɑ ɑ́bëëde, e di lwønggø yi morkɑbb møøgø. 37 Kɑ ɑtunø me dwøng ocödø, kɑ ɑpɑgø nyi pɑ̈dh-ɑ yij morkɑb, kɑ morkɑb køm-ɑ pɑ̈ngø yi pï, 38 o Yëso ɑ́bëëd e onenø kì kuni thɑ morkɑb, wïje thɑ̈ɑ̈nh en ki mɑkɑdɑ̀. Kɑ cyëëw yi jøbɑnge, ɑköbbi ge gøn kinni, “Jɑlpwönyø, pɑ nenni yi yïn wɑ ceg-ɑ thøø?” 39 Adhwödh Yëso kɑ yømø cɑ̈wwe, ɑköbbe nɑm kinni, “Cungí! Bëëd mɑ̈ɑ̈dh!” Abed yømø, kɑ piny ceg-ɑ ì dïw ki mendwøng. 40 Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Wude ɑ böggi wun? Bong yïëyø kì pëthi wun?” 41 Kɑ ge ongɑ̈ngø ki mendwøng. Kɑ ge okööbø ki ri gen kinni, “Jɑɑl bɑ men, ɑ lïngi dhøge yi yømø geki ɑpɑgø?”

Mark 5

1 Kɑ Yëso wɑ̈dh-ɑ myërri Gerɑsɑ̀ kì løøg Tɑɑy Gɑlelì geki jøbɑnge. 2 Kì ri kɑdhe piny kì yij morkɑb ceth, kɑ ceg ki pɑɑrø yi jɑl me ree di wëyrijjø. 3 Jɑlɑni nyi bëëd ɑ wɑ̈thi rörri ji kì pɑ̈l, e ceg-ɑ dhɑ̈lø mɑgø ki ɑ́cwecwel. 4 Ábëëd e nyii twöjø ki ɑ́cwecwel tyel mø gïïr, kɑ ɑ́cwecwel nyi cödde kì cingge, kɑ digïddì nyi tørre kì tyelle. O bong ngɑn me teg me nyi dwöög wïje. 5 De nyi bëëd ɑ wɑ̈thi rörri ji kì pɑ̈l geki wɑ̈thi kïttì, e ceg-ɑ ryeerø kì wɑ̈r kí dicɑ̈ng, kɑ dële nyi kɑgge ki óbɑyyi kïttì. 6 Keny-ɑ ɑ́lidhe Yëso e lɑ̈wi, ɑrenge yïe, kɑ gø mɑle, 7 ɑryeere ki cwɑg mø døngø kinni, “Yïde ki yɑn, Yëso Wɑ̈d Jwøng-ɑ Pëddi Döng? Yɑ kwɑjj-ɑ yïn ki nyingi Jwøk, yɑ ko göjjí orɑng.” 8 Ákööb kinøw kì bɑng kɑ ɑ́köbbii yi Yëso kinni, “Wëyrɑj, bï wɑ̈g kì ri jɑlɑni!” 9 Kɑ pyëj yi Yëso kinni, “Nyingí ɑ́ men?” 10 Kɑ Yëso kwɑjji yi jɑlɑni ki mendwøng, kinni wëyrijjø møgɑni ko ör wɑ̈g kì pönhɑni. 11 Ádɑ dɑɑg kundhøngø me cyɑ̈mø kì wɑɑng ngëdi kït. 12 Kɑ Yëso kwɑjji yi wëyɑni kinni, “Ör wøn kun-ɑ di kundhøngø, kɑ wiy wø kedhi wøn ri gen.” 13 Kɑ mø gen yïëy yi Yëso. Kɑ wëyrijjø bï-ɑ wɑ̈g kì ri jɑlɑni, kɑ ge kedh-ɑ ri kundhøngø. Kɑ dɑɑg kundhøngø e kwɑnne bɑ ɑ́lïp ɑ́ryew, reng-ɑ piny kì wïj gëlø, kɑ ceg-ɑ ì cur kì nɑm, kɑ omudø bëne. 14 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́kwɑy kundhøngø órengø. Kɑ møgɑni dwøg gen kì kɑɑlɑni geki yethi myërr bënn. Kɑ teedø bï-ɑ be lidhi gïn-ɑ ɑ́cwöb. 15 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi gen yï Yëso, kɑ jɑl-ɑ́ ree ɑ́di wëyrijjø yuud gen e obëëdø kì piny, ree dɑ ógødh, o göögø ki dhɑnhø me døøj; kɑ tyëngɑni obwøgø. 16 Kɑ ge löbbi gïg-ɑ ɑ́cwöb, kì ri jɑl-ɑ́ ree ɑ́di wëyrijjø, kí gïn-ɑ ɑ́pɑ̈dhi kömi kundhøngø yi tyëng-ɑ ɑ́lïdhi. 17 Kɑ Yëso kwɑjji yi gen kinni dhwödhe kì pödhi gen. 18 Keny-ɑ ɑ́kedh Yëso e kɑdh-ɑ yij morkɑb, ɑkwɑjjii yi jɑl-ɑ́ ree ɑ́di wëyrijjø kinni, “Wiy yɑ kedhɑ ki yïn!” 19 Akyëëd Yëso, kɑ gø köbbe kinni, “Kedhí pɑɑ wun yï wɑddi wun, kɑ ge köbbí gïn-ɑ ɑ́göggi yïn yi Wë, kí kɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈m pyëwe ki yïn.” 20 Akedhe, kɑ gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso kipere kwøb yi en kì yethi kɑ̈dd-ɑ pyɑ̈rø. Kɑ ji ongɑ̈ngø bënn. 21 Keny-ɑ ɑ́døøg Yëso løøgø ki morkɑb, kɑ ji mø gïïr ócugø kì bute kì thɑ̈ngi nɑm. 22 Kɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli jɑggi sinɑgøg me cwøl ɑ́ Yɑyrøs, bï-ɑ yï Yëso. Kɑ ree bøødhe piny kì bøle. 23 Kɑ gø kwɑjje ki mendwøng kinni, “Nyɑrɑ ɑ́cyɑ̈ngi ki thøø. Bïí, thɑɑny cinggí köme, o dële dönye, o bødhe.” 24 Akedhe geki jɑlɑni. Kɑ teedø mø gïïr løg-ɑ bɑnge, kɑ dhing yi ji. 25 Ádɑ ngɑndhɑjø me ree cyɑ̈dhi yi wɑɑnø ki runn pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 26 Ánëngi ki yɑdh yi ɑkïmm mø gïïr, kɑ jɑmme tyëge ki muujø de ɑ́dhɑ̈li dönyø, o dële ɑ́kedh e ceg-ɑ rënyø. 27 Per Yëso lïng en, codhe ɑkedhe bɑnge kɑ rïjj-ɑ kelli teedø. 28 Mɑ́ e ɑ́kööb ki pyëwe kinni, “Cɑgg yɑ nywɑl ógødhe yøw, yɑ bɑ men dönyi.” 29 Kɑ ógødhe nywɑle, ɑcungi wɑɑnø kì bøli kenyɑni ceth; kɑ gø yode kinni dële ɑ́yöni. 30 Kɑ yod yi Yëso kinni, dɑ tegø me kedhø kì ree, ɑluge ree teedø, kɑ ópëjjø kinni, “Á men ɑ ɑ́nywɑl ógødhɑ?” 31 Aköbbii yi jøbɑnge kinni, “Nenni yi yïn yï bɑ ɑdhing yi teedø, o yï pëjj-ɑ́ɑ̀ dï kinni, ɑ́ men ɑ ɑ́nywɑl yïn?” 32 De ɑ́cög e oyɑ̈bø ki wɑnge kì kelli teedø, e yɑb-ɑ ngɑn-ɑ ɑ́gwøg gïnɑni. 33 Abëën ngɑnɑni e óböggø, o dële okïïrø, kɑ ɑ́yode gïn-ɑ ɑ́gwøg kipere. Abøødhe ree piny kì bøle, kɑ møg-ɑ ɑ́cwöb kidyër, kwøb yi en bënn. 34 Kɑ ngɑnɑni köbbe kinni, “Nyɑrɑ, yï ɑ́yiel yi yïëyí. Kedh ki mër, o yï pɑ cigi mɑgø yi gïnɑni.” 35 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd e okööbø, ɑbëën ji møøgø ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ gøl jɑngi sinɑgøg, ɑkööb gen kinni, “Nyɑrí ɑ́thøw. Yïde ɑ nudd yï jud-ɑ Jɑlpwönyø?” 36 De møg-ɑ ɑ́kwøb yi gen ɑ́wøy yi Yëso, kɑ jɑngi sinɑgøg köbbe kinni, “Yï ko böggi, de ceg yïëyø.” 37 Bong ngɑn mɑ ɑ́yïëye ki løg bɑnge kɑl, den-ɑ́ Pïtør kí Yɑgob kí Jøn ómï Yɑgob keti gen, ɑ ɑ́wëgge kedhi kɑl ki en. 38 Kɑ ɑ́wɑ̈dhi gen dhø gøl Yɑyrøs, ji ɑ́yuud gen ge ceg-ɑ wøwø, o ge ceg-ɑ ywøg. 39 Akedhe kɑl, kɑ gï köbbe kinni, “Wude ɑ wøw wun wu óywöngø? Nyɑnthinh nuti thøø, de ceg-ɑ nenø.” 40 Kɑ gɑggi yi gen, kɑ gï ryeeme wɑ̈g bënn. Acwøle wïyi nyɑnɑni geki meye, kí jøbɑnge gɑ ɑ́dɑ̈g, kɑ ge kedh-ɑ øn-ɑ di dhɑnhø. 41 Kɑ nyɑnthinh mɑge kì cinge. Aköbbe gøn kinni, “Tɑlithɑ̀ koomì,” Møgɑni wɑng-ɑ kinni, “Nyɑnthinh, dhwöödh!” 42 Adhwödhi nyɑnɑni mɑl kì bøli kenyɑni ceth. Kɑ ócyɑ̈dhø, mɑ́ runne bɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. Kɑ teedø ceg-ɑ ngɑ̈ngø ki mendwøng. 43 De ge ɑ́kyëddi yi Yëso kinni ko di ngɑn köbbi yi gen. Akööbe kinni, “Nëngu nyɑnthinh ki gïncɑm.”

Mark 6

1 Kɑ Yëso odhwödhø kì kenyɑni, kɑ kedh-ɑ pɑɑ gen. Kɑ jøbɑnge løg-ɑ bɑnge. 2 Kɑ ócɑ̈gø pwönyø kì sinɑgøg kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. Kɑ ji mø gïïr møg-ɑ ɑ́lïngi kwøbbe ongɑ̈ngø, ɑkööb gen kinni, “Jɑɑl kɑ̈n-ɑ́ɑ̀ keny ki kwøb møg bënn? O peli wïj men bɑ ngø, o göög ɑ dï ki gïïngɑ̈ngø? 3 Pɑth ki bødhi pɑ̈mmì, wɑ̈d Meerì, ɑ bɑ ómï Yɑgob kí Yosep kí Yeudɑ̀ kí Sɑymøn, o nyiimen pɑ bëëd ɑ kellee kì pɑɑn?” Kɑ pëthi gen órënyø ki en. 4 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Jøtöng nyi ceg kɑ wørø kì kɑ̈jj bënn, de ge nyi bɑny-ɑ yi tyëng pɑɑ gen geki wɑddi gen.” 5 Kɑ Yëso ódhɑ̈lø gwøg ki gïïngɑ̈ngø kì kenyɑni, dɑ́ cingge ɑ ɑ́thɑɑnye kömi kwï tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø, kɑ gï yiele. 6 Kɑ ceg-ɑ ngɑ̈ngø yi nøgi yïëyø mi gen. 7 Kɑ jøbɑnge gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew cwøøle yïe. Kɑ gï öre bënn, gɑ ɑ́ryew, ɑ́ryew. Kɑ gï thödhe ki tegø kì kömi wëyrijjø. 8 Kɑ gï cege kinni, “Kɑ̀ kedh wun, kɑ̈lli dhɑnhø lodh kete; wu ko kɑ̈ddi ki gïncɑm, wu ko kɑ̈ddi ki beg, kɑ wu ko kɑ̈ddi ki ngyëny kì yethi jyebbi wun. 9 Cyɑ̈dhi wun ki wɑrr-ɑ tyelli wun, de dhɑnhø ko kɑ̈ddi ki ógødh megø.” 10 Kɑ gï köbbe kinni, “Bëëd wun kì gøl-ɑ yije ócwøøl wun, pïd keny-ɑ ódhwödh wun kì kenyɑni. 11 Keløg e dɑ keny megø men-ɑ óbɑɑny wun, kɑ mø wun bɑny ki lïngø yi tyëng-ɑ kenyɑni, keny-ɑ ódhwödh wun kì kenyɑni, kɑ tør teng wun kì tyelli wun, e bɑ ngɑ̈ji gen kipe cɑ́y-ɑ óbï kömi gen.” 12 Codhe, ɑkedh gen. Kɑ ge ópwönyø kinni, yewi ji ki orøg. 13 Kɑ ge cyëdd-ɑ wɑ̈g ki wëyrijjø mø gïïr. Kɑ ji mø gïïr mø dëlli gen rɑ̈mø gïny yi gen ki møw, kɑ gï yiel gen. 14 Kɑ møgɑni lïngi yi Rɑ̈dh Ërödøs, mɑ́ nyingi Yëso ɑ́tɑɑy kɑ̈jj bënn. Kɑ kwï ji okööbø kinni, “Jøn Jɑljwɑ̈g ɑ́dhwödh kì yij thøø! Bene ɑ di yïe tegø men-ɑ gööge ki gïïngɑ̈ngø.” 15 Kɑ møøgø okööbø kinni, “Bɑ Eliyɑ̀.” Kɑ møøgø okööbø kinni, “Bɑ jɑltöng me ni jøtöng møg-ɑ ɑ́wɑɑng.” 16 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Ërödøs, ɑkööbe kinni, “Bɑ Jøn Jɑljwɑ̈g, jɑl-ɑ́ wïje ɑ́keb yi yɑn, ɑ́dhwödh kì yij thøø!” 17 Bɑ Ërödøs ɑ ɑ́öd, ɑ mɑɑg Jøn, kɑ gø twöje kì ød mɑg. Møgɑni ɑ́gwøg yi en kɑ per Ërödiyɑ̀, cï ómen Pïlïp ɑ ɑ́kɑb yi en. 18 Kɑ Ërödøs nyi köbbi yi Jøn kinni, “Pɑ døøj kɑ̀ kɑɑb cï Pïlïp ómyëw!” 19 Ërödiyɑ̀ ɑ́bëëd pyëwe rɑɑj ki Jøn, kɑ gø dwɑdde nɑ̈gø, de ɑ́dhɑ̈li. 20 O Ërödøs ɑ́bëëd e óböggø yi Jøn, mɑ́ e ngɑ̈ny wøw kinni Jøn bɑ ngeti kwërø. Kɑ gø korre kidøøj. Nyi tyer-ɑ lïngi kwøbbe, ngö e ɑ́bëëd pyëwe nyi ceg-ɑ olïng yi møg-ɑ lïnge. 21 Kɑ Ërödiyɑ̀ óyïddø ki yöö keny-ɑ ɑ́ryeej jø tøg burø, kí pëjji liny, kí jøgdøngi Gɑlelì yi Ërödøs kì cyɑ̈ng-ɑ pɑɑr cyɑ̈ng-ɑ ɑ́nywøølii. 22 Nyɑɑr Ërödiyɑ̀ ɑ́kedh cyɑ̈ngɑni kɑ ocöngø kì bøli Ërödøs geki wëlle. Kɑ Rɑ̈dh Ërödøs pyëwe ómïnø, ɑköbbe nyɑnthinh kinni, “Köbbí yɑn gïn-ɑ dwɑddi yi yïn, o mëggɑ yïn.” 23 Kɑ óköngø kinni, “Gïn-ɑ dwɑddi yi yïn, ómëggɑ yïn ceth, cɑgg ɑ́ budi pödhɑ!” 24 Akedhe wɑ̈g, kɑ meye pyëje kinni, “Á gïn ɑ cwøl yi yɑn?” Akööb meye kinni, “Cwøl wïj Jøn Jɑljwɑ̈g.” 25 Kɑ jwɑn-ɑ døøg yï rɑ̈dh, ɑkööbe kinni, “Yɑ dwɑdd-ɑ kinni mëggí yɑn wïj Jøn Jɑljwɑ̈g kì yij tɑbø!” 26 Kɑ rɑ̈dh yije óywöngø ki mendwøng. De pɑ cuggi kyëdø mɑ́ e ɑ́rum ki köngø kì bøli wëlle. 27 Kɑ öd-ɑ ød mɑg kì bøli kenyɑni ceth, kinni kɑ̈ɑ̈l wïj Jøn. Kɑ ɑlɑthker men-ɑ ɑ́ör kedh-ɑ ød mɑg, kɑ wïj Jøn kïbe wɑ̈g, 28 ɑkɑ̈ɑ̈le gøn kì yij tɑbø, kɑ gø mëgge nyɑnɑni. Kɑ gø muuje meye. 29 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jøbɑng Jøn, ɑbëën gen kɑ dële kɑ̈l yi gen, kɑ gø kony gen. 30 Kɑ tyëngwöödø dwöög-ɑ yï Yëso. Kɑ gø löbbi gen gïg-ɑ ɑ́gøggi yi gen kí møg-ɑ ɑ́pwönyi yi gen bënn. 31 Ji ɑ́bëëd ge gïïr kì buti gen; møøgø obëënø, møøgø ókedhø, kɑ tyëngwöödø ojɑdø ki keny ywöm gen ri gen wɑlɑ̀ keny cyɑ̈ɑ̈m gen. Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Bïu, kedhi wɑ kun bëëd wɑ ketee, o wu kɑlu ywömø.” 32 Akedh gen ki morkɑb, ge kedh-ɑ keny bëëd gen kì wɑ̈yi gen. 33 Kɑ ge lidh yi ji mø gïïr, ge ókedhø, kɑ gï ngij gen. Kɑ ji órïngø kì yethi myërr bënn, ge reng-ɑ kunɑni, kɑ ge møøl-ɑ bøli Yëso. 34 Keny-ɑ ɑ́kɑdhi Yëso wɑ̈g, ɑlidhe ji ge gïïr. Aywöngi yije kipe gïn, mɑ́ ge ɑ́bëëd ge nɑ dyëg mø bong ngɑn kwɑy gen. Kɑ gï pwönye ki gïg mø ngenyø. 35 Keny-ɑ ɑ́yuudh wøw ɑbëën jøbɑnge yïe. Kɑ ge okööbø kinni, “Keny bɑ pɑ̈l, o wøw ɑ́yuudh. 36 Ör ji, o ge kedhi gen yethi myërr-ɑ cyɑ̈gi, o ge ngëëw gen ki gïn cɑm yi gen.” 37 Kɑ mø gen løøg yi Yëso kinni, “Thödhu gen ki gïncɑm.” Apëjji gen kinni, “Yï dwɑdd-ɑ kinni kedhi wøn be ngyew ki ópùn møg cɑm yi gen, ki ngyëny ɑ́tegg miy ɑ́ryew?” 38 Kɑ gï pyëje kinni, “Á ópùn ɑ́dï ɑ yï wun? Kedh wun, lidhu gen.” Kɑ ge lidh, ɑköbbii kinni, “Ópùn ɑ́bïj kí rij ɑ́ryew.” 39 Kɑ teedø bëne köbbe kinni pëggi gen kömi lum-ɑ mɑr, gɑ ɑkudd. 40 Kɑ ge pëgg-ɑ piny gɑ ɑkudd, møøgø bɑ miy, møøgø bɑ pyɑ̈r ɑ́bïjj. 41 Kɑ ópùnɑni gɑ ɑ́bïj kí rij ɑ́ryew kwɑny yi Yëso. Alïïdhe mɑl, kɑ gï kwënge. Apødde ópùn, kɑ gï mëgge jøbɑnge, o gï pɑ̈ngi gen kì bøli teedø. Kɑ rijjɑni ryeet pɑ̈ngi yi gen kì kelli ji bënn. 42 Kɑ ge ocyɑ̈mø bënn, kɑ ge oyɑ̈ngø. 43 Kɑ nyingi ópùn kí rijj-ɑ ɑ́döng gwen, kɑ dhöng pyɑ̈rø wïdɑ́ryew opɑ̈ngø. 44 Kwɑnni jøg-ɑ cwøw møg-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m ki ópùnɑni bɑ ɑ́lïp ɑ́bïj. 45 Kì bøli kenyɑni ceth, kɑ Yëso jøbɑnge køøle yij morkɑb, kipe kinni o ge møøl gen løøg Betsɑidɑ̀, o dönge e köbb-ɑ teedø kinni dɑ̈ɑ̈ng gen. 46 Keny-ɑ ɑ́rume ki mɑ̈dhi tyëngɑni, ɑkedhe wïj kït be lɑm. 47 Kɑ piny ogöögø ki wɑɑng thyënhø, e morkɑb rum wɑ̈dhi dïnɑm, o Yëso ying-ɑ wɑ̈g e kete. 48 Kɑ gø lidhe kinni, köthi gen ɑ́buudh yi këw, mɑ́ ge pyem-ɑ yømø. Kɑ kedh-ɑ yï gen kì bɑ̈ɑ̈rø, e cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ wɑ̈thi pï, kɑ gï køme pödhø, 49 kɑ lidh yi gen, e ócyɑ̈dhø kì wɑ̈thi pï, kɑ ge orumø kinni bɑ tïbi ngɑnthøø, ɑryeer gen, 50 mɑ́ ge ɑ́bwøg bënn kɑ ɑ́lidh ge gøn. 51 Akɑdhe yij morkɑb keny-ɑ di gen, kɑ yømø obedø. Kɑ ge ongɑ̈ngø ki mendwøng, 52 mɑ́ gïn-ɑ wɑngi yi kwøbbi ópùn nuti yood gen, kì bɑng nøgi wɑ̈thi gen. 53 Kɑ ge wɑ̈dh-ɑ løøgø, ɑkɑdhi gen piny kì bøli myërri Genesɑret, kɑ morkɑb mɑɑg gen piny. 54 Keny-ɑ ɑ́bëën gen wɑ̈g kì yij morkɑb ceth, ɑngijii yi teedø. 55 Kɑ teenɑni reng-ɑ yij pönhɑni bëne. Kɑ ge ócɑ̈gø ki tëëri tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø kì yethi pënni gen, ge tëër-ɑ kun-ɑ lïngi yi gen, i ying-ɑ yije. 56 Kɑ kì yethi kɑ̈jj-ɑ nyi kedhi yi en, kì myërr-ɑ thønhø, wɑlɑ̀ myërr-ɑ døngø kì yij pödhø, tyëng-ɑ buud nyi yuude ge ótëër kɑ̈jji ngyew. Kɑ nyi kwɑjji yi gen, kinni wiy tuung lɑne nywɑl yi gen yøw. Kɑ møg-ɑ nyi nywɑlii bënn nyii dönyø.

Mark 7

1 Kɑ Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg møg-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l Yerusɑlem ócugø kì buti Yëso. 2 Kɑ lidh yi gen kinni, kwï jøbɑnge ocyɑ̈mø cinggi gen nuti lwøøg gen ni kwööng kwɑyy. 3 (Mɑ́ Jøpɑresì kí Yeud bënn mïdh-ɑ kwöng; ge pɑ nyi cyɑ̈mø e cinggi gen nuti lwøøg gen. 4 O gïn-ɑ kɑ̈ɑ̈l kì kej ngyew pɑ nyi cɑm yi gen e nuti lwøgø kidøøj. O dɑ könggi mø ngenyø mɑ ɑ́lɑg yi gen kì yï kweyyi gen, møg ceg ki mïdhø ceth; ni lwøgi óthɑ̈ggì kí ɑ́thïwwì, kí gïg-ɑ bɑ dilɑl, kí sɑrirr.) 5 Kɑ pyëj yi Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg kinni, “Gede jøbɑngí ɑ pɑ mïdhi gen kwööng kweyyee; gede ɑ cyɑ̈ɑ̈m gen cinggi gen nuti lwøgø?” 6 Kɑ gï köbbe kinni, “Wu bɑ tyëngwëënyø, møg-ɑ ɑ́töng yi Icɑyɑ̀ kiper wun bɑ dyër, gen ɑ møg-ɑ ógwedø kinni, ‘Yɑ wør yi ji møg kɑ dhøggi gen, de pëthi gen lɑ̈wi ki yɑn. 7 Yɑ mɑlli yi gen kɑ pyed, mɑ́ ge pwöny-ɑ kwööng ji, e dhɑ̈y ge nɑ Ciggi Jwøk.’ 8 “Ciggi Jwøk ɑ́wiy yi wun, kɑ wu mïdh-ɑ kwööng ji.” 9 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Ciggi Jwøk ceg yi wun kɑ këëjø ki wëënyø, kipe kinni o wu mïdhi wun kwööng wun! 10 Mosɑ̀ ɑ́cïg kinni, ‘Wør wïyí ki meyí,’ kɑ okööbø kinni, ‘Nɑ̈ɑ̈g ngɑn lɑ̈mmi cyën wïye wɑlɑ̀ meye.’ 11 De wu pwöny-ɑ ji kinni, i keløg dhɑnhø yïe dɑ gïn di kønye wïye wɑlɑ̀ meye, de okööbø kinni, ‘Men bɑ Gorbɑn,’ (ɑ wɑngi kinni, rumø ki mëggi Jwøk,) 12 ngɑnɑni pɑ cïrri kønyi wïye wɑlɑ̀ meye. 13 O kɑ̀ göög wun kinøw, wu kyer-ɑ kwøbbi Jwøk. O dɑ gïg ni møgɑni mø gïïr, møg nyi gwøg yi wun.” 14 Kɑ teedø cige cwööl yïe, kɑ gï köbbe kinni, “Lïngu møgɑ wu bënn, kɑ ge ti wun ki yodø. 15 Bong gïjø me nud kì wɑ̈g me cuggi ywëdhi dhɑnhø kɑ̀ kedhe yije. De bɑ gïg-ɑ nyi bï wɑ̈g kì yij dhɑnhø ɑ nyi ywëdhii.” 16 (Ngɑn di yïthhe mø lïnge, wiy lïnge.) 17 Keny-ɑ ɑ́wiy teedø yi en, kɑ kedh-ɑ kɑl, ɑpyëjii yi jøbɑnge ki gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́jɑni. 18 Kɑ gï köbbe kinni, “Wu bëëd ɑ nøw thyew, wu pɑ nyi lïngø? Kwïj yi wun kinni, gïn-ɑ kedhi yij, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑ̈g, dhɑnhø pɑ cuggi ywëdhø yi en? 19 Mɑ́ gïnɑni pɑ kedhi pyëwe den-ɑ́ yije, o nyi bï-ɑ wɑ̈g kì dële.” (Møgɑni nyodh-ɑ kinni, gïgcɑmm bënn ɑ́kwøb yi Yëso kinni ge dhïw.) 20 Kɑ gï köbbe kinni, “Gïn-ɑ bï wɑ̈g kì pyëw, bɑ en ɑ ywëdh dhɑnhø. 21 Mɑ́ e bɑ yethi pëthi ji ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yi rumm-ɑ rijjø, kí kwïji burø, kí kwɑl, kí nɑ̈g ki ji, 22 kí niini tyëng-ɑ nuti nywøøm ri gen, kí mud, kí gwøg ki gïgrijjø, kí wëënyø, kí bëëdi orøg, kí tyiel, kí ɑtum, kí ɑthwøg, kí gwøøg dhëëgø. 23 Gïgrijjø møgɑni bënn nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ pyëw, kɑ dhɑnhø nyi ywëdh yi gen.” 24 Kɑ Yëso odhwödhø, kɑ kedh-ɑ myërr-ɑ cyɑ̈gi ki Suur. Kɑ pödh-ɑ kɑl megø, mɑ́ e nuti dwɑddi kinni o per bëëne yod yi ji, de ɑ́dhɑ̈li pɑ̈nø. 25 Per bëëne ólïngø yi ngɑndhɑjø me ri nyɑre di wëy me rɑj. Akedh ngɑnɑni, kɑ ree bøødhe piny kì bøle. 26 Ngɑnɑni pɑth ki nyɑɑr Yeud, de bɑ ngeti Pinikiyɑ̀ kì Suriyɑ̀ me kweyye bɑ tyëng Yönɑn. Kɑ Yëso kwɑjje kinni ryëëme wëyrijjø wɑ̈g kì ri nyɑre. 27 Aløøg mø ngɑnɑni yi Yëso kinni, “Wiy othønhø yɑ̈ng gen møti; gïncɑɑm othønhø pɑ døøj ki kwɑnyø o lëngi gwögg.” 28 Kɑ møge løøg yi ngɑnɑni kinni, “Wuö, cɑgg ɑ́ gwögg kiri gen, thull-ɑ dyëëm thɑ tɑrɑbedhɑ̀ kì dhøggi othønhø, nyii cɑmø yi gen.” 29 Kɑ ngɑnɑni köbbi yi Yëso kinni, “Kedhí gølí, wëyrijjø ɑ́bï wɑ̈g kì ri nyɑrí kì bɑng löggí.” 30 Akedhe gøle, kɑ nyɑre yuude e obuddø kì wïj sɑrir, o wëyrijjø rum kedhø. 31 Kɑ Yëso odhwödhø kì myërri Suur, kɑ dwöög-ɑ Tɑɑy Gɑlelì, ɑcøre Sïdön kɑ kɑ̈l-ɑ yuu Kɑ̈dd-ɑ Pyɑ̈rø. 32 Kɑ muuj jɑl mɑ ming me mïïlø. Kɑ Yëso kwɑjji yi teedø kinni thɑɑnye cingge kömi jɑlɑni. 33 Kɑ kïdhi wɑ̈ye yi Yëso, kɑ lwedde cøde yïthhi mingɑni, kɑ ónguddø ki lɑ́ɑ̀w, kɑ leeb jɑlɑni nywɑle. 34 Ayëgge piny, kɑ lïïdh-ɑ mɑl, kɑ gø köbbe kinni, “Ipɑtɑ̀,” ɑ wɑngi kinni, “Yïëbbí.” 35 Kɑ yïthhe ri gen yieb gen, kɑ lebe ree gønye, kɑ okööbø dhøge døøj. 36 Kɑ nyingi gen cem yi Yëso kinni ko di ngɑn köbbu møgɑni. De kenyi ti nyingi gen ki cemø, ge nyi ceg-ɑ pëddø kømmi møgɑni. 37 Kɑ wɑ̈thi gen ócungø de ge kømm-ɑ kinni, “Jɑmmì bënn ɑ́gwøge kidøøj! Cɑgg ɑ́ mïng gï ɑ́wëgge lïngø, kɑ tyëng-ɑ mïïlø wëgge kwøb!”

Mark 8

1 Kì yethi cyɑ̈nggɑni, keny-ɑ ɑ́døøg ji mø ngenyø ki cugø, kɑ ge ójɑ̈ddø ki gïn cɑm yi gen, ɑcwøle jøbɑnge yïe, kɑ gï köbbe kinni, 2 “Nyingi tyëngɑni ocɑnø kì yïɑ; ge lug-ɑ́ɑ̀ bɑngɑ ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g ɑnɑn, e bong gïn cɑm yi gen. 3 De keløg ge örɑ’ myërri gen ki kɑ̈j, ge bɑ møg dhɑ̈ɑ̈r kì kö yöö, mɑ́ kwï gen kɑ̈ɑ̈l-ɑ kun lɑ̈wi.” 4 Kɑ møge løøg yi jøbɑnge kinni, “Tyëngɑni ócuggi thödhø ki gïncɑm kidï kì yij pɑ̈l ni men?” 5 Kɑ gï pyëje kinni, “Á ópùn ɑ́dï ɑ yï wun?” Alöggi gen kinni, “Ópùn ɑ́bïryew?” 6 Kɑ teenɑni köbbe kinni pëggi gen piny. Kɑ ópùnɑni gɑ ɑ́bïryew kwɑnye. Keny-ɑ ɑ́rume pwøji Jwøk, ɑpødde gïn, kɑ gï mëgge jøbɑnge, o gï pɑ̈ngi gen kì bøli teedø, kɑ gï pɑ̈ngi gen. 7 O yï gen ɑ́dɑ nywøli rij mø nøg thyew. Kɑ ge kwëng yi Yëso thyew, ɑköbbe jøbɑnge kinni pɑ̈ngi ge gïn kì kelli teedø thyew. 8 Acyɑ̈ɑ̈m teedø, kɑ ge oyɑ̈ngø. Kɑ nyingi gïncɑm møg-ɑ ɑ́döng gwen, kɑ ge kedh-ɑ yethi dhöng ɑ́bïryew. 9 Teedø ɑ́cyɑ̈ɑ̈m kɑ ge oyɑ̈ngø. Kwɑnni tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m bɑ ɑ́lïp ɑ́ngwen. 10 Kɑ gï köbbe kinni kedh gen. Kɑ kɑdh-ɑ yij morkɑb kì bøli kenyɑni ceth, geki jøbɑnge, kɑ ge kedh-ɑ myërri Dɑlmɑnuthɑ̀. 11 Kwï Jøpɑresì ɑ́bï, ɑcɑ̈gi gen ki pëmø ki en, ge yɑb-ɑ ngïji kì yïe me nyodh kinni kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, ge rɑng-ɑ gøn. 12 Agɑ̈y Yëso, kɑ okööbø kinni, “Ede rïny, ɑ yɑ̈ɑ̈be ki ngïji? Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, bong ngïji me mëggi rïny!” 13 Awiye gïn, kɑ kɑdh-ɑ yij morkɑb, ɑdøøge løøgø. 14 Jøbɑng Yëso wɑ̈thi gen wïlø ki ópùn, dɑ́ ópun ɑ́kyel kete ɑ yï gen kì yij morkɑb. 15 Kɑ nyingi gïn ceme kinni, “Nëën wun, kɑ ri wun kor wun kipe kɑmïrɑ̀ mi Jøpɑresì kí kɑmïrɑ̀ mi Ërödøs.” 16 Kɑ ri gen pyënyi gen kinni, “Bɑ kɑ̀ bëëd e bong ópùn kì yïee ɑ pere kööbe kinøw?” 17 Kɑ møg-ɑ kømmi yi gen yod yi Yëso, ɑpyëje gïn kinni, “Wude ɑ kømmi wun kwøbbi bëëdi ópùn ge bogïn kì yï wun? Wu nudd wu pɑ ngïji, wɑlɑ̀ wu pɑ lïngø kidøøj? Yethi wun teeg kinnï? 18 Yï wun dɑ nying, de wude ɑ pɑ nëën wun? O yï wun dɑ yïthh, de wude ɑ pɑ lïng wun? Wɑ̈thi wun pɑ nyi pɑ̈ddi? 19 Keny-ɑ ɑ́pøddɑ ópùn ɑ́bïj, ge mëggɑ’ ji ɑ́lïp ɑ́bïj, ɑ́ dhöng ɑ́dï ɑ ɑ́gwen yi wun?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Pyɑ̈rø wïdɑ́ryew.” 20 Apëjje kinni, “O keny-ɑ ɑ́pøddɑ ópùn ɑ́bïryew, ge mëggɑ’ ji ɑ́lïp ɑ́ngwen, ɑ́ dhöng ɑ́dï ɑ ɑ́gwen yi wun?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Dhöng ɑ́bïryew.” 21 Kɑ gï pyëje kinni, “Møgɑni nuti gɑmø yi wɑ̈thi wun?” 22 Kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Betsɑidɑ̀. Kɑ jɑl mɑ cwør kɑ̈ɑ̈l yïe yi ji møøgø. Kɑ Yëso kwɑjji gen kinni nywɑle gøn. 23 Kɑ jɑl-ɑ bɑ cwør mɑge kì cinge, kɑ gø peeje ngɑ̈ɑ̈j pɑc. Kɑ ngudd-ɑ nyinge ki lɑ́ɑ̀w, ɑthɑɑnye cingge kömi jɑlɑni, kɑ gø pyëje kinni, “Dɑ gïjø me nenni yi yïn?” 24 Kɑ jɑlɑni lïïdh-ɑ mɑl, ɑkööbe kinni, “Ji nennɑ ge nɑ yenh kɑ̀ cyɑ̈dhi gen.” 25 Acige cingge thɑɑny kömi nyinge. Kɑ jɑlɑni nyinge gwiire piny, kɑ jɑmmì bënn yïëy-ɑ nennø yi en kidøøj. 26 Kɑ gø köbbe kinni, “Kedh kɑ yï pödhí gølí, yï ko töngi dïpɑc, kɑ ko di ngɑn köbbi yi yïn.” 27 Kɑ Yëso pödh-ɑ myërri Kɑysɑriyɑ̀ Pïlïpì geki jøbɑnge. Kɑ jøbɑnge pyëje kì kö yöö kinni, “Ji okööbø i yɑ bɑ men?” 28 Kɑ ge ólöggø kinni, “Kwï ji okööbø i yï bɑ Jøn Jɑljwɑ̈g. O ji møøgø okööbø i yï bɑ Eliyɑ̀. O ji møøgø okööbø i yï bɑ ɑ́kyel kì kelli jøtöng.” 29 Kɑ gï pyëje kinni, “O wun ø, wu okööbø kinni yɑ bɑ men?” Kɑ møge løøg yi Pïtør kinni, “Yï bɑ Mesiy.” 30 Kɑ ge kyëddi yi Yëso kinni, ko di ngɑn köbbi yi gen pere. 31 Kɑ ócɑ̈gø pwönyi gen kinni, “Nyɑɑr Dhɑnhø órɑngi yi gïg ngenyø. O óbɑny yi jøgdøngø, kí jɑggi ókwër, kí jøpwönyi Cigg, o ónɑ̈g. De ódhwödh kì yij thøø kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g.” 32 De møgɑni ɑ́kømmi yi en gɑ dyër. Apeej Yëso wɑ̈ye yi Pïtør, kɑ ócɑ̈gø kyëddii. 33 Kɑ Yëso ree løge, kɑ nenn-ɑ yï jøbɑnge, ɑcyɑ̈re Pïtør kinni, “Døøg ngɑ̈jɑ, yïn ɑ Cethɑn! Yï rømm-ɑ rummi dhɑnhø, de pɑth ki rummi Jwøk.” 34 Kɑ teedø cwøøle yïe bënn kí jøbɑnge. Kɑ gï köbbe kinni, “Ke di ngɑn dwɑddi bëën bɑngɑ, wedde pyëwe, kɑ yɑdh ɑrïwe byele, kɑ luge bɑngɑ. 35 Mɑ́ ngɑn dwɑddi kori wëye, wëye ólɑ̈ɑ̈nye. O ngɑn-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny wëye kiperɑ geki per wöndøj, wëye óyiele. 36 Á ngø ɑ óyod yi dhɑnhø e døj kipere, keløg piny bëne oyodø yi en, kɑ wëye lɑ̈ɑ̈nye? 37 Dhɑnhø wëye ócuggø gøømø yi en ki ngø? 38 Mɑ́ ngɑn wïje ólɑ̈ɑ̈y ki yɑn, kɑ wïje ólɑ̈ɑ̈yø ki kwøbbɑ kì kelli rïny-ɑ rɑj, ɑ kwïj Jwøk èn, Nyɑɑr Dhɑnhø wïje ólɑ̈ɑ̈y ki en thyew, keny-ɑ óbëëne ki dhwɑ̈ɑ̈ng Wïye geki wëywödd-ɑ tir.”

Mark 9

1 Kɑ gï köbbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, kwï ji nud kì kelli tyëng-ɑ cungi kì keny, møg ko bel thøø, pïd keny-ɑ ólidh gen Pödhi Jwøk e obëënø ki dhwɑ̈ng me dwøng.” 2 Kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́bïkyel, ɑkɑ̈ɑ̈l Pïtør, kí Yɑgob, kí Jøn yi Yëso, kɑ gï peeje mɑl wïj kït me bɑ̈ɑ̈r, keny bëëd gen kì wɑ̈yi gen ki Yëso. Kɑ ree løge kì bøli gïn. 3 Kɑ lɑ̈ne omënyø, ge tɑr ki mendwøng, ge lod-ɑ ke di tɑ̈ri gen yi bödhhi lwøg mø kömi piny. 4 Kɑ Eliyɑ̀ geki Mosɑ̀ ocwöbø kì bøli gen, kɑ ge okööbø ki Yëso. 5 Kɑ Yëso köbbi yi Pïtør kinni, “Jɑlpwönyø, døj kɑ̀ ying wɑ keny. Wiy wø göög wøn ki ɑkɑnnì ɑ́dɑ̈g, ɑ́kyel mií, ɑ́kyel mi Mosɑ̀, ɑ́kyel mi Eliyɑ̀.” 6 Pïtør wïje ɑ́ceg-ɑ cung, kɑ ojɑdø ki gïn kwøbe, mɑ́ ge ɑ́bwøg ki mendwøng. 7 Abëën pøølø, kɑ ge rïm yi gøn. Kɑ cwɑg kɑ̈ɑ̈l-ɑ yij pøølø kinni, “Men bene Wɑ̈dɑ men-ɑ mɑɑrɑ, lïngu kwøbbe!” 8 Keny-ɑ ɑ́tïng gen wɑ̈thi gen kì bøli kenyɑni ceth, kɑ ge lidh-ɑ Yëso kete kì buti gen. 9 Keny-ɑ ɑ́bëën gen piny kì wïj kït, ɑcem nyingi gen yi Yëso kinni ko di ngɑn köbbi gen møgɑni, gïti keny-ɑ ódhwödh Nyɑɑr Dhɑnhø kì yij thøø. 10 Codhe, ɑmïdhi gen kwøbbɑni, de ge ɑ́bëëd ge pyëny-ɑ ri gen ki gïn-ɑ wɑngi yi dhwödhø kì yij thøø. 11 Apyëj ge gøn kinni, “Gede jøpwönyi Cigg ɑ nyi kööb gen kinni, bɑ Eliyɑ̀ ɑ ókwöngi bëënø?” 12 Alögge kinni, “Bɑ Eliyɑ̀ ɑ ókwöngi bëënø kidyër. O jɑmmì bënn dwøøge kɑ̈jji gen. Pɑth ki ɑgwed kipe Nyɑɑr Dhɑnhø kinni, bɑ ngɑn-ɑ órɑngi yi gïg mø ngenyø, kɑ benyi yi teedø? 13 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, Eliyɑ̀ ɑ́rum ki bëënø. Kɑ göggi yi gen ki gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi gen, ni kɑ̀ ógwedii kì yethi wɑ̈jji kwërø.” 14 Keny-ɑ ɑ́dwöög gen yï jøbɑnge møg-ɑ ɑ́döng, ɑlidh gen teedø mø gïïr kì buti gïn, e jøpwönyi Cigg opëmø ki gen. 15 Keny-ɑ ɑ́liidh Yëso yi teedø, ɑngɑ̈ng gen ki mendwøng, kɑ ge reng-ɑ yïe, kɑ gø mɑl gen. 16 Kɑ gï pyëje kinni, “Wu kømm-ɑ ngø ki gen?” 17 Kɑ møge løøg yi nget ɑ́kyel kì kelli teenɑni kinni, “Jɑlpwönyø, yɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑ̈dɑ yïí, mɑ́ ree dɑ wëyrɑj me mɑ̈ɑ̈nii kwøb. 18 Kenyi mɑgii yi wëyɑni, gø nyi leenge’ piny, kɑ dhøge nyii thungø ki óböy, kɑ legge nyi mwöde, kɑ nyi ceg-ɑ ì teel. Jøbɑngí ɑ́kwɑjjɑ kinni ryem ge gøn, de ge ɑ́dhɑl yi wëyɑni.” 19 Kɑ mø gen løøg yi Yëso kinni, “Wu rïny-ɑ pyëwe bong yïëyø kinnï, yɑ ópïd wɑɑng yɑ obëëdø kì kelli wun? Yɑ pïd-ɑ wɑɑng yɑ ngin-ɑ bëëdi wun? Kɑ̈ɑ̈lu nyelthinh yïɑ!” 20 Kɑ nyelthinh muujii. 21 Kɑ wïye pyëj yi Yëso kinni, “Á keny me bëëdø kidï ɑ ɑ́tyëg yi en e ree dɑ gïnɑni?” 22 Nyi leeng-ɑ mɑc geki yethi pï tyel mø gïïr yi wëyrɑj menɑni, e dwɑdd-ɑ nɑ̈gii. Keløg e ócuggø kì yïí, ywöngi yijí kiper wøn, kɑ wø køny.” 23 Aköbbii yi Yëso kinni, “Keløg yï ócuggø yïëyø, jɑmmì bënn nyii cuggø göggi ngɑn yïe di yïëyø.” 24 Aryeer wïyi nyelthinh kinni, “Yɑ ɑ́yïëy, de yïëyɑ nøg! Køny yɑn o yïëyɑ ree mede.” 25 Kɑ lidh yi Yëso, kinni ge ceg kɑ kuulø yi teedø, ɑcyɑ̈re wëyrɑj, kɑ gø köbbe kinni, “Yïn ɑ wëy-ɑ bɑ ming-ɑ mïïlø, yɑ köbb-ɑ yïn, bïí wɑ̈g kì ree, kɑ yï ko døøg ree këti.” 26 Aryeer wëyɑni, e tyell-ɑ nyelɑni ki mendwøng, codhe ɑbëëne wɑ̈g kì ree. Kɑ nyelthinh odöngø kì piny ni ngɑnthøø, kɑ kwï teedø okööbø kinni, “Áthøw!” 27 De ɑ́mɑg kì cinge yi Yëso, kɑ gø tïnge mɑl, kɑ odhwödhø. 28 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe kɑl, ɑpyëjii yi jøbɑnge kì wɑ̈yi gen kinni, “Wøde ɑ dhɑɑl wøn yi ryemi wëyɑni?” 29 Kɑ gï köbbe kinni, “Gïn ni men bong gïn cuggi kɑ̈ɑ̈lii wɑ̈g, den-ɑ́ kwɑjji Jwøk.” 30 Akedh gen kì kenyɑni, kɑ ge cør-ɑ yethi myërri Gɑlelì. Ádwɑdd-ɑ kinni ko di dhɑnhø me yod pere, 31 mɑ́ e ɑ́bëëd e pwöny-ɑ jøbɑnge, kɑ gï nyi köbbe kinni, “Nyɑɑr Dhɑnhø ócïb cingi teedø, o ónɑ̈g yi gen. O ódhwödh kì yij thøø, kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g.” 32 De kwøbbɑni ɑ́cög ge pɑ gɑm yi wɑ̈thi gen, o ge ɑ́bëëd ge óböggø ki pyëjii. 33 Kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Kɑpernɑum. Apyëje gïn keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen kɑl kinni, “Á gïn ɑ ɑ́kømmi yi wun kì kö yöö?” 34 Kɑ ge okudø, mɑ́ ge ɑ́ceg-ɑ pëmø kì yöö ki mɑ bëëde ɑ́ men ɑ ti döng kì kelli gen. 35 Kɑ Yëso pëgg-ɑ piny, kɑ jøbɑnge gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew cwøøle yïe. Kɑ gï köbbe kinni, “Ke di ngɑn dwɑddi ying mɑl, wiy bëëde e ying-ɑ cyɑ̈ɑ̈n teedø bëne, kɑ bëëde ɑ́ bɑ̈ng teedø bëne.” 36 Kɑ ókɑ̈bbø ki nyɑ nyelthinh, kɑ gø cuunge kì dïdyëri gïn. Kɑ gø dööbe kööre, ɑköbbe gïn kinni, 37 “Ngɑn-ɑ ókwɑny nyɑ gïnthinh me ni men ki nyingɑ, ngɑnɑni ɑ́kwɑny-ɑ yɑn. O ngɑn-ɑ ókwɑny yɑn, pɑth ki yɑn ɑ ɑ́kwɑny yi en, dɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn.” 38 Aköbbii yi Jøn kinni, “Jɑlpwönyø, wø ɑ́lïdhi ki jɑl megø, e ryëmm-ɑ wɑ̈g ki wëyrijjø ki nyingí. Kɑ kyëddi yi wøn, mɑ́ e pɑ ying kelli ɑkudee.” 39 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Ko kyëddi wun, mɑ́ ngɑn göögø ki gïïngɑ̈ngø ki nyingɑ pɑ cuggi jwɑn kwøb ki rɑj kì riɑ. 40 Mɑ́ ngɑn pɑ mɑ̈n ki wɑ, ying-ɑ tungee. 41 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ke di ngɑn thödhi wun ki pïg mɑdh kì yij lwøl kipe kɑ̀ cyɑ̈dhi wun ki nyingi Mesiy, köönge ókwɑny yi en ceth. 42 “Ngɑn thɑɑb nyɑ gïnthinh be orøg kì kelli møg-ɑ ɑ́yïëy yɑn, lɑ̈w keløg pil me dwøng di twööj mune, kɑ di leeng nɑɑm omelø. 43 Keløg cingí, yï wëgge’ orøg, ngul wɑ̈g, mɑ́ e lɑ̈w kɑ̀ kedhí kej nënnì ki cingø ɑ́kyel, kibøli ke di kedhí mɑc e yïí dɑ cing ɑ́ryew, eni men-ɑ́ mɑny-ɑ pɑ nyi thøw. 44 Keny-ɑ di kunnì mø pɑ nyi thøw, o mɑc pɑ nyi thøw kì yije. 45 O keløg tyelí yï wëgge’ orøg, ngul wɑ̈g, mɑ́ e lɑ̈w kɑ̀ kedhí kej nënnì ki tyelø ɑ́kyel, kibøli ke di kedhí mɑc e yïí dɑ tyel ɑ́ryew. 46 Keny-ɑ di kunnì mø pɑ nyi thøw, o mɑc pɑ nyi thøw kì yije. 47 O keløg wɑngí yï wëgge’ orøg, gööl wɑ̈g, mɑ́ e lɑ̈w kɑ̀ kedhí Pödhi Jwøk ki wɑng ɑ́kyel, kibøli ke di kedhí mɑc, e yïí dɑ nying ɑ́ryew. 48 Kunn-ɑ cyɑ̈mø kì kenyɑni pɑ nyi thøw, o mɑny-ɑ yije pɑ nyi nɑ̈g. 49 “Ji bënn ógwøg ge dhïw ki mɑc, ni kenyi gwøøg gëdhhì ge dhïw ki omelø. 50 “Omelø døøj, de keløg e ólwënyø, ógwøg yi wun e tɑng kidï?

Mark 10

1 Kɑ Yëso odhwödhø kì kenyɑni, kɑ kedh-ɑ myërri Yeudiyɑ̀, kɑ Nɑm Urdun bɑ̈ɑ̈ne. Kɑ teedø cig-ɑ cugø kì bute, kɑ gï pwönye ni kenyi pwönye kì yethi cyɑ̈ng. 2 Kɑ Jøpɑresì bï-ɑ yïe, kɑ pyëj yi gen, ge rɑng-ɑ gøn kinni, “Bɑ ɑkerø kinni, dhɑnhø cyëge ko tɑ̈ng yi en?” 3 Kɑ mø gen løøge kinni, “Wu ɑ́cïg-ɑ ngø yi Mosɑ̀?” 4 Alöggi gen kinni, “Mosɑ̀ ɑ́yïëy kinni, nyi gwëëd jɑlø ki wɑ̈nyi tɑ̈ng, kɑ cyëge ryeme.” 5 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Bɑ kì bɑng tegi wɑ̈thi wun ɑ ɑ́gwëdi wun ciggɑni. 6 De cɑg kì bøli keny-ɑ ɑ́cwɑ̈ɑ̈j piny, ‘Jwøk ɑ́cwɑ̈j-ɑ jɑlø kí dhɑjø,’ ni kɑ ógwedii kì yethi wɑ̈jji kwërø. 7 ‘Bene ɑ bɑnge nyi wiy jɑlø wïye kí meye, kɑ órëbø ki cyëge, 8 kɑ ge ogöögø ki dhɑnhø ɑ́kyel.’ Wɑng-ɑ kinni ge pɑth ki ɑ́ryew këti, de ge bɑ ɑ́kyel. 9 Gïn-ɑ ɑ́reb yi Jwøk, pɑ cuggi dɑ̈ngø yi dhɑnhø.” 10 Kɑ cigi pyëjø yi jøbɑnge kì kɑl kipe møgɑni. 11 Kɑ gï köbbe kinni, “Ngɑn tɑ̈ng cyëge, kɑ ónyömø ki megø, jɑlɑni pɑ̈r ki ngɑn kedhi yethi pënnì mø pɑth. 12 Nɑ menɑni ceth, ngɑndhɑjø men wiy jɑlgøle kɑ kedh-ɑ yï jɑlø megø, ngɑnɑni ɑ́göög ki orøg.” 13 Kɑ ji møøgø kɑ̈n-ɑ yï Yëso ki othønhø, kipe kinni o cingge thɑɑnye kömi gïn. Kɑ ge cyɑ̈r yi jøbɑnge. 14 Keny-ɑ ɑ́yood møgɑni yi Yëso, ɑrënyi pyëwe. Kɑ jøbɑnge köbbe kinni, “Wiy othønhø bï gen yïɑ; ge ko mɑ̈ɑ̈n, mɑ́ Pödhi Jwøk bɑ ji-ɑ ni gen. 15 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn pɑ kwɑny Pödhi Jwøk e nɑ othinh, pɑ wöl kedhi yije.” 16 Kɑ othønhø dööbe kööre, ɑthɑɑnye cingge kömi gïn bënn, kɑ gï kwënge. 17 Keny-ɑ ɑ́dhwödhe yuue, ɑrengi jɑl megø yïe. Abøødhe ree piny kì bøle, kɑ gø pyëje kinni, “Jɑlpwöny-ɑ døj, gwøgɑ ngø, o yɑ yïddɑ ki nënn-ɑ ɑtheer?” 18 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Á kipe ngø, ɑ cwøllí yɑn yɑ døj? Bong ngɑn døj den-ɑ́ Jwøk kete. 19 Cigg ngɑ̈nyi yi yïn kinni, ‘Yï ko nɑ̈gi ki dhɑnhø, yï ko niin ki ngɑn nuti nywøøm wun ri wun, yï ko kwɑ̈ɑ̈d, wɑɑd wun ko gøøny ki kwøbbi pyed, yï ko wëëny. Wør wïyí ki meyí.’ ” 20 Kɑ møgɑni løøge kinni, “Jɑlpwönyø, yɑ ɑ́wöni yɑ thiinh, ciggɑni omïdhø yi yɑn.” 21 Kɑ Yëso nenn-ɑ ri jɑlɑni ki medi pyëwe. Kɑ gø köbbe kinni, “Bɑ gïjø ɑ́kyel kete ɑ jɑ̈ddi yïn. Kedh, ngeew jɑmmí wɑ̈g, kɑ ngyënyyi gen mëggí tyëng-ɑ ɑbuur, o yï yïddí ki kɑ̈r kì pɑn-ɑ yij mɑl, codhe kɑ yï lug bɑngɑ.” 22 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jɑlɑni, kɑ dële ójuurø, kɑ ókedhø yije bɑɑrø, mɑ́ yïe ɑ́dɑ jɑmmì mø gïïr. 23 Kɑ Yëso lïïdh-ɑ yï jøbɑnge, kɑ gï köbbe kinni, “Kedhi Pödhi Jwøk teeg cɑrø kipe tyëngkɑ̈rì!” 24 Kɑ jøbɑnge ongɑ̈ngø yi kwøbbe. Kɑ gï cige köbbø kinni, “Nyigɑ, kedhi Pödhi Jwøk teeg cɑrø. 25 Kɑ̈li ɑmɑlø wɑɑng ɑlïbrøw yööd kibøli kedhi ngetikɑ̈r Pödhi Jwøk.” 26 Kɑ jøgɑni wɑ̈thi gen ceg-ɑ muumø ki mendwøng, kɑ ri gen pyënyi gen kinni, “Kɑ̀ bëëde kinøw, ɑ́ men ɑ cuggi yielø?” 27 Anenni Yëso yï gen, kɑ ólöggø kinni, “Møgɑni pɑ cuggi lwɑ̈ngø yi dhɑnhø, de ge ócuggø lwɑ̈ngø yi Jwøk, mɑ́ jɑmmì bënn nyii cuggø gwøgø yi Jwøk.” 28 Aköbbii yi Pïtør kinni, “Lidh, jɑmmì bënn ɑ́wiy yi wøn, kɑ wø lug-ɑ bɑngí.” 29 Akööb Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn-ɑ ɑ́wiy øde, wɑlɑ̀ nyiimen, wɑlɑ̀ meye, wɑlɑ̀ wïye, wɑlɑ̀ nyige, wɑlɑ̀ pwödhe, kiperɑ geki per wöndøj, 30 óyïddi ki møg ngenyø kì yij rïny. Óyïddi ki ud gɑ miy, kí nyiimëëg gɑ miy, kí mëëg gɑ miy, kí nywøl gɑ miy, kí pwödh gɑ miy, geki guudi nying thyew, O óyïddi ki nënn-ɑ ɑtheer kì yij rïny-ɑ óbï. 31 Dɑ ji mø ngenyø møg ying mɑl ɑnɑn, de ge ódøøg cyɑ̈n; o dɑ mø ngenyø møg ying cyɑ̈n, de ge ókedhi mɑl.” 32 Yëso ɑ́bëëd e cyɑ̈dhi kɑ jøbɑnge, ge kedh-ɑ Yerusɑlem. Yëso ɑ́cyɑ̈dh ɑ mɑl, o jøbɑnge lug-ɑ́ɑ̀ bɑnge wɑ̈thi gen cungø; o tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi kì cyɑ̈n ɑ́bëëd ge ceg-ɑ böggø. Kɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew cwøøle wɑ̈yi gen, kɑ gï köbbe gïg-ɑ ócwöb. 33 Gï ɑ́köbbe kinni, “Wɑ ɑ kedhi Yerusɑlem èn, o Nyɑɑr Dhɑnhø ócïb cinggi jɑggi ókwër, kí jøpwönyi Cigg, o ókuum yi gen ki thøø, kɑ cïb cinggi tyëng pödhh-ɑ kyeelø, 34 o ógɑggi yi tyëngɑni, kɑ köme nguddi gen ki lɑ́ɑ̀w, kɑ pwöd gen, kɑ nɑ̈g gen; de ódhwödh kì yij thøø kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g.” 35 Abëën wɑ̈ddi Dhebedì, Yɑgob geki Jøn yï Yëso, kɑ gø köbbi gen kinni, “Jɑlpwönyø, wø dwɑdd-ɑ kinni, o wø göggi yi yïn gïn-ɑ kwɑjji yi wøn.” 36 Kɑ gï pyëje kinni, “Gïn-ɑ dwɑddi yi wun bɑ ngø, o göggɑ wun?” 37 Akööb gen kinni, “Wiy wø óbëëd wøn, ɑ́kyel kì wïj kyëjí kí ɑ́kyel kì wïj cɑɑmí, keny-ɑ ópëggí wïj kwømí kì Pödhí.” 38 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Gïn-ɑ kwɑjji yi wun kwïj yi wun. Wu ócuggi mɑ̈dhø kì yij óthɑ̈ng-ɑ yije ómɑ̈ɑ̈dh yi yɑn? Wɑlɑ̀ wu ócuggi jwɑ̈ɑ̈gø ki jwɑ̈ng-ɑ ójwɑ̈ɑ̈g yɑn?” 39 Kɑ ge okööbø kinni, “Wø ócuggi.” 40 De bëëdi dhɑnhø kì wïj kyëjɑ wɑlɑ̀ wïj cɑɑmɑ pɑth ki cwɑggɑ. Kɑ̈jjɑni bɑ kipe tyëng-ɑ ɑ́gwir kiper gen.” 41 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jøbɑng Yëso gɑ pyɑ̈rø, kɑ pëthi gen órënyø ki Yɑgob geki Jøn. 42 Kɑ ge cwööl yi Yëso, ɑköbbe gïn kinni, “Ngɑ̈nyi yi wun kinni, kì kömi piny men, tyëng-ɑ mïdhi gɑ jyɑ̈ggì, tyëng-ɑ jɑɑg yi gen nyi jɑɑg yi gen kɑ tegø. 43 Menɑni pɑ bëëd ɑ nøw kì kelli wun, de ngɑn dwɑddi bëëdø ɑ́ ngɑndwøng kì kelli wun, bëëde ɑ́ ngɑn göggi tyëng-ɑ kyeelø. 44 O ngɑn dwɑddi ying mɑl kì kelli wun bëëde ɑ́ bɑ̈ng wun bënn. 45 Mɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø thyew nuti bëënø kɑ per kinni o göggi, den-ɑ́ kiper kinni o gööge, o wëye muuje gɑ møg gøøm bøli ji mø ngenyø.” 46 Kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Yerikö. Kɑ odhwödhø kì Yerikö geki jøbɑnge, kí teedø mø gïïr. Kɑ cwør me bɑ kwɑ̈ɑ̈j, me cwøl ɑ́ Bɑrtimɑøs wɑ̈d Timɑøs, yuud gen e obëëdø kì tøg yöö. 47 Keny-ɑ ɑ́lïnge kinni, bɑ Yëso jɑl Nɑdhɑreth ɑ bï, ɑcɑ̈ge cwöd kinni, “Yëso Wɑ̈d Debïd, ywöngi yijí kiperɑ.” 48 Kɑ kyëddi yi ji mø ngenyø kinni kude. De ɑ́kedh e ceg-ɑ kɑ̈ɑ̈dhø ki ryeerø kinni, “Wɑ̈d Debïd, ywöngi yijí kiperɑ!” 49 Acungi Yëso kɑ okööbø kinni, “Cwølu en!” Kɑ cwørɑni cwööl yi gen kinni, “Mïni pyëwí, dhwöödh, yï ocwøllø yi en.” 50 Aleenge lɑne wïj tøge, kɑ pɑ̈ɑ̈r-ɑ mɑl, kɑ bï-ɑ yï Yëso. 51 Kɑ pyëj yi Yëso kinni, “Yï dwɑdd-ɑ ngø, o göggɑ yïn?” Kɑ köbbi yi cwørɑni kinni, “Jɑlpwönyø, yɑ dwɑdd-ɑ døøg be nënnø.” 52 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Kedhí yuuí, yï ɑ́yiel yi yïëyí.”

Mark 11

1 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi gen ki Yerusɑlem, kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Betpɑjì, kí Betɑnì kì buti Kïti Dhetun, ɑöde ki ji ɑ́ryew kì kelli jøbɑnge, 2 kɑ gï köbbe kinni, “Kedhu pɑn-ɑ bøli wun. Keny-ɑ ówɑ̈dhu yije, wu óyïddi ki ɑderø ówöb me köme nuti pɑ̈nyø kɑdhø; óyuud yi wun e ómɑɑg piny. Gønyu en, kɑ kɑ̈ɑ̈l wun. 3 Keløg e dɑ ngɑn-ɑ ópyëj wun kinni, ‘Wude ɑ göög wun kinøw?’ Kööb wun kinni, di dwɑddø yi Wë, de gø ójwɑn yi en ki dwöögø.” 4 Akedh gen, kɑ ge óyïddø ki ɑderø ówöb, e ómɑɑg dhø ød me cyɑ̈gi ki yöö. Kɑ gø gøny gen. 5 Kɑ ge pyëj yi ji mø cungi kì kenyɑni kinni, “Ede ɑderø ɑ gønyu en?” 6 Kɑ gï köbbi gen møg-ɑ ɑ́kwøb yi Yëso. Kɑ ge wiy kedh gen. 7 Kɑ ɑderø ówöb muuj gen Yëso. Kɑ ógudhi gen peedh gen köme. Kɑ Yëso kɑdh-ɑ köme. 8 Kɑ ji mø gïïr ógudhi gen peedh gen yij yöö. Kɑ møøgø pedh-ɑ ɑnɑ̈bbi yenh møg-ɑ ɑ́ngøl yi gen kì yethi pwödh. 9 Kɑ tyëng-ɑ cyɑ̈dhi kì mɑl kí møg-ɑ cyɑ̈n ómɑ̈ddø ge óryeerø kinni, “Lenhi wɑ Jwøk! Ngɑn-ɑ bï ki nyingi Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, bɑ ɑgyëdh! 10 Lɑ̈ng-ɑ bï; lɑ̈gi kweyee Debïd, ógyëdh yi Jwøk! Lenhi wɑ Jwøk!” 11 Awɑ̈dhe Yerusɑlem, kɑ kedh-ɑ yij Kengø. Keny-ɑ ɑ́rume nenni jɑmmì bënn, ɑkedhe wɑ̈g, kɑ kedh-ɑ Betɑnì geki jøbɑnge gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, mɑ́ wøw ɑ́yuudh. 12 Dhuki keny-ɑ ɑ́bëën gen ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Betɑnì, ɑmɑgii yi kɑ̈j kì kö yöö. 13 Kɑ ólïdhø ki ólɑm me di yïthhe, e nudd e lɑ̈wi. Kɑ kedh-ɑ be lïdhø mɑ bëëd e dɑ gïn di yode kì ree. Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe bute, kɑ gø yode ree bong nywøl, dɑ́ yïthh keti gen ɑ ree, mɑ́ e pɑth ki bøli keny-ɑ nyi cyeg nywøli ólɑm. 14 Kɑ gø kwënge kinni, “Bong ngɑn-ɑ ówöl cɑm ki nywølí këti.” Kɑ møgɑni lïngi yi jøbɑnge. 15 Kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Yerusɑlem. Kɑ kedh-ɑ Kengø, ɑcɑ̈ge ki ryëmmi wɑ̈g ki tyëng-ɑ ngyëwi ki jɑmmì kì Kengø. Kɑ tɑrɑbedhhi tyëng-ɑ wïïdø ki ngyëny geki kwømmi jøngyëwø ki ɑkùr tɑrre kì piny bënn. 16 Kɑ ji mɑ̈ɑ̈ne bɑ̈ɑ̈ni ódɑ̈ri Kengø ge ótyëddø ki jɑmmì. 17 Codhe, ɑpwönye ji kinni, “Bɑ ɑgwed kì yethi wɑ̈jji kwërø kinni, Jwøk ɑ́kööb kinni, ‘Ødɑ ócwøl ɑ́ ød mɑ̈ddø yi wɑ̈thi jurrì bënn.’ De ɑ́løgu keny pɑ̈nni yi kurrì.” 18 Kɑ møgɑni lïngi yi jɑggi ókwër geki jøpwönyi Cigg, kɑ ge oyɑ̈bø ki yöö men nɑ̈g gen Yëso. Ge ɑ́bëëd ge óböggø yi en, mɑ́ teedø bëne ngɑ̈ngø yi pwönye. 19 Keny-ɑ ɑ́yuudh wøw, ɑkedhi Yëso wɑ̈g kì kɑɑldwøng geki jøbɑnge. 20 Dhuki kì mwøl keny-ɑ ɑ́kɑ̈l gen yuuɑni, kɑ ólɑmɑni lidh gen e thwøwø pïd tyele. 21 Kɑ kwøbbi Yëso pɑr yi Pïtør, ɑköbbe gøn kinni, “Jɑlpwönyø, lidh ólɑm-ɑ ɑ́kwëng yi yïn ɑ́wøw.” 22 Kɑ møge løøg yi Yëso kinni, “Yïëy wun Jwøk. 23 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn köbbi kïn-ɑ dwøng èn kinni, dhwödhe kɑ ree leenge nɑɑm omelø, keløg yije pɑ pyëër, de yïëyø kinni gïn-ɑ kwøb yi en ótïj, gïnɑni gögg-ɑ en ceth. 24 Bene gïn-ɑ pere köbbɑ wun kinni, kenyi lɑ̈ɑ̈m wun kɑ wu ókwɑ̈jjø ki gïïpiny, nyi bëëd wu yïëyø kinni gïnɑni ɑ́rum ki yodø yi wun, o ómëggi wun ceth. 25 O kenyi cungi wun, wu ókwɑ̈jjø, nyi lɑ̈ɑ̈m pëthi wun ki ri wun, o Wïyi wun ɑ ying mɑl pyëwe ólɑ̈ɑ̈me ki wun, kɑ orøøg wun lɑ̈ɑ̈nye. 27 Kɑ døøg-ɑ Yerusɑlem. Keny-ɑ ɑ́kedhe e ócyɑ̈dhø kì Kengø, ɑkedhi jɑggi ókwër geki jøpwönyi Cigg, kí jøgdøngø yïe. 28 Kɑ pyëj yi gen kinni, “Á teng ɑ́, ɑ gwøøg gïgɑni yi yïn? Wɑlɑ̀ ɑ́ men ɑ mëggi yïn teng-ɑ göög yi yïn?” 29 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Wu ópyëj yi yɑn ki gïjø ɑ́kyel. Løøg wun møgɑ, o wu köbbɑ teng-ɑ gwøøgɑ gïgɑni. 30 Köbbu yɑn, teng-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g ji yi Jøn ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, wɑlɑ̀ ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï dhɑnhø?” 31 Kɑ ge okööbø keti gen kinni, “Keløg wɑ okööbø kinni, ‘Ákɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk,’ ókööbø kinni, ‘De ede Jøn, ɑ bɑnyu en ki yïëyø?’ 32 De ke kööb wɑ kinni, ‘Kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï dhɑnhø’ ” (De ge ɑ́bwøg yi teedø, mɑ́ teedø yïëyø bëne kinni Jøn bɑ jɑltöng kidyër.) 33 Codhe, ɑløøg gen mø Yëso kinni, “Kwïj yi wøn.” 46 De keløg pëthi wun pɑ nyi lɑ̈ɑ̈m kipe rɑjj-ɑ göggi wun, Wïyi wun ɑ ying mɑl pyëwe pɑ lɑ̈ɑ̈m ki wun.”

Mark 12

1 Kɑ Yëso ócɑ̈gø köbbi gen kì yethi gɑ́j kinni, “Jɑl megø ɑ́pïïdh ki bɑɑg oløg. Kɑ gø wene ki kyel. Kɑ ogöögø ki bur men nyi biij oløg. Kɑ ogëdø ki ɑkɑnø me bɑ̈r men wïje nyi kur. Kɑ bɑngɑni bëne kïrre jøg mø korii, kɑ ówelø. 2 Kì bøli keny-ɑ nyi cyeg jɑmmì, ɑöde yï jøg-ɑ kor bɑg ki bɑ̈ng, kinni o di kɑ̈ne kì yï gen ki bun-ɑ bɑ mee kì ri gïg-ɑ ɑ́nywøl yi bɑngɑni. 3 Kɑ bɑ̈ngɑni mɑg gen, kɑ gø pwöd gen, kɑ gø ryem gen ki cingge. 4 Kɑ öd-ɑ yï gen ki bɑ̈ng megø. Kɑ wïje kïdhi gen ki kedd. Kɑ gø göggi gen ki gïnrɑj. 5 Aöde ki megø, kɑ bɑ̈ngɑni nɑ̈g gen. Kɑ oödø ki møøgø, kɑ mø gïïr kì kelli gen pwöd gen, kɑ kwï gen nɑ̈g gen. 6 Kɑ döng-ɑ́ wɑ̈de, wɑ̈n-ɑ mɑɑre. Kì cyɑ̈n cyee, ɑöre wɑ̈de yï jøgɑni, e okööbø kinni, ‘Wɑ̈dɑ ówør yi gen.’ 7 De jøg-ɑ kor bɑɑg oløg ri gen ɑ́köbbi gen kinni, ‘Men bɑ wɑ̈d jɑlbɑg. Bïu, nɑ̈g wɑ en, o bɑg gööge ɑ́ miee.’ 8 Kɑ gø mɑg gen, kɑ gø nɑ̈g gen. Kɑ gø ywɑɑj gen wɑ̈g kì yij bɑg.” 9 Apëjji Yëso kinni, “Wïi bɑngɑni ógöög ɑ dï? Óbï kɑ tyëng-ɑ kor bɑngɑni nɑ̈ge, kɑ bɑg cïbe cinggi ji møøgø. 10 Wu nuti rɑ̈ngø ki møg-ɑ ógwedø kì yethi wɑ̈jji kwërø kinni, ‘Kït men-ɑ ɑ́bɑny yi bödhhi gyer, en ɑ ɑ́göög ɑ́ kïn-ɑ mïdhi wïj tuung ød. 11 Menɑni ɑ́gwøg-ɑ yi Wë bɑ gïïngɑ̈ngø kɑ ɑ́lidhii yi wɑ!’ ” 12 Kɑ gø dwɑddi gen mɑgø, mɑ́ e ɑ́ngij yi gen kinni ɑ́gɑj-ɑ gen, de ge ɑ́bwøg yi teedø. Kɑ gø wiy gen, kɑ ge ókedhø. 13 Kɑ ge öd-ɑ yïe ki kwï Jøpɑresì kí kwï jøgi ɑkuud Ërödøs, o ge yɑb gen dhøge, men-ɑ ókööbe ki gïn pere mɑgii yi gen. 14 Abëën gen, kɑ gø köbbi gen kinni, “Jɑlpwönyø, ngɑ̈nyi yi wøn kinni, yï bɑ ngeti dyër, o bong ngɑn nyi geny yi yïn, mɑ́ yï pɑ nyi nenni bëëdi ji, de yï nyi pwöny-ɑ yuu-ɑ dyër, ɑ bɑ kwøbbi Jwøk. Bɑ ɑkerø yi Ciggee eni cudi Kɑysɑr ki gwɑ̈j? Nyi cud wøn, wɑlɑ̀ wø ko nyi cud?” 15 Kɑ wëënyi gen ngij yi Yëso, ɑköbbe gïn kinni, “Á kipe ngø ɑ rɑngu yɑn? Muuju yɑn ki ngyënyø ɑ́tegø, o lidhɑ.” 16 Kɑ ngyënyø ɑ́kyel kɑ̈ɑ̈l gen. Apëjje kinni, “Á ngïji men, kí gweddi men ek?” Kɑ ge okööbø kinni, “Mø Kɑysɑr.” 17 Akööb Yëso kinni, “Keløg ɑ́ kinøw, mëggu jɑmmi Kɑysɑr, Kɑysɑr, kɑ jɑmmi Jwøk mëggu Jwøk.” Kɑ ge ongɑ̈ngø yi møg-ɑ kømmi yi Yëso. 18 Kɑ Jøsɑduk møg-ɑ kööbø kinni i bong dhwödhø kì yij thøø bï-ɑ yï Yëso. Kɑ gø köbbi gen kinni, 19 “Jɑlpwönyø, Mosɑ̀ wø ɑ́gwëde cigg møg kinni, ‘Keløg dhɑnhø ómen othøø, kɑ cyëge wiye, e bong wɑ̈d, lɑge cï ómen, o ómen nyödde ki wïj.’ 20 Ádɑ nyiimëëg ɑ́bïryew, kɑ nyeldwøng ónyömø ki dhɑjø, kɑ othøø e bong nywøl mɑ ɑ́wiy yi en. 21 Kɑ cyëge lɑg yi nyel-ɑ bɑnge, kɑ nyelɑni othøø, e bong nywøl mɑ ɑ́wiy yi en. Kɑ dɑ̈ɑ̈g gen kɑ̈l-ɑ bɑng gen thyew. 22 Kɑ jøgɑni gɑ ɑ́bïryew bënn othøø e bong nywøl mɑ ɑ́wiy yi gen. Athøw ngɑnɑni kì cyɑ̈ɑ̈n gen bënn. 23 Ngɑnɑni óbëëd ɑ́ cï men, keny-ɑ ódwöög ji wɑ̈g kì yij thøø? Mɑ́ e ɑ́bëëd ɑ́ dhɑjø kì yï ɑ́bïryew bënn.” 24 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Wu ɑ́bɑ̈jji! Gïn-ɑ pere ɑ́bɑ̈jji wun ngɑ̈nyi wun? Bɑ kipe kɑ̀ kwïj wun Wɑ̈jji Kwërø geki tegi Jwøk. 25 Mɑ́ keny-ɑ ódhwödh ji kì yij thøø, ge pɑ nyömi wɑlɑ̀ ge pɑ nywøm, de ge óni wëywödd kì mɑl. 26 Anɑn kipe kwøbbi dwöögi tyëngthøø mɑl, wu nuti rɑ̈ngø kì yij Wɑ̈nyi Mosɑ̀ ki møg-ɑ ógwedø kì ri kwøbbi nyɑ kïrø? Kí keny-ɑ ɑ́kööb Jwøk kinni, ‘Yɑ bene Jwøøg Abrɑhɑm, kí Jwøøg Isɑɑk, kí Jwøøg Yɑgob.’ 27 Jwøk pɑth ki Jwøøg tyëngthøø, den-ɑ́ Jwøøg tyëngnëënø. Wu ɑ́bɑ̈jji ki mendwøng!” 28 Ákyel kì kelli jøpwönyi Cigg ɑ́bëëd e nud kì kenyɑni, o møg-ɑ ɑ́kømmi yi gen ɑ́lïnge. Kɑ gø lidhe kinni, mø Jøsɑduk ɑ́løøg yi Yëso kidøøj, codhe ɑkedhe yïe kɑ gø pyëje kinni, “Á cigg ɑ́, ɑ mɑl kibøli cigg bënn?” 29 Alöggi Yëso kinni, “Cigg-ɑ mɑl bɑ kinni, ‘Lïng yïn ɑ Isrɑil, Wöw Jwøgí, ɑ bɑ Jwøk kete. 30 Mɑɑr Wöw Jwøgí, ki pyëwí bëne, kí wëyí bëne, kí rummí bënn, kí tegí bëne.’ 31 Men ɑ bɑnge bɑ kinni, ‘Mɑɑr ngɑn-ɑ butí ni kɑ̀ mɑɑr rií.’ Bong cigg møøgø mø lod møg ryeet ki döng.” 32 Kɑ köbbi yi jɑlpwönyi Cigg kinni, “Jɑlpwönyø, kwøbbí bɑ dyër. Gïn-ɑ ɑ́kwøb yi yïn bɑ dyër kinni, Wë bene Jwøk, bong jwøg megø den-ɑ́ en kete. 33 O kɑ̀ mɑɑr Jwøk yi dhɑnhø ki pyëwe bëne kí rumme bënn, kí tege bëne; kí mɑɑri dhɑnhø ngɑn-ɑ bute ni kɑ mɑɑre ree, møgɑni lod-ɑ gëdhhì geki gïg-ɑ nyi muuj, gɑ møg rɑ̈bbi Jwøk bënn.” 34 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi Yëso kinni lögge døøj, ɑköbbe gøn kinni, “Yï pɑ lɑ̈wi ki Pödhi Jwøk.” Kɑ teedø obwøgø pyëjii këti. 35 Yëso ɑ́bëëd e ópwönyø kì yij Kengø, ɑkööbe kinni, “Mesiy nyi cwølli yi jøpwönyi Cigg ɑ́ kwɑɑr Debïd. Møgɑni ócuggi kidï? 36 Møgɑni pɑ cuggi, mɑ́ Debïd kiree ɑ́kööb kì ri tegi Wëykwërø kinni, ‘Wɑ̈ɑ ɑ́köbbi yi Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j kinni, Bëëd kì wïj kyëjɑ, gïti keny-ɑ ócïbɑ tyëng-ɑ mɑɑn yïn thɑ́ tyellí.’ 37 Cwølli yi Debïd kiree ɑ́ wɑ̈n, de óløg kwɑre kidï?” 38 Kɑ okööbø e pwöny-ɑ gen kinni, “Koru ri wun kipe jøpwönyi Cigg, gen ɑ tyëng-ɑ pëthi gen med ki wïïnø ki ɑ́ywödhh mø bɑ̈rrø, o ge nyi yɑb-ɑ mɑ̈dhhø kì kɑ̈jji ngyew. 39 Ge nyi yɑb-ɑ bëëdø kì wɑ̈thi kwømm-ɑ døj kì sinɑgøgg, o ge yɑb-ɑ pëggi kɑ̈jj-ɑ døj kì kɑ̈jji ryëj. 40 Ge nyii kɑ̈ɑ̈bø ki uddi thwömm, kɑ ge nyii lɑ̈mø ki lɑm me bɑ̈ɑ̈r, ge ceg-ɑ nɑ̈n. Ge óyïddi ki cɑ́y mø døngø.” 41 Kɑ Yëso pëgg-ɑ piny ree rwööm en ki sɑnduug ngyëny. Kɑ teedø mø gïïr nenne, ge kïdh-ɑ yij sɑndungɑni ki ngyëny. Kɑ tyëngkɑ̈rì mø gïïr kïdh-ɑ yije ki ngyëny mø ngenyø. 42 Kɑ ngɑndhɑjø mɑ thwöm, mɑ ɑbuur obëënø. Kɑ kïdh-ɑ yije ki gïrïc ɑ́ryew. 43 Kɑ jøbɑnge cwøøle yïe. Kɑ gï köbbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, thwöm-ɑ ɑbuur men, ɑ́muuj ki ngyëny mø lod møg-ɑ ɑ́muuj yi teedø bëne. 44 Mɑ́ tyëngɑni bënn ɑ́muuj ɑ ri gïg-ɑ ɑ́döngi piny kì yï gen, de thwöm-ɑ ɑbuur men, ɑ́muuj-ɑ gïg-ɑ nud kì yïe bënn, gɑ møg di mïdhii.”

Mark 13

1 Keny-ɑ ɑ́bëëne wɑ̈g kì yij Kengø, ɑköbbii yi ɑ́kyel kì kelli jøbɑnge kinni, “Jɑlpwönyø, lidh døøji kïttì kí døøji ud!” 2 Akööb Yëso kinni, “Udd-ɑ døngø ɑgɑk onennø yi yïn? Bong kït ɑ́kyel kì kelli kïtt-ɑ ógeer gen, men-ɑ ódöng kì kömi megø, e nuti leeng piny.” 3 Yëso ɑ́bëëd ɑ piny kì wïj Kïti Dhetun, e rwöm ki Kengø e kete, ɑkedhi Pïtør yïe geki Yɑgob, kí Jøn kí Andrø, kɑ gø köbbi gen kinni, 4 “Köbbí wøn, ryɑ̈ngɑni óbï ɑ wën? Á ngïji mɑ ngø ɑ ónyodh kinni bëëne ɑ́cyɑ̈ngi?” 5 Kɑ Yëso ócɑ̈gø köbbi gen kinni, “Koru ri wun, o bongi ngɑn-ɑ ópeej wun pɑ̈l. 6 Ji mø gïïr óbï ce ge bɑ yɑn, ge ókööbø kinni, ‘Yɑ bene en!’ Kɑ ji mø gïïr peej ge pɑ̈l. 7 O keny-ɑ ólïng wun ki kwøbbi liny kí wöddi liny, kɑ pëthi wun ko lïngi, mɑ́ møgɑni bɑ møg bï ceth, de cögi piny nuti. 8 Mɑ́ jur ópɑ̈ɑ̈r kömi jur-ɑ kyeelø, kɑ pönhï pɑ̈ɑ̈r-ɑ kömi pönh-ɑ kyeelø. Kɑ piny onhɑ̈nhø kì kɑ̈jj mø gïïr. Kɑ kɑ̈j ómɑ̈gø. O møgɑni óbëëd gɑ mwölli orɑng. 9 “Kɑ nyingi wun yieb wun kidøøj, mɑ́ wu ópeej sinɑgøgg, kɑ wu pwöd kì yethi sinɑgøgg, o wu ócungi kì bøli modïrr geki rɑ̈nhì kipe nyingɑ, kipe kinni, o møg-ɑ ngɑ̈nyi yi wun töng yi wun kì bøli gen. 10 De wɑ̈thi jurrì bënn ceg kɑ pwönyø ki wöndøj, e cögi piny nuti bëënø. 11 Keny-ɑ ómɑɑg wun kɑ wu køøl be gøny, kɑ pëthi wun ko lïngi kipe møg-ɑ ókømmi yi wun. De nyi kwøb wun møg-ɑ ómëggi wun kì bøli kenyɑni, mɑ́ e pɑth ki wun ɑ ókööbø den-ɑ́ Wëykwërø. 12 Dhɑnhø ómen óngeewe kipe kinni o nɑ̈g, kɑ dhɑnhø wɑ̈de ngeewe, kɑ nywøl pɑ̈ɑ̈r-ɑ kömi wëëg gen geki mëëg gen, kɑ gï nɑ̈g gen. 13 O wu ómɑɑn yi teedø bëne kipe nyingɑ, de ngɑn-ɑ óngïnø gïti keny-ɑ óthumi møgɑni, óyiel. 14 “Gïnrɑj men-ɑ Böggi ólidh yi wun, e ócïb keny-ɑ pɑ døøj ki en, (Yod thɑ́ møgɑni, yïn ɑ ngɑn-ɑ rɑ̈ngø,) kɑ wiy tyëng-ɑ ying Yeudiyɑ̀ rengi gen kelli kïttì. 15 Kɑ ngɑn-ɑ wïj óthɑɑng ød ko yïnhi piny, wɑlɑ̀ ko kedhi øde be dwɑ̈ddø ki gïïpiny. 16 Kɑ ngɑn-ɑ yij pwödhe ko døøg be kwɑnyi ógødhe. 17 Tyëng-ɑ bɑ ɑ́yɑjj geki ɑ́nyödd kì yethi cyɑ̈nggɑni ri gen ódi cyën. 18 Kwɑ̈jji wun kipe kinni o møgɑni cög ge pɑ bï kì cwir. 19 Mɑ́ yethi cyɑ̈nggɑni ódi orɑng me dwøng, me nuti pɑ̈nyi bëënø kër-ɑ ɑ́cwɑ̈ɑ̈j piny yi Jwøk gïti ɑnɑn, o koo cigi bëënø. 20 O keløg cyɑ̈nggɑni pɑ di ngwöddi yi Wë, bong dhɑnhø me di bodh. De cyɑ̈nggɑni ɑ́ngwöddi yi en kipe ji-ɑ ɑ́yienye. 21 “O keløg e dɑ ngɑn köbbi wun kinni, ‘Lidhu, Mesiy èn!’ Wɑlɑ̀ kinni, ‘Lidhu en ɑcɑ̀!’ Møgɑni ko yïëy wun. 22 Mesiy mø pɑth ki dyër ócwöb, o jøtöng mø pɑth ki dyër ócwöb, kɑ ge onyudhø ki ngïjjì kí gïïngɑ̈ngø, kipe kinni o tyëng-ɑ ɑ́yieny peej gen pɑ̈l, keløg ɑ́ gïn cuggi. 23 De koru ri wun. Møgɑni ɑ́rum ki köbbi wun yi yɑn, e bøli kenyɑni nuti bëënø. 24 “Kì yethi cyɑ̈nggɑni, kì yij orɑng, cɑ̈ng ólunyi, kɑ bong-ɑ cɑr me kɑ̈ɑ̈l yi dwɑ̈y. 25 Kɑ kyell odyëmø kì mɑl, kɑ gïg-ɑ teg kì mɑl okïïrø. 26 Kì bøli kenyɑni, Nyɑɑr Dhɑnhø ólidh yi ji, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl kì yij pøølø ki tegø me dwøng geki mɑ̈r. 27 Kɑ wëywödde öre wɑ̈thi tùngi piny gɑ ɑ́ngwen, be cøngi ji-ɑ ɑ́yieny yi Jwøk. 28 “Dïd wun kì ri ólɑm. Kɑ̀ nyi yömi ɑnɑ̈bbe, kɑ yïthhe otwïyø ngɑ̈nyi yi wun kinni, cwir ɑ́cyɑ̈ngi. 29 Thyew, keny-ɑ ólidhu møgɑni ge ocwöbø, kɑ wu ngɑ̈nyu wøw kinni, thumi piny ɑ́cyɑ̈ngi ki bëënø. 30 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, rïj men pɑ thumi ki thøø, e møgɑni bënn nuti cwöbø. 31 Mɑl kí piny ólɑ̈ɑ̈ny, de kwøbbɑ pɑ lɑ̈ɑ̈ny. 32 “De cyɑ̈ngɑni wɑlɑ̀ sɑɑ̀ menɑni bong ngɑn ngɑ̈nyi gen, cɑgg ɑ́ wëywödd kì mɑl, wɑlɑ̀ Wɑ̈d den-ɑ́ Wïy kete ɑ ngɑ̈nyii. 33 Koru ri wun, kɑ wu nëën wun kidøøj, mɑ́ keny-ɑ óbëën bøli kenyɑni kwïj yi wun. 34 Menɑni nɑ jɑl mɑ ɑ́weli, kɑ gøle wiye kì cinggi bɑ̈ngge. Kɑ men nyi nyudhe gwøge. Kɑ jɑl-ɑ kor dhø kɑl cege kinni, nëëne kidøøj. 35 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, nëën wun, mɑ́ bøli keny-ɑ óbëën wïi kɑl kwïj yi wun, ócuggø bëënø kì böörø, wɑlɑ̀ dïwɑ̈r, wɑlɑ̀ bɑ̈ɑ̈rø, wɑlɑ̀ mwøl. 36 Nëën wun, o wu ócög wu pɑ yuude, wu onenø. 37 Møg-ɑ köbbɑ wun, köbbɑ’ teedø bëne kinni, nëën wun!”

Mark 14

1 E döngø ɑ́ cyɑ̈ng ɑ́ryew, o cyɑ̈ɑ̈ng Kwëër Ákɑɑdh geki Kwëër Olwëny wɑ̈nhi gen. Ayɑ̈ɑ̈b jɑggi ókwër geki jøpwönyi Cigg ki yöö men mɑg gen Yëso kì gød, o nɑ̈g. 2 Kɑ ge okööbø kinni, “Ko mɑg yi wɑ kì yethi cyɑ̈nggi kwër, kipe teedø ókër.” 3 Kɑ kɑ̈ng-ɑ ɑ́ying Yëso Betɑnì kì gøl Sɑymøn, jɑl-ɑ́ ree ɑ́di lɑ̈y cøn, ge ocyɑ̈mø kì tɑw, ɑbëën ngɑndhɑjø megø, e ókɑ̈ddø ki ɑ́thïwi mɑ kït, me yije di nɑrd, møw-ɑ yøme med, o ngewe teeg. Kɑ dhøg ɑ́thïwɑni tore, kɑ møwɑni kønye wïj Yëso. 4 Kɑ kwï møøgø kì kelli teen-ɑ kenyɑni okööbø pëthi gen dɑ liny kinni, “Ede møw ɑ wɑ̈dhii ki nyïɑ̈gø kinøw? 5 Møwɑni pɑ di ngeew wɑ̈g ki ngyëny ɑ́tegg mø pöödh miy ɑ́dɑ̈g, kɑ ge di mëggi tyëng-ɑ ɑbuur?” Kɑ ngɑnɑni cɑy gen. 6 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Wiyu en. Ede ɑ judu en? Ágwøg-ɑ gïjø me myëër kiperɑ. 7 Tyëng-ɑ ɑbuur ying-ɑ buti wun yethi cyɑ̈ng bënn, o ge ócuggø göggø yi wun ki gïgdøj kì bøli keny-ɑ dwɑddi yi wun. De yɑ koo ying buti wun yethi cyɑ̈ng bënn. 8 Ágwøg-ɑ gïn-ɑ cuggi lwɑ̈ngø yi en. Dëlɑ ɑ́mɑ̈ɑ̈ge’ gïnyø e gwir-ɑ yɑn kipe konyø, e bøli kenyɑni nuti wɑ̈nhø. 9 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, gïn-ɑ ɑ́gwøg yi ngɑɑn, ówɑjji kì kɑ̈jj-ɑ ópwönyi wöndøj kì kömi piny bëne, o ge nyi pɑ̈rrii.” 10 Kɑ Yeudɑ̀ jɑl Iskɑryøt, o bɑ ɑ́kyel kì kelli jøbɑng Yëso gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, kedh-ɑ yï jɑggi ókwër, e kedh-ɑ be twɑnyi Yëso. 11 Amïni pëthi gen, kɑ gø köbbi gen kinni ónëngi yi gen ki ngyëny. Kɑ Yeudɑ̀ oyɑ̈bø ki keny muuje gøn. 12 Kɑ pyëj yi jøbɑnge, kì cyɑ̈ng-ɑ cɑ̈gi Kwëër Olwëny, eni cyɑ̈ng-ɑ nyi ngɑɑl órömm kì thyënhø kinni, “Á keny ɑ dwɑddi yi yïn, o wø kedhi wøn be gwøgi gïi kwër kì yije?” 13 Aöde ki ɑ́ryew kì kelli jøbɑnge, kɑ gï köbbe kinni, “Kedhu kɑɑldwøng, wu órøøm ki jɑl me kɑ̈ddi ki pugi pï, kɑ wu løgu bɑnge. 14 Kɑ jɑl gøl-ɑ ókedhe pyëj wun kinni, ‘Jɑlpwönyø okööbø kinni, ɑ́gøne øn-ɑ ócɑɑmɑ gïi Kwëër Ákɑɑdh, wøki jøbɑngɑ?’ 15 Wu ónyudhe ød mɑl me lɑɑj, me yije di jɑmmì møg-ɑ ópyëlø. Kɑ jɑmmi kwër pyël wun kì kenyɑni.” 16 Adhwödh jøbɑnge kɑ ge kedh-ɑ kɑɑldwøng. Kɑ møgɑni yood yi gen ni kɑ ɑ́köbbe gïn. Kɑ jɑmmi Kwëër Ákɑɑdh pyël gen. 17 Keny-ɑ ɑ́göög piny ki wɑɑng thyënhø, ɑbëëne geki jøbɑnge, jøg-ɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 18 Keny-ɑ ɑ́ying gen tɑw ge ocyɑ̈mø, ɑkööb Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑ óngeew yi nget ɑ́kyel kì kelli wun; men-ɑ́ ngɑn cyɑ̈ɑ̈m wøn ceth.” 19 Acɑ̈gi gen ki kïïmø yi kwøbbe, kɑ gø pyënyi gen, megø kì bɑng megø kinni, “Bɑ yɑn?” 20 Kɑ gï köbbe kinni, “Bɑ ɑ́kyel kì kelli wun, wun ɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, o ngɑnɑni cingɑ ójwɑ̈ɑ̈gɑ yij tɑbø kyeel ki cinge. 21 Nyɑɑr dhɑnhø bɑ men thøw, ni kɑ̀ ógwedii kì yethi wɑ̈jji kwërø. De ngɑn-ɑ ngeew Nyɑɑr dhɑnhø ree dɑ cyën! Lɑ̈w ke di cöge e pɑ nywøl.” 22 Kɑ kɑ̈ng-ɑ́ nudd ge ocyɑ̈mø, ɑkɑ̈bbi Yëso ki ópun, ɑkwënge gøn, kɑ gø pøde, ɑmëgge gøn jøbɑnge, kɑ okööbø kinni, “Kwɑnyu en, men bɑ dëlɑ.” 23 Kɑ ókɑ̈bbø ki óthɑ̈gi, kɑ Jwøk pwøje, kɑ gø mëgge gïn. Kɑ ge ómɑ̈dhø bënn kì ree. 24 Kɑ gï köbbe kinni, “Men bɑ remɑ men-ɑ thyeer lwömi Jwøk, ókyëër piny kipe ji mø ngenyø. 25 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑ pɑ mɑ̈ɑ̈dhø ki møgi oløg këti, gïti cyɑ̈ng-ɑ ómɑdhɑ en, e nyɑ̈n kì Pödhi Jwøk.” 26 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki mɑlli Jwøk ki wör, ɑkedhi gen wïj Kïti Dhetun. 27 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Wu órengi wu bënn, kɑ yɑ wiyu piny, mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, ‘Jɑlkwɑ̈yø ónɑ̈g yi Jwøk, kɑ dyëg otɑyø.’ 28 De keny-ɑ ódwöögɑ mɑl, wu óyöömɑ Gɑlelì.” 29 Kɑ köbbi yi Pïtør kinni, “Yï pɑ wiyɑ piny, cɑgg yï wiy piny yi tyëng-ɑ kyeelø bënn!” 30 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, tïn kì wɑ̈r, e óthwønh nuti köögø tyel ɑ́ryew, yɑ ókyer yi yïn kinni yɑ kwïj yi yïn ki tyel ɑ́dɑ̈g.” 31 Kɑ Pïtør órɑ̈ɑ̈yø ki kwøb kinni, “Cɑgg yɑ ceg thøø kyeel ki yïn, yɑ pɑ kyëdø kinni yï kwïjɑ!” Kɑ jøbɑnge møg-ɑ kyeelø bënn okööbø ki møg ni møgɑni. 32 Kɑ ge kedh-ɑ keny me cwøl ɑ́ Getsemɑnì. Kɑ jøbɑnge köbbe kinni, “Pëggu keny, kɑ̈ng-ɑ kwɑ̈jjɑ.” 33 Akɑ̈ɑ̈le Pïtør, kí Yɑgob, kí Jøn. Acɑ̈gi dële ki juurø, kɑ okïïmø ki mendwøng. 34 Kɑ gï köbbe kinni, “Yijɑ óywöngø ki mendwøng, yɑ køm-ɑ nɑ̈gø yi kwøbbɑni. Bëëd wun kì keny, kɑ wu nëën wun.” 35 Kɑ kɑl-ɑ kedhø, ɑleenge ree piny, kɑ ókwɑ̈jjø kinni, keløg ɑ́ gïn di cuggi, o di cöge e pɑ kedhi yij orɑng. 36 Kɑ ókwɑ̈jjø kinni, “Wïyø! Jɑmmì bënn nyii cuggø gwøgø yi yïn. Nyiig óthɑ̈ngi orɑng men kì bølɑ. De pɑth ki gïn-ɑ dwɑddɑ, dɑ́ gïn-ɑ dwɑddi yi yïn ɑ gwøg.” 37 Kɑ ódwöögø, kɑ jøbɑnge gɑ ɑ́dɑ̈g bënn yuude ge nenø. Kɑ Pïtør köbbe kinni, “Sɑymøn, yï ɑ́neni? Yï ɑ́dhɑ̈li bëëdø yï onëënø, cɑgg ɑ́ ki sɑɑ̀ ɑ́kyel yøw?” 38 Kɑ gï köbbe kinni, “Nëën wun, kɑ wu kwɑ̈jji wun, o wu cög wu pɑ pɑ̈dhi yethi thɑb. Pyëw otyëëdø, de dël nyøødh.” 39 Kɑ odøøgø, kɑ ókwɑ̈jjø e jøl-ɑ kwøbbi tyeli mɑl. 40 Codhe ɑdwööge, kɑ gï yuude ge nenø, mɑ́ nyingi gen peeg yi nin. Kɑ ge ójɑ̈ddø ki gïn köbbi ge gøn. 41 Kì ri dɑ̈ɑ̈g dwönge, kɑ gï köbbe kinni, “Wu nudd wu onenø? Wu ywöm-ɑ ri wun? Árum! Sɑɑ̀ menɑni ɑ́wɑ̈nhi! Nyɑɑr Dhɑnhø cïb-ɑ cinggi tyëngorøg. 42 Dhwödh wun, kedh wɑ. Ngɑn-ɑ ɑ́twɑny yɑn ɑ wɑ̈nhi èn!” 43 Kì bøli kenyɑni ceth kɑ̈ng-ɑ́ nudd e okööbø, ɑbëën Yeudɑ̀, jɑl ɑ́kyel kì kelli jøbɑng Yëso gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, e cyɑ̈dhi kɑ ji mø gïïr, mø yï gen di pil kí lødh. Ge ör-ɑ yi jɑggi ókwër, geki jøpwönyi Cigg kí jøgdøngø. 44 Ge rumø ki nyudhø ki ngïji yi jɑl-ɑ ɑ́ngeewii kinni, “Ngɑn-ɑ ónuum yi yɑn, bene en jɑlɑni. Mɑgu en, kɑ kɑ̈l wun e okorø kidøøj.” 45 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhe, ɑpödhe yï Yëso, kɑ ócwöddø kinni, “Jɑlpwönyø!” Kɑ gø nuume. 46 Amɑg gen Yëso. 47 Kɑ ɑ́kyel kì kelli tyëng-ɑ cungi kì kenyɑni, pile wøødhe, kɑ bɑ̈ng Ókwër-ɑ Dwøng gøje, kɑ yïthe juude wɑ̈g. 48 Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Wu bï be mɑgi yɑn ki pil kí lødh, de wu ce bï-ɑ yï ɑ́muddi ji? 49 Kì cyɑ̈ɑ̈ng yɑ nyi bëëd yɑ nud kì kelli wun kì yij Kengø, yɑ ópwönyø, o yɑ nuti mɑɑg wun. De møg-ɑ yethi wɑ̈jji kwërø ceg-ɑ pɑ̈dhi kɑ̈jji gen ceth.” 50 Kɑ wiy piny yi jøbɑnge bënn, kɑ ge órengø. 51 Kɑ nyelɑwøb megø ólugø kì bɑng Yëso, e rug-ɑ lɑwi kor-ɑ yöm kete. Kɑ dwɑddi mɑgø, 52 de ɑ́bodh kɑ órengø e cyɑ̈dh-ɑ nøw, lɑwe wiye’ piny. 53 Kɑ Yëso peej gøl Ókwër-ɑ Dwøng. Kɑ jɑggi ókwër geki jøgdøngø kí jøpwönyi Cigg bënn ócugø. 54 Pïtør ɑ́bëëd e ólugø kì bɑng Yëso, e lɑ̈wi, gïti kɑ ɑ́wɑ̈dhe gøl Ókwër-ɑ Dwøng. Kɑ pëgg-ɑ buti jøg-ɑ nyi kurø, e oröjø ki mɑc. 55 Ayɑ̈ɑ̈b jɑggi ókwër geki jøg-ɑ burø bënn, ki kwøb møg bɑng gen nɑ̈g gen Yëso. Kɑ ge ocögø ge pɑ yïddi. 56 Kɑ ji mø gïïr nyi mënn-ɑ köme ki gøny me pɑth ki dyër, kɑ møg-ɑ nyi gøønyii yi gen nyii cögø ge pɑ røøm. 57 Kɑ kwï ji møøgø dhwödh-ɑ mɑl, kɑ gø gøøny gen ki møg pɑth ki dyër, ge okööbø kinni, 58 “Álïngi yi wøn, e okööbø kinni, ‘Kengø men-ɑ ógerø ki cing èn, ónyɑɑgɑ piny, o kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g, yɑ ógëdø ki men nuti gerø kɑ cinggi ji.’ ” 59 Cɑgg ɑ́ kinøw, gøøny gen nuti røømø. 60 Kɑ Ókwër-ɑ Dwøng dhwödh-ɑ mɑl, kì bøli burø, kɑ Yëso pyëje kinni, “Yï pɑ löggí ki møg-ɑ gøøny yïn yi gen?” 61 De Yëso ɑ́cög e okudø, nuti wöl löggø. Acigii pyëjø yi Ókwër-ɑ Dwøng kinni, “Yïn ɑ bɑ Mesiy, Wɑ̈d Jwøng-ɑ lenhi?” 62 Alöggi Yëso kinni, “Bene yɑn, o Nyɑɑr Dhɑnhø ólidh yi wun, e obëëdø kì wïj kyëëj Ngɑn-ɑ yïe di tegø, o ólidh yi wun e obëënø ki pølli mɑl!” 63 Kɑ Ókwër-ɑ Dwøng ógødhe kɑge, ɑkööbe kinni, “Wɑ ócigi yɑb ki cwɑ̈gg? 64 Møg-ɑ ɑ́bwöle Jwøk ɑ́lïngi yi wun. Wu lög-ɑ́ɑ̀ dï?” Kɑ ge ólöggø bënn kinni i bɑ̈jjø, o ceg-ɑ thøø. 65 Kɑ kwï gen ngudd-ɑ kömi Yëso ki lɑ́ɑ̀w, kɑ nyinge twöj, kɑ pwöd, kɑ gø nyi köbbi gen kinni, “Bɑ̈ggí ki ngɑn-ɑ ɑ́gøj yïn!” Kɑ kwɑny yi jøg-ɑ nyi kurø, kɑ gø pwöd gen. 66 Kɑ nyɑn me bɑ bɑ̈ng kì gøl Ókwër-ɑ Dwøng obëënø, e Pïtør obëëdø kì kɑl. 67 Keny-ɑ ɑ́lidhe Pïtør, e oröjø ki mɑc, ɑnenne ree, kɑ okööbø kinni, “Yïn thyew, yï ɑ́bëëd wu cyɑ̈dhi kɑ Yëso jɑl Nɑdhɑreth.” 68 Kɑ okyëdø kinni, “Møg-ɑ kømmi yi yïn kwïj yi yɑn, ge pɑ kedhi yïthhɑ.” Kɑ kedh-ɑ ódɑ̈r-ɑ kuni dhø kɑl. Kedh óthwønh oköögø. 69 Kɑ lidh yi bɑ̈ng-ɑ dhɑjø, ɑcɑ̈ge ki köbbi tyëng-ɑ cungi kì kenyɑni këti kinni, “Jɑɑl bɑ ɑ́kyel kì kelli gen.” 70 Kɑ møgɑni cigi kyerø yi Pïtør. Kì bɑng nyɑ keny me thinh, kɑ Pïtør köbbi yi jøg-ɑ cungi kì kenyɑni kinni, “Kidyër yï bɑ ɑ́kyel kì kelli gen, mɑ́ yï bɑ jɑl Gɑlelì.” 71 Kɑ óköngø ki mendwøng kinni, “Jɑl-ɑ kømmi yi wun èn, kwïj yi yɑn.” 72 Kì bøli kenyɑni ceth, ɑköög óthwønh ki ryeew køøg. Kɑ Pïtør ópɑ̈dø ki møg-ɑ ɑ́köbbii yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, tïn kì wɑ̈r, e óthwønh nuti köögø tyel ɑ́ryew, yɑ ókyer yi yïn kinni yɑ kwïj yi yïn ki tyel ɑ́dɑ̈g.” Kɑ óywöngø.

Mark 15

1 Kì ri ru wøw ceth, kɑ jɑggi ókwër, kí jøgdøngø, kí jøpwönyi Cigg, kí jø tøg burø bënn ri gen löggi gen. Kɑ Yëso twöj gen, kɑ gø muuj gen Pilɑtø. 2 Kɑ pyëj yi Pilɑtø kinni, “Bene yï Rɑ̈ɑ̈dh Yeud?” Alöggi Yëso kinni, “Ákwøb yi yïn.” 3 Kɑ gøøny yi jɑggi ókwër ki kwøb mø ngenyø. 4 Kɑ pyëj yi Pilɑtø këti kinni, “Bong gïn løøg yi yïn? Lidh kwøbb-ɑ gïïr ek møg-ɑ gøøny gen yïn.” 5 Kɑ ɑ́cög Yëso e pɑ löggi, ɑngɑ̈ng Pilɑtø. 6 De kì yethi Cyɑ̈nggi Kwëër Ákɑɑdh, Pilɑtø ɑ́bëëd e nyi göny-ɑ wɑ̈g kì ød mɑg ki dhɑnhø ɑ́kyel, o ngɑnɑni nyi cwøl-ɑ yi teedø. 7 O ɑ́bëëd e dɑ jɑl me cwøl ɑ́ Bɑrɑbɑ̀ kì ød mɑg. Jɑlɑni ɑ́mɑg-ɑ kyeel ki jøg mɑ ɑ́nɑ̈ɑ̈g ki ji kì yethi cyɑ̈nggi ɑgwɑg. 8 Kɑ teedø ócugø, ge kwɑjj-ɑ Pilɑtø kipe kinni o gööge ki gïn-ɑ nyi gwøge. 9 Kɑ teedø pyëje kinni, “Wu dwɑdd-ɑ kinni, gönyɑ wun Rɑ̈ɑ̈dh Yeud?” 10 Mɑ́ e ngɑ̈ny wøw kinni, Yëso ɑ́muujii kɑ ɑter yi jɑggi ókwër. 11 Kɑ teedø cwɑɑg mɑl yi jɑggi ókwër kinni cwøl gen Bɑrɑbɑ̀ kì yï Pilɑtø. 12 Aköbbi teedø këti yi Pilɑtø kinni, “Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wu dwɑdd-ɑ kinni o ngɑn-ɑ cwølli yi wun ɑ́ Rɑ̈ɑ̈dh Yeud, göggɑ ngø?” 13 Kɑ ge óryeerø kinni, “Gur wïj yɑdh ɑrïw!” 14 Apëjji Pilɑtø kinni, “Á rɑj mɑ ngø ɑ ɑ́gwøge?” Kɑ ge ti-ɑ ryeerø ki mendwøng kinni, “Gur wïj yɑdh ɑrïw!” 15 Kɑ Bɑrɑbɑ̀ gönyi teedø yi Pilɑtø, e dwɑdd-ɑ kinni o pëthi gen kwööj gen. Kɑ ɑ́rum Yëso ki pwödø, ɑmuuje gøn, o gur wïj yɑdh ɑrïw. 16 Kɑ Yëso peej gøldwøng, (ɑ bɑ gøl modïr) yi dej, kɑ kɑtïbɑ̀ bëne cøng. 17 Aruug ge gøn ki pɑrø me bɑ ɑ́cwïcwïl, kɑ ge okɑ̈dø ki yɑ̈ɑ̈r koodh, ɑcïb ge gøn wïje. 18 Kɑ gø mɑl gen kinni, “Yï ɑ́mïdhi yi Jwøk, Rɑ̈ɑ̈dh Yeud!” 19 Apwöd ge gøn kì wïje ki obej, kɑ ge ngudd-ɑ köme ki lɑ́ɑ̀w, kɑ ri gen bøødh gen piny kì bøle. 20 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki gɑggii, ɑluny gen pɑrø ɑ́cwïcwïl wɑ̈g kì ree, kɑ ógudhe dwøøg gen ree. Apeej ge gøn be gur wïj yɑdh ɑrïw. 21 Kɑ ge órøømø ki Sɑymøn jɑl Serin, (wïyi Iskɑnder kí Rupus,) e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yethi myërr. Kɑ cir yi jødej, kinni byelle yɑdh ɑrïw Yëso. 22 Akïdhi ge gøn keny-ɑ cwøl ɑ́ Gölgöthɑ̀ (men-ɑ wɑngi kej Cu Wïj). 23 Kɑ gø nëngi gen ki møgi oløg men-ɑ ótolø ki gïjø me keej. De ɑ́cög gø pɑ mɑdhe. 24 Agur ge gøn wïj yɑdh ɑrïw. Kɑ ógudhe pɑ̈ngi yi gen kì kelli gen, ge leng kɑ wél. 25 Águr wïj yɑdh ɑrïw, e piny bɑ sɑɑ̀ ɑ́bïngwen kì mwøl. 26 Møg-ɑ per gïn ɑ́kuumii ógwedø kinni, “Rɑ̈ɑ̈dh Yeud.” 27 Kɑ ɑ́muddi ji ɑ́ryew gur wɑ̈thi yenh ɑrïw kyeel ki en, ɑ́kyel kì wïj kyëje kí ɑ́kyel kì wïj cɑɑme. Kɑ møg-ɑ ókwøbø kì yethi wɑ̈jji kwërø kinni, “Ákwɑɑn kelli tyëngorøg,” pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen. 29 Kɑ gɑggi yi tyëng-ɑ kɑ̈lli kenyɑni, ge lëgg-ɑ wɑ̈thi gen, ge okööbø kinni, “Ëë! Yï ngɑn-ɑ nyɑɑg Kengø piny kɑ ger yi yïn ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g! 30 Yiel rií, kɑ yï bïí piny kì wïj yɑdh ɑrïw!” 31 Kɑ gɑggi yi jɑggi ókwër geki jøpwönyi Cigg kinni, “Ji møøgø ɑ́yiele, de pɑ cuggi yieli ree. 32 Wiy Mesiy Rɑ̈ɑ̈dh Isrɑil bëe piny ɑnɑn kì wïj yɑdh ɑrïw, o lidh yi wɑ, o yïëy yi wɑ.” Kɑ gwɑddi thyew yi jøg-ɑ ɑ́gur wɑ̈thi yenh ɑrïw kyeel ki en. 33 Keny-ɑ ɑ́göög piny ki sɑɑ̀ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kì dicɑ̈ng, ɑløg piny ree muudhø kì wïj piny bëne, kɑ muunhɑni gït-ɑ sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø. 34 Kì sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø ɑcwöddi Yëso e óryeerø kinni, “Elöì, Elöì, lɑmɑ̀ sɑbɑktɑnì.” Møgɑni wɑng-ɑ kinni, “Jwøgɑ, Jwøgɑ, yïde ɑ wiy yɑn piny?” 35 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi kwï ji møg-ɑ cungi kì kenyɑni, kɑ ge okööbø kinni, “Lïng wun, cwøll-ɑ Eliyɑ̀!” 36 Kɑ ɑ́kyel kì kelli gen órengø, kɑ ispwøny jwɑ̈ɑ̈ge yij møgi oløg me wɑj. Agɑ̈ɑ̈ne gøn wïj obej, kɑ gø cïbe dhøg Yëso, o gø cwije, ɑkööbe kinni, “Nëën wɑ, men-ɑ óbëën Eliyɑ̀ be kɑ̈ɑ̈lii piny kì wïj yɑdh ɑrïw!” 37 Kɑ Yëso óryeerø, kɑ othøø. 38 Kɑ ógønh-ɑ bɑ gëng kì yij Kengø ópyëdø kì dïdyëre, cɑg kì wïje mɑl gïti tyele piny. 39 Kɑ dhɑbïdh men-ɑ ɑ́cungi ree rwööm en ki yɑdh ɑrïw, keny-ɑ ɑ́lidhe thøw-ɑ ɑ́thøw Yëso, ɑkööbe kinni, “Kidyër jɑɑl ɑ́bëëd ɑ́ Wɑ̈d Jwøk!” 40 Ádɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn mɑ ɑ́nëën ge lɑ̈wi. Meerì Mɑgdɑliyɑ̀, ki Meerì meyi Yɑgom-ɑ thinh geki Yosep, kí Sɑlömɑ̀. 41 Gen ɑ ɑ́lugi kì bɑng Yëso keny-ɑ ɑ́yinge Gɑlelì, ge kɑ̈ll-ɑ gøn. O ɑ́dɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn møøgø thyew møg-ɑ ɑ́bï Yerusɑlem ki en. 42 Keny-ɑ ɑ́göög piny ki böörø; en ɑ bøli kej gwïdø kipe cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, kɑ Yosep jɑl Rɑmɑ̀, o bɑ jɑl me pere teg kì buri Yeud, o ying-ɑ kelli tyëng-ɑ nenni bëëni Pödhi Jwøk, pyëwe cwede, kɑ kedh-ɑ yï Pilɑtø, ɑcwøle dëël Yëso. 44 Kɑ Pilɑtø ongɑ̈ngø kɑ ɑ́lïnge kinni, ɑ́rum ki thøø. Acwøle dhɑbïdh, kɑ gø pyëje mɑ rum Yëso ki thøø. 45 Kɑ ɑ́yode møgɑni kì yï dhɑbïnhɑni, ɑmëgge dhɑnhø Yosep. 46 Kɑ Yosep ongëwø ki ógødh kor-ɑ yöm. Kɑ dhɑnhø kɑ̈ɑ̈le piny kì wïj yɑdh ɑrïw, ɑkode gøn ki ógønhɑni, kɑ gø pyële yij rörø men-ɑ ótwegø kì ri kït. Kɑ ngyëd-ɑ dhø burɑni ki tungi kït. 47 Kɑ keny-ɑ ɑ́pyëël dhɑnhø lidh yi Meerì Mɑgdɑliyɑ̀ geki Meerì meyi Yosep.

Mark 16

1 Keny-ɑ ɑ́pöödh cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, kɑ Meerì Mɑgdɑliyɑ̀, kí Meerì meyi Yɑgob, kí Sɑlömɑ̀ ge ongëwø ki ryɑ̈, me kïdhi gen be gïnyi dëël Yëso. 2 Kì mwøl ceth kì cyɑ̈ɑ̈ng Jwøk, ri tuuli cɑ̈ng, ɑ ɑ́kedhi gen kun-ɑ di bur. 3 Kɑ ge okööbø kinni, “Á men ɑ ókøny wɑ ki ngyeli kït kì dhø bur?” (Ábëëd ɑ́ tungi kït me dwøng cɑrø.) 4 Keny-ɑ ɑ́tïng gen wɑ̈thi gen, ɑlidhii yi gen kinni, kïnɑni óngyeel cyɑ̈n. 5 Keny-ɑ ɑ́kedhi gen yij burɑni, ɑlïdhi gen ki nyelɑwøb me bëëdø kì wïj tuung kyëj, e orugø ki ógødh me tɑr. Kɑ ge obwøgø. 6 Kɑ gï köbbe kinni, “Wu ko böggi. Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni wu yɑb-ɑ Yëso jɑl Nɑdhɑreth, jɑl-ɑ ɑ́gur wïj yɑdh ɑrïw. Ádhwödh, tøøk kì keny. Lidhu keny-ɑ ɑ́pyëëlii. 7 De kedh wun, köbbu jøbɑnge, kí Pïtør kinni, ‘Møøl-ɑ bøli wun, ceg-ɑ kedhi Gɑlelì. Ólidh yi wun kì kunɑni, ni kɑ ɑ́köbbe wun.’ ” 8 Akedhi gen wɑ̈g, kɑ ge órengø kì buti burɑni, mɑ́ wɑ̈ɑ̈rø ɑ́bï kömi gen, kɑ dëlli gen okïïrø. O bong dhɑnhø mɑ ɑ́köbbi yi gen, mɑ́ ge ɑ́bëëd ge óböggø. 9 Kɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn kedh-ɑ yï Pïtør geki mɑ̈dhhe, kɑ gï löbbi gen møg-ɑ ɑ́köbbi gen bënn. 10 Kì bɑng kenyɑni, kɑ Yëso kiree jøge öre kì wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, gï öre’ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng böörø, o ge kɑ̈l gen wööni kwërø; wöön-ɑ nëënø mi yïën-ɑ gïti ɑtheer. 11 De ge nuti yïëyø keny-ɑ ɑ́lïng gen kinni Yëso onëënø, o ólidhø yi ngɑnɑni. 12 Kɑ ocwöbø këti, e ree løg en, kì bøli jøg ɑ́ryew kì kelli gen, ge kedh-ɑ yethi myërr. 13 Adøg ɑ́ryewɑni, kɑ tyëng-ɑ ɑ́döng köbbi gen; de ge ɑ́cög ge pɑ yïëy ki møgɑni. 14 Kì cyɑ̈n cyee, ɑcwöbe kì bøli jøbɑnge gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́kyel ge ocyɑ̈mø. Kɑ gï cɑye kipe kɑ̀ nuti yïëëy gen, kí kipe tegi wɑ̈thi gen. Mɑ́ ge ɑ́cög ge pɑ yïëy ki kwøbbi tyëng-ɑ ɑ́lidhii kì bɑng kɑ ɑ́dwööge wɑ̈g kì yij thøø. 15 Kɑ gï köbbe kinni, “Kedhu wïj piny bëne, kɑ teedø bëne pwönyi wun ki wöndøj. 16 Ngɑn-ɑ óyïëy kɑ jwɑ̈ɑ̈g óyiel, de ngɑn-ɑ pɑ yïëy ócɑy. 17 Tyëng-ɑ yïëy ónëngi ki tegø men göög gen ki gïïngɑ̈ngø; ge óryëmmi wɑ̈g ki wëyrijjø ki nyingɑ; ge ódhumø ki dhøg mø pɑth ki dhøggi gen; 18 keløg ge omɑ̈ɑ̈gø ki thöllì, wɑlɑ̀ ge omɑ̈dhø ki sïm, bong gïnrɑj me kedhi ri gen; cinggi gen óthɑɑny gen kömi tyëngbuud, kɑ ge ódönyø.” 19 Kɑ ɑ́rum Wë Yëso ki kwøb ki gen, ɑkïdhii mɑl, kɑ pëgg-ɑ wïj kyëëj Jwøk. 20 Akedh tyëngwöödø, kɑ ge ópwönyø kì kɑ̈jj bënn, ge okønyø yi Wë. Kɑ wööni Jwøk nyodhe kinni bɑ dyër, kì ri ngïjj-ɑ gøggi yi gen.

Luk 1

1 Yïn ɑ jɑldwøng Thyøpiløs. 2 Ge ɑ́gwed-ɑ møg-ɑ ɑ́lïngi yi wɑ kì yï ji, ɑ løg tyëng-ɑ ɑ́lïdhi ki nyingi gen, kí kër-ɑ ɑ́cɑ̈gi gen, kɑ ge ogöögø kipe nyingi Jwøk, ge köbb-ɑ ji wööni Jwøk. 3 Mɑ́ tyelli møgɑni ɑ́rum ki yɑbø yi yɑn kidøøj, yïn ɑ jɑldwøng Thyøpiløs, nënni e døøj kì yïɑ kinni o ge gwëdɑ yïn, ge pyëël yɑn ni kɑ ɑ́cwöb gen ceth. 4 O yod yi yïn kinni kwøbb-ɑ ɑ́pwönyi yïn bënn bɑ dyër. 5 Kì ri Rɑ̈dh Ërödøs, rɑ̈ɑ̈dh Yeudiyɑ̀, ɑ́dɑ ókwërø me cwøl ɑ́ Dhekɑriyɑ̀, kì yij ɑkuud Abiyɑ̀. O cyëge bɑ nyɑɑr gøl kwër thyew, nyinge cwøl ɑ́ Elidhɑbeth. 6 Gen ryeet, bëëdi gen ɑ́bëëd e døøj kì bøli Jwøk, ge mïdh-ɑ cigge kidøøj. 7 De ge ɑ́bëëd ge bong nyigi gen, mɑ́ Elidhɑbeth ɑ́bëëd ɑ́ bwøj, o ge yöø bënn geki Dhekɑriyɑ̀. 8 Cyɑ̈ng ɑ́kyel, ókwërø Dhekɑriyɑ̀ ɑ́bëëd e ogöögø kì bøli Jwøk kì yij Kengø, mɑ́ e bɑ ɑkun-ɑ yije di en ɑ göögø kì bøli kenyɑni. 9 Ábëëd ɑ́ kwöng kì yï ókwër kinni, ngɑn-ɑ kedhi be rɑ̈bi bɑkur, nyi ceg kɑ lengø, codhe ɑpɑ̈dhi wél ki Dhekɑriyɑ̀. Akedhe Kengi Wë. 10 Ádɑ ji mø gïïr cɑrø, mø cungi kì wɑ̈g ge ómɑ̈ddø kì bøli keny-ɑ rɑ̈ɑ̈b bɑkur. 11 Codhe, kɑ wëywöni Wë ocwöbø kì bøli Dhekɑriyɑ̀, e cung-ɑ́ɑ̀ wïj kyëëj këli bɑkur. 12 Dhekɑriyɑ̀ keny-ɑ ɑ́lidhe wëywödø, kɑ obwøgø ki mendwøng. 13 De ɑ́köbbi yi wëywödø kinni, “Dhekɑriyɑ̀, yï ko böggi. Kwɑ̈jjí ɑ́lïngi yi Jwøk. Cyëgí Elidhɑbeth ónywøl ki wɑ̈d. Kɑ nyinge ócɑɑg ɑ́ Jøn. 14 Yï óyïddi ki medi pyëw me dwøng, dhɑnhø bëne pyëwe ómïni keny-ɑ ónywøølii. 15 Jøn óbëëd ɑ́ jɑl me pere teg kì yï Wë. Pɑ pɑ̈nyi mɑ̈dhø ki møgi oløg geki mugg-ɑ teg møg-ɑ kyeelø, ónywøl thyew e pɑ̈ngø yi Wëykwërø. 16 Tyëng Isrɑil mø gïïr ódwööge yï Wë Jwøøg gen. 17 Ócyɑ̈dhi kì bøli Wë ki Wëy geki tegø ni Eliyɑ̀ jɑltöng. Wëëg ólug yi en, kɑ gï rebe këti ki nyigi gen, kɑ tyëng-ɑ pyem kwøbbi Jwøk gï dwööge yij yuu rumm-ɑ dyër, o ji tyenye kipe bëëni Wë.” 18 Aköbbi wëywönɑni yi Dhekɑriyɑ̀ kinni, “Óyod yi yɑn kidï, kinni møg-ɑ kømmi yi yïn bɑ dyër, yɑ yöø ni men? O cyëgɑ bɑ yu thyew!” 19 Alöggi wëywödø kinni, “Bene yɑn Gɑbriel ngɑn-ɑ cungi kì bøli Jwøk. Yɑ ɑ́ör-ɑ yïí be kwøb ki yïn, o yï muujɑ wöön-ɑ døj èn. 20 Adɑ́ lïng! Yï pɑ cuggi kwøb gïti keny-ɑ ópɑ̈dhi kwøbbɑni, mɑ́ kwøbbɑ nuti yïëëy yïn!” 21 Ji ɑ́pïd yi yïd kì wɑ̈g, kɑ ge ongɑ̈ngø mɑ løge ngø ɑ wëggi Dhekɑriyɑ̀ cwöngø kì Kengø. 22 Dhekɑriyɑ̀ ɑ́dhɑ̈li kwøb keny-ɑ ɑ́bëëne wɑ̈g. Kɑ yod yi ji kinni dɑ gïn liidh en kì Kengø. 23 Keny-ɑ ɑ́thumi bøli kej gwøge kì yij Kengø, ɑkedhe pɑc. 24 Kì bɑng kenyɑni, kɑ Elidhɑbeth cyëge óyïddø ki dhɑnhø. Kɑ ocögø e pɑ bï wɑ̈g kì gøle ki dwɑ̈tt ɑ́bïj. 25 Kɑ Elidhɑbeth okööbø kinni, “Lidhu gïn-ɑ ɑ́göggi yɑn yi Jwøk! Yɑ ɑ́bëëd yɑ yɑ̈rø kì bøli ji bënn, de ɑnɑn ɑyɑ̈rɑni ɑ́kɑ̈ɑ̈l wɑ̈g kì kömɑ yi Wë!” 26 Kì bïkyeel dwɑ̈tt, e Elidhɑbeth yije dɑ dhɑnhø, ɑör wëywödø Gɑbriel yi Jwøk, gø öre’ kɑɑl me cwøl ɑ́ Nɑdhɑreth kì modïri Gɑlelì, 27 yï nyɑnɑjur me nywøm yi jɑl me cwøl ɑ́ Yosep kì thɑ gøl Debïd. Nyingi nyɑnɑni cwøl ɑ́ Meerì. 28 Wëywödø ɑ́bï yïe, ɑkööbe kinni, “Mɑ̈dh rií! Yï okorrø yi Wë, kɑ yï gyëdhe ki mendwøng!” 29 De Meerì ɑ́bwøg yi møg-ɑ ɑ́kwøb yi wëywönɑni, de pyëny-ɑ ree mɑ løge’ ngø ɑ wɑngi yi mɑ̈dhhɑni. 30 Aköbbii yi wëywödø kinni, “Yï ko böggi Meerì, yï óthödhi yi Jwøk ki dhwɑ̈nge. 31 Lïng! Yï óngøl ki dhɑnhø, kɑ yï pɑ̈dh-ɑ piny ki wɑ̈d. Kɑ nyinge ócɑɑg ɑ́ Yëso. 32 Óbëëd ɑ́ dhɑnhø me dwøng, o ócwøl ɑ́ wɑ̈d Jwøng-ɑ Pëddi Döng. Ómëggi kwøøm kwɑn Rɑ̈dh Debïd yi Wë Jwøk. 33 Tyëng gøl Yɑgob ójɑɑg yi en gïti ɑtheer, o jyɑ̈ge óbong cöge!” 34 Kɑ Meerì wëywödø köbbe kinni, “Kwøbbɑni ócuggi kidï, e yɑ nuti pɑ̈nyø nywɑlø yi jɑlø?” 35 Kɑ Meerì köbbi yi wëywödø kinni, “Wëykwërø óbï kömí, kɑ yï rïm yi tegi Jwøk, o nyelthinh óbëëd ɑ́ kwërø, o ócwøl ɑ́ Wɑ̈d Jwøk. 36 Anɑn lidh Elidhɑbeth nyiwɑɑd wun, yije dɑ dhɑnhø ngö e bɑ yu. Ji bënn ɑ́rum kinni i pɑ cuggi yïddø dhɑnhø, de ɑnɑn, yije pɑ di dhɑnhi dwɑ̈tt ɑ́bïkyel? 37 Bong gïjø ɑ́kyel me pɑ cuggi gwøgø yi Jwøk.” 38 Kɑ Meerì okööbø kinni, “Bene yɑn nyɑ bɑ̈ng Wë, wiy møgɑni cwöb gen kiperɑ ni kɑ ɑ́kwøøb gen!” Codhe, kɑ wëywödø ókedhø. 39 Adhwödh Meerì, kɑ jwɑn-ɑ pɑc megø kì myërri kwøømi Yeudiyɑ̀. 40 Kɑ wɑ̈dh-ɑ gøl Dhekɑriyɑ̀, ɑmɑ̈dhe Elidhɑbeth. 41 Keny-ɑ ɑ́lïngi mɑ̈dhhi Meerì yi Elidhɑbeth, ɑcɑ̈bbi dhɑnhø kì yije. Kɑ Elidhɑbeth opɑ̈ngø yi Wëykwërø. 42 Aryeere ki cwɑg mø døngø kinni, “Yïn ɑ bɑ ɑgyëdh kì kelli tyëng-ɑ mɑ̈nn bënn, o dhɑnhø men-ɑ ónywøl yi yïn bɑ ɑgyëdh. 43 Gïn-ɑ døøj ni men göggi yɑn kɑ per ngø, ɑ këëm yɑn yi meyi Wɑ̈ɑ? 44 Mɑ́ keny-ɑ ɑ́lïngɑ cwɑggí ceth, kɑ dhɑnhø ócɑ̈bbø kì yijɑ yi medi pyëwe. 45 Yï ɑ́gyëdh kì bɑng kɑ ɑ́yïëëy kinni, møg-ɑ ɑ́kwøb yi Wë ócwöb ceth kidyër!” 46 Codhe, kɑ Meerì okööbø kinni, “Yɑ lejj-ɑ Wë ki pyëwɑ bëne, 47 kɑ pyëwɑ ómïnø kì ri nyingi Jwøk ngɑn-ɑ bɑ Yïënɑ. 48 Mɑ́ yɑn yɑ bɑ̈nge, yɑ korre’ korrø. Cɑg ɑnɑn ceth, yɑ ócwølli yi ji bënn yɑn ɑ́ ɑgyëdh, 49 mɑ́ Jwøk Áyïmø ɑ́göög ki gïgdøngø kiperɑ. Nyinge bɑ kwërø. 50 Jwøk lɑ̈mpyëwe nyi nyudhe’ tyëng-ɑ wørii kì yethi rïjj bënn gït-ɑ ɑtheer. 51 Ágöög ki gïgdøngø ki tege. Tyëng-ɑ tɑ̈dø møg-ɑ nyi rumø ce dɑ per gen, ɑ́cyedde. 52 Tyëng-ɑ jyɑ̈gø ɑ́kɑ̈ɑ̈le piny kì wɑ̈thi kwømmi gen, kɑ tyëng-ɑ bɑ mööl tïnge mɑl. 53 Tyëng-ɑ ri gen di kɑ̈j, ɑ́yɑ̈ɑ̈nge ki jɑmm-ɑ døøj. Kɑ tyëngkɑ̈rì ryeme ki cinggi gen. 54 Bɑ̈nge, Isrɑil nyi kønye’ kønyø, pyëwe nyii lɑ̈ɑ̈mø ceth ki jie. 55 Ni kɑ ɑ́könge kì bøli kweyyee, ɑ løg Abrɑhɑm geki kwɑrre kinni, gï ókorre gïti ɑtheer.” 56 Abëëd Meerì kì gøl Elidhɑbeth ki dwɑ̈tt ɑ́dɑ̈g, codhe ɑdøøge pɑɑ gen. 57 Keny-ɑ ɑ́thumi dwɑ̈tti Elidhɑbeth, ɑpɑ̈dhe piny ki wɑ̈d. 58 Kɑ lïngi yi tyëng byëëg gen kí wɑddi gen kinni i Jwøk pyëwe lɑ̈ɑ̈mø ki en, kɑ pëthi gen ómïnø ki mendwøng, geki Elidhɑbeth bënn. 59 Kɑ nyɑnyelthinh ngøl keny-ɑ ɑ́göög cyɑ̈ngge ki ɑ́bïdɑ̈g. Nyinge ɑ́dwɑdd-ɑ cɑgø yi gen ɑ́ Dhekɑriyɑ̀, o di cwølli ki nyingi wïye. 60 De meye ɑ́kyëëd kinni, “Pɑth! Nyinge ócɑg ɑ́ Jøn.” 61 Aköbbi Elidhɑbeth yi gen kinni, “Dɑ́ ngø, e bong dhɑnhø me cwølli ki nyingɑni kì gøl wun.” 62 Agwel wïye yi gen, ge pyëj-ɑ gøn ki nying-ɑ dwɑdde cɑ̈ggi dhɑnhø. 63 Kɑ Dhekɑriyɑ̀ ócwöddø ki pɑ̈m-ɑ köme nyi gwëëd, ɑgwëde kinni, “Nyinge bɑ Jøn!” Kɑ dhɑnhø bëne ongɑ̈ngø. 64 Kedh Dhekɑriyɑ̀ døøg-ɑ be kwøb kì bøli kenyɑni ceth. Kɑ ócɑ̈gø lejji Jwøk. 65 Kɑ tyëng byëëg gen bënn obwøgø, kɑ teedø pëgg-ɑ be wɑjji møgɑni kì yethi myërri kwøømi Yeudiyɑ̀ bënn. 66 Kɑ tyëng-ɑ lïngø ri gen nyi pyënyi gen kinni, “Dhɑnhø men, ógöögø ɑ́ ngø mɑwɑnø?” Mɑ́ tegi Wë ying-ɑ köme. 67 Codhe, kɑ Wëykwërø bï-ɑ kömi Dhekɑriyɑ̀ wïyi Jøn, ɑcɑ̈ge töngi møg-ɑ ócwöb dhuki megø, ɑ́kööb kinni, 68 “Lejji wɑ Wë Jwøøg Isrɑil! Kipe kɑ ɑ́bëëne be kønyi wɑ, kɑ wɑ dwööge wɑ̈g kì yethi rɑj. 69 Wɑ ɑ́thödhe ki Yïëdi me teg, me kɑ̈ɑ̈l thɑ gøl Debïd bɑ̈nge, 70 ni kɑ ɑ́kööbe kì ri jøtöng møge kwërø, kɑ̈ge dööng kinni, møgɑni ógwøge 71 ɑ́köngi kinni wɑ óyiel yi en kì cinggi tyëngmɑ̈ɑ̈nø. Tyëng-ɑ mɑɑn wɑ pɑ yïddi ki tegø. 72 Ákööb kinni pyëwe ólɑ̈ɑ̈m ki kweyyee, o wïje pɑ pɑ̈nyi wïlø ki könge, köng-ɑ bɑ kwër. 73 Abrɑhɑm kweyee ɑ́köbbi yi Jwøk kinni, Wɑ óyiel yi en kì cinggi tyëngmɑ̈ɑ̈nø. O wɑ göggi wɑ en, wɑ pɑ böggi. 75 O wɑ bëëd wɑ, wɑ bɑ ɑkwër, o wɑ tir kì bøli Jwøk, kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ ónëën wɑ bënn. 76 Yïn, nyɑrɑ! Yï ócwølli yïn ɑ́ jɑltööng Jwøng-ɑ Pëddi Döng. Yï ócyɑ̈dhi kì bøli Wë, yï gwir-ɑ yuue. 77 Jie ónyudhi yi yïn kinni ge bɑ møg-ɑ óyiel keny-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny orøøg gen. 78 Jwøgee pyëwe yöd. Wɑ óthödhe ki cɑr, o wɑ óyiel yi en, 79 o óbï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, kɑ omënyø kì kömi tyëng-ɑ bëëdø kì yij muudhi thøø bënn, o wɑ ókɑ̈lli yi en kì yij yuu mër.” 80 Kɑ nyelthinh Jøn ókedhø e ódøngø, kedh e opɑ̈ngø yi wëy. Kɑ obëëdø kì yij pɑ̈l gïti kɑ ɑ́bëëne be pwönyi tyëng Isrɑil.

Luk 2

1 Kì bøli kenyɑni, Ogostøs Kɑysɑr ɑ́muuj ki cigg i gweed nyingi ji-ɑ bëëdø kì yethi pödhh-ɑ jɑɑg yi mïri Römɑ̀ bënn. 2 Gwenɑni ɑ ɑ́kwøng ki gwedø kì Suriyɑ̀, ɑ́ Kwïrïniyøs ɑ bɑ modïr. 3 Kɑ ji bënn kedh-ɑ yethi kɑ̈ddi gen be gwedø. 4 Codhe, ɑdhwödh Yosep kì kɑɑl Nɑdhɑreth kì modïri Gɑlelì, kɑ kedh-ɑ Betleem kì modïri Yeudiyɑ̀. Betleem bene kɑɑl-ɑ ɑ́nywøøl Rɑ̈dh Debïd. Yosep ɑ́kedh-ɑ kunɑni mɑ́ e bɑ wɑ̈d gøl Debïd. 5 Kɑ Yosep nyinge gwed geki Meerì nyɑn-ɑ nywøm yi en, e yije dɑ dhɑnhø. 6 Kɑ Meerì pïïd yi pɑ̈dhi piny ge nudd ge ying-ɑ Betleem, 7 Kɑ pɑ̈dh-ɑ piny ki wɑ̈de, wɑ̈n-ɑ kɑyø. De mɑ́ e bong ød mɑ ɑ́yod yi gen kì gøl wëll, ɑbɑne dhɑnhø ki ógudh, kɑ gø pyëële yij gïn-ɑ nyi nëngi dhög ki gïn cɑm yi gen kì lwɑg. 8 Kì wɑ̈rɑni, ɑ́dɑ jødyëg mɑ ɑ́ying yethi pwödh ge kor-ɑ dyëgi gen. 9 Kɑ wëywödø ocwöbø kì bøli gen. Kɑ ge cɑr yi mɑ̈ɑ̈r Wë, ɑbwøg gen ki mendwøng. 10 Kɑ ge köbbi yi wëywönɑni kinni, “Wu ko böggi, yɑ muuj-ɑ wun wöödø me døj, men-ɑ óthödhi ji bënn ki medi pyëw. 11 Dicyɑ̈ɑ̈ng, yïëni wun ɑ́øør piny kì kɑɑl Debïd, bene en Mesiy Wë. 12 Men bɑ ngïji kiper wun. Óyod yi wun e óbɑnø ki ógudh, o ópyëël yij gïn-ɑ nyi nëngi dhög ki gïn cɑm yi gen kì lwɑg.” 13 Codhe, kì bøli kenyɑni ceth, ɑcwöb yɑɑy wëywödd kì buti wëywöni tyeli mɑl, ge lejj-ɑ Jwøk kinni, 14 “Dhwɑ̈ng bɑ mi Jwøk kì mɑl, o mër bɑ mø ji-ɑ pyëw Jwøk med ki gen kì kömi piny!” 15 Keny-ɑ ɑ́kedh wëywödd kì buti gen, ge døøg-ɑ mɑl, kɑ jødyëg ri gen köbbi gen kinni, “Kedhi wɑ Betleem, o wɑ lidh wɑ gïn-ɑ ɑ́cwöb, ɑ pere ɑ́köbbi wɑ yi Wë.” 16 Codhe, kɑ jøkwɑ̈yø ókedhø ge ójwɑnø, ɑyod gen Meerì geki Yosep kí dhɑnhø. Dhɑnhø ɑ́yuud yi gen e buud-ɑ yij gïn-ɑ nyi nëngi dhög ki gïn cɑm yi gen kì lwɑg. 17 Keny-ɑ ɑ́lidh ge gøn, ɑkwøb gen møg-ɑ ɑ́köbbi gen yi wëywödø kì ri nyɑgïnɑni. 18 Tyëng-ɑ ɑ́lïng bënn ɑ́ngɑ̈ng yi møg-ɑ ɑ́kwøb yi jødyëg. 19 De Meerì møgɑni mïdhe’ mïdhø kì pyëwe, e orumø kì ri gïn. 20 Codhe, ɑdøøg jødyëg kun-ɑ di dyëgi gen, ge lejj-ɑ Jwøk, gø pøjji ge’ pøjjø kipe gïg-ɑ ɑ́lïngi yi gen, kí møg-ɑ ɑ́lidh yi gen. Kwøbb-ɑ ɑ́köbbi gen yi wëywödø ɑ́pɑ̈dhi kɑ̈jji gen ceth. 21 Keny-ɑ ɑ́göög cyɑ̈nggi nyɑgïnɑni ki ɑ́bïdɑ̈g, ɑngølii, kɑ nyinge cɑg ɑ́ Yëso, nyingɑni ɑ ɑ́cɑɑgii yi wëywödø cøn e nuti yodø yi meye. 22 Keny-ɑ ɑ́bëën bøli kej dhïwi gen, ni kɑ̀ ógwedii kì yij Wɑ̈nyi Ciggi Mosɑ̀, ɑkïdhi ge gøn Yerusɑlem be thërrii Wë, 23 ni kɑ ógwedii kì yethi Ciggi Wë kinni, “Thyëyi kɑyø men-ɑ nywøl ɑ́ jɑlø Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j.” 24 Kì bɑng menɑni, Meerì geki Yosep ɑ́kedhi be muujø ki gëëdhi ni kɑ̀ kööb Ciggi Wë kinni, i muuj dhɑnhø ki ɑkùr-ɑ døngø ɑ́ryew, o ke bong ge gïn, muuje ki ɑkùr ójwɑt ɑ́ryew. 25 Ádɑ jɑl mɑ ɑ́bëëd kì Yerusɑlem, me cwøl ɑ́ Sɑymøn, jɑlɑni ɑ́bëëd ɑ́ ngɑntir, o Jwøk wør yi en ki mendwøng. Ábëëd e yïd-ɑ bëëni ngɑn-ɑ óyiel Isrɑil, o Wëykwërø ɑ́ying-ɑ köme. 26 Sɑymøn óköbbø yi Wëykwërø i pɑ wöl thøø, e Mesiy men-ɑ óör yi Wë be yieli Isrɑil nuti bëënø, kɑ gø lidhe. 27 Akøøl Sɑymøn Kengø yi Wëykwërø keny-ɑ ɑ́bëën Yosep geki Meerì yij Kengø, be thyeri nyɑgïnthinh Yëso, ni kɑ ógwedii kì yethi Cigg. 28 Kɑ nyɑgïnthinh kwɑny yi Sɑymøn, kɑ Jwøk pwøje, ɑkööbe kinni, 29 “Anɑn Wuö, wiy yɑn, yɑ bɑ̈ngí, o yɑ thøwɑ ki mër. 30 Yïëní ɑ́lidhɑ ki wɑngɑ, 31 eni Yïën-ɑ ɑ́cïb yi yïn bøli ji bënn. 32 Bɑ cɑr men-ɑ ólidh yi tyëngpɑth, o tyëng Isrɑil ówør kì bɑnge.” 33 Wïyi Yëso geki Meye ɑ́ngɑ̈ng yi møg-ɑ ɑ́kwøb yi Sɑymøn kì ree. 34 Akwëëng gen yi Sɑymøn. Kɑ Meerì köbbi yi Sɑymøn kinni, “Dhɑnhø men, ɑ́yieny yi Jwøk kɑ per kinni, o ji mø gïïr pɑ̈ɑ̈dh gen, o møøgø yiel kì Isrɑil. Bɑ ngïji men-ɑ ɑ́ör yi Jwøk, de pɑth ki men-ɑ óyïëy yi ji bënn. 35 O pyëwí ópyëëd yi ledhi kwøbbɑni, ge óni pilø kì pyëwí, o rumm-ɑ kɑnni yi teedø kì pëthi gen yod.” 36 Ádɑ ngetitöng, me cwøl ɑ́ Anɑ̀, bɑ nyɑɑr Pɑnuel kwɑɑr Aceer. Anɑ̀ bɑ yu. Ábëëd kɑ runn ɑ́bïryew geki jɑlgøle. 37 Codhe, kɑ jɑlgøle othøø, ɑdönge ɑ́ thwöm. Anɑn runne bɑ pyɑ̈r ɑ́bïdɑ̈g wïdɑ́ngwen. Anɑ̀ ɑ́bëëd e pɑ nyi kedhi wɑ̈g kì Kengø, de nyi rïïjø e kwɑjj-ɑ Jwøk, e ree nyi twöne’ twönø ki gïncɑm kì dicɑ̈ng kí wɑ̈r. 38 Anɑ̀ ɑ́bï kì bøli kenyɑni ceth, ɑpwøje Jwøk, kɑ okööbø kì ri Yëso, e köbb-ɑ tyëng-ɑ nenni yieli Yerusɑlem yi Jwøk 39 Yosep geki Meerì keny-ɑ ɑ́rum gen ki gwøgi jɑmmi kwöng ni kɑ ɑ́cïg Wë, ɑdøøg gen Nɑdhɑreth pɑɑ gen kì Gɑlelì. 40 Nyelthinh ɑ́døngi kɑ ótëngø. Ábëëd wïje pel, o gyëdhhi Jwøk ónënnø kì köme. 41 Kì yethi runn bënn, tyëng gøl yɑɑ Yëso ɑ́bëëd ge nyi kedh-ɑ Yerusɑlem be Kwëër Ákɑɑdh. 42 Keny-ɑ ɑ́göög runni Yëso ki pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, ɑkedhe ki gïn ni kɑ̀ bëëde ɑ́ kwöng. 43 Keny-ɑ ɑ́rum cyɑ̈nggi kwër, ɑcɑ̈gi gen ki døøg pɑc. Nyelthinh Yëso döngø kì ngɑ̈thi gen kì Yerusɑlem, de kwïj yi Yosep geki meye kinni döngø. 44 Cɑ̈ng ɑ́tyëg yi gen ge ócyɑ̈dhø, ge rømm-ɑ kinni Yëso ying-ɑ kelli ji-ɑ cyɑ̈dhi ki gen. Codhe, ɑcɑ̈gi gen ki yɑbii kì kelli wɑddi gen geki mɑ̈dhhi gen. 45 Kɑ ocögø e pɑ yod yi gen, ɑdøøg gen Yerusɑlem be yɑbii. 46 Kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g, ɑyod gen Yëso kì yij Kengø, e obëëdø kì kelli jøpwönyø, e lïng-ɑ kwøbb-ɑ kømmi yi gen, kɑ gï nyi pyëje thyew. 47 Tyëng-ɑ ɑ́lïngi kwøbbe ɑ́ngɑ̈ng bënn yi peli wïje geki lögg-ɑ nyi løøge. 48 Wïyi Yëso geki meye ɑ́ceg ngɑ̈ngø keny-ɑ ɑ́lidh ge gøn. Kɑ köbbi yi meye kinni, “Wɑ̈dɑ, ɑ́ kipe ngø ɑ göggí wøn ki gïn ni men? Pëthi wøn ɑ́lïngi wøki wïyí, wø yɑb-ɑ yïn.” 49 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Á kipe ngø, ɑ ɑ́yɑbu yɑn? Kwïj yi wun kinni, yɑ di dwɑddø o yɑ bëëdɑ kì ød Wïyɑ?” 50 De gïn-ɑ ɑ́wɑngi yi en nuti gɑmø yi wɑ̈thi gen. 51 Kɑ Yëso kedh-ɑ pɑc Nɑdhɑreth ki gen. Kɑ obëëdø e lïng-ɑ dhøggi gen. De møgɑni omïdhø yi meye kì pyëwe. 52 Yëso wïje ɑ́pëddi pïlø, kɑ ódøngø. Pyëw Jwøk ɑ́bëëd e med ki en. O mɑɑr yi ji bënn.

Luk 3

1 Ábëëd ɑ́ Tiberyøs Kɑysɑr ɑ jyɑ̈gø ɑ́ rɑ̈nhdwøng, e runne bɑ pyɑ̈rø wïdɑ́bïj kì yij lɑwø. Kì bøli kenyɑni Pilɑtø jɑl Pøntøs, ɑ ɑ́bëëd ɑ́ modïr mi Yeudiyɑ̀, o Ërödøs bɑ modïr mi Gɑlelì, o Pïlïp ómï Ërödøs bɑ modïr mi Ithuriyɑ̀, o Trɑkonitì geki Lisɑniyɑ̀ bɑ gen ɑ jyɑ̈gø kì Abilenɑ̀. 2 Anɑ̀ geki Kɑyɑpɑ̀ ɑ́bëëd gɑ ókwërr-ɑ døngø. Kì bøli kenyɑni ɑ ɑ́bëën wööni Jwøk yï Jøn wɑ̈d Dhekɑriyɑ̀ e ying-ɑ yij pɑ̈l. 3 Acyɑ̈dhe kì yethi myërri kömi Nɑm Urdun e cïj-ɑ ji kinni yewi gen, o ge jwɑ̈ɑ̈g, o lɑ́ɑ̀w ódwöög piny kipe orøøg gen. 4 Ni kɑ ógwedii kì yij wɑ̈nyi Icɑyɑ̀ jɑltöng kinni, “Dɑ cwɑg møg cwöddi kì yij pɑ̈l kinni, Gwiru yuu Wë. Gwøgu yöö ɑ́ óbödh kipere. 5 Thør kɑ̈jj-ɑ bɑ mɑ̈dd bënn. Kɑ kïttì geki ótøng bënn wɑ̈thi gen pɑ̈ɑ̈r ki piny. Tyeeny yëth-ɑ bɑ ɑ́dud. Kɑ yëth-ɑ bɑ gøngì gwøg ge lïw. 6 O dhɑnhø bëne lïdhe ki yïën-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk.” 7 Kɑ ji mø gïïr møg-ɑ ɑ́bï yïe be jwɑ̈ɑ̈gø, köbbe kinni, “Wu bɑ thöllì! Á men ɑ ɑ́töddi wun kinni, rengi wun yi rɑ̈ji pyëw Jwøk? 8 Göög wun ki gïg nyodh kinni wu ɑ́yewi. Kɑ wu ko kööb ki pëthi wun kinni, ‘Abrɑhɑm bɑ kweyi wøn.’ Yɑ köbb-ɑ wun kinni, Jwøk ócuggø kɑ̈ni wɑ̈g kì ri kïttì møg ki kwɑrri Abrɑhɑm. 9 Dørø ying-ɑ ri tyeli yɑdh ɑnɑn, yɑnh-ɑ pɑ kɑ̈ni ki nywøl mø døøj, ceg kɑ ngøl piny kɑ leeng mɑc.” 10 Kɑ Jøn pyëj yi teedø kinni, “Gwøg wøn ngø?” 11 Alöggi Jøn kinni, “Ke di ngɑn yïe di ógudh ɑ́ryew, nënge ngɑn-ɑ yïe bong ógødh. Ke di ngɑn yïe di gïncɑm, nywɑɑg gïncɑmɑni thyew.” 12 Cɑgg ɑ́ jøgwɑ̈j, ge ɑ́bï yï Jøn thyew be jwɑ̈ɑ̈gø. Kɑ Jøn pyëj yi gen kinni, “Jɑlpwönyø! Gwøg wøn ngø?” 13 Aköbbi gen yi Jøn kinni, “Wu ko nyi kɑ̈bbi ki gwɑ̈j mø gïïr kibøli men-ɑ ɑ́köbbi wun.” 14 Kɑ pyëj yi ɑlɑthkerr kinni, “O wøn ø, gwøg wøn ngø?” Aköbbi gen yi Jøn kinni, “Ji ko nyi cir wun, o wu thödhi yi gen ki ngyëny, kɑ wu ko nyi mënni kömi gen ki kwøb. Nyi cöög wun ri ngyënyy-ɑ nyi culi wun kipe gwøøg wun.” 15 Mɑ́ teedø ɑ́bëëd ge yïd-ɑ bëëni Mesiy, ge ɑ́cɑ̈gi ki pyënyi ri gen mɑ løge’ Jøn ɑ bɑ Mesiy. 16 Aløøg kwøbbi teedø yi Jøn kinni, “Yɑ jwɑ̈ɑ̈g-ɑ wun ki pï. De dɑ ngɑn megø me bï, me teg kibølɑ, yɑ pɑ døøj ki gønyi wɑrre kì tyelle. Wu ójwɑ̈ɑ̈g yi en kɑ mɑc geki Wëykwërø. 17 Óbï e kɑ̈ll-ɑ ólɑng me kwööde ki byelle; byell-ɑ døj ókïdhe yethi thebbe, de cong órɑ̈b yi en ki mɑc me pɑ thøw.” 18 Kɑ obëëdø e pwöny-ɑ Wöndøj, kɑ gï nyi cïje ki kwøb møøgø mø gïïr. 19 De Jøn Ërödøs ɑ́cɑye kinni, “Yïde ɑ ɑ́kwɑɑny Ërödiyɑ̀ cï ómyëw? O yïde ɑ nyi göög ki jɑmmì mø rijjø?” 20 De Ërödøs ɑ́yöd e ceg-ɑ gwøg ki gïjø me pëddi rɑ̈jø; Jøn ɑ́kïdhe ød mɑg. 21 Keny-ɑ ɑ́rum ji ki jwɑ̈ɑ̈gø bënn yi Jøn, ɑjwɑ̈ɑ̈g Yëso thyew. Kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëd Yëso e ókwɑ̈jjø, ɑyieb mɑl ree. 22 Kɑ Wëykwërø bï-ɑ köme e nɑ ɑkur. Kɑ cwɑg obëënø ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl kinni, “Yï bɑ dïl wɑ̈dɑ; yï mɑɑr yi yɑn ki mendwøng, pyëwɑ med ki yïn.” 23 Yëso runne ɑ́bëëd gɑ pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g keny-ɑ ɑ́cɑ̈ge ki gwøge. Teedø ɑ́rum i Yëso bɑ wɑ̈d Yosep. Yosep wɑ̈d Elì. 24 Elì wɑ̈d Mɑthɑt, Mɑthɑt wɑ̈d Leebì. Leebì wɑ̈d Melkì. Melkì wɑ̈d Yɑnɑy, Yɑnɑy wɑ̈d Yosep. 25 Yosep wɑ̈d Mɑtɑthiyɑ̀. Mɑtɑthiyɑ̀ wɑ̈d Amos. Amos wɑ̈d Nɑum. Nɑum wɑ̈d Eslì. Eslì wɑ̈d Nɑgɑy. 26 Nɑgɑy wɑ̈d Mɑɑth. Mɑɑth wɑ̈d Mɑtɑthiyɑ̀, Mɑtɑthiyɑ̀ wɑ̈d Semein. Semein wɑ̈d Yosek. Yosek wɑ̈d Yodɑ̀. 27 Yodɑ̀ wɑ̈d Yöɑnɑn. Yöɑnɑn wɑ̈d Reesɑ̀. Reesɑ̀ wɑ̈d Dherubɑbïl. Dherubɑbïl wɑ̈d Ceɑltiel. Ceɑltiel wɑ̈d Nerì. 28 Nerì wɑ̈d Melkì. Melkì wɑ̈d Adì. Adì wɑ̈d Kösɑm. Kösɑm wɑ̈d Elmɑdɑm. Elmɑdɑm wɑ̈d Er. 29 Er wɑ̈d Jöcwø. Jöcwø wɑ̈d Eliedher. Eliedher wɑ̈d Yörïm. Yörïm wɑ̈d Mɑthɑt. Mɑthɑt wɑ̈d Leebì. 30 Leebì wɑ̈d Simeon. Simeon wɑ̈d Yeudɑ̀. Yeudɑ̀ wɑ̈d Yosep. Yosep wɑ̈d Yönɑm. Yönɑm wɑ̈d Eliɑkim. 31 Eliɑkim wɑ̈d Meleɑ̀. Meleɑ̀ wɑ̈d Menɑ̀. Menɑ̀ wɑ̈d Mɑtɑthiyɑ̀. Mɑtɑthiyɑ̀ wɑ̈d Nɑthɑn. Nɑthɑn wɑ̈d Debïd. 32 Debïd wɑ̈d Yesì. Yesì wɑ̈d Obed. Obed wɑ̈d Boɑdh. Boɑdh wɑ̈d Sɑlmön. Sɑlmön wɑ̈d Nɑɑ̈cön. 33 Nɑɑ̈cön wɑ̈d Aminɑdɑb. Aminɑdɑb wɑ̈d Admïn. Admïn wɑ̈d Arnì. Arnì wɑ̈d Ëdhrön. Ëdhrön wɑ̈d Peredh. Peredh wɑ̈d Yeudɑ̀. 34 Yeudɑ̀ wɑ̈d Yɑgob. Yɑgob wɑ̈d Isɑɑk. Isɑɑk wɑ̈d Abrɑhɑm. Abrɑhɑm wɑ̈d Terɑ̀. Terɑ̀ wɑ̈d Nɑor. 35 Nɑor wɑ̈d Serug. Serug wɑ̈d Reu. Reu wɑ̈d Peleg. Peleg wɑ̈d Eber. Eber wɑ̈d Celɑ̀. 36 Celɑ̀ wɑ̈d Kenɑn. Kenɑn wɑ̈d Arpɑkɑd. Arpɑkɑd wɑ̈d Sɑm. Sɑm wɑ̈d Nöö. Nöö wɑ̈d Lɑmɑk. 37 Lɑmɑk wɑ̈d Mɑtucɑlè. Mɑtucɑlè wɑ̈d Enök. Enök wɑ̈d Yɑred. Yɑred wɑ̈d Mɑɑ̈lɑlel. Mɑɑ̈lɑlel wɑ̈d Kenɑn. 38 Kenɑn wɑ̈d Enök. Enök wɑ̈d Ceeth. Ceeth wɑ̈d Adɑm. Adɑm wɑ̈d Jwøk.

Luk 4

1 Yëso ɑ́dwöög kì kömi Nɑm Urdun e pɑ̈ngø yi Wëykwërø. Cem e døøg-ɑ pɑɑ gen, ɑpeejii pɑ̈l yi Wëykwërø, 2 kun-ɑ ɑ́pɑ̈nyii ki thɑbø yi Cethɑn, ki cyɑ̈ng pyɑ̈r ɑ́ngwen e ying-ɑ yij pɑ̈l. Keny-ɑ ɑ́thumi cyɑ̈nggɑni, ɑmɑgii yi kɑ̈j. 3 Kɑ Yëso köbbi yi Cethɑn kinni, “Keløg yï bɑ Wɑ̈d Jwøk, köbbí tungi kït men o ree løge ópun.” 4 Alöggi Yëso kinni, “Bɑ ɑgwed kì yethi wɑ̈jji kwërø kinni, ‘Pɑth ki gïncɑm kete ɑ ree bëëd yi dhɑnhø.’ ” 5 Codhe, ɑkɑ̈ɑ̈l Yëso yi Cethɑn kɑ gø nyudhe pödhhi kömi piny bënn ki nyɑ keny me thiinh. 6 Aköbbi Yëso yi Cethɑn kinni, “Yï ómëggɑ pödhhɑni bënn, ki tegi gen geki dhwɑ̈ɑ̈ng gen. Ge ɑ́rum ki mëggi yɑn, o ge ócuggø muujø yi yɑn, ge mëggɑ’ ngɑn-ɑ dwɑddi yi yɑn. 7 Keløg yɑ omɑlø yi yïn, ge ceg-ɑ gwøg gɑ møgí.” 8 Kɑ Yëso ólöggø kinni, “Bɑ ɑgwed kinni, ‘Mɑllí Wöw Jwøgí, kɑ göggí e kete kete.’ ” 9 Codhe, kɑ Yëso kïdhi Yerusɑlem yi Cethɑn, kɑ gø cïbe oledh Kengø. Aköbbe Yëso kinni, “Keløg yï bɑ Wɑ̈d Jwøk, leeng rií piny kì keny. 10 Mɑ́ e bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, ‘Wëywödde óköbbe, o yï kor yi gen.’ 11 Bɑ ɑgwed thyew kinni, ‘Yï ókwɑg yi gen kì yethi cinggi gen, o tyelí cöge e pɑ pög yi tuggi kïttì.’ ” 12 Alöggi Yëso kinni “De bɑ ɑgwed thyew kinni, ‘Wöw, Jwøgí ko pɑ̈nyí ki rɑngø.’ ” 13 Keny-ɑ ɑ́rum Cethɑn ki pɑ̈nyi Yëso ki yëëth bënn, ɑkɑle gøn ki wiyø. 14 Kɑ Yëso døøg-ɑ Gɑlelì e pyejj-ɑ yi Wëykwërø. Kɑ møg-ɑ kømmi kì ree tɑɑy-ɑ yethi myërrɑni bënn. 15 Kɑ ócɑ̈gø pwönyø kì yethi sinɑgøgg kì myërrɑni, kɑ pøjji yi dhɑnhø bëne. 16 Kɑ Yëso kedh-ɑ Nɑdhɑreth kun-ɑ ɑ́pïïdhe. Kɑ kedh-ɑ sinɑgøg kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, ni kenyi kedhe ceth, kɑ dhwödh-ɑ mɑl be rɑng. 17 Kɑ mëggi wɑ̈nyi Icɑyɑ̀ jɑltöng, ɑyiebe wɑ̈nyø, kɑ yod-ɑ keny-ɑ ógwedø kinni, 18 “Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, Wëye ɑ́cïbe riɑ, mɑ́ yɑ ɑ́kwɑny yi en, o yɑ köbb-ɑ Wöndøj tyëng-ɑ ɑbuur. Yɑ ɑ́ör yi en, o yɑ köbb-ɑ tyëng-ɑ ɑmɑgg kinni, ge ɑ́gøny, o cörr köbbɑ kinni, ge ócuggø nënnø. o yɑ kønyɑ tyëng-ɑ nyingi gen guud, 19 o yɑ kwøbɑ kinni ɑ́wɑ̈nhi, eni bøli keny-ɑ óyiel Wë jie.” 20 Yëso keny-ɑ ɑ́rume rɑng, ɑbɑne wɑ̈nyø, kɑ gø dögge jɑl-ɑ göögø kì sinɑgøg, ɑpëgge piny kì bøli teedø. Kɑ dhɑnhø bëne nyinge tööd-ɑ ri Yëso. 21 Codhe ɑcɑ̈ge köbbi gen kinni, “Møg-ɑ ɑ́lïngi yi wun ɑnɑn, ɑ́pɑ̈dhi kɑ̈jji gen dicyɑ̈ngtïn!” 22 Kɑ Yëso lenhi yi dhɑnhø bëne. Ge ɑ́ngɑ̈ng yi lögg-ɑ døj møg-ɑ kɑ̈ɑ̈l dhøge, kɑ ge okööbø kinni, “Nyel cøn, pɑth ki wɑ̈d Yosep?” 23 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Ngɑ̈nyi yi yɑn, wu dwɑdd-ɑ köbbi yɑn gɑ́j-ɑ nyi kømmi kinni, ‘Akïm, yiel rií,’ wu dwɑdd-ɑ kwøb kinni, ‘Wø ɑ́lïng ki gïg-ɑ ɑ́gøggi yi yïn kì Kɑpernɑum! Gwøg gïgɑni kì pɑɑ wun keny!’ ” 24 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër, jɑltöng pɑ nyi yïëy kì pɑn-ɑ ɑ́nywøølii. 25 “De yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ɑ́dɑ thwömm mø gïïr kì Isrɑil kì bøli keny-ɑ ɑ́nud Eliyɑ̀. Kødh nuti mɑ̈gø kì Isrɑil ki runn ɑ́dɑ̈g kí dwɑ̈tt ɑ́bïkyel, o kɑ̈j ɑ́bëëd e teeg kì yij pödhø bëne. 26 De Eliyɑ̀ nuti ör yï thwöm ɑ́kyel kì kelli thwömmi Isrɑil. De ɑ́ör-ɑ yï thwöm me bëëdø kì Dhɑrepɑth kì myërri Sïdön. 27 O ɑ́dɑ ji mø gïïr kì bøli keny-ɑ ɑ́nud Elicɑ̀ jɑltöng, mø ri gen di wɑɑny kì Isrɑil. De bong dhɑnhø ɑ́kyel mɑ ɑ́yiel yi Elicɑ̀ kì kelli gen, den-ɑ́ Nɑɑmɑn, jɑl-ɑ ɑ́bï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Suriyɑ̀, ɑ ɑ́yiel kete.” 28 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi teedø bëne kì sinɑgøg, kɑ ge ceg ki mɑgø yi liny. 29 Kɑ ge dhwödh-ɑ mɑl, kɑ Yëso ywɑɑj gen wɑ̈g kì kɑɑl, kɑ gø kïdhi gen wïj tøg kïn-ɑ köme ógeer kɑɑlɑni. Ge ɑ́dwɑdd-ɑ leengii piny kì wïj tøg kït. 30 De Yëso ree ɑ́bodhe kɑ kɑ̈l-ɑ kelli gen, kɑ ókedhø kì wɑ̈ye. 31 Kɑ Yëso kedh-ɑ Kɑpernɑum, kɑ ji pwönye kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 32 Ji ɑ́ngɑ̈ng yi pwönye, mɑ́ kwøbbe nënni ge teg. 33 Ádɑ jɑl me ree di wëy me rɑj kì sinɑgøg, kɑ jɑlɑni óryeerø ki cwɑg mø døngø kinni, 34 “Yëso jɑl Nɑdhɑreth! Yïde ki wøn? Yï ɑ́bï-ɑ be rënyi wøn? Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni yïn ɑ́ men, yï bɑ ngeti kwërø, men-ɑ ɑ́ör yi Jwøk.” 35 Aköbbi wëyɑni yi Yëso kinni, “Kud, kɑ yï bïí wɑ̈g kì ree!” Kɑ jɑlɑni leeng piny yi wëyɑni kì bøli ji bënn. Codhe, kɑ jɑlɑni wiye e bong gïnrɑj mɑ ɑ́gögge gøn. 36 Kɑ ji ongɑ̈ngø de ge pyëny-ɑ ri gen kinni, “Á kwøbbi ngø ɑ bëëdø’ ni? Acire wëyrijjø kinni bï gen wɑ̈g, kɑ dhøge lïngi yi gen!” 37 Kɑ per Yëso wɑ̈dh-ɑ yethi myërrɑni bënn. 38 Kɑ Yëso odhwödhø kì sinɑgøg, kɑ kedh-ɑ gøl Sɑymøn. Øri Sɑymøn, meyi cyëge, ɑ́bëëd ree dɑ lëdhi dël, kɑ Yëso kwɑjji yi gen kinni kønye gøn. 39 Akedhe buti ngɑnɑni, kɑ lëdhi dël menɑni cïïre wɑ̈g kì ree. Kɑ dële ókwöjø, ɑdhwödhe mɑl kì bøli kenyɑni ceth, kɑ kedh-ɑ be kɑ̈lli gen. 40 Keny-ɑ ɑ́kedhi cɑ̈ng piny, kɑ tyëng-ɑ buud muuj Yëso yi wɑddi gen. Kɑ gï yiele ki rɑ̈ɑ̈m dëlli gen bënn, e nyi cïb-ɑ cingge kömi ngɑn-ɑ buud. 41 Wëyrijjø ɑ́bï wɑ̈g ge okïïwø kinni, “Yï bɑ Wɑ̈d Jwøk.” De Yëso wëyɑni ɑ́kyëdde kɑ gï mɑ̈ɑ̈ne kwøb, kipe kɑ ɑ́yod ge gøn kinni Yëso bene Mesiy. 42 Kɑ Yëso odhwödhø kì mwøl kì ri tɑ̈ri piny ceth, kɑ kedh-ɑ kun bëëde kì wɑ̈ye, de ɑ́yɑb yi ji, kɑ yod yi gen, kɑ gø mɑ̈ɑ̈n gen kedhø. 43 De ge ɑ́köbbi yi Yëso kinni, “Di dwɑddø kinni o yɑ pwönyɑ kwøbbi Jwøk kì yethi kɑ̈dd-ɑ kyeelø thyew, bene gïn-ɑ́ pere ɑ́ör yɑn.” 44 Codhe, ɑwïïne e ópwönyø kì yethi sinɑgøgg kì myërri Yeud bënn.

Luk 5

1 Cyɑ̈ng ɑ́kyel, Yëso ɑ́bëëd e ócungø kì tøg Tɑɑy Gɑlelì, kɑ ji mø gïïr ócugø kì bute be lïngi kwøbbi Jwøk. 2 Kɑ Yɑ̈ɑ̈th ɑ́ryew lidh yi Yëso kì dhøwɑdh. Jømɑy rum bëën wɑ̈g kì yethi gen, o ge olöögø ki bøyyi gen. 3 Kɑ Yëso kɑdh-ɑ yij morkɑb ɑ́kyel kì kelli gen, morkɑm-ɑ bɑ mi Sɑymøn, kɑ gø köbbe kinni kɑle morkɑb ki cøør nɑm. Kɑ Yëso pëgg-ɑ yij morkɑb e nudd e ópwönyø ki ji. 4 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki pwönyø, ɑköbbe Sɑymøn kinni, “Kyeew morkɑb keny-ɑ pɑ̈ng, kɑ bøyí leeng piny o yï mɑ̈gí ki rij.” 5 Alöggi Sɑymøn kinni, “Wuö, wø ɑ́lɑng wɑ̈r wø omɑ̈yø, o wø nuti mɑ̈gø, de yï okööbø i leeng wøn bøyy piny, ge óleng yi yɑn.” 6 Keny-ɑ ɑ́leeng gen bøyy piny ni kɑ ɑ́kööb Yëso, ge ɑ́mɑ̈gi ki rij mø gïïr cɑrø, kɑ bøyy kømi kɑggø yi rij. 7 Kɑ jøg-ɑ yij morkɑm-ɑ kyeelø cwööl yi gen be kønyi gen. Abëën gen kɑ yɑ̈thɑni ryeet opɑ̈ngø yi rij, kɑ ge køm-ɑ mudø. 8 Sɑymøn Pïtør keny-ɑ ɑ́lidhe gïn-ɑ ɑ́cwöb, kɑ ree bøødhe piny kì bøli Yëso, ɑkööbe kinni, “Nyegí kì butɑ, Wuö. Yɑ bɑ jɑlorøg!” 9 Ge ɑ́ngɑ̈ng geki jøg-ɑ kyeelø yi ngenyi rijj-ɑ ɑ́mɑg yi gen. 10 Yɑgob geki Jøn, wɑ̈ddi Dhebedì ɑ́ngɑ̈ng thyew yi møgɑni, ge ɑ́bëëd ge omɑ̈yø kyeel ki Sɑymøn. Kɑ Sɑymøn köbbi yi Yëso kinni, “Yï ko böggi! Cɑg ɑnɑn ceth, yï ómɑngg-ɑ ji.” 11 Jøgɑni keny-ɑ ɑ́rum yɑ̈thi gen ki mɑɑg piny kì dhøwɑdh, kɑ jɑmmi gen wiy gen piny, kɑ ge løg-ɑ bɑng Yëso. 12 Yëso kɑ̈ng-ɑ ɑ́yinge kɑɑl megø, ɑ́dɑ jɑl me ree di lɑ̈y kì kɑɑlɑni. Keny-ɑ ɑ́lidhe Yëso, ɑbøødhe ree piny kì bøle, kɑ gø kwɑjje, kinni, “Ke dwɑddií Wuö, yɑ ócuggø gwøgø yi yïn kɑ yɑ ódhïwø.” 13 Kɑ Yëso cinge rïïje, ɑnywɑle jɑlɑni, kɑ okööbø kinni, “Odwɑddø yi yɑn! Dönyi dëlí!” Kɑ lɑ̈y ówɑ̈ɑ̈nyø kì bøli kenyɑni ceth. 14 Codhe, ɑkööb Yëso kinni, “Ko di ngɑn köbbi yi yïn. De kedh, kɑ rií nyudhí ókwërø, kɑ yï muuj ki gëëdhi kipe kɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈ny lɑ̈y, ni kɑ ɑ́cïg Mosɑ̀, menɑni óbëëd ɑ́ nyuudhi kì bøli teedø.” 15 De wöddi Yëso ɑ́ceg pëddø tɑyø. Kɑ ji mø gïïr bï-ɑ yï Yëso be lïngi kwøbbe, møøgø bï kɑ per kinni o ge yiel ki rɑ̈ɑ̈m dëlli gen. 16 De Yëso ree nyi boodhe’ wɑ̈ye kun cugge’ mɑlli Jwøk. 17 Cyɑ̈ng ɑ́kyel, Yëso ɑ́bëëd e pwöny-ɑ ji, O kenyɑni ɑ́dɑ Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg mø kɑ̈ɑ̈l myërri Gɑlelì, møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ Yeudiyɑ̀, o møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ Yerusɑlem. Yëso ɑ́bëëd e nyii thödhø yi Wë ki tegø men yiele tyëng-ɑ buud ki rɑ̈ɑ̈m dëllì. 18 Bøli kenyɑni ɑ ɑ́bëën jøg møøgø ge ókɑ̈ddø kì yij pyën ki jɑl me bɑ ɑdwɑny. Kɑ ri gen pɑ̈nyi gen ki kïdhii ød, o gø di cïb gen bøli Yëso. 19 De ge ɑ́dhɑ̈li wɑ̈dhi ød yi ngenyi ji. Codhe, kɑ ge yedh-ɑ wïj óthɑɑng ød, men-ɑ yije di Yëso, kɑ jɑlɑni luudh gen piny kì keny mɑ ɑ́yɑl yi gen kì wïj ønɑni, kɑ gø cïb gen dïdyëri ji kì bøli Yëso. 20 Keny-ɑ ɑ́liidh yïëyø mi gen yi Yëso, ɑkööbe kinni, “Jɑl, lɑ́ɑ̀w ɑ́dwöög piny kipe orøgí.” 21 Kɑ jøpwönyi Cigg geki Jøpɑresì orumø ki pëthi gen kinni, “Jɑɑl, bɑ men cøn, ɑ yøn Jwøk kinnï? Pɑth ki Jwøk kete ɑ nyi cuggi lɑ̈ɑ̈ny orøøg dhɑnhø!” 22 De møg-ɑ rømmi yi gen ngɑ̈nyi yi Yëso, ɑkööbe kinni, “Á kipe ngø ɑ rum wun ki gïg ni møg? 23 Á ngø ɑ yöd, kwøb kinni, ‘Orøgí ɑ́lɑ̈ɑ̈ny’ wɑlɑ̀ kinni, ‘Dhwöödh kɑ yï cyɑ̈dhí?’ 24 De wu ónyudhɑ kinni Nyɑɑr Dhɑnhø yïe dɑ tegø kì kömi piny, men lɑ̈ɑ̈nye orøg.” Codhe, kɑ Yëso jɑl-ɑ dële dwɑnyø köbbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn, dhwödhí mɑl, kwɑny pyëní, kɑ yï kedhí pɑɑ wun.” 25 Kɑ jɑlɑni dhwödh-ɑ mɑl e onennø yi teedø bëne, ɑkwɑnye pyëne kɑ kedh-ɑ pɑɑ gen e lejj-ɑ Jwøk. 26 Teedø ɑ́ngɑ̈ng kɑ ge obwøgø, ɑkööb gen kinni, “Wɑ ɑ́lïdhi ki gïïngɑ̈ngø dicyɑ̈ngtïn!” 27 Kɑ Yëso ókedhø e owïïnø kì kɑɑlɑni, kɑ jɑlgwɑ̈j me cwøl ɑ́ Leebì lidhe e obëëdø kì kej gwøge. Aköbbii yi Yëso kinni, “Bïí bɑngɑ!” 28 Codhe, kɑ Leebì dhwödh-ɑ mɑl kì keny-ɑ ɑ́bëëde, ɑwiye jɑmme bënn kenyɑni, kɑ løg-ɑ bɑng Yëso. 29 Codhe, kɑ Leebì ogöögø ki ryëj me dwøng kipe kɑ ɑ́kedhi Yëso gøle. Jøgwɑ̈j mø gïïr geki kwï ji møøgø ɑ́bëëd ge nud kì kenyɑni thyew. 30 De jøpwönyi Cigg geki Jøpɑresì ɑ́cɑ̈gi ki gönyi jøbɑng Yëso kinni, “Wude ɑ cyɑ̈ɑ̈m wun kì kej ɑ́kyel wuki jøgwɑ̈j geki tyëngorøg?” 31 Aløøg kwøbbi gen yi Yëso kinni, “Pɑth ki tyëng-ɑ dëlli gen yööd ɑ nyi yɑ̈bø ki ɑkïm, den-ɑ́ tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø. 32 Yɑ nuti bëën-ɑ be cwøli tyëngdøj, den-ɑ́ tyëngrijjø ɑ cwööl yi yɑn kipe kinni o pëthi gen geki bëëdi gen wil.” 33 Kɑ Yëso pyëj yi ji møøgø kinni, “Jøbɑng Jøn ɑ́bëëd ri gen nyii twönø yi gen ki gïncɑm, kɑ ge nyii rïïjø ge mɑll-ɑ Jwøk ni kenyi göög Jøpɑresì. De jøbɑngí gede ɑ wɑ̈dhi gen cɑm yøw?” 34 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Wëll ócuggi wiyø yi wun ki kɑ̈j kì kej thyëg, e jɑlnywöm nud kì kelli gen? Pɑ cuggi! 35 De bøli keny-ɑ ókɑ̈ɑ̈l jɑlnywöm kì kelli gen óbï, o bene bøli kenyɑni ɑ ótwöön gen ri gen ki gïncɑm.” 36 Awɑ̈jji gen gɑ́j møg yi Yëso kinni, “Bong dhɑnhø me cuggi kɑ̈ggø kì ri ógødh me nyɑ̈n ki nyɑ ógødh men buule ógødh me bɑ kwɑ̈ɑ̈l. Ngɑn göögø kinøw rëny-ɑ ógønh-ɑ nyɑ̈n, o men-ɑ ɑ́yød kì ri ógønh-ɑ nyɑ̈n pɑ kyëëw ki ógønh-ɑ bɑ kwɑ̈ɑ̈l. 37 Thyew, bong dhɑnhø me cuggi kønyi møgi oløg me nyɑ̈n yij ɑtheb me bɑ kwɑ̈ɑ̈l. Ke gwøgii kinøw, møng-ɑ nyɑ̈n ɑtheb pyëde’ pyëdø, kɑ møgø røy-ɑ piny, kɑ ɑtheb órënyø. 38 Møng-ɑ nyɑ̈n nyi kïdh-ɑ yij ɑtheb me nyɑ̈n. 39 Bong dhɑnhø me nyi dwɑddi mɑdh ki møng-ɑ nuti twɑgø keløg e rum mɑdh ki men-ɑ twɑgø, mɑ́ e bɑ men kööbø ceth kinni, ‘Møng-ɑ twɑgø, en ɑ lɑ̈w!’ ”

Luk 6

1 Cyɑ̈ng ɑ́kyel Yëso ɑ́kedh e ócyɑ̈dhø e kɑ̈ll-ɑ yethi pwödh geki jøbɑnge, cyɑ̈ngɑni ɑ́bëëd ɑ́ cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. Akɑ̈bbi jøbɑnge ki byel, ɑnyøng ge gïn kì cinggi gen, kɑ gï nyɑm gen. 2 Kɑ kwï Jøpɑresì okööbø kinni, “Wude ɑ göög wun ki gïn-ɑ bɑ ɑkerø kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth?” 3 Kɑ Yëso ólöggø kinni, “Wu nuti rɑ̈ngø ki gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Debïd geki jøbɑnge keny-ɑ ɑ́mɑɑg gen yi kɑ̈j? 4 Nuti kedhi ød Jwøk, kɑ ókɑ̈bbø ki ópun-ɑ bɑ ɑkwër kɑ gø cɑme, ngö e nyi cɑm-ɑ yi ókwër, kɑ kwëe mëgge jøg-ɑ cyɑ̈dhi ki en!” 5 Codhe kɑ Jøpɑresì köbbi yi Yëso kinni, “Nyɑɑr Dhɑnhø bɑ Wïi Sɑbɑth.” 6 Kɑ Yëso kedh-ɑ be pwönyø kì sinɑgøg kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. Ádɑ jɑl me cingi kyëje dhëgø kì kenyɑni, keny-ɑ ɑ́bëëd Yëso e ópwönyø. 7 Jøpwönyi Cigg geki Jøpɑresì ɑ́bëëd ge lebb-ɑ Yëso mɑ di gööge ki tyëng-ɑ buud ki cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, o gø di gøøny gen. 8 De gïn-ɑ ɑ́rømmi yi gen ngɑ̈nyi yi Yëso. Kɑ jɑl-ɑ cinge dhëgø köbbe kinni, “Cungí kì dïdyëri ji keny.” Adhwödhi jɑlɑni mɑl kɑ ócungø kì kenyɑni. 9 Kɑ Yëso jøg-ɑ lebbii köbbe kinni, “Yɑ pyëj-ɑ wun, ɑ́ ngø ɑ døj ki gwøgø kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, gwøgi gïndøj wɑlɑ̀ gwøgi gïnrɑj? Yieli wëyi dhɑnhø ɑ døj, wɑlɑ̀ nɑ̈gi dhɑnhø?” 10 Kɑ lïïdh-ɑ nyingi tyëng-ɑ gëddii ki ɑlɑggø ree werre’ werrø, kɑ jɑlɑni köbbe kinni, “Rïj cingí.” Kɑ jɑlɑni cinge rïïje, kɑ cinge ódönyø. 11 De Jøpɑresì ɑ́bëëd pëthi gen rijjø ki mendwøng, kɑ ri gen pyënyi gen, ki gïn-ɑ ócuggi göggi Yëso yi gen. 12 Kì bøli kenyɑni, kɑ Yëso yedh-ɑ wïj kït be mɑ̈ddø. Kɑ lɑng-ɑ wɑ̈r e mɑll-ɑ Jwøk. 13 Kì mwøl keny-ɑ ɑ́ru wøw, ɑcwööle jøbɑnge yïe, kɑ oyïënyø ki pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kì kelli gen, kɑ gï cɑge gɑ tyëngwöödø, 14 Sɑymøn (ɑ ɑ́cɑg yi Yëso ɑ́ Pïtør) kí Ándrø ómï Sɑymøn, kí Yɑgob, kí Jøn, kí Pïlïp, kí Bɑrthølømɑøs 15 kí Mɑthyëw, kí Tömɑs, kí Yɑgob wɑ̈d Alpɑ̀, kí Sɑymøn (ɑ nyi cwøl ɑ́ Lunø,) 16 kí Yeudɑ̀ wɑ̈d Yɑgob, kí Yeudɑ̀ Iskɑryøt jɑl-ɑ ɑ́twɑny Yëso. 17 Kɑ Yëso yïnh-ɑ piny kì wïj kït geki tyëngwöödø, kɑ ócungø kì dïthwørø. Ji mø gïïr kì kelli jøbɑnge ɑ́bëëd ge nud kì kenyɑni, kí ji mø gïïr cɑrø mø kɑ̈ɑ̈l myërri Yeudiyɑ̀, kí Yerusɑlem, kí myërri kömi nɑɑm omelø, ɑ løg Suur kí Sïdön. 18 Ge ɑ́bï-ɑ be lïngi pwönye, o ge yiel ki rɑ̈ɑ̈m dëlli gen. Kɑ tyëng-ɑ köthi gen buudh yi wëyrijjø, yiele ki wëyɑni. 19 Ji bënn ɑ́dwɑdd-ɑ nywɑli Yëso, mɑ́ e ɑ́dɑ tegø me nyi bï wɑ̈g kì ree, kɑ ngɑn-ɑ nywɑlii nyii dönyø. 20 Kɑ Yëso lïïdh-ɑ yï jøbɑnge, ɑkööbe kinni, “Wu tyëng-ɑ nyingi wun cɑn, ri wun dɑ gyëdh; mɑ́ Pödhi Jwøk bɑ mi wun! 21 Wu tyëng-ɑ ri wun di kɑ̈j ɑnɑn, ri wun dɑ gyëdh, mɑ́ wu óyɑ̈ng! Wu tyëng-ɑ ywöngi ɑnɑn, ri wun dɑ gyëdh, mɑ́ wu óngedhi ki medi pyëw! 22 “Ri wun dɑ gyëdh keny-ɑ ómɑɑn wun yi ji, kɑ wu bɑny yi gen, kɑ wu gwɑddi yi gen, kɑ ge okööbø i wu bɑ tyëngrijjø kipe kɑ̀ cyɑ̈dhi wun kì bɑng Nyɑɑr Dhɑnhø. 23 Mïni pëthi wun dicyɑ̈ngɑni, mɑ́ köögi mi wun dwøng kì mɑl, mɑ́ gïg ni møgɑni ɑ ɑ́bëëd ge nyi gögg-ɑ jøtöng yi kweyyi gen. 24 “De wun ɑ tyëngkɑ̈rì, ri wun dɑ cyën, mɑ́ jɑmm-ɑ ɑ́tyer yi pëthi wun ɑ́yod yi wun! 25 Wu tyëng-ɑ yɑ̈ngø ɑnɑn ri wun dɑ cyën, mɑ́ wu ómɑg yi kɑ̈j! Wu tyëng-ɑ ngedhi ɑnɑn, ri wun dɑ cyën, mɑ́ wu óywöngi kɑ wu okïïmø. 26 “Ri wun dɑ cyën keløg wu ceg kɑ lenhø yi teedø bëne, mɑ́ kweyyi gen ɑ́bëëd ge nyi lenh-ɑ jøtöng møg-ɑ pɑ nyi töng dyër. 27 “De yɑ köbb-ɑ wun, wu tyëng-ɑ lïngø èn kinni, mɑɑru tyëngmɑ̈ɑ̈nø. Nyi göggu tyëng-ɑ mɑɑn wun ki gïndøj. 28 Nyi kwɑjji wun gyëdh kipe tyëng-ɑ nyi lɑ̈mmi wun cyën, geki tyëng-ɑ guud nyingi wun. 29 Ke di ngɑn gøj yïn kì thɑ̈ngí, lugí thɑ̈ng-ɑ kyeelø thyew, o gø gøje. Keløg e dɑ ngɑn kwɑny lɑwí ko mɑ̈ɑ̈n ɑ́ywödhí thyew. 30 Nyi thödhí ngɑn-ɑ kwɑ̈jji kì yïí. Kɑ ngɑn-ɑ kwɑny gïí ko piir. 31 Bëëd ki ji ki bëën-ɑ di dwɑddi yi yïn kì yï gen. 32 “Keløg yï mɑɑr-ɑ tyëng-ɑ mɑɑr yïn keti gen, dɑ gyëdh kì ri mɑ̈ɑ̈dø menɑni? Cɑgg ɑ́ tyëngorøg, ɑ́ ngø ge nyii göögø kinøw! 33 Keløg ɑ́ tyëng-ɑ nyi göggi yïn ki gïndøj, ɑ nyi göggi yi yïn ki gïndøj, dɑ gyëdh kì ri gwøng ni menɑni? Cɑgg ɑ́ tyëngorøg, ɑ́ ngø ge nyii göögø kinøw! 34 Keløg wu nyi wïdh-ɑ tyëng-ɑ rømmi yi wun kinni wu ócuggø cudø yi gen, dɑ gyëdh kì ri menɑni? Cɑgg ɑ́ tyëngorøg, ɑ́ ngø ge nyi wïdh-ɑ ji-ɑ ni gen kipe kinni o gïn-ɑ widh ócol! 35 De mɑɑru tyëngmɑ̈ɑ̈nø. Nyi göggu gen ki gïndøj, kɑ ge nyi wïdhi wun wu pɑ rumø kinni wu ócuddi, o wu óyïddi wun ki köögi me dwøng, kɑ wu ogöögø ki nyigi Jwøng-ɑ Pëddi Döng, mɑ́ en kiree, pyëwe nyii lɑ̈ɑ̈mø ki ji, cɑgg gɑ ji mø kwïj pwøj, o pëthi gen pɑ̈ng yi orøg. 36 Nyi lɑ̈ɑ̈m pëthi wun, ni kenyi lɑ̈ɑ̈m pyëw Wïyi wun ceth. 37 “Wu ko nyi cɑ̈ɑ̈y ki tyëng-ɑ kyeelø kipe wu ócɑy. Tyëng-ɑ kyeelø ko nyi gøøny wun kinni i ge bɑ̈jjø, o wu ócög wun wu pɑ gøøny thyew. Nyi wiy wun tyëng-ɑ cɑɑg wun piny, o wu ówiy keny-ɑ ócɑ̈gi wun piny. 38 Nyi nëngu ji møøgø, o wu ónëngi yi Jwøk. Wu ónëngi ki mø ngenyø; gïn-ɑ yije órummi óyeg kɑ rɑɑr-ɑ piny, kɑ køny yethi cinggi wun. Mɑ́ gïn-ɑ́ yije ɑ́muuj yi wun, en ɑ yije óthödhi wun yi Jwøk. Wu óthödhi yi Jwøk, kɑ yuu-ɑ nyi muuj yi wun.” 39 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Dɑ cwør me cuggi pyejji cwør-ɑ kyeelø? Pɑ cuggi! Ge pɑ̈dh-ɑ yij wøl ryeet. 40 Nyiigwed pɑ lɑ̈w kibøli jɑlpwönye, de nyiigwed men-ɑ ópwönyø kidøøj, ceg-ɑ gwøg e pɑ̈r ki jɑlpwönye. 41 “Yïde ɑ nenní nyɑ wëëlø kì wɑɑng wɑɑd wun, o yï cöög duli yɑdh men-ɑ wɑngí pɑ nenni yi yïn? 42 Wɑɑd wun óköbbi yi yïn kidï kinni, ‘Mɑ̈dh, wiy yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ nyɑ wëëlø men wɑ̈g kì wɑngí,’ e duli yɑdh men-ɑ wɑngí pɑ nenni yi yïn? Yïn, wëny! Kɑ̈ɑ̈l duli yɑdh men-ɑ wɑngí wɑ̈g møti, codhe o yï nëën kidøøj, o wëël-ɑ wɑɑng ngɑn-ɑ kyeelø kɑ̈ɑ̈l yi yïn wɑ̈g cyee. 43 “Yɑdh men-ɑ døj pɑ nyi nywøl ki nywøl mø rijjø, nɑ kɑ̀ pɑ nyi nywøl yɑnh rɑj ki nywøl mø døøj. 44 Yɑdh nyi ngij-ɑ ri nywøle. Ji pɑ nyi punø ki nywøli ólɑm kì ri ɑ́lɑl, nɑ kɑ̀ pɑ nyi pøn nywøli oløg kì kö but. 45 Tyëngdøj nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ gïgdøj wɑ̈g kì ri døøjø men-ɑ mïdhi yi gen kì yethi pëthi gen. De tyëngrijjø nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ gïgrijjø wɑ̈g kì ri rɑ̈jø men-ɑ mïdhi yi gen kì yethi pëthi gen. Ji nyi kømm-ɑ gïg-ɑ pëthi gen. 46 “Wude ɑ nyi cwøllu yɑn kinni ‘Wuö, Wuö’ o gïn-ɑ kwøb yi yɑn pɑ gwøg yi wun? 47 Wu ónyudhɑ ki ngɑn-ɑ pɑ̈r ki ngɑn bï be lïngi kwøbbɑ, kɑ ogöögø kì ri kwøbbɑni. 48 Ngɑnɑni nɑ jɑl mɑ ɑ́gëëd ki ød. Kɑ tyelli ød konye, kɑ ge niyeeng-ɑ piny keny-ɑ bɑ kït. Keny-ɑ ɑ́bëën bɑɑyø, kɑ thew ree pɑ̈nye ki wøji ønɑni, de ød nuti wöl onhɑ̈nh, mɑ́ e ókëël-ɑ kömi kït. 49 De ngɑn-ɑ lïngi kwøbbɑ, kɑ ocögø e pɑ göögø kì ri kwøbbɑni, nɑ jɑl mɑ ɑ́gëëd ki ød, e tyelli gøn nuti niyengø. Keny-ɑ ɑ́bëën bɑɑyø, ønɑni ɑ́jwɑn pɑ̈ɑ̈dhø, kɑ órënyø ki mendwøng!”

Luk 7

1 Keny-ɑ ɑ́rum møgɑni bënn ki köbbi ji yi Yëso, ɑkedhe Kɑpernɑum. 2 Ádɑ dhɑbïdh me yïe di bɑ̈ng me pere teg yi wɑ̈n. Bɑ̈ngɑni ɑ́bëëd dële orɑ̈mø ki menrɑj, kɑ ócyɑ̈ngø thøø. 3 Dhɑbïnhɑni keny-ɑ ɑ́lïnge møg-ɑ kømmi yi teedø kì ri Yëso, ɑöde ki kwï jøgdøngi Yeud mø kedhi be kwɑjji Yëso, kinni bëe be yieli bɑ̈nge. 4 Akedhi jøgɑni yï Yëso, kɑ kwɑjji yi gen kinni, “Dhɑbïnhɑni døøj ki kønyø yi yïn. 5 Tyëng pödhee mɑɑr yi en, o wɑ ɑ́gëdde ki sinɑgøg.” 6 Codhe, kɑ Yëso ókedhø ki gen. E rum cyɑ̈ngø ki gøl dhɑbïdh, ɑödi dhɑbïnhɑni yïe ki ji møg köbbii kinni, “Rií ko pïd ki bëën gølɑ Wuö, kipe yɑ pɑth ki dhɑnhø me gøle cuggi bëënø yi yïn. 7 Bene gïn-ɑ́ pere ɑ́cögɑ yɑ pɑ bï yïí ki dëlɑ. De ceg kwøb yøw, o bɑ̈ngɑ bødhe. 8 Yɑn thyew, yɑ bɑ dhɑnhø me ceg ki jɑɑgø. O yïɑ dɑ ɑlɑthkerr møg jɑɑg yi yɑn. Alɑthker nyi köbbɑ’ köbbø kinni, ‘Bïí!’ Kɑ nyii bëënø. O bɑ̈ngɑ nyi köbbɑ’ köbbø kinni, ‘Gwøg gïn!’ Kɑ gïnɑni nyi gwøge.” 9 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Yëso, kɑ ceg-ɑ ngɑ̈ngø. Aluge ree teen-ɑ cyɑ̈dhi kì bɑnge, ɑkööbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun, bene yïëyø men-ɑ pëddi döng èn. Yɑ nuti wöl yïddø ki dhɑnhø me yïe di yïëyø me ni men, cɑgg ɑ́ kì Isrɑil!” 10 Adøøg jøg-ɑ ɑ́ör gøl dhɑbïdh, kɑ bɑ̈ngɑni yuud gen dële yönø. 11 Dhuki, ɑkedhi Yëso kɑɑl me cwøl ɑ́ Nɑin, kɑ jøbɑnge geki teedø mø ngenyø løg-ɑ bɑnge. 12 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe dhø döri kɑɑlɑni, ɑrøøme ki dhɑnhø me kɑ̈lli e thøø, nyelɑni bɑ wɑ̈dkyel, meye ɑ́wiye piny ɑ́ thwöm, ngɑnɑni lug-ɑ́ɑ̀ bɑng wɑ̈de kɑ̀ tëërrii be konyø, o ji mø gïïr ólugø kì bɑnge. 13 Keny-ɑ ɑ́liidh ngɑnɑni yi Wë, kɑ yije óywöngø kipere ki mendwøng, ɑköbbe gøn kinni, “Yï ko ywöngi.” 14 Akedhe kɑ gïn-ɑ yije kɑ̈lli dhɑnhø nywɑle, kɑ tyëng-ɑ kɑ̈llii ócungø. Kɑ Yëso okööbø kinni, “Jɑlthinh, yɑ köbb-ɑ yïn, dhwödhí mɑl!” 15 Kɑ nyel-ɑ thøø dhwödh-ɑ mɑl, kɑ ócɑ̈gø kwøb. Codhe, kɑ döggi meye yi Yëso. 16 Ji bënn ɑ́ngɑ̈ng, kɑ ge ócɑ̈gø lejji Jwøk kinni, “Yïee ɑ́bëën yi jɑltöng me dwøng! Jwøk ɑ́bï be yieli jie.” 17 Kɑ kwøbbi gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso tɑɑy-ɑ yethi myërri Yeudiyɑ̀ bënn, kí myërr-ɑ cyɑ̈gi. 18 Jøn ɑ́köbbi yi jøbɑnge ki møgɑni bënn. Acwödde ki ɑ́ryew kì kelli jøbɑnge. 19 Kɑ gï öre yï Wë be pëjjø kinni, “Bene yïn ngɑn-ɑ ɑ́wɑngi i obëënø, wɑlɑ̀ yïd wøn ki ngɑn megø?” 20 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi jøgɑni yï Yëso, ɑkööb gen kinni, “Jøn Jɑljwɑ̈g, wø ɑ́öre yïí be pyëji yïn kinni, ‘Bene yïn ngɑn-ɑ ɑ́wɑngi i obëënø, wɑlɑ̀ yïd wøn ki ngɑn megø?’ ” 21 Kì bøli kenyɑni Yëso ɑ́bëëd e ceg-ɑ yïëdø ki ji møg-ɑ dëlli gen rɑ̈mø bënn. Kɑ wëyrijjø cyedde, kɑ cörr nyingi gïn yiebe. 22 Codhe, kɑ jøbɑng Jøn kwøbbi gen løøg yi Yëso, kinni, “Kedh wun, köbbu Jøn gïg-ɑ ɑ́lidh yi wun kí møg-ɑ ɑ́lïngi yi wun kì keny. Cwør ócuggø nënnø, ngwøl ócuggø cyɑ̈dhø, tyëng-ɑ ri gen di lɑ̈y nyii gwøgø kɑ ge ódhïwø. Ming ócuggø lïngø, tyëngthøø nyi dwöög-ɑ be nënnì. O tyëng-ɑ ɑbuur opwönyø ki Wöndøj. 23 Tyëng-ɑ koo bɑny yɑn, ri gen dɑ gyëdh!” 24 Keny-ɑ ɑ́kedh jøbɑng Jøn, ɑcɑ̈gi Yëso ki kwøb kì ri Jøn, kinni, “Wu ɑ́kedh-ɑ be lidhi ngø kì yij pɑ̈l? Obej me nïngi yi yømø? 25 Wu ɑ́kedh-ɑ be lidhi ngø? Jɑl me rugø ki ógudh mø myëër? Pɑth, ji-ɑ nyi rugø ki ógudh-ɑ myëër, bɑ tyëngkɑ̈rì, o ge nyi ying-ɑ kɑ̈lli rɑ̈nhì. 26 De wu ɑ́kedh-ɑ be lidhi ngø? Jɑltöng? Awøø, o yɑ köbb-ɑ wun, Jøn dwøng kibøli jɑltöng. 27 Møg-ɑ ɑ́gwed kì ree ek: ‘Jɑlwöönɑ óörɑ mɑl bølí, en ɑ ógwir yöö kiperí.’ 28 Yɑ köbb-ɑ wun, Jøn dwøng kibøli ji-ɑ ɑ́nywøl yi mɑ̈nn bënn, de cɑgg ɑ́ kinøw, ngɑn pere pɑ ti teg, dwøng kibøle kì Pödhi Jwøk.” 29 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi ji, geki jøgwɑ̈j thyew, kɑ ge oyïëyø kinni pwönyi kwøbbi Jwøk døøj, mɑ́ ge ɑ́rum ki jwɑ̈ɑ̈gø yi Jøn. 30 De Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg, møg-ɑ ɑ́ceg ki gwirø yi Jwøk kiper gen ɑ́bɑny yi gen; ge ɑ́bɑ̈nyi jwɑ̈ɑ̈gø yi Jøn. 31 Codhe, kɑ Yëso okööbø kinni, “Rïj men ópɑ̈ɑ̈rɑ kɑ ngø? O ge nɑ ngø? 32 Ge nɑ othønhø mø bëëdø kì yij kyeel ngyew, ge cwøll-ɑ ri gen kinni, ‘Wu ɑ́göjji wøn ki bul, de wu ɑ́cög wu nuti cöngø. Wø ɑ́wör wø óywöngø, de wu ɑ́cög wu nuti ywøg.’ 33 Jøn Jɑljwɑ̈g ɑ́bï e pɑ nyi cyɑ̈mø ki gïncɑm, o pɑ nyi mɑ̈dhø ki møgi oløg, kɑ wu okööbø i ree dɑ wɑ̈l. 34 Nyɑɑr Dhɑnhø ɑ́bï e ocyɑ̈mø ki gïncɑm, o omɑ̈dhø ki møgi oløg, kɑ wu okööbø kinni, ‘Lidhu en! Bɑ cyɑ̈ɑ̈mø, o bɑ mɑ̈dhi møgø, o bɑ mɑ̈dh ki jøgwɑ̈j geki tyëngorøg!’ 35 De peli wïj Jwøk, ɑ́nyodh kinni bɑ dyër, yi tyëng-ɑ ɑ́yïëyii.” 36 Kɑ Yëso ryej yi jɑl mɑ Jɑlpɑresì, ɑkedhe gøl jɑlɑni kɑ pëgg-ɑ tɑw. 37 Ádɑ ngɑn nyi niin ki köögi kì kɑɑlɑni, keny-ɑ ɑ́lïng ngɑnɑni kinni i Yëso bɑ ɑryej kì gøl jɑl-ɑ bɑ Jɑlpɑresì, ɑbëëne e ókɑ̈ddø ki ɑ́thïwi e pɑ̈ng yi møw me yøme med. 38 Kɑ pëgg-ɑ piny buti Yëso kì dhøggi tyelle, e óywöngø. Kɑ tyelli Yëso nebe ki pïi nyinge, kɑ gï nyi dime ki yëyyi wïje, gï numme’ nummø, kɑ gï nyi gïnye ki møw-ɑ yøme med. 39 Keny-ɑ ɑ́lïdhi Jɑlpɑresì men-ɑ ɑ́ryej Yëso kì gøle, ɑrume ki pyëwe kinni, “Keløg jɑɑl di bëëd ɑ́ jɑltöng kidyër, di yod yi en kinni, ngɑndhɑjø men-ɑ nywɑllii bɑ ngetorøg!” 40 Aköbbi Jɑlpɑresì menɑni yi Yëso kinni, “Sɑymøn, yïɑ dɑ gïjø me dwɑddɑ köbbi yïn.” Alögge kinni, “Kööb jɑlpwönyø.” 41 Akööb Yëso kinni, “Ádɑ ji ɑ́ryew mø kömi gen di kwör mi jɑl megø. Ákyel köme dɑ ngyëny miy ɑ́bïj, o ngɑn-ɑ kyeelø köme dɑ pyɑ̈r ɑ́bïj. 42 Yï gen bong ngyëny møg cud yi gen ki körri gen. De jɑlngyëny, jøgɑni ryeet ɑ́köbbe kinni i ge ko cud. Á men kì kelli gen ɑ ómɑɑr jɑlngyëny ki mendwøng?” 43 Alöggi Sɑymøn kinni, “Yɑ orumø kinni, bɑ jɑl-ɑ́ köme ɑ́di ngyënyy-ɑ ngenyø.” 44 Codhe, kɑ Yëso wïje luge ngɑnɑni, kɑ Sɑymøn köbbe kinni, “Ngɑɑn, onennø yi yïn? Keny-ɑ ɑ́bëënɑ gølí, bong pïg lwøøgɑ tyellɑ mɑ ɑ́mëggí yɑn, de ngɑnɑni tyellɑ ɑ́lwøge ki pïi nyinge, kɑ gï nyi dime ki yëyyi wïje. 45 Yɑ nuti nuumø yi yïn ki nuumi mër, de ngɑnɑni kër-ɑ ɑ́bëënɑ kɑl, nuti wïyø ki nummi tyellɑ. 46 Wïjɑ nuti gïnyø yi yïn ki møw, de ngɑnɑni, møw me yøme med ɑ́kønye kömi tyellɑ. 47 Yɑ köbb-ɑ yïn kinni, orøge cɑgg e dwøng, ɑ́rum ki lɑ̈ɑ̈nyø, bene ɑ bɑnge mɑ̈ɑ̈de ki mendwøng, de ngɑn-ɑ ɑ́yiel ki orøg me nøg, mɑ̈ɑ̈d-ɑ mɑ̈ɑ̈dø me nøg.” 48 Codhe, ɑköbbi ngɑnɑni yi Yëso kinni, “Orøgí ɑ́rum ki lɑ̈ɑ̈nyø.” 49 Kɑ ji-ɑ tɑw ócɑ̈gø pyënyi ri gen kinni, “Jɑɑl bɑ men cøn, ɑ lɑ̈ɑ̈nye orøg?” 50 Kɑ ngɑnɑni köbbi yi Yëso kinni, “Yï ɑ́yiel yi yïëyí; kedh ki mër.”

Luk 8

1 Codhe, ɑkedh Yëso e owïïnø kì kelli kɑ̈dd-ɑ døngø kí kɑ̈dd-ɑ thønhø bënn, e pwöny-ɑ Wöndøj mi Pödhi Jwøk. Tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew ɑ́cyɑ̈dhi kɑ en. 2 Thyew, ɑ́dɑ kwï tyëng-ɑ mɑ̈nn mɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki Yëso, tyëngɑni ɑ́ceg kɑ yielø yi Yëso ki rɑ̈ɑ̈m dëllì geki wëyrijjø, ɑ løg Meerì ɑ nyi cwøl ɑ́ Mɑgdɑliyɑ̀, ɑ ree ɑ́ryëëm wëy ɑ́bïryew wɑ̈g. 3 Kí Anɑ̀ cï Kudhɑ̀, jɑl-ɑ ɑ́bëëd ɑ́ jɑgø kì tøg buri Ërödøs; kí Susɑnɑ̀, kí tyëng-ɑ mɑ̈nn møøgø mø gïïr. Tyëngɑni ɑ́bëëd Yëso geki jøbɑnge nyii kønyø yi gen ki ngyëny møg-ɑ bɑ mø cwɑggi gen. 4 Keny-ɑ ɑ́cugi teedø mø gïïr, kɑ ji møøgø bï-ɑ yï Yëso ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ myërr mø gïïr, ɑwɑ̈jji gen gɑ́j møg yi Yëso. 5 “Dɑ jɑl megø mɑ ɑ́kedhi pwödhe be wïïwø ki köödh. Kɑ̈ng-ɑ ɑ́wïïwe, kwï köödh ɑ́dëëm yij yöö. Kɑ köödhɑni nyøn yi ji, kɑ ge cɑm yi winy. 6 Kwï köödh ɑ́dëëm keny me bɑ kït, keny-ɑ ɑ́cɑ̈gi gen ki twïyø, kɑ ge othøø, mɑ́ lɑ̈bi kenyɑni ɑ́jwɑn thwøwø. 7 Kwï köödh ɑ́dëëm kelli koodh, de koodhɑni ɑ́kedh ge jwɑn-ɑ døngø, kɑ gïg-ɑ ɑ́twïy twij yi gen. 8 Kɑ kwï köödh dëëm-ɑ yij lɑ̈bø me døøj, kɑ ge ocyegø kidøøj, kɑ ɑ́kyel onywølø ki nying miyø.” Kɑ møgɑni ngøl yi Yëso kinni, “Lïng wun keløg yï wun dɑ yïthh!” 9 Apyëëj Yëso yi jøbɑnge ki gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́jɑni. 10 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Bene wun ɑ ɑ́yieny, o wu nyudhi gïg-ɑ bɑ ɑkɑnn kì yij Pödhi Jwøk. De ji-ɑ kyeelø nyi wɑ̈jji kɑ gɑ́j kipe kinni, o ge bëëd gen nyingi gen bɑ ɑyieb, de ge pɑ nëënø. O ge lïng gen de gïg-ɑ lïngi yi gen pɑ gɑm yi wɑ̈thi gen. 11 “Bene gïn-ɑ wɑngi yi gɑ́jɑni èn: köödh bɑ wööni Jwøk. 12 Köödh-ɑ ɑ́dëëm tøg yöö, pɑ̈r ki ji-ɑ nyi lïngi kwøbbi Jwøk, de Cethɑn nyii bëënø kɑ kwøbbɑni nyi kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g kì pëthi gen. Codhe, o ge dhɑ̈li gen ki yïëyø, o ge cög ge pɑ yiel. 13 Köödh-ɑ ɑ́dëëm keny-ɑ bɑ kït, pɑ̈r ki ji-ɑ nyi lïngi kwøbbi Jwøk, kɑ yïëy yi gen ki medi pëthi gen, de kwøbbɑni pɑ nyi wëggi gen niyeeng pëthi gen. Ge nyi yïëy kɑ nyɑ keny me thiinh, kɑ ge nyi døøg-ɑ cyɑ̈n kenyi bëën ɑkørr. 14 Köödh-ɑ ɑ́dëëm kelli koodh pɑ̈r ki ji-ɑ nyi lïngi kwøbbi Jwøk, de ri gen nyi wëggi ge’ tyɑmø yi rummi kömi piny geki ngwej kì bɑng kɑ̈rì, kí bëëdi kömi piny, kɑ ge nyii cögø ge pɑ døngi, kɑ ge nyii cögø ge pɑ kɑ̈ni ki nywøl. 15 O köödh-ɑ ɑ́dëëm yij lɑ̈m-ɑ med, pɑ̈r ki ji-ɑ nyi lïngi kwøbbi Jwøk ki pëëth mø døøj, kɑ gïg-ɑ ɑ́pwönyi gen nyi mïdhi yi gen, kɑ ge odyëjø gïti keny-ɑ ókɑ̈ni gen ki nywøl. 16 “Bong dhɑnhø me cwiny lɑ̈mbɑ̈ kɑ gø kume ki ɑ́tɑy, wɑlɑ̀ kɑ gø kɑɑne thɑ nɑngɑreb. De dhɑnhø kenyi cwinye lɑ̈mbɑ̈, gø nyi cïbe’ wïj tɑrɑbedhɑ̀, o ji-ɑ óbï ød nëën gen ki cɑr. 17 “Jɑmm-ɑ bɑ ɑ́kɑnn bënn ónënni, kɑ gïg-ɑ kɑnni bënn yod. 18 “Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, nyi lïng wun kidøøj, mɑ́ tyëng-ɑ nyi lïngø kɑ tyelli kwøb yod yi gen, dïdi gen ómed. De tyëng-ɑ pɑ nyi lïngø, o tyelli kwøb pɑ yod yi gen, cɑgg ɑ́ møg nøg, møg-ɑ rømmi yi gen ce gï yood gen, bɑ møg-ɑ ókɑ̈ɑ̈l wɑ̈g kì yï gen.” 19 Kɑ meyi Yëso geki nyiimen bï-ɑ yïe be këëmii, de piny ɑ́bëëd e twij yi ngenyi ji, kɑ ge ódhɑ̈lø wɑ̈dhi yïe. 20 Kɑ nget ɑ́kyel Yëso köbbe kinni, “Meyí geki nyiimyëw cung-ɑ́ɑ̀ wɑ̈g ge dwɑdd-ɑ yïddø ki yïn.” 21 21 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Meyɑ ki nyiimïɑ, bɑ ji-ɑ nyi lïngi kwøbbi Jwøk, kɑ gï mïdhi gen.” 22 Cyɑ̈ng ɑ́kyel, Yëso geki jøbɑnge ɑ́kɑdhi yij morkɑb, kɑ gï köbbe kinni, “Kedhi wɑ løøg nɑm.” Kɑ ge ócɑ̈gø këwwi løøngɑni. 23 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́nudd ge ókyëwø, kɑ Yëso ónenø. Kɑ yømø me teeg ocödø ge ying-ɑ dïnɑm. Kɑ morkɑb opɑ̈ngø yi pïgi ɑpɑgø; ge bɑ møg mud. 24 Kɑ jøgɑni jwɑn-ɑ be cyëëwi Yëso ge okööbø kinni, “Wuö! Wuö! Wɑ othøø!” Adhwödhi Yëso mɑl, kɑ ɑtunø geki ɑpɑgø köbbe cungi gen. Kɑ piny ceg-ɑ ì dïw kì bøli kenyɑni ceth. 25 Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Yïëyi wun ying-ɑ keny?” Abwøg jøgɑni kɑ ge ongɑ̈ngø, de ge pyëny-ɑ ri gen kinni, “Jɑɑl bɑ men cyee, ɑ köbbi yømø geki ɑpɑgø, kɑ kwøbbe lïngi yi gen?” 26 Kɑ Yëso geki jøbɑnge, odhwödhø ki morkɑb kì Gɑlelì ge bɑ̈ɑ̈n-ɑ nɑm, ge kedh-ɑ myërri Gerɑsɑ̀. 27 Keny-ɑ ɑ́kɑdhi Yëso piny, ɑbëën jɑl me ree di wëyrijjø yïe. Jɑlɑni yïe dɑ keny me bɑ̈ɑ̈r e pɑ rugø ki ógudh, o pɑ bëëdø kì pɑc, de bëëd ɑ wɑ̈thi rörri ji kì pɑ̈l. 28 Keny-ɑ ɑ́lidhe Yëso, ɑryeere kɑ ree leenge piny kì bøli Yëso. Akööbe ki cwɑg mø døngø kinni, “Yï yɑb-ɑ ngø kì yï wøn, Yëso, Wɑ̈d Jwøng-ɑ Pëddi Döng? Yɑ kwɑjj-ɑ yïn, yɑ ko göjjí orɑng!” 29 Møgɑni ɑ́kwøbe kɑ per kɑ ɑ́köbbi wëyrɑj yi Yëso kinni bëe wɑ̈g kì ri jɑlɑni. Nyii mɑgø yi wëyɑni tyel mø gïïr. Cɑgg tyelle di yëll geki cingge, yëllɑni nyi tørre’ tørrø, kɑ nyi kïdhi pɑ̈l yi wëyɑni o bëëde kete kì kunɑni. 30 Apyëjii yi Yëso kinni, “Nyingí bɑ men?” 31 Akwɑjji Yëso yi wëyɑni kinni, ge ko ör yij ölø. 32 Ádɑ dɑɑg kundhøngø me cyɑ̈mø kì wïj kwøømø, kɑ Yëso kwɑjji yi wëyɑni kinni wiye gïn, o ge kedhi gen ri kundhøngø. Kɑ gï wiye kedh gen. 33 Keny-ɑ ɑ́bëën wëyɑni wɑ̈g kì ri jɑlɑni, ɑkedhi gen ri kundhøngø, kɑ dɑɑg kundhøngø reng-ɑ piny kì wïj kwøømø, kɑ ceg-ɑ ì cur kì nɑm, kɑ omudø bëne. 34 Kwɑ̈yyi kundhøngø keny-ɑ ɑ́lidh gen gïn-ɑ ɑ́cwöb, ɑrengi gen. Kɑ tyëng kɑɑlɑni geki tyëng myërr-ɑ cyɑ̈gi köbbi gen gïn-ɑ ɑ́cwöb. 35 Kɑ ji kedh-ɑ be lidhi gïn-ɑ ɑ́cwöb. Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi gen yï Yëso, kɑ jɑl-ɑ́ ree ɑ́di wëyrijjø yuud gen e obëëdø kì buti Yëso, ree dɑ ógudh, o göögø ki dhɑnhø me døøj. Kɑ jiɑni obwøgø. 36 Ji-ɑ ɑ́lïdhi, tyëng-ɑ kyeelø ɑ́lony ki köbbø yi gen, ki kër-ɑ ɑ́gwøøg jɑlɑni yi Yëso. 37 Kɑ Yëso kwɑjji yi tyëng myërri Gerɑsɑ̀ bënn kinni dhwödhe kì pödhi gen, mɑ́ ge ɑ́bwøg bënn. Codhe, ɑkɑdhi Yëso yij morkɑb kɑ døøg-ɑ Gɑlelì. 38 Jɑl-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso ɑ́kwɑ̈jji kinni, “Wiy yɑ kedhɑ ki wun.” 39 “Døøg pɑc, kɑ ji köbbí gïn-ɑ ɑ́göggi yïn yi Jwøk!” Codhe, kɑ jɑlɑni ókedhø e owïïnø kì yethi myërr e köbb-ɑ ji gïn-ɑ ɑ́göggii yi Yëso. 40 Keny-ɑ ɑ́døøg Yëso Gɑlelì, ɑywøørii yi dhɑnhø bëne, mɑ́ ji ɑ́bëëd ge yïd-ɑ en. 41 Kɑ jɑl me cwøl ɑ́ Yɑyrøs, o bɑ jɑngi sinɑgøg, bï-ɑ yï Yëso, kɑ ree bøødhe piny kì bøle, e kwɑjj-ɑ gøn kinni kedhe gøle. 42 Nyɑɑr Yɑyrøs, bɑ ɑ́kyel kete, runne bɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, o cyɑ̈ngø thøø. 43 Ádɑ ngɑndhɑjø kì kelli teenɑni me ree cyɑ̈dhi yi wɑɑnø ki runn pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, ngyënyye ɑ́tyëg yi ɑkïmm de ɑ́dhɑ̈li yielø ki gïn ni menɑni. 44 Ngɑnɑni ɑ́jwɑni bɑng Yëso, kɑ tuung ógødhe nywɑle, kɑ wɑɑnø ócungø kì bøli kenyɑni ceth. 45 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Á men ɑ ɑ́nywɑl yɑn?” Kɑ ji okyëdø bënn, ɑkööb Pïtør kinni, “Wuö, yï pëjj-ɑ́ɑ̀ dï ɑnɑn, yï ótwij kej ɑ́kyel yi ji ni men, kì wɑ̈thi tùng bënn, o yï ceg kɑ dhɑ̈nggø yi gen?” 46 De Yëso ɑ́kööb këti kinni, “Dɑ dhɑnhø mɑ ɑ́nywɑl yɑn ceth, kipe ɑ́yod yi yɑn kinni dɑ tegø mɑ ɑ́bï wɑ̈g kì riɑ.” 47 Keny-ɑ ɑ́yodii yi ngɑnɑni kinni ɑ́rum ki yodø, ɑbëëne yï Yëso dële okïrrø, kɑ ree bøødhe bøli Yëso, kɑ okööbø kì bøli teedø ki gïn-ɑ́ pere ɑ́nywɑle Yëso, kí kër-ɑ ɑ́dönye kì bøli kenyɑni ceth. 48 Aköbbii yi Yëso kinni, “Nyɑrɑ, yï ɑ́yiel yi yïëyí; kedh ki mër.” 49 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́nudd Yëso okööbø, ɑbëën ngɑn me kɑ̈ɑ̈l gøl Yɑyrøs, jɑngi sinɑgøg, kɑ Yɑyrøs köbbe kinni, “Nyɑrí ɑ́rum ki thøø. Jɑlpwönyø ko jud këti.” 50 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Yëso ɑköbbe Yɑyrøs kinni, “Yï ko bwøg. Yïëëy yøw, o nyɑrí bødhe.” 51 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi Yëso kɑl, ɑ́wiy-ɑ Pïtør, kí Jøn, kí Yɑgob, kí wïyi nyɑnthinh geki meye, o ge kedhi gen ød kyeel ki en. 52 Ji bënn ɑ́bëëd ge óywöngø, pëthi gen orɑ̈mø kipe thøwi nyɑnthinh, de Yëso ɑ́kööb kinni, “Wu ko ywöngi; nyɑnthinh nuti thøø, ceg-ɑ nenø yøw!” 53 Kɑ Yëso gɑg yi teedø, mɑ́ ge ngɑ̈ny wøw kinni nyɑnthinh rum thøø. 54 De Yëso cingi nyɑnɑni ɑ́mɑge, ɑcwøle gøn kinni, “Nyɑrɑ, dhwödhí mɑl!” 55 Kɑ wëye dwöög-ɑ ree, kɑ dhwödh-ɑ mɑl kì bøli kenyɑni ceth. Codhe, ɑkööb Yëso kinni thödhi nyɑnthinh ki gïncɑm. 56 Kɑ wïyi nyɑnɑni ongɑ̈ngø geki meye bënn, de ge ɑ́ceg yi Yëso kinni ko di dhɑnhø me köbbi yi gen ki gïn-ɑ ɑ́cwöb.

Luk 9

1 Kɑ tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, cwøøl kej ɑ́kyel yi Yëso, kɑ gï thödhe ki tegø kì kömi wëyrijjø bënn, kí tegø me yïëëd gen ki rɑ̈ɑ̈m dëllì bënn. 2 Jøg-ɑ ɑ́ör, gï ɑ́öre’ be köbbi ji kwøbbi Pödhi Jwøk, o ji yiel yi gen ki rɑ̈ɑ̈m dëlli gen. 3 Gï ɑ́köbbe kinni, “Ko di gïn kɑ̈lli yi wun, wu ko kɑ̈ddi ki lodh, wu ko kɑ̈ddi ki beg, wu ko kɑ̈ddi ki gïncɑm wɑlɑ̀ ngyëny, kɑ dhɑnhø ko kɑ̈ddi ki ógudh ɑ́ryew. 4 Bëëd wun kì gøl-ɑ ótöngi yi wun ceth, gïti keny-ɑ ódhwödh wun kì kenyɑni. 5 Keløg e dɑ kɑɑl men-ɑ óbɑny wun, kedhu wɑ̈g kì kɑɑlɑni kɑ tør teng wun kì tyelli wun, e bɑ ngɑ̈ji gen.” 6 Codhe, kɑ tyëngwöödø ókedhø ge owïïnø kì yethi myërr bënn, ge pwöny-ɑ Wöndøj. O ge oyïëdø ki ji kì myërrɑni bënn. 7 Kɑ modïr, Ërödøs olïngø ki møg-ɑ kømmi yi teedø kì ri Yëso, kí gïg-ɑ ɑ́cwöb bënn, kɑ wïje omuumø, mɑ́ kwï ji okööbø kinni, “Jøn Jɑljwɑ̈g ɑ́dhwödh kì yij thøø.” 8 Møøgø okööbø kinni, “Eliyɑ̀ ɑ́dwöög mɑl.” Thyew, kwï møøgø okööbø kinni, “Ákyel kì kelli jøtöng mø kɑ̈ge dööng ɑ́dwöög mɑl.” 9 Akööb Ërödøs kinni, “Jøn wïje ɑ́kïbɑ wɑ̈g, de jɑɑl bɑ men, ɑ ree lïngɑ kwøbb-ɑ ni møg?” Kɑ Ërödøs oyɑ̈bø ki keny yode Yëso, o gø di lidhe. 10 Keny-ɑ ɑ́dwöög tyëngwöödø, ɑ́köbbi Yëso yi gen ki gïg-ɑ ɑ́gwøg yi gen bënn. Codhe, ɑkïdhi gen pɑc me cwøl ɑ́ Betsɑidɑ̀ yi Yëso, kun cuggi gen ki bëëdø keti gen kì kej ɑ́kyel. 11 De keny-ɑ ɑ́kedhi yi Yëso ɑ́yod yi teedø, kɑ ge løg-ɑ bɑnge kunɑni. Kɑ Yëso oyïëyø yïddø ki gen, kɑ gï köbbe kì ri Pödhi Jwøk, kɑ tyëng-ɑ ɑ́dwɑddi yielø ki rɑ̈ɑ̈m dëllì, yiele. 12 Abëën jøg-ɑ ɑ́ör gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew yï Yëso keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi cɑ̈ng ki buddø, kɑ ge okööbø kinni, “Köbbí teedø kedh gen. Wiy ge kedhi gen yethi bɑ̈gg geki myërr-ɑ cyɑ̈gi o ge yïddi gen ki kɑ̈jj mø buddi yi gen, kí gïg cɑm yi gen, mɑ́ e bong ji mø bëëdø kì keny.” 13 De ge ɑ́köbbi yi Yëso kinni, “Thödhu gen ki gïn cɑm yi gen.” 14 Kwɑnni ji møg-ɑ kenyɑni bɑ gïn ni ɑ́lïp ɑ́bïj. Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Köbbu ji pëggi gen piny gɑ ɑkudd; ɑkud ɑ́kyel yije dɑ ji pyɑ̈r ɑ́bïj.” 15 Codhe, ɑgwøøg møgɑni yi jøgɑni. Kɑ ji pɑ̈ngi gen gɑ pyɑ̈r ɑ́bïj, pyɑ̈r ɑ́bïj. 16 Codhe, kɑ ópùnɑni gɑ ɑ́bïj kí rij ɑ́ryew møgɑni kwɑny yi Yëso, kɑ Jwøk pwøje, e nenn-ɑ mɑl, kipe gïncɑm menɑni. Codhe, ɑpɑ̈nge gïncɑm, kɑ gø mëgge jøbɑnge, o ge thödhi gen ji. 17 Acyɑ̈ɑ̈m ji bënn, kɑ ge oyɑ̈ngø, kɑ men-ɑ ɑ́döng cøng kej ɑ́kyel. Kɑ dhöng pyɑ̈rø wïdɑ́ryew opɑ̈ngø yi thulli ópùn-ɑ ɑ́döng kì bɑng tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m. 18 Tyelø ɑ́kyel Yëso ɑ́bëëd e mɑll-ɑ Jwøk kì wɑ̈ye, de jøbɑnge ɑ́bëëd ge cyɑ̈gi ki en, kɑ gï pyëje kinni, “Teedø okööbø i yɑ bɑ men?” 19 Alöggi gen kinni, “Kwï ji okööbø i yï bɑ Jøn Jɑljwɑ̈g. Møøgø okööbø i yï bɑ Eliyɑ̀. O dɑ møøgø mø kööbø i yï bɑ ɑ́kyel kì kelli jøtöng mø kɑ̈ge dööng, me dwöög mɑl.” 20 Apëjji Yëso kinni, “De wun ø, wu okööbø kinni yɑ bɑ men?” Alöggi Pïtør kinni, “Yï bɑ Mesiy mi Jwøk.” 21 Akyëddi gen ki mendwøng yi Yëso kinni, ko di dhɑnhø me köbbi møgɑni yi gen. Kɑ Yëso okööbø kinni, 22 “Nyɑɑr Dhɑnhø órɑngi yi gïg mø gïïr. Óbɑny yi jøgdøngø geki ókwërr-ɑ døngø, kí jøpwönyi Cigg. Ónɑ̈g, o ódhwödh kì yij thøø bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g.” 23 Aköbbi ge bënn yi Yëso kinni, “Ngɑn dwɑddi cyɑ̈dhø ki yɑn, wiye jɑmm-ɑ tyer yi pyëwe. Kɑ yɑdh ɑrïwe byelle yethi cyɑ̈ng bënn, kɑ luge kì bɑngɑ. 24 Ngɑn dwɑddi yieli wëye gï lɑ̈ɑ̈nye’ lɑ̈ɑ̈nyø, de ngɑn-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny wëye kiperɑ, gï yiele’ yielø. 25 Dɑ gïndøj me yod yi ji, cɑgg piny bëne göögø ki mi gen, o men-ɑ́ gen kì ri gen, ge rum lɑ̈ɑ̈nyø, wɑlɑ̀ ge bɑ ɑtyɑm? Bogøn kinni tek! 26 Keløg yɑ obɑnyø yi ji, o kwøbbɑ bɑny yi gen, ge ólony ki bɑnyø yi Nyɑɑr Dhɑnhø keny-ɑ óbëëne ki mɑ̈re, geki mɑ̈ɑ̈r Jwøk kí wëywödde kwërø. 27 Dyër ɑ köbbɑ wun kinni, kelli ji-ɑ cungi kì keny èn, dɑ møg koo thøw, pïd keny-ɑ ólidh gen Pödhi Jwøk.” 28 Kì ri cyɑ̈ng ɑ́bïdɑ̈g kì bɑng kɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, ɑkwɑnye Pïtør, kí Jøn, kí Yɑgob, kɑ ge kedh-ɑ wïj kït be mɑ̈ddø. 29 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëd Yëso e ómɑ̈ddø, kɑ bøle ree wile, kɑ ógudhe ótɑ̈rø ge ceg-ɑ orɑ̈ng. 30 Codhe, kɑ jøg ɑ́ryew, ɑ løg Mosɑ̀ geki Eliyɑ̀, okööbø ki Yëso. 31 Ge ɑ́cwöb ki dhwɑ̈ɑ̈ng mɑl kì ri gen, kɑ ge okööbø ki kwøbbi kër-ɑ óthøwe kì Yerusɑlem, e tyëg-ɑ møg-ɑ ɑ́gwir yi Jwøk. 32 Pïtør geki jøg-ɑ kyeelø ɑ́bëëd ge ceg-ɑ nwɑyyø, de keny-ɑ ɑ́yieb gen nyingi gen kidøøj, ɑlidh gen mɑ̈ɑ̈r Yëso kí jøg-ɑ cungi ki en gɑ ɑ́ryew. 33 Ri kedhi Mosɑ̀ kí Eliyɑ̀, kɑ ge ódɑ̈ngø ki en, ɑköbbi Yëso yi Pïtør kinni, “Wuö, døøj ke ying wɑ keny. Wiy wø gëëd wøn ki ud ɑ́dɑ̈g, ɑ́kyel mií, ɑ́kyel mi Mosɑ̀, ɑ́kyel mi Eliyɑ̀.” Pïtør gïn-ɑ kømmi yi en kwïje. 34 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́nudd e kwøb-ɑ møgɑni, kɑ pøølø obëënø, kɑ ge rïm yi pøølɑni, kɑ ge obwøgø keny-ɑ ɑ́rïïm gen yi pøølø. 35 Kɑ cwɑg obëënø ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ yij pøølɑni kinni, “Men bene Wɑ̈dɑ men-ɑ ɑ́yieny yi yɑn, lïngu møge!” 36 Keny-ɑ ɑ́rum cwɑggɑni ki kwøb, döngø ɑ́ Yëso kete kì kenyɑni. Jøbɑnge møgɑni ɑ́cög ge okudø, o bong ngɑn mɑ ɑ́köbbi gïn-ɑ ɑ́lidh yi gen kì yethi cyɑ̈nggɑni. 37 Dhuki, ɑyïnhi gen piny kì wïj kït, kɑ teedø mø ngenyø bï-ɑ yï Yëso. 38 Kɑ jɑl megø kì kelli teenɑni óryeerø e köbb-ɑ Yëso kinni, “Jɑlpwönyø, yɑ kwɑjj-ɑ yïn, bï lidh wɑ̈dɑ, bɑ wɑ̈dkyel. 39 Dɑ wëy me rɑj me nyi mɑgii, kɑ nyi ceg-ɑ ì kɑɑg ki ɑkiw. Nyelthinh nyi tɑ̈ɑ̈ye’ piny e pwöd-ɑ ree, dhøge othungø ki óböy. Nyi gögg-ɑ men-ɑ́ gïjø me rɑɑj yi wëyɑni, o pɑ nyi wiy yi en ki keny me bɑ̈ɑ̈r. 40 Jøbɑngí ɑ́kwɑjjɑ, kinni cïïr ge gøn wɑ̈g, de ɑ́dhɑ̈li lwɑ̈ngø yi gen.” 41 Alöggi Yëso kinni, “Wu bɑ ji mø yï wun bong yïëyø, o bëëdi wun rɑɑj. Yɑ ógït-ɑ wɑɑng yɑ obëëdø kì kelli wun, yɑ torø yi kwøbbi wun kinnï? Kɑ̈ɑ̈l wɑ̈dí keny.” 42 Kɑɑm-ɑ ɑ́kedhi nyelthinh yï Yëso, ɑleengii piny yi wëyrɑj kɑ ree pwöde. De Yëso ɑ́cwøw ki menteg, kɑ wëy-ɑ rɑj köbbe bëe wɑ̈g. Kɑ nyelthinh yiele, ɑdögge gøn wïye. 43 Teedø bëne ɑ́ngɑ̈ng kɑ ge obwøgø yi tegi Jwøk. 44 “Wɑ̈thi wun ko wïl ki gïn-ɑ köbbɑ wun ɑnɑn, Nyɑɑr Dhɑnhø ócïb cinggi ji.” 45 De kwøbbɑni nuti gɑmø yi wɑ̈thi jøbɑnge, kí gïn-ɑ wɑngi yi møgɑni; gïn-ɑ wɑngi yi møgɑni ɑ́bëëd ɑ́ ɑkɑn kipe rummi gen, o ge cög gen møgɑni pɑ yod yi gen. De ge ɑ́bwøg ki pëjjii møgɑni. 46 Kɑ jøbɑng Yëso ócɑ̈gø pëmø ki ri gen, ki mɑ́ løge men ɑ ti döng kì kelli gen. 47 Kɑ møg-ɑ rømmi yi gen yod yi Yëso, codhe ɑcwödde ki nyelthinh, kɑ nyelɑni cuunge kì bute. 48 Akööb Yëso kinni, “Ngɑn yïëy nyelthinh men ki nyingɑ, yïëy-ɑ yɑn. O ngɑn-ɑ óyïëy yɑn, yïëy-ɑ Ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn, mɑ́ ngɑn-ɑ thinh kì kelli wun bënn, bene en ngɑn-ɑ dwøng kidyër.” 49 Alöggi Jøn kinni, “Wuö, jɑl megø ɑ́lidh yi wøn e cïïr-ɑ wëyrijjø wɑ̈g kì ri ji ki nyingí. De ɑ́kyëddi yi wøn, mɑ́ e pɑ ying yij ɑkudee.” 50 De Yëso ɑ́kyëëd kinni, “Ko kyëddi wun, mɑ́ ngɑn pɑ rïwwi bøli wun ying-ɑ tuung wun.” 51 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi bøli kej kedhe mɑl, ɑkööbe cem e dwɑdd-ɑ kedhi Yerusɑlem. 52 Kɑ öd-ɑ bøle ki jøg mø kedhi be gwiri gøl-ɑ ópëgge kì pɑc ɑ́kyel kì kelli myërri Sɑmɑriyɑ̀. 53 De tyëng pɑnɑni ɑ́kyëëd i ge ko töngi pɑɑ gen, mɑ́ Yëso kedh-ɑ Yerusɑlem. 54 Kɑ jøbɑng Yëso, ɑ løg Yɑgob geki Jøn, okööbø kinni, “Odwɑddø yi yïn Wuö, kinni cwööl wøn mɑc piny kì mɑl, o rɑ̈be tyëngɑni, ni men-ɑ ɑ́gwøg yi Eliyɑ̀?” 55 De Yëso ree ɑ́luge gïn, kɑ gï cɑ̈wwe. 56 Codhe, kɑ ge kedh-ɑ pɑc megø. 57 Kɑ jɑl megø Yëso köbbe, e ócyɑ̈dhø kì yöö kinni, “Yɑ ólugi kì bɑngí kì yethi kɑ̈jj-ɑ ókedhi yi yïn.” 58 Aköbbii yi Yëso kinni, “Ógwøgg dɑ burrì mø yethi gen nyi buud yi gen. O winy dɑ uddi gen, de Nyɑɑr Dhɑnhø yïe bong keny ywööme wïje.” 59 Kɑ jɑl megø köbbi yi Yëso kinni, “Lugí kì bɑngɑ!” De jɑlɑni ɑ́kööb kinni, “Wuö, wiy yɑ kedhɑ be konyi wïyɑ møti.” 60 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Wiy ji-ɑ thøø kony gen tyëngthøø mø gen. De men-ɑ́ yïn, kedh kɑ yï pwönyí Wöndøj mi Pödhi Jwøk.” 61 Kɑ jɑl megø okööbø kinni, “Yɑ ólugi kì bɑngí Wuö, de wiy yɑ kedhɑ be mɑ̈dhi wɑddi wøn møti.” 62 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Ngɑn cïb cinge ri kwer, kɑ nyi lïïdh-ɑ ngɑ̈je, pɑ kyëëw ki Pödhi Jwøk.”

Luk 10

1 Codhe, kɑ Wë ókɑ̈bbø ki ji pyɑ̈r ɑ́bïryew wïdɑ́ryew, kɑ gï öre gɑ ɑ́ryew, ɑ́ryew. Gï ɑ́öre bøle mɑl yethi myërr-ɑ dwɑdde kedhø. 2 Kɑ gï köbbe kinni, “Byel ɑ́cyeg ge gïïr ki mendwøng, de jøgwøg møg-ɑ nud kwɑnni gen nøg. Kwɑjju wïi pwödhø, o öne ki jøgwøg mø gïïr møg kɑj byelle. 3 Kedh wun ɑnɑn, de lïng wun! Wu ör yi yɑn wu nɑ dyëg møg kedhi kelli óthönhì. 4 Wu ko kɑ̈ddi ki pødhi ngyëny, kɑ wu ko kɑ̈ddi ki beg, wɑlɑ̀ wɑr, kɑ wu ko nyi cungi wu mɑ̈dh-ɑ ji kì kö yöö. 5 Nyi kööb wun kì ɑ́dyëddi gøl-ɑ kedhi yi wun kinni, ‘Wiy gøl, bëëde ki mër.’ 6 Keløg yij gølɑni dɑ ngeti mër, mɑ̈dhhi mër mø wun óbëëdø kì gølɑni, de keløg ge pɑth ki tyëngmër, mɑ̈dhhi mër mø wun ódwöög yï wun. 7 Bëëd wun kì gøl-ɑ bɑ gøl mër, kɑ wu cyɑ̈ɑ̈m wun, kɑ wu mɑ̈ɑ̈dh wun ki gïg-ɑ ómëggi wun, mɑ́ ngɑn-ɑ göögø nyi ceg kɑ thödhø ki köögi. Wu ko nyi dhwödh kì kɑl, kɑ wu dɑ̈g-ɑ gøl-ɑ kyeelø. 8 Keløg wu kedh-ɑ kɑɑl kɑ wu kïdhi kɑl yi tyëng kɑɑlɑni, cɑm wun gïncɑm-ɑ ómëggi wun. 9 Yiel wun tyëng-ɑ dëlli gen rɑ̈mø kì kenyɑni, kɑ ge köbbi wun kinni, ‘Pödhi Jwøk cyɑ̈gi ki wun.’ 10 De keløg wu kedh-ɑ kɑɑl, kɑ wu ocögø wu pɑ cwøøl kɑl yi tyëng kɑɑlɑni, kedhu dïkɑɑlɑni kɑ wu kööb wun kinni, 11 ‘Cɑgg ɑ́ tør kɑɑl wun men-ɑ ɑ́mɑ̈gi ki tyelli wøn tënggi wø’ wun. De wɑ̈thi wun ko wïl kinni Pödhi Jwøk ɑ́rum ki bëën buti wun!’ 12 Yɑ köbb-ɑ wun kinni, kì Cyɑ̈ɑ̈ng Gøny, cɑ́y-ɑ ɑ́cɑɑy Sødømɑ̀ óløg mø lɑ̈w kibøli cɑ́y-ɑ ócɑɑy kɑɑlɑni. 13 “Yï ɑ́gɑ̈g Korɑdhïn! Yï ɑ́gɑ̈g Betsɑidɑ̀! Mɑ́ keløg gïïngɑ̈ngø møg-ɑ ɑ́gwøg kì yethi wun di gwøg-ɑ Suur kí Sïdön, ge bɑ møg di yewi kɑ̈ge dööng, kɑ ri gen di bug gen ki belø, kɑ ge orugø ki ocwɑ̈llì. 14 De kì Cyɑ̈ɑ̈ng Gøny, cɑ́y-ɑ ócɑɑy Suur kí Sïdön óløg mø lɑ̈w kibøli cɑ́y-ɑ ócɑɑy wun. 15 O yïn ø, Kɑpernɑum! Yï ɑ́dwɑdd-ɑ tïngi rií mɑl? Pɑth, yï óleeng-ɑ piny yij ölø!” 16 Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Ngɑn-ɑ ólïngi kwøbbi wun, lïng-ɑ kwøbbɑ. O ngɑn-ɑ lïngi kwøbbɑ, lïng-ɑ kwøbbi ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn.” 17 Keny-ɑ ɑ́dwöög jøg-ɑ ɑ́ör gɑ pyɑ̈r ɑ́bïryew wïdɑ́ryew, ge ɑ́dwöög pëthi gen omedø, kɑ ge okööbø kinni, “Wuö, cɑgg ɑ́ wëyrijjø, ge ceg-ɑ lïngø ki kwøbbi wøn, kenyi köbbi gen yi wøn ki nyingí!” 18 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Cethɑn ɑ́nenni yi yɑn e ceg-ɑ dëëmø ni loodh mɑl. 19 Lïng wun, wu ɑ́thödhɑ ki tegø me nyøn wun thöllì kí ïïdh; tegø me lod tegi ngetimɑ̈ɑ̈nø. O bëëd e bong gïn-ɑ ónywɑl wun. 20 Pëthi wun ko med kipe kɑ̀ lïngi kwøbbi wun yi wëyrijjø, de med pëthi wun kiper kɑ ɑ́rum nyingi wun ki gwedø kì mɑl.” 21 Amïni pyëw Yëso kì ri tegi Wëykwërø, ɑkööbe kinni, “Yɑ lejj-ɑ yïn, yïn ɑ Wïyɑ; Wïi mɑl kí piny, kipe kɑ ɑ́kɑ̈nní møgɑni tyëng-ɑ wɑ̈thi gen pel, geki tyëng-ɑ rummi gen nud. De ge ɑ́nyudhí ji-ɑ nuti dïdø. Ngee Wïyø, bɑ gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi yïn ceth kidyër. 22 “Wïyɑ, yɑ ɑ́mëgge jɑmmì bënn. Bong ngɑn ngɑ̈nyi kinni Wɑ̈d bɑ men, dɑ́ Wïy kete ɑ ngɑ̈nyii. O bong ngɑn ngɑ̈nyi Wïy, den-ɑ́ Wɑ̈d geki ji-ɑ ɑ́myeg yi Wɑ̈d kɑ gï köbbe møgɑni.” 23 Kɑ ree luge jøbɑnge, ɑköbbe gïn kì wɑ̈yi gen kinni, “Ri wun dɑ gyëdh, mɑ́ gïg di nennø yi wun! 24 Yɑ köbb-ɑ wun kinni, jøtöng mø gïïr, kí rɑ̈nhì ɑ́dwɑdd-ɑ lidhi gïg-ɑ nenni yi wun ek, de ge ɑ́dhɑ̈li. O ge ɑ́dwɑdd-ɑ lïngi møg-ɑ lïngi yi wun ek, de ge ɑ́dhɑ̈li.” 25 Kɑ jɑl mɑ jɑlpwönyi Cigg kedh-ɑ be pɑ̈nyi Yëso, ɑkööbe kinni, “Jɑlpwönyø, ɑ́ ngø ɑ dwɑddi kinni o gwøg yi yɑn, o yɑ yïddɑ ki nënn-ɑ ɑtheer?” 26 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Á ngø ɑ bɑ ɑgwed kì yethi Cigg? Á ngø ɑ ɑ́rɑng yi yïn kì yij wɑ̈nyi Cigg?” 27 Kɑ jɑlɑni ólöggø kinni, “Mɑɑr Wöw Jwøgí ki pyëwí bëne, kí wëyí bëne, kí tegí bëne, kí rummí bënn, kɑ ngɑn-ɑ butí mɑɑr ni kɑ̀ mɑɑr rií.” 28 Aköbbii yi Yëso kinni, “Löggí bɑ dyër. Gwøg møgɑni o yï yïddí ki nënn-ɑ ɑtheer.” 29 De jɑlpwönyi Cigg ɑ́dwɑdd-ɑ yodi tegi per pyëjj-ɑ ɑ́pyëje, ɑpyëje Yëso kinni, “Ngɑn-ɑ butɑ ɑ́ men?” 30 Alöggi Yëso kinni, “Dɑ jɑl megø mɑ ɑ́dhwödh kì Yerusɑlem e wel-ɑ Yerikö, kɑ rødh yi kurrì. Kɑ ógudhe kɑggi yi gen, kɑ gø pwöd gen, kɑ gø wiy gen e dhɑ̈rø. 31 Kɑ jɑl mɑ ókwërø obëënø e kɑ̈ll-ɑ yuuɑni. Keny-ɑ ɑ́lidhe gøn, kɑ gø kyëje kedh e opödhø. 32 Kì bɑnge, ɑbëën jɑl mɑ Kwɑɑr Leebì. Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe kenyɑni, gø ɑ́lidhe, kɑ gø kyëje, kedh e opödhø. 33 Codhe, kɑ jɑl Sɑmɑriyɑ̀ obëënø, e kɑ̈ll-ɑ yuuɑni. Keny-ɑ ɑ́lidhe jɑl-ɑ ɑ́pwöd, kɑ yije óywöngø kipere. 34 Kɑ kedh-ɑ yïe, kɑ kedde kunye ki møgi oløg kí møw, kɑ gï kode. Atïnge gøn kömi ɑdere. Kɑ gø kïdhe gøl wëll, kun tuure gøn. 35 Keny-ɑ ɑ́ru wøw dhuki, kɑ jɑl Sɑmɑriyɑ̀ omuujø ki ngyëny ɑ́tegg ɑ́ryew, gï mëgge’ jɑl-ɑ yïe di gøl wëll, kɑ gø köbbe kinni, ‘Tuur jɑɑl. Keløg e dɑ ngyëny møg-ɑ ódwɑddi yi yïn keny-ɑ óthumi møg, ge ócullɑ yïn keny-ɑ ódwöögɑ.’ ” 36 Codhe, ɑkööb Yëso kinni, “Yï orumø kinni bɑ men kì kelli jøgɑni gɑ ɑ́dɑ̈g ɑ ɑ́göög ni ngɑn ying buti jɑl-ɑ ɑ́pwöd yi kurrì?” 37 Kɑ jɑlpwönyi Cigg ólöggø kinni, “Jɑl-ɑ́ pyëwe ɑ́lɑ̈ɑ̈m ki en.” Aköbbii yi Yëso kinni, “Adɑ́ kedh ceth, kɑ yï göög kinøw.” 38 Yëso geki jøbɑnge ɑ́bëëd ge ceg-ɑ wel, ɑtöngi gen pɑc megø. Kɑ ge cwøøl kɑl yi ngɑndhɑjø me cwøl ɑ́ Mɑrthɑ̀. 39 Mɑrthɑ̀ yïe ɑ́dɑ nyimen me cwøl ɑ́ Meerì. Meerì ɑ́pëggi buti Yëso e lïng-ɑ pwönye. 40 De Mɑrthɑ̀ ɑ́bëëd e ceg-ɑ gwøg ki gïg-ɑ dwɑddi gwøgø. Kɑ kedh-ɑ ød, ɑkööbe kinni, “Pɑ nenni yi yïn Wuö, nyimïɑ yɑ ɑ́wïye gwøg bëne? Köbbí bëe o yɑ køny yi en.” 41 De møge ɑ́løøg yi Wë kinni, “Mɑrthɑ̀, Mɑrthɑ̀! Pyëwí lïngø kɑ per jɑmmì mø gïïr. 42 Bɑ gïjø ɑ́kyel kete ɑ pere teg. Meerì ɑ́kwɑny-ɑ gïn-ɑ lɑ̈w, o pɑ cuggi kwɑnyø kì yïe.”

Luk 11

1 Tyelø ɑ́kyel Yëso ɑ́bëëd e ókwɑ̈jjø kì keny megø. Keny-ɑ ɑ́rume, ɑpyëjii yi jɑl ɑ́kyel kì kelli jøbɑnge kinni, “Wuö, pwönyí wøn ki kwɑ̈jjø ni Jøn kɑ ɑ́pwönye jøbɑnge.” 2 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Kenyi kwɑ̈jji wun, nyi kööb wun kinni, ‘Yïn ɑ Wïyi wøn, wiy nyingí kwërø wør; wiy Pödhí bëe. 3 Nyi mëggí wøn gïncɑm men-ɑ dwɑddi yi wøn kì yethi cyɑ̈ng bënn. 4 Dwöög lɑɑwí piny kipe orøøg wøn, mɑ́ wøn kì ri wøn, ngɑn-ɑ nyi göggi wøn ki gïnrɑj nyii wiyø yi wøn. Kɑ wø ko wëggí pɑ̈nyø ki kwøb mø teeg.’ ” 5 Codhe, ɑköbbi gen yi Yëso kinni, “Keløg dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli wun kedh-ɑ yï mɑ̈dhe kì dïwɑ̈r kɑ gø köbbe kinni, ‘Mɑ̈dh, wïdhí yɑn ki ópùn ɑ́dɑ̈g. 6 Dɑ mɑ̈dhɑ mɑ ɑ́bï be këëmi yɑn, de yïɑ bong gïncɑm me mëggɑ en.’ 7 Kɑ mɑ̈dhí ólöggø kì yiny-ɑ ød kinni, ‘Yɑ ko jud yi yïn! Dhø ød ɑ́rum ki dijø, o wø buud kɑ nyigɑ. Yɑ pɑ cuggi dhwödhi mɑl kɑ yï thödhɑ ki gïïpiny.’ 8 Yɑ köbb-ɑ wun, keløg yï pɑ thödhi yi en kipe kɑ̀ bëëd yï bɑ mɑ̈dhe, yï thödhe’ thödhø kipe kɑ̀ dyëëj ki kwɑ̈jjø, e wïjí pɑ lɑ̈ɑ̈y. 9 “Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, yɑ köbb-ɑ wun kinni, kwɑ̈jji wun, wu óthödhi. Yɑ̈ɑ̈b wun, wu óyïddi. Cwöddi wun, dhø ød óyïëbbi wun. 10 Mɑ́ ngɑn-ɑ ókwɑ̈jji, óthödhi, o ngɑn-ɑ óyɑ̈bø óyïddi, o ngɑn-ɑ ócwöddi, dhø ød óyïëbbii. 11 Á men ɑ nyɑre cwöddi ki rëjø kì yïe, kɑ gø mëgge thwöl ɑ́ kej rëjø? 12 Wɑlɑ̀ keløg e ócwöddø ki tøng gyenø, gø mëgge’ iidh? 13 Cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëd wun wu rijjø, wu ngɑ̈ny thödhi nyigi wun ki gïgdøj. Muuny-ɑ ómuuj yi Wïyi wun ɑ ying mɑl, óbëëd ɑ dï; keny-ɑ óöre Wëykwërø kömi tyëng-ɑ kwɑjjii!” 14 Tyelø ɑ́kyel, Yëso ɑ́bëëd e ryem-ɑ wëyrijjø me mïïlø. Keny-ɑ ɑ́bëën wëyɑni wɑ̈g, kɑ jɑl-ɑ́ ree ɑ́di wëyɑni okööbø cyee, mɑ́ e ɑ́bëëd e pɑ nyi kööbø. Kɑ ji ceg-ɑ ngɑ̈ngø. 15 De kwï gen ɑ́kööb kinni, “Yëso göög-ɑ tegi Bɑɑldhebul, jɑngi wëyrijjø, gøn ɑ cyëëde wëyrijjø wɑ̈g kì ri ji.” 16 Ji møøgø ɑ́dwɑdd-ɑ pɑ̈nyi Yëso, ɑköbbi ge gøn kinni thödhe gïn ki ngïji me kɑ̈ɑ̈l mɑl. 17 De mɑ́ rummi gen ɑ́yod yi Yëso, ɑköbbe gïn kinni, “Pödhø men-ɑ pɑ̈ngi ree ɑ́ ɑkudd, kɑ døøg-ɑ be nyɑɑg ki ree kete, pɑ nyi cwööng ki rënyø. 18 Keløg ɑ́ kinøw, Cethɑn ke pɑ̈nge ree, jyɑ̈ge pɑ mɑ̈gi ki keny me bɑ̈ɑ̈r. Wu okööbø i yɑ göög-ɑ tegi Bɑɑldhebul, o bɑ en ɑ cyëddɑ wɑ̈g ki wëyrijjø. 19 De keløg yɑ göög-ɑ tegi Bɑɑldhebul, o bɑ en ɑ cyëddɑ wɑ̈g ki wëyrijjø, ɑ́ tegø men-ɑ́, ɑ nyi göög yi jii wun, ɑ nyi cyëddi gen wɑ̈g ki wëyrijjø? Jii wun bɑ gen ɑ ócɑy wun. 20 De keløg yɑ göög-ɑ tegi Jwøk, ɑ cyëddɑ wɑ̈g ki wëyrijjø, bene kinni Pödhi Jwøk ɑ́wɑ̈nhi yï wun. 21 “Keløg nyel me teg, me yïe di tøngg mø gïïr pëgg-ɑ be kori gøle, bong gïjø me nywɑl jɑmme. 22 De ke bëën ngɑn me lodii ki tegø, kɑ tyɑm yi en, tøngg-ɑ ɑ́ngɑ̈dhe okwɑnyø kì yïe yi nyel-ɑ teg, kɑ jɑmm-ɑ ɑ́kɑbe pɑ̈nge. 23 “Ngɑn pɑ ying tungɑ bɑ ngɑn mɑ̈n ki yɑn. O ngɑn-ɑ pɑ cunggi kyeel ki yɑn ceg-ɑ kyedh. 24 “Kenyi bëën wëy me rɑj wɑ̈g kì ri dhɑnhø, nyi kɑ̈ll-ɑ kɑ̈jj-ɑ thwøwø, e oyɑ̈bø ki keny me ywööme ree. De kenyi jɑde, nyii kööbø kinni, ‘Yɑ døøg-ɑ øn-ɑ ɑ́wiy yi yɑn.’ 25 Keny-ɑ ódwööge, kɑ ønɑni yuude e rumø’ yiejø kidøøj, o thøø yi gwirø. 26 Wëyrɑj ceg-ɑ døøgø, kɑ ókɑ̈nø ki wëyrijjø ɑ́bïryew mø lodii ki rɑ̈jø. Kɑ ge kedh-ɑ ri ngɑnɑni, kɑ ge obëëdø kì ree. Ngɑnɑni ceg-ɑ yïddø ki göj me lod mi tyeli mɑl.” 27 E Yëso nudd e kwøb-ɑ møgɑni, ɑtïng ngɑndhɑjø megø cwɑgge kì kelli teedø, kɑ okööbø kinni, “Ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈lli yïn kì yije, ɑ thïnhe ɑ́dhødh yi yïn ree dɑ gyëdh!” 28 De Yëso ɑ́yöd e ceg-ɑ kwøb kinni, “Pɑth, tyëng-ɑ ri gen di gyëdh, bɑ ji-ɑ lïngi kwøbbi Jwøk kɑ gï mïdhi gen.” 29 Keny-ɑ ɑ́kedh teedø ge óngënyø, ɑkööb Yëso kinni, “Rïj men, bɑ rïj me rɑj. Ge dwɑdd-ɑ lïdhø ki gïïngɑ̈ngø ɑ́ ngïji, de bong ngïji men-ɑ ónyudhi gen, den-ɑ́ ngïji Yönɑ̀. 30 Ni kɑ ɑ́bëëd Yönɑ̀ ɑ́ ngïji kipe tyëng Ninɑwɑ̀, Nyɑɑr Dhɑnhø óbëëdø ɑ ngïji kipe rïj men. 31 Kì Cyɑ̈ɑ̈ng Gøny, Rɑ̈ɑ̈dh Cebɑ̀ rɑ̈nh-ɑ dhɑjø, ócungi kì bøli rïj men kɑ gø cɑye, mɑ́ e ɑ́bï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ kun lɑ̈wi be lïngi pwönyi Sølømøn kì ri peli wïj. O yɑ köbb-ɑ wun, ngɑn me dwøng kibøli Sølømøn ɑ keny èn. 32 Kì Cyɑ̈ɑ̈ng Gøny, tyëng Ninɑwɑ̀ ócungi kì bøli rïj men kɑ gø cɑy gen, mɑ́ keny-ɑ ɑ́cïïj gen yi Yönɑ̀, ge ɑ́yewi kɑ bëëdi gen wil yi gen. O yɑ köbb-ɑ wun, ngɑn me dwøng kibøli Yönɑ̀ ɑ keny èn. 33 “Bong dhɑnhø me nyi cwiny lɑ̈mbɑ̈ kɑ gø kɑne, wɑlɑ̀ kɑ gø kume ki ɑ́tɑy, de gø nyi cïbe’ wïj tɑrɑbedhɑ̀, o cɑr lidh yi ji-ɑ bï ød. 34 Nyingí bɑ cɑr kipe dëlí. Ke bëëd nyingí ge døøj, dëlí bëne óbëëd e pɑ̈ng yi cɑr. De keny-ɑ óbëëd nyingí pɑ døøj, dëlí bëne óbëëd e pɑ̈ng yi muudhø. 35 De gwir wïjí kidøøj, kipe cɑr men-ɑ rií ógöögø ɑ́ muudhø. 36 Keløg dëlí bëne pɑ̈ng yi cɑr, o bong keny me looj kì ree, bene keny-ɑ ómëëny ni kenyi meeny yïn yi cɑɑr lɑ̈mbɑ̈.” 37 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøb, ɑryejii yi jɑl mɑ Jɑlpɑresì. Codhe, kɑ Yëso ókedhø, kɑ pëgg-ɑ tɑw. 38 De Jɑlpɑresì menɑni ɑ́ngɑ̈ng keny-ɑ ɑ́lidhe Yëso e ócɑ̈gø cɑm, e cingge pɑ lwøg yi en møti. 39 Aköbbii yi Wë kinni, “Wu Jøpɑresì, wu nyi lwøg-ɑ kömi óthɑ̈ggì geki löd, de yethi wun pɑ̈ng yi rummi kɑ̈b geki rumm-ɑ rijjø. 40 Wu bɑ dhëgg! Jwøk ngɑn-ɑ ɑ́gwøg yiny-ɑ wɑ̈g, pɑth ki en cøn ɑ ɑ́gwøg yiny-ɑ yij thyew. 41 Nyi mëggu gïn-ɑ yethi óthɑ̈ggi wun kí löddi wun tyëng-ɑ ɑbuur, codhe cyee, o wu dhïwi wun. 42 “Wun ɑ Jøpɑresì, ri wun dɑ cyën! Mɑ́ wu nyi muuj-ɑ ɑ́kyeel pyɑ̈r kì ri nɑnɑɑ̀ kí cumɑ̈r geki jɑmm-ɑ nyi pidh kì yij bɑg bënn. De wu dhɑ̈li göggi tyëng-ɑ kyeelø ki gïndøj, kɑ mɑ̈ɑ̈dø mi Jwøk wøy yi wun. Møgɑni bene gen ɑ di gwøg yi wun, wu kedh wu ogöögø ki jɑmm-ɑ kyeelø. 43 “Wu Jøpɑresì, ri wun dɑ cyën! Mɑ́ wu nyi tyer-ɑ bëëdø kì wɑ̈thi kwømm-ɑ døj kì sinɑgøgg, o wu tyer-ɑ mɑ̈dhhø yi teedø, wu owørø ki mendwøng kì dhøggi cugg. 44 Ri wun dɑ cyën, mɑ́ wu nɑ rörri ji møg-ɑ wɑ̈thi gen pɑ̈ɑ̈rø ki piny, kɑ ji nyii cyɑ̈dhø kì kömi gen, ge kwïj gɑ rörr.” 45 Kɑ Yëso köbbi yi ɑ́kyel kì kelli jøpwönyi Cigg kinni, “Jɑlpwönyø, kɑ̀ kwøøb møgɑni ɑnɑn, yï pɑ ceg wøn ki gwɑddø thyew!” 46 Alöggi Yëso kinni, “Wun, wu jøpwönyi Cigg, ri wun dɑ cyën! Wu nyi muuj-ɑ cigg mø peeg, mø pɑ cuggi mïdhø yi ji, de men-ɑ́ wun, ri wun pɑ nyi pɑ̈nyi yi wun ki gwøg kì ri ciggɑni. 47 Ri wun dɑ cyën! Kipe wu nyi ger-ɑ kenggi jøtöng møg-ɑ ɑ́ceg ki nɑ̈gø yi kweyyi wun! 48 O ɑnɑn wu nyodh-ɑ kinni wu ɑ́yïëy ki gïn-ɑ ɑ́gwøg yi kweyyi wun. Jøtöng nɑ̈g yi kweyyi wun, o wu gëddu gen ki keng! 49 Bene gïn-ɑ pere kööb yi men-ɑ cwøl ɑ́ Peli wïj Jwøk kinni, ‘Ge óödɑ ki jøtöng geki tyëngwödd. Kwï gen ónɑ̈g yi gen, o møg-ɑ kyeelø ógöggi yi gen ki gïnrɑj.’ 50 Kì bɑng menɑni, wun, wu tyëng-ɑ nud ɑnɑn, wu bɑ møg-ɑ ócɑy kipe thøwi jøtöng møg-ɑ ɑ́nɑ̈g kër-ɑ ɑ́cɑ̈gi piny, 51 cɑg kì ri nɑ̈gi Abel gïti ri nɑ̈gi Dhekɑriyɑ̀, jɑl-ɑ ɑ́nɑ̈g kì kɑɑm këli lɑm geki kej kwër. Ngee, yɑ köbb-ɑ wun, wu tyëng-ɑ nud kì bøli keny ɑnɑn, kinni wu bɑ møg-ɑ ócɑy ceth kipe gen bënn. 52 “Ri wun dɑ cyën, wun ɑ jøpwönyi Cigg! Muptɑɑ̀ men-ɑ nyi yieeb dhø kej dïdø ɑ́kwɑny yi wun. Wun kiri wun, wu nuti kedhi yije, o tyëng-ɑ kyeelø ɑ́mɑ̈ɑ̈n yi wun kedhi yije!” 53 Keny-ɑ ɑ́bëën Yëso e ókedhø kì kenyɑni, kɑ ceg ki dhingø ki pyëj yi jøpwönyi Cigg geki Jøpɑresì. Kɑ dhøge yɑb yi gen ki kwøb mø gïïr, 54 ge lebb-ɑ gøn, mɑ di kööbe ki kwøb mø per gen di mɑgii.

Luk 12

1 Kɑ ji mø kwɑnni gen bɑ ɑ́lïp mø ngenyø ri gen cøng gen, de ge nyøn-ɑ ri gen. Acɑ̈gi Yëso ki kwøb e köbb-ɑ jøbɑnge, kinni, “Wu ko göög wu bɑ wëëny ni Jøpɑresì, wëënyø mi gen nɑ kɑmïrɑ̀. 2 Gïg-ɑ bɑ ɑkɑnn bënn ónyodh, o gïg-ɑ gonni yi teedø kì pëthi gen bɑ møg-ɑ ónyodh. 3 Gïn-ɑ ɑ́kwøb yi yïn kì yij muudhø, ólïngi kì dicɑ̈ng, o gïg-ɑ ɑ́möngi yi yïn kì yiny-ɑ ød, bɑ møg-ɑ ólïngi kì wïj ød. 4 “Yɑ köbb-ɑ wun mɑ̈dhhɑ, wu ko böggi yi ji-ɑ cuggi nɑ̈gi dël, o kì bɑng menɑni bong gïn ledh me cuggi gwøgø yi gen këti. 5 Wu ónyudhɑ ngɑn-ɑ cuggi böggø. Böggu Jwøk ngɑn-ɑ yïe di tegø me cugge nɑ̈gi dhɑnhø, o yïe dɑ tegø thyew me cugge leengi dhɑnhø mɑc. Ngee, bene ngɑn-ɑ cuggi böggø yi wun ɑnɑn. 6 “Winy ɑ́keej gɑ ɑ́bïj pɑ nyi ngew kɑ gïrïc ɑ́ryew yøw? Ngee, o bong ɑ́kyel kì kelli gen me wïl kì wïj Jwøk. 7 De cɑgg ɑ́ yëyyi wɑ̈thi wun, kwɑnni gen ngɑ̈nyi. Wu ko böggi. Per wun teeg kibøli ɑ́kej mø gïïr!” 8 “Yɑ köbb-ɑ wun kinni, ji bënn møg-ɑ ócungi kì bøli teedø, kɑ ge okööbø kinni yɑ ɑ́yïëy yi gen; yɑn, yɑ Nyɑɑr Dhɑnhø, yɑ ókööbø kì bøli wëywöddi Jwøk kinni, jiɑni bɑ jiɑ. 9 De tyëng-ɑ ócungi kì bøli teedø, kɑ ge okööbø kinni yɑ nuti yïëyø yi gen, Nyɑɑr Dhɑnhø ókööbø kì bøli wëywöddi Jwøk kinni, ge pɑth ki jie. 10 “Ngɑn kööbø ki rɑj kì ri Nyɑɑr Dhɑnhø, ócuggø wïyi bɑ̈jje, de ngɑn kööbø ki rɑj kì ri Wëykwërø pɑ cuggi wiyø e pɑ cɑy. 11 “Keny-ɑ ókïdhi wun be gøønyø kì sinɑgøgg, kì bøli jɑgg geki tyëng-ɑ yï gen di tegø, pëthi wun ko lïngi kipe gïn-ɑ ókwøb yi wun, wu nyɑg-ɑ ri wun. 12 Mɑ́ kì bøli kenyɑni, wu ópwönyi yi Wëykwërø ki gïn-ɑ dwɑddi yi en kinni o kwøb yi wun.” 13 Kɑ Yëso köbbi yi jɑl megø kì kelli teedø kinni, “Jɑlpwönyø, köbbí ómïɑ o jɑmm-ɑ ɑ́wiy yi wïyi wøn keny-ɑ ɑ́thøwe, pɑ̈ngi yi en kì kɑɑm wøn.” 14 De ɑ́köbbi yi Yëso kinni, “Jɑl, ɑ́ men ɑ ɑ́kööb i yɑ bɑ jɑgø men pɑ̈ggi kì kɑɑm wun?” 15 Codhe, ɑköbbi teedø yi Yëso kinni, “Koru ri wun, kɑ pëthi wun ko wëggu døngø kipe kɑ̈r. Cɑgg dhɑnhø jɑmme ngenyø, pɑ nyi mɑ̈ɑ̈n thøø yi ngenyi jɑmme.” 16 Codhe, ɑwɑɑj gɑ́j møg yi Yëso kinni, “Ádɑ jɑlkɑ̈r me yïe di pwödh mø døngø, møg yethi gen ócyeeg yi jɑmmì kidøøj. 17 Kɑ orumø kì pyëwe kinni, ‘Yɑ ógöög ɑ dï? Bong keny yije mïdhɑ jɑmmɑ.’ 18 Codhe, ɑkööbe kinni, ‘Bene gïn-ɑ ógwøgɑ èn, kɑ̈jj-ɑ mïdhɑ jɑmmɑ ócøørɑ piny, o yɑ gëëdɑ ki møg mø døngø, o yethi gen ómïdhɑ wɑ̈thi jɑmmɑ bënn. 19 Codhe, o riɑ köbbɑ kinni, yïí dɑ jɑmmì mø døøj mɑ ɑ́cøng yi yïn, møg mɑ̈gi ki runn mø gïïr ge ocɑmø. Ywöm rií, kɑ yï cyɑ̈ɑ̈m, kɑ yï mɑ̈ɑ̈dh, kɑ yï bëëd pyëwí omedø!’ 20 De ɑ́köbbi yi Jwøk kinni, ‘Jɑl-ɑ dhëg! Tïn kì wɑ̈r, wëyí bɑ møg kwɑny kì yïí. Dɑ́ men ɑ ókwɑny jɑmm-ɑ ɑ́cøng yi yïn kiperí?’ ” 21 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Bene en ɑnɑn, kër-ɑ óbëëd tyëng-ɑ nyi congi jɑmmì kiper gen, o ge pɑth ki tyëngkɑ̈rì kidyër kì yï Jwøk.” 22 Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Kì bɑng menɑni, yɑ köbb-ɑ wun kinni pëthi wun ko lïngi kipe gïncɑm men-ɑ mïdhi wun wu onëënø, wɑlɑ̀ kipe ógudh møg-ɑ dwɑddi yi wun kipe dëlli wun. 23 Wëy pere teg kibøli gïncɑm, o dël pere teg kibøli ógudh. 24 Lidhu winy; ge pɑ nyi pïïdhø ki byel, o bong gïn nyi kɑj yi gen, yï gen bong thebb kí óköddì, de ge ocɑɑmø yi Jwøk! O wun, per wun pɑ teeg kibøli winy! 25 Á men kì kelli wun ɑ cuggi medi runne ki olïng pyëwe, cɑgg ɑ́ ki cyɑ̈ng ɑ́kyel yøw?” 26 Keløg wu dhɑl-ɑ yi gwøgi nyɑ gïjø me thiinh ni menɑni, gede pëthi wun ɑ lïngi gen kipe gïg-ɑ kyeelø? 27 Nennu luum okøgg kenyi twïye, eni lum-ɑ pɑ nyi göögø, o pɑ nyi cwɑ̈jø ki ógudh. De yɑ köbb-ɑ wun kinni cɑgg ɑ́ Sølømøn ki kɑ̈r-ɑ ɑ́ying yïe bëne, nuti rugø ki rug me myëër ni ɑ́kyel kì kelli okøggɑni. 28 Jwøk rug-ɑ luum pɑ̈l, eni lum-ɑ nud dicyɑ̈ɑ̈ng, kɑ leeng mɑc dhuki! De men-ɑ́ wun, wu óruug-ɑ dï yi Jwøk, mɑ́ per wun teeg kibøli lum? Wu tyëng-ɑ yïëyi wun nøg! 29 “Wu ko nyi rïïj wu rømm-ɑ per gïn-ɑ cɑm yi wun, wɑlɑ̀ gïn-ɑ mɑdh yi wun, kɑ wu ko nyi rïïj pëthi wun olïngø. 30 Ji bënn kì kömi piny tyer-ɑ yodi gïgɑni bënn, o Wïyi wun ngɑ̈ny wøw kinni gïgɑni bënn odwɑddø yi wun. 31 De yɑb wun kwøbbi Pödhi Jwøk, o wu ómëgge jɑmm-ɑ kyeelø bënn møg-ɑ dwɑddi yi wun. 32 “Cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëd wun, wu bɑ nyɑ ɑkud me thiinh ni men, wu ko böggi, mɑ́ Wïyi wun dwɑdd-ɑ mëggi wun lɑ̈gø. 33 Ngeew wun jɑmmi wun wɑ̈g, kɑ tyëng-ɑ ɑbuur thödhi wun. Yɑ̈ɑ̈b wun ki pødhi ngyëny men-ɑ pɑ nyi rënyi, kɑ kɑ̈rri wun kɑɑn wun mɑl, keny-ɑ bong kurrì møg kwɑ̈dø, o bong thoth men cyɑ̈mø ki jɑmmì. 34 Mɑ́ pëthi wun óying-ɑ keny-ɑ di jɑmmi wun. 35 “Bëëd wun ógudhi wun ying-ɑ ri wun, wu nenn-ɑ gwøøg wun ceth, kɑ wiy lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ mø wun bëëd gen ge olyelø, 36 ni bɑ̈ngg møg yïd wïi gen keny-ɑ ódwööge kì kej nywöm, kipe kinni ocwödde kì dhø kɑl, o kɑl ójwɑn ki yïëbbii ceth. 37 Ge óyuud ógudhi gen ying-ɑ ri gen keny-ɑ ódwöög wïi gen. O lidh yi en kinni ge nenn-ɑ bëëne. Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, wïi gen ree ólunye ki ógudhi bɑ̈ɑ̈ngø, kɑ bɑ̈ngge köbbe kinni pëggi gen tɑw, kɑ gï kɑ̈lle. 38 Bɑ̈nggɑni pëthi gen óløg mø med keny-ɑ óyuud gen ge onëënø yi wïi gen, cɑgg ɑ́ kì dïwɑ̈r, wɑlɑ̀ kì bɑ̈ɑ̈rø. 39 Nyi pɑru møg kinni, ke di bëëd e bøli keny-ɑ bëën yi kur ngɑ̈nyi yi jɑlkɑl, kur pɑ di wëgge kedhi gøle. 40 De bëëd wun wu nenn-ɑ yöö, mɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø óbï-ɑ bøli keny me kwïj yi wun!” 41 Kɑ Pïtør okööbø kinni, “Wuö, gɑ́j møg ɑ́gɑ̈jjí wøn wɑlɑ̀ ge ɑ́gɑ̈jjí teedø?” 42 Kɑ Wë okööbø kinni, “Á men ɑ bɑ bɑ̈ng-ɑ døj, ɑ cuggi ngɑ̈dhø yi wɑ̈n, kɑ cinge cïbe gïgcɑmmi bɑ̈ngg-ɑ kyeelø, o gï nyi thödhe kì bøli keny-ɑ dwɑddii? 43 Keny-ɑ ódwöög wïi bɑ̈ngɑni, kɑ gø yuude gwøge ógwøgø yi en kidøøj. Bɑ̈ngɑni ree dɑ gyëdh. 44 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër, jɑmme bënn cïbe’ cingi bɑ̈ngɑni. 45 De keløg bɑ̈ngɑni di rum kinni, wɑ̈ɑ pɑ jwɑn dwöögø, kɑ ócɑ̈gø pöd ki bɑ̈ngg-ɑ kyeelø, mɑ̈nn ki cwøw bënn, kɑ pëgg-ɑ be cɑm kí mɑdh, kɑ nyi nɑ̈g yi møgø, 46 jɑlkɑl ódwöög kì bøli keny me nuti rømmø yi bɑ̈ngɑni; gø ópɑ̈ɑ̈ye piny e ree nuti gwiir en. Kɑ ceg ki ngøllø yi wɑ̈n; ónɑ̈g yi en ni kenyi nɑ̈ɑ̈g tyëngrijjø. 47 “Bɑ̈ng-ɑ ngɑ̈nyi gïn-ɑ dwɑddi yi wɑ̈n, de gø pɑ gwøge, ceg kɑ pwödø ki pwöni dwøng! 48 De bɑ̈ng-ɑ kwïj gïn-ɑ dwɑddi yi wɑ̈n, kɑ ogöögø ki gïn-ɑ pere nyi cɑɑy dhɑnhø, ópwöd kɑ pwödø me nøg. Ngɑn-ɑ ɑ́thödhi ki mø ngenyø, yïe ócwøøl-ɑ mø ngenyø. O ngɑn-ɑ cinge cïbi ki mø pëddi ngenyø, yïe dwɑdd-ɑ mø pëddi ngenyø. 49 “Yɑ ɑ́bï-ɑ be lëngi kömi piny ki mɑc, o ce di bëëd e rum cɑ̈gø lyelø! 50 Yïɑ dɑ jwɑ̈ɑ̈gø men-ɑ ójwɑ̈ɑ̈g yɑn ki orɑng, pyëwɑ pɑ wïyi ki olïng gïti keny-ɑ órume. 51 Wu orumø kinni yɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ mër kömi piny? Pɑth, yɑ köbb-ɑ wun, kinni yɑ ɑ́bï-ɑ be dɑ̈ɑ̈ngii. 52 Cɑg ɑnɑn gïti dhuki megø, gøl-ɑ yije di ji ɑ́bïj ceg-ɑ dɑ̈ngø, ɑ́dɑ̈g ómɑ̈ni ki ɑ́ryew, kɑ ɑ́ryew ómɑ̈nø ki ɑ́dɑ̈g. 53 Ri gen ópɑ̈ngi yi gen kinni, dhɑnhø ódɑ̈ɑ̈ng ki wɑ̈de kɑ wɑ̈d ódɑ̈ngø ki wïye; ngɑndhɑjø ódɑ̈ɑ̈ng ki nyɑre, kɑ nyɑndhɑjø ódɑ̈ngø ki meye; meyi jɑlø ódɑ̈ɑ̈ng ki kwɑre cï wɑ̈de, kɑ cï jɑlø ódɑ̈ngø ki wønge meyi jɑlgøle.” 54 Codhe, ɑköbbi teedø yi Yëso kinni, “Kenyi lidhu pøøl ge obëënø kì wɑɑng cyɑ̈ng böörø, wu nyii kööbø kinni, ‘Kødh bɑ men mɑ̈gi,’ kɑ kødh nyii mɑ̈gø. 55 O kenyi lidhu yømø e kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng wurlwɑl, kɑ wu nyii kööbø kinni, ‘Piny óbëëd e lëëdh dicyɑ̈ngtïn.’ Kɑ piny nyi løg-ɑ me lëëdh. 56 Wu bɑ wëëny! Ngïjji piny geki mɑl ngɑ̈nyi yi wun. De wude ɑ pɑ yod wun gïg-ɑ göögø ɑnɑn? 57 “Wude ɑ pɑ yod wun gïn-ɑ bɑ dyër. 58 Keløg yï peej-ɑ burø yi ngɑn gøøny yïn, pɑ̈nyí rií ki kwɑjjii, o kwøbbɑni wiy wu nuti wɑ̈dhi burø. De keløg rií pɑ pɑ̈nyi yi yïn, yï kïdh-ɑ bøli jɑgø yi ngɑn-ɑ gøøny yïn, o jɑgø yï ómëgge bölidh, kɑ yï leeng ød mɑg yi bölidh. 59 Yɑ köbb-ɑ yïn, yï pɑ wɑ̈nhi wɑ̈g kì kenyɑni gïti keny-ɑ ócool kwör-ɑ kömí.”

Luk 13

1 Kì bøli kenyɑni, ɑ ɑ́köbbi Yëso yi ji møøgø i dɑ ji møg-ɑ ónɑ̈gø yi Pilɑtø kì Gɑlelì ge mɑll-ɑ Jwøk. Remmi tyëngɑni ɑ́rebe ki remmi lɑ̈yy-ɑ ɑ́ngɑ̈lli Jwøk yi gen gɑ gëdhhì. 2 Alöggi Yëso kinni, “Wu orumø kinni gïnɑni ɑ́pɑ̈dhi kömi gen kɑ per kɑ̀ bëëd ge lod-ɑ tyëng Gɑlelì bënn ki orøg? 3 Pɑth, yɑ köbb-ɑ wun cyee kinni, keløg wu pɑ wïyi ki orøg, kɑ pëthi wun wil yi wun geki bëëdi wun, wu bɑ møg thøw ni gen! 4 O ji-ɑ ɑ́thøw gɑ ɑ́bïdɑ̈g keny-ɑ ɑ́pɑ̈dhi ønbɑ̈r kömi gen kì Silwɑm ø? Wu orumø kinni gïnɑni ɑ́pɑ̈dhi kömi gen kɑ per kɑ̀ bëëd ge lod-ɑ tyëng Yerusɑlem ki orøg? 5 Pɑth, yɑ köbb-ɑ wun cyee kinni, keløg wu pɑ wïyi ki orøg, kɑ pëthi wun geki bëëdi wun wil yi wun, wu bɑ møg thøw thyew!” 6 Awɑɑj gɑ́j møg yi Yëso kinni, “Jɑl megø yïe ɑ́dɑ ólɑm kì yij bɑge. Kɑ kedh-ɑ be yɑ̈bbø ki nywøl kö ólɑmɑni, de bong mɑ ɑ́yode. 7 Codhe, kɑ nyel-ɑ göögø kì bɑg köbbi yi jɑlɑni kinni, ‘Yɑ nyi yɑ̈mm-ɑ kö yɑɑnh ki nywøl, o yɑ pɑ nyi yïddi kì kööre ki nywøl. Ágöög ɑnɑn ki runn ɑ́dɑ̈g. Ngøl piny. Á kipe ngø ɑ nyïɑ̈ge bɑg?’ 8 De bɑ̈ngɑni ɑ́löggi kinni, ‘Wuö, wiy yɑnhɑni ki run ɑ́kyel men-ɑ ónywøle. Wiy tyele kony yi yɑn o kïdhɑ ki nor. 9 Keløg e ónywøl run-ɑ bï, døøj. De keløg e pɑ nywøl, ócuggø ngøl piny yi yïn.’ ” 10 Yëso ɑ́bëëd e ópwönyø kì sinɑgøg kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 11 Kenyɑni ɑ́dɑ ngɑndhɑjø me ree di wëy me rɑj, me dool köme, o yïe dɑ runn pyɑ̈rø wïdɑ́bïdɑ̈g e köme ree dool en. Nyi cyɑ̈dhi e köme kuul en piny, pɑ cuggi cung e kööre tïng en. 12 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi Yëso, ɑcwøle gøn, kɑ gø köbbe kinni, “Ngɑn, yï ɑ́pɑ̈d kì ri gïn-ɑ rií.” 13 Kɑ Yëso cingge thɑɑnye kömi ngɑnɑni, kɑ köme tyenye kì bøli kenyɑni ceth, kɑ ócungø ree tyeeny en, kɑ ócɑ̈gø lejji Jwøk. 14 Kɑ jɑngi sinɑgøg mɑg yi liny kipe kɑ ɑ́yïëëd Yëso kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. Aköbbe ji kinni, “Dɑ cyɑ̈ng ɑ́bïkyel møg-ɑ yethi gen nyi göög yi ji, nyi bï wun be yielø ki rɑ̈ɑ̈m dëlli wun kì yethi cyɑ̈nggɑni, de wu ko nyi bï be yielø ki rɑ̈ɑ̈m dëllì kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth.” 15 Alöggi Wë kinni, “Wu bɑ wëëny! Dhögi wun pɑ nyi gøny yi wun kɑ ge køøl wun be mɑ̈dhø ki pï, cɑgg ɑ́ kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth? 16 Ngɑndhɑjø men-ɑ ɑ́yiel yi yɑn ki köme, bɑ nyɑɑr Abrɑhɑm, ɑ́bëëd ɑ́ ɑmɑg yi Cethɑn ki runn pyɑ̈rø wïdɑ́bïdɑ̈g. Pɑ cuggi pɑ̈dø kì yethi töjjɑni cɑgg ɑ́ kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth!” 17 Keny-ɑ ɑ́kwøbe møgɑni kɑ tyëng-ɑ ɑ́cɑyyii wɑ̈thi gen ólɑ̈ɑ̈yø, de teen-ɑ ɑ́ying kenyɑni bëne pyëwe ɑ́mïni yi gïgdøj møg-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso bënn. 18 Codhe, ɑkööb Yëso kinni, “Pödhi Jwøk nɑ ngø? Pɑ̈ɑ̈r yi yɑn kɑ ngø? 19 Nɑ nyɑ wɑɑng köödhi kɑrdɑl men pidh yi dhɑnhø kì yij bɑge. Kɑ köönhɑni otwïyø, kɑ ogöögø ki yɑdh, kɑ winy ogëdø ki uddi gen kì bɑ̈dde.” 20 Kɑ Yëso okööbø këti kinni, “Pödhi Jwøk ópɑ̈ɑ̈r yi yɑn kɑ ngø? 21 Pɑ̈r kɑ kɑmïrɑ̀ men kwɑny yi ngɑndhɑjø, kɑ gø nyööme ɑwɑj mɑ rummì ɑ́dɑ̈g, kɑ okwödø bëne yi kɑmïrɑni.” 22 Yëso ɑ́kedh e kɑ̈ll-ɑ köthi myërr e ópwönyø, e kedh-ɑ Yerusɑlem. 23 Kɑ Yëso köbbi yi jɑl megø kinni, “Wuö, bɑ ji mø nøg ɑ óyiel keti gen?” 24 “Pɑ̈nyu ri wun ki kɑ̈li dhøng-ɑ dhing, mɑ́ ji mø gïïr ri gen ópɑ̈nyi yi gen ki kɑ̈li kenyɑni, de ge koo cuggi. 25 Keny-ɑ ódhwödh ngɑn-ɑ yïe di kɑl, kɑ kɑl cyëge, kɑ wu ócungø kì dhø kɑl kì wɑ̈g, wu ócwöddø kinni, ‘Wuö, yïëbbí wøn kɑl!’ Ólöggi kinni, ‘Wu kwïj yi yɑn, wu kɑ̈ɑ̈l-ɑ keny.’ 26 Wu ókööbø kinni, ‘Wø ɑ́cyɑ̈ɑ̈m kɑ wø omɑ̈dhø kì kej ɑ́kyel ki yïn, kɑ yï ópwönyø kì pɑɑ wøn.’ 27 Wu óyöd wu oköbbø yi en kinni, ‘Wu kwïj yi yɑn, o keny-ɑ kɑ̈ɑ̈l yi wun kwïjɑ thyew. Kedh wun kì butɑ, wu tyëng-ɑ gøggi rɑj!’ 28 Wu óywöngi kɑ lweddi wun kɑ̈ɑ̈j wun yi ledhi dhø keny-ɑ ónenni wun Abrɑhɑm, kí Isɑɑk, kí Yɑgob, geki jøtöng bënn kì Pödhi Jwøk, de wun kì ri wun, wu óleeng wɑ̈g. 29 Ji óbï ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, møøgø óbï ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng böörø, møøgø óbï ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng wuudø, o møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑɑng wurlwɑl kɑ ge pëgg-ɑ piny kì tɑw kì Pödhi Jwøk. 30 Dɑ ji møøgø mø ying cyɑ̈n ɑnɑn, ge ókedhi mɑl, o dɑ møøgø mø ying mɑl, ge ódwøøg cyɑ̈n.” 31 Kì bøli kenyɑni, ɑ ɑ́bëën kwï Jøpɑresì yï Yëso kɑ ge okööbø kinni, “Kedh kì keny! Ërödøs dwɑdd-ɑ nɑ̈gi yïn!” 32 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Kedh wun, köbbu ógwøngɑni kinni, ‘Dicyɑ̈ɑ̈ng kí dhuki, yɑ cyëëd-ɑ wëyrijjø wɑ̈g kì ri ji, o yɑ oyïëdø ki ji-ɑ dëlli gen rɑ̈mø. O gwøgɑ ótyëg yi yɑn kì ri dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng.’ 33 Cɑgg ɑ́ kinøw ceth, yɑ di dwɑddø o yɑ cyɑ̈dhɑ ki yuuɑ dicyɑ̈ɑ̈ng, kí dhuki kí cyɑ̈ng-ɑ kyeelø. Pɑth ki dyër kinni jɑltöng ócuggø nɑ̈gø kì keny megø e pɑth ki Yerusɑlem. 34 “Yerusɑlem, Yerusɑlem! Yï nyi nɑ̈g-ɑ jøtöng, kɑ ji-ɑ ɑ́ör yïí nɑ̈ɑ̈g ge bɑ̈llí bɑ̈llø ki tuggi kïttì. Riɑ ɑ́pɑ̈nyɑ tyel mø gïïr ki congi jií, ni gyenø kenyi cønge nyige thɑ́ obërre, de møgɑni nuti dwɑddø yi wun! 35 Kengí ówiy piny. Yɑ köbb-ɑ wun kinni, yɑ pɑ lidh yi wun gïti bøli keny-ɑ ókööb wun kinni, ‘Ngɑn-ɑ bï ki nyingi Wë, bɑ ɑgyëdh.’ ”

Luk 14

1 Kɑ Yëso kedh-ɑ be cɑm kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, kì gøl jɑl ɑ́kyel kì kelli pëjji Jøpɑresì. Teedø ɑ́bëëd ge nenn-ɑ Yëso men-ɑ óyïëde kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 2 O bøle ɑ́dɑ jɑl me ree di thyëw. 3 Kɑ Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg pyëj yi Yëso kinni, “Yïëdø ki rɑ̈ɑ̈m dëllì kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, bɑ ɑyïëy yi Ciggee wɑlɑ̀ bɑ ɑkerø?” 4 De ge ɑ́dhɑ̈li løøgi pyëjje. Codhe, ɑkwɑɑny jɑl-ɑ ree di thyëw yi Yëso kɑ gø yiele ki gïn-ɑ ree, kɑ gø köbbe kinni kedhe. 5 Aköbbi Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg yi Yëso kinni, “Keløg wɑ̈dí wɑlɑ̀ wɑdhí pɑ̈dh-ɑ yij yith kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, pɑ jwɑn yi yïn ki tëël wɑ̈g?” 6 De ge ɑ́dhɑ̈li løøgi kwøbbe. 7 Kɑ lidh yi Yëso kinni tyëng-ɑ ɑ́ryej tyer-ɑ pëggi kɑ̈jj-ɑ døøj, ɑwɑje gɑ́j møg kinni, 8 “Keløg yï oryejø kì kej thyëg, yï ko pëggi wïj kwøm-ɑ pere teg, kipe óbëëd e dɑ dhɑnhø me pere teg kibølí men-ɑ óryejø, 9 kɑ jɑl-ɑ ɑ́ryej wun ryeet bï-ɑ yïí, kɑ yï köbbe kinni, ‘Mëggí jɑɑl kwømí.’ Codhe, kɑ yï døøg-ɑ wïj kwøm-ɑ cyɑ̈n yï yɑ̈rø. 10 De keny-ɑ óryeej yïn, kedh kɑ yï pëggí wïj kwøm me pere pɑ teg. Obëën jɑlryëj, o yï óköbbe kinni, ‘Mɑ̈dh, dwöög mɑl keny-ɑ døøj èn.’ Codhe, o yï ówør yi wëll-ɑ kyeelø. 11 Tyëng-ɑ tïng ri gen mɑl ódwöög cyɑ̈n, de tyëng-ɑ ódwöög ri gen cyɑ̈n ótïng mɑl.” 12 Codhe, kɑ Yëso jɑl-ɑ ɑ́ryejii köbbe kinni, “Kenyi rëëj, yï ko nyi ryej mɑ̈dhhí, wɑlɑ̀ nyiimyëw, wɑlɑ̀ wɑddí, wɑlɑ̀ tyëng-ɑ kɑ̈rø kì byëëg wun kipe kinni o yï ólony yi gen ki ryejø, kɑ menɑni ógöögø ɑ́ köögi kì yïí. 13 Keny-ɑ órëëj, cwøl ɑbuur, kí ngöll, kí pùdh, kí cörr, 14 o yï ógyëdh, mɑ́ yï gen bong gïn cudi yïn yi gen, o yï ócudd-ɑ yi Jwøk, keny-ɑ ódhwödh tyëngtir kì yij thøø.” 15 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jɑl me cyɑ̈mø kì kenyɑni, ɑköbbe Yëso kinni, “Tyëng-ɑ óryej kì Pödhi Jwøk ri gen dɑ gyëdh.” 16 Aköbbii yi Yëso kinni, “Dɑ jɑl mɑ ɑ́göög ki thyëg, kɑ ji mø gïïr ryeje. 17 Keny-ɑ ɑ́bëën bøli kej cɑm, kɑ jɑlɑni bɑ̈nge öre be köbbi tyëng-ɑ theg kinni, ‘Bï wun, jɑmmì ɑ́rum ki gwirø bënn.’ 18 De tyëng-ɑ theg bënn ɑ́yöd ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ gøny megø. Jɑl-ɑ́ yïe ɑ́kwøng ki kedhø ɑ́kööb kinni, ‘Yɑ ɑ́cer-ɑ ngyew ki pwödhø. Yɑ ceg-ɑ kedhi be lidhii. Yɑ pɑ wɑ̈nhi.’ 19 Kɑ jɑl-ɑ kyeelø okööbø kinni, ‘Yɑ ɑ́cer-ɑ ngyew ki wɑ̈dhh pyɑ̈rø, møg nyi köögø ki pwödh, yɑ kedh-ɑ be pɑ̈nyi gen. Yɑ pɑ wɑ̈nhi.’ 20 Kɑ dɑ̈ɑ̈g gen okööbø kinni, ‘Yɑ ɑ́cer-ɑ nywöm, o cyëgɑ ɑ́cer-ɑ dɑ̈ngø. Yɑ pɑ wɑ̈nhi.’ 21 “Codhe, kɑ bɑ̈ngɑni ódwöögø, ɑköbbe wɑ̈n ki gïg-ɑ ɑ́cwöb. Kɑ wïi bɑ̈ngɑni mɑg yi liny, ɑkööbe kinni, ‘Kedh yï ójwɑnø ɑnɑn ceth, kɑ ngöll, kí cörr, kí pùdh geki tyëng-ɑ ɑbuur møg-ɑ óyood yi yïn yij kyel, kí yethi yëëth, kɑ̈ɑ̈l keny bënn.’ 22 Kɑ bɑ̈ngɑni ódwöögø, ɑkööbe kinni, ‘Wuö, møg-ɑ ɑ́kwøb yi yïn bënn ɑ́rum ki gwøgø yi yɑn, de kɑl nuti pɑ̈ngø yi ji.’ 23 Kɑ jɑl gølɑni bɑ̈nge köbbe kinni, ‘Kedhí yethi myërr, ko di nyɑ pɑc me wiy yi yïn, kɑ ji cwööl gølɑ bënn gïti keny-ɑ ópɑ̈ng kɑl. 24 Yɑ köbb-ɑ yïn, bong dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli tyëng-ɑ ɑ́dwɑddɑ thegø men-ɑ óbel gïncɑmɑ tïn!’ ” 25 Teedø mø ngenyø ɑ́bëëd ge ócyɑ̈dhø kì bɑng Yëso. Kɑ Yëso ree luge gïn, kɑ gï köbbe kinni, 26 “Ngɑn-ɑ óbï yïɑ pɑ cuggi gwøg ki ngetibɑngɑ, keløg yɑ pɑ mɑɑr yi en kibøli wïye, kí meye, kí cyëge, kí nyige, kí nyiimen, cɑgg ɑ́ wëye. 27 Ngɑn pɑ byel yɑdh ɑrïwe, kɑ lug-ɑ bɑngɑ, pɑ cuggi bëëdø ɑ́ ngetibɑngɑ. 28 “Keløg yï dwɑdd-ɑ gyer ki ønbɑ̈r, yï ceg-ɑ wïjí ki gwirø møti, o yod yi yïn mɑ løge ngyëny ɑ́dï ɑ ókɑ̈l yi gere, kí mɑ di ngyëny mø ni møgɑni kì yïí, møg cuggi tyëgi gwøngɑni. 29 Ke pɑ göög kinøw, yï bɑ men cɑg tyeli ønbɑ̈r, de pɑ cuggi lwɑ̈ngø yi yïn ki tyëgø. Codhe, kɑ yï gɑggi yi ji kinni, 30 ‘Dhɑnhø men ɑ́cɑ̈gi ki gyer de ɑ́dhɑ̈li tyëgi gwøge!’ 31 “Ke di rɑ̈dh me dwɑddi kedhi be nyïɑ̈ggø ki rɑ̈dh megø, ceg-ɑ pëggi piny o wïje gwire møti. Bɑ en ɑ ókwøb kinni kedh-ɑ be nyïɑ̈ggø, en geki yɑy-ɑ yïe gɑ ɑ́lïp pyɑ̈rø kɑ rɑ̈nh-ɑ kyeelø tyɑme, e rɑ̈nhɑni yïe dɑ yɑy mɑ ɑ́lïp pyɑ̈r ɑ́ryew. 32 Ke yode gøn kinni pɑ cuggi tyɑ̈mø, kɑ̈ng-ɑ nudd rɑ̈nh-ɑ kyeelø e obëënø ki yɑye, ceg-ɑ mɑ̈ɑ̈gø ki ör ki ji møg kedhi be kwøb ki rɑ̈nh-ɑ bï, o ge kwɑjji ge gøn kipe mër. 33 Ki yuu-ɑ ni menɑni ceth, bong ngɑn cuggi bëëdø ɑ́ ngetibɑngɑ, keløg jɑmm-ɑ yïe bënn pɑ wiye piny. 34 “Omelø døøj, de keløg e ólwënyø, pɑ cuggi gwøgø yi yïn kɑ ódönyø. 35 Bong gïn gwøøgii këti, o pɑ cuggi gwøgø ɑ́ nor. Ceg kɑ weddø. Ngɑn yïe di yïthhe mø lïnge, wiy lïnge.”

Luk 15

1 Kɑ jøgwɑ̈j geki tyëngorøg kedh-ɑ be lïngi pwönyi Yëso. 2 De Jøpɑresì geki jøpwönyi Cigg ɑ́cɑ̈gi ki gøny kinni, “Lïdhi wun, jɑlɑni bëëdø kɑ tyëngorøg, kɑ tøøny-ɑ nywɑ̈g ki gen.” 3 Codhe, ɑwɑ̈jji gen gɑ́j møg yi Yëso. 4 “Keløg nget ɑ́kyel kì kelli wun yïe dɑ dyëg miyø, kɑ ɑ́kyel ówɑ̈ɑ̈nyø kì kelli gen, dyëg-ɑ kyeelø gɑ pyɑ̈r ɑ́bïngwen wïdɑ́bïngwen pɑ wiye piny, kɑ kedh-ɑ be yɑbi dyel ɑ́kyel men-ɑ ɑ́wɑ̈ɑ̈ny gïti keny-ɑ óyode gøn? 5 Keny-ɑ óyode gøn, gø cïbe’ wɑ̈thi tøgge pyëwe omedø, 6 kɑ kedh-ɑ pɑc. Kɑ mɑ̈dhhe cwøle geki tyëng byëëg gen, kɑ gï köbbe kinni, ‘Mïni pëthee mɑ́ dyelɑ men-ɑ ɑ́wɑ̈ɑ̈ny ɑ́yodɑ.’ 7 Ki yuu ni menɑni ceth, yɑ köbb-ɑ wun, ódi medi pyëw me dwøng kì mɑl kipe ngetorøg ɑ́kyel men wil pyëwe kɑ óyewø kibøli tyëngdøj gɑ pyɑ̈r ɑ́bïngwen wïdɑ́bïngwen møg bong gïn pere dwɑddi gen yewø. 8 “Ngɑndhɑjø ke di yïe ngyëny ɑ́tegg pyɑ̈rø kɑ ɑ́kyel ówɑ̈ɑ̈nyø, lɑ̈mbɑ̈ ocwinyø yi en, kɑ ød yeje, kɑ oyɑ̈bø kidøøj ki ngyënye gïti keny-ɑ óyode gøn. 9 O keny-ɑ óyode gøn, mɑ̈dhhe geki tyëng byëëg gen gï cwøle cwølø, kɑ gï köbbe kinni, ‘Mïni pëthee kipe ngyënyɑ men-ɑ ɑ́wɑ̈ɑ̈ny ɑ́yod yi yɑn.’ 10 Ki yuu ni menɑni ceth, yɑ köbb-ɑ wun, wëywöddi Jwøk pëthi gen nyi ceg-ɑ mïnø kipe ngetorøg ɑ́kyel men yewi.” 11 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Ádɑ jɑl me yïe di wɑ̈dd ɑ́ryew. 12 Kɑ nyel-ɑ thinh wïye köbbe kinni, ‘Mëggí yɑn budɑ kì ri jɑmmi kɑl.’ Codhe, kɑ jɑlɑni jɑmmì pɑ̈nge kì kɑɑm wɑ̈dde. 13 Codhe, kɑ nyel-ɑ thinh jɑmme cønge bënn, kɑ kedh-ɑ pödhø me lɑ̈wi. Kɑ ngyënyye tyëge kì kunɑni ki nøgi wïje. 14 Keny-ɑ ɑ́tyëge jɑmme bënn, kɑ kɑ̈j me dwøng ómɑ̈gø kì pönhɑni, kɑ nyelɑni ójɑ̈ddø ki gïn kwɑny yi en, kɑ mɑg yi kɑ̈j me teg. 15 Kɑ kedh-ɑ be gwøg kì cingi jɑl mɑ jɑl pönhɑni, kɑ gø öre yethi pwödhhe be pïïdhø ki kundhøngø. 16 Kɑ nyelɑni mɑg yi kɑ̈j ki menteg, kɑ pyëwe nyi dwɑdd-ɑ nyɑm ki thinyø men-ɑ cɑm yi kundhøngø, de bong ngɑn mɑ ɑ́pɑ̈nyii ki thödhø. 17 Kɑ wïje ódwöögø, ɑkööbe kinni, ‘Bɑ̈nggi wïyɑ bënn yï gen dɑ gïgcɑmm mø gïïr. De yɑn kì keny, yɑ ceg-ɑ thøø yi kɑ̈j. 18 Yɑ ceg-ɑ dhwödhø o yɑ døøgɑ yï wïyɑ, o köbbɑ kinni, ‘Wïyø, yɑ ɑ́røngi kì bøli Jwøk, kɑ yɑ ogöögø ki gïnrɑj kì bølí. 19 Yɑ pɑ døøj ki cwøllø këti yɑn ɑ́ wɑ̈dí, de wiy yɑ bëëdɑ yɑ nɑ ɑ́kyel kì kelli bɑ̈nggí.’ 20 Codhe, kɑ nyelɑni odhwödhø kɑ kedh-ɑ yï wïye. 21 Akööb wɑ̈de kinni, ‘Wïyø, yɑ ɑ́røngi kì bøli Jwøk, kɑ yɑ ogöögø ki gïnrɑj kì bølí. Yɑ pɑ døøj ki cwøllø yɑn ɑ́ wɑ̈dí këti.’ 22 De wïye ɑ́yöd e köbb-ɑ bɑ̈ngge kinni, ‘Jwɑni wun! Kɑ̈ɑ̈l wun ógudh-ɑ pëddi døøjø kɑ ge lønyu ree. Kɑ lwede budhi wun ki gwelø, kɑ tyelle kïdhi wun ki wɑr. 23 Kɑ wɑnh-ɑ pëddi cwɑɑdhø kì kelli wɑ̈dhh kɑ̈ɑ̈l wun kɑ ngɑl wun, o wɑ cyɑ̈ɑ̈m wɑ, o wɑ tug wɑ. 24 Mɑ́ wɑ̈dɑ men ɑ́bëëd e thøø, de ɑ́dwöög be nënnì, ɑ́bëëd e lɑ̈ɑ̈nyø, de ɑ́yod!’ Codhe, ɑcɑ̈gi gen ki tugø. 25 “Wɑ̈n-ɑ dwøng ɑ́bëëd e ying-ɑ yij pwödhø, keny-ɑ ɑ́bëëne e ócyɑ̈ngø ki kɑl, ɑlïnge bul kí cwɑggi ji mø cöngø. 26 Acwøle ɑ́kyel kì kelli bɑ̈ngg, kɑ gø pyëje mɑ løge ngø ɑ cwöbø. 27 Akööb bɑ̈ngɑni kinni, ‘Ómyëw ɑ́dwöög, kɑ wɑnh-ɑ cwɑɑdhø ngɑl yi wïyí, kipe kɑ ɑ́dwööge dële oyödø.’ 28 “Kɑ wɑ̈n-ɑ dwøng mɑg yi liny, kɑ óbɑ̈nyø kedhi kɑl. Akedhi wïye wɑ̈g kɑ gø kwɑjje kinni bëe kɑl. 29 De nyel-ɑ dwøng wïye ɑ́köbbe kinni, ‘Yï ɑ́göggɑ de yɑ nɑ bɑ̈ng ki runn mø gïïr, o dhøgí nuti pyeem yɑn. Á ngø ɑ ɑ́mëggí yɑn? Yɑ nuti thödhø yi yïn ki nyɑ ónywøg yøw, men cɑm yi yɑn wøki mɑ̈dhhɑ! 30 De wɑ̈dí men-ɑ ɑ́cɑm ngyënyyí geki tyëng-ɑ nyi niin ki köögi, bene en ɑ ngɑ̈ddi yi yïn ki wɑdh me cwɑɑdhø, kipe kɑ ɑ́dwööge pɑc!’ 31 Kɑ wïyi gen ólöggø kinni, ‘Wɑ̈dɑ, yï bëëd ɑ butɑ yethi cyɑ̈ng bënn, o jɑmm-ɑ nud kì yïɑ bënn bɑ møgí. 32 Wɑ ceg-ɑ tugø ceth ki medi pëthee, mɑ́ ómyëw ɑ́bëëd e thøø, de ɑ́dwöög be nënnì ɑnɑn. Ábëëd e lɑ̈ɑ̈nyø de ɑ́yod.’ ”

Luk 16

1 Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Ádɑ jɑlkɑ̈r me yïe di jɑgø kì kömi jɑmme. Kɑ jɑngɑni gøøny yï wɑ̈n kinni i jɑmmi wɑ̈n ceg kɑ rënyø yi en. 2 Codhe, ɑcwølii yi wɑ̈n kɑ gø pyëje kinni, ‘Á gïg ɑ lïngɑ kì rií ek? Gwëdí yɑn gïg-ɑ ɑ́gøggi yi yïn ki ngyënyyɑ, mɑ́ yï pɑ cuggi bëëdø yïn ɑ́ jɑgø kì kömi jɑmmɑ këti.’ 3 Kɑ jɑngɑni orumø ki pyëwe kinni, ‘Yɑ göög ɑ dï cyee, mɑ́ yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ wɑ̈g kì kej gwøgɑ yi wɑ̈ɑ? Yɑ nyøødh, o men-ɑ́ pur pɑ lwɑ̈ng yi yɑn, o wïjɑ ceg-ɑ lɑ̈yyø ki kwɑ̈jjø. 4 Gïn-ɑ ógwøg yi yɑn ngɑ̈nyɑ, o yɑ óyïëy yi ji ki kedhi kɑ̈lli gen keny-ɑ ókɑ̈ɑ̈l yɑn wɑ̈g kì kej gwøgɑ.’ 5 “Codhe, kɑ jɑngɑni tyëng-ɑ kömi gen di körri jɑmmi wɑ̈n cwööle bënn. Apyëje jɑl-ɑ ɑ́kwöngi bëënø kinni, ‘Á kwör mɑ ngø ɑ kömí?’ 6 Alöggi jɑlɑni kinni, ‘Thɑpiy møw gɑ miyø.’ Kɑ köbbi yi jɑngɑni kinni, ‘Kwɑny wɑ̈nyi körrí, kɑ yï jwɑn pëggi piny, kɑ yï gwed pyɑ̈r ɑ́bïj.’ 7 Codhe, ɑpyëje jɑl-ɑ kyeelø kinni, ‘Á kwör mɑ ngø ɑ kömí?’ Alögge kinni, ‘Ocwɑ̈lli gemè gɑ miyø.’ Aköbbii yi jɑngɑni kinni, ‘Kwɑny wɑ̈nyi körrí, kɑ yï jwɑn pëggi piny, kɑ yï gwed pyɑ̈r ɑ́bïdɑ̈g.’ 8 “Kɑ jɑng-ɑ pɑ gøggi dyër pwøj yi wɑ̈n kipe kɑ ɑ́gööge ki peli wïje. Mɑ́ nyigi kömi piny men, wɑ̈thi gen pëddi pelø kibøli nyigi cɑr, kì ri yëth-ɑ bëëd gen ki ji-ɑ pɑ̈r ki gen. 9 “Yɑ köbb-ɑ wun, yɑ̈ɑ̈b wun ki mɑ̈dhh ki jɑmmi kömi piny, o keny-ɑ óthumi jɑmmɑni, o wu óyïëy ki kedhi kɑ̈ll-ɑ bëëd gïti ɑtheer. 10 Ngɑn cinge cïb nyɑ gïjø me thiinh, kɑ gø korre kidøøj, jɑmmì mø gïïr ócuggø cïb cinge, kɑ gï korre kidøøj. O ngɑn rënyi nyɑ gïn-ɑ ɑ́cïb cinge e thiinh, bɑ men rënyi gïjø me dwøng. 11 Keløg wu dhɑl-ɑ yi mïdhi kɑ̈ɑ̈r kömi piny men-ɑ ɑ́cïb cinggi wun kinni o kor yi wun, ɑ́ men ɑ ócïbi cinggi wun ki kɑ̈r-ɑ dyër? 12 O keløg wu pɑ cuggi kori jɑmm-ɑ bɑ mø ngɑn megø, o møg-ɑ bɑ mø wun ómëggi wun yi men? 13 “Bong bɑ̈ng me cuggi göggi wëëg ɑ́ryew. Bɑ̈ngɑni wɑ̈n ɑ́kyel mɑɑne’ mɑɑnø, kɑ men-ɑ kyeelø mɑɑre, wɑlɑ̀ ómɑ̈gø kì ri jɑl ɑ́kyel, kɑ jɑl-ɑ kyeelø wiye. Wu pɑ cuggi göggi Jwøk, kedh wu ogöögø kiper ngyëny.” 14 Jøpɑresì, jøg-ɑ mɑɑr ngyëny, ɑ́bëëd ge olïngø, kɑ Yëso gɑg yi gen. 15 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Ri wun nyi gwøøg wu’ ji mø nënni ge døøj kì bøli teedø, De Jwøk gïn-ɑ ying pëthi wun ngɑ̈nyi yi en kidøøj. Gïn-ɑ pere teg kì yï ji, bong pere kì yï Jwøk. 16 “Ciggi Mosɑ̀ geki kwøbb-ɑ ɑ́gwed yi jøtöng ɑ́bëëd ge opwönyø gïti kɑ ɑ́bëën Jøn. Ki këër kenyɑni, Wöndøj men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l Pödhi Jwøk ceg kɑ kømmø, kɑ dhɑnhø bëne ree pɑ̈nye ki kedhi yij pönhɑni ki tegø. 17 Lɑ̈ɑ̈nyi mɑl geki piny yööd kibøli lɑ̈ɑ̈nyi gwedø ɑ́kyel kì ri gweddi Cigg. 18 “Ngɑn tɑ̈ng cyëge, kɑ ónyömø ki dhɑjø megø, ɑ́røngi; o jɑl nyömi ki dhɑjø me bɑ ɑtɑ̈ng, ɑ́røngi. 19 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Ádɑ jɑlkɑ̈r mɑ ɑ́bëëd e rug-ɑ ógudh mø pëddi døøjø, o ceg-ɑ tɑ̈bbø kì yij kɑ̈r, e cɑmm-ɑ jɑmmì mø døøj yethi cyɑ̈ng bënn. 20 O ɑ́dɑ jɑl me wɑnge cɑn me cwøl ɑ́ Lɑdhɑrøs. Lɑdhɑrøs dële ɑ́bëëd e pɑ̈ng yi kɑ̈jj mø ledh, o nyi rïïjø e buud-ɑ dhø gøl jɑlkɑ̈rɑni, 21 e pyëwe tyer-ɑ cɑmi thulli gïncɑm møg-ɑ nyi dyëm kì yï jɑlkɑ̈r kenyi cyɑ̈me. O kɑ̈jj-ɑ ledh kì dële nyi ceg kɑ nɑngø yi gwögg. 22 “Kɑ Lɑdhɑrøs othøø kì cyɑ̈ɑ̈n piny, ɑkɑ̈ɑ̈lii yi wëywödd, kɑ cïb buti Abrɑhɑm. Kɑ jɑlkɑ̈r othøø, ɑkonyii. 23 Kɑ jɑlkɑ̈r wïje tïnge e ceg-ɑ orɑng kì Ades, kɑ Abrɑhɑm lidhe geki Lɑdhɑrøs kì bute, ge lɑ̈wi ki en. 24 Acwödde kinni, ‘Wïyø, Abrɑhɑm, lɑ̈ɑ̈m pyëwí ki yɑn! Ör Lɑdhɑrøs be jwɑ̈ɑ̈gi lwede yethi pï, o lebɑ kuure, o kwöje, mɑ́ yɑ ceg-ɑ orɑng kì yij mɑc men!’ 25 “De Abrɑhɑm ɑ́kööb kinni, ‘Nyɑrɑ, pɑr kɑ ɑ́bëëd yï ying-ɑ kömi piny, yïí ɑ́dɑ jɑmm-ɑ døj, de Lɑdhɑrøs ɑ́yod-ɑ gïgrijjø. Anɑn Lɑdhɑrøs bong gïn cɑ̈nnii kì keny. O yï ceg-ɑ orɑng. 26 Thyew, dɑ ölø me dwøng kì kɑɑmee, o bong ngɑn me cuggi kɑɑdhii, kɑ bï-ɑ yïí, o bong ngɑn me cuggi bëënø kì kun-ɑ di yïn, kɑ bï-ɑ keny.’ 27 Kɑ jɑlkɑ̈r okööbø kinni, ‘Wïyø, keløg ɑ́ kinøw, ör Lɑdhɑrøs gøl wïyɑ. 28 Yïɑ dɑ nyiimïɑ yɑɑg-ɑ cwøw ɑ́bïj, o ge köbbi yi Lɑdhɑrøs kipe ge ógöögø ni yɑn, kɑ ge bï-ɑ kej orɑng men.’ 29 “Kɑ köbbi yi Abrɑhɑm kinni, ‘Nyiimyëw ókyëddi yi Mosɑ̀ geki jøtöng, wiy kwøbbi gen lïngi yi nyiimyëw.’ 30 Kɑ jɑlkɑ̈r ólöggø kinni, ‘Pɑth, wïyø Abrɑhɑm! Keløg e dɑ ngɑn kedhi yï gen kì kelli tyëngthøø, ge ócuggø yïëyø kɑ pëthi gen geki bëëdi gen wil yi gen.’ 31 De ɑ́köbbi yi Abrɑhɑm kinni, ‘Keløg kwøbbi Mosɑ̀ geki jøtöng pɑ lïngi yi gen, ge pɑ cuggi lïngi kwøbbi ngɑn dhwödh kì yij thøø.’ ”

Luk 17

1 Kɑ jøbɑnge köbbe kinni, “Gïg-ɑ nyi göjji ji orøg ócwöb, de ngɑn-ɑ cinge ókɑ̈ɑ̈l yi gönyɑni ree dɑ cyën! 2 Lɑ̈w keløg e luudh-ɑ nɑm e mune ótöjjø ki pil me dwøng kibøli keløg e køøl-ɑ ɑ́kyel kì kelli møg-ɑ thønhø ek be orøg. 3 De koru ri wun! 4 Keløg yï cɑɑge’ piny tyel ɑ́bïryew cyɑ̈ng ɑ́kyel kɑ nyi dwöög-ɑ yïí e okööbø kinni ‘Yɑ ɑ́bɑ̈jji,’ nyi lɑ̈ɑ̈m pyëwí ki en.” 5 Kɑ Yëso köbbi yi tyëngwöödø kinni, ‘Med yïëyi wøn!’ 6 Kɑ Wë okööbø kinni, “Cɑgg yïëyi wun thiinh ni nyɑ wɑɑng köödhi kɑrdɑl, yɑdh men-ɑ dwøng èn ócuggø köbbø yi wun kinni, ‘Dhööy rií wɑ̈g kì keny, kɑ rií cwöödh nɑɑm omelø.’ Kɑ kwøbbi wun lïngi yi en. 7 “Keløg e dɑ dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli wun me yïe di bɑ̈ng me nyi purø, wɑlɑ̀ me kwɑ̈yø ki dyëg, keny-ɑ óbëën bɑ̈ngɑni e kɑ̈ɑ̈l-ɑ be gwøg kì yij pɑ̈l, ócuggø köbbø yi yïn kinni, ‘Bïí ød kɑ yï pëggí piny kɑ yï cyɑ̈ɑ̈m?’ 8 Pɑth, óköbbií kinni, ‘Göggí yɑn ki gïncɑm. Kɑ yɑ kɑ̈llí kidøøj pïd keny-ɑ órumɑ ki cɑm.’ 9 Bɑ̈ng pɑ nyi pwøj kipe kenyi rume ki gwøgi gïn-ɑ ɑ́köbbii yi wɑ̈n i gwøge gøn. 10 Pɑ̈r ki wun ceth, keny-ɑ ógwøg wun gïn-ɑ ɑ́köbbi wun i gwøgu en, ceg wun kwøb kinni, ‘Wø bɑ bɑ̈ngg yøw, wø ɑ́gwøg-ɑ gwøøg wøn kete!’ ” 11 Keny-ɑ ɑ́kedhe e kedh-ɑ Yerusɑlem, ɑ́kedh e kɑ̈ll-ɑ köthi myërri Sɑmɑriyɑ̀ geki Gɑlelì. 12 Kɑ töng-ɑ nyɑ pɑc me thiinh, ɑrøøm gen ki jøg mø kwɑnni gen bɑ pyɑ̈rø mø ri gen di lɑ̈y. Kɑ jøgɑni ócungø ge lɑ̈wi ki Yëso, 13 ɑryeer gen kinni, ‘Wuö, Yëso! Lɑ̈ɑ̈m pyëwí ki wøn!’ 14 Keny-ɑ ɑ́liidh gen yi Yëso, ɑkööbe kinni, “Kedh wun, kɑ ri wun nyudhi wun ókwërø.” 15 Jɑl ɑ́kyel kì kelli gen kɑ ɑ́lidhe ree kinni dönyø, ɑdøøge yï Yëso, e lejj-ɑ Jwøk ki cwɑg mø døngø. 16 Abøødhe ree piny kì dhøggi tyelli Yëso kɑ gø pwøje. Jɑl-ɑ ɑ́dwöög bɑ jɑl Sɑmɑriyɑ̀. 17 Akööb Yëso kinni, “Pɑth ki ji pyɑ̈rø ɑ ɑ́yiel ki lɑ̈y? Ábïngwen ying-ɑ keny? 18 Bene jɑl Sɑmɑriyɑ̀ men kete ɑ dwöög be pwøji Jwøk?” 19 Aköbbii yi Yëso kinni, “Dhwödhí mɑl kɑ yï kedh. Yï ɑ́yiel yi yïëyí.” 20 Kɑ Yëso pyëj yi kwï Jøpɑresì kinni, ‘Á kì wɑɑng ɑ óbëën Pödhi Jwøk?’ Alöggi Yëso kinni, “Pödhi Jwøk obëënø, de pɑ bï kɑ yöö men-ɑ cugge lidhø yi wun. 21 Ji koo kööbø kinni, ‘Lïdhi wun, en ɑ keny èn!’ Wɑlɑ̀ kinni, ‘En ɑ kun-ɑcɑ̀!’ Mɑ́ Pödhi Jwøk ying-ɑ kelli wun.” 22 Codhe, kɑ Yëso jøbɑnge köbbe kinni, “Óbï eni bøli keny-ɑ ódwɑddu lïdhø ki cyɑ̈ng ɑ́kyel kì kelli cyɑ̈nggi Nyɑɑr Dhɑnhø, de koo lidh yi wun. 23 Ji ókööbø kinni ‘Lïdhi wun, en ɑcɑ̀!’ Wɑlɑ̀ kinni, ‘Lïdhi wun, en ɑ keny èn!’ Bëëd wun kì keny-ɑ di wun, wu ko kedhi be yɑb. 24 Keny-ɑ óbëën Nyɑɑr Dhɑnhø, óceg meny ni loodh mɑl, ɑ nyi ì tɑr e bɑ̈ɑ̈n-ɑ mɑl, kɑ gø cɑre kì tuung gïti tung-ɑ kyeelø. 25 De óceg orɑng yi gïg mø gïïr møti, kɑ bɑny yi ji-ɑ nud ɑnɑn. 26 Keny-ɑ ódwöög Nyɑɑr Dhɑnhø, óbëëd e nɑ keny-ɑ ɑ́nud Nöö. 27 Ji ɑ́bëëd ge omɑ̈dhø, o ge ocyɑ̈mø, o ge ónyömø, o nyigi gen onywømø, gïti cyɑ̈ng-ɑ ɑ́kedhi Nöö yij yɑ̈y, ɑbëën bɑɑyø, kɑ ge nɑ̈g yi bɑɑyø bënn. 28 Óbëëd e pɑ̈r ki cyɑ̈ng-ɑ ɑ́nud Lot. Ji ɑ́bëëd ge ocyɑ̈mø, o ge omɑ̈dhø, ge ongëwø, o ge ngëww-ɑ wɑ̈g ki jɑmmì, o ge okɑ̈gø ki byel, o ge ogëdø ki ud. 29 Cyɑ̈ng-ɑ ɑ́dhwödh Lot kì Sødømɑ̀, mɑc geki kïbrït ɑ́dëëm kì mɑl, kɑ ge nɑ̈g yi mɑc bënn. 30 Bene kër-ɑ óbëëde ɑnɑn, keny-ɑ ódwöög Nyɑɑr Dhɑnhø. 31 “Kì cyɑ̈ngɑni, ngɑn-ɑ óying wïj óthɑɑng ød, o jɑmme ying-ɑ yiny-ɑ ød, ko kedhi ød be dwɑɑyi gen. Ngɑn-ɑ óying yij pwödhø ko døøg pɑc. 32 Pɑru gïn-ɑ ɑ́cwöb kipe cï Lot. 33 Tyëng-ɑ dwɑddi mïdhi wëyi gen, wëyi gen ólɑ̈ɑ̈ny yi gen. De tyëng-ɑ óbøy muuji wëyi gen, wëyi gen óyiel yi gen. 34 Yɑ köbb-ɑ wun, kì wɑ̈rɑni ji ɑ́ryew óbëëd ge obuddø kì yij pyën ɑ́kyel, ɑ́kyel ókwɑny kɑ ngɑn-ɑ kyeelø wiy. 35 Ódi tyëng-ɑ mɑ̈nn ɑ́ryew mø rɑ̈gø ki byel kì kej ɑ́kyel, ɑ́kyel ókwɑny kɑ ngɑn-ɑ kyeelø wiy. 36 Ódi jøg ɑ́ryew kì yij pɑ̈l, ɑ́kyel ókwɑny kɑ ɑ́kyel wiy.” 37 Kɑ Yëso pyëj yi jøbɑnge kinni, ‘Gïnɑni ócwöb-ɑ keny Wuö?’

Luk 18

1 Codhe, kɑ Yëso gɑ́j møg wɑ̈jje jøbɑnge e pwöny-ɑ gen kinni, pëthi gen ko nyönhi, de nyi kwɑ̈jji gen ceth kɑ ge ko wïyi ki gɑ̈nni Jwøk. Gï ɑ́köbbe kinni, 2 “Ádɑ jɑngi gøny kì kɑɑl megø, jɑngɑni Jwøk pɑ wør yi en, o yïe bɑ̈r ki ji. 3 O ɑ́dɑ ngɑndhɑjø mɑ thwöm kì kɑɑlɑni me nyi kedhi yï jɑngɑni be gøny e pir-ɑ ngɑn megø, kɑ nyii kööbø kinni, ‘Cwɑ̈ggí yɑn jɑmmɑ møg-ɑ yï ngɑn-ɑ gööny wøn.’ 4 Kɑ jɑngɑni ocögø kwøbbi ngɑnɑni pɑ jwɑn yi en ki løøgø. De kì bɑng keny megø, ɑ́rum ki pyëwe kinni, ‘Cɑgg Jwøk pɑ wør yi yɑn, wɑlɑ̀ cɑgg yïɑ bɑ̈r ki ji, 5 ngɑɑn ócwɑ̈ggɑ jɑmme. Ke pɑ cwɑ̈ggɑ en jɑmme, pɑ wïyi ki judi yɑn.’ ” 6 Akööb Wë kinni, “Lïngu møg-ɑ ɑ́kwøb yi jɑng-ɑ bɑ ɑ́muddi ji. 7 O men-ɑ́ Jwøk ocögø jie møg-ɑ ɑ́yieny yi en pɑ cwɑ̈gge gïg-ɑ kwɑjji yi gen, ge ywøøg-ɑ kööre ki wɑ̈r kí dicɑ̈ng? 8 Yɑ köbb-ɑ wun, ge ójwɑn ki kønyø yi Jwøk. De keny-ɑ ódwöög Nyɑɑr Dhɑnhø, ódi yïddø kì kömi piny ki ji møg yï gen di yïëyø?” 9 Gɑ́j møg ɑ́wɑj yi Yëso, e wɑ̈jj-ɑ kwï ji-ɑ nyi rumø ce ge døøj, o teen-ɑ kyeelø ceg kɑ benyø yi gen. 10 Ákööb kinni, “Dɑ Jɑlpɑresì mɑ ɑ́kedhi be kwɑ̈jjø kì Kengø geki jɑlgwɑ̈j. 11 “Kɑ Jɑlpɑresì ócungø kì wɑ̈ye e ókwɑ̈jjø kinni, ‘Yïn ɑ Jwøk, yɑ pwøj-ɑ yïn kipe yɑ pɑ ni tyëng-ɑ kyeelø møg-ɑ kwɑ̈dø, ɑ mudø ki ji, wɑlɑ̀ møg-ɑ yɑ̈bø ki mɑ̈nni tyëngmøøgø. Yɑ pwøj-ɑ yïn kipe yɑ pɑ pɑ̈r ki jɑlgwɑ̈j men. 12 Yɑ nyii thuumø tyel ɑ́ryew kì osboo, kɑ ɑ́kyeel pyɑ̈ri jɑmmɑ bënn nyi mëggɑ yïn!’ 13 “De jɑlgwɑ̈j ɑ́cungi e lɑ̈wi, nuti pɑ̈nyi lïïdh mɑl. De ɑ́ceg-ɑ wïje ki kuul piny, e cingge cïb en pyëwe, ɑkööbe kinni, ‘Yïn ɑ Jwøk, lɑ̈ɑ̈m pyëwí ki yɑn, yɑ bɑ ngetorøg.’ 14 Yɑ köbb-ɑ wun kinni, bɑ jɑlgwɑ̈j ɑ ɑ́kedhi gøle e tir kì yï Jwøk, de pɑth ki Jɑlpɑresì. Mɑ́ tyëng-ɑ nyi tïng ri gen mɑl ódwöög cyɑ̈n, de tyëng-ɑ nyi dwöög ri gen cyɑ̈n ótïng mɑl.” 15 Kɑ kwï ji nyigi gen, cɑgg ɑ́ møg-ɑ dhødh, muuj gen Yëso o gï gyëdhe. Keny-ɑ ɑ́liidh møgɑni yi jøbɑng Yëso, kɑ tyëngɑni cyɑ̈r yi gen. 16 De Yëso othønhø ɑ́cwööle, ɑkööbe kinni, “Wiyu othønhø bï gen yïɑ. Ge ko jog wun. Mɑ́ Pödhi Jwøk bɑ mi ji-ɑ pɑ̈r ki othønhø ni møg. 17 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn-ɑ pɑ kwɑny Pödhi Jwøk e nɑ othinh, pɑ wöl kedhi yije.” 18 Jɑldwøng megø Yëso ɑ́pyëje kinni, ‘Jɑlpwöny-ɑ døj, gwøgɑ ngø o yɑ yïddɑ ki nënn-ɑ ɑtheer?’ 19 Aköbbii yi Yëso kinni, “Á kipe ngø ɑ cwøllí yɑn, yɑ døj? Bong ngɑn døj den-ɑ́ Jwøk kete. 20 Ngɑ̈nyi yi yïn gen ɑ cigg-ɑ kööbø kinni, ‘Yï ko niin ki ngɑn nuti nywøøm wun ri wun; yï ko nɑ̈gi ki dhɑnhø; yï ko kwɑ̈ɑ̈d; yï ko mënni kömi wɑɑd wun ki kwøbbi pyed; wør wïyí kí meyí.’ ” 21 Kɑ jɑldwøngɑni ólöggø kinni, “Yɑ ɑ́cɑ̈gi ki mïdhi ciggɑni yɑ nudd yɑ thiinh; gïti ɑnɑn, ge mïdhɑ’ mïdhø.” 22 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Yëso, ɑköbbe gøn kinni, “Dɑ gïjø ɑ́kyel thyew, me cɑ̈nni yïn. Ngeew jɑmmí wɑ̈g bënn, kɑ ngyënyy-ɑ óngeew gen mëggí ɑbuur, o bëëd e yïí dɑ kɑ̈r kì mɑl. Codhe, kɑ yï bïí bɑngɑ.” 23 De keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jɑlɑni, kɑ yije ceg-ɑ bɑɑrø ki menteg, mɑ́ e ɑ́bëëd e kɑ̈rø ki mendwøng. 24 Kɑ Yëso nenn-ɑ yïe, ɑkööbe kinni, “Kedhi Pödhi Jwøk teeg kipe tyëngkɑ̈rì. 25 Kɑ̈li ɑmɑlø wɑɑng ɑlïbrøw yööd kibøli kedhi ngetikɑ̈r Pödhi Jwøk.” 26 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi teedø ɑkööb gen kinni, ‘Keløg ɑ́ kinøw, ɑ́ men ɑ ócuggi yielø?’ 27 Alöggi Yëso kinni, “Jwøk ócuggø gwøg ki gïg mø pɑ cuggi gwøgø yi ji.” 28 Kɑ Pïtør okööbø kinni, ‘Lidh, jɑmmi wøn bënn ɑ́wiy wøn piny, kɑ wø lug-ɑ bɑngí.’ 29 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Yɑ kømm-ɑ dyër, tyëng-ɑ ɑ́wiy ud, kí mɑ̈nn, kí nyiimëëg gen kí wɑdd, wɑlɑ̀ nywøl kipe Pödhi Jwøk, 30 ge óyïddi ki mø ngenyø ɑnɑn kì bøli keny, o ge óyïddi ki nënn-ɑ ɑtheer kì bøli keny-ɑ óbï.” 31 Codhe, kɑ tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kïdhi wɑ̈yi gen yi Yëso, kɑ gï köbbe kinni, “Wɑ kedh-ɑ Yerusɑlem. Gïg-ɑ ɑ́gwed bënn yi jøtöng kì ri Nyɑɑr Dhɑnhø, bɑ møg cwöb. 32 Ócïb cinggi tyëngpɑth yi Yeud. Ógɑggi yi gen, kɑ yɑnyyi yi gen, kɑ köme nguddi gen ki lɑ́ɑ̀w. 33 Kɑ pwöd yi gen ki dëllì, kɑ nɑ̈g yi gen. De ódhwödh kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng, kɑ dwöög-ɑ be nënnì.” 34 Thɑ́ møgɑni nuti yodø yi tyëngwöödø, gïn-ɑ wɑngi yi kwøbbɑni ɑ́bëëd ɑ́ ɑkɑn kipe rummi gen, o møg-ɑ ɑ́kømmi ɑ́cög ge pɑ gɑm yi wɑ̈thi gen. 35 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi Yëso ki kɑɑl Yerikö, ɑ́dɑ jɑl mɑ cwør me bëëdø kì tøg yöö e ókwɑ̈jjø. 36 Keny-ɑ ɑ́lïnge ji ge obëënø ge kɑ̈ll-ɑ yöö, ɑpëjje kinni, ‘Á ngø ɑ ɑ́cwöb?’ 37 Aköbbii kinni, “Yëso jɑl Nɑdhɑreth ɑ bï e kɑ̈ll-ɑ yöö.” 38 Aryeer cwørɑni kinni, “Yëso Wɑ̈d Debïd, lɑ̈ɑ̈m pyëwí ki yɑn!” 39 Kɑ jɑl-ɑ cwør cyɑ̈r yi jøg-ɑ cyɑ̈dhi kì bøli teedø mɑl kinni kude. De jɑl-ɑ bɑ cwør ɑ́ceg pëddø ryeerø kinni, ‘Wɑ̈d Debïd, lɑ̈ɑ̈m pyëwí ki yɑn!’ 40 Acungi Yëso kɑ okööbø kinni muuj jɑlɑni en. Kɑ ɑ́wɑ̈nhe bute ɑpyëje gøn kinni, 41 “Á ngø ɑ dwɑddi yi yïn, o göggɑ yïn?” Kɑ okööbø kinni, ‘Wuö, yɑ dwɑdd-ɑ døøg be nënnø.’ 42 Aköbbii yi Yëso kinni, “Adɑ́ nëën. Yï ɑ́yiel yi yïëyí.” 43 Kɑ jɑlɑni onëënø kì bøli kenyɑni ceth. Keny-ɑ ɑ́liidh møgɑni yi teedø bënn ɑlejji gen Jwøk.

Luk 19

1 Yëso ɑ́kedh e bɑ̈ɑ̈n-ɑ kɑɑl Yerikö. 2 Ádɑ jɑl me cyeg, mɑ jɑlgwɑ̈j me kɑ̈rø ki mendwøng, me cwøl ɑ́ Dhɑkɑ̀, o bëëd ɑ kɑɑlɑni. 3 Dhɑkɑ̀ ɑ́dwɑdd-ɑ lidhi Yëso de ɑ́dhɑ̈li wɑ̈dhi bute yi ngenyi ji, o pɑ cuggi lïdhø kì wɑ̈thi ji, mɑ́ e bɑ jɑl me cyeg. 4 Arenge mɑl kö yuu-ɑ cyɑ̈dhi yi Yëso kɑ yedh-ɑ wïj ólɑm, o Yëso cugge lidhø yi en. 5 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi Yëso kenyɑni, kɑ lïïdh-ɑ mɑl, ɑkööbe kinni, “Dhɑkɑ̀, jwɑn yïnhi piny! Kipe yɑ dwɑdd-ɑ bëëdø yɑn ɑ́ wëlí dicyɑ̈ngtïn.” 6 Kɑ Dhɑkɑ̀ jwɑn-ɑ yïnhi piny pyëwe omedø, kɑ Yëso cwøøle gøle. 7 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi teedø, ɑcɑ̈gi gen ki gøny kinni, ‘Yëso bëëd ɑ gøl ngetorøg!’ 8 De Dhɑkɑ̀ ɑ́dhwödhi mɑl, ɑkööbe kinni, ‘Budi jɑmmɑ ómëggɑ tyëng-ɑ ɑbuur, o keløg e dɑ dhɑnhø men-ɑ órujø yi yɑn, gëe ócullɑ en ɑ́ ɑ́ngwen.’ 9 Akööb Yëso kinni, “Gøl ɑ́rum ki yielø dicyɑ̈ngtïn, mɑ́ jɑɑl thyew bɑ wɑ̈d gøl Abrɑhɑm. 10 Nyɑɑr Dhɑnhø ɑ́bï-ɑ be yɑbi ji-ɑ lɑ̈ɑ̈nyø, o ge yiel yi en.” 11 Keny-ɑ ɑ́rum ji ki lïngø ki møg-ɑ ɑ́kwøb yi en, ɑwɑ̈jje gïn ki gɑ́j kipe kɑ ɑ́cyɑ̈nge ki Yerusɑlem, o ge ɑ́rum kinni Pödhi Jwøk ócwöb ɑnɑn ceth. 12 Ákööb kinni, “Jɑl megø me pere teg ɑ́kedhi pödhø me lɑ̈wi be yɑ̈bbø ki lɑwø, o ódwööge pödhi gen ɑ́ rɑ̈dh. 13 Kɑ bɑ̈ngge gɑ pyɑ̈rø cwøle, kɑ ngɑɑn nyi nënge ki ngyënyø pyɑ̈rø ɑ́kyel. Kɑ gï köbbe kinni, ‘Lug wun ki ngyëny møg gïti keny-ɑ ódwöögɑ.’ 14 De jɑlɑni mɑɑn yi tyëng pödhi gen, kɑ ge öd-ɑ bɑnge ki ji møg kööbø kinni, ‘Wø pɑ dwɑddi jɑɑl, o bëëde ɑ́ rɑ̈ɑ̈dh wøn.’ 15 “De jɑlɑni ɑ́göög ki rɑ̈dh. Keny-ɑ ɑ́døøge pödhi gen, ɑkööbe kinni, cwööl bɑ̈ngg-ɑ ɑ́nënge ki ngyëny, o yod yi en mɑ løge ngyëny ɑ́dï ɑ ónywølø yi ngyënyyɑni. 16 Kɑ bɑ̈ng-ɑ ɑ́kwöngi bëënø okööbø kinni, ‘Wuö, ngyëny-ɑ ɑ́mëggí yɑn ɑ́lugɑ, kɑ yɑ óyïddø ki ngyëny pyɑ̈rø.’ 17 Kɑ bɑ̈ngɑni köbbi yi rɑ̈dh kinni, ‘Døøj cɑrø! Yï bɑ bɑ̈ng me døj, mɑ́ cingí ɑ́cïb-ɑ nyɑ gïjø me thiinh, kɑ mïdhi yi yïn kidøøj, yï ówëggɑ jɑɑgi kɑ̈dd pyɑ̈rø.’ 18 Kɑ ryeew bɑ̈ngg okööbø kinni, ‘Wuö, yɑ ɑ́yïddi ki ngyëny ɑ́bïj keny-ɑ ɑ́lugɑ ki ngyëny-ɑ ɑ́mëggí yɑn.’ 19 Kɑ bɑ̈ngɑni köbbi yi rɑ̈dh kinni, ‘Yï ócuggø jyɑ̈gø ki kɑ̈dd ɑ́bïj.’ 20 “Kɑ bɑ̈ng megø obëënø, kɑ rɑ̈dh, köbbe kinni ‘Wuö, ngyënyí èn, ɑ́bɑɑnɑ yij nyɑ ógødh, 21 mɑ́ yɑ ɑ́bëëd yɑ óböggø ki yïn, kipe yï bɑ jɑl me yijí wöny. Yï nyi kwɑny-ɑ ngyëny mø nuti lem-ɑ yi yïn. Kɑ yï nyii kɑ̈jø ki byel mø nuti kɑ̈g-ɑ yi yïn.’ 22 Kɑ bɑ̈ngɑni köbbi yi rɑ̈dh kinni, ‘Yï ócɑy yi yɑn kɑ kwøbbi dhøgí, yï bɑ̈ng-ɑ rɑj. Yɑ ngɑ̈nyi yi yïn yɑ bɑ jɑl me yijɑ wöny, yɑ nyi kwɑny-ɑ ngyëny mø nuti lem-ɑ yi yɑn, o yɑ nyi kɑj-ɑ byel mø nuti kɑ̈g-ɑ yi yɑn. 23 Ede ngyënyɑ ɑ bɑɑnyí ki kïdhi beng? O ngyënyɑ di yuudɑ e nywølø keny-ɑ ɑ́bëënɑ.’ 24 “Kɑ jøg-ɑ cungi kì kenyɑni köbbi yi rɑ̈dh kinni, ‘Kwɑnyu ngyënyø kì yï bɑ̈ngɑni, kɑ mëggu bɑ̈ng-ɑ yïe di pyɑ̈rø.’ 25 Kɑ ge okööbø kinni, ‘Wuö, bɑ̈ngɑni yïe dɑ ngyëny pyɑ̈rø.’ 26 Alöggi rɑ̈dh kinni, ‘Ngɑn yïe di gïïpiny, gëe ceg kɑ medø; o ngɑn-ɑ yïe bong gïïpiny, cɑgg ɑ́ men-ɑ nud kì yïe, ceg kɑ kwɑnyø. 27 Anɑn, ɑ́gøne tyëng-ɑ mɑɑn yɑn, ɑ nuti dwɑddi kinni o yɑ göögɑ ki rɑ̈dh? Kɑ̈ɑ̈lu gen keny, kɑ ge nɑ̈g wun kì bølɑ.’ ” 28 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, ɑwɑ̈dde yöö e kedh-ɑ Yerusɑlem. 29 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi Yëso ki myërri Betpɑjì geki Betɑnì kì buti Kïti Dhetun, ɑöde ki ɑ́ryew kì kelli jøbɑnge, 30 kɑ gï köbbe kinni, “Kedhu pɑn-ɑ nenni yi wun ɑcɑ̀. Keny-ɑ ókedhu yije, wu óyïddi ki ɑderø ówöb, me köme nuti pɑ̈nyø kɑdhø yi dhɑnhø. Gønyu en kɑ muuju yɑn. 31 Keløg e dɑ ngɑn me pyëj wun kinni ede ɑ gønyu en, kööb wun kinni dwɑdd-ɑ yi Wë.” 32 Kɑ jøgɑni ryeet ókedhø, kɑ ɑderø ówöb yod gen ceth ni kɑ ɑ́köbbi gen yi Yëso. 33 Agøny ge gøn. Kɑ ge pyëj yi wëëg ɑderø kinni, ‘Ede ɑderø ɑ gønyu en?’ 34 Kɑ jøgɑni ólöggø kinni, “Dwɑdd-ɑ yi Wë.” 35 Codhe, kɑ ɑderø muuj gen Yëso, ɑpeedh gen lɑ̈wwi gen kömi ɑderɑni, kɑ Yëso køny gen ki kɑdhi köme. 36 E Yëso kedh-ɑ Yerusɑlem e ying-ɑ kömi ɑderø, kɑ ji ógudhi gen peedh gen yij yöö kì bøle. 37 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈nge ki Yerusɑlem, keny-ɑ töngi yöö piny kì thɑ Kïti Dhetun, kɑ teen-ɑ cyɑ̈dhi kì bɑng Yëso ócɑ̈gø ryeerø ki medi pëthi gen, ge lejj-ɑ Jwøk kipe gïïngɑ̈ngø møg-ɑ ɑ́lidh yi gen bënn. 38 Ge ɑ́ryeer kinni, “Rɑ̈nh-ɑ bï ki nyingi Wë bɑ ɑgyëdh. Dɑ mër kì mɑl, o Jwøk ceg kɑ lejjø!” 39 Kɑ kwï Jøpɑresì møg-ɑ ɑ́ying kelli teedø Yëso köbbi gen kinni, “Jɑlpwönyø, kyëddí jøbɑngí o ge cög ge pɑ kööbø ki gïg ni møg.” 40 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kinni, ke kud ji møg, tuggi kïttì ceg-ɑ cɑ̈gø ryeerø!” 41 Kɑ ócyɑ̈ngø ki Yerusɑlem, keny-ɑ ɑ́lidhe gøn, ɑywönge, 42 kɑ okööbø kinni, “Ce di bëëd e gïn-ɑ dwɑddi kipe mër ngɑ̈nyi yi yïn dicyɑ̈ngtïn! De ɑnɑn ɑ́dhɑ̈li lidhø yi yïn! 43 Bøli keny-ɑ ótyeeg yïn yi tyëngmɑ̈ɑ̈nø óbï, kɑ yëthí cyëëg gen bënn, kɑ yï twij gen kì wɑ̈thi tùng bënn. 44 Yï órënyi yi gen ki menteg, kɑ dörí cøør kömi ji-ɑ yijí, bong kïti gyer ɑ́kyel men-ɑ ówiy e ócungø kömi megø, mɑ́ bøli keny-ɑ ɑ́bëën Jwøk be yieli yïn nuti ngij yïn!” 45 Codhe, ɑkedhi Yëso Kengø, kɑ ócɑ̈gø cyeedi jøngyew wɑ̈g, 46 e gï köbbe’ köbbø kinni, “Bɑ ɑgwed kì yethi wɑ̈jji kwërø i Jwøk kööbø kinni, ‘Kengɑ ócwøl ɑ́ kej mɑ̈ddø.’ De ɑ́løgu keny pɑ̈nni yi kurrì!” 47 Yëso ɑ́bëëd e nyii pwönyø kì Kengø yethi cyɑ̈ng bënn. Kɑ dwɑddi nɑ̈gø yi ókwërr-ɑ døngø, geki jøpwönyi Cigg kí jyɑ̈ggi pödhø. 48 De ge ɑ́jɑd ki yöö me nɑ̈g ge gøn, mɑ́ ji bënn ɑ́bëëd ge lïng-ɑ kwøbbe, e bong møg wëggi bodhø yi gen.

Luk 20

1 Cyɑ̈ng ɑ́kyel Yëso ɑ́bëëd e ying-ɑ Kengø, e pwöny-ɑ Wöndøj. Kɑ ókwërr-ɑ døngø geki jøpwönyi Cigg, kí jɑggi Yeud bï-ɑ yïe, 2 Kɑ ge okööbø kinni, “Köbbí wøn, ɑ́ tegø mɑ ngø ɑ göög ki gïg-ɑ gøggi yi yïn ek? Á men ɑ ɑ́thödhi yïn ki tegø menɑni?” 3 Alöggi Yëso kinni, “Wu ólonyɑ ki pyëjø thyew. Köbbu yɑn, 4 Jøn keny-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈ge ji, teng-ɑ ɑ́gööge ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, wɑlɑ̀ ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï ji?” 5 Kɑ møgɑni dwønggi gen ki kɑɑm gen kinni, “Keløg wɑ ólöggø kinni, Jwɑ̈ng-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g ji yi Jøn ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, ókööbø kinni ‘De ede ɑ bɑnyii ki yïëyø yi wun?’ 6 De keløg wɑ okööbø kinni, kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï ji, wɑ ceg kɑ bɑ̈llø yi ji bënn ki tuggi kïttì, kɑ wɑ nɑ̈g yi gen, mɑ́ ge ɑ́yïëy kinni Jøn bɑ jɑltöng.” 7 Codhe, ɑlöggi gen kinni, “Keny-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi tengɑni kwïj yi wøn.” 8 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Keløg ɑ́ kinøw, wu pɑ köbbɑ thyew ki teng-ɑ gwøøgɑ møgɑni.” 9 Codhe, ɑwɑ̈jji ji gɑ́j møg yi Yëso kinni, “Ádɑ jɑl mɑ ɑ́pïïdh ki bɑɑg oløg, kɑ gø kïre ki jøg mø purii. Codhe, ɑwele kɑ ómɑ̈gø ki keny me bɑ̈ɑ̈r e tøøk. 10 Keny-ɑ ɑ́bëën kej lemi oløg, ɑöde yï jøg-ɑ ɑ́mɑ̈ggi bɑg ki bɑ̈ng me kɑ̈ɑ̈l bun-ɑ bɑ mee kì yï gen. De bɑ̈ngɑni ɑ́yöd e ceg kɑ pwödø yi gen, kɑ gø ryem gen ki cingge. 11 Adøøge ki ör ki bɑ̈ng megø. Kɑ bɑ̈ngɑni pwöd yi gen thyew, o nuti wørø yi gen, kɑ gø ryem gen ki cingge. 12 Codhe, kɑ jɑlɑni dɑ̈ɑ̈g bɑ̈ngg öre. Kɑ thödhi ki kedd yi jøgɑni, kɑ ywɑɑj gen wɑ̈g kì yij bɑg. 13 Kɑ jɑlbɑg okööbø kinni, ‘Yɑ gwøg-ɑ ngø ɑnɑn? Wɑ̈dɑ ɑ́mɑɑrɑ, óör yi yɑn, ówør yi gen mɑwɑnø.’ 14 De jøg-ɑ pur bɑg keny-ɑ ɑ́lidh gen wɑ̈d jɑlɑni, ɑköbbi gen ri gen kinni, ‘Wɑ̈de men, bene en ɑ ólɑg bɑg. Bïu, nɑ̈g wɑ en, o bɑg gööge ɑ́ miee.’ 15 Codhe, kɑ wɑ̈d jɑlɑni ywɑɑj wɑ̈g kì yij bɑg yi jøgɑni kɑ gø nɑ̈g gen. 16 Óbï kɑ gï nɑ̈ge bënn, kɑ bɑg mɑ̈gge jøpur møøgø.” Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi teedø, ɑkööb gen kinni, “Wiy gïn ni men cöge e pɑ cwöb!” 17 De Yëso ɑ́lïïdh yï gen, ɑkööbe kinni, “Keløg ɑ́ kinøw, ɑ́ ngø ɑ wɑngi yi møg-ɑ bɑ ɑgwed kinni, ‘Kïti gyer men-ɑ ɑ́bɑny yi bödhhi gyer, en ɑ ɑ́göög ki kïn-ɑ pere teg kibøli kïtti gyer bënn.’ 18 Ngɑn pɑ̈dhi kömi kïnɑni ceg-ɑ yïddø ki turø, o ngɑn-ɑ köme pɑ̈dhi yi kïnɑni, gø nyɑdhe’ nyɑdhø!” 19 Kɑ Yëso dwɑddi mɑgø yi jøpwönyi Cigg geki ókwërr-ɑ døngø kì bøli kenyɑni ceth, mɑ́ gø ɑ́yod yi gen kinni gɑ́jɑni ɑ́gɑɑj-ɑ gen. De ge ɑ́bwøg yi teedø. 20 Codhe, kɑ ge pëgg-ɑ be lebbi Yëso, kɑ ge oödø kì piny ki ji mø lebbii, ge nënni ge nɑ tyëngdøj. Ge ɑ́dwɑdd-ɑ thɑbi Yëso mɑ di kööbe ki gïjø mɑ bɑ̈jjø, o gø di gøøny gen bøli modïr. 21 Codhe, kɑ Yëso pyëj yi jøg-ɑ ɑ́ör gɑ yïth kinni, “Jɑlpwönyø, wø ngɑ̈ny wøw kinni kwøbb-ɑ kømmi yi yïn, kí kwøbb-ɑ pwönyi yi yïn bɑ dyër. Yïí bɑ̈r ki bëëdi ji, ying gɑ ngø, o yï nyi pwöny-ɑ dyër ceth kì ri yëth-ɑ dwɑddi yi Jwøk. 22 Köbbí wøn, bɑ ɑyïëy yi Ciggee eni cudi Kɑysɑr ki gwɑ̈j, wɑlɑ̀ pɑth ki ɑyïëy?” 23 De wëënyi gen ɑ́yod yi Yëso, ɑkööbe kinni, 24 “Nyudhu yɑn ki ngyënyø ɑ́tegø. Á ngïji men kí nyingi men ɑ köme?” Kɑ ge okööbø kinni, “Mø Kɑysɑr.” 25 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Keløg ɑ́ kinøw mëggu Kɑysɑr jɑmm-ɑ bɑ mø Kɑysɑr, kɑ jɑmm-ɑ bɑ mø Jwøk mëggu Jwøk.” 26 Codhe, kɑ ge ódhɑ̈lø mɑgi Yëso kì ri gïn-ɑ di kwøb yi en kɑ ɑ́thɑb ge gøn kì bøli teedø. Ge ɑ́ngɑ̈ng yi lögg-ɑ ɑ́løøge, ɑcög gen ge okudø. 27 Kɑ kwï Jøsɑduk, ɑ løg jøg-ɑ nyi kööbø kinni ji koo dhwödh kì yij thøø, bï-ɑ yï Yëso. 28 Apyëjii yi gen kinni, “Jɑlpwönyø, Mosɑ̀ ɑ́kööb kinni i keløg dhɑnhø othøø, kɑ ówïyø ki dhɑjø e bong nyige, i lɑɑg cï nyel-ɑ ɑ́thøw yi ómen, o nywøle wïj nyel-ɑ ɑ́thøw. 29 Kì bøli keny megø, ɑ́dɑ nyiimëëg ɑ́bïryew. Kɑ nyel-ɑ mɑl ónyömø kɑ othøø, de bong nywøl mɑ ɑ́wiy yi en. 30 Kɑ ngɑnɑni lɑg yi ryeew yɑɑgɑni, kɑ nyelɑni othøø. 31 Kɑ nyɑnɑni lony ki lɑgø yi dɑ̈ɑ̈g nyiimëëgɑni, kɑ nyelɑni othøø thyew. Gïjø ɑ́kyel ɑ ɑ́cwöb kipe nyiimëëgɑni bënn, ge ɑ́thøw e bong nyigi gen. 32 Alunyi ngɑnɑni ki thøø kì cyɑ̈n. 33 Kɑ ɑ́rum bëëd ngɑnɑni ki nyiimëëgɑni gɑ ɑ́bïryew bënn, óbëëd ɑ́ cï men kì kelli gen keny-ɑ ódhwödh ji kì yij thøø?” 34 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Kì kömi piny, ji nyii nyömø, kɑ ji nyi nywøm. 35 De ji-ɑ bɑ ɑpwøj kinni ge óyïddi ki kej gen kì piny-ɑ óbï kì bɑng dhwödhø kì yij thøø, ge pɑ nywøm, o ge pɑ nyömi. 36 Kì yij bëënɑni, ge nɑ wëywödd, o ge pɑ cuggi thøø këti. Ge bɑ nyigi Jwøk, mɑ́ ge ɑ́tug-ɑ yij thøø. 37 Keløg ɑ́ per dhwödhø kì yij thøø, men-ɑ́ Mosɑ̀ kiree ɑ́nyuudh kì ri nyɑ kïrø, kɑ ɑ́kööbe kinni Wë bɑ Jwøøg Abrɑhɑm, o bɑ Jwøøg Isɑɑk, o bɑ Jwøøg Yɑgob. 38 Jwøk pɑth ki Jwøøg tyëngthøø, de ceg bëëdø ɑ́ Jwøøg tyëngnëënø, mɑ́ ji bënn onëënø kì yïe!” 39 Kɑ kwï jøpwönyi Cigg okööbø kinni, “Jɑlpwönyø, löggí døøj.” 40 Bong ngɑn mɑ ɑ́cwed pyëwe, kɑ ópëjjø ki pyëj møøgø. 41 Akööb Yëso kinni, “Á kipe ngø ɑ nyi kööb ji kinni Mesiy bɑ wɑ̈d Debïd? 42 Debïd kiree okööbø kì yij Wɑ̈nyi Wör kinni, ‘Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, Wɑ̈ɑ ɑ́köbbe kinni, Bëëd kì wïj kyëjɑ, 43 gïti keny-ɑ ócïbɑ tyëng-ɑ mɑɑn yïn thɑ́ tyellí.’ 44 Mesiy cwølli yi Debïd ɑ́ Wɑ̈n, keløg ɑ́ kinøw, Mesiy óbëëd ɑ́ wɑ̈d Debïd kidï?” 45 Kɑ Yëso jøbɑnge köbbe teedø olïngø bëne, kinni, 46 “Koru ri wun kipe jøpwönyi Cigg. Ge nyi tyer-ɑ wïïnø ge orugø ki ógudh mø bɑ̈rrø, o ge mɑɑr-ɑ mɑ̈dhhø yi ji kì kɑ̈jji ngyew. Ge nyi mɑɑr-ɑ bëëdø kì wɑ̈thi kwømm-ɑ døj kì sinɑgøgg geki kɑ̈jji ryëj. 47 De ge kedh ge ruj-ɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ bɑ thwömm, ge kwɑll-ɑ kɑ̈lli thwömmɑni, o ri gen nyi nyodh gen ce gɑ ji mø døøj, kenyi kwɑ̈jji gen ki kwɑ̈jjø me bɑ̈ɑ̈r. Ge ócɑy kɑ cɑ́y mø døngø!”

Luk 21

1 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëd Yëso e nenn-ɑ ji kɑ̀ lëngi gen yij sɑnduug ngyënyy-ɑ nyi muuj kì Kengø, ɑ́lïdhi ki tyëngkɑ̈rì mø gïïr ge lëng-ɑ yij sɑndug ki ngyëny. 2 Codhe, ɑlidhe ngɑndhɑjø mɑ thwöm me wɑnge cɑn, e lëng-ɑ yij sɑndug ki gïrïc ɑ́ryew. 3 Kɑ okööbø kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, thwöm-ɑ bɑ ɑbuur èn, bɑ en ɑ ɑ́muuj ki ngyëny mø ngenyø kibøli ji møgɑk bënn. 4 Ge ɑ́muuj ɑ ri ngyënyy-ɑ ɑ́döngi piny kì bɑng kɑ ɑ́rum gen ki ngyew ki jɑmm-ɑ dwɑddi yi gen. Ngɑndhɑjø men wɑnge cɑn ki mendwøng, de ɑ́muuj-ɑ ngyënyy-ɑ di ngëëwe ki gïn cɑm yi en.” 5 Kwï jøbɑng Yëso ɑ́bëëd ge okööbø kì ri Kengø, kí kër-ɑ ótɑɑgii ki kïttì mø myëër, kí ngenyi jɑmm-ɑ nyi mëggi Jwøk. De Yëso ɑ́løøg-ɑ kinni, 6 “Keløg ɑ́ per gïg-ɑ nenni yi wun ek bënn, bøli keny megø obëënø; owɑ̈nhi bøli kenyɑni, bong kït ɑ́kyel men-ɑ ówiy e ócungø kì kömi men-ɑ kyeelø; kïttɑni bënn ócøør piny.” 7 Apyëëj Yëso yi teedø kinni, “Jɑlpwönyø, ɑ́ kì wɑɑng ɑ ócwöb gïg ni møgɑni? Á ngø ɑ óbëëd ɑ́ ngïji, me nyodh kinni kej cwöbi gen ɑ́cyɑ̈ngi?” 8 Alögge kinni, “Nëën wun kidøøj kipe wu ówëny. Ji mø gïïr óbï ki nyingɑ ge okööbø kinni, ‘Bene yɑn en.’ Kí kinni, ‘Bøli kenyɑni ɑ́wɑ̈nhi!’ De wu ko løg bɑng gen. 9 Keny-ɑ ólïng wun ki wöddi liny geki ɑgwɑg, wu ko bwøg, mɑ́ gïgɑni di dwɑddø o ge cwöb gen, de ge pɑ wɑngi kinni thumi piny ɑ́cyɑ̈ngi.” 10 Aköbbe gïn kinni, “Pödhh ónyïɑ̈ggi ki pödhh-ɑ kyeelø. Kɑ rɑ̈nhì ónyïɑ̈ggø ki rɑ̈nhh-ɑ kyeelø. 11 Piny ónhɑ̈nhi kì kɑ̈jj mø gïïr, kɑ kɑ̈j ómɑ̈gø, kɑ yømø nɑ̈ɑ̈g tɑɑy-ɑ kelli ji. Gïg böggi mø gïïr ócwöb, kɑ ngïjjì mø døngø obëënø ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl. 12 De kɑ̈ng-ɑ nuti cwööb gïgɑni, wu ómɑg yi teedø, kɑ wu göggi gen ki gïgrijjø. Kɑ wu nyi gøøny gen kì sinɑgøgg, kɑ wu kïdhi gen uddi mɑg, kɑ wu kïdhi be gøønyø kì bøli rɑ̈nhì geki modïrr, kipe nyingɑ. 13 De bene bøli kenyɑni ɑ óyod yi wun e døøj ki kwøbi Wöndøj. 14 Pëthi wun ko nyi mɑ̈ɑ̈g ki olïng kipe gïn-ɑ ókwøb yi wun. 15 Wu óthödhi yi yɑn ki peli wïj men nyi kwøb wun møg pɑ cuggi løøgø yi tyëngmɑ̈ɑ̈nø, wɑlɑ̀ bong bɑ̈jjø men-ɑ óyod yi gen kì dhøggi wun. 16 Cɑgg ɑ́ wëëg wun geki mëëg wun, kí nyiimï wun, kí wɑddi wun, kí mɑ̈dhhi wun bënn, ge ómɑ̈ni ki wun, kɑ kwï wun nɑ̈g yi gen. 17 Wu ómɑɑn yi ji bënn kipe nyingɑ. 18 De bong yëyø ɑ́kyel men-ɑ ódëëm kì wɑ̈thi wun. 19 Wëyi wun óyiel yi wun kɑ mïdhi yïëyø mi wun. 20 “Keny-ɑ ólidhu Yerusɑlem e ótyegø yi yɑy me dwøng, kɑ wu ngɑ̈nyu wøw kinni kej cøøre piny ɑ́cyɑ̈ngi. 21 Kì bøli kenyɑni, rengi tyëng Yeudiyɑ̀ kelli kïttì. Kɑ tyëng Yerusɑlem rengi gen wɑ̈g kì kɑɑl, kɑ tyëng-ɑ buti kɑɑl ko kedhi yije. 22 Mɑ́ cyɑ̈nggɑni óbëëd gɑ ‘Cyɑ̈nggi Cɑ́y’ møg-ɑ bɑ ɑgwed kì yethi wɑ̈jji kwërø. 23 Tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ óbëëd gɑ ɑ́yɑjj geki møg-ɑ mïdhi ki othønhø kì bøli kenyɑni, ri gen dɑ cyën! Orɑng me dwøng ópɑ̈dhi kömi piny men, Jwøk pyëwe órënyi ki ji møg. 24 Kwï gen ónɑ̈g, kɑ kwï gen kïdhi pödhh møøgø gɑ ɑmɑgg. Yerusɑlem ócøør piny yi ji mø pɑth ki Yeud, o óbëëd e onyønø yi jurrɑni gïti keny-ɑ óthumi kej gen. 25 “Dɑ ngïjjì møg-ɑ ócwöb kì ri cɑ̈ng kí dwɑ̈y, kí kyell. Pödhh bënn óbëëd ge óböggø wɑ̈thi gen cungø kì kömi piny keny, ge bögg-ɑ ruuri nɑɑm omelø kí ngwölli ɑpɑgø. 26 Ji ónɑ̈g yi wɑ̈ɑ̈rø; wɑ̈thi gen ócungi yi gïn-ɑ ópɑ̈dhi kömi piny e nɑ menɑni, mɑ́ jɑmm-ɑ teg kì mɑl ceg kɑ rungø kì kɑ̈jji gen. 27 Codhe, o Nyɑɑr Dhɑnhø lidh yi ji e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl kì yij pøølø, ki tegø me dwøng geki mɑ̈r me dwøng. 28 Keny-ɑ ócɑ̈gi gïgɑni ki cwöbø, lïïdhu mɑl kɑ wɑ̈thi wun tïng wun, mɑ́ bøli keny-ɑ óyieel wun ɑ́cyɑ̈ngi!” 29 Codhe, ɑwɑɑj gɑ́j møg yi Yëso kinni, “Lidh wun ólɑm geki yenh-ɑ kyeelø. 30 Kenyi nyog gen, kɑ yod yi wun kinni cwir ɑ́cyɑ̈ngi. 31 Ki yuu-ɑ ni menɑni ceth, keny-ɑ ólidh wun gïgɑni ge ocwöbø, óyod yi wun kinni Pödhi Jwøk ɑ́cyɑ̈ngi. 32 “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, gïgɑni ócwöb bënn, ji møg-ɑ nud ɑnɑn nudd ge onëënø. 33 Mɑl kí piny ólɑ̈ɑ̈ny, de kwøbbɑ pɑ lɑ̈ɑ̈ny. 34 “Koru ri wun, wu ko nyi tyëg piny wu ceg-ɑ cɑm, o wu ceg-ɑ mɑdh, wɑlɑ̀ wu ceg-ɑ tɑg kì ri jɑmmi kömi piny. Keløg wu ógöögø kinøw, wu pɑ̈ɑ̈y-ɑ piny yi cyɑ̈ngɑni kɑ wu mɑge, 35 ni kenyi mɑ̈gi ɑ́kɑ̈llì. Gïgɑni ópɑ̈dhi kömi ji bënn kì kömi piny. 36 De nëën wun kì yethi cyɑ̈ng bënn. Kɑ wu nyi kwɑ̈jji wun ceth, o wu óbodh wun keny-ɑ ócwöb gïgɑni bënn, o wu ócuggi wun ki cung kì bøli Nyɑɑr Dhɑnhø.” 37 Kɑ Yëso nyii rïïjø e pwöny-ɑ ji kì yij Kengø, kɑ nyi kedh-ɑ wɑ̈g kì kɑɑl kì wɑ̈r, kɑ nyi nïnn-ɑ wïj Kïti Dhetun. 38 Kɑ ji nyi møøl-ɑ yij Kengø kì mwøl yethi cyɑ̈ng bënn, be lïngø ki kwøbbi Yëso.

Luk 22

1 Kɑ bøli kej Kwëër Olwëny obëënø, kwërɑni ɑ nyi cwøl ɑ́ Kwëër Ákɑɑdh. 2 Ókwërr-ɑ døngø geki jøpwönyi Cigg ɑ́bëëd ge oyɑ̈bø ki yöö men nɑ̈g gen Yëso, mɑ́ ge ɑ́bëëd ge óböggø yi teedø. 3 Kɑ Cethɑn kedh-ɑ ri Yeudɑ̀ ɑ cwøl ɑ́ Iskɑryøt, jɑlɑni bɑ ɑ́kyel kì kelli tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 4 Kɑ Yeudɑ̀ kedh-ɑ yï ókwërr-ɑ døngø geki kwï bölidhhi Kengø, kɑ gï köbbe yuu-ɑ cugge cïbi Yëso cinggi gen. 5 Kɑ pëthi gen ómïnø, kɑ kwøb reb gen kinni, Yeudɑ̀ óthödhi ki ngyëny. 6 Kɑ Yeudɑ̀ oyïëyø, kɑ oyɑ̈bø ki keny-ɑ ócïbe Yëso cinggi gen e kwïj yi teedø. 7 Kɑ cyɑ̈ɑ̈ng Kwëër Olwëny obëënø, bøli keny-ɑ nyi ngɑɑl órömmi Kwëër Ákɑɑdh. 8 Kɑ Pïtør geki Jøn köbbi yi Yëso kinni, “Kedh wun kɑ jɑmmi Kwëër Ákɑɑdh gwir wun, o wɑ cyɑ̈ɑ̈m wɑ.” 9 Apëjji gen kinni, “Dwɑddi yi yïn o gwir yi wøn kì keny?” 10 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Keny-ɑ órum wun ki wɑ̈dhi kɑɑl, wu órøøm ki jɑl me kɑ̈ddi ki pugi pï. Kɑ wu løgu bɑnge gøl-ɑ ókedhe. 11 Kɑ jɑlkɑl köbbu kinni, ‘Jɑlpwönyø okööbø kinni, ɑ́gøne øn-ɑ yije ócɑɑmɑ gïi Kwëër Ákɑɑdh wøki jøbɑngɑ?’ 12 Wu ónyudhe ød mɑl me lɑɑj, me rumø ki pedhø. Gwiru jɑmmi Kwëër Ákɑɑdh kì kenyɑni.” 13 Codhe, ɑkedh Pïtør geki Jøn, kɑ møgɑni yuud gen ceth ni kɑ ɑ́kwøøb gen yi Yëso. Kɑ gïgcɑmmi Kwëër Ákɑɑdh gwøg yi gen. 14 Keny-ɑ ɑ́bëën bøli keny-ɑ nyi cɑɑg jɑmmi kwër ki cɑmø, e Yëso rum pëggi tɑw geki jøbɑnge. 15 Aköbbe gïn kinni, “Ádwɑddi yi yɑn ki mendwøng kinni o gïi Kwëër Ákɑɑdh men cɑm yi wɑ kì kej ɑ́kyel, yɑ nuti rɑngø. 16 Yɑ pɑ cigi cɑm ki Kwëër Ákɑɑdh gïti keny-ɑ óbëën Pödhi Jwøk.” 17 Codhe, kɑ Yëso ókɑ̈bbø ki óthɑ̈gi, kɑ Jwøk pwøje, ɑkööbe kinni, “Kwɑny wun óthɑ̈gi men, kɑ nywɑg wun. 18 Yɑ pɑ cigi mɑdh këti ki møgi oløg gïti keny-ɑ óbëën Pödhi Jwøk.” 19 Codhe, kɑ Yëso ókɑ̈bbø ki ópun, kɑ Jwøk pwøje, ɑpøde gøn, kɑ gø mëgge gïn, ɑkööbe kinni, “Men bɑ dëlɑ, men-ɑ muuj yi yɑn kiper wun. Nyi gwøgu møg, gɑ møg nyi pɑɑr yɑn yi wun.” 20 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki cɑm, kɑ óthɑ̈gi kwɑnye, kɑ okööbø kinni, “Óthɑ̈gi men bɑ lwöm-ɑ nyɑ̈n kì kɑɑm Jwøk geki jie. Lwömɑni cɑ̈gi kɑ remɑ, rem-ɑ ókøny piny kiper wun. 21 “De ngɑn-ɑ ótwɑny yɑn, cinge ying-ɑ yij lwøl ɑ́kyel ki cingɑ. 22 Gïn-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk kipe Nyɑɑr Dhɑnhø ócwöb, de ngɑn-ɑ ótwɑnyii ree dɑ cyën me dwøng!” 23 Acɑ̈gi gen ki pyënyi ri gen, mɑ løge men kì kelli gen, ɑ cuggi gwøgi gïn ni menɑni. 24 Kɑ tyëngwöödø ócɑ̈gø pëmø thyew ki mɑ løge men ɑ mɑl kì kelli gen. 25 De ge ɑ́köbbi yi Yëso kinni, “Rɑ̈nhi pödhh-ɑ kyeelø, jɑɑg-ɑ jii gen. O tyëng-ɑ jyɑ̈gø nyi tyer-ɑ cwøllø gɑ ji mø göggi ji ki gïgdøj. 26 De wu pɑ bëëdø kinøw, wiy ngɑn-ɑ dwøng kì kelli wun bëëde e nɑ en ɑ thinh, o jɑgø bëëde e nɑ bɑ̈ng. 27 Á men ɑ pere teg, ngɑn-ɑ pëggi piny be cɑm, wɑlɑ̀ ngɑn-ɑ göggii ki gïncɑm? Pɑth ki ngɑn-ɑ pëggi be cɑm ɑ pere teg? De yɑ ce nɑ bɑ̈ng kì kelli wun? 28 “Wun ɑ nyi cungi kì kömɑ kenyi rɑɑng yɑn. 29 O nɑ kɑ ɑ́thödhi yɑn ceth yi Wïyɑ ki tegø me jyɑ̈ɑ̈gɑ, wu óthödhɑ ki tegø ni menɑni ceth. 30 Wu ócyɑ̈mø kɑ wu omɑ̈dhø kì tɑwɑ kì Pödhɑ. Kɑ wu pëgg-ɑ wɑ̈thi kwømm, wu jɑɑg-ɑ kɑ̈lli Isrɑil gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 31 “Sɑymøn, Sɑymøn, Cethɑn kwɑjj-ɑ kinni o wu yieg yi en ni kenyi yieeg byel. 32 De yɑ ɑ́kwɑ̈jji kinni o yïëyí cöge e pɑ wiy yi yïn! O nyiimyëw ótëngi gen kì bɑngí, keny-ɑ ódwöög yïɑ.” 33 Alöggi Pïtør kinni, “Wuö, yɑ ceg-ɑ kedhi ød mɑg kyeel ki yïn, o yɑ ɑ́böyi ki thøø!” 34 Akööb Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn Pïtør, óthwønh óköögø tïn, yï rum kyëdø tyel ɑ́dɑ̈g, kinni yɑ kwïj yi yïn.” 35 Aköbbi jøwöödø yi Yëso kinni, “Keny-ɑ ɑ́örɑ wun, yï wun bong pødhi ngyëny, wɑlɑ̀ beeg ógudh, wɑlɑ̀ wɑr, ɑ́dɑ gïjø mɑ ɑ́jɑ̈ddi wun?” Alöggi gen kinni, “Bong gøn.” 36 Aköbbe gïn kinni, “De ɑnɑn, ngɑn yïe di pødhi ngyëny, wɑlɑ̀ beeg ógudh, kɑ̈lle gïn. Keløg yïí bong pilø, ngeew ógødhí wɑ̈g kɑ yï ngëëw. 37 Wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, ‘Ákwɑɑn kelli tyëngorøg.’ O kwøbbi wɑ̈nyɑni bɑ møg pɑ̈dhi kɑ̈jji gen, møg-ɑ ɑ́gwed kiperɑ, bɑ møg bï gɑ dyër ceth.” 38 Kɑ jøbɑnge okööbø kinni, “Lïdhí, pil ɑ́ryew ɑ keny èn, Wuö.” Aköbbe gïn kinni, “Døj, ɑ́rum!” 39 Adhwödh Yëso kì kɑɑldwøng, kɑ kedh-ɑ wïj Kïti Dhetun, ni kenyi kedhe cøn, kɑ jøge løg-ɑ bɑnge. 40 Kɑ ɑ́wɑ̈dhe kenyɑni, ɑköbbe gïn kinni, “Kwɑ̈jji wun, o wu ócög wu pɑ thɑb.” 41 Kɑ Yëso ókedhø kì buti gen, kɑ wɑ̈dh-ɑ kɑɑm me dëëm yi tuug kɑ̀ bɑ̈ddii. Arume cønge piny, kɑ ókwɑ̈jjø kinni, 42 “Wïyø, keløg e odwɑddø yi yïn, nyiig óthɑ̈ngi orɑng men kì butɑ! De pɑth ki gïn-ɑ dwɑddi yi yɑn, dɑ́ gïn-ɑ dwɑddi yi yïn ɑ gwøg.” 43 Kɑ wëywödø obëënø kì mɑl, ɑcïïje gøn. 44 Kɑ Yëso ókwɑ̈jjø ki menteg, e pyëwe orɑ̈mø. Kɑ kwɑ̈ge dyëëm-ɑ piny e nɑ remø. 45 Keny-ɑ ɑ́rume kwɑ̈jjø, ɑdøøge yï jøbɑnge kɑ gï yuude ge pïdø yi kïïmø, o ge nenø. 46 Aköbbe gïn kinni, “Wude ɑ neni wun? Dhwödhu mɑl kɑ wu kwɑ̈jji wun, o wu ócög wu pɑ thɑb.” 47 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́nudd Yëso e okööbø, kɑ ji møøgø obëënø, ɑ́ Yeudɑ̀ ɑ pyejji gen, Yeudɑ̀ bɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli tyëngwöödø møg-ɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. Apödhe be nuumi Yëso, 48 Kɑ köbbi yi Yëso kinni, “Yeudɑ̀, Nyɑɑr Dhɑnhø twɑny yi yïn kɑ nuumø?” 49 Jøbɑnge møg-ɑ ɑ́ying bute, keny-ɑ ɑ́lidh gen gïn-ɑ kømi cwöbø, ɑpëjji gen kinni, “Wuö, pwöd wø gen ki pilli wøn?” 50 Kɑ bɑ̈ng Ókwër-ɑ Dwøng gøj yi ɑ́kyel kì kelli gen ki pilø, kɑ yïth kyëje juude wɑ̈g. 51 Akööb Yëso kinni, “Árum! Ko di gïn ni menɑni.” Codhe, kɑ yïth bɑ̈ngɑni nywɑle, kɑ gø dwøøge keje. 52 Tyëng-ɑ ɑ́bï be mɑgi Yëso, bɑ jɑggi ókwër, kí bölidhh-ɑ nyi kor Kengø, kí jøgdøngi Yeud. Kɑ ge köbbi yi Yëso kinni, “Wu ɑ́ceg bëënø wu kɑ̈ll-ɑ pil kí lødh, de yɑ nɑ ngetigöj. 53 Yɑ nuti nywɑɑl wun, kenyi bëëdɑ kì buti wun kì yij Kengø yethi cyɑ̈ng bënn. De men bene bøli kej wun, eni bøli keny-ɑ jyɑ̈ɑ̈g yi muudhø.” 54 Kɑ Yëso mɑg gen, kɑ gø kɑ̈l gen. Akïdhi ge gøn gøl Ókwër-ɑ Dwøng. Kɑ Pïtør ókedhø e ólugø kì bɑng gen, e lɑ̈wi. 55 Keny-ɑ ɑ́rum ɑlɑthkerr ki kodh ki mɑc kì dïkɑl, ɑpëggi Pïtør kelli gen. 56 Kɑ Pïtør lidh kì cɑɑr mɑc yi ngɑndhɑjø me göögø ɑ́ bɑ̈ng, kɑ gø tide kidøøj, ɑkööbe kinni, “Jɑɑl, ɑ́cyɑ̈dhi kɑ Yëso thyew.” 57 De Pïtør ɑ́kyëëd kinni, “Jɑlɑni kwïj yi yɑn, ngɑn!” 58 Kì bɑng nyɑ keny me thiinh, kɑ Pïtør lidh yi jɑl megø, ɑkööbe kinni, “Yï bɑ ɑ́kyel kì kelli gen thyew.” Akyëëd Pïtør kinni, “Yɑ pɑth, jɑl!” 59 Kɑ ɑ́thumi sɑɑ̀, ɑdhiingii yi jɑl megø kinni, “Jɑɑl, pɑ bɑ̈jji bëëdø e cyɑ̈dhø kɑ Yëso, mɑ́ e bɑ jɑl Gɑlelì thyew!” 60 De Pïtør ɑ́kyëëd kinni, “Jɑl, gïn-ɑ kømmi yi yïn kwïj yi yɑn!” 61 Kɑ Wë ree luge, ɑlïïdhe yï Pïtør. Kɑ Pïtør ópɑ̈dø ki møg-ɑ ɑ́köbbii yi Wë kinni, “Óthwønh óköögø tïn, yï rum kyëdø tyel ɑ́dɑ̈g, kinni yɑ kwïj yi yïn.” 62 Akedhi Pïtør dhø kɑl, kɑ óywöngø ki rɑ̈ɑ̈m pyëwe. 63 Kɑ Yëso gɑggi yi jøg-ɑ korii, kɑ gø pwöd gen. 64 Nyinge ɑ́twöj gen kɑ ge okööbø kinni, “Bɑ̈ggí! Á men ɑ ɑ́gøj yïn?” 65 Kɑ gø köbbi gen ki gïgrijjø mø gïïr. 66 Keny-ɑ ɑ́ru wøw, kɑ jøgdøngø geki ókwërr-ɑ døngø kí jøpwönyi Cigg ge ócugø bënn kì kej ɑ́kyel, kɑ Yëso kïdhi burɑni. 67 Kɑ Yëso köbbi gen kinni, “Köbbí wøn, yïn ɑ bɑ Mesiy?” 68 o ke pyëjɑ wun, wu pɑ löggi. 69 De cɑg ɑnɑn gïti dhuki megø, Nyɑɑr Dhɑnhø óbëëd ɑ wïj cingi kyëëj Jwøk Áyïmø.” 70 Akööb gen bënn kinni, “Ngøø, bene yïn Wɑ̈d Jwøk?” Aløøge kwøbbi gïn kinni, “Ákwøb yi wun, bɑ yɑn.” 71 Akööb gen kinni, “Á kipe ngø ɑ yɑ̈ɑ̈b wɑ ki ji møg köngi kipe gïn-ɑ ɑ́kwøb yi en? Møg-ɑ ɑ́kwøbe ɑ́lïngi yi wɑ kiriee!”

Luk 23

1 Codhe, kɑ ɑkunɑni bëne odhwödhø, kɑ Yëso peej gen yï Pilɑtø. 2 Kɑ ge ócɑ̈gø gøønyi Yëso kinni, “Jɑɑl, ɑ́mɑg yi wøn e köbb-ɑ tyëng pödhi wøn ki kwøb mø rënyi wɑ̈thi gen, kɑ gï mɑ̈ɑ̈ne cudi Kɑysɑr ki gwɑ̈j, o ree cwølli yi en ɑ́ Mesiy, rɑ̈dh.” 3 Apyëjii yi Pilɑtø kinni, “Bene yïn Rɑ̈ɑ̈dh Yeud?” Kɑ Yëso ólöggø kinni, “Ákwøb yi yïn ceth.” 4 Kɑ jɑggi ókwër geki teedø köbbi yi Pilɑtø kinni, “Bong gïjø mɑ ɑ́yod yi yɑn e óbɑjø yi jɑɑl.” 5 Kɑ ge odyëjø ki gøny kinni, “Jɑlɑni rëny-ɑ wɑ̈thi ji ki pwöny-ɑ pwönyi yi en. Ácɑ̈g ɑ Gɑlelì, o ɑ́wɑ̈nhi keny ɑnɑn.” 6 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Pilɑtø, ɑpëjje kinni, “Jɑɑl, bɑ jɑl Gɑlelì?” 7 Keny-ɑ ɑ́yode gøn kinni Yëso kɑ̈ɑ̈l-ɑ myërr-ɑ jɑɑg yi Ërödøs, o Ërödøs ɑ́bëëd e nud kì Yerusɑlem kì yethi cyɑ̈nggɑni, ɑöre Yëso yï Ërödøs. 8 Ërödøs keny-ɑ ɑ́lidhe Yëso, kɑ pyëwe ceg-ɑ mïnø ki mendwøng, mɑ́ kwøbbi Yëso rumø ki lïngø yi en, o ɑ́dwɑdd-ɑ yïddø ki Yëso ki keny me bɑ̈ɑ̈r. Ádwɑdd-ɑ lidhi Yëso, e ogöögø gïïngɑ̈ngø. 9 Kɑ Ërödøs Yëso pyënye ki pyëj mø gïïr, de bong gïjø mɑ ɑ́løøg yi Yëso. 10 Jɑggi ókwër geki jøpwönyi Cigg ɑ́bëëd ge ócungø kì kenyɑni, ge gøøny-ɑ Yëso ki gøønyø me teg. 11 Kɑ Yëso gɑggi yi Ërödøs geki ɑlɑthkerr møge, codhe ɑlunyi gen ree ki ógødh me døj, kɑ gø döggi gen Pilɑtø. 12 Pilɑtø ɑ́bëëd ge mɑ̈n geki Ërödøs ki keny me bɑ̈ɑ̈r, de ge ɑ́ceg gwøg ki mɑ̈dhh dicyɑ̈ngɑni. 13 Kɑ teedø bëne geki jɑggi ókwër, kí jøgdøngi Yeud, cwööl kej ɑ́kyel yi Pilɑtø. 14 Aköbbe gïn kinni, “Jɑɑl, ɑ́muuj wun yɑn, wu okööbø i ókɑ̈ddø ki göj kì kelli ji. De ɑ́pyënyɑ kì bøli wun bënn, o nuti yodø yi yɑn kinni dɑ gïnrɑj men-ɑ ógwøgø yi en kì kelli møg-ɑ ɑ́gøønyu en bënn. 15 Thyew, Ërödøs bong gïnrɑj mɑ ɑ́yode men-ɑ ógwøgø yi en, bene ɑ bɑnge dögge gøn wɑ. Ni kɑ̀ nëën wun, bong gïjø mɑ ɑ́gwøge me pere cugge kuumø ki thøø. 16 Ópwöd yi yɑn, o gøny.” 17 Nyi dɑ ɑmɑg me nyi gøny yi Pilɑtø cyɑ̈ɑ̈ng Kwëër Ákɑɑdh. 18 Kɑ teedø bëne ceg-ɑ ryeerø wïj ɑ́kyel kinni, “Nɑ̈ɑ̈g! Kɑ wø gönyí Bɑrɑbɑ̀!” 19 Bɑrɑbɑ̀ ómɑgø kɑ per ɑgwɑg me tug en kì kɑɑlɑni, kí per dhɑnhø me nɑ̈ɑ̈g en. 20 Pilɑtø ɑ́dwɑdd-ɑ gønyi Yëso, kɑ møgɑni köbbe teedø kinøw. 21 De ge ɑ́yöd ge ceg-ɑ ryeerø këti kinni, “Gur wïj yɑdh ɑrïw! Gur wïj yɑdh ɑrïw!” 22 Apëjji Pilɑtø kì ri dɑ̈ɑ̈g lögge kinni, “Á kipe ngø? Á ngø ɑ ɑ́rënye? Bong gïjø mɑ ɑ́yodɑ me pere cugge nɑ̈gø. De ópwöd, o gøny.” 23 De ge ɑ́cög ge nuti wïyø ryeerø kinni, i gur Yëso wïj yɑdh ɑrïw. Kì cyɑ̈n, kɑ Pilɑtø tyɑm yi ɑwøøw gen. 24 Akuum Yëso ki thøø yi Pilɑtø ni kɑ ɑ́dwɑddii yi teedø. 25 Kɑ jɑl-ɑ ɑ́dwɑddi yi gen gøny, eni jɑl-ɑ ɑ́ceg ki kïdhi ød mɑg kiper nɑ̈gi dhɑnhø, kɑ Yëso mëgge gïn, o gø göggi gen gïn-ɑ dwɑddi yi gen. 26 Kɑ Yëso køøl wɑ̈g kì kɑɑl yi ɑlɑthkerr. Arøøm gen ki jɑl me cwøl ɑ́ Sɑymøn jɑl Serin, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ pwödhø. Amɑg gen Sɑymøn kɑ yɑdh ɑrïw cïb wïj tøge, o gø byelle kì bɑng Yëso. 27 Ji mø gïïr ɑ́bëëd ge ólugø kì bɑng Yëso, kelli gen dɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn mø pëthi gen rɑ̈mø kipere, o ge cyɑ̈dhi ge ywøg-ɑ en. 28 Kɑ Yëso ree luge gïn, ɑkööbe kinni, “Wun ɑ mɑ̈nni Yerusɑlem, wu ko ywøg yɑn, de ywøg wun ri wun, wuki nyigi wun. 29 Ácyɑ̈ngi eni bøli keny-ɑ ókööb ji kinni, ‘Tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ bøøjø, ɑ thïnhhi gen nuti pɑ̈nyø dhødhø, ri gen dɑ gyëdh!’ 30 Kì bøli kenyɑni, kïttì óköbbi yi ji kinni, ‘Pɑ̈dhu kömi wøn!’ Kɑ kɑ̈jj-ɑ bɑ ótøng köbbi kinni, ‘Rïgu wøn piny!’ 31 Mɑ́ keløg ɑ́ gïn ni men ɑ göggi yɑdh e mɑr, ógögg-ɑ ngø keny-ɑ ówøwe?” 32 Ádɑ tyëngorøg ɑ́ryew mɑ ɑ́køøl wɑ̈g kì kɑɑl kyeel ki Yëso, ge kïdh-ɑ be nɑ̈gø. 33 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen keny-ɑ cwøl ɑ́ Tɑngdɑr, ɑgur Yëso wïj yɑdh ɑrïw, kɑ tyëngorøg møgɑni gur wɑ̈thi yenh ɑrïw thyew, ɑ́kyel ying-ɑ wïj kyëëj Yëso, o men-ɑ kyeelø ying-ɑ wïj cɑɑme. 34 Kɑ Yëso okööbø kinni, “Wïyø, lɑ̈ɑ̈m pyëwí ki gen, mɑ́ gïn-ɑ gwøg yi gen kwïj yi gen.” 35 Ji ɑ́cungi ge onëënø ge lɑ̈wi, e Yëso ogɑggø yi jøg-ɑ jɑgg kinni, “Ji møøgø ɑ́yiele. Wiy yiele ree keløg e bɑ Mesiy men-ɑ ɑ́yieny yi Jwøk.” 36 Ágɑggi yi ɑlɑthkerr thyew, ge ɑ́kedhi yï Yëso kɑ gø thödhi gen ki møgi oløg me wɑj. 37 Kɑ ge okööbø kinni, “Keløg yï bɑ Rɑ̈ɑ̈dh Yeud, yiel rií!” 38 Ádɑ gwedd kì wïj yɑnh-ɑ ɑ́gurii møg-ɑ ógwedø kinni, “Rɑ̈ɑ̈dh Yeud èn.” 39 Kɑ ɑ́kyel kì kelli tyëngorøg kì wïj yɑdh ɑrïw, ócɑ̈gø yɑnyyi Yëso kinni, “Yï pɑth ki Mesiy? Yiel rií kɑ wø yieel!” 40 De ɑ́kyëddi yi jɑlorøg men-ɑ kyeelø, kɑ gø köbbe kinni, “Yï pɑ böggi ki Jwøk! Yï bɑ ɑcɑy ki cɑ́y-ɑ ɑ́cɑɑyii. 41 Wɑ ɑ́cɑy kɑ dyër; wɑ cɑ̈y-ɑ per gïn-ɑ ɑ́rënyi yi wɑ. De jɑɑl, bong gïjø me rɑj mɑ ɑ́gwøge.” 42 Akööbe kinni, “Yëso, pɑr yɑn keny-ɑ óbëën yïn ɑ́ Rɑ̈dh.” 43 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, yï óying butɑ tïn kì yij Pɑrdös.” 44 Keny-ɑ ɑ́gud cɑ̈ng ki löj, kɑ piny bëne ogöögø ki muudhø, kɑ gït-ɑ sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø piny looj. 45 Mɑ́ cɑ̈ng cɑre ɑ́lɑ̈ɑ̈ny. Kɑ ógønh-ɑ bɑ gëng kì yij Kengø ópyëdø kì dïdyëre kɑ ree pɑ̈nge ɑ́ ɑ́ryew. 46 Aryeer Yëso ki cwɑg mø døngø kinni, “Wïyø, wëyɑ cïbɑ’ cingí.” Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, ɑthøwe. 47 Dhɑbïdh dej keny-ɑ ɑ́lidhe gïg-ɑ ɑ́cwöb, ɑlenhe Jwøk kinni, “Jɑɑl, bëëdø ɑ́ ngɑntir kidyër.” 48 Tyëng-ɑ ɑ́bëëd ge ócungø kì kenyɑni ge onëënø, kɑ ɑ́lidh gen gïg-ɑ ɑ́cwöb, ɑdøøg gen kɑɑl ge tïngg-ɑ cinggi gen, pëthi gen orɑ̈mø. 49 De møg-ɑ bɑ wɑddi Yëso geki mɑ̈dhhe kí tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ ɑ́lug bɑnge ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Gɑlelì, ɑ́cungi ge lɑ̈wi, ge onëënø. 50 Ádɑ jɑl me døøj me mïdhi kwøbbi Jwøk, o bɑ jɑgø kì buri Yeud me cwøl ɑ́ Yosep. 51 De gïg-ɑ ɑ́göggi Yëso yi jɑggi Yeud ɑ́bëëd gï nuti yïëëy en. Bɑ jɑl Arimɑthiyɑ̀, o ɑ́bëëd e nenn-ɑ bëëni Pödhi Jwøk. 52 Yosep ɑ́kedhi yï Pilɑtø be kwɑjji dëël Yëso. 53 Kɑ Yëso kɑ̈ɑ̈le piny kì wïj yɑdh ɑrïw, ɑbɑɑne gøn yij ógødh, kɑ gø kïdhe yij rörø men-ɑ ótwegø kì ri kït. Rörɑni nuti pɑ̈nyø kïdhø ki dhɑnhø. 54 Cyɑ̈ngɑni ɑ́bëëd ɑ́ cyɑ̈ɑ̈ng gwøg ɑ́bïj, o cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth cɑ̈g-ɑ́ɑ̀ ri buddi cɑ̈ng. 55 Tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ ɑ́bï ki Yëso kì Gɑlelì, ɑ́kedhi bɑng Yosep, ɑlidh gen keny-ɑ ɑ́cïb dëël Yëso yi Yosep. 56 Codhe, ɑkedhi tyëng-ɑ mɑ̈nn be yɑb ki mɑ̈ɑ̈th møg-ɑ yømi gen med.

Luk 24

1 Kì mwøl ceth kì cyɑ̈ng-ɑ mɑl kì yij osboo, ɑ ɑ́møøl tyëng-ɑ mɑ̈nn kun-ɑ di rörø, ge kɑ̈ll-ɑ mɑ̈th-ɑ yømi gen med møg-ɑ ɑ́gwøg yi gen. 2 Kɑ kït yood gen e óngyeel wɑ̈ye kì dhø rörø, 3 de keny-ɑ ɑ́kedhi gen yiny-ɑ ød, dëël Wë Yëso ɑ́cög gø nuti yood gen. 4 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd wɑ̈thi gen cungø yi møgɑni, kɑ jøg ɑ́ryew mø ógudhi gen rɑ̈nggø ceg-ɑ ì nywil, kɑ ge ócungø kì buti gen. 5 Abwøg tyëng-ɑ mɑ̈nn ki mendwøng, kɑ wɑ̈thi gen kuul gen piny. Aköbbi gen yi jøgɑni ryeet kinni, “Wude ɑ yɑb wun ngɑn nëënø kì kelli tyëngthøø? 6 Tøøk kì keny; ɑ́dhwödh. Pɑru møg-ɑ ɑ́köbbe wun keny-ɑ ɑ́yinge Gɑlelì, 7 kinni, ‘Nyɑɑr Dhɑnhø ócïb cinggi tyëngorøg, kɑ gø gur gen wïj yɑdh ɑrïw, o ódhwödh kì yij thøø kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng.’ ” 8 Kɑ møg-ɑ ɑ́kwøb yi Yëso pɑr yi tyëngɑni. 9 Akedh gen kɑ tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́kyel köbbi yi gen, geki jøbɑng Yëso møg-ɑ kyeelø. 10 Bɑ Meerì Mɑgdɑliyɑ̀, kí Anɑ̀, kí Meerì meyi Yɑgob, kí tyëng-ɑ mɑ̈nn møøgø, ɑ ɑ́köbbi tyëngwöödø ki gïg-ɑ ɑ́cwöb bënn. 11 De kwøbbi tyëng-ɑ mɑ̈nn nuti yïëëy gen, mɑ́ gï lïngi yi gen e nɑ pyed yøw. 12 De Pïtør ɑ́dhwödh kɑ reng-ɑ kun-ɑ di rörø. Amëdde yije, kɑ lidh-ɑ ógønh-ɑ ɑ́bëëd yije óbɑɑn Yëso. Adøøg Pïtør pɑc e ngɑ̈ngø, gø kwïje mɑ løge ngø ɑ cwöbø. 13 Kì cyɑ̈ngɑni ceth, ɑ́dɑ jøbɑng Yëso ɑ́ryew mɑ ɑ́kedhi pɑc me cwøl ɑ́ Emɑos, kɑɑm pɑnɑni geki Yerusɑlem bɑ kïlomïtïr pyɑ̈rø wïdɑ́kyel. 14 Ge ɑ́cyɑ̈dhi ge okööbø kì ri gïg-ɑ ɑ́cwöb bënn. 15 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi gen ge opëmø, kɑ Yëso obëënø, kɑ ócɑ̈gø’ cyɑ̈dhø ki gen, 16 de gø nuti ngij gen. 17 Codhe, ɑkööbe kinni, “Á gïg ɑ ri gen kööb yi wun, wu ócyɑ̈dhø?” 18 Alöggi jɑl-ɑ cwøl ɑ́ Kelyöbɑ̀ kinni, “Bene yïn wëël-ɑ döngø kì Yerusɑlem e nuti lïngø ki gïg-ɑ ɑ́cer cwöbø?” 19 Apyëëj gen yi Yëso kinni, “Á gïg mɑ ngø?” 20 Jɑggi pödhi wøn geki jɑggi ókwër, gen ɑ ɑ́muujii kinni cɑy ki thøø, kɑ gø gur gen wïj yɑdh ɑrïw. 21 De wø ɑ́gɑ̈nn-ɑ kinni bɑ en ɑ di yiel Isrɑil. Pɑth ki codhi gen thyew, ɑ́göög ɑnɑn ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g kër-ɑ ɑ́cwöb gïgɑni. 22 Átïni wɑ̈thi wøn ɑ́cuung yi kwøbbi tyëng-ɑ mɑ̈nn møøgø kì kelli wøn. Ge ɑ́møøl rörø ɑ́cøøn kì mwøl, 23 de dële nuti yodø yi gen kì kenyɑni. Adwöög gen kɑ wø köbbi gen ce dɑ wëywödd ɑ́ryew mø liidh gen, kɑ ge okööbø i Yëso onëënø! 24 Kwï jø wøn ɑ́kedhi rörø thyew. Kɑ gø yod gen ceth ni kɑ ɑ́kwøbii yi tyëng-ɑ mɑ̈nn, de Yëso nuti liidh gen.” 25 Codhe, ɑköbbi gen yi Yëso kinni, “Wu bɑ dhëgg! O wu dhɑ̈li yïëyi kwøbbi jøtöng bënn. 26 Ge ɑ́kööb kinni i Mesiy órɑngi yi gïgɑni bënn, o kedhe yij dhwɑ̈nge cyee.” 27 Codhe, kɑ ócɑ̈gø kì ri Mosɑ̀ gïti kɑ ɑ́tyëge jøtöng bënn, e nyudh-ɑ gen ki gïg-ɑ ógwedø kì ree kì yethi wɑ̈jji kwërø. 28 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen buti Emɑos, kɑ Yëso ókedhø e dhɑ̈y ce ceg-ɑ pöödhø. 29 Amɑ̈ɑ̈nii yi gen, ge okööbø kinni, “Buddí kì buti wøn keny, mɑ́ wøw ɑ́yuudh, piny køm-ɑ gwøg ki wɑ̈r.” Codhe, ɑtönge pɑc be buddø. 30 Keny-ɑ ɑ́pëggi gen be cɑm, ɑkɑ̈bbe ki ópun, kɑ Jwøk pwøje, ɑpøde gøn kɑ gø mëgge gïn. 31 Kɑ Yëso ngij yi gen kì bøli kenyɑni ceth. De Yëso ɑ́wɑ̈dhi lɑ̈ɑ̈nyø yøw keny-ɑ ɑ́ngij ge gøn. 32 Kɑ ri gen köbbi gen kinni, “Ce ying-ɑ en ɑ bëëde e nɑ mɑc ɑ lyel kì pëthee ɑ́tïni kì kö yöö keny-ɑ ɑ́kööb Yëso, e nyudh-ɑ wɑ møg-ɑ ógwedø kì yethi wɑ̈jji kwërø.” 33 Codhe, kɑ jøgɑni ryeet, dhwödh-ɑ mɑl kì bøli kenyɑni ceth, kɑ ge døøg-ɑ Yerusɑlem. Ayuud gen tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́kyel geki kwï jøbɑng Yëso kunɑni, ge obëëdø kì kej ɑ́kyel. 34 Gï ɑ́yuud gen ge okööbø kinni, “Wë ɑ́dhwödh kidyër kì yij thøø! Ácwöb kì bøli Sɑymøn.” 35 Codhe, kɑ jøgɑni ryeet olwöbø ki gïg-ɑ ɑ́cwöb kì kö yöö, kí kër-ɑ ɑ́ngij gen Yëso keny-ɑ ɑ́pøde ópun. 36 E jøgɑni nudd ge wɑj-ɑ møgɑni ceth, kɑ Yëso kiree ócungø kì dïdyëri gen, ɑköbbe gïn kinni, “Wu óbëëdø ki mër.” 37 Kɑ ge obwøgø ki mendwøng, ge orumø ce ge liidh-ɑ tïbi ngɑnthøø. 38 De ge ɑ́köbbi yi Yëso kinni, “Wude ɑ böggi wun? Ede yethi wun ɑ pyëër gen? 39 Lidhu tyellɑ geki cinggɑ. Bɑ yɑn kiriɑ! Nywɑlu yɑn kɑ yɑ lidh wun, mɑ́ tïbi dhɑnhø bong dël kì ree, ni kɑ̀ nëën wun, riɑ dɑ dël.” 40 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, ɑnyudhe gïn cingge geki tyelle. 41 Kɑ̈ng-ɑ́ nuti yïëëy gen yi kɑ̀ med pëthi gen, ɑkööb Yëso kinni, “Dɑ gïncɑm kì yï wun?” 42 Athödhi ge gøn ki budi rëjø men-ɑ óthɑlø. 43 Kɑ rënyɑni kwɑny yi Yëso, ɑcɑme gøn e onennø yi gen. 44 Kɑ gï köbbe kinni, “Bene gïn-ɑ ɑ́wɑngi yi yɑn, kɑ̈ng-ɑ ɑ́nudd yɑ obëëdø kì kelli wun kinni, gïg-ɑ bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi Ciggi Mosɑ̀, kí wɑ̈jji jøtöng, kí Wɑ̈nyi Wör, bɑ møg-ɑ ɑ́dwɑddi ceth kinni o ge pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen.” 45 Codhe, kɑ wɑ̈thi gen yieb yi Yëso, o ge cuggi gen ki yodi møg-ɑ bɑ ɑgwed kì yethi wɑ̈jji kwërø. 46 Gï ɑ́köbbe kinni, “Bɑ ɑgwed kinni, Mesiy órɑngi kɑ odhwödhø kì yij thøø kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng. 47 Kí kinni jurrì bënn ócïj ki nyinge, kipe kinni o minni gen kí bëëdi gen wil yi gen, o lɑ́ɑ̀w ódwöög piny kipe orøøg gen, gwøngɑni cɑ̈g-ɑ́ɑ̀ Yerusɑlem. 48 Wun ɑ óköbbi ji kwøbbɑni. 49 Wu óörɑ gïn-ɑ ɑ́kwøb yi Wïyɑ kinni gø ómëgge wun, de bëëd wun kì Yerusɑlem gïti keny-ɑ óbëën tegø menɑni kömi wun, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl.” 50 Kɑ Yëso jøbɑnge peeje wɑ̈g kì kɑɑl, kɑ ge wɑ̈dh-ɑ buti Betɑnì, kɑ cingge tïnge, kɑ kwëng kønye kömi gïn. 51 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́nudd e kwëng-ɑ gen, kɑ ókedhø kì buti gen, e kedh-ɑ mɑl. 52 Amɑɑl Yëso yi gen, kɑ ge døøg-ɑ Yerusɑlem pëthi gen omedø. 53 Kɑ ge nyii rïïjø kì Kengø, ge lejj-ɑ Jwøk.

Jøn 1

1 Kì ri cɑ̈gø cøn, Lögø ɑ́bëëd e nud, o Lögø ɑ́ying-ɑ yï Jwøk, o Lögø ɑ́bëëd ɑ́ Jwøk. 2 Lögø ɑ́ying-ɑ yï Jwøk kì ri cɑ̈gø cøn. 3 Jɑmmì bënn ɑ́gwøg-ɑ ri Lögø, bong gïjø ɑ́kyel kì ri gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j me nuti gwøgø kì ree. 4 Lögø ɑ ree ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi nënnì, o nënnɑni ɑ́bëëd ɑ́ cɑr kipe dhɑnhø bëne. 5 Cɑrɑni ceg-ɑ meny kì yij muudhø, de nuti pɑ̈nyø nɑ̈gø yi muudhø. 6 Jwøk, jɑlwööne ɑ́öre, jɑlɑni cwøl ɑ́ Jøn. 7 Jɑlɑni ɑ́bï-ɑ be köbbi ji kwøbbi cɑrɑni, o ji yïëy gen bënn. 8 En kiree nuti bëëdø ɑ́ cɑr, ɑ́bï-ɑ be thyeri kwøbbi cɑr. 9 Cɑrɑni, bene cɑr-ɑ dyër, eni cɑr-ɑ bï kömi piny, kɑ dhɑnhø bëne menye. 10 Lögø ɑ́ying-ɑ kömi piny, de nuti ngijø yi kömi piny, ngö ɑ́ en ɑ ree ɑ́cwɑ̈ɑ̈j piny bëne. 11 Ábï-ɑ pödhe, de ɑ́bɑny yi jie. 12 De tyëng-ɑ ɑ́kwɑnyii, ɑ bɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëyii, gï ɑ́thödhe ki dyër me göög gen ki nyigi Jwøk. 13 Tyëngɑni nuti nywølø kɑ yuu-ɑ nyi nywøøl ji yi wëëg geki mëëg, Jwøk kiree ɑ ɑ́ceg bëëdø ɑ́ wïyi gen. 14 Lögø ree ɑ́løge dhɑnhø, kɑ obëëdø kì kellee, e pɑ̈ngø yi dhwɑ̈ng geki dyër. Mɑ̈re ɑ́lidh yi wøn, eni mɑ̈ɑ̈r wɑ̈d Wïy, ɑ bɑ wɑ̈dkyel. 15 Pere ɑ́kwøb yi Jøn, kɑ óryeerø kinni, “Bene ngɑn-ɑ ɑ́kømmɑ èn, keny-ɑ ɑ́kööbɑ kinni, ‘Óbï-ɑ bɑngɑ, de pëddi döng kibølɑ, mɑ́ e ɑ́bëëd e nud, yɑ nuti nywølø.’ ” 16 Wɑ ɑ́thödhe kì ri dhwɑ̈ng-ɑ pɑ̈ng kì yïe, kɑ wɑ nyi cige thödhø. 17 Cigg ɑ́muuj ɑ ri Mosɑ̀ yi Jwøk, de dhwɑ̈ng geki dyër ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri Yëso Mesiy. 18 Bong dhɑnhø mɑ ɑ́pɑ̈nyi Jwøk ki lidhø, de Wɑ̈d Jwøk, ɑ bɑ wɑ̈dkyel, ɑ ying buti Jwøk, bɑ en ɑ ɑ́nyodh Jwøk. 19 Kɑ jɑggi Yeud kì Yerusɑlem öd-ɑ yï Jøn ki ókwër kí Kwɑrri Leebì møg pyëjii kinni, “Yï bɑ men?” 20 Jøn nuti bɑ̈nyø ki löggø, de ɑ́kyëëd kinni, “Yɑ pɑth ki Mesiy.” 21 Kɑ gø pyëj gen kinni, “De yï ceg bëëdø yïn ɑ́ men? Yï bɑ Eliyɑ̀?” Kɑ okyëdø kinni, “Yɑ pɑth ki en.” 22 Akööb gen kinni, “Adɑ́ köbbí wøn, yï bɑ men? Köbbí wøn, o møgɑni döggi wøn tyëng-ɑ ɑ́ör wøn. Á ngø ɑ kwøb yi yïn kì rií?” 23 Jøn ɑ́löggi e kwøb-ɑ møg-ɑ ɑ́töng yi Icɑyɑ̀ kinni, “Yɑ bɑ cwɑggi ngɑn cwöddi kì pɑ̈l kinni, Gwøgu yuu-ɑ cyɑ̈dhi yi Wë ɑ́ óbödh.’ ” 24 Apyëjii yi gen kinni, “De yïde ɑ jwɑ̈ɑ̈g ji, keløg yï pɑth ki Mesiy, wɑlɑ̀ Eliyɑ̀ wɑlɑ̀ jɑltöng?” 26 Alöggi Jøn kinni, “Ji jwɑ̈ɑ̈g yi yɑn kɑ pï, de dɑ dhɑnhø me cungi kì kelli wun, me ree kwïj yi wun. 27 En ɑ óbï kì bɑngɑ, o yɑ pɑ døøj ki pɑ̈di wɑrre kì tyelle.” 28 Møgɑni bënn ɑ́cwöb-ɑ Betɑnì, kì kömi Nɑm Urdun, kì tung-ɑ wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, kun-ɑ ɑ́bëëd Jøn e jwɑ̈ɑ̈g-ɑ ji. 29 Kɑ Yëso lidh yi Jøn dhuki, e bï-ɑ yïe. Kɑ Jøn okööbø kinni, “Bene Órömi Jwøk èn, en ɑ ókɑ̈l orøøg piny bëne! 30 Men bene ngɑn-ɑ ɑ́kømmi yi yɑn, keny-ɑ ɑ́kööbɑ kinni, ‘Jɑl-ɑ óbï kì bɑngɑ, pëddi döng kibølɑ, mɑ́ e ɑ́bëëd e nud, yɑ nuti nywølø.’ 31 Ábëëd e kwïj yi yɑn mɑ løge’ men, de yɑ ɑ́bï yɑ jwɑ̈ɑ̈g-ɑ ji ki pï, kipe kinni, o ngɑnɑni yod yi tyëng Isrɑil.” 32 Kɑ Jøn møg-ɑ kømme tönge kinni, “Wëy ɑ́lidhɑ, e bï-ɑ piny ni ɑkur, kɑ pëgg-ɑ köme. 33 Ábëëd e kwïj yi yɑn, de ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn be jwɑ̈ɑ̈gi ji ki pï, bɑ en ɑ ɑ́köbbi yɑn kinni, ‘Jɑl-ɑ ólidh yi yïn, e Wëy bï-ɑ köme, bene jɑlɑni. Bene en ɑ ójwɑ̈ɑ̈g ji ki Wëykwërø.’ 34 Møgɑni ɑ́rum ki lidhø yi yɑn, o yɑ ceg-ɑ wun ki köbbø cyee kinni, en ɑ bɑ Wɑ̈d Jwøk.” 35 Kì bɑng dhuki e Jøn ócungø geki ɑ́ryew kì kelli jøbɑnge, 36 kɑ Yëso lidhe, e kɑ̈l-ɑ buti gen, ɑkööbe kinni, “Órömi Jwøk ɑnɑn!” 37 Kɑ møgɑni lïngi yi jøgɑni ryeet, ɑløg gen bɑng Yëso. 38 Kɑ Yëso ree luge, kɑ gï lidhe, ge lug-ɑ́ɑ̀ bɑnge, ɑpyëje gïn kinni, “Wu yɑb-ɑ ngø?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Rɑbì, yï bëëd ɑ keny?” (Rɑbì wɑng-ɑ “Jɑlpwönyø.”) 39 Kɑ ólöggø kinni, “Bïu, kɑ wu lïdhi wun.” (Piny ɑ́bëëd ɑ́ sɑɑ̀ ɑ́ngwen kì böörø.) Codhe ɑkedh gen, kɑ keny-ɑ bëëd yi en lidh yi gen. Kɑ wøw óyuudhø ge nudd ge ying-ɑ keny-ɑ bëëde. 40 Dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli ji ɑ́ryew-ɑ ɑ́lïngi kwøbbi Jøn, kɑ løg-ɑ bɑng Yëso, bɑ Andrø ómï Sɑymøn Pïtør. 41 Keny-ɑ ɑ́yode Sɑymøn ómen, ɑköbbe gøn kinni, “Mesiy ɑ́yod yi wøn.” 42 Akɑ̈ɑ̈le gøn yï Yëso. Kɑ Yëso nenn-ɑ yïe, ɑkööbe kinni, “Nyingí bɑ Sɑymøn wɑ̈d Jøn, de yï ócwøl yi yɑn yïn ɑ́ Sɑpɑ̀.” (Sɑpɑ̀ wɑng-ɑ Kït) 43 Dhuki e Yëso køm-ɑ kedhi Gɑlelì, ɑyode Pïlïp, kɑ gø köbbe kinni, “Bïí bɑngɑ.” 44 Pïlïp ɑ́bëëd ɑ Betsɑidɑ̀, kɑɑl-ɑ́ yije ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi Andrø geki Pïtør. 45 Ayood Nɑthɑnɑil yi Pïlïp, kɑ gø köbbe kinni, “Ngɑn-ɑ́ pere ɑ́gwed yi Mosɑ̀ kì yethi Cigg, kɑ pere gwed yi jøtöng kì yethi wɑ̈jji gen, ɑ́yod yi wøn. Bɑ Yëso wɑ̈d Yosep kì Nɑdhɑreth.” 46 Akööb Nɑthɑnɑil kinni, “Dɑ gïndøj me cuggi kɑ̈ɑ̈l Nɑdhɑreth?” Aköbbii yi Pïlïp kinni, “Bïí, o yï lïdhí.” 47 Keny-ɑ ɑ́liidh Nɑthɑnɑil yi Yëso, e bï-ɑ yïe, ɑkööbe kinni, “Lidhu jɑɑl, bɑ wɑ̈d dyëël Isrɑil kidyër, bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree.” 48 Apyëjii yi Nɑthɑnɑil kinni, “Yɑ ngɑ̈nyi yi yïn ɑ kun?” Aløøg møge yi Yëso kinni, “Yï ɑ́lidh yi yɑn keny-ɑ ɑ́bëëd kì thɑ ólɑm, yï nuti cwølø yi Pïlïp.” 49 Aköbbii yi Nɑthɑnɑil kinni, “Rɑbì, yï bɑ Wɑ̈d Jwøk, o yï bɑ rɑ̈ɑ̈dh Isrɑil!” 50 Akööb Yëso kinni, “Yï yïëy kɑ per kɑ ɑ́köbbɑ yïn kinni, ‘Yï ɑ́lidh yi yɑn yï obëëdø kì thɑ ólɑm?’ Yï ólïdhi ki gïg mø døngø kibøli møgɑni,” 51 Aköbbe gïn kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, mɑl ólidh yi wun ɑ́ ɑyieb, kɑ wëywöddi Jwøk lidh yi wun, ge nyi kedh-ɑ mɑl kɑ ge nyi dwöög-ɑ piny kömi Nyɑɑr Dhɑnhø.”

Jøn 2

1 Kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng, ɑ́dɑ nywöm kì kɑɑl Gɑnɑ̀ kì myërri Gɑlelì, o meyi Yëso ɑ́bëëd e nud kì kenyɑni. 2 Kɑ Yëso geki jøbɑnge cwøøl kej nywöm thyew. 3 Keny-ɑ ɑ́thumi møgi oløg, ɑköbbi Yëso yi meye kinni, “Tyëngɑni ɑ́jɑ̈ddi ki møgø.” 4 Akööb Yëso kinni, “Dhɑnh, yïde ki yɑn, bøli kejɑ nuti bëënø.” 5 Kɑ tyëng-ɑ göögø köbbi yi meyi Yëso kinni, “Gwøgu gïn-ɑ óköbbe wun.” 6 Kenyɑni ɑ́dɑ puggì ɑ́bïkyel mø bɑ kïttì, ɑ́kyel yije nyi røm-ɑ yi gïn ni lïtïr miyø. Yethi gen nyi kïdh-ɑ pïg-ɑ nyi löög kì yij kwööng Yeud. 7 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Pɑ̈ngu puggì ki pï.” Apɑ̈ng ge gïn ki pï. 8 Kɑ gï köbbe kinni, “Tömi wun, kɑ muuj wun jɑldwøøng jønywöm.” Kɑ møgɑni gwøg yi gen. 9 Abel pïg-ɑ ɑ́løg ri gen møgi oløg yi jɑlɑni, de kun-ɑ kɑ̈ɑ̈l yi møngɑni kwïj yi en, dɑ́ tyëng-ɑ ɑ́tøm pïgɑni ɑ ngɑ̈ny wøw. Acwøle jɑlnywöm, 10 kɑ gø köbbe kinni, “Ji nyi muuj-ɑ møng-ɑ døj kì tyeli mɑl, o keny-ɑ órum ji ki nɑ̈gø yi møgø, o møng-ɑ rɑɑj kɑ̈ɑ̈l kì cyɑ̈n. De yï yöd yï mïdh-ɑ møng-ɑ døj, o kɑ̈ɑ̈l ɑnɑn kì cyɑ̈n!” 11 Bene ngïji men-ɑ ɑ́kwøng ki gwøgø yi Yëso, gø ɑ́gwøg yi en ɑ Gɑnɑ̀, kì myërri Gɑlelì. Kenyɑni ɑ ɑ́nyodhe mɑ̈re, kɑ yïëy yi jøbɑnge. 12 Codhe, ɑkedh gen bënn, ge kedh-ɑ Kɑpernɑum; en kí meye kí nyiimen geki jøbɑnge, kɑ obëëdø kì kunɑni ki cyɑ̈ng me nøg. 13 Kɑ Yëso kedh-ɑ Yerusɑlem kì cyɑ̈ɑ̈ng Kwëër Ákɑɑdh. 14 Kɑ jøngyëwø ki dhög kí dyëg kí ɑkùr yuude ódɑ̈ri Kengø. Kɑ jøwïïdø ki ngyëny yuude ge obëëdø kì buti tɑrɑbedhhi gen. 15 Kɑ oyëdø ki ócøl, kɑ jiɑni cyeede wɑ̈g bënn kì ódɑ̈ri Kengø, kyeel kí dyëg, kí dhög. Kɑ ngyënyyi jøwïïdø kedhhe, kɑ tɑrɑbedhhi gen tɑrre kì piny. 16 Kɑ jøngyëwø ki ɑkùr köbbe kinni, “Yëëg wun jɑmmi wun wɑ̈g, ød Wïyɑ ko løgu kej ngyew!” 17 Apɑɑr møg-ɑ yij wɑ̈nyi kwërø yi jøbɑnge kinni, “Mɑɑr-ɑ mɑɑrɑ Kengí yïn ɑ Jwøk, lyel nɑ mɑc kì pyëwɑ.” 18 Codhe, ɑköbbi Yëso yi Yeud kinni, “Á ngïji mɑ ngø ɑ ónyudhí wøn, kipe møg-ɑ gwøg yi yïn ek?” 19 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Nyɑɑg wun Kengɑni piny, o ódøøgɑ ki gerø ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g.” 20 Akööb Yeud kinni, “Kengɑni ɑ́tyëg-ɑ runn pyɑ̈r ɑ́ngwen wïdɑ́bïkyel e ogerø, ócuggi gerø yi yïn ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g?” 21 De Keng-ɑ kømme bɑ dële kiree. 22 Kɑ kì bɑng kɑ ɑ́dwööge wɑ̈g kì yij thøø, ɑpɑɑr møg-ɑ ɑ́kømme yi jøbɑnge, kɑ møg-ɑ yij wɑ̈nyi kwërø yïëy yi gen geki møg-ɑ kømmi yi Yëso. 23 Keny-ɑ ɑ́ying Yëso Yerusɑlem kì cyɑ̈nggi Kwëër Ákɑɑdh, ɑ́yïëy yi ji mø ngenyø, kɑ ɑ́lïdhi gen ki ngïjjì møg-ɑ ɑ́gwøg yi en. 24 De Yëso ree nuti nyudh en tyëngɑni, mɑ́ dhɑnhø bëne ngɑ̈nyi yi en, 25 o bong ngɑn dwɑdde me di köbbii møg-ɑ ying pëthi ji, mɑ́ en kiree, gïn-ɑ pyëw dhɑnhø bëne ngɑ̈nyi yi en.

Jøn 3

1 Ádɑ Jɑlpɑresì me cwøl ɑ́ Nikødemøs, o ɑ́bëëd ɑ́ jɑngi sinɑgøg. 2 Jɑlɑni ɑ́bï yï Yëso kì wɑ̈r, kɑ okööbø kinni, “Jɑlpwönyø, ngɑ̈nyi yi wøn kinni, yï ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, mɑ́ e bong ngɑn me cuggi gwøg ki ngïjj-ɑ gøggi yi yïn, keløg e pɑ cyɑ̈dhi kɑ Jwøk.” 3 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, keløg dhɑnhø pɑ cigi nywølø, Pödhi Jwøk pɑ cuggi lidhø yi en.” 4 Apyëjii yï Nikødemøs kinni, “Dhɑnhø ócigi nywølø e bɑ jɑldwøng? Ócuggi døøg yij meye kɑ cigi nywølø?” 5 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, keløg dhɑnhø pɑ cigi nywølø ki pï geki Wëy, pɑ wöl kedhi yij Pödhi Jwøk. 6 Ngɑn-ɑ nywøl yi dhɑnhø bɑ dhɑnhø, o ngɑn nywøl yi Wëy bɑ wëy. 7 Yï ko ngɑ̈ng kɑ̀ köbbɑ yïn kinni, ‘Di dwɑddø kinni cigi wun nywølø.’ 8 Yømø nyi ködd-ɑ kun-ɑ dwɑdde, kɑ cwɑgge nyi lïngi yi yïn, de kun-ɑ kɑ̈ɑ̈le kí kun-ɑ kedhe kwïj yi yïn. Ngɑn-ɑ ónywølø kì ri Wëy bëëd ɑ nøw.” 9 Akööb Nikødemøs kinni, “Møgɑni óbëëd ɑ dï?” 10 Alöggi Yëso kinni, “Yï bɑ jɑlpwönyi kwɑrri Isrɑil, de yï dhɑɑl yïn yi møg kidï? 11 Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, wø nyi kømm-ɑ gïn ngɑ̈nyi yi wøn, o wø nyi töng-ɑ møg-ɑ ɑ́lidh yi wøn, de mø wøn pɑ yïëy yi wun. 12 Keløg wu pɑ yïëy kɑ̀ köbbɑ wun ki jɑmmi piny, wu óyïëy kidï, keløg wu köbbɑ’ jɑmmi mɑl? 13 Bong ngɑn mɑ ɑ́kedhi mɑl, den-ɑ́ Nyɑɑr Dhɑnhø, ngɑn-ɑ ɑ́bï piny e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl.” 14 Nyɑɑr Dhɑnhø ceg kɑ tïng mɑl ceth, ni kɑ ɑ́tïng thwööl dilɑl mɑl yi Mosɑ̀ kì yij pɑ̈l, 15 o ngɑn-ɑ óyïëyii yïdde ki nënn-ɑ ɑtheer. 16 Mɑ́ jii kömi piny men ɑ́mɑɑr yi Jwøk ki mendwøng, ɑ bɑnge ɑ́muuje wɑ̈de, wɑ̈dkyel; kipe kinni o ngɑn-ɑ óyïëyii ócöge e pɑ thøw, de óyod-ɑ nënn-ɑ ɑtheer. 17 Mɑ́ Jwøk kɑ ɑ́öre Wɑ̈de piny, nuti öre’ be cɑyi piny, de gø ɑ́öre ɑ́ ngɑn yiel piny. 18 Ngɑn yïëyii pɑ cɑy, de ngɑn pɑ yïëyii ɑ́rum ki cɑyø, mɑ́ Wɑ̈d Jwøk nuti yïëëy en, Wɑ̈n-ɑ bɑ ɑ́kyel. 19 Cɑ́yɑni bɑ kinni; cɑr ɑ́bï piny de ji ɑ́yöd ge mɑɑr-ɑ muudhø, kɑ cɑr bɑny yi gen, mɑ́ ge gøgg-ɑ rɑj. 20 Mɑ́ ngɑn-ɑ gøggi rɑj mɑɑn-ɑ cɑr, kɑ nyii cögø e pɑ bï yij cɑr, kipe gwøge ócɑy. 21 De ngɑn-ɑ gøggi dyër nyi bï-ɑ yij cɑr o nyodh kinni, nyi gwøg-ɑ gïg-ɑ dwɑddi yi Jwøk. 22 Codhe, ɑkedhi Yëso myërri Yeudiyɑ̀ geki jøbɑnge, kɑ ge obëëdø kì kunɑni, kɑ ócɑ̈gø jwɑ̈ɑ̈gi ji. 23 O Jøn ɑ́bëëd e jwɑ̈ɑ̈g-ɑ ji thyew kì Ein Nun, kì buti Sɑlïm, mɑ́ pï gïïr kì kunɑni. Kɑ ji nyii bëënø, kɑ ge nyi jwɑ̈ɑ̈g. 24 (Jøn ɑ́bëëd e nuti kïdhi ød mɑg, keny-ɑ ɑ́gwøøg møgɑni.) 25 Kɑ kwï jøbɑng Jøn opëmø ki Yeudì ɑ́kyel, kì ri guöög dhïwø. 26 Codhe ɑkedhi gen yï Jøn, kɑ gø köbbi gen kinni, “Jɑlpwönyø, jɑl-ɑ ɑ́ying butí kì løøg Nɑm Urdun, kɑ lejji yi yïn, ji jwɑ̈ɑ̈ge’ jwɑ̈ɑ̈gø kì keny ɑnɑn, o teedø bëne ceg-ɑ kedhi yïe.” 27 Aköbbi gen yi Jøn kinni, “Bong gïn yod yi dhɑnhø keløg e nuti mëggii kì mɑl. 28 Wun ki ri wun, wu ɑ́lïng keny-ɑ ɑ́kööbɑ kinni, ‘Yɑ pɑth ki Mesiy, de yɑ ɑ́ceg kɑ ör bøle.’ 29 Nyɑn-ɑ nywøm bɑ mi jɑlnywöm; de mɑ̈ɑ̈dh jɑlnywöm nyi cungi kì buti jɑlnywömɑni pyëwe omedø yi mwöjji jɑlnywöm. O pyëwɑ med nɑ menɑni ɑnɑn. 30 Di dwɑddø kinni o kedhe e ódøngø, o yɑ kedhɑ yɑ ónungø.” 31 Ngɑn-ɑ kɑ̈ɑ̈l mɑl bɑ en ɑ dwøng kibøli ji bënn. Ngɑn-ɑ bɑ ngeti piny, bɑ mi piny, o nyi kømm-ɑ mø piny; de ngɑn-ɑ kɑ̈ɑ̈l mɑl bɑ en ɑ dwøng kibøli ji bënn. 32 Nyi kømm-ɑ møg-ɑ ɑ́lidhe kí møg-ɑ ɑ́lïnge, de bong ngɑn yïëy kwøbbe. 33 Ngɑn yïëy møge nyi nyodh-ɑ kinni Jwøk nyi kømm-ɑ dyër ceth. 34 Ngɑn-ɑ ɑ́ör yi Jwøk kɑ̈ll-ɑ kwøbbi Jwøk, mɑ́ Wëy nyi muuj yi Jwøk e bong cöge. 35 Wɑ̈d mɑɑr yi Wïye, o jɑmmì bënn ɑ́cïbe cinge. 36 Ngɑn yïëy Wɑ̈nɑni yïe dɑ nënn-ɑ ɑtheer. De ngɑn pɑ yïëy møge pɑ yïddi ki nënnì, o ócög köme dɑ cɑ́yi Jwøk.

Jøn 4

1 Kɑ Jøpɑresì olïngø kinni i ji mø gïïr løg bɑng Yëso, kɑ gï nyi jwɑ̈ɑ̈ge, o jie ɑ́ngënyi kibøli jii Jøn. 2 (Pɑth ki Yëso kiree ɑ nyi jwɑ̈ɑ̈g ji, dɑ́ jøbɑnge.) 3 Kɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Wë, ɑdhwödhe kì myërri Yeudiyɑ̀, kɑ døøg-ɑ Gɑlelì. 4 Yuu-ɑ ɑ́kedhe kɑ̈ll-ɑ yethi myërri Sɑmɑriyɑ̀. 5 Atönge kɑɑl megø kì kelli kɑ̈ddi Sɑmɑriyɑ̀, kɑɑl-ɑ ɑ́tönge cwøl ɑ́ Sukɑr, kì buti piny-ɑ ɑ́mëggi Yosep yi wïye Yɑgob. 6 Kenyɑni ɑ́dɑ yith, o kɑ ɑ́pïd Yëso yi wɑ̈dh ɑpëgge buti yiinhɑni. Piny ɑ́bëëd ɑ́ dicɑ̈ng. 7 Kɑ ngɑndhɑjø obëënø e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Sɑmɑriyɑ̀, e bï-ɑ be tömø ki pï. Aköbbii yi Yëso kinni, “Nëngí yɑn ki pïg mɑdhɑ.” 8 Mɑ́ jøbɑnge ɑ́kedhi pɑc be ngyew ki gïncɑm. 9 Aköbbii yi ngeti Sɑmɑriyɑ̀ kinni, “Yïde ɑ kwɑ̈jjí ki pï kì yïɑ, yï bɑ Yeudì, o yɑ bɑ ngeti Sɑmɑriyɑ̀?” (Tyëng Yeudiyɑ̀ pɑ nyi nywɑ̈gø ki tyëng Sɑmɑriyɑ̀.) 10 Aköbbii yi Yëso kinni, “Keløg gïn-ɑ nyi muuj yi Jwøk geki ngɑn-ɑ kwɑ̈jji kinni, ‘Nëngí yɑn ki pïg mɑdhɑ,’ di bëëd e ngɑ̈nyi yi yïn, ti yï di kwɑ̈jji kì yïe, kɑ yï di nënge ki pïi nënnì.” 11 Aköbbii yi ngɑnɑni kinni, “Yïí bong ɑtög, o yith ludhø, de yï kɑ̈n-ɑ́ɑ̀ keny ki pïi nënnì Jɑldwøng? 12 Kweyi wøn Yɑgob ɑ ɑ́mëggi yiinhɑni wøn, o ɑ́mɑ̈ɑ̈dh kì yije; en kí wɑ̈dde, kí dhöge, de yï lod-ɑ Yɑgob ki döng?” 13 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Ngɑn mɑ̈ɑ̈dhø ki pïgɑni nyi cig-ɑ mɑgø yi röödhø. 14 De ngɑn mɑdh pïg-ɑ ómëggɑ en, pɑ mɑg yi röödhø kinni tek. Pïg-ɑ ómëggɑ en ceg-ɑ gwøg kì ree ki wɑɑng pï me nëngii ki pïi nënnì, kɑ nëngi yi pïgɑni ki nënn-ɑ ɑtheer.” 15 Kɑ köbbi yi ngɑnɑni kinni, “Jɑldwøng, nëngí yɑn ki pïgɑni, o yɑ cögɑ yɑ pɑ mɑg yi röödhø, o yɑ cögɑ yɑ pɑ dwöög keny be tömø ki pï.” 16 Aköbbii yi Yëso kinni, “Kedh, cwøl jɑlgølí, kɑ wu bïu keny.” 17 Aløøg møge yi ngɑnɑni kinni, “Yïɑ bong jɑlgølɑ.” 18 mɑ́ cwøw-ɑ ɑ́bëëd ki yïn bɑ ɑ́bïj, o jɑl-ɑ bëëd wun ɑnɑn pɑth ki jɑlgølí. Møg-ɑ ɑ́köbbí yɑn bɑ dyër.” 19 Aköbbii yi ngɑnɑni kinni, “Jɑldwøng, ɑ́lidh yi yɑn kinni, yï bɑ jɑltöng. 20 Jwøk ɑ́mɑl ɑ wïj kït men yi kweyyi wøn. De wu tyëng Yeudiyɑ̀ wu okööbø kinni, i mɑlli Jwøk kì Yerusɑlem.” 21 Aköbbii yi Yëso kinni, “Dhɑnh, yïëy møgɑ, óbï eni bøli keny-ɑ koo mɑlli Wïy kì wïj kït men wɑlɑ̀ kì Yerusɑlem. 22 Wu mɑll-ɑ ngɑn ree kwïj yi wun, de wø mɑll-ɑ ngɑn ree ngɑ̈nyi yi wøn, mɑ́ yïëdø ókɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Yeud. 23 De bøli kenyɑni obëënø, o ɑ́rum ki wɑ̈nhø, eni bøli keny-ɑ ómɑlli Wïy ki mɑll-ɑ dyër, ki tegi Wëyi Jwøk. 24 Jwøk bɑ Wëy, o mɑlli kɑ tegi Wëye geki dyër yi tyëng-ɑ mɑllii.” 25 Aköbbii yi ngɑnɑni kinni, “Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, Mesiy óbï, o keny-ɑ óbëëne, wɑ ónyudhe jɑmmì bënn.” 26 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yɑ ngɑn-ɑ kööbø ki yïn èn, yɑ bɑ en.” 27 Bøli kenyɑni ceth ɑ ɑ́bëën jøbɑnge, kɑ ge ongɑ̈ngø yi kɑ̀ kööbe ki ngɑndhɑjø. De bong ngɑn mɑ ɑ́pyëjii kinni, “Yï dwɑdd-ɑ ngø?” Wɑlɑ̀ kinni, “Wude ɑ kööb wun ki ngɑnɑni?” 28 Kɑ ngɑnɑni puge wiye kɑ reng-ɑ kɑɑl, kɑ teedø köbbe kinni, 29 “Bïu lidhu jɑl-ɑ ɑ́köbbi yɑn møg-ɑ ɑ́gwøgɑ bënn cøn. Pɑ cuggi bëëdø ɑ́ Mesiy?” 30 Abëën teedø wɑ̈g kì kɑɑl, kɑ ge kedh-ɑ yï Yëso. 31 Kɑ Yëso kwɑjji yi jøbɑnge, e tyëngɑni nuti wɑ̈nhø kinni, “Cyɑ̈ɑ̈m, jɑlpwönyø!” 32 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yïɑ dɑ gïncɑm me nyi cɑmɑ, me kwïj yi wun.” 33 Akööb jøbɑnge ki ri gen kinni, “Dɑ ngɑn me muujii ki gïncɑm mɑwɑnø?” 34 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Gïncɑmɑ bɑ gwøgi gïn-ɑ dwɑddi yi ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn, kí tyëgi gwøge. 35 Wu nyii kööbø kinni, ‘Ádöng ɑ́ dwɑ̈tt ɑ́ngwen o byel kɑj.’ De yɑ köbb-ɑ wun kinni, lidhu byel, kɑ̀ tɑ̈ri gen, o bøli kej kɑji gen ɑ́wɑ̈nhi. 36 Ngɑn-ɑ kɑ̈jø köönge okwɑnyø yi en, o cønge byel kipe nënn-ɑ ɑtheer, o ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈g geki ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈j pëthi gen mïni gen ryeet. 37 O møg-ɑ ɑ́kømmi cøn kinni, ‘Nget ɑ́kyel ceg-ɑ kɑ̈g, o ngɑn-ɑ kyeelø kɑ̈ɑ̈je, bï gen gɑ dyër. 38 Wu ɑ́örɑ’ be kɑji jɑmmi pwödhø mø nuti pur-ɑ yi wun; ji møøgø ɑ ɑ́göög, dɑ́ wun ɑ yïddi ki døøjø kì bɑng gwøøg gen.” 39 Kɑ Yëso yïëy yi tyëng Sɑmɑriyɑ̀ mø ngenyø møg-ɑ ɑ́ying kɑɑlɑni, kì bɑng møg-ɑ ɑ́kwøb yi ngɑnɑni kɑ ɑ́kööbe kinni, “Yɑ ɑ́köbbe møg-ɑ ɑ́gwøgɑ bënn cøn.” 40 Keny-ɑ ɑ́bëën tyëng Sɑmɑriyɑ̀ yïe, gø ɑ́kwɑjji gen kinni bëëde kì kɑɑl gen. Kɑ obëëdø kì kɑɑlɑni ki cyɑ̈ng ɑ́ryew. 41 Kɑ kwɑnni ji-ɑ ɑ́yïëy kì bɑng møg-ɑ ɑ́lïngi yi gen kì yïe, óngënyø. 42 Kɑ ngɑnɑni köbbi gen kinni, “Wø ɑ́yïëy, de pɑth ki bɑng møg-ɑ ɑ́kwøb yi yïn keti gen. Mɑ́ ɑnɑn, wø ɑ́lïng ki møg-ɑ kømmi yi en. Kɑ yod yi wøn kinni, bɑ yïëni kömi piny bëne kidyër.” 43 Kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́ryew, ɑdhwödh Yëso kì kenyɑni, kɑ kedh-ɑ Gɑlelì, 44 mɑ́ e ɑ́kööb kiree kinni, “Jɑltöng pɑ nyi wør kì pödhi gen.” 45 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe Gɑlelì, kɑ tyëng Gɑlelì yuude ge yïd-ɑ en, mɑ́ gïg-ɑ ɑ́gwøge kì Yerusɑlem kì cyɑ̈nggi kwër ɑ́lidh yi gen. 46 Adøøge Gɑnɑ̀ kì myërri Gɑlelì, kun-ɑ́ yije ɑ́løge pï møgi oløg. Ádɑ jɑl gøl rɑ̈ɑ̈dhø kì Kɑpernɑum, o yïe ɑ́dɑ wɑ̈de me dële rɑ̈mø. 47 Keny-ɑ ɑ́lïng jɑlɑni kinni, Yëso wɑ̈nhi Gɑlelì, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Yeudiyɑ̀, ɑkedhe yïe, kɑ gø kwɑjje kinni kedhe be yieli wɑ̈de, mɑ́ nyelɑni cyɑ̈ngø thøø. 48 Aköbbii yi Yëso kinni, “Keløg wu pɑ lïdhi ki ngïji geki gïïngɑ̈ngø, wu pɑ yïëy.” 49 Akwɑjjii yi jɑlɑni kinni, “Jɑldwøng, bïí kɑ̈ng-ɑ nuti thøw wɑ̈dɑ.” 50 Aköbbii yi Yëso kinni, “Døøg yuuí, wɑ̈dí pɑ thøw.” 51 Kɑ røøm-ɑ yöö ki bɑ̈ngge, ɑköbbi ge gøn kinni, “Wɑ̈dí dële ɑ́yöni.” 52 Apyëje gïn, mɑ yöni dële piny bëëd ɑ dï? Alöggi gen kinni, “Dële ɑ́kwööj ɑ́wɑ̈ɑ̈ kì sɑɑ̀ ɑ́kyel kì dicɑ̈ng.” 53 Kɑ yod yi wïye kinni, bɑ bøli kenyɑni ceth ɑ ɑ́kööb Yëso kinni, “Wɑ̈dí pɑ thøw.” Ayïëy jɑlɑni geki tyëng gøle bënn. 54 Menɑni bene ryeew ngïjj-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso keny-ɑ ɑ́bëëne Gɑlelì, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Yeudiyɑ̀.

Jøn 5

1 Kɑ kwëër Yeud obëënø, ɑkedhi Yëso Yerusɑlem. 2 Dɑ luy kì Yerusɑlem kì buti Dhøg Dyëg, luyɑni cwøl ɑ́ Bet Dhɑtɑ̀ ki dhøg Ibru, o bute dɑ ɑkɑnnì ɑ́bïj. 3 Thɑ̈thi ɑkɑnnɑni dɑ tyëngbuud mø ngenyø, kwï gen bɑ cörr, o møøgø bɑ ngöll, o møøgø bɑ pùdh. Ge yïd-ɑ bøli keny-ɑ nyi kyeer pï. 4 Mɑ́ wëywöni Wë nyi kedh-ɑ yij luyɑni kì bøli keny megø, kɑ pï nyi kyere. Kɑ ngɑn-ɑ nyi kwöngi ki wɑ̈dhi yij luyɑni, kì bɑng kɑ ɑ́rum pï ki kyerø, nyi yiel ki gïn-ɑ ree. 5 Kenyɑni ɑ́dɑ jɑl me buddø ki runn pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g wïdɑ́bïdɑ̈g. 6 Kɑ jɑlɑni lidh yi Yëso e obuddø kì piny, o ngɑ̈nyi yi en kinni, buddø kɑ̈ge dööng, ɑpyëje gøn kinni, “Yï dwɑdd-ɑ kinni, o yï yiel?” 7 Alöggi jɑl-ɑ buud kinni, “Jɑldwøng bong dhɑnhø me nyi kïdhi yɑn yij luy kì bøli keny-ɑ nyi tulli pï ri gen. Kɑ̈ng-ɑ nyi nudd yɑ ókedhø, ngɑn megø nyi møøl-ɑ bølɑ.” 8 Aköbbii yi Yëso kinni, “Dhwödhí mɑl, kwɑny pyëní, kɑ yï kedh.” 9 Kɑ jɑlɑni ódönyø kì bøli kenyɑni ceth, ɑkwɑnye pyëne kɑ ókedhø. 10 Codhe, ɑköbbi jɑl-ɑ ɑ́dönyi yi Yeud kinni, “Men bɑ cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, o yï pɑth ki ɑyïëy ki tyëddi pyëní.” 11 Aløøg mø gen yi jɑlɑni kinni, “Ngɑn-ɑ ɑ́yiel yɑn, en ɑ ɑ́köbbi yɑn kinni, ‘Kwɑny pyëní kɑ yï kedh.’ ” 12 Apyëjii yi gen kinni, “Á men ɑ ɑ́köbbi yïn kinni, ‘Kwɑny pyëní, kɑ yï kedh?’ ” 13 De jɑl-ɑ ɑ́yiel, ngɑn-ɑ ɑ́yielii kwïje; mɑ́ Yëso ree ɑ́lɑ̈ɑ̈we kì teen-ɑ cugø kì kenyɑni. 14 Kɑ jɑlɑni yod yi Yëso kì Kengø, kì bɑng keny megø, kɑ gø köbbe kinni, “Anɑn dëlí ɑ́yöni, yï ko göög ki orøg këti, o bëëd e bong gïnrɑj me yod yi yïn me lod menɑni.” 15 Kɑ jɑlɑni ókedhø, kɑ Yeud köbbe kinni, bɑ Yëso ɑ ɑ́yielii. 16 Kɑ Yëso jud yi Yeud, mɑ́ e ɑ́yïëëd ɑ cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 17 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Wïyɑ pɑ nyi wïyi ki gwøg, o yɑ ceg-ɑ gwøg ceth.” 18 Kɑ ge ti-ɑ pëddø yɑb ki yöö men nɑ̈gii, kipe kɑ̀ pɑ mïdhe Ciggi Sɑbɑth, kí per kɑ̀ kööbe thyew kinni, Jwøk bɑ Wïye, e pɑ̈ɑ̈r-ɑ ree ki Jwøk. 19 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, bong gïjø me cuggi gwøgø yi Wɑ̈d ki cwɑgge, den-ɑ́ gïn-ɑ nyi lidh yi en, e ogwøgø yi Wïy. Mɑ́ gïg-ɑ nyi gwøg yi Wïy bënn, bɑ gen ɑ nyi gwøg yi Wɑ̈d, ni kɑ̀ nyi gwøøg gen yi Wïy ceth. 20 Mɑ́ Wɑ̈d mɑɑr yi Wïy, o gïg-ɑ nyi gwøg yi en bënn nyi nyudhe’ gøn, o ónyudhi yi en ki møg pëddi döng, kɑ wu ongɑ̈ngø. 21 Ni kɑ̀ nyi tug tyëngthøø yi Wïy kɑ gï thödhe ki nënnì, Wɑ̈d tyëng-ɑ dwɑdde nyi thödhe’ thödhø thyew ki nënnì. 22 Bong ngɑn me gønye lidh yi Wïy, mɑ́ gønyy bënn ɑ́cïb cingi Wɑ̈d, 23 o Wɑ̈d wør yi teedø bëne ni kɑ̀ wør gen Wïy. Ngɑn pɑ wør Wɑ̈d, Wïy ɑ ɑ́örii pɑ wør yi en thyew. 24 “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn-ɑ ólïngi kwøbbɑ, kɑ ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn yïëye, yïe dɑ nënn-ɑ ɑtheer, o pɑ wɑ̈dhi kej cɑ́y, mɑ́ e ɑ́bï wɑ̈g kì yij thøø, kɑ kedh-ɑ yethi nënnì 25 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni bøli keny-ɑ ólïngi cwɑggi Wɑ̈d Jwøk yi tyëngthøø obëënø, o ɑ́wɑ̈nhi ɑnɑn, o tyëng-ɑ ólïngi møge ónëënø. 26 Wïy kiree ɑ yïe nyi kɑ̈ɑ̈l yi nënnì, o Wɑ̈d ɑ́gwøge ɑ́ ngɑn yïe nyi kɑ̈ɑ̈l yi nënnì thyew. 27 Kɑ gø thödhe ki tegø men nenne gønyy, mɑ́ e bɑ Nyɑɑr Dhɑnhø. 28 Wu ko ngɑ̈ng yi møgɑni, mɑ́ e ɑ́cyɑ̈ngi, eni bøli keny-ɑ ólïngi cwɑgge yi tyëngthøø bënn, 29 kɑ ge bï-ɑ wɑ̈g kì yethi rörri gen; tyëng-ɑ ɑ́gøggi gïgdøj ódhwödh kɑ ge onëënø, o tyëng-ɑ ɑ́gøggi gïgrijjø ódhwödh kɑ cɑ́y. 30 “Bong gïjø me cuggi gwøgø yi yɑn ki cwɑggɑ, de gønyy løøg yi yɑn, yɑ ködd-ɑ ri møg-ɑ köbbi yɑn yi Jwøk. O löggɑ óbëëd gɑ dyër, mɑ́ yɑ pɑ gwøg gïn-ɑ dwɑddi yi yɑn, de yɑ gwøg-ɑ gïn-ɑ dwɑddi yi ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 31 “Keløg yɑ kööbø kɑ perɑ, møgɑni pɑ pɑ̈dhi gɑ dyër. 32 Dɑ ngɑn megø me nyi kööbø ki perɑ, o ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, møg-ɑ kømmi yi en óyïëy gɑ dyër. 33 Wu ɑ́ödi yï Jøn, kɑ wu köbbi yi en ki møg-ɑ dyër. 34 Yɑ pɑ dwɑddi cwɑgø yi dhɑnhø, de møgɑni ɑ́kwøb yi yɑn kɑ per kinni o wu yiel. 35 Jøn ɑ́bëëd e nɑ lɑ̈mbɑ̈ men muujø kì cɑr, o pëthi wun ɑ́bëëd ge med ki bëëdø kì yij cɑre kɑ̈ng-ɑ tïni. 36 Yïɑ dɑ cwɑ̈ggɑ mø lod mø Jøn; ɑ løg gïg-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Wïy kinni gwøgɑ gen, gïgɑni bɑ cwɑ̈ggɑ, o ge nyodh-ɑ kinni bɑ Wïyɑ ɑ ɑ́ör yɑn. 37 O yɑ bɑ ɑcwɑg yi Wïyɑ, ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. Cwɑgge nuti lïngø yi wun kinni tek, o kïde kwïj yi wun. 38 O kwøbbe pɑ bëëdø kì pëthi wun, mɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́ör yi en nuti yïëëy wun. 39 Wɑ̈jji kwërø nyii rɑngø yi wun kidøøj, mɑ́ wu orumø kinni, bene ri gen ɑ óyïddi wun ki nënn-ɑ ɑtheer. Wɑ̈jjɑni kiri gen cwɑg-ɑ yɑn! 40 De wu yöd wu ceg-ɑ bɑ̈nyø ki bëën yïɑ, o wu yïddi wun ki nënnì. 41 “Bong pwøj mø yɑb yi yɑn kì yï teedø. 42 De wu ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, mɑɑri Jwøk tøøk kì pëthi wun. 43 Yɑ ɑ́bï ki nyingi Wïyɑ, o yɑ nuti kwɑnyø yi wun. De keløg ngɑn megø obëënø ki nyinge kete, ngɑnɑni nyii kwɑnyø yi wun. 44 De wu ócuggi yïëyø kidï? Mɑ́ wu nyi dwɑdd-ɑ lejji ri wun, de dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøng-ɑ bɑ ɑ́kyel kete, pɑ yɑb yi wun? 45 Wu ko rum kinni, bɑ yɑn ɑ gøøny wun yï Wïy, de bɑ Mosɑ̀ ɑ ógøøny wun, en ɑ ngɑn-ɑ ɑ́ngɑ̈dh yi wun. 46 Keløg Mosɑ̀ di yïëy yi wun, yɑ di yïëy yi wun thyew, mɑ́ e ɑ́gwëëd kì riɑ. 47 De keløg wu pɑ yïëy ki møg-ɑ ɑ́gwed yi en, kwøbbɑ óyïëy yi wun kidï?”

Jøn 6

1 Codhe, ɑkedhi Yëso løøg Tɑɑy Gɑlelì, (cwølli thyew ɑ́ Tɑɑy Thɑbɑriyɑ̀.) 2 Kɑ ji mø ngenyø løg-ɑ bɑnge, mɑ́ ge ɑ́lïdhi ki gïïngɑ̈ngø møg-ɑ ɑ́gwøge kì ri tyëngbuud. 3 Ayedhi Yëso wïj kït me thiinh, kɑ pëgg-ɑ piny geki jøbɑnge. 4 O Kwëër Ákɑɑdh rum cyɑ̈ngø. 5 Kɑ Yëso wïje tïnge, kɑ ji mø ngenyø lidhe ge bï-ɑ yïe, ɑpyëje Pïlïp kinni, “Wɑ óngëëw ɑ keny ki gïncɑm men-ɑ ócɑm yi tyëngɑni?” 6 Møgɑni ɑ́kwøb yi en, e rɑng-ɑ gøn, mɑ́ gïn-ɑ ógwøg yi en ngɑ̈nyi yi en. 7 Aløøg møge yi Pïlïp kinni, “Ke ngëëw wɑ ki gïncɑɑm ngyëny miy ɑ́ryew pɑ rømi ri gen, cɑgg e ceg ki teggø.” 8 Aköbbi Yëso yi nget ɑ́kyel kì kelli jøbɑnge, ɑ løg Andrø, ómï Sɑymøn Pïtør kinni, 9 “Dɑ nyelthinh kì keny me yïe di ópùni ceir ɑ́bïj kí rij ɑ́ryew. De ge pɑ rømi ri teen-ɑ ngenyø ni men.” 10 Akööb Yëso kinni, “Köbbu teedø pëggi gen piny.” Kenyɑni dɑ lum me ngenyø. Apëggi gen piny. Jøg-ɑ cwøw kwɑnni gen wɑ̈dh-ɑ ri ɑ́lïp ɑ́bïj. 11 Kɑ ópùnɑni kwɑny yi Yëso, ɑpwøje Jwøk, kɑ gï mëgge tyëng-ɑ bëëdø kì piny. Agwøge rij ni menɑni thyew, kɑ teedø oyɑ̈ngø ni kɑ ɑ́dwɑddii yi gen. 12 Kì bɑng kɑ ɑ́yɑ̈ng teedø, ɑköbbe jøbɑnge kinni, “Cøngu nyingi gïncɑm-ɑ ɑ́döng, o bongii gïn lɑ̈ɑ̈ny.” 13 Acøng gen nyingi gïncɑm-ɑ ɑ́döng kì ri ópùni ceir ɑ́bïj, gen ɑ thull-ɑ ɑ́döng kì bɑng tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m, kɑ ge kedh-ɑ yethi dhöng pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 14 Kɑ ɑ́lïdhi tyëngɑni ki ngïji men-ɑ ɑ́gwøge, ɑkööb gen kinni, “Kidyër, men bɑ jɑltöng-ɑ ɑ́wɑngi i óbï kömi piny!” 15 Kɑ yod yi Yëso kinni, tyëngɑni dwɑdd-ɑ mɑgii, o røny ɑ́ rɑ̈dh; codhe ɑlooye wïj kït. 16 Keny-ɑ ɑ́göög piny ki wɑɑng thyënhø, ɑkedhi jøbɑnge gɑ̈d. 17 Kɑ ge kɑdh-ɑ yij morkɑb, ge kedh-ɑ Kɑpernɑum. Piny ɑ́bëëd ɑ́ muudhø, o Yëso tøøk kì kelli gen. 18 Apɑgø ɑ́bëëd e dɑder, mɑ́ yømø ɑ́cöd e teeg. 19 Kɑ ge kyëw-ɑ keny ni kïlomïtïr ɑ́bïj wɑlɑ̀ ɑ́bïkyel, ɑlidh gen Yëso e ócyɑ̈dhø kì wɑ̈thi pï, e bï-ɑ kun-ɑ di morkɑb, kɑ ge obwøgø. 20 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Bɑ yɑn, wu ko böggi.” 21 Amïni pëthi gen kɑ gø dwɑddi gen ki kïdhi yij morkɑb. Kedh morkɑb wɑ̈dh-ɑ wɑ̈g kì keny-ɑ kedhi yi gen. 22 Kɑ yod dhuki yi tyëng-ɑ ɑ́döng kì løøgø kinni, bɑ morkɑb ɑ́kyel ɑ ɑ́bëëd e nud kì kenyɑni, o Yëso nuti kɑdhi yije kyeel ki jøbɑnge, dɑ́ jøbɑnge ɑ ɑ́kedh keti gen. 23 Abëën yɑ̈ɑ̈th møøgø ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Thɑbɑriyɑ̀, kɑ ge töng-ɑ wɑ̈g kì buti keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m yi teedø ki gïncɑm, keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki pwøji Jwøk. 24 Keny-ɑ ɑ́yodii yi tyëngɑni kinni, Yëso kí jøbɑnge tøøk kì kenyɑni, ɑkɑdhi gen yethi morkɑbbɑni, kɑ ge bï-ɑ Kɑpernɑum, ge yɑb-ɑ Yëso. 25 Keny-ɑ ɑ́yod ge gøn kì løøgø, ɑpyëj ge gøn kinni, “Jɑlpwönyø, ɑ́ ɑ́wën ɑ ɑ́bëën keny?” 26 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑ pɑ yɑb yi wun kɑ per kɑ ɑ́lïdhi wun ki ngïji, dɑ́ per kɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m wun ki gïncɑm, kɑ wu oyɑ̈ngø. 27 Wu ko nyi göög kipe gïncɑm-ɑ nyi jwɑn rënyø, de göög wun kipe gïncɑm-ɑ pɑ nyi rënyi; eni gïncɑm-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l nënn-ɑ ɑtheer. Nyɑɑr Dhɑnhø, en ɑ ómëggi wun gïncɑmɑni, mɑ́ en ɑ köme ɑ́cïb ngïji yi Jwøk Wïy.” 28 Apyëjii yi gen kinni, “Gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk, ógwøg yi wøn kidï?” 29 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk bɑ kinni, yïëyu ngɑn-ɑ ɑ́ör yi en.” 30 Apyëjii yi gen kinni, “Á ngïji mɑ ngø ɑ ógwøg yi yïn, o lidh yi wøn, o yï yïëy yi wøn? Á ngø ɑ cuggi gwøgø yi yïn? 31 Kweyyi wøn ɑ́cyɑ̈ɑ̈m ki mɑnɑ̀ kì yij pɑ̈l, ni kɑ ógwedii kì yethi wɑ̈jji kwërø kinni, ‘Gï ɑ́thödhe ki ópun me kɑ̈ɑ̈l mɑl ɑ́ men cɑm yi gen.’ ” 32 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, pɑth ki Mosɑ̀ ɑ ɑ́thödhi wun ki ópun-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l mɑl, de bɑ Wïyɑ kì mɑl, ɑ nyi thödhi wun ki ópun-ɑ dyër. 33 Mɑ́ gïncɑm-ɑ nyi muuj yi Jwøk e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, bɑ en ɑ nyi thödhi lɑ̈bø ki nënnì.” 34 Akööb gen kinni, “Wuö, nyi thödhi wøn ki gïncɑmɑni yethi cyɑ̈ng.” 35 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ bene ópuun nënnì. Ngɑn bï yïɑ pɑ mɑg yi kɑ̈j, o ngɑn-ɑ óyïëy yɑn pɑ wöl ki mɑgø yi röödhø. 36 De wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn kinni, yɑ ɑ́lidh yi wun, de wu koo yïëy. 37 Ngɑn mëggi yɑn yi Wïyɑ óbï yïɑ, o ngɑn-ɑ óbï yïɑ pɑ ryem yi yɑn, 38 mɑ́ yɑ ɑ́bï yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, yɑ bï-ɑ be gwøgi gïn-ɑ dwɑddi yi ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn, de yɑ nuti bëën-ɑ be gwøgi møg-ɑ dwɑddi yi yɑn ki pyëwɑ. 39 O møg-ɑ dwɑddi yi ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn bɑ kinni, o bongii dhɑnhø me lɑ̈ɑ̈ny kì kelli tyëng-ɑ ɑ́mëgge yɑn bënn, de ge ótïngɑ mɑl kì cyɑ̈ng-ɑ cyɑ̈n. 40 O møg-ɑ dwɑddi yi Wïyɑ bɑ kinni, tyëng-ɑ ólidh Wɑ̈d, kɑ yïëy yi gen, ge óyïddi ki nënn-ɑ ɑtheer. O ge ótïngɑ mɑl kì cyɑ̈ng-ɑ cyɑ̈n.” 41 Akwɑ̈ɑ̈dh Yëso yi Yeud kipe kɑ ɑ́kööbe kinni, “Yɑ bɑ ópun men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l mɑl.” 42 Kɑ ge okööbø kinni, “Men pɑth ki Yëso wɑ̈d Yosep, ɑ wïye kí meye ngɑ̈nyi yi wɑ? Ede ɑ kööbe kinni ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl?” 43 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Wu ko mungi. 44 Bong ngɑn me cuggi bëën yïɑ, e nuti kölli yɑn yi Wïyɑ, ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. De ngɑn-ɑ óbï yïɑ ótïngɑ mɑl kì cyɑ̈ng-ɑ cyɑ̈n. 45 Bɑ ɑgwed kì yethi wɑ̈jji jøtöng kinni, ‘Ge ópwönyi yi Jwøk bënn.’ Ngɑn lïngi mø Wïy, kɑ møgɑni dïd yi en, bï-ɑ yïɑ. 46 Pɑth ki kinni, dɑ ngɑn megø me liidh Wïy, dɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk bɑ en ɑ ɑ́lidh Wïy. 47 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn-ɑ yïëy, yïe dɑ nënn-ɑ ɑtheer. 48 Yɑ bene ópuun nënnì. 49 Kweyyi wun ɑ́cyɑ̈ɑ̈m ki mɑnɑ̀ kì yij pɑ̈l, de ge ɑ́thøw. 50 De gïncɑm-ɑ kɑ̈ɑ̈l mɑl, ngɑn-ɑ ócɑmii pɑ thøw. 51 Yɑn ɑ bɑ gïncɑɑm nënnì men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l mɑl, ngɑn cyɑ̈mø ki gïncɑmɑni, ónëënø gïti ɑtheer. Kidyër, gïncɑm-ɑ ómuuj yi yɑn bɑ dëlɑ. Muuj yi yɑn kɑ per kinni o lɑ̈bø yïdde ki nënnì.” 52 Apëëm Yeud keti gen kinni, “Jɑlɑni dële ócuggi mëggi wɑ yi en kidï, o cɑm yi wɑ?” 53 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, keløg dëël Nyɑɑr Dhɑnhø koo cɑm yi wun, kɑ reme koo mɑdh yi wun, nënnì bogïn kì ri wun. 54 Ngɑn cyɑ̈mø ki dëlɑ kɑ omɑ̈dhø ki remɑ, yïe dɑ nënn-ɑ ɑtheer, o ótïngɑ mɑl ki cyɑ̈ng-ɑ cyɑ̈n. 55 Mɑ́ dëlɑ bɑ gïncɑm men-ɑ dyër, o remɑ bɑ gïn mɑdh men-ɑ dyër. 56 Ngɑn cyɑ̈mø ki dëlɑ kɑ omɑ̈dhø ki remɑ, óbëëdø kì riɑ, kɑ yɑ obëëdø kì ree. 57 Ni kɑ ɑ́ör yɑn yi Wïy ɑ nëënø, o yɑ nëën ɑ ree, ngɑn cyɑ̈mø ki dëlɑ, ónëënø kì riɑ thyew. 58 Men bene ópun men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l mɑl, o pɑ pɑ̈r ki møng-ɑ ɑ́cɑm yi kweyyi wun, kɑ ge othøø. Ngɑn cyɑ̈mø ki ópun men, ónëënø gïti ɑtheer.” 59 Møgɑni ɑ́kømmi yi en ɑ Kɑpernɑum kì sinɑgøg, e pwöny-ɑ ji. 60 Kɑ ɑ́lïngi møgɑni yi ji mø ngenyø kì kelli jøbɑnge, ɑkööb gen kinni, “Kwøbbɑni peeg, ge pɑ cuggi gɑmø yi wïj dhɑnhø.” 61 Kɑ yod yi Yëso kinni, jøbɑnge omungø kipe kwøbbɑni, ɑpyëje gïn kinni, “Pëthi wun ɑ́rënyi yi kwøbbɑni? 62 De di bëëd ɑ dï, keløg Nyɑɑr Dhɑnhø di lidh yi wun e kedh-ɑ mɑl, kun-ɑ ɑ́bëëde cøn? 63 Bɑ Wëyi Jwøk ɑ nyi muuj nënnì, de dël bong gïn gwøge. Kwøbb-ɑ ɑ́köbbɑ wun bɑ wëy geki nënnì. 64 De dɑ ji møøgø kì kelli wun møg pɑ yïëy.” (Yëso, tyëng-ɑ koo yïëyii geki ngɑn-ɑ óngeewii, ngɑ̈nyi yi en ceth.) 65 Kɑ okööbø kinni, “Bɑ kipe møgɑni ɑ ɑ́köbbɑ wun cøn kinni, bong ngɑn cuggi bëën yïɑ, keløg Wïy nuti yïëyø kinni bëe.” 66 Kɑ ji mø ngenyø kì kelli jøbɑng Yëso døøg-ɑ cyɑ̈n, kɑ ge ówïyø cyɑ̈dhø kì bɑnge. 67 Apyëje jøwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kinni, “Wu dwɑdd-ɑ kedhø thyew?” 68 Aløøg møge yi Sɑymøn Pïtør kinni, “Wuö, wø kedh-ɑ yï men? Bɑ yïn ɑ yïí di nënn-ɑ ɑtheer. 69 Wø ɑ́rum ki yïëyø, kɑ yod yi wøn kinni yï bɑ ngeti kwërø mi Jwøk.” 70 Alöggi Yëso kinni, “Wu nuti yieny-ɑ yi yɑn, wun ɑ́ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew? De ɑ́kyel kì kelli wun yije looj ki yɑn.” 71 Yëso ɑ́kømm-ɑ Yeudɑ̀ wɑ̈d Sɑymøn Iskɑryøt, mɑ́ en ɑ óngeewii, o bɑ ɑ́kyel kì kelli pyɑ̈rø wïdɑ́ryew.

Jøn 7

1 Kì bɑng kenyɑni, ɑwïïn Yëso kì myërri Gɑlelì, e pɑ dwɑddi cyɑ̈dhø kì myërri Yeudiyɑ̀, mɑ́ tyëng Yeudiyɑ̀ oyɑ̈bø ki yuu nɑ̈g ge gøn. 2 Kɑ bøli kej Kwëër Akɑnnì ócyɑ̈ngø. 3 Aköbbii yi nyiimen kinni, “Dhwöödh kì keny, kɑ yï kedhí myërri Yeudiyɑ̀, o jøbɑngí thyew lïdhi gen ki gïg-ɑ nyi gwøg yi yïn. 4 Mɑ́ ngɑn-ɑ nyi dwɑddi kinni, o gïg-ɑ gøggi yi en yod yi teedø pɑ nyi göögø kì gød. Keløg yï gøgg-ɑ gïg ni møg, nyudhí rií teedø bëne.” 5 Mɑ́ møge nuti yïëyø yi nyiimen thyew. 6 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Bøli kejɑ nuti bëënø, de kì yï wun cyɑ̈ng bënn pɑ̈r. 7 Wu pɑ cuggi mɑɑnø yi piny, dɑ́ yɑn ɑ mɑɑn yi en, kipe kɑ̀ köbbɑ en kinni, gïg-ɑ gøggi yi en rijjø. 8 Kedhu be kwërɑni, de yɑ pɑ kedh, mɑ́ bøli kejɑ nuti thumø.” 9 Kɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑdönge kì Gɑlelì. 10 Keny-ɑ ɑ́kedhi nyiimen be kwërɑni, ɑlunye kedhø kì wɑ̈ye, e kɑnn-ɑ ree. 11 Ayɑbii yi Yeud kì kej kwër, ge opëjø kinni, “Jɑlɑni ying-ɑ keny?” 12 Kɑ ji omungø ge opëmø, kwï ji okööbø kinni, “Bɑ jɑl me døj,” møøgø okööbø kinni, “Pɑth, jɑlɑni peej-ɑ ji pɑ̈l.” 13 De bong ngɑn me kwøb møge kì bøli teedø, mɑ́ ge óböggø yi jɑggi Yeud. 14 Keny-ɑ ɑ́thumi budi cyɑ̈nggi kwër, ɑkedhi Yëso Kengø, kɑ ópwönyø. 15 Angɑ̈ng Yeud yi møgɑni, kɑ ge okööbø kinni, “Jɑlɑni ɑ́dïd kidï, e nuti pɑ̈nyø ki pwönyø?” 16 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Pwönyɑ pɑth ki miɑ, den-ɑ́ mi ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 17 Ke di dhɑnhø me pyëwe dwɑddi gwøgi gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk, pwönyø men ócuggø ngijø yi en ying e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk wɑlɑ̀ yɑ 'kööb-ɑ cwɑggɑ. 18 Ngɑn-ɑ nyi kømmi mø cwɑgge nyi yɑb-ɑ kinni o pwøj, de ngɑn-ɑ nyi yɑb kinni o ngɑn-ɑ ɑ́örii pwøj, ngɑnɑni nyi kømm-ɑ dyër, o bong ɑ́dud kì yije. 19 Wu ɑ́thödhi yi Mosɑ̀ ki cigg, de bong dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli wun me mïdhi ciggɑni. Wude ɑ yɑ̈ɑ̈b wun ki yöö men nɑ̈gu yɑn?” 20 Alöggi teedø kinni, “Wïjí dɑ ɑ́nɑ̈gø, ɑ́ men ɑ dwɑddi nɑ̈gi yïn?” 21 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Yɑ ɑ́gwøg-ɑ ngïji ɑ́kyel, kɑ wu ongɑ̈ngø bënn yi menɑni. 22 Bɑ Mosɑ̀ ɑ ɑ́thödhi wun ki cigg kinni, nyi ngøl dhɑnhø (pɑth ki Mosɑ̀ ɑ ɑ́cɑg kwöngɑni, de ɑ́wön ɑ ri kweyyi wun,) kɑ dhɑnhø nyi ngøl yi wun kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 23 Keløg dhɑnhø nyii ngølø kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth kipe Ciggi Mosɑ̀ óbɑ̈ɑ̈n, wude ɑ wër wun ki yɑn, kenyi gwøgɑ dhɑnhø ki cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth kɑ dële ódönyø bëne? 24 Wu ko nyi löggi kì bɑng gïn-ɑ lidh yi wun kete, de nyi löggi wun ki lögg-ɑ dyër.” 25 Codhe, ɑkööb ji møøgø kì kelli tyëng Yerusɑlem kinni, “Pɑth ki jɑlɑni ɑ ɑ́dwɑddi nɑ̈gø yi gen? 26 De pɑth ki en ɑ kööbø kì bøli teedø èn, o bong ngɑn kyëddii? Ócɑɑg kɑ yodø yi jyɑ̈ggì kidyër kinni, bɑ Mesiy? 27 Anɑn kun-ɑ kɑ̈ɑ̈l yi jɑlɑni ngɑ̈nyi yi wɑ, de keny-ɑ óbëën Mesiy bong ngɑn-ɑ óngɑ̈nyi kun-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈le.” 28 Codhe, ɑryeer Yëso, e ópwönyø kì Kengø kinni, “Yɑ ngɑ̈nyi yi wun, o kun-ɑ kɑ̈ɑ̈l yi yɑn ngɑ̈nyi yi wun thyew. Yɑ nuti bëënø kɑ cwɑggɑ, de ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn bɑ ngɑn mɑ dyër, o ree kwïj yi wun. 29 De ree ngɑ̈nyi yi yɑn, mɑ́ yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ ree, o bɑ en ɑ ɑ́ör yɑn.” 30 Kɑ kømi mɑgø yi gen kipe møgɑni, de bong ngɑn mɑ ɑ́cïb cinge ree, mɑ́ bøli keje nuti wɑ̈nhø. 31 De ɑ́yïëy yi ji mø ngenyø, kɑ ge okööbø kinni, “Keny-ɑ óbëën Mesiy ógöögø ki ngïjjì mø ngenyø kibøli møg-ɑ ɑ́gwøg yi jɑɑl?” 32 Kɑ møg-ɑ kømmi kì ree yi teedø lïngi yi Jøpɑresì. Aöd jɑggi ókwër geki Jøpɑresì ki bölidhh møg mɑgii. 33 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ óbëëdø kì kelli wun ki nyɑ keny me thiinh, codhe o yɑ kedhɑ yï ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 34 Yɑ óyɑb yi wun, de yɑ koo yod yi wun; mɑ́ wu pɑ cuggi kedhi kun-ɑ ódi yɑn.” 35 Akööb Yeud kì kelli gen kinni, “Jɑlɑni ókedh-ɑ keny, o dhɑ̈le yodø yi wɑ? Ókedh-ɑ bɑng Yeud møg-ɑ ɑ́töngi yïnø Yönɑn, o pwönye tyëng Yönɑn? 36 Wɑng-ɑ ngø kɑ̀ kööbe kinni, ‘Yɑ óyɑb yi wun de yɑ koo yod yi wun,’ kí kinni, ‘Kun-ɑ óbëëdɑ wu dhɑ̈li bëën yije?’ ” 37 Kì cyɑ̈ng-ɑ thumi kwër, eni cyɑ̈ng-ɑ dwøng kì yethi cyɑ̈nggi kwër, ɑcungi Yëso, kɑ óryeerø kinni, “Ngɑn ree di röödhø, bëe yïɑ. 38 Ngɑn-ɑ óyïëy yɑn, ceg-ɑ mɑdh; ni kɑ ókwøbii kì yethi wɑ̈jji kwërø kinni, ‘Nɑ̈mmi pïi nënnì órïngi wɑ̈g kì wɑɑng ngëdi ngɑn-ɑ óyïëy yɑn.’ ” 39 O ɑ́kømm-ɑ wëy-ɑ óyod yi tyëng-ɑ óyïëyii, mɑ́ wëy nuti muujø, yi kɑ̀ nuti thödhi Yëso ki dhwɑ̈ng. 40 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi teedø, ɑkööb kwï gen kinni, “Jɑɑl bɑ jɑltöng kidyër” 41 Akööb ji møøgø kinni, “Jɑɑl bɑ Mesiy!” 42 Nuti kwøbø kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, Mesiy óbëëd ɑ́ kwɑɑr Debïd, o ókɑ̈ɑ̈l-ɑ Betleem kɑɑl Debïd?” 43 Kɑ teedø ri gen pɑ̈ngi gen ki gööj Yëso. 44 Ji møøgø ɑ́dwɑdd-ɑ mɑgii, de bong ngɑn mɑ ɑ́cïb cinge ree. 45 Adwöög bölidhh yï jɑggi ókwër geki Jøpɑresì, kɑ ge pyëj kinni, “Ede ɑ nuti kɑ̈ɑ̈lii yi wun?” 46 Alöggi bölidhh kinni, “Bong ngɑn mɑ ɑ́kööb cøn ni kɑ̀ kööb jɑlɑni.” 47 Apyëëj gen yi Jøpɑresì kinni, “Wu ɑ́ceg kɑ peej pɑ̈l thyew? 48 Dɑ ngɑn mɑ ɑ́yïëyii kì kelli jɑgg wɑlɑ̀ kì kelli Jøpɑresì? Bogøn! 49 De teen-ɑ kwïj Ciggi Mosɑ̀, ri gen dɑ cyën.” 50 Apyëëj gen yi Nikødemøs, jɑl-ɑ ɑ́bï yï Yëso cøn kinni, 51 “Ciggee okööbø i cɑɑy dhɑnhø e kwøbbe nuti lïngø, o gïg-ɑ gøggi yi en nuti yodø yi wɑ?” 52 Kɑ ge ólöggø kinni, “Yï bɑ jɑl Gɑlelì thyew? Yɑ̈ɑ̈b, kì yethi wɑ̈j, o óyod yi yïn kinni, bong jɑltöng men-ɑ ócwöb kì Gɑlelì.” 53 Codhe, kɑ ngɑn kedh-ɑ gøle.

Jøn 8

1 Kɑ teedø bëne kedh-ɑ kɑ̈lli gen, kɑ Yëso kedh-ɑ wïj Kïti Dhetun. 2 Dhuki kì mwøl ceth, ɑdwööge Kengø, kɑ teedø bëne bï-ɑ yïe. Apëgge piny, kɑ gï pwönye. 3 Kɑ jøpwönyi Cigg geki Jøpɑresì, ókɑ̈nø ki ngɑndhɑjø men-ɑ ómɑgø ki jɑlø. Keny-ɑ ɑ́cïb ge gøn dïdyëri gen, 4 ɑköbbi Yëso yi gen kinni, “Jɑlpwönyø, ngɑɑn ɑ́mɑg kɑ jɑlø. 5 Ciggi Mosɑ̀ okööbø kinni i bɑ̈lli ngɑn ni men ki tuggi kïttì o thøwe. O yï kwøb-ɑ ngø ɑnɑn?” 6 Møgɑni ɑ́kwøb yi gen, ge rɑng-ɑ gøn, o ge yïddi gen ki gïn pere gøøny ge gøn. Kɑ Yëso wïje kuule piny, kɑ ogwëdø kì piny ki lwede. 7 Keny-ɑ ɑ́dhingii yi gen ki pyëjjɑni, ɑtïnge wïje, kɑ gï köbbe kinni, “Wiy ngɑn nuti göögø ki orøg kì kelli wun, kwönge bɑ̈ddø ki tungi kït.” 8 Acige wïje kuul piny, kɑ ogwëdø kì piny ki lwede. 9 Kɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jøgɑni, ɑlømmi gen ri gen, ge kedh-ɑ wɑ̈g, cɑg kì ri jɑldwøøng gen. Adöng Yëso kete kí ngɑnɑni, e ócungø kì bøle. 10 Kɑ Yëso wïje tïnge, ɑköbbe ngɑnɑni kinni, “Ge ying-ɑ keny? Bong ngɑn mɑ ɑ́kuum yïn?” 11 Akööb ngɑnɑni kinni, “Bogøn, Wuö.” Aköbbii yi Yëso kinni, “Cɑgg ɑ́ yɑn thyew, yï pɑ kuum yi yɑn. Kedh kɑ yï ko røngi këti.” 12 Codhe, ɑcigi gen köbbø yi Yëso kinni, “Yɑ bɑ cɑɑr kömi piny. Ngɑn-ɑ ólugi kì bɑngɑ, pɑ cyɑ̈dhi kì yij muudhø, de óyïddi ki cɑɑr nënnì.” 13 Aköbbii yi Jøpɑresì kinni, “Yï kööbø kɑ per cwɑggí, møg-ɑ kømmi yi yïn pɑth ki dyër.” 14 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Awøø, yɑ kööbø kɑ per cwɑggɑ, de møg-ɑ kømmɑ bɑ dyër, mɑ́ kun-ɑ kedhɑ ngɑ̈nyi yi yɑn. De kun-ɑ kɑ̈ɑ̈lɑ wɑlɑ̀ kun-ɑ kedhɑ kwïj yi wun. 15 Cɑ́y-ɑ cɑ̈ɑ̈y wun bɑ cɑ́yi ji yøw, de bong ngɑn nyi cɑy yi yɑn. 16 Cɑgg yɑ cɑ̈yø, cɑ́yɑ bɑ dyër, mɑ́ e pɑth ki yɑ ketɑ ɑ nyi cɑ̈ɑ̈yø, dɑ́ wøki ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 17 Bɑ ɑgwed kì yethi ciggi wun kinni, møg-ɑ nyi kwøb yi cwɑ̈gg ɑ́ryew bɑ dyër. 18 Yɑ bɑ cwɑ̈g kipe møgɑ; o Wïyɑ, ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn, bɑ cwɑ̈g kipe møgɑ thyew.” 19 Codhe, ɑpyëjii yi gen kinni, “Wïyí ying-ɑ keny?” Alöggi Yëso kinni, “Yɑ kwïj yi wun, o Wïyɑ kwïj yi wun thyew. Keløg yɑ di bëëd yɑ ngɑ̈nyi yi wun, Wïyɑ di bëëd e ngɑ̈nyi yi wun thyew.” 20 Møgɑni ɑ́kwøb yi en e bëëd ɑ keny-ɑ nyi mïdhi ngyëny, e ópwönyø kì Kengø, de bong ngɑn mɑ ɑ́mɑgii, mɑ́ bøli keje nuti wɑ̈nhø. 21 Acigi gen köbbø yi Yëso kinni, “Yɑ ókedhø, o yɑ óyɑb yi wun, de wu óthøw ki orøøg wun. Wu pɑ cuggi kedhi kun-ɑ kedhɑ.” 22 Akööb Yeud kinni, “Ree óceg yi en kɑ nɑ̈gø kɑ̀ kööbe kinni, i wɑ pɑ cuggi kedhi kun-ɑ kedhe?” 23 Kɑ gï köbbe kinni, “Wu bɑ mø piny, de yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl. Wu bɑ jii piny, de yɑ pɑth ki ngeti piny men. 24 Wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn kinni, wu óthøw ki orøøg wun, mɑ́ keløg wu pɑ yïëy kinni, yɑ bene en, wu óthøw ki orøøg wun.” 25 Apyëjii yi gen kinni, “Yïn ɑ́ men?” 26 Yïɑ dɑ kwøb mø ngenyø mø kømmi yi yɑn kipe wun, geki kwøb mø gïïr møg cɑɑyɑ wun, de ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn bɑ ngeti dyër, o møg-ɑ lïngi yi yɑn kì yïe bɑ gen ɑ nyi köbbɑ kömi piny.” 27 De nuti yood gen kinni, kømm-ɑ per Wïy, kɑ̀ kööbe ki gïn. 28 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Keny-ɑ órum Nyɑɑr Dhɑnhø ki tïng mɑl yi wun, óyod yi wun kinni, yɑ bene en, o bong gïn nyi gwøg yi yɑn ki cwɑggɑ, de møg-ɑ nyi kømmi yi yɑn bɑ møg-ɑ köbbi yɑn yi Wïyɑ. 29 Ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn ying-ɑ butɑ; yɑ nuti wiy en yɑ ketɑ, mɑ́ kì yethi cyɑ̈ng, yɑ nyii göögø ki gïn-ɑ nyi mïni pyëwe.” 30 Keny-ɑ ɑ́kwøbe møgɑni, ɑyïëy ji mø ngenyø ki gøn. 31 Kɑ Yëso Yeud møg-ɑ ɑ́yïëyii köbbe kinni, “Keløg wu óbëëdø kì ri kwøbbɑ, wu ógöögø ki jiɑ kidyër. 32 O dyër óyod yi wun, kɑ wu pɑ̈d yi dyër kì yethi töjjì.” 33 Aløøg møge yi gen kinni, “Wø bɑ kwɑrri Abrɑhɑm, o wø nuti pɑ̈nyi bëëdø wø bɑ bɑ̈nggi ngɑn megø. Yïde ɑ kööb kinni, ‘Wu ógøny kì yethi töjjì?’ ” 34 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn-ɑ nyi røngø, bɑ bɑ̈ng orøg. 35 Bɑ̈ng pɑ nyi mɑ̈gi ki keny me bɑ̈ɑ̈r kì gøl wɑ̈n, dɑ́ wɑ̈d ɑ nyi bëëdø. 36 Keløg wu ópɑ̈dø kì yethi töjjì yi Wɑ̈d, wu óbëëd wu bɑ ɑgøny kidyër. 37 Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, wu bɑ kwɑrri Abrɑhɑm, de wu dwɑdd-ɑ nɑ̈gi yɑn, mɑ́ kwøbbɑ nuti yïddø ki kɑ̈jji gen kì pëthi wun. 38 Yɑ nyi kømm-ɑ møg-ɑ ɑ́nyudhi yɑn yi Wïyɑ, de wu nyi gøgg-ɑ møg-ɑ ɑ́köbbi wun yi wïyi wun.” 39 Aløøg mø Yëso yi gen kinni, “Wïyi wøn bɑ Abrɑhɑm.” 40 De ɑnɑn wu dwɑdd-ɑ nɑ̈gi yɑn, yɑ ngɑn-ɑ ɑ́köbbi wun dyër, ni kɑ ɑ́lïngɑ en kì yï Jwøk. Abrɑhɑm nuti göögø kinøw. 41 Wu nyi gøgg-ɑ gïg-ɑ gwøg yi wïyi wun.” Aköbbii yi gen kinni, “Wø nuti wɑ̈dhø kɑ gwenø yøw. Wïyi wøn bɑ ɑ́kyel, en ɑ Jwøk.” 42 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Keløg Jwøk di bëëd ɑ́ Wïyi wun, yɑ di mɑɑr yi wun, mɑ́ yɑ ɑ́bï, yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk. O yɑ nuti bëënø kɑ cwɑggɑ, de yɑ ɑ́ör-ɑ yi en. 43 De møg-ɑ nyi kømmi yi yɑn pɑ lïngi yi wun, mɑ́ ge peeg kiper wun. 44 Wu kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï wïyi wun, en ɑ Ngɑnrɑj. Møg-ɑ nyi dwɑddi yi wïyi wun, bɑ gen ɑ nyi dwɑddi yi pëthi wun ki gwøgø. Áwöni ɑ́ jɑlnɑ̈g ki ji, o pɑ nyi cungi kì kömi dyër, mɑ́ dyër tøøk kì pyëwe. O kwøbbi pyed møg-ɑ nyi kømme kɑ̈ɑ̈l-ɑ bɑng bëëde, mɑ́ e bɑ jɑlpyed, o bɑ wïi pyed. 45 De kwøbbɑ pɑ yïëy yi wun, mɑ́ yɑ kømm-ɑ dyër. 46 Á men kì kelli wun ɑ cuggi nyudhø kinni, yɑ ɑ́røngi? Keløg yɑ kømm-ɑ dyër, wude ɑ pɑ yïëyu møgɑ? 47 Ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, kwøbbi Jwøk lïnge’ lïngø, o wu pɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, bene ɑ pɑ lïng wun.” 48 Aløøg møge yi Yeud kinni, “Wø pɑ kømmi dyër, kɑ̀ kööb wøn kinni, yï bɑ jɑl Sɑmɑriyɑ̀, o rií dɑ wëyrijjø?” 49 Alöggi Yëso kinni, “Riɑ bong wëyrijjø, o yɑ wør-ɑ Wïyɑ, de yɑ pɑ wør yi wun. 50 Yɑ pɑ yɑb dhwɑ̈ɑ̈ng cwɑggɑ, de dɑ ngɑn megø me nyi yɑbii kiperɑ, o bene en ɑ nyi nenni kwøb. 51 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn mïdhi kwøbbɑ, pɑ wöl thøø.” 52 Aköbbii yi Yeud kinni, “Áyod yi wøn ɑnɑn kinni, rií dɑ wëyrijjø. Abrɑhɑm ɑ́thøw geki jøtöng, de yï okööbø kinni, ‘Ngɑn mïdhi kwøbbɑ, pɑ wöl thøø.’ 53 Yï lod-ɑ kweyi wøn Abrɑhɑm ki döng, o ɑ́thøw? O jøtöng ɑ́thøw thyew, yï løg-ɑ rií men?” 54 Alöggi Yëso kinni, “Keløg dhwɑ̈ngɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ riɑ, dhwɑ̈ngɑni bong nyinge, de bɑ Wïyɑ ɑ nyi thödhi yɑn ki dhwɑ̈ng, en ɑ ngɑn-ɑ kømmi yi wun kinni, bene Jwøøg wun, 55 Cɑgg ree kwïj yi wun, ree ngɑ̈nyi yi yɑn. Keløg yɑ di kööb kinni, ree kwïj yi yɑn, yɑ di bëëd yɑ bɑ jɑlpyed ni wun. De ree ngɑ̈nyi yi yɑn, o kwøbbe omïdhø yi yɑn. 56 Kweyi wun Abrɑhɑm ɑ́tyer-ɑ lidhi bøli kejɑ, o gø ɑ́lidhe, kɑ pyëwe ómïnø.” 57 Aköbbii yi Yeud kinni, “Runní nuti wɑ̈dhi ri pyɑ̈r ɑ́bïj, o yï kööb kinni Abrɑhɑm liidh yïn?” 58 Alöggi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑ ɑ́bëëd yɑ nud e Abrɑhɑm nuti nywølø.” 59 Akɑ̈bbi gen ki tuggi kïttì møg bɑ̈llii, de Yëso ree ɑ́kɑne, kɑ kedh-ɑ wɑ̈g kì Kengø.

Jøn 9

1 Keny-ɑ ɑ́kedhe, ɑlïdhe ki jɑl me ónywølø ɑ́ cwør. 2 Kɑ pyëj yi jøbɑnge kinni, “Jɑlpwönyø, ɑ́ men ɑ ɑ́røngi kì kelli nyelɑni kí meye geki wïye, ɑ bɑnge nywøølii ɑ́ cwør?” 3 Alöggi Yëso kinni, “Pɑth ki nyelɑni wɑlɑ̀ meye wɑlɑ̀ wïye ɑ ɑ́røngi ɑnywøølii ɑ́ cwør, dɑ́ kipe kinni o gwøøg Jwøk ónyodh kì ree. 4 Wɑ gwøg-ɑ gwøøg ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn kɑ̀ bëëd piny nudd ɑ́ dicɑ̈ng, mɑ́ wɑ̈r obëënø, o bong ngɑn-ɑ ócuggi gwøg keny-ɑ óbëën wɑ̈r. 5 Kɑ̈ng-ɑ bëëdɑ kì kömi piny, yɑ bɑ cɑɑr kömi piny.” 6 Keny-ɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑngudde piny ki lɑ́ɑ̀w, kɑ onywöbø ki lɑ̈bø, ɑwødhe nyingi jɑl-ɑ bɑ cwør ki lɑ̈mɑni, 7 Kɑ gø köbbe kinni, “Kedh kɑ nyingí lwøøg kì Luuy Silwɑm.” (A wɑngi ɑör.) Akedhe, kɑ nyinge lwøge, kɑ ódwöögø nyinge onëënø. 8 Akööb tyëng-ɑ bute geki tyëng-ɑ ngɑ̈nyii cøn ɑ́ kwɑ̈ɑ̈j kinni, “Pɑth ki jɑlɑni ɑ nyi bëëdø piny, e ókwɑ̈jjø?” 9 Akööb møøgø kinni, “Bɑ en!” De møøgø ɑ́kööb kinni, “Pɑth ki en, de ceg-ɑ pɑ̈r ki en.” Akööb jɑlɑni kiree kinni, “Yɑ bɑ jɑlɑni.” 10 Kɑ gø pyëj gen kinni, “Yï ɑ́nëën ɑ dï ɑnɑn?” 11 Alögge kinni, “Jɑl me cwøl ɑ́ Yëso ɑ ɑ́nywööb ki lɑ̈bø, kɑ lɑ̈mɑni wøødhe nyingɑ, kɑ yɑ köbbe kinni, ‘Kedhí Luuy Silwɑm, kɑ nyingí lwøøg.’ Akedhɑ, kɑ nyingɑ lwøgɑ, kɑ nyingɑ onëënø.” 12 Apyëjii yi gen kinni, “Jɑlɑni ying-ɑ keny?” Kɑ ólöggø kinni, “Kwïj yi yɑn.” 13 Kɑ jɑl-ɑ ɑ́bëëd ɑ́ cwør muuj Jøpɑresì. 14 O cyɑ̈ng-ɑ ɑ́nywööb Yëso ki lɑ̈bø kɑ nyingi jɑlɑni yiebe ɑ́bëëd ɑ́ cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 15 Kɑ jɑlɑni pyëj yi Jøpɑresì kinni, nyinge ɑ́nëën ɑ dï? Aköbbe gïn kinni, “Nyingɑ ɑ́wødhe ki lɑ̈bø, ɑlwøgɑ nyingɑ, ɑnëënɑ.” 16 Kɑ kwï Jøpɑresì okööbø kinni, “Ngɑnɑni pɑth ki ngeti Jwøk, mɑ́ cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth pɑ wør yi en.” De ji møøgø ɑ́kööb kinni, “Ngetorøg ócuggø gwøg ki ngïjj-ɑ ni møg kidï?” Kɑ dhøggi gen óbɑ̈nnø. 17 Kɑ jɑlɑni cigi pyëjø yi gen kinni, “Yï okööbø kinni nyingí yieeb en, yï rum ɑ dï kipere?” Alöggi jɑlɑni kinni, “Bɑ jɑltöng.” 18 De Yeud nuti yïëyø kinni, jɑlɑni bëëdø ɑ́ cwør, kɑ nyinge yïëy-ɑ nënnø, codhe ɑcwøøl wïye geki meye yi gen. 19 Kɑ gï pyëj gen kinni, “Men bɑ wɑ̈d wun, men-ɑ kømmi yi wun kinni, ɑ́nywøl ɑ́ cwør? De nyinge nëën ɑ dï ɑnɑn?” 20 Alöggi wïye geki meye kinni, “Ngɑ̈nyi yi wøn kinni, bɑ wɑ̈d wøn, o ɑ́nywøl ɑ́ cwør. 21 De kwïj yi wøn, kinni ɑ́nëën ɑ dï ɑnɑn. Pyëju en, bɑ ngɑndwøng, o møge ókwøbe.” 22 Møgɑni ɑ́kwøb yi gen, ge bögg-ɑ Yeud, mɑ́ Yeud dhøggi gen rum gen ki nywɑgø kinni, ke di ngɑn yïëy kinni, Yëso ɑ bɑ Mesiy, ngɑnɑni ceg kɑ ryemø kì sinɑgøg. 23 Bene ɑ bɑnge ɑ́kööb wïye geki meye kinni, “Bɑ ngɑndwøng, pyëju en.” 24 Acigi jɑl-ɑ ɑ́bëëd ɑ́ cwør cwølø yi gen, kɑ gø köbbi gen kinni, “Lejjí Jwøk! Ngɑ̈nyi yi wøn kinni, jɑlɑni bɑ jɑlorøg.” 25 Kɑ ólöggø kinni, “Kwïj yi yɑn ying e bɑ jɑlorøg wɑlɑ̀ pɑth, dɑ́ gïjø ɑ́kyel ɑ ngɑ̈nyɑ kinni, yɑ ɑ́bëëd yɑ bɑ cwør, o yɑ onëënø ɑnɑn.” 26 Kɑ gø pyëj gen kinni, “Yï ɑ́gögge’ ngø? Nyingí ɑ́yieb yi en kidï?” 27 Aløøge mø gïn kinni, “Wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn ɑ́tïni, de wu pɑ lïngø. Wude ɑ dwɑddu lïngi møgɑni këti? Wu dwɑdd-ɑ gwøg ki jøbɑnge thyew?” 28 Agwɑddii yi gen kinni, “Yïn ɑ bɑ ngete, de wø bɑ jø Mosɑ̀. 29 Ngɑ̈nyi yi wøn kinni, Jwøk ɑ́kööb ki Mosɑ̀, de jɑɑl kun-ɑ kɑ̈ɑ̈le kwïj yi wøn.” 30 Alöggi jɑlɑni kinni, “Men bɑ gïïngɑ̈ngø! Kun-ɑ kɑ̈ɑ̈l yi en kwïj yi wun, o nyingɑ ɑ́yieb yi en kidï! 31 Ngɑ̈nyi yi wɑ kinni, kwɑ̈jji tyëngorøg pɑ nyi lïngi yi Jwøk; de nyi lïng-ɑ kwɑ̈jji ji-ɑ mɑllii, ɑ nyi gwøg gïn-ɑ dwɑdde. 32 Kër-ɑ ɑ́cɑɑg piny ki cwɑ̈jø nuti lïngø kinni, i dɑ dhɑnhø me yieeb nyingi ngɑn-ɑ ónywølø ɑ́ cwør. 33 Keløg jɑlɑni pɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, ti bong gïn di cuggi gwøgø yi en.” 34 Aløøg møge yi gen kinni, “Yï dwɑdd-ɑ pwönyi wøn, yïn ɑ ngɑn-ɑ ónywøøl yij orøg?” Kɑ gø ryeem gen wɑ̈g. 35 Alïng Yëso kinni, gø ryeem gen wɑ̈g. Keny-ɑ ɑ́yode gøn, ɑpyëje gøn kinni, “Nyɑɑr Dhɑnhø ɑ́yïëy yi yïn?” 36 Alögge kinni, “Jɑldwøng, Nyɑɑr Dhɑnhø ɑ́ men, o yïëy yi yɑn?” 37 Aköbbii yi Yëso kinni, “Árum ki lidhø yi yïn, o bɑ en ɑ kööbø ki yïn èn.” 38 Akööbe kinni, “Wuö, yɑ ɑ́yïëy.” Kɑ gø mɑle. 39 Akööb Yëso kinni, “Yɑ ɑ́bï kömi piny kɑ per lidhi gønyy, o tyëng-ɑ nyinge gen pɑ nëënø, nëën gen; o tyëng-ɑ nyingi gen nëënø, cøør gen.” 40 Kɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Jøpɑresì møg-ɑ bute, ɑkööb gen kinni, “Wø thyew, wø cøørø?” 41 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Ke di bëëd wun wu cøørø, ti yï wun bong orøg. De ɑnɑn kenyi kööb wun kinni, ‘Nyingi wøn onëënø,’ orøøg wun ceg-ɑ bëëdø kì kömi wun.”

Jøn 10

1 “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn-ɑ pɑ kɑ̈l dhø kyeel dyëg, de nyi kɑ̈l-ɑ wïj kyel, ngɑnɑni bɑ kur, o bɑ ngeti kɑ̈b. 2 De ngɑn-ɑ nyi kɑ̈l dhø kyel, bɑ wïi dyëg. 3 Dhø kyel nyi yïëbb-ɑ en yi jɑl-ɑ kurø, kɑ cwɑgge nyi lïngi yi dyëg. Kɑ dyëge nyi cwøle ki nyingi gen, kɑ gï nyi peeje wɑ̈g. 4 Kenyi wɑ̈dhi gen wɑ̈g bënn, nyi cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ mɑɑl gïn, kɑ ge nyii lugø kì bɑnge, mɑ́ cwɑgge ngɑ̈nyi yi gen. 5 Ngɑnpɑth, bɑnge pɑ nyi løg yi gen, de ge nyii pɑ̈rø kì yïe, mɑ́ cwɑggi tyëngpɑth kwïj yi gen.” 6 Møgɑni ɑ́gɑj yi Yëso kɑ per gen, de gïn-ɑ wɑngi yi en nuti yood gen. 7 Codhe, ɑköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑn ɑ bɑ dhø kyeel dyëg. 8 Tyëng-ɑ ɑ́kwöngi bëënø bënn kì bølɑ bɑ kurrì, o ge bɑ tyëngkɑ̈b, o dhøggi gen pɑ nyi lïngi yi dyëg. 9 Yɑ bɑ dhø kyel, ngɑn-ɑ nyi kɑ̈l riɑ óyiel, o óbëëd e nyi wɑ̈dh-ɑ kedhi yije kɑ nyi wɑ̈dh-ɑ dwöög wɑ̈g, o kej cyɑ̈ɑ̈mø nyii yodø yi en. 10 Kur nyi bï-ɑ be kwɑl kí nɑ̈g, kí rënyi jɑmmì yøw. De yɑ ɑ́bï-ɑ be yieli ji, o ge yïddi gen ki nënnì. 11 “Yɑ bɑ jɑlkwɑ̈yø me døj, o jɑlkwɑ̈y-ɑ døj nyi muuj-ɑ wëye kipe dyëge. 12 De ngɑn kwɑ̈yø e bɑ ɑkïr, e dyëg pɑth ki møge, kenyi lidhe gøøl e obëënø, dyëg nyi wiye’ piny, kɑ órengø, kɑ dyëg gwɑrri yi gøøl, kɑ gï kedhhe. 13 Jɑl-ɑ bɑ ɑkïr nyi ceg-ɑ rengø, o dyëg bong per gen kì yïe. 14 Yɑ bɑ jɑlkwɑ̈yø me døj. Dyëgɑ ngɑ̈nyi yi yɑn, o yɑ ngɑ̈nyi yi gen, 15 Ni kɑ̀ ngɑ̈nyi yɑn yi Wïyɑ, o Wïyɑ ngɑ̈nyi yi yɑn, o wëyɑ muujɑ’ muujø kipe dyëgɑ. 16 Yïɑ dɑ dyëg møøgø mø tøøk kì yij kyel men, ge ceg kɑ kɑ̈ɑ̈lø yi yɑn thyew, o cwɑggɑ ólïngi yi gen. O dɑɑg bëëde ɑ́ ɑ́kyel kí jɑlkwɑ̈yø ɑ́kyel. 17 “Yɑ mɑɑr yi Wïyɑ mɑ́ yɑ muuj-ɑ wëyɑ gɑ møg-ɑ ódwöög yïɑ. 18 Bong ngɑn-ɑ ókwɑny gen kì yïɑ, dɑ́ yɑn ki cwɑggɑ ɑ ómuuj gen. Yïɑ dɑ tegø men muujɑ gen, o yïɑ dɑ tegø men kwɑnyɑ gen. Gwøngɑni ɑ́muuj-ɑ yi Wïyɑ kinni gwøgɑ en.” 19 Kɑ Yeud dhøggi gen cig-ɑ bɑ̈nnø kì bɑng kwøbbɑni. 20 Kɑ ji mø ngenyø kì kelli gen okööbø kinni, “Ree dɑ wëyrijjø, ceg-ɑ myëlø, wude ɑ lïngu møge?” 21 De ji møøgø ɑ́kööb kinni, “Kwøbb-ɑ ni møg pɑth ki kwøbbi ngɑn ree di wëyrijjø. Nyingi cörr ócuggø yiebø yi wëyrijjø?” 22 Piny ɑ́bëëd ɑ́ wuudø, o bɑ bøli keny-ɑ pɑɑr thyeyi Kengø kì Yerusɑlem. 23 Yëso ɑ́bëëd e ócyɑ̈dhø kì yij ɑkɑni Sølømøn kì ri Kengø. 24 Atyegii kej ɑ́kyel yi Yeud, kɑ gø pyëj gen kinni, “Yï gït-ɑ wɑɑng wø pɑ köbbi yi yïn? Köbbí wøn dyër, yï bɑ Mesiy?” 25 Alöggi Yëso kinni, “Wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn, de wu nuti yïëyø. Gïg-ɑ nyi gwøg yi yɑn ki nyingi Wïyɑ, bɑ cwɑ̈ggɑ; 26 de wu pɑ yïëy, mɑ́ wu pɑth ki dyëgɑ. 27 Dyëgɑ nyi lïng-ɑ cwɑggɑ, yɑ ngɑ̈nyi yi gen, o ge nyi lug-ɑ́ɑ̀ bɑngɑ. 28 Ge mëggɑ’ nënn-ɑ ɑtheer, o ge pɑ wöl lɑ̈ɑ̈nyø, wɑlɑ̀ bong ngɑn me gwɑr gen kì cingɑ. 29 Wïyɑ, ngɑn-ɑ ɑ́mëggi gen yɑn, bɑ en ɑ dwøng kibøli dhɑnhø bëne, o bong ngɑn me cuggi gwɑri gen kì cingi Wïyɑ. 30 Wø bɑ ɑ́kyel kí Wïyɑ.” 31 Codhe, ɑkɑ̈bbi Yeud ki tuggi kïttì møg bɑ̈llii. 32 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ ɑ́göög ki gïgdøj mø gïïr kì bøli wun, o ge bɑ møg-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Wïyɑ kinni gwøgɑ gen. Á kipe gwøng ɑ́ kì kelli gen, ɑ dwɑddu yɑn bɑ̈llø?” 33 Alöggi Yeud kinni, “Yï pɑ bɑ̈lli yi wøn kɑ per gwøg me døj, dɑ́ kipe kwøbb-ɑ nyi kømmi yi yïn kì ri Jwøk, mɑ́ yï bɑ dhɑnhø yøw, de yï ceg-ɑ rií ki pɑ̈ɑ̈rø ki Jwøk.” 34 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Bɑ ɑgwed kì yethi ciggi wun i Jwøk kööbø kinni, ‘Wu bɑ jwögg.’ 35 Ngɑ̈nyi yi wɑ kinni møg-ɑ kømmi yi wɑ̈jji kwërø bɑ dyër ceth; o jiɑni cwølli yi Jwøk gɑ jwögg, gen ɑ tyëng-ɑ ɑ́mëggi wöönɑni. 36 Keløg ɑ́ perɑ, yɑ ɑ́myeg-ɑ yi Wïy, kɑ yɑ öre kömi piny. De wu kööb ɑ dï kinni yɑ bwöl-ɑ nyingi Jwøk kipe kɑ ɑ́kööbɑ kinni, yɑ bɑ Wɑ̈d Jwøk? 37 Keløg yɑ pɑ göögø ki gwøøg Wïyɑ, wu ko yïëy ki yɑn. 38 De keløg yɑ nyi gøgg-ɑ gen, cɑgg yɑ pɑ yïëy yi wun, yïëyu gïg-ɑ gøggɑ, o yod yi wun kinni, Wïyɑ ying-ɑ riɑ, o yɑ ying-ɑ ri Wïyɑ.” 39 Adwɑddii mɑgø yi gen këti, de ɑ́bodh kì cinggi gen. 40 Kɑ Yëso kedh-ɑ løøg Nɑm Urdun, kun-ɑ ɑ́bëëd yi Jøn e jwɑ̈ɑ̈g-ɑ ji, kɑ obëëdø kì kunɑni. 41 Abëën ji mø gïïr yïe, kɑ ge okööbø kinni, “Bong ngïji mɑ ɑ́gwøg yi Jøn, de møg-ɑ ɑ́kømmi yi en bënn kì ri jɑlɑni ɑ́bï gɑ dyër.” 42 Kɑ yïëy yi ji mø gïïr kì kunɑni.

Jøn 11

1 Jɑl me cwøl ɑ́ Lɑdhɑrøs kì Betɑnì, ɑ́bëëd e ceg-ɑ buddø ki rɑ̈ɑ̈m dël. Pɑnɑni ɑ bëëd yi Meerì geki Mɑrthɑ̀ nyimen. 2 Bɑ Meerì menɑni ɑ ɑ́gïny Wë ki møw-ɑ yøme med, kɑ tyelle pøjje ki yëyyi wïje, en ɑ ómen Lɑdhɑrøs buud. 3 Kɑ nyiimï Lɑdhɑrøs öd-ɑ yï Yëso kinni, “Wuö, ngɑn-ɑ mɑɑr yi yïn obuddø ki rɑ̈ɑ̈m dële.” 4 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Yëso ɑkööbe kinni, “Buunɑni pɑth ki men thøw Lɑdhɑrøs, dɑ́ kipe kinni o Jwøk yïdde ki pwøj, o Wɑ̈d Jwøk yïdde ki pwøj thyew.” 5 Mɑrthɑ̀ kí nyimen kí Lɑdhɑrøs ge mɑɑr yi Yëso. 6 Keny-ɑ ɑ́lïng Yëso kinni, Lɑdhɑrøs obuddø, ɑ́rïïj ki cyɑ̈ng ɑ́ryew kì keny-ɑ ɑ́di en. 7 Codhe, ɑköbbe jøbɑnge kinni, “Bïu, døøg wɑ myërri Yeudiyɑ̀.” 8 Alöggi jøbɑnge kinni, “Jɑlpwönyø, yï ɑ́cer-ɑ kømi bɑ̈llø yi Yeud ki tuggi kïttì, o yï yöd yï døøg-ɑ kunɑni?” 9 Alöggi Yëso kinni, “Pɑth ki sɑɑ̀ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew ɑ nyi bëëd piny e tɑr? Keløg dhɑnhø cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ dicɑ̈ng tyele pɑ cwɑny yi en, mɑ́ e onëënø yi tɑri piny. 10 De keløg dhɑnhø cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ wɑ̈r, tyele nyii cwɑnyø yi en, mɑ́ e bong cɑr kì wɑ̈r.” 11 Kɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑköbbe gïn kinni, “Mɑ̈dhee, Lɑdhɑrøs ceg-ɑ nenø, de yɑ kedh-ɑ be cyëëwii.” 12 Aköbbii yi jøbɑnge kinni, “Wuö, keløg e nenø dële óyöni.” 13 Yëso ɑ́kømm-ɑ ninni thøø, de gø cwøl yi gen kinni, wɑng-ɑ ywömi rɑw kì yethi nin. 14 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Lɑdhɑrøs ɑ́thøw, 15 de pyëwɑ med kɑ̀ bëëdɑ yɑ tøøk kì kunɑni kipe kinni o wu yïëy wun. Dhwödh wun, kedhi wɑ yïe!” 16 Aköbbi jøbɑng Yëso møg-ɑ kyeelø yi Tömɑs Nyɑjwøk kinni, “Bïu, kedh wɑ thyew, o wɑ thøw wɑ kyeel ki en.” 17 Keny-ɑ ɑ́bëën Yëso, ɑyode gøn kinni, Lɑdhɑrøs cyɑ̈ngge bɑ ɑ́ngwen kì yij rörø. 18 O Betɑnì cyɑ̈gi ki Yerusɑlem, ki kïlomïtïr ɑ́dɑ̈g, 19 o Yeud mø ngenyø kedhi be lugi Meerì geki Mɑrthɑ̀ ki thøwi ómï gen. 20 Keny-ɑ ɑ́lïng Mɑrthɑ̀ kinni Yëso obëënø, ɑkedhe be pɑɑrii, de Meerì ɑ́döng, e obëëdø kì ød. 21 Kɑ Yëso köbbi yi Mɑrthɑ̀ kinni, “Wuö, keløg yï di ying me nud, ómïɑ pɑ di thøw. 22 De yɑ ngɑ̈ny wøw kinni, gïn-ɑ cwøl yi yïn kì yï Jwøk gø nyi mëgge’ yïn.” 23 Aköbbii yi Yëso kinni, “Ómyëw ódhwödh.” 24 Aköbbii yi Mɑrthɑ̀ kinni, “Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, ódhwödh kì bøli keny-ɑ ódhwödhi ji mɑl kì yij thøø kì cyɑ̈ng-ɑ cyɑ̈n.” 25 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yɑn ɑ bɑ dhwödhø kí nënnì; ngɑn yïëy yɑn, cɑgg e thøw ónëënø, 26 o ngɑn nëënø ke yïëye yɑn, pɑ wöl thøø. Møgɑni ɑ́yïëy yi yïn?” 27 Aköbbii yi ngɑnɑni kinni, “Yɑ ɑ́yïëy Wuö, yɑ ɑ́yïëy kinni, yï bɑ Mesiy, Wɑ̈d Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́kwøb i óbï kömi piny.” 28 Keny-ɑ ɑ́rum Mɑrthɑ̀ ki kwøbi møgɑni ɑkedhe, kɑ Meerì nyimen cwøle; gø ɑ́köbbe mɑ̈ɑ̈dh kinni, “Jɑlpwönyø nud, o yï ocwøllø yi en.” 29 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Meerì, ɑjwɑne dhwödhø, kɑ kedh-ɑ yïe. 30 Yëso nuti bëën pɑc; ɑ́nudd e bëëd ɑ keny-ɑ ɑ́yodii yi Mɑrthɑ̀. 31 Kɑ Yeud møg-ɑ bëëdø kì buti Meerì kì ød, ge lug-ɑ gøn, kɑ ɑ́lidh gen Meerì e jwɑn-ɑ dhwödhø, e kedh-ɑ wɑ̈g, ɑløg gen bɑnge, ge orumø kinni i kedh-ɑ wïj rörø be ywøg. 32 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi Meerì kun-ɑ di Yëso, ɑbøødhe ree piny kì bøle, e okööbø kinni, “Wuö, keløg yï di bëëd yï nud, ómïɑ pɑ di thøw!” 33 Keny-ɑ ɑ́liidh Meerì yi Yëso, e óywöngø, geki teen-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki en, ge óywöngø thyew, ɑyëgge mɑl, yije orɑ̈mø yi kwøbbɑni. 34 Akööbe kinni, “Ákoonyu’ keny?” Alöggi gen kinni “Wuö, bïí lïdhí.” 35 Kɑ Yëso óywöngø. 36 Akööb Yeud kinni, “Lïdhu cyee, cɑɑg bëëdø e mɑɑr yi en ki mendwøng!” 37 De kwï ji ɑ́kööb kinni, “Bong gïn di cuggi gwøgø yi jɑɑl, eni ngɑn-ɑ ɑ́yieb nyingi jɑl-ɑ́ cwør, Lɑdhɑrøs pɑ di mɑ̈ɑ̈ne thøø?” 38 Kɑ Yëso cig-ɑ yëggi mɑl, kɑ nyeg-ɑ buti rörø. Rörɑni bɑ órøngi kït, dhøge bɑ ɑrïg ki tungi kït. 39 Akööb Yëso kinni, “Nyiig wun kïnɑni wɑ̈ye.” Akööb Mɑrthɑ̀ nyimï jɑl-ɑ ɑ́thøw kinni, “Wuö, yømi dhɑnhø óngwɑ̈ɑ̈j tïn, mɑ́ cyɑ̈ngge bɑ ɑ́ngwen kì yij rörø.” 40 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yï nuti köbbø yi yɑn kinni, keløg yï óyïëy, mɑ̈ɑ̈r Jwøk ólidh yi yïn?” 41 Codhe, ɑnyiig kïnɑni wɑ̈ye. Kɑ Yëso lïïdh-ɑ mɑl, ɑkööbe kinni, “Yɑ pwøj-ɑ yïn Wïyø, kipe kɑ ɑ́lïngí kwøbbɑ. 42 Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, kwøbbɑ nyii lïngø yi yïn ceth, de møgɑni kwøb yi yɑn kɑ per ji-ɑ keny èn, kipe kinni o ge yïëy gen kinni, yɑ ɑ́ör-ɑ yi yïn.” 43 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, ɑcwödde e óryeerø kinni, “Lɑdhɑrøs, bïí wɑ̈g.” 44 Abëën ngɑnthøø wɑ̈g, cinge geki tyelle bɑ ɑkod ki ógødh, o nyinge bɑ ɑtwöj ki nyɑ ógødh. Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Pɑ̈du en, kɑ wiy kedhe.” 45 Ádɑ ji mø gïïr kì kelli Yeud mɑ ɑ́bï yï Meerì, kɑ gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso lidh yi gen, kɑ yïëy yi gen. 46 De kwï gen ɑ́kedhi yï Jøpɑresì, kɑ gï köbbi gen gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Yëso. 47 Codhe, ɑcugi jɑggi ókwër geki Jøpɑresì, kɑ ge okööbø kinni, “Á gïn-ɑ ógwøg yi wɑ? Lidhu gïïngɑ̈ngø møg-ɑ gwøg yi jɑlɑni! 48 Keløg e ówiy yi wɑ kinøw, óyïëy yi teedø bëne, kɑ mïri Römɑ̀ obëënø, kɑ Kengee kí juree rënye.” 49 Kɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli gen, me cwøl ɑ́ Kɑyɑpɑ̀, ɑ ɑ́bëëd ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng kì runɑni, okööbø kinni, “Bong gïn ngɑ̈nyi yi wun! 50 Pɑ gɑm yi wɑ̈thi wun kinni, lɑ̈w thøwi jɑl ɑ́kyel e gøøm-ɑ bøli teedø, o jur bëne cöge e pɑ rënyi.” 51 Møgɑni nuti kwøbø yi en kɑ cwɑgge, dɑ́ kɑ̀ bëëde ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng kì runɑni, ɑ́ceg kɑ mɑ̈ɑ̈gø ki yodø yi en kinni, Yëso bɑ men thøw e gøøm-ɑ bøli Yeud, 52 o pɑth kipe gen keti gen, dɑ́ kipe nyigi Jwøk møg-ɑ tɑyø bënn, kinni o gï cønge kej ɑ́kyel thyew. 53 Cɑg kì cyɑ̈ngɑni ge nyii rïïjø ge nywɑgg-ɑ dhøggi gen kipe nɑ̈ge. 54 Codhe, ɑwïyi Yëso ki wɑ̈dhi cyɑ̈dhø kì kelli Yeud, kɑ odhwödhø kì kenyɑni kɑ kedh-ɑ kɑɑl-ɑ cwøl ɑ́ Eprɑim kì buti ryɑng, kɑ obëëdø kì kunɑni geki jøbɑnge. 55 Kɑ bøli kej Kwëër Ákɑɑdh ócyɑ̈ngø. Kɑ ji mø ngenyø kì yethi myërr-ɑ thønhø kedh-ɑ Yerusɑlem be guöög dhïwø, kɑ̈ng-ɑ́ nuti bëën cyɑ̈ɑ̈ng kwër. 56 Kɑ Yëso yɑb yi gen, ge okööbø kinni, “Jɑlɑni pɑ bï be kwër?” 57 Mɑ́ jɑggi ókwër geki Jøpɑresì rum ceg kinni, i nyoodh keje yi ngɑn-ɑ óyodii, o mɑg yi gen.

Jøn 12

1 Kɑ ɑ́dönge ɑ́ cyɑ̈ng ɑ́bïkyel kipe cɑ̈gi Kwëër Ákɑɑdh, ɑbëën Yëso Betɑnì, pɑn-ɑ ɑ́di Lɑdhɑrøs, ngɑn-ɑ ɑ́tug yi en kì yij thøø. 2 Aryejii ki gïncɑm kì kenyɑni, o bɑ Mɑrthɑ̀ ɑ ɑ́kɑ̈lli gïncɑm. O Lɑdhɑrøs ɑ́bëëd e nud kì kelli tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m ki Yëso. 3 Akɑ̈ni Meerì ki ɑ́thïwi møw me yøme med, me ngewe teeg, kɑ tyelli Yëso gïnye ki møwɑni. Kɑ gï pøjje ki yëyyi wïje. Kɑ ønɑni kɑb yi yømi møwɑni. 4 Akööb Yeudɑ̀ Iskɑryøt, ɑ bɑ ɑ́kyel kì kelli jøbɑnge, eni ngɑn-ɑ ɑ́ngeewii kinni, 5 “Ede møwɑni ɑ bɑnyii ki ngeew wɑ̈g ki ngyëny miy ɑ́dɑ̈g, o ngyënyyɑni di mëggi ɑbuur?” 6 Møgɑni nuti kwøbø yi en, e ywøg-ɑ ɑbuur, dɑ́ kipe kɑ̀ bëëde ɑ́ kur, mɑ́ sɑnduug ngyëny ɑ́mïdh-ɑ yi en, o nyii kɑ̈bbø kì ri ngyënyy-ɑ nyi cïb yije. 7 Akööb Yëso kinni, “Wiyu en, møwɑni ɑ́mïdhi yi en ɑ́ men koony yɑn. 8 Abuur bëëd ɑ kelli wun yethi cyɑ̈ng bënn, de yɑ koo bëëdø kì kelli wun yethi cyɑ̈ng bënn.” 9 Kɑ Yeud mø ngenyø olïngø kinni, Yëso nud kì Betɑnì, ɑbëën gen, de pɑth kipere kete, dɑ́ kipe kinni o Lɑdhɑrøs ngɑn-ɑ ɑ́tug yi en kì yij thøø, lidh yi gen thyew. 10 Kɑ jɑggi ókwër dhøggi gen nywɑg gen kinni o Lɑdhɑrøs nɑ̈g thyew. 11 Mɑ́ kì bɑnge, ge ɑ́bɑny yi ji mø ngenyø kì kelli Yeud, kɑ Yëso yïëy yi gen. 12 Dhuki ɑlïng ji mø ngenyø møg-ɑ ɑ́bï be kwër kinni Yëso bï-ɑ Yerusɑlem. 13 Akɑ̈bbi gen ki ówɑwwi benø mø mɑr, kɑ ge kedh-ɑ be pɑɑrii, ge óryeerø kinni, “Lenhi wɑ Jwøk! Ngɑn-ɑ bï ki nyingi Wë, bɑ ɑgyëdh! Rɑ̈ɑ̈dh Isrɑil ógyëdh yi Jwøk!” 14 Ayïddi Yëso ki ɑderø ówöb, kɑ kɑdh-ɑ köme ni kɑ ógwedii kinni, 15 “Nyɑɑr Dhɑyøn, yï ko böggi! Rɑ̈dhí ɑ bï èn, e obëëdø kì kömi ɑderø ówöb.” 16 Tyelli møgɑni nuti yodø yi jøbɑnge kì tyeli mɑl, de kɑ ɑ́rum Yëso ki thödhø ki dhwɑ̈ng, ɑpɑrii yi gen kinni, møgɑni ógwedø kɑ pere, o bɑ møgɑni ɑ ɑ́göggii yi teedø. 17 O tyëng-ɑ ɑ́bëëd ge nud keny-ɑ ɑ́cwööle Lɑdhɑrøs wɑ̈g kì yij bur, kì bøli keny-ɑ ɑ́tuge gøn kì yij thøø, ge ɑ́cyɑ̈dhi ge kømm-ɑ møgɑni kì kelli teedø. 18 O bɑ kipe møgɑni ɑ ɑ́kedhi teedø be pɑɑrii, mɑ́ ge ɑ́lïng kinni, ngïji menɑni ɑ́gwøg-ɑ yi en. 19 Kɑ Jøpɑresì ri gen köbbi gen kinni, “Bong gïn cuggi gwøgø yi wun. Ji pɑ nenni yi wun ge kedh-ɑ bɑnge!” 20 Ádɑ tyëng Yönɑn mø nud kì kelli tyëng-ɑ ɑ́bï be mɑlli Jwøk kì cyɑ̈nggi kwër. 21 Kɑ tyëngɑni bï-ɑ yï Pïlïp jɑl Betsɑidɑ̀ kì myërri Gɑlelì, kɑ gø kwɑjji gen kinni, “Jɑldwøng, wø dwɑdd-ɑ yïddø ki Yëso.” 22 Akedh Pïlïp, kɑ Andrø köbbe, ɑbëën gen, kɑ Yëso köbbi gen. 23 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Bøli keny-ɑ óthödhi Nyɑɑr Dhɑnhø ki dhwɑ̈ng ɑ́wɑ̈nhi. 24 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, keløg wɑɑng byëlø pɑ dëëm piny kɑ othøø, nudd ɑ́ en ceth, de keløg e othøø, ceg-ɑ kɑ̈nø ki nying mø ngenyø. 25 Ngɑn-ɑ mɑɑr ree wëye ólɑ̈ɑ̈ny kì yïe, de ngɑn-ɑ mɑɑn ree kì kömi piny men, wëye ómïdhi yi en kipe nënn-ɑ ɑtheer. 26 Ngɑn dwɑddi göggi yɑn, luge kì bɑngɑ, o ngɑn-ɑ göggi yɑn óbëëd ɑ keny-ɑ ódi yɑn thyew. O ngɑn göögø kiperɑ, ótheg yi Wïy. 27 “Anɑn pyëwɑ olïngø, de yɑ ókööb ɑ dï? Kööbɑ kinni, ‘Wïyø, yiel yɑn kì bøli keny?’ Pɑth ki kinøw, mɑ́ e bɑ per møgɑni ɑ ɑ́bëënɑ. 28 Wïyø, thödhí nyingí ki dhwɑ̈ng.” Abëën cwɑg kì mɑl kinni, “Nyingɑ ɑ́rum ki thödhø dhwɑ̈ng yi yɑn, o cigɑ’ thödhø.” 29 Alïngi møgɑni yi teen-ɑ cungi kì bute, kɑ ge okööbø kinni, “Men bɑ omɑ̈ɑ̈r mɑl!” Kɑ møøgø okööbø kinni, “Wëywödø ɑ ɑ́kööb ki en.” 30 Alöggi Yëso kinni, “Cwɑggɑni nuti bëënø kɑ perɑ, dɑ́ kiper wun. 31 Anɑn bøli kej cɑyi piny men ɑ́wɑ̈nhi, o jɑngi piny men, óryeem wɑ̈g. 32 De yɑn, keny-ɑ ótïng yɑn kì piny, teedø bëne ótëëlɑ riɑ.” 33 Møgɑni ɑ́kwøb yi en, gɑ møg nyodh thøw-ɑ óthøwe. 34 Aløøg møge yi teedø kinni, “Wø ɑ́lïng kì yethi cigg kinni, ‘Mesiy óbëëdø gïti ɑtheer.’ De yï cigí kwøb kidï kinni, ‘Nyɑɑr Dhɑnhø ótïng mɑl?’ Á men ɑ bɑ Nyɑɑr Dhɑnhø?” 35 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Cɑr óbëëdø kì kelli wun kɑ nyɑ keny me thiinh. Cyɑ̈dhi wun kɑ̈ng-ɑ nud cɑr kipe wu ópïïd yi muudhø. Ngɑn cyɑ̈dhi kì yij muudhø kun-ɑ kedhe kwïj yi en. 36 Kɑ̈ng-ɑ nud cɑr kì kelli wun, yïëyu cɑr, o wu óbëëd wun wu bɑ nyigi cɑr.” 37 Yëso nuti yïëyø yi gen, ngö e ɑ́göög ki ngïjjì mø ngenyø kì bøli gen, 38 o møg-ɑ ɑ́kwøb yi Icɑyɑ̀ jɑltöng pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen, kɑ ɑ́kööbe kinni, “Wuö, ɑ́ men ɑ ɑ́yïëy møg-ɑ ɑ́kwøb yi wøn? O Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j tege ɑ́nyudhe’ men?” 39 Kɑ ge ódhɑ̈lø yïëyø, mɑ́ Icɑyɑ̀ ɑ́cigi kwøb kinni, 40 “Nyingi gen ɑ́göjji cøørø yi Jwøk, kɑ wɑ̈thi gen ócungø, o nyingi gen cög ge pɑ nëënø o wɑ̈thi gen cög ge pɑ gɑ̈ɑ̈mø ki kwøb o ge cög ge pɑ dwöög köörɑ o ge di yielɑ.” 41 Møgɑni ɑ́kwøb yi Icɑyɑ̀, mɑ́ dhwɑ̈nge ɑ́lidh yi en, kɑ okööbø kipe gøn. 42 Cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́kööbe kinøw, møge ɑ́yïëy yi ji mø ngenyø kì kelli jɑgg, de møgɑni nuti tööng gen kì bøli teedø, mɑ́ ge óböggø yi Jøpɑresì kipe ge óryem kì sinɑgøg. 43 Mɑ́ ge mɑɑr-ɑ gøggi gïg-ɑ yïëy yi teedø kibøli mø Jwøk. 44 Aryeer Yëso, kinni, “Ngɑn yïëy yɑn, pɑth ki yɑn ɑ yïëy yi en, dɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 45 O ngɑn lidh yɑn ɑ́lidh-ɑ ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 46 Yɑ ɑ́bï piny yɑ bɑ cɑr, kipe kinni o ngɑn-ɑ óyïëy yɑn cöge e pɑ döng kì yij muudhø. 47 Ke di ngɑn lïngi kwøbbɑ, kɑ gï cög gï pɑ mïdhi yi en, pɑth ki yɑn ɑ ócɑyii, mɑ́ yɑ nuti bëën-ɑ be cɑyi piny, de yɑ ɑ́bï-ɑ be yieli piny. 48 Ngɑn bɑny yɑn, kɑ kwøbbɑ ódhɑ̈lø yïëyø yi en, dɑ ngɑn-ɑ ócɑyii. Bɑ kwøbb-ɑ ɑ́kømmɑ, ɑ ócɑyii kì cyɑ̈ng-ɑ cyɑ̈n! 49 Mɑ́ yɑ nuti kööbø kɑ cwɑggɑ, de Wïy ɑ ɑ́ör yɑn, bɑ en ɑ ɑ́cïgi yɑn møg-ɑ ɑ́kømmɑ, kí yuu-ɑ ɑ́lwøbɑ gen. 50 O ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, cigge kɑ̈ɑ̈l-ɑ nënn-ɑ ɑtheer. Møg-ɑ kømmi yi yɑn bɑ møg-ɑ ɑ́köbbi yɑn yi Wïy kinni kwøbɑ gen.”

Jøn 13

1 Kɑ̈ng-ɑ́ nuti cɑ̈gi Kwëër Ákɑɑdh, o ngɑ̈nyi yi Yëso kinni, bøli keny-ɑ ódhwödhe kì kömi piny, kɑ kedh-ɑ yï Wïye ɑ́wɑ̈nhi. Mɑ̈ɑ̈dø mee bëne ɑ́cïbe kömi jie kì kömi piny, gen ɑ møg-ɑ ɑ́mɑɑr yi en ki mendwøng. 2 Keny-ɑ ɑ́ying gen ød ge ocyɑ̈mø, kwøbbi ngeewi Yëso rumø cïb pyëw Yeudɑ̀ wɑ̈d Sɑymøn Iskɑryøt yi wëyrijjø. 3 O Yëso ngɑ̈ny wøw kinni, jɑmmì bënn ɑ́cïb cinge yi Wïy, geki kinni, ɑ́bï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, o bɑ men døøg yïe, 4 ɑdhwödhe kì wïj lwøl, ɑlunye lɑne wɑ̈g, ɑkɑ̈be ki ógødh, kɑ gø weene ngɑ̈je. 5 Kɑ pï kønye yij thɑnhø, kɑ ócɑ̈gø lwøgi tyelli jøbɑnge, kɑ gï nyi diime ki ógønh-ɑ twööj en ngɑ̈je. 6 Awɑ̈dhe yï Sɑymøn Pïtør, kɑ pyëj yi Sɑymøn Pïtør kinni, “Wuö, yïn ɑ lwøg tyellɑ?” 7 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Gïn-ɑ gwøg yi yɑn kwïj yi yïn ɑnɑn, de óyod yi yïn dhuki megø.” 8 Aköbbii yi Pïtør kinni, “Tyellɑ pɑ wöl yi yïn ki lwøgø.” Aløøg møge yi Yëso kinni, “Keløg yï pɑ lwøg yi yɑn, yï pɑ bëëdø yïn ɑ́ ngetibɑngɑ këti.” 9 Aköbbii yi Sɑymøn Pïtør kinni, “Keløg ɑ́ kinøw Wuö, pɑth ki tyellɑ keti gen, de lwøg cingɑ kì wïjɑ thyew.” 10 Aköbbii yi Yëso kinni, “Ngɑn-ɑ ɑ́rum ki lwøgø dhïw bëne, o bong keny lwøg kì ree, dɑ́ tyelle keti gen. Wu dhïw wu bënn, dɑ́ ɑ́kyel kete kì kelli wun ɑ pɑ dhïw.” 11 (Mɑ́ ngɑn-ɑ óngeewii ngɑ̈nyi yi en, o bene ɑ bɑnge ɑ́kööbe kinni, “Pɑth ki wu bënn.”) 12 Keny-ɑ ɑ́rum tyelli gen ki lwøgø yi en, ɑkwɑnye lɑne, kɑ pëgg-ɑ piny, kɑ gï pyëje kinni, “Gïn-ɑ ɑ́göggɑ wun ngɑ̈nyi yi wun? 13 Yɑ nyi cwølli yi wun yɑn ɑ́ ‘Jɑlpwönyi wun, kí Wïi wun,’ o mø wun bɑ dyër, mɑ́ yɑ bëëd ɑ nøw ceth. 14 Keløg ɑ́ yɑn, yɑ Wïi wun, o yɑ bɑ Jɑlpwönyi wun, ɑ ɑ́lwøg tyelli wun, men-ɑ́ wun kiri wun, nyi lwøg dhɑnhø tyelli ngɑn megø. 15 Mɑ́ wu ɑ́rum ki nyudhø yi yɑn, o wu ógöög wun kinøw thyew. 16 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, bɑ̈ng pɑ lod wɑ̈n ki döng, o ngɑn-ɑ ɑ́ör pɑ lod ngɑn-ɑ ɑ́örii. 17 Møgɑni ɑ́yod yi wun ɑnɑn, o ri wun ódi gyëdh, keløg wu ógöögø kì ri gen. 18 “Yɑ pɑ kømmi wun bënn. Tyëng-ɑ ɑ́yieny yi yɑn ngɑ̈nyi yi yɑn, de wiy møg-ɑ ying yij wɑ̈nyi kwërø pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen kinni, ‘Ngɑn-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m wøn kì kej ɑ́kyel, ɑ́dwöög cwɑggɑ.’ 19 Møgɑni ɑ́mɑ̈ɑ̈gɑ ki köbbi wun ɑnɑn kɑ̈ng-ɑ nuti cwööb gen, o wu óyïëy wun, keny-ɑ ócwöb gen kinni, yɑ bɑ en. 20 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn-ɑ ókwɑny ngɑn-ɑ ɑ́ör yi yɑn, kwɑny-ɑ yɑn thyew; o ngɑn-ɑ ókwɑny yɑn, kwɑny-ɑ ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn.” 21 Keny-ɑ ɑ́rum møgɑni ki kwøbø yi Yëso ɑrɑ̈ɑ̈m pyëwe, kɑ okööbø kinni, “Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, yɑ óngeew yi nget ɑ́kyel kì kelli wun.” 22 Anenni jøbɑnge ri gen, wɑ̈thi gen muumø yi ngɑn-ɑ ɑ́kwøb yi en. 23 Nget ɑ́kyel kì kelli gen, eni ngɑn-ɑ mɑɑr yi en, ɑ́bëëd e cyɑ̈gi kì bute kì tɑw. 24 Agwelii yi Sɑymøn Pïtør kinni, “Pyëëj ki ngɑn-ɑ kømmi yi en.” 25 Atie nyegi ri Yëso, kɑ gø pyëje kinni, “Wuö, ngɑnɑni bɑ men?” 26 Alöggi Yëso kinni, “Ngɑn-ɑ ómëggɑ gïncɑm keny-ɑ órumɑ ki jwɑ̈ɑ̈gii yij thɑnhø, bɑ en.” Keny-ɑ ɑ́rum gïncɑmɑni ki jwɑ̈ɑ̈gø yi en, ɑmëgge gøn Yeudɑ̀ wɑ̈d Sɑymøn Iskɑryøt. 27 Kɑ kì bɑng kɑ ɑ́mëggii gïncɑmɑni ceth, ɑkedhi Cethɑn pyëwe. Aköbbii yi Yëso kinni, “Gïn-ɑ ógwøg yi yïn, jwɑɑn ki gwøgø.” 28 De bong dhɑnhø kì tɑw me ngɑ̈nyi gïn-ɑ pere ɑ́köbbe gøn møgɑni. 29 De mɑ́ sɑnduug ngyëny ɑ́ying-ɑ cingi Yeudɑ̀, kwï gen ɑ́rum kinni, Yëso ceg-ɑ gøn ki köbbø kinni, ngëëwe ki gïg-ɑ dwɑddi yi gen kipe cyɑ̈nggi kwër, wɑlɑ̀ kinni, thödhi tyëng-ɑ ɑbuur ki gïïpiny. 30 Keny-ɑ ɑ́rum gïncɑm ki kwɑnyø yi Yeudɑ̀ ɑkedhe wɑ̈g. O piny ɑ́bëëd ɑ́ wɑ̈r. 31 Keny-ɑ ɑ́rum Yeudɑ̀ ki kedhi wɑ̈g, ɑkööb Yëso kinni, “Nyɑɑr Dhɑnhø óthödhi ki dhwɑ̈ng ɑnɑn, o Jwøk óyïddi ki dhwɑ̈ng kì ree. 32 Kɑ̀ yïddi Jwøk ki dhwɑ̈ng kì ri Nyɑɑr Dhɑnhø, Nyɑɑr Dhɑnhø óyïddi ki dhwɑ̈ng kì ri Jwøk kì bɑng nyɑ keny me thiinh 33 Nyigɑ, wɑ óbëëdø kɑ nyɑ keny me thiinh. Yɑ óyɑb yi wun, de yɑ köbb-ɑ wun ɑnɑn, ni kɑ ɑ́köbbɑ Yeud kinni, ‘Kun-ɑ ókedhɑ wu dhɑ̈li bëën yije.’ 34 Wu mëggɑ’ cigg mø nyɑ̈n kinni, ‘Mɑɑru ri wun, ni kɑ ɑ́mɑɑrɑ wun.’ 35 Keløg ri wun ómɑɑr yi wun, óyod yi teedø bëne kinni, wu bɑ jiɑ.” 36 Apyëjii yi Sɑymøn Pïtør kinni, “Wuö yï kedh-ɑ keny?” Alöggi Yëso kinni, “Yï pɑ cuggi lug bɑngɑ kun-ɑ kedhɑ, de yï óbï bɑngɑ cyɑ̈ng megø.” 37 Apyëjii yi Pïtør kinni, “Wuö, ɑ́ ngø ɑ ómɑ̈ɑ̈n yɑn bëën bɑngí ɑnɑn? Yɑ óbøy thøø kiperí.” 38 Apëjji Yëso kinni, “Yï óbøy thøø kiperɑ? Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, yɑ ókyer yi yïn ki tyel ɑ́dɑ̈g, e óthwønh nuti köögø.”

Jøn 14

1 “Pëthi wun ko lïngi. Yïëyu Jwøk kɑ yɑ yïëy wun thyew. 2 Gøl Wïyɑ dɑ ud mø ngenyø, o yɑ kedh-ɑ be tyenyi kɑ̈jji wun. Wu pɑ di köbbɑ møgɑni, keløg e pɑth ki kinøw. 3 O keny-ɑ ókedhɑ kɑ kej wun pyëlɑ, yɑ ódwöög, o wu kɑ̈l yi yɑn, o wu bëëd wun kì keny-ɑ bëëd yi yɑn. 4 Yuu kun-ɑ kedhɑ ngɑ̈nyi yi wun.” 5 Akööb Tömɑs kinni, “Wuö, kun-ɑ kedhi yi yïn kwïj yi wøn, o yuu-ɑ kedhi kunɑni óngɑ̈nyi yi wøn kidï?” 6 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Yɑn ɑ bɑ yöö, geki dyër kí nënnì. Bong ngɑn cuggi bëën yï Wïy, den-ɑ́ kì riɑ. 7 Keløg riɑ di ngɑ̈nyi yi wun, ti Wïyɑ di ngɑ̈nyi yi wun thyew. Áyod yi wun ɑnɑn, o ɑ́rum ki lidhø yi wun.” 8 Aköbbii yi Pïlïp kinni, “Wuö, nyudhí wøn Wïy, o yethi wøn kwööj gen.” 9 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yɑ bëëd ɑ kelli wun ki keny me bɑ̈ɑ̈r, yïn ɑ Pïlïp; yɑ nudd yɑ kwïj yi yïn? Ngɑn-ɑ ɑ́lidh yɑn, Wïy ɑ́lidh yi en. Yïde ɑ kööb kinni, ‘Nyudhí wøn Wïy?’ 10 Yï nuti yïëyø kinni, yɑ ying-ɑ ri Wïy, o Wïy ying-ɑ riɑ?” Kɑ jøbɑnge köbbe kinni, “Kwøbb-ɑ nyi köbbɑ wun, pɑ nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ cwɑggɑ, o gïg-ɑ gøggi yi yɑn, ge nyi gwøg-ɑ yi Wïy, ngɑn-ɑ bëëdø kì riɑ. 11 Yïëyu møgɑ kinni yɑ ying-ɑ ri Wïy, o Wïy ying-ɑ riɑ, wɑlɑ̀ yïëyu møgɑ kì bɑng gïg-ɑ gøggi yi yɑn. 12 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, ngɑn yïëy yɑn, gïg-ɑ gøggi yi yɑn ógøggi yi en thyew, o gïg mø lod møgɑni ógøggi yi en, mɑ́ yɑ kedh-ɑ yï Wïy. 13 Gïn-ɑ ókwɑjji yi wun ki nyingɑ, gïnɑni ógwøg yi yɑn, o Wïy yïdde ki dhwɑ̈ng kì ri Wɑ̈d. 14 Keløg e dɑ gïjø me kwɑjji yi wun ki nyingɑ, gïnɑni ógwøg yi yɑn. 15 “Keløg yɑ mɑɑr yi wun, ciggɑ ómïdhi yi wun. 16 O Wïy ókwɑjji yi yɑn, o wu óthödhi yi en ki ngɑn megø, men-ɑ ókøny wun, o óbëëdø kì kelli wun gïti ɑtheer. 17 Ngɑnɑni bɑ Wëy men-ɑ nyodh dyër kì ri Jwøk. Pɑ cuggi kwɑnyø yi kömi piny, mɑ́ e pɑ nenni yi kömi piny, o kwïj yi en. De ree ngɑ̈nyi yi wun, mɑ́ e bëëd ɑ kelli wun, o ying-ɑ pëthi wun. 18 “Wu pɑ wiy yi yɑn wu bɑ kïjj, yɑ óbï yï wun. 19 Kì bɑng nyɑ keny me thiinh yɑ pɑ lidh yi kömi piny këti, de yɑ ólidh yi wun, mɑ́ kɑ̀ nëënɑ wu ónëënø thyew. 20 Keny-ɑ óbëën cyɑ̈ngɑni, óyod yi wun kinni, yɑ ying-ɑ ri Wïyɑ, o wu ying-ɑ riɑ ni kɑ̀ yingɑ ri wun. 21 “Tyëng-ɑ óyïëy ciggɑ, kɑ gï mïdhi gen, bɑ gen ɑ mɑɑr yɑn. Tyëng-ɑ mɑɑr yɑn ómɑɑr yi Wïyɑ, ge ómɑɑr yi yɑn thyew, kɑ riɑ nyudhɑ gen.” 22 Aköbbi Yëso yi Yeudɑ̀; pɑth ki Yeudɑ̀ jɑl Iskɑryøt, kinni, “Cug-ɑ́ɑ̀ dï Wuö, kinni rií nyudhí wøn, o rií pɑ nyudhi kömi piny?” 23 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Ngɑn mɑɑr yɑn, kwøbbɑ ómïdhe. Ngɑnɑni ómɑɑr yi Wïyɑ, o yɑ óbï yïe wøki Wïyɑ, kɑ wø obëëdø kì ree. 24 O ngɑn pɑ mɑɑr yɑn, kwøbbɑ pɑ mïdhe. O kwøbb-ɑ ɑ́lïngi yi wun pɑth ki møgɑ, de ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Wïy, ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn. 25 “Wu ɑ́köbbɑ møgɑni, yɑ nudd yɑ bëëd ɑ kelli wun. 26 De ngɑn-ɑ ókunyi, en ɑ Wëykwërø, óör yi Wïy ki nyingɑ, jɑmmì bënn ópwönye wun, o wu ópɑ̈ddi yi en ki møg-ɑ ɑ́köbbɑ wun bënn. 27 “Wu wïyɑ’ mër; bɑ mërɑ ɑ mëggɑ wun, pɑ muuj yi yɑn kɑ muuny-ɑ nyi muuj yi kömi piny. Pëthi wun ko lïngi, o wu ko böggi. 28 Wu ɑ́lïng keny-ɑ ɑ́köbbɑ wun kinni, ‘Yɑ ókedhø, de yɑ ódwöög yï wun.’ Keløg yɑ omɑɑrø yi wun, pëthi wun di mïni, kɑ̀ kedhɑ yï Wïy, mɑ́ e dwøng kibølɑ. 29 Wu ɑ́köbbɑ møgɑni ɑnɑn ge nuti cwöbø, kipe kinni keny-ɑ ócwöb gen, o ge óyïëy yi wun. 30 Yɑ pɑ kööbø ki wun ki keny me bɑ̈ɑ̈r, mɑ́ jɑngi kömi piny men obëënø. Yïe bong tegø kì kömɑ, 31 de gïn-ɑ dwɑddi kinni o yod yi kömi piny bɑ kinni, Wïy mɑɑr yi yɑn, o yɑ gøgg-ɑ gïg-ɑ ɑ́cïge yɑn.

Jøn 15

1 “Yɑ bene oløng-ɑ dyër, o Wïyɑ ɑ bɑ wïi bɑg. 2 Bɑ̈ddɑ møg-ɑ pɑ nyi kɑ̈ni ki nywøl bënn, nyi ngule’ wɑ̈g, o bɑ̈dd-ɑ nyi kɑ̈ni ki nywøl nyi tebe tebø, o ge kɑ̈ni gen ki nywøl mø ngenyø. 3 Wu ɑ́rum ki gwirø ɑnɑn, yi møg-ɑ ɑ́pwönyɑ wun. 4 Bëëd wun kì riɑ, ni kɑ̀ bëëdɑ kì ri wun. Bɑɑd oløg dhɑ̈li kɑ̈nø ki nywøl kete, keløg e pɑ bëëdø kì ri oløg. Nɑ menɑni ceth, wu dhɑ̈li kɑ̈nø ki nywøl, keløg wu pɑ bëëdø kì riɑ. 5 “Yɑ bɑ oløg, o wu bɑ bɑ̈dd. Ngɑn bëëdø kì riɑ, kɑ yɑ obëëdø kì ree, ókɑ̈ni ki nywøl mø ngenyø, mɑ́ keløg wu pɑ ying riɑ bong gïn cuggi gwøgø yi wun. 6 Ngɑn pɑ bëëdø kì riɑ, ngɑnɑni óweddi ni bɑɑd oløg kɑ othwøwø. Bɑ̈dd-ɑ ni møgɑni nyi ceg kɑ gwenø, kɑ ge leeng mɑc, kɑ ge órɑ̈bbø. 7 Keløg wu óbëëdø kì riɑ, kɑ kwøbbɑ obëëdø kì pëthi wun, wu ókwɑ̈jjø ki gïn-ɑ dwɑddi yi wun, kɑ gïnɑni yod yi wun. 8 Mɑ̈ɑ̈r Wïyɑ ólidh-ɑ keny-ɑ ókɑ̈ni wun ki nywøl mø ngenyø, o wu göög wun ki jøbɑngɑ ki yuu-ɑ ni menɑni. 9 Wu mɑɑr yi yɑn ni kɑ̀ mɑɑr yɑn yi Wïy, bëëd wun kì yij mɑ̈ɑ̈dø miɑ. 10 Keløg ciggɑ ómïdhi yi wun, wu óbëëdø kì yij mɑ̈ɑ̈dø miɑ, ni kɑ̀ mïdhɑ ciggi Wïyɑ, o yɑ obëëdø kì yij mɑ̈ɑ̈dø mee. 11 “Møgɑni ɑ́köbbɑ wun kɑ per kinni o medi pyëwɑ bëëde kì pëthi wun, o medi pëthi wun bëëd e bong gïn tøøk kì ree. 12 Ciggɑ bɑ kinni, mɑɑru ri wun ni kɑ̀ mɑɑrɑ wun. 13 Ngɑn muuj wëye kipe mɑ̈dhhe, bong ngɑn lodii ki mɑ̈ɑ̈dø. 14 O wu bɑ mɑ̈dhhɑ keløg møg-ɑ cïgɑ wun ógwøg yi wun. 15 Wu pɑ cwølli yi yɑn wun-ɑ́ bɑ̈nggɑ këti, mɑ́ bɑ̈ng gïn-ɑ gwøg yi wɑ̈n kwïje. De wu cwølli yi yɑn wun-ɑ́ mɑ̈dhh, mɑ́ gïg-ɑ ɑ́lïngi yi yɑn bënn kì yï Wïyɑ, ɑ́nyudhɑ wun. 16 Yɑ nuti myeg-ɑ yi wun, dɑ́ yɑn ɑ ɑ́myeg wun. Kɑ wu cïbɑ kɑ̈jji wun, o wu kedhu be yïddø ki gïg nywøl yi gwøøg wun, o gïg-ɑ nywøl yi gwøøg wun óbëëd gen ki keny me bɑ̈ɑ̈r, kipe kinni o gïn-ɑ ókwɑjji yi wun kì yï Wïyɑ ki nyingɑ, ómëggi wun yi en. 17 Kɑ̀ bëëde kinøw, bene møg-ɑ cïgɑ wun ek: mɑɑru ri wun. 18 “Keløg wu mɑɑn yi kömi piny, bëëd wu ngɑ̈ny wøw kinni, yɑn ɑ ɑ́kwøng yi en ki mɑɑnø. 19 Keløg wu di bëëd wun-ɑ́ mø kömi piny, wu di mɑɑr yi kömi piny, mɑ́ wu bɑ møge. De wu ɑ́myeg yi yɑn ɑ kömi piny, o wu pɑth ki møge, bene ɑ bɑnge mɑɑn wun yi kömi piny. 20 Pɑru møg-ɑ ɑ́köbbɑ wun kinni, ‘Bɑ̈ngg, wïi gen pɑ lod yi gen ki döng.’ Keløg wɑngɑ óguudø yi ji, nyingi wun óguud yi gen thyew, keløg pwönyɑ oyïëyø yi gen, pwönyi wun óyïëy yi gen thyew. 21 De møgɑni bënn ógöggi wun yi gen, kipe kɑ̀ bëëd wun, wun-ɑ́ møgɑ, mɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn kwïj yi gen. 22 Di bëëd e bong bɑ̈jjø mɑ ɑ́gwøg yi gen, keløg yɑ pɑ di bï kɑ yɑ okööbø ki gen, de ɑnɑn, bong keny kyëëj gen orøøg gen. 23 Ngɑn mɑɑn yɑn, Wïyɑ mɑɑn yi en thyew. 24 Keløg yɑ pɑ di göög kì kelli gen ki gïg-ɑ nuti pɑ̈nyø gwøgø yi ngɑn megø cøn, di bëëd yï gen bong orøg. De ɑnɑn, ge ɑ́rum ki lïdhø, kɑ yɑ mɑɑn yi gen wøki Wïyɑ. 25 Møgɑni ɑ́gwøg kɑ per kinni o kwøbb-ɑ bɑ ɑgwed kì yethi Cigg pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen, kinni, ‘Yɑ ɑ́wɑ̈dhi kɑ mɑɑnø yi gen.’ 26 “Ngɑn-ɑ ókunyi óbï, eni ngɑn-ɑ bɑ Wëy, en ɑ ónyodh dyër kì ri Jwøk, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Wïy. Óörɑ wun e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Wïy, o ókööbø kì riɑ. 27 O wun thyew, wu ókööbø kì riɑ, mɑ́ wu ɑ́bëëd ɑ butɑ këër cɑ̈gø cøn.

Jøn 16

1 “Møgɑni ɑ́köbbɑ wun kɑ per kinni, o yïëyi wun ócöge e pɑ wiy yi wun. 2 Wu óryeem wɑ̈g yi teedø kì sinɑgøgg. Kidyër bøli kenyɑni obëënø; eni keny-ɑ órum ngɑn-ɑ ónɑ̈g wun kinni, gögg-ɑ Jwøk ki gïndøj. 3 O møgɑni ógwøg yi gen, mɑ́ wø kwïj yi gen, wøki Wïyɑ. 4 De møgɑni ɑ́köbbɑ wun kɑ per kinni, keny-ɑ óbëën bøli kɑ̈jji gen, o ge ópɑr yi wun kinni, ge ɑ́rum ki köbbi wun yi yɑn. 5 De ɑnɑn yɑ kedh-ɑ yï ngɑn-ɑ ɑ́ör yɑn, o bong ngɑn pyëj yɑn kì kelli wun kinni, ‘Yï kedh-ɑ keny? 6 O ɑnɑn wu ɑ́köbbɑ, kɑ yethi wun ceg-ɑ bɑɑrø. 7 De yɑ köbb-ɑ wun møg-ɑ bɑ dyër kinni, døøj kiper wun kɑ̀ kedhɑ, mɑ́ keløg yɑ pɑ kedh, ngɑn-ɑ ókøny wun pɑ bï yï wun. De keløg yɑ ókedh, óörɑ yï wun. 8 O keny-ɑ óbëëne, kömi piny óköbbi yi en kinni møg-ɑ rømmi yi en kì ri orøg, kí bëëndøj, kí cɑ́y ge pɑth ki dyër. 9 Gï ónyudhe kinni ge ɑ́bɑ̈jji kì ri kwøbbi orøg, mɑ́ yɑ nuti yïëëy gen, 10 o gï ónyudhe ki kwøbbi bëëndøj, mɑ́ yɑ kedh-ɑ yï Wïy, o yɑ pɑ lidh yi wun këti, 11 o gï ónyudhe kì ri kwøbbi cɑ́y, mɑ́ jɑngi kömi piny men, ɑ́rum ki cɑyø. 12 “Yïɑ dɑ kwøb mø gïïr møg köbbɑ wun, o ge pɑ cuggi gɑmø yi wɑ̈thi wun ɑnɑn. 13 De keny-ɑ óbëën Wëy, ngɑn-ɑ ónyudhi wun dyër kì ri Jwøk, wu ópeeje yï dyër bëne, mɑ́ e koo kømm-ɑ mø cwɑgge, de ókømm-ɑ møg-ɑ nyi lïngi yi en. O wu ótönge møg-ɑ óbï. 14 Yɑ óyïddi ki dhwɑ̈ng kì bɑnge, mɑ́ kwøbbɑ ókwɑnye kɑ gï köbbe wun. 15 Jɑmm-ɑ bɑ mø Wïy bënn, bɑ møgɑ, bene ɑ ɑ́köbbɑ wun kinni, kwøbbɑ ókwɑny yi en, kɑ gï köbbe wun. 16 “Kì bɑng nyɑ keny me thiinh yɑ pɑ lidh yi wun, de kì bɑng nyɑ keny me thinh këti, yɑ ólidh yi wun.” 17 Kɑ jøbɑnge ri gen köbbi gen kinni, “Á ngø ɑ köbbe wɑ kinni, ‘Kì bɑng nyɑ keny me thiinh yɑ pɑ lidh yi wun, de kì bɑng nyɑ keny me thiinh yɑ ólidh yi wun këti? Geki kinni, ‘Mɑ́ yɑ kedh-ɑ yï Wïy?’ ” 18 Akööb gen kinni, “Á ngø ɑ wɑngi yi en kɑ̀ kööbe kinni, ‘Kì bɑng nyɑ keny me thiinh?’ Gïn-ɑ wɑngi yi en kwïj yi wɑ.” 19 De Yëso ngɑ̈ny wøw kinni ge dwɑdd-ɑ pyëjii, ɑköbbe gïn kinni, “Wu pyëny-ɑ ri wun kipe møg-ɑ kømmi yi yɑn kinni, ‘Kì bɑng nyɑ keny me thiinh yɑ pɑ lidh yi wun, de kì bɑng nyɑ keny me thiinh yɑ ólidh yi wun këti?’ 20 Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, wu óywöngi, kɑ wu okïïmø, o tyëng kömi piny pëthi gen ómïni. Wu ókïïmø, de kïïmi wun ree óløge medi pëëth. 21 Ngɑndhɑjø kenyi bëën bøli kej pɑ̈dhe piny nyi ying-ɑ yij orɑng, mɑ́ bøli keje ɑ́wɑ̈nhi, de kenyi rume ki pɑ̈dhi piny, rɑ̈ɑ̈m pɑ̈dhi piny pɑ nyi pɑr yi en, yi medi pyëwe kipe dhɑnhø men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l wɑ̈g. 22 Wun thyew, wu ceg-ɑ kïïmø ɑnɑn, de yɑ ódwöög kɑ wu lidh yi yɑn, kɑ pëthi wun ómïnø, o bong ngɑn-ɑ ókwɑny medi pëthi wun kì yï wun. 23 “Kì cyɑ̈ngɑni, bong pyëj møg-ɑ ópëjju yɑn. Yɑ köbb-ɑ wun kidyër kinni, keløg e dɑ gïn kwɑjji yi wun kì yï Wïy, ómëggi wun kì ri nyingɑ. 24 Bong gïjø mɑ ɑ́kwɑjji yi wun kì ri nyingɑ cøn gïti ɑnɑn, kwɑ̈jji wun, wu óyïddi, o døøji medi pëëth yod yi wun. 25 “Møgɑni ɑ́köbbɑ wun kì yethi gɑ́j. De bøli keny-ɑ ócögɑ yɑ pɑ kööbø ki wun kì yethi gɑ́j ɑ́cyɑ̈ngi, o per Wïy ótöngɑ wun e bong gɑ́j. 26 Kì cyɑ̈ngɑni wu ókwɑ̈jji kì yï Wïy ki nyingɑ. De wu pɑ köbbi yi yɑn kinni, Wïy ókwɑjji yi yɑn kiper wun, 27 mɑ́ wu mɑɑr yi en, kipe kɑ̀ mɑɑr yɑn yi wun, kí kɑ ɑ́yïëy wun kinni, yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ yïe. 28 Awøø, yɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Wïy, kɑ yɑ bï-ɑ kömi piny, o yɑ kedh-ɑ yï Wïy.” 29 Akööb jøbɑnge kinni, “Anɑn yï ceg-ɑ töng ki kwøb e bong gɑ́j kì ri gen. 30 Áyod yi wøn ɑnɑn kinni, jɑmmì bënn ngɑ̈nyi yi yïn, o bong ngɑn dwɑddi yïn pyënyø këti. Kì bɑng menɑni, wø ɑ́yïëy kinni, yï kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk.” 31 Aløøg mø gen yi Yëso kinni, “Wu ɑ́yïëy ɑnɑn cyee? 32 Bøli kenyɑni obëënø, ɑ́wɑ̈nhi ɑnɑn, eni bøli keny-ɑ ótɑy wun, ngɑn kedh kɑ yuue, o yɑ ówiy yi wun yɑ ketɑ, de pɑth ki yɑ ketɑ, mɑ́ Wïy nud kì butɑ. 33 Møgɑni ɑ́köbbɑ wun kɑ per kinni, o wu óyïddi wun ki mër kì riɑ. Wu órɑngi kì kömi piny, de mɑgu pëthi wun, mɑ́ kömi piny ɑ́tyɑm yi yɑn.”

Jøn 17

1 Kɑ ɑ́rum møgɑni ki kwøbø yi Yëso, ɑlïïdhe mɑl, kɑ okööbø kinni, “Wïyø, bøli kenyɑni ɑ́wɑ̈nhi. Thödhí Wɑ̈dí ki dhwɑ̈ng kipe kinni o yï óthödhi ki dhwɑ̈ng yi en. 2 Mɑ́ e ɑ́thödhi yi yïn ki tegø kì kömi dhɑnhø bëne, kipe kinni o ji-ɑ ɑ́mëggií bënn óthödhe ki nënn-ɑ ɑtheer. 3 Nënn-ɑ ɑtheer bɑ kinni, o yï yod yi gen; kinni yï ketí ɑ bɑ Jwøng-ɑ dyër, o Yëso Mesiy ngɑn-ɑ ɑ́ör yi yïn, yod yi gen. 4 Yï ɑ́rum ki thödhø yi yɑn ki dhwɑ̈ng kì kömi piny kì ri kɑ ɑ́tyëgɑ gwøng-ɑ cïb cingɑ yi yïn. 5 Wïyø! Thödhí yɑn ki mɑ̈r kì bølí ɑnɑn, en ɑ mɑ̈r-ɑ ɑ́ying yïɑ, kɑ̈ng-ɑ́ nuti cwɑ̈ɑ̈j piny. 6 “Nyingí ɑ́nyudhɑ tyëng-ɑ ɑ́mëggí yɑn kì kömi piny. Ge bɑ møgí, de ge ɑ́mëggí yɑn, kɑ kwøbbí mïdhi yi gen. 7 O ngɑ̈nyi yi gen ɑnɑn kinni, jɑmmì bënn møg-ɑ ɑ́mëggí yɑn kɑ̈ɑ̈l-ɑ yïí. 8 Mɑ́ kwøbb-ɑ ɑ́mëggí yɑn, ɑ ɑ́köbbɑ gen kɑ gï yïëy gen, o ngɑ̈nyi yi gen kidyër kinni, yɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yïí, o ge yïëyø kinni, yɑ ɑ́ör-ɑ yi yïn. 9 “Yɑ kwɑjj-ɑ yïn kipe gen. Yɑ pɑ kwɑ̈jji kipe kömi piny, dɑ́ kipe tyëng-ɑ ɑ́mëggí yɑn, mɑ́ ge bɑ møgí. 10 Møgɑ bënn bɑ møgí, o møgí bɑ møgɑ, o yɑ yïddɑ ki dhwɑ̈ng kì ri gen. 11 Yɑ koo ying kömi piny këti, de ge bëëd ɑ kömi piny; yɑ bï-ɑ yïí, yïn ɑ Wïy ɑ bɑ kwërø; mïdhí tyëng-ɑ ɑ́mëggí yɑn, o ge bëëd gen, gɑ ɑ́kyel, ni kɑ̀ bëëd wɑ, wɑ bɑ ɑ́kyel. 12 Tyëng-ɑ ɑ́mëggí yɑn ɑ́mïdhɑ ki tegi nyingí, keny-ɑ ɑ́bëëdɑ kì kelli gen. Ge ɑ́kor yi yɑn, o bong ɑ́kyel mɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈ny kì kelli gen, dɑ́ jɑl-ɑ ɑ́bëëd ɑ́ men lɑ̈ɑ̈ny, ɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈ny. Kipe kinni o møg-ɑ yij wɑ̈nyi kwërø pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen. 13 Yɑ bï-ɑ yïí ɑnɑn, o yɑ kööb ɑ kömi piny, kipe kinni o medi pyëwɑ nude ceth kì pëthi gen. 14 Kwøbbí ɑ́mëggɑ gen. Kɑ ge mɑɑn yi kömi piny, mɑ́ ge pɑth ki tyëng kömi piny, ni kɑ̀ bëëdɑ yɑ pɑth ki ngeti kömi piny. 15 Yï pɑ kwɑjjɑ kinni o ge kɑ̈l yi yïn kì kömi piny, dɑ́ kipe kinni o ge kor yi yïn kipe Ngɑnrɑj. 16 Ge pɑth ki tyëng kömi piny, ni kɑ̀ bëëdɑ yɑ pɑth ki ngeti kömi piny. 17 Kwër gen kì ri dyër, mɑ́ kwøbbí bɑ dyër. 18 Ge ɑ́örɑ kömi piny ni kɑ ɑ́ör yɑn kömi piny yi yïn. 19 Riɑ ɑ́muujɑ kiper gen, kipe kinni o ri gen ómuuj yi gen kì ri dyër. 20 “Yɑ pɑ kwɑ̈jji kɑ per gen keti gen, dɑ́ kipe tyëng-ɑ óyïëy yɑn thyew kì bɑng kwøbbi gen. 21 Wiy ge bëëd gɑ ɑ́kyel bënn, o ge bëëd gen gɑ ɑ́kyel kì riee yïn ɑ Wïy; ni yïn kɑ̀ ying riɑ, o yɑ ying-ɑ rií, kipe kinni o kömi piny yïëye kinni, yɑ ɑ́ör-ɑ yi yïn. 22 Ge ɑ́mëggɑ dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́mëggí yɑn, kipe kinni o ge bëëd gɑ ɑ́kyel ni kɑ̀ bëëd wɑ, wɑ bɑ ɑ́kyel. 23 Yɑ ying-ɑ ri gen, o yï ying-ɑ riɑ, kipe kinni o ri gen reb yi gen gɑ ɑ́kyel, o yod yi kömi piny kinni, yɑ ɑ́ör-ɑ yi yïn, o tyëngɑni mɑɑr yi yïn, ni kɑ̀ mɑɑr yɑn yi yïn. 24 “Wuö, yɑ dwɑdd-ɑ kinni, o tyëng-ɑ ɑ́mëggí yɑn bëëd gen kì butɑ kì keny-ɑ di yɑn, o dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́mëggí yɑn lidh yi gen; mɑ́ yɑ ɑ́mɑɑr yi yïn e lɑ̈bø nuti cwɑ̈jø. 25 Yïn ɑ Wïy ɑ døj, yï kwïj yi kömi piny, de yï ngɑ̈nyi yi yɑn, o ngɑ̈nyi yi ji møg kinni, yɑ ɑ́ör-ɑ yi yïn. 26 Nyingí ɑ́nyudhɑ gen, o ge ócigɑ nyudhø, kipe kinni o mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ ɑ́mɑɑr yɑn yi yïn óbëëde kì pëthi gen, o yɑ óbëëdø kì ri gen.”

Jøn 18

1 Kɑ ɑ́rum Yëso ki kwøbi møgɑni, ɑkedhe wɑ̈g geki jøbɑnge, ge kedh-ɑ løøg dhøg Kidrön. Kenyɑni dɑ bɑg. Kɑ kedh-ɑ yij bɑngɑni geki jøbɑnge. 2 O kenyɑni ngɑ̈nyi yi Yeudɑ̀, ngɑn-ɑ ɑ́ngeewii, mɑ́ Yëso nyii cugø kì kenyɑni geki jøbɑnge tyel mø gïïr. 3 Kɑ Yeudɑ̀ bï-ɑ kenyɑni e ókɑ̈ddø ki ɑlɑthkerri mïri Römɑ̀ kí bölidhhi Kengø, ge ör-ɑ yi jɑggi ókwër geki Jøpɑresì, ge ɑ́bï kenyɑni, ge ókɑ̈ddø ki lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ kí ɑ́menyy geki jɑmmi liny. 4 De Yëso ngɑ̈ny wøw ki gïg-ɑ óbï köme bënn, kɑ kedh-ɑ yï gïn, kɑ gï pyëje kinni, “Wu yɑb-ɑ men?” 5 Alöggi gen kinni, “Yëso jɑl Nɑdhɑreth.” Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Yɑ bɑ en.” 6 Keny-ɑ ɑ́köbbe gïn kinni, “Yɑ bɑ en,” ɑdøøg gen cyɑ̈n, kɑ ge ópɑ̈ɑ̈dhø. 7 Acigi gen pyëjø yi Yëso kinni, “Wu yɑb-ɑ men?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Yëso jɑl Nɑdhɑreth.” 8 Alöggi Yëso kinni, “Wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn kinni, ‘Yɑ bɑ en.’ Keløg ɑ́ yɑn ɑ yɑb yi wun, wiyu ji møg kedh gen.” 9 (Menɑni bɑ kipe kinni o kwøbbe pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen, kɑ ɑ́kööbe kinni, “Tyëng-ɑ ɑ́mëggí yɑn, bong nget ɑ́kyel me lɑ̈ɑ̈ny kì kelli gen.”) 10 Kɑ Sɑymøn Pïtør pil-ɑ ɑ́ying yïe wöödhe wɑ̈g kì yij bøj, ɑgøje bɑ̈ng Ókwër-ɑ Dwøng, kɑ yïth kyëje juude wɑ̈g. Bɑ̈ngɑni cwøl ɑ́ Mɑlkøs. 11 Aköbbi Pïtør yi Yëso kinni, “Dwøøg pilí yij bøje. Óthɑ̈ngi orɑng men-ɑ mëggi yɑn yi Wïyɑ pɑ mɑdh yi yɑn?” 12 Kɑ Yëso mɑg, kɑ twöj yi ɑlɑthkerr kí dhɑbïdh, kí bölidhhi Kengø. 13 Apeej ge gøn yï Anɑ̀ møti, mɑ́ e bɑ øri Kɑyɑpɑ̀ Ókwër-ɑ Dwøng kì wɑɑngɑni. 14 Bɑ Kɑyɑpɑ̀ ɑ ɑ́köbbi Yeud kinni, lɑ̈w thøwi nget ɑ́kyel kibøli thøwi jur bëne. 15 Kɑ Sɑymøn Pïtør geki jɑlbɑng Yëso ɑ́kyel løg-ɑ bɑng Yëso. O jɑlbɑng Yëso menɑni, ngɑ̈nyi yi Ókwër-ɑ Dwøng. Kɑ kedh-ɑ gøl Ókwër-ɑ Dwøng kyeel ki Yëso. 16 Kɑ Pïtør ócungø kì dhø kɑl. Kɑ jɑlbɑng Yëso men-ɑ ngɑ̈nyi yi Ókwër-ɑ Dwøng dwöög-ɑ wɑ̈g, kɑ nyɑn-ɑ kor dhø kɑl köbbe, kɑ Pïtør kɑ̈ɑ̈le kɑl. 17 Apyëëj Pïtør yi nyɑnɑni kinni, “Yï pɑth ki ɑ́kyel kì kelli jøbɑng jɑlɑni thyew?” Alögge kinni, “Yɑ pɑth.” 18 Kɑ bɑ̈nggi gølɑni geki bölidhh orubø ki mɑɑc cug, mɑ́ piny dɑ kööjø, kɑ ge ócungø ge oröjø. Kɑ Pïtør thyew ócungø kì kelli gen, e oröjø. 19 Codhe, ɑpyënyi Yëso yi Ókwër-ɑ Dwøng kipe jøbɑnge geki pwönye. 20 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Yɑ ɑ́kööb ɑ bøli teedø bëne. Kenyi pwönyɑ, yɑ nyi pwöny-ɑ́ɑ̀ yethi sinɑgøgg geki Kengø, gen ɑ kɑ̈jj-ɑ nyi cugi yi Yeud bënn, o bong gïjø mɑ ɑ́kømmɑ kì gød. 21 Yïde ɑ pyënyí yɑn? Pyëj tyëng-ɑ ɑ́lïngi kwøbbɑ. Pyëj gen ki møg-ɑ ɑ́köbbɑ gen, mɑ́ møg-ɑ ɑ́kømmɑ ngɑ̈nyi yi gen.” 22 Kɑ ɑ́kwøøb møgɑni yi Yëso ɑgøjii ki ɑtɑyø yi jɑngi bölidhh men-ɑ cungi kì bute, ɑkööbe kinni, “Yï løøg-ɑ kwøbbi Ókwër-ɑ Dwøng kinøw?” 23 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Keløg gïn-ɑ kømmi yi yɑn rɑɑj nyudhí yɑn ki gïn-ɑ rɑj, de keløg gïn-ɑ kømmi yi yɑn døøj, ɑ́ kipe ngø ɑ gøøj yɑn?” 24 Codhe, ɑörii Kɑyɑpɑ̀ Ókwër-ɑ Dwøng yi Anɑ̀ e cingge bɑ ɑtwöj. 25 Keny-ɑ ɑ́bëëd Sɑymøn Pïtør e ócungø e oröjø ki mɑc. Apyëjii kinni, “Yï pɑth ki ɑ́kyel kì kelli jøbɑnge thyew?” Akyëde kinni, “Yɑ pɑth.” 26 Jɑl ɑ́kyel kì kelli bɑ̈nggi Ókwër-ɑ Dwøng bɑ wɑɑd ki bɑ̈ng-ɑ́ yïthe ɑ́jod yi Pïtør. Apëjji jɑlɑni kinni, “Yï nuti liidh yɑn kì yij bɑg, wuki en?” 27 Akyëëd Pïtør këti, kɑ kì bøli kenyɑni ceth, ɑköög óthwønh. 28 Akɑ̈ɑ̈l Yëso yi gen kì yï Kɑyɑpɑ̀, kɑ kïdhi burø kì mwøl ceth cɑ̈ng nuti tuulø. De ge nuti kedhi kej burø kipe ge óywëdh, kɑ ge ocögø ge pɑ cyɑ̈mø ki gïi Kwëër Ákɑɑdh. 29 Codhe, ɑkedhi Pilɑtø wɑ̈g yï gen, kɑ okööbø kinni, “Wu gønyu ngø ki jɑlɑni?” 30 Aløøg møge yi gen kinni, “Keløg e pɑth ki ngetigöj, pɑ di muuj yïn yi wøn.” 31 Aköbbi gen yi Pilɑtø kinni, “Kɑ̈lu en, kɑ gønye lidh wun wu ködd-ɑ kömi ciggi wun.” 32 (Møgɑni ɑ́cwöb kɑ per kinni, o møg-ɑ ɑ́kwøb yi Yëso keny-ɑ ɑ́nyodhe thøw-ɑ óthøwe pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen.) 33 Adøøg Pilɑtø kej burø, kɑ Yëso cwøle, kɑ gø köbbe kinni, “Bene yïn Rɑ̈ɑ̈dh Yeud?” 34 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Møgɑni bɑ mø cwɑggí, wɑlɑ̀ yï ɑ́köbb-ɑ yi ji møøgø kiperɑ?” 35 Alöggi Pilɑtø kinni, “Yɑ bɑ Yeudì? Yï ɑ́mëggi yɑn ɑ yi jur wun, kí jɑggi ókwër. Á ngø ɑ ɑ́gwøg yi yïn?” 36 Alöggi Yëso kinni, “Pödhɑ pɑth ki mi kömi piny men. Keløg pödhɑ di bëëd ɑ́ mi kömi piny men, ti tyëng-ɑ cyɑ̈dhi kì bɑngɑ di nyïɑ̈ggi kiperɑ, o yɑ di cögɑ yɑ pɑ mɑg yi Yeud. Pɑth, pödhɑ pɑth ki mi keny.” 37 Apyëjii yi Pilɑtø kinni, “Yï bɑ rɑ̈dh, pɑth en?” Alöggi Yëso kinni, “Ákwøb yi yïn ceth, yɑ bɑ rɑ̈dh. Bɑ per møgɑni ɑ ɑ́nywøøl yɑn, o yɑ ɑ́bï-ɑ kömi piny be thyeri møg-ɑ bɑ dyër. Ngɑn-ɑ bɑ ngeti dyër cwɑggɑ ólïnge.” 38 Apëjji Pilɑtø kinni, “Dyër bɑ ngø?” 39 De yï wun dɑ lwöbø kinni, nyi gönyɑ wun nget ɑ́kyel, kì bøli kej Kwëër Ákɑɑdh. Wu dwɑdd-ɑ kinni, o wu gönyɑ Rɑ̈ɑ̈dh Yeud?” 40 Aryeer gen kinni, “Pɑth ki en, dɑ́ Bɑrɑbɑ̀.” O Bɑrɑbɑ̀ bɑ ɑ́muddi ji.

Jøn 19

1 Codhe, ɑkwɑɑny Yëso yi Pilɑtø, kɑ gø pwöde. 2 Akɑ̈ɑ̈d dej ki yɑ̈ɑ̈r koodh, kɑ gø bødh gen wïje, kɑ rug ki pɑrø mɑ ɑ́cwïcwïl. 3 Kɑ ge nyi bï-ɑ yïe, ge okööbø kinni, “Mɑ̈dh rií, yïn ɑ Rɑ̈ɑ̈dh Yeud.” Kɑ nyi gøj yi gen ki ɑtɑyø. 4 Akedhi Pilɑtø wɑ̈g, kɑ gï köbbe kinni, “Jɑlɑni ɑ kɑ̈ɑ̈lɑ wɑ̈g yï wun èn, kipe kinni o wu ngɑ̈nyu wøw kinni, bong gïnrɑj mɑ ɑ́yodɑ kì yïe.” 5 Abëën Yëso wɑ̈g, e orugø ki yɑ̈ɑ̈r koodh, kí pɑrø mɑ ɑ́cwïcwïl. Aköbbi gen yi Pilɑtø kinni, “Jɑlɑni èn!” 6 Kɑ ɑ́lidhii yi jɑggi ókwër geki bölidhh, ɑryeer gen kinni, “Gur wïj yɑdh ɑrïw! Gur wïj yɑdh ɑrïw!” Aköbbi gen yi Pilɑtø kinni, “Kwɑnyu en, kɑ gur wun wïj yɑdh ɑrïw, mɑ́ e bong gïnrɑj mɑ ɑ́yodɑ kì yïe.” 7 Aløøg møge yi Yeud kinni, “Yï wøn dɑ cigg, o ceg-ɑ thøw bɑng ciggɑni, mɑ́ e cwølli ree, ɑ́ Wɑ̈d Jwøk.” 8 Kɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Pilɑtø, kɑ ti-ɑ bwøgø ki mendwøng. 9 Kɑ døøg-ɑ kej burø, kɑ Yëso pyëje kinni, “Yï kɑ̈ɑ̈l-ɑ keny?” 10 Codhe, ɑpyëjii yi Pilɑtø kinni, “Yï pɑ dwɑddi kwøb ki yɑn? Kwïj yi yïn kinni, yïɑ dɑ tegø men gønyɑ yïn, o yïɑ dɑ tegø men gurɑ yïn wïj yɑdh ɑrïw?” 11 Aløøg møge yi Yëso kinni, “Ti yïí di bong tegø kì kömɑ, keløg e pɑ di mëggi yïn kì mɑl. Kɑ̀ bëëde kinøw, ngɑn-ɑ ɑ́muuj yɑn yïn, yïe dɑ orøg me lod orøgí.” 12 Kɑ Pilɑtø oyɑ̈bø ki yöö men gønye gøn. Akedh Yeud ge ceg-ɑ pëddø ryeerø kinni, “Keløg jɑlɑni ógøny yi yïn, wu pɑth ki mɑ̈dhh ki Kɑysɑr. Ngɑn-ɑ kööbø cem ɑ́ rɑ̈dh, tyëdd-ɑ Kɑysɑr.” 13 Keny-ɑ ɑ́lïngi kwøbbɑni yi Pilɑtø, ɑkɑ̈ɑ̈le Yëso wɑ̈g, kɑ pëgg-ɑ wïj kwøøm jyɑ̈gø kì burø kì keny me cwøl ɑ́ “Wïj Kït.” O cwøl ɑ́ Gɑbɑthɑ̀ ki dhøg Ibru. 14 Cyɑ̈ngɑni ɑ́bëëd ɑ́ cyɑ̈ɑ̈ng tyëny ki jɑmmi Kwëër Ákɑɑdh, o piny bɑ sɑɑ̀ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew kì dicɑ̈ng. Aköbbe Yeud kinni, “Rɑ̈ɑ̈dh wun èn!” 15 Aryeer gen kinni, “Gur wïj yɑdh ɑrïw! Gur wïj yɑdh ɑrïw!” Apyëëj gen yi Pilɑtø kinni, “Gurɑ rɑ̈ɑ̈dh wun wïj yɑdh ɑrïw?” 16 Codhe, ɑmëggi Yëso gen, o gur wïj yɑdh ɑrïw. 17 Akwɑɑny Yëso yi gen, kɑ gø kɑ̈l gen. Kɑ kedh-ɑ wɑ̈g, e byell-ɑ yɑdh ɑrïwe, kɑ kedh-ɑ keny-ɑ cwøl ɑ́ kej Cu Wïj. (Cwøl ɑ́ Gölgöthɑ̀ ki dhøg Ibru.) 18 Kenyɑni ɑ ɑ́gurii wïj yɑdh ɑrïw, kyeel ki jøg ɑ́ryew møøgø, ɑ́kyel kì tuung kí ɑ́kyel kì tuung, e Yëso ying-ɑ kɑɑm gen. 19 Kɑ Pilɑtø ngɑ̈bb-ɑ wïj yɑdh ɑrïw ki pɑ̈m men-ɑ ógwedø kinni, “Yëso jɑl Nɑdhɑreth, Rɑ̈ɑ̈dh Yeud.” 20 Kɑ møgɑni rɑng yi Yeud mø ngenyø, mɑ́ keny-ɑ ɑ́gur Yëso wïj yɑdh ɑrïw cyɑ̈gi ki kɑɑl. O kwøbbɑni bɑ ɑgwed ki dhøg Ibru, kí dhø Lɑtïn, kí dhø Yönɑn. 21 Aköbbi Pilɑtø yi jɑggi ókwërri Yeud kinni, “Ko gwed kinni, ‘Rɑ̈ɑ̈dh Yeud, de gwed kinni, ‘Jɑɑl ɑ́kööb kinni, ‘Yɑ bɑ Rɑ̈ɑ̈dh Yeud.’ ” 22 Alöggi Pilɑtø kinni, “Møg-ɑ ɑ́gwed yi yɑn ɑ́rum ki gwedø.” 23 Kɑ ɑ́rum dej ki guri Yëso wïj yɑdh ɑrïw, ɑkwɑny gen ógudhi Yëso, kɑ gï pɑ̈ngi gen gɑ kɑ̈jj ɑ́ngwen, ɑ́kyel kipe nget ɑ́kyel. Kɑ ɑ́ywödhe, men-ɑ ócwɑ̈jø e bɑ̈r gïti tyele, kwɑny yi gen thyew. 24 Aköbbi gen ri gen kinni, “Ko kɑggi wɑ, de lëëng wɑ ki wél ki ngɑn-ɑ ókwɑnyii.” Kipe kinni o møg-ɑ ying yij wɑ̈nyi kwërø pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen kinni, “Ógudhɑ ɑ́pɑ̈ngi yi gen kì kelli gen, ge leng-ɑ wél kipe ɑ́ywödhɑ.” Møgɑni ɑ ɑ́gwøg yi dej. 25 Meyi Yëso kí nyimï meye Meerì cï Kelyöbɑ̀, kí Meerì Mɑgdɑliyɑ̀, ge ɑ́cung ɑ buti yɑdh ɑrïw Yëso. 26 Yëso keny-ɑ ɑ́lidhe meye, kí jɑlbɑnge men-ɑ mɑɑr yi en kì bute, ɑköbbe meye kinni, “Dhɑnh, wɑ̈dí ɑnɑn.” 27 Kɑ jɑlbɑnge köbbe kinni, “Meyí ɑnɑn.” Kì bøli kenyɑni ɑ ɑ́kwɑɑny ngɑnɑni yi jɑlbɑng Yëso, kɑ gø kïdhe gøle. 28 Kɑ lidh yi Yëso kinni, jɑmmì bënn ɑ́cïb këër gen. De kipe kinni o møg-ɑ ying yij wɑ̈nyi kwërø pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen, ɑkööbe kinni, “Riɑ dɑ röödhø.” 29 Kenyɑni ɑ́dɑ pug me yije pɑ̈ng yi møgi oløg me wɑj. Kɑ ispwøny jwɑ̈ɑ̈g yij møngɑni, kɑ gɑ̈ɑ̈n wïj obej, kɑ kïdhi dhøge. 30 Keny-ɑ ɑ́rum Yëso ki cwïjjø kì ri møngɑni, ɑkööbe kinni, “Árum.” Akuule wïje piny, kɑ othøø. 31 Cyɑ̈ngɑni bɑ cyɑ̈ɑ̈ng tyëny kipe jɑmmi Kwëër Ákɑɑdh, o dëlli ji pɑ nyi dwɑddi, o ge bëëd gen kì wɑ̈thi yenh ɑrïw kì cyɑ̈ɑ̈ng ywömø, mɑ́ cyɑ̈ɑ̈ng ywömø menɑni bɑ cyɑ̈ɑ̈ng kwër me dwøng. Akwɑjji Pilɑtø yi Yeud kinni wiy tyelli gen tørri, o dëlli gen kɑ̈ɑ̈l piny. 32 Codhe, ɑbëën dej yï ngɑn-ɑ mɑl kì kelli tyëng-ɑ ɑ́gur wɑ̈thi yenh ɑrïw kyeel ki Yëso, kɑ tyelle tørri, ɑloony tyelli jɑl-ɑ kyeelø ki tørrø. 33 Keny-ɑ ɑ́bëën gen yï Yëso, ɑyuud ge gøn e rum thøø, kɑ ocögø tyelle pɑ tørri yi gen. 34 De ɑ́cwøb ki tøng kì wɑɑng ngëde yi ɑlɑthker ɑ́kyel. Abëën remø wɑ̈g kí pï. 35 Møgɑni ɑ́kwøb yi ngɑn-ɑ ɑ́lïdhi, o wu óyïëy wun. O møgɑni bɑ dyër, o ngɑ̈nyi yi en kinni, kømm-ɑ dyër. 36 Møgɑni ɑ́cwöb kɑ per kinni, o møg-ɑ yij wɑ̈nyi kwërø pɑ̈dhi gen kɑ̈jji gen kinni, “Bong cögø ɑ́kyel kì ree men-ɑ ótor.” 37 O ókwøbø ki keny megø kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Ge ónenni ri ngɑn-ɑ ɑ́cwøb yi gen.” 38 Kɑ Yosep jɑl Arimɑthiyɑ̀, o bɑ jɑlbɑng Yëso kì gød, mɑ́ e óböggø yi Yeud, kedh-ɑ be kwɑjji Pilɑtø kinni mëggi dëël Yëso. Ayïëy Pilɑtø, kɑ Yosep obëënø, kɑ dëël Yëso kɑ̈l yi en. 39 Kɑ Nikødemøs, jɑl-ɑ ɑ́bï yï Yëso kì wɑ̈r cyɑ̈ng ɑ́kyel, obëënø thyew, e ókɑ̈ddø ki ryɑ̈ mor, me óyölø ki lubɑn, ge bɑ kïllì pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g wïdɑ́ngwen. 40 Kɑ dëël Yëso kwɑny yi gen, kɑ kod gen ki ógødh kor-ɑ yöm, ni kɑ̀ bëëde kì yij kwööng Yeud. 41 Buti keny-ɑ ɑ́gurii wïj yɑdh ɑrïw ɑ́dɑ bɑg. Bɑngɑni yije ɑ́dɑ rörø me nyɑ̈n kì yij kït, me yije nuti pɑ̈nyø kïdhø ki dhɑnhø. 42 Kɑ Yëso kïdhi gen yij burɑni, mɑ́ e bɑ cyɑ̈ɑ̈ng tyëny ki jɑmmi Kwëër Ákɑɑdh.

Jøn 20

1 Cyɑ̈ɑ̈ng Jwøk kì mwøl piny nudd e looj, ɑ ɑ́møøl Meerì Mɑgdɑliyɑ̀ kej bur. Kɑ tungi kït lidhe e ónyiig wɑ̈ye kì dhø bur. 2 Codhe, ɑrenge yï Sɑymøn Pïtør geki jɑlbɑng Yëso men-ɑ ɑ́mɑɑr yi Yëso, kɑ gï köbbe kinni, “Wë ókɑ̈ɑ̈lø kì yij bur, o kun-ɑ ókïdhii kwïj yi wøn.” 3 Adhwödh Pïtør geki jɑlbɑng Yëso men-ɑ kyeelø, kɑ ge kedh-ɑ kun-ɑ di bur. 4 Arengi gen kyeel, kɑ Pïtør yöm yi jɑl-ɑ kyeelø, kɑ ókwöngø wɑ̈dhi dhø bur. 5 Kɑ ómëddø, ɑlidhe ógødh kor-ɑ yöm kì piny, de nuti kedhi yij bur. 6 Awɑ̈nhi Sɑymøn Pïtør kì bɑnge, kɑ pödh-ɑ yij bur. Kɑ ógønhɑni lidhe kì piny, 7 o nyɑ ógønh-ɑ ɑ́bëëd e ótwööj wïj Yëso óbɑnø, o ócïb wɑ̈ye. 8 Codhe, ɑlunyi jɑlbɑng Yëso men-ɑ ɑ́kwöngi wɑ̈dhø ki kedhi yij bur, ɑlïdhe kɑ oyïëyø. 9 (Mɑ́ møg-ɑ kööbø kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni ódhwödh kì yij thøø nuti gɑmø yi wɑ̈thi gen.) 10 Kɑ jøbɑnge døøg-ɑ kɑ̈lli gen. 11 Meerì ɑ́cungi e óywöngø kì dhø bur, ɑmëdde yij bur. 12 Kɑ wëywödd ɑ́ryew lidhe, ge orugø ki ógudh mø tɑr, ge obëëdø piny kì keny-ɑ ɑ́di dëël Yëso, ɑ́kyel ying-ɑ kej wïje, o ɑ́kyel ying-ɑ kej tyelle. 13 Apyëj ge gøn kinni, “Dhɑnh, yïde ɑ ywöngí?” Alögge kinni, “Wɑ̈ɑ ókɑ̈ɑ̈lø, o kun-ɑ ókïdhii kwïj yi yɑn.” 14 Kɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑlïïdhe ngɑ̈je, kɑ Yëso lidhe e ócungø, de gø nuti ngij en kinni bɑ Yëso. 15 Apyëjii yi Yëso kinni, “Dhɑnh, yïde ɑ ywöngí? Yï yɑb-ɑ men?” Kɑ Meerì orumø kinni bɑ jɑlbɑg, ɑköbbe gøn kinni, “Jɑldwøng, keløg ɑ́ yïn ɑ kɑ̈ɑ̈lii, köbbí yɑn keny-ɑ ɑ́cïbí, o kɑ̈l yi yɑn.” 16 Acwølii yi Yëso kinni, “Meerì!” Kɑ Meerì ree løge, kɑ gø köbbe ki dhøg Ibru kinni, “Rɑbonì!” (A wɑngi kinni, Jɑlpwönyø.) 17 Aköbbii yi Yëso kinni, “Yɑ ko mïdhi, mɑ́ yɑ nuti kedhi mɑl yï Wïy. De kedhí yï nyiimïɑ, kɑ ge köbbí kinni, yɑ kedh-ɑ mɑl yï Wïyɑ, o bɑ Wïyi wun; Jwøgɑ, o bɑ Jwøøg wun.” 18 Akedh Meerì Mɑgdɑliyɑ̀, kɑ jøbɑng Yëso köbbe kinni, Wë liidh en. Kɑ gï dwögge møg-ɑ ɑ́köbbii yi Yëso. 19 Kì wɑɑng thyënhi cyɑ̈ngɑni, en ɑ cyɑ̈ɑ̈ng Jwøk, jøbɑng Yëso ɑ́bëëd ge cugø e thïg bënn bɑ ɑcyëg, mɑ́ ge óböggø yi Yeud. Abëën Yëso, kɑ ócungø kì dïdyëri gen. Kɑ gï köbbe kinni, “Wu óbëëdø ki mër!” 20 Kɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑnyudhe gïn cingge geki wɑɑng ngëde. Kɑ jøbɑnge pëthi gen ómïnø kɑ ɑ́lidh gen Wë. 21 Acigi gen köbbø yi Yëso kinni, “Wu óbëëdø ki mër. Wu ceg yi yɑn kɑ örø, ni kɑ ɑ́ör yɑn yi Wïy.” 22 Kɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑkudhe kömi gïn ki yømø, kɑ gï köbbe kinni, “Kwɑnyu Wëykwërø. 23 Keløg lɑɑwi wun dwöög wu’ piny kipe orøøg dhɑnhø, lɑ́ɑ̀w ɑ́rum ki dwöög piny kipe orøngɑni, de keløg orøøg dhɑnhø ómïdhi yi wun, ónudd e omïdhø.” 24 De Tömɑs Nyɑjwøk, ɑ bɑ ɑ́kyel kì kelli jøbɑng Yëso gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew, ɑ́bëëd e tøøk kì kelli gen keny-ɑ ɑ́bëën Yëso. 25 Aköbbii yi jøbɑng Yëso møg-ɑ kyeelø kinni, “Wë ɑ́lidh yi wøn.” Kɑ ge köbbi yi Tömɑs kinni, “Ke pɑ lidhɑ kɑ̈jji gedd kì cingge, kɑ lwedɑ kïdhɑ kɑ̈jjɑni, kɑ cingɑ cïbɑ wɑɑng ngëde, yɑ pɑ yïëy.” 26 Kì bɑng osboo, ɑcugi jøbɑnge kì ød, kí Tömɑs kì kelli gen. Kɑ Yëso obëënø e thïg bɑ ɑcyëg, kɑ ócungø kì dïdyëri gen, ɑkööbe kinni, “Wu óbëëdø ki mër!” 27 Codhe, ɑköbbe Tömɑs kinni, “Cïb lwedí keny, kɑ cinggɑ liidh, kɑ cingí rïïj, kɑ cïb wɑɑng ngëdɑ. Wïyí ki pëmø, kɑ yï yïëëy.” 28 Alöggi Tömɑs kinni, “Wɑ̈ɑ, Jwøgɑ!” 29 Aköbbii yi Yëso kinni, “Tömɑs, yï ɑ́yïëy kɑ per kɑ ɑ́liidh yɑn? Ngɑn yïëy e nuti lïdhø, ree dɑ gyëdh.” 30 Dɑ gïïngɑ̈ngø møøgø mø ngenyø mɑ ɑ́gwøg yi Yëso kì bøli jøbɑnge, o ge nuti gwedø kì yij wɑ̈nyø men. 31 De møg ɑ́gwed kɑ per kinni o wu yïëy wun kinni, Yëso ɑ bɑ Mesiy, Wɑ̈d Jwøk, kí kinni o wu óyïddi wun ki nënn-ɑ ɑtheer kì bɑng yïëyø mi wun.

Jøn 21

1 Kɑ Yëso ocwöbø këti kì bøli jøbɑnge, kì kömi Tɑɑy Thɑbɑriyɑ̀. Bene kër-ɑ ɑ́cwöb møgɑni èn: 2 Sɑymøn Pïtør kí Tömɑs (ɑ cwøl ɑ́ Nyɑjwøk,) kí Nɑthɑnɑil jɑl Gɑnɑ̀ kì myërri Gɑlelì, kí wɑ̈ddi Dhebedì, geki jøbɑnge ɑ́ryew møøgø, ge ɑ́bëëd ge cugø kì kej ɑ́kyel. 3 Aköbbi gen yi Sɑymøn Pïtør kinni, “Yɑ kedh-ɑ be mɑy.” 4 Keny-ɑ ɑ́ru wøw, ɑcungi Yëso kì thɑ̈ngi nɑm, de kwïj yi jøbɑnge kinni, bɑ Yëso. 5 Apyëëj gen yi Yëso kinni, “Yɑnythønhø, yï wun dɑ rij?” Alöggi gen kinni, “Bogïn.” 6 Aköbbe gïn kinni, “Luudh wun bøy wïj kyëëj morkɑb. O wu mɑ̈gi wun ki rij.” Codhe, ɑluudh ge gøn, kɑ bøy ódhɑ̈lø ywɑ̈ɑ̈j wɑ̈g yi ngenyi rij. 7 Kɑ jɑlbɑng Yëso men-ɑ mɑɑr yi en, Pïtør köbbe kinni, “Ngɑnɑni bɑ Wë.” Kɑ ɑ́lïng Pïtør kinni, bɑ Wë, ɑlønye ógødhe ree, mɑ́ e ɑ́bëëd e cyɑ̈dh-ɑ nøw, kɑ pɑ̈ɑ̈r-ɑ nɑm. 8 De jøbɑng Yëso møg-ɑ kyeelø ɑ́bï ki morkɑb, ge ywɑjj-ɑ bøyɑni, e pɑ̈ng yi rij, mɑ́ ge cyɑ̈gi ki wɑ̈g, ki mïtïr miyø. 9 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen wɑ̈g, ɑkɑdhi gen piny, kɑ mɑɑc cug lidh gen, wïje dɑ rij kí ópun. 10 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Kɑ̈ni wun ki rijj-ɑ ɑ́cer mɑgø yi wun.” 11 Akɑdhi Sɑymøn Pïtør yij morkɑb, kɑ bøy ywɑ̈ɑ̈je wɑ̈g, yije pɑ̈ng yi rij mø døngø, kwɑnni gen bɑ miyø kí pyɑ̈r ɑ́bïj wïdɑ́dɑ̈g. O bøy nuti pyëdø, ngö rij ngenyø. 12 Aköbbi gen yi Yëso kinni, “Bïu, cyɑ̈ɑ̈m wun.” Bong ngɑn mɑ ɑ́pɑ̈nyi pëjjø kì kelli jøbɑng Yëso kinni, “Yï bɑ men?” Mɑ́ e ngɑ̈nyi yi gen ɑ́ Wë. 13 Abëën Yëso, ɑkwɑnye ópun kɑ gø mëgge gïn, kɑ rij mëgge gïn thyew. 14 Men bene dɑ̈ɑ̈g cwöbi Yëso kì bøli jøbɑnge, kì bɑng kɑ ɑ́dhwödhe kì yij thøø. 15 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki cɑm, ɑpyëëj Sɑymøn Pïtør yi Yëso kinni, “Sɑymøn wɑ̈d Jøn, mɑɑr-ɑ mɑɑr yɑn yi yïn, lod-ɑ mɑɑr-ɑ mɑɑr yɑn yi ji møg?” Alögge kinni, “Awøø, Wuö, ngɑ̈nyi yi yïn kinni, yï mɑɑr yi yɑn.” 16 Acige gøn pyëjø kinni, “Sɑymøn wɑ̈d Jøn, yɑ mɑɑr yi yïn?” Alögge kinni, “Awøø, Wuö, ngɑ̈nyi yi yïn kinni, yï mɑɑr yi yɑn.” 17 Apyëje gøn ki dɑ̈ɑ̈g pëjjø kinni, “Sɑymøn wɑ̈d Jøn, yɑ mɑɑr yi yïn?” Kɑ Pïtør yije obɑɑrø kipe kɑ ɑ́pyëjii ki dɑ̈ɑ̈g pëjjø kinni, “Yɑ mɑɑr yi yïn?” Kɑ gø köbbe kinni, “Wuö, jɑmmì bënn ngɑ̈nyi yi yïn, o yï ngɑ̈ny wøw kinni, yï mɑɑr yi yɑn.” 18 Yɑ köbb-ɑ yïn kidyër kinni, kɑ ɑ́bëëd yï bɑ wøb, yï ketí ɑ nyi ruug rií, o yï nyi wïn-ɑ kun-ɑ dwɑddi yi yïn, de keny-ɑ óyöø yi yïn, cinggí óbøødh rií, kɑ yï ruug yi ngɑn megø, kɑ yï kïdhi kun-ɑ pɑ dwɑddi yi yïn.” 19 (Møgɑni ɑ́kwøb yi en gɑ møg nyoodhe thøw-ɑ óthøw Pïtør, men-ɑ ree óyïddi yi Jwøk ki dhwɑ̈ng.) Codhe, ɑköbbii yi Yëso kinni, “Bïí bɑngɑ!” 20 Aløg Pïtør ree kɑ jɑlbɑng Yëso men-ɑ mɑɑr yi Yëso lidhe, e ócyɑ̈dhø kì bɑng gen. Bɑ jɑl-ɑ ɑ́jyɑ̈ɑ̈ng ree kö Yëso keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m gen ki gïncɑm, kɑ Yëso pyëje kinni, “Wuö, ɑ́ men ɑ óngeew yïn?” 21 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi Pïtør, ɑpyëëj Yëso yi Pïtør kinni, “Wuö, o jɑɑl ø?” 22 Aköbbii yi Yëso kinni, “Keløg yɑ dwɑdd-ɑ kinni, o bëëde gïti keny-ɑ ódwöögɑ, cwɑggí ɑ́ ngø? Bïí bɑngɑ!” 23 Atɑɑy kwøbbɑni kelli nyiimëëg kinni, jɑlbɑng Yëso menɑni pɑ thøw, de Yëso nuti kwøb-ɑ kinni, pɑ thøw, dɑ́ kinni, “Keløg yɑ dwɑdd-ɑ kinni, o bëëde gïti keny-ɑ ódwöögɑ, cwɑggí ɑ́ ngø?” 24 Jɑlɑni bene jɑlbɑng Yëso men-ɑ thyer møgɑni, o en ɑ ɑ́gwed gïn, o ngɑ̈nyi yi wɑ kinni, møg-ɑ thyer yi en bɑ dyër. 25 O dɑ gïg møøgø thyew mø ngenyø mɑ ɑ́gwøg yi Yëso, o keløg ge di gwed bënn, yɑ orumø kinni, kömi piny di göög e dhiing yi wɑ̈jj-ɑ di gweed gen.

Gwøg 1

1 Yïn ɑ Thyøpiløs, 2 cɑg kì tyeli mɑl gïti cyɑ̈ng-ɑ ɑ́kïdhii mɑl. De kì bøli kenyɑni, tyëngwöödø møg-ɑ ɑ́yieny yi en rumø cegø yi en kì ri Wëykwërø. 3 Kì bɑng kɑ ɑ́thøwe, ree nyi nyudhe’ gïn, e onëënø, kì ri ngïjjì mø ngenyø, o kì yethi cyɑ̈ng pyɑ̈r ɑ́ngwen ɑ́bëëd e nyii cwöbø kì bøli gen, e kømm-ɑ kwøbbi Pödhi Jwøk. 4 O kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëde ki gïn, gï ɑ́cege kinni, “Wu ko dhwödh kì Yerusɑlem, de yïd wun møg-ɑ ɑ́kwøb yi Wïy kinni ómuuje; o møgɑni ɑ́lïngi yi wun kì yïɑ. 5 Ji ɑ́jwɑ̈ɑ̈g yi Jøn kɑ pï kidyër, de kì bɑng cyɑ̈ng mø nøg, ji ójwɑ̈ɑ̈g yi wun kɑ Wëykwërø.” 6 Kɑ kì bɑng kɑ ɑ́cugi gen, ɑpyëj ge gøn kinni, “Wuö, men bɑ bøli keny-ɑ ódöggí lɑwø tyëng Isrɑil?” 7 Kɑ gï köbbe kinni, “Kɑ̈gi piny, kí bøli keny-ɑ gwøøg jɑmmì bënn ying-ɑ cingi Wïy, ge pɑ dwɑddi kinni o ge bëëd ge ngɑ̈nyi yi wun. 8 De wu óyïddi ki tegø keny-ɑ óbëën Wëykwërø kömi wun; o wu óbëëd wu bɑ cwɑ̈ggɑ kì Yerusɑlem, kí Yeudiyɑ̀ bëne, kí Sɑmɑriyɑ̀ gïti wɑ̈thi tùngi piny.” 9 Kɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ge nudd ge nenn-ɑ yïe, ɑtïngii mɑl, kɑ gëng yi pøølø. 10 Ge ɑ́nudd ge nenn-ɑ mɑl, kun-ɑ ɑ́kedhe; ɑcwöb jøg ɑ́ryew mø ri gen di ógudh mø tɑr ge ócungø kì buti gen, 11 kɑ ge köbbi yi jøgɑni ryeet kinni, “Wun ɑ jø Gɑlelì, wude ɑ nudd wu nenn-ɑ mɑl? Yëso, en ɑ ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈l kì kelli wun, e kïdh-ɑ mɑl, ódwöög ni kɑ ɑ́lidhii yi wun, e kedh-ɑ mɑl.” 12 Codhe, ɑdøøg gen Yerusɑlem, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ wïj Kïti Dhetun. Kïnɑni cyɑ̈gi ki Yerusɑlem ki kïlomïtïr ɑ́kyel. 13 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen kɑɑl, ɑpödhi gen ød mɑl keny-ɑ nyi bëëd yi gen; jøgɑni bɑ Pïtør kí Jøn, kí Yɑgob kí Andrø, kí Pïlïp kí Tömɑs, kí Bɑrthølømɑøs, kí Mɑthyëw, kí Yɑgob wɑ̈d Alpɑ̀, kí Sɑymøn Lunø, kí Yeudɑ̀ wɑ̈d Yɑgob. 14 Ge ɑ́bëëd ge kwɑjj-ɑ Jwøk kì kej ɑ́kyel, geki tyëng-ɑ mɑ̈nn, kí Meerì meyi Yëso geki nyiimï Yëso yɑɑg-ɑ cwøw. 15 Yethi cyɑ̈nggɑni ɑ ɑ́löggi Pïtør kì bøli nyiimëëg, e kwɑnni gen wɑ̈dh-ɑ ri miyø kí pyɑ̈r ɑ́ryew. Kɑ okööbø kinni, 16 “Nyiimïɑ, møg-ɑ ying yij wɑ̈nyi kwërø ɑ́bëëd gɑ møg pɑ̈dhi kɑ̈jji gen ceth; gen ɑ møg-ɑ ɑ́mɑ̈ɑ̈g ki kwøbø yi Wëykwërø ki dhøg Debïd, e kømm-ɑ Yeudɑ̀, ngɑn-ɑ ɑ́pej tyëng-ɑ ɑ́mɑg Yëso. 17 Ábëëd ɑ́ dhɑnhø ɑ́kyel kì kellee, kɑ thödhi ki keje kì ri gwøg men.” 18 (Ngyënyy-ɑ ɑ́køøg Yeudɑ̀ kipe gïnrɑj men-ɑ ɑ́gwøge, ge ɑ́ngëëw ki pwödhø kì keny-ɑ́ yije ɑ́pɑ̈dhe kɑ othøø, kɑ yije ópyëdø, kɑ cïnne røy-ɑ piny. 19 Kɑ kwøbbɑni lïngi yi ji-ɑ bëëdø kì Yerusɑlem bënn, kɑ pwönhɑni cɑg ɑ́ Akeldɑmɑ̀ ki dhø gen; ɑ wɑngi “Pwödhi Remø.”) 20 “Wɑ̈nyi Wör okööbø kinni, ‘Wiy gøle döng e lïïwø, o bongii dhɑnhø me bëëdø kì yije.’ Bɑ ɑgwed thyew kinni, ‘Wiy gwøge kwɑny yi ngɑn megø.’ 21 “Wɑ ceg-ɑ kɑ̈bbø ki nget ɑ́kyel me bï kömee, kì kelli tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki wɑ keny-ɑ ɑ́nud Wë Yëso kì kellee, 22 cɑg kì ri keny-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g ji yi Jøn, gïti kɑ ɑ́kïdhii mɑl. O ngɑnɑni ókɑ̈lle kwøbbi dhwönhi Wë kì yij thøø kyeel ki wɑ.” 23 Akɑ̈ɑ̈l gen jøg ɑ́ryew. Jɑl ɑ́kyel bɑ Yosep ɑ cwøl ɑ́ Bɑrsɑbɑ̀, ɑ dhømmi ɑ́ Yostøs, o jɑl-ɑ kyeelø bɑ Mɑtiyɑs. 24 Akwɑ̈jji gen kinni, “Wuö, pëthi ji bënn ngɑ̈nyi yi yïn, nyudhí wøn ngɑn-ɑ ɑ́yieny yi yïn kì kelli jøg ryeet, 25 ɑ́ men-ɑ ógöögø jɑlwöödø kì kej Yeudɑ̀, ngɑn-ɑ ɑ́kedhi keny-ɑ bɑ keje.” 26 Kɑ ge olëngø ki wél, kɑ wél pɑ̈dhi kɑ Mɑtiyɑs, ɑ rëbe ki tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́kyel.

Gwøg 2

1 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi cyɑ̈ng-ɑ Pyɑ̈r Ábïj, ge ɑ́bëëd ge cugø bënn kì kej ɑ́kyel. 2 Kɑ ɑtunø me teeg wɑ̈dh-ɑ ì dut kì øn-ɑ́ yije ɑ́bëëd yi gen. 3 Kɑ lebbi mɑc ocwöbø, kɑ ri gen pɑ̈ngi gen, kɑ ge ócungø kì wɑ̈thi jiɑni; men ki leeb mɑc kì wïje. 4 Kɑ pëthi gen bënn opɑ̈ngø yi Wëykwërø, kɑ ge ócɑ̈gø kwøb ki dhøg møøgø, ni kɑ ɑ́thödhi gen yi Wëykwërø ki dhøgg-ɑ 'kööb gen. 5 Ádɑ Yeud kì Yerusɑlem mø bɑ tyëngtir; ge ɑ́bï ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ pödhhi kömi piny bënn. 6 Keny-ɑ ɑ́lïngi cwɑggi ɑtunø yi teenɑni, ɑcugi gen, kɑ wɑ̈thi gen omuumø, mɑ́ ngɑn lïng-ɑ dhø gen, kɑ̀ kööb tyëng-ɑ ɑ́yïëy. 7 Kɑ wɑ̈thi gen ócungø yi møgɑni, ɑkööb gen kinni, “Ji-ɑ kööbø ek bënn pɑth ki tyëng Gɑlelì? 8 Dɑ́ kidï ɑnɑn, ɑ lïngi wɑ kwøbbi gen; e ngɑn lïng-ɑ dhø jur gen? 9 Wɑ ɑ́bï wɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ Pɑrthiyɑ̀, kí Mɑdɑy, kí Elɑm; møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ Pøntøs kí Ásiyɑ̀, 10 møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ Perïjiyɑ̀ kí Pɑmpïliyɑ̀; møøgø kɑ̈ɑ̈l-ɑ Rïp kí myërri Lïbiyɑ̀ møg-ɑ buti Serin. Kwïee kɑ̈ɑ̈l-ɑ Römɑ̀; 11 gɑ Yeud, kí jurr-ɑ kyeelø møg-ɑ ɑ́løg ri gen Yeud; o kwïee kɑ̈ɑ̈l-ɑ Kirit kí pödhi Árɑb, de cɑgg ɑ́ kinøw, ge ceg kɑ lïngø yi wɑ bënn ge 'kööb-ɑ dhøggee, ge lwøb-ɑ gïgdøngø møg-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk!” 12 Ge ɑ́ceg ngɑ̈ngø bënn, kɑ wɑ̈thi gen ócungø; ge pyëny-ɑ ri gen kinni, “Men wɑng-ɑ ngø?” 13 De ji møøgø ɑ́ceg-ɑ gɑ̈ɑ̈gø kinni, “Jiɑni wɑ̈thi gen dɑ møgø!” 14 Adhwödhi Pïtør mɑl geki tyëngwöödø møg-ɑ kyeelø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́kyel; kɑ cwɑgge tïnge, ɑköbbe teedø kinni, “Lïng wun, wun ɑ Yeud, kí tyëng-ɑ bëëdø kì Yerusɑlem, o wu köbbɑ gïn-ɑ wɑngi yi møgɑni. 15 Ji møg wɑ̈thi gen bong møgø, ni kɑ̀ rømmii yi wun, mɑ́ piny nudd ɑ́ sɑɑ̀ ɑ́bïngwen kì mwøl. 16 De møg, bɑ møg-ɑ ɑ́kwøb yi Yöiil jɑltöng kinni, 17 ‘Jwøk ɑ́kööb kinni, kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ cyɑ̈n, Wëyɑ ókønyɑ kömi dhɑnhø bëne. Nyigi wun; cwøw kí mɑ̈nn, wöönɑ ótöng yi gen; wøbbi wun ólïdhi ki møg-ɑ ócɑ̈rri gen, o ywödhhi wun ólɑ̈gi ki lɑ̈g. 18 Ngee, cɑgg ɑ́ kömi bɑ̈nggɑ; cwøw kí mɑ̈nn ókunyɑ ki wëyɑ kì yethi cyɑ̈nggɑni, kɑ wöönɑ kɑ̈lli yi gen. 19 Kɑ yɑ onyudhø ki gïïngɑ̈ngø kì mɑl kí ngïjjì kì kömi piny. Ódi remø, kí mɑc, kí yïrø me dwøng. 20 Cɑ̈ng ógöögø ki muudhø, kɑ dwɑ̈y ogöögø e kwɑɑr ni remø, e Cyɑ̈ɑ̈ng Wë; cyɑ̈ng-ɑ dwøng, cyɑ̈ɑ̈ng mɑ̈r nuti bëënø. 21 Codhe, o ngɑn kwɑjji kønyø ki nyingi Wë yiel.’ 22 “Wun ɑ tyëng Isrɑil, lïngi wun møg: Yëso jɑl Nɑdhɑreth ɑ́nyudhi wun yi Jwøk kì ri gïgdøngø kí gïïngɑ̈ngø geki ngïjjì møg-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk kì ree, kɑ ɑ́nude kì kelli wun, ni kɑ̀ ngɑ̈nyu en. 23 Bɑ gïjø mɑ ɑ́rum ki cïbø yi Jwøk, ni kɑ ɑ́dwɑdde gøn, kinni Yëso bɑ men mëggi wun, o nɑ̈g yi wun, e ceg kɑ cïb cinggi tyëngorøg yi wun, o gø gur gen wïj yɑdh ɑrïw. 24 De ɑ́tug mɑl yi Jwøk, kɑ töjji thøø cödde, mɑ́ e pɑ cuggi mïdhø yi thøø. 25 Mɑ́ ree ɑ ɑ́kööb yi Debïd kinni, ‘Wë onennø yi yɑn kì bølɑ kì yethi cyɑ̈ng ying-ɑ butɑ, o pyëwɑ pɑ lïngø. 26 Bene ɑ med pyëwɑ, o yɑ 'kööb-ɑ medi pyëwɑ O cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëdɑ yɑ bɑ dhɑnhø yøw, yɑ óbëëdø yïɑ dɑ ngɑ̈ɑ̈dhø. 27 Mɑ́ yɑ koo wiy yi yïn piny pödhi tyëngthøø; bɑ̈ngí koo wëggí kwɑ̈ɑ̈g yij rörø. 28 Yɑ ɑ́nyudhí yëth-ɑ kedhi yethi nënnì, o yɑ óbëëdø ki medi pyëw, mɑ́ yï ying-ɑ butɑ.’ 29 “Wun ɑ nyiimïɑ, wiy wu köbbɑ kidøøj kinni, kweyee Rɑ̈dh Debïd ɑ́thøw, kɑ kony, o röre nud kì butee dicyɑ̈ngtïn. 30 Ábëëd ɑ́ jɑltöng, o møg-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk ngɑ̈nyi yi en. Jwøk ɑ́köngi kinni, ɑ́kyel kì kelli kwɑrre ócïb wïj kwøme. 31 Gïn-ɑ ódwɑddi gwøgø yi Jwøk dhuki megø ɑ ɑ́lidh yi Debïd, ɑkööbe kì ri dhwönhi Mesiy kì yij thøø; ɑ́kööb kinni, ‘Nuti wiy pödhi tyëngthøø; nuti kwɑ̈ɑ̈g yij rörø.’ 32 Yëso kiree, ɑ́tug yi Jwøk kì yij thøø, kɑ lidh yi wøn kidyër. 33 Kɑ kïdhi mɑl, kɑ cïb wïj kyëëj Wïye Jwøk, kɑ gø mëgge wëy ni kɑ ɑ́kööbe, kɑ wëyɑni kønye kömi wøn; o bene møgɑni ɑ lïngi yi wun, o gen ɑ nenni yi wun ɑnɑn. 34 Mɑ́ Debïd nuti kedhi mɑl, de ɑ́kwøb-ɑ kinni, ‘Wɑ̈ɑ ɑ́köbbi yi Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j kinni, ‘Bëëd kì wïj kyëjɑ, 35 gïti keny-ɑ ócïbɑ tyëng-ɑ mɑɑn yïn thɑ́ tyellí.’ 36 “Wiy gøl Isrɑil bëne ngɑ̈nye wøw ceth kinni Yëso menɑni; eni ngɑn-ɑ ɑ́gur yi wun wïj yɑdh ɑrïw, bɑ en ɑ ɑ́røny yi Jwøk ɑ́ Wë kɑ løg-ɑ Mesiy.” 37 Keny-ɑ ɑ́lïngi kwøbbɑni yi teedø, ɑpödhi møgɑni pëthi gen, kɑ Pïtør geki tyëngwöödø köbbi gen kinni, “Nyiimïɑ, göög wøn kidï?” 38 Kɑ ge köbbi yi Pïtør kinni, “Yewi wun, kɑ wu jwɑ̈ɑ̈g, wu bënn, ki nyingi Yëso Mesiy, o lɑ́ɑ̀w dwöög piny kipe orøøg wun, o wu yïddi wun ki Wëykwërø, men-ɑ ómuuj yi Jwøk. 39 Mɑ́ møg-ɑ ɑ́kwöng yi Jwøk bɑ kiper wun, wuki nyigi wun, kí tyëng-ɑ lɑ̈wi bënn, gen ɑ tyëng-ɑ cwøl yi Wë Jwøgee.” 40 Kɑ Pïtør okööbø ki kwøb mø gïïr thyew, e cïj-ɑ gen kinni, “Yielu ri wun ki cɑ́y-ɑ óbï kömi ji-ɑ rijjø ek!” 41 Kɑ kwøbbe yïëy yi ji mø gïïr kì kelli gen, kɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy jwɑ̈ɑ̈g, kɑ ji ɑ́lïp ɑ́dɑ̈g órëbø ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy kì cyɑ̈ngɑni. 42 Kɑ pëthi gen cïb gen kömi møg-ɑ pwönyi yi tyëngwöödø, kí cyɑ̈dhø kì kömi gïjø ɑ́kyel, kí pødi ópun, geki kwɑjji Jwøk. 43 Kɑ tyëngwöödø ogöögø ki gïïngɑ̈ngø kí ngïjjì mø ngenyø, kɑ teedø bëne obwøgø. 44 Kɑ ji-ɑ ɑ́yïëy bënn obëëdø kì kej ɑ́kyel, kɑ jɑmmi gen bënn nyi nywɑg yi gen. 45 Kɑ jɑmmi gen ngeew gen wɑ̈g, kɑ ngyëny nyi pɑ̈ngi yi gen kì kelli gen; e ngɑn nyi mëgg-ɑ gïn-ɑ jɑ̈ddii. 46 Kɑ ge nyii cugø kì Kengø, yethi cyɑ̈ng bënn, ki pyëw ɑ́kyel, kɑ ópun nyi pød yi gen kì yethi kɑ̈lli gen, kɑ ge nyii nywɑ̈gø ki medi pëthi gen, e bong ɑ́dud ki yethi gen. 47 Kɑ Jwøk nyi pwøj yi gen, kɑ ji bënn pëthi gen løg-ɑ mø med ki gen. Kɑ kwɑnni gen med yi Wë ki tyëng-ɑ nyi kedh ge oyielø kì yethi cyɑ̈ng bënn.

Gwøg 3

1 Cyɑ̈ng ɑ́kyel, kɑ Pïtør kedh-ɑ Kengø geki Jøn, kì bøli keny-ɑ nyi kwɑjji Jwøk ki sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø. 2 Ádɑ jɑl men-ɑ ónywølø ɑ́ pudh, me nyi kɑ̈ɑ̈l kɑ cïb be kwɑ̈jjø kì yï ji-ɑ kedhi Kengø; ki dhøng-ɑ cwøl ɑ́ Dhøng-ɑ Myër. 3 Jɑlɑni keny-ɑ ɑ́lidhe Pïtør geki Jøn, ge køm-ɑ kedhi Kengø, ɑkwɑ̈jje kì yï gen. 4 Kɑ Pïtør geki Jøn nenn-ɑ ree, ɑköbbii yi Pïtør kinni, “Lïïdh yï wøn!” 5 Kɑ lïïdh-ɑ yï gïn, e orumø cem e óyïddi ki gïn mëggii yi gïn. 6 Kɑ köbbi yi Pïtør kinni, “Yïɑ bong ɑ́tegø, o yïɑ bong dhɑb, de yï ómëggɑ gïn-ɑ nud kì yïɑ. Yɑ köbb-ɑ yïn kinni, dhwöödh kɑ yï cyɑ̈dhí, ki nyingi Yëso Mesiy jɑl Nɑdhɑreth!” 7 Kɑ gø mɑge kì cingi kyëje, kɑ gø tïnge mɑl, kɑ tyelle kí nyɑ́jyɑ̈nggi tyelle ótëngø kì bøli kenyɑni ceth. 8 Apɑ̈ɑ̈re mɑl, kɑ ócungø, kɑ ócyɑ̈dhø. Akedhe Kengø kyeel ki gen, e cyɑ̈dhi e ópɑ̈rrø e lenh-ɑ Jwøk. 9 Kɑ lidh yi teedø bëne e ócyɑ̈dhø, e lenh-ɑ Jwøk, 10 kɑ gø ngij gen kinni bɑ jɑl-ɑ nyi bëëdø kì dhø Kengø, dhøng-ɑ cwøl ɑ́ Dhøng-ɑ Myër, ɑ nyi kwɑ̈jji kì yï ji. Angɑ̈ng gen, kɑ wɑ̈thi gen omuumø yi gïn-ɑ ɑ́kedhi ree. 11 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëd jɑlɑni e nudd e mɑ̈gø kì bɑng Pïtør geki Jøn, ɑrengi ji bënn yï gen, kì thɑ ɑkɑni Sølømøn, kɑ ge ceg-ɑ ngɑ̈ngø ki mendwøng. 12 Keny-ɑ ɑ́liidh møgɑni yi Pïtør, ɑköbbe teedø kinni, “Wun ɑ tyëng Isrɑil, wude ɑ ngɑ̈ng wun yi møgɑni, wɑlɑ̀ wude ɑ nenni wun ri wøn, de jɑlɑni ce gwøøg wøn kɑ tegi wøn, wɑlɑ̀ kɑ bëëdi wøn, wøn ɑ́ jii Jwøk? 13 Jwøøg Abrɑhɑm, kí Isɑɑk, kí Yɑgob; eni Jwøøg kweyyee, bɑ en ɑ ɑ́thödhi Yëso wɑ̈de ki dhwɑ̈ng, eni ngɑn-ɑ ɑ́cïb cingi Pilɑtø yi wun, kɑ bɑny yi wun kì bøli keny-ɑ ɑ́dwɑdde gø gønyø. 14 Ngee, ngeti kwërø, ngɑntir ɑ́bɑny yi wun, kɑ wu cwøl-ɑ ɑ́muddi ji. 15 Kɑ ngɑn-ɑ yïe kɑ̈ɑ̈l yi nënnì nɑ̈g yi wun, de ɑ́tug yi Jwøk kì yij thøø, kɑ lidh yi wøn. 16 O bɑ tegi nyingi Yëso ɑ ɑ́wëggi jɑɑl dönyø, e ɑ́bëëd ɑ́ pudh. Gïn-ɑ nenni yi wun ɑnɑn, ɑ́gwøg kɑ yïëyi nyingi Yëso; bɑ yïëyi Yëso ɑ ɑ́gwøgii, ɑdönye ni kɑ̀ nennu en ɑnɑn. 17 “O ɑnɑn wun ɑ nyiimïɑ, tyëng Isrɑil, ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, gïn-ɑ ɑ́göggu Yëso wuki jɑggi wun, ɑ́gwøg yi wun kɑ kwïji wøw. 18 Kɑ møg-ɑ ɑ́mɑ̈ɑ̈g yi Jwøk ki kwøbø ki dhøggi jøtöng bënn kinni, Mesiy órɑngi ceth, pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen. 19 De yewi wun, kɑ wu døøgu kö Jwøk, o orøøg wun lɑ̈ɑ̈ny, 20 o cyɑ̈nggi ywömø kɑ̈ɑ̈l yi Wë, keny-ɑ óöre wun Mesiy men-ɑ ɑ́yieny yi en, eni Yëso kiree. 21 Ceg-ɑ bëëdø kì mɑl gïti bøli keny-ɑ ódwøøg jɑmmì kɑ̈jji gen bënn, ni kɑ ɑ́ngɑ̈ɑ̈j møgɑni yi Jwøk ki dhøggi jøtöng møge, tyëngtöng-ɑ tir. 22 Mosɑ̀ ɑ́kööb kinni, ‘Wu óödi yi Wë Jwøøg wun, ki jɑltöng, ni kɑ ɑ́öre yɑn, o óbëëd ɑ́ dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli jii wun. Kɑ møg-ɑ óköbbe wun kinni gwøøg gen, nyi gwøg wun ceth. 23 Ngɑn-ɑ óbɑ̈nyi ki lïngi kwøbbi jɑltöngɑni, ceg kɑ kɑ̈ɑ̈l wɑ̈g kì kelli jii Jwøk.’ 24 O wööni møg-ɑ cwöb kì yethi cyɑ̈ng møg ɑnɑn, ɑ́rum ki kwøbø yi jøtöng møg-ɑ ɑ́kööb bënn, cɑg kì ri Sɑmwel kí tyëng-ɑ ɑ́bï kì bɑnge. 25 Wu bɑ wɑ̈ddi jøtöng, o wu nud kì yij dhøng-ɑ ɑ́nywɑg yi Jwøk geki kweyyi wun, kɑ ɑ́köbbe Abrɑhɑm kinni, ‘Gyëdhh-ɑ ómëggɑ jurri kömi piny bënn, ókɑ̈ɑ̈l-ɑ ri kwɑrrí.’ 26 Kɑ Jwøk bɑ̈nge myege, ɑkwønge gøn ki ör yï wun, ɑ́ gyëdh møg dwöög wun wɑ̈g kì yuu orøg.”

Gwøg 4

1 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd Pïtør geki Jøn ge köbb-ɑ teedø, ɑbëën ókwër geki jɑngi bölidhhi Kengø, kí Jøsɑduk yï gen. 2 Pëthi gen ɑ́rënyi kipe kɑ̀ pwönyi gen teedø kinni, Yëso ɑ́dhwödh kì yij thøø, men nyodh kinni tyëngthøø bɑ møg-ɑ ódhwödh. 3 Kɑ gï mɑg gen, ɑleeng gen ød mɑg gïti dhuki, mɑ́ wøw yuudhø. 4 De ji mø ngenyø kì kelli tyëng-ɑ ɑ́lïngi kwøbbɑni ɑ́yïëy, kɑ kwɑnni jøg-ɑ cwøw køm-ɑ wɑ̈dhi ri ɑ́lïp ɑ́bïj. 5 Dhuki, kɑ jɑggi Yeud geki jøgdøngø, kí jøpwönyi Cigg ócugø kì Yerusɑlem, 6 kí Anɑ̀ Ókwër-ɑ Dwøng kí Kɑyɑpɑ̀, kí Jøn, kí Iskɑnder, kí wɑ̈ddi jɑggi ókwër bënn. 7 Akɑ̈ɑ̈l tyëngwöödø bøli burø, kɑ ge pyëj kinni, “Gïn, ɑ́gwøg yi wun ɑ dï? Á tegø mɑ ngø ɑ yï wun, wɑlɑ̀ ɑ́ kì ri nyingi men ɑ ɑ́gwøgu gïnɑni?” 8 Kɑ pyëjji gen løøg yi Pïtør, e pyëwe pɑ̈ngø yi Wëykwërø; ɑ́kööb kinni, “Wun ɑ jɑggi pödhø, kí jøgdøngø, 9 keløg wø pëjju’ gïndøj men-ɑ ɑ́göggi pudh men dicyɑ̈ngtïn, kí kër-ɑ ɑ́yieelii, 10 yodu en wuki tyëng Isrɑil bënn kinni, kɑ̀ cunge kì bøli wun dële døøj ɑnɑn, ɑ́gwøg kɑ nyingi Yëso Mesiy, jɑl Nɑdhɑreth; eni jɑl-ɑ ɑ́gur wïj yɑdh ɑrïw yi wun, kɑ tug yi Jwøk kì yij thøø. 11 Bɑ Yëso ɑ kømmi yi wɑ̈jji kwërø kinni, ‘Kït men-ɑ ɑ́bɑny yi bödhhi gyer, en ɑ ɑ́göög ki kïn-ɑ pere pëddi tegø.’ 12 Yielø ókɑ̈ɑ̈l-ɑ ree kete; bong dhɑnhø megø kì kömi piny, mɑ ɑ́muuj yi Jwøk ɑ́ ngɑn yïëdø, den-ɑ́ e kete.” 13 Kɑ jɑggi burø ongɑ̈ngø keny-ɑ ɑ́lidh gen yëth-ɑ 'kööb yi Pïtør geki Jøn ki tegi pëëth; mɑ gï ngɑ̈nyi yi gen gɑ ji mø nuti dïdø ki gwed; de ɑ́yod yi gen kinni, ge ɑ́cyɑ̈dhi kɑ Yëso cøn. 14 De ge ɑ́jɑd ki gïn kwøb yi gen, mɑ́ jɑl-ɑ ɑ́yiel ócungø kì bøli gen. 15 Aör gen wɑ̈g kì ød burø. Codhe, ɑpyënyi gen ri gen kinni, 16 “Á ngø ɑ göggi wɑ jøgɑni ryeet? Mɑ́ ngïji men ɑ́gwøg yi gen, e ngɑ̈nyi yi tyëng Yerusɑlem bënn, o møgɑni pɑ cuggi pyemø yi wɑ. 17 Lɑ̈w ke cem wɑ nyingi gen, kinni nyingi Yëso ko kømmi yi gen kì kelli teedø, kipe wöönɑni ótɑɑy kelli teedø.” 18 Codhe, ɑcwööl gen, kɑ gï ceg gen kinni nyingi Yëso ko wöl gen ki kømmø, wɑlɑ̀ ge ko pwönyi këti ki nyingɑni. 19 Kɑ mø gen løøg yi Pïtør geki Jøn kinni, “Wun kiri wun nyodhu gïn bɑ dyër kì bøli Jwøk, — bɑ gwøgi gïn-ɑ kwøb yi wun, wɑlɑ̀ gïn-ɑ kwøb yi Jwøk? 20 De keløg ɑ́ per wøn, wø pɑ cuggi kudø kì kömi møg-ɑ ɑ́lidh yi wøn, kɑ ge lïngi yi wøn.” 21 Kɑ nyingi gen døøg ki cemø yi burø, ɑwiy gen kedh gen; ge ɑ́jɑd ki keny cɑy ge gïn, mɑ́ ge óböggø yi teedø. Mɑ́ teedø bëne ɑ́bëëd e pøjj-ɑ Jwøk kipe gïn-ɑ ɑ́cwöb. 22 Jɑl-ɑ ɑ́yiel kì ri ngïnyɑni runne bɑ pyɑ̈r ɑ́ngwen wïje nud. 23 Kɑ ɑ́rum Pïtør geki Jøn ki gønyø, ɑdøøg gen yï ɑkuud gen, kɑ gï köbbi gen møg-ɑ ɑ́kwøb yi jɑggi ókwër geki jøgdøngø. 24 Keny-ɑ ɑ́lïngi gen møgɑni, ɑtïng gen cwɑggi gen wïj ɑ́kyel kì bøli Jwøk, ge ókwɑ̈jjø kinni, “Wuö, bɑ yïn ɑ ɑ́cwɑ̈j mɑl kí piny, kí nɑ̈mmì kí gïg-ɑ yethi gen bënn! 25 Yï ɑ́kööb ki dhø kweyi wøn Debïd, bɑ̈ngí, kɑ ɑ́kööbe ki tegi Wëykwërø kinni, ‘Gede tyëngpɑth ɑ mɑɑg gen yi liny; gede teedø ɑ göög gen ki ɑmolpiny? 26 Rɑ̈nhi kömi piny ri gen ɑ́tyeny gen kɑ jɑgg ocungø ki bur ge tyëdd-ɑ Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j geki Mesiy mee.’ 27 Kidyër, Ërödøs geki Pilɑtø jɑl Pøntøs ɑ́cugi kì kɑɑl, kyeel ki tyëngpɑth ki Yeud, kí tyëng Isrɑil, kɑ dhøggi gen nywɑ̈ggi gen nyɑrí Yëso; eni ngɑntir men-ɑ ɑ́gwøg yi yïn ɑ́ Mesiy. 28 Ge ɑ́cugi kɑ per gwøgi møg-ɑ ɑ́rum ki pyëlø yi yïn ki tegí kɑ̈ge dööng, gɑ møg-ɑ ócwöb ceth. 29 De ɑnɑn, Wuö, lidh kɑ̀ cemmi gen nyingi wøn. Wiy kwøbbí töng yi bɑ̈nggí, ge pɑ böggi. 30 Rïj cöngí kɑ yï yïëëd, kɑ wiy ngïjjì kí gïïngɑ̈ngø gwøg ki nyingi ngɑn-ɑ tir, Yëso Bɑ̈ngí Kwërø.” 31 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki kwɑ̈jjø, kɑ keny-ɑ cugi gen okïïrø, kɑ pëthi gen bënn opɑ̈ngø yi Wëykwërø. Kɑ kwøbbi Jwøk pwönyi yi gen, ge pɑ böggi. 32 Kɑ ji møg-ɑ ɑ́yïëy bënn rummi gen kí pëthi gen cïb gen kej ɑ́kyel; bong ngɑn kööbø kinni, dɑ jɑmmi cwɑgge. De jɑmmi gen bënn ceg kɑ nywɑgø yi gen. 33 Tyëngwöödø kwøbbi dhwönhi Wë Yëso kì yij thøø ɑ́töng yi gen kidøøj ki tegi pëëth. Kɑ Jwøk gyëdhhe kønye kömi gen bënn. 34 Bong ngɑn mɑ ɑ́di gïn jɑ̈ddii kì kelli gen, mɑ́ tyëng-ɑ́ yï gen ɑ́di pwödh kí kɑ̈llì, ɑ́bëëd gï nyi ngeew ge’ wɑ̈g, kɑ ngyënyy-ɑ ngeew gen nyi kɑ̈ɑ̈l yi gen, 35 kɑ gï nyi cïb gen cinggi tyëngwöödø, kɑ ngyënyyɑni nyi pɑ̈ngi kì kelli teedø, e dhɑnhø mëgg-ɑ gïn-ɑ jɑ̈ddii. 36 Gïn ni menɑni ɑ ɑ́gwøg yi Yosep, ɑ ɑ́cɑg ɑ́ Bɑrnɑbɑ̀ yi tyëngwöödø (men-ɑ wɑngi Jɑlcïïjø). Yosep bɑ Kwɑɑr Leebì kì Kobros. 37 Yosep pwödhe ɑ́ngeewe wɑ̈g, kɑ ngyënyyi pwönhɑni kɑ̈ɑ̈le, kɑ gï cïbe cinggi tyëngwöödø.

Gwøg 5

1 Kɑ jɑl me cwøl ɑ́ Anɑniyɑ̀ geki cyëge Sɑpïrɑ̀ pwödhi gen ngeew gen wɑ̈g. 2 Kɑ kwï ngyënyyi pwödhø kɑn yi jɑlɑni, e ngɑ̈nyi yi cyëge, kɑ møg-ɑ ɑ́döng kɑ̈ɑ̈le, kɑ gï cïbe cinggi tyëngwöödø. 3 Kɑ köbbi yi Pïtør kinni, “Anɑniyɑ̀, ede pyëwí ɑ wëggí kwɑnyø yi Cethɑn, o yï kømmi kwøbbi pyed ki Wëykwërø, kɑ kwï ngyënyyi pwödhø kɑɑn? 4 Pwönhɑni bëne nuti bëëdø ɑ́ mií, o pɑ di cög ɑ́ mií ke di mïdhií? Dɑ́ kipe ngø ɑ gwøøg gïn ni men? Pɑth ki ji ɑ ɑ́köbbi yi yïn ki kwøbbi pyed, dɑ́ men-ɑ́ Jwøk kiree.” 5 Keny-ɑ ɑ́lïngi kwøbbɑni yi Anɑniyɑ̀, ɑpɑ̈ɑ̈dhe e thøø; kɑ tyëng-ɑ ɑ́lïngi møgɑni obwøgø ki mendwøng. 6 Adhwödh yɑɑg-ɑ wøbb, kɑ dhɑnhø kod yi gen ki ógødh, ɑkɑ̈l ge gøn, kɑ gø kony gen. 7 Kì bɑng thøwe ki sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g, ɑbëën cyëge, kɑ kedh-ɑ ød, e gïn-ɑ ɑ́cwöb kwïj yi en. 8 Kɑ pyëj yi Pïtør kinni, “Köbbí yɑn, pwödhi wun ɑ́ngew kɑ ngyënyyɑni ceth?” Kɑ oyïëyø kinni, “Gen ceth.” 9 Kɑ köbbi yi Pïtør kinni, “Á kipe ngø ɑ rebu dhøggi wun, wu pɑ̈ny-ɑ Wëyi Wë? Yɑɑg-ɑ ɑ́kony jɑlgølí ɑ wɑ̈g ɑnɑn. Yï ceg kɑ kïdhi wɑ̈g yi gen thyew.” 10 Apɑ̈ɑ̈dh ngɑnɑni kì bøli kenyɑni ceth, kì bøli Pïtør, kɑ othøø. Kɑ yɑɑg-ɑ wøbb kedh-ɑ ød, ɑyuud ge gøn e rum thøø, kɑ gø kïdhi gen wɑ̈g, kɑ gø koony gen buti jɑlgøle. 11 Kɑ böögø me dwøng bï-ɑ kömi kɑnïsɑ̀ bëne, kɑ teen-ɑ ɑ́lïngi møgɑni obwøgø. 12 Kɑ tyëngwöödø ogöögø ki ngïjjì kí gïïngɑ̈ngø mø ngenyø kì kelli teedø. Kɑ ge nyii cugø kì thɑ ɑkɑni Sølømøn. 13 Kɑ bong-ɑ nget ɑ́kyel kì kelli ji, mɑ ɑ́cwed pyëwe kɑ kedh-ɑ be rëbø ki gen, ngö ge ɑ́bëëd ge ceg kɑ lejjø yi teedø. 14 Kɑ kwɑnni ji-ɑ ɑ́yïëy Wë ókedhø ge óngënyø ki mendwøng, ge bɑ cwøw kí mɑ̈nn. 15 Kɑ tyëngbuud nyi tëër yethi yëëth, kɑ ge nyi pyëël wɑ̈thi nɑngɑrebb kí pënnì; ge dwɑdd-ɑ kinni o tïbi Pïtør yøw ópɑ̈dhe kömi ngɑn buud kenyi bëëne e kɑ̈ll-ɑ yuuɑni. 16 Kɑ ji nyi bï-ɑ Yerusɑlem ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ yethi myërr, ge kɑ̈ll-ɑ tyëngbuud geki tyëng-ɑ ri gen di wëyrijjø, kɑ ge nyi yiel bënn. 17 Kɑ Ókwër-ɑ Dwøng geki Jøsɑduk mɑg yi tyiel ki mendwøng. 18 Kɑ tyëngwöödø mɑg gen, kɑ gï leeng gen ød mɑg. 19 Kɑ dhø ød mɑg yieb yi wëywöni Wë kì wɑ̈r, kɑ tyëngwöödø kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g, kɑ gï köbbe kinni, 20 “Kedh wun, kɑ wu cungi wun kì Kengø, kɑ teedø lwöbbi wun ki kwøbbi bëën-ɑ nyɑ̈n.” 21 Kɑ kwøbbi wëywödø lïngi gen, ɑmøøl gen Kengø, cɑ̈ng nuti tuulø, kɑ ge ócɑ̈gø pwönyø. 22 Kɑ bölidhh ókedhø, ɑyuud ge gïn ge tøøk kì ød mɑg, kɑ ge døøg-ɑ burø. 23 Akööb gen kinni, “Ød mɑg ɑ́yuud yi wøn dhøge ódijø kidøøj, o tyëng-ɑ kurø ócungø ki dhø ød kì wɑ̈g, de kɑ ɑ́yieb wøn en, bong dhɑnhø mɑ ɑ́yod yi wøn kì yije.” 24 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jɑggi ókwër geki pëjji bölidhhi Kengø, kɑ wɑ̈thi gen ceg-ɑ cung ki mendwøng, de ge pyëny-ɑ ri gen, mɑ løge ngø ɑ cwöbø kipe tyëngwöödø. 25 Kɑ jɑl megø bï-ɑ ød, ɑköbbe gïn kinni, “Tyëng-ɑ ɑ́leengu ød mɑg, ge ócungø kì Kengø, ge pwöny-ɑ teedø!” 26 Kɑ pënyi bölidhh kedh-ɑ Kengø geki jøge, ɑkɑ̈ɑ̈l gen tyëngwöödø mɑ̈ɑ̈dh, e bong cïr, mɑ́ ge óböggø kipe ge óbɑ̈lli yi teedø. 27 Keny-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l ge gïn, ɑcïb gen bøli burø, kɑ ge pyëj yi Ókwër-ɑ Dwøng kinni, 28 “Wu nuti kyëddi wøn ki mendwøng, kinni wu ko pwönyi ki nyingɑni? De wu yöd wu pɑ̈ng-ɑ Yerusɑlem ki pwönyø mi wun, wu dwɑdd-ɑ kinni, o cöngi jɑlɑni cïb wun kömi wøn!” 29 Kɑ Pïtør geki tyëngwöödø ólöggø kinni, “Lɑ̈w kɑ̀ lïngi wøn kwøbbi Jwøk kibøli ke di lïngi wøn kwøbbi ji. 30 Yëso, ngɑn-ɑ ɑ́nɑ̈g yi wun, e ngɑɑb wu’ ri yɑdh, ɑ́tug yi Jwøøg kweyyee. 31 Ácïb yi Jwøk wïj kyëje, kɑ gø gwøge ɑ́ Jɑgø, kɑ løg-ɑ Yïëdi, o tyëng Isrɑil wëgge ki keny yewi gen, o orøøg gen lɑ̈ɑ̈ny. 32 O wø bɑ cwɑ̈gg kipe møgɑni, o Wëykwërø men-ɑ ɑ́mëgge tyëng-ɑ mïdhi kwøbbe, bɑ cwɑ̈g thyew.” 33 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi jɑggi burø, ɑkënyi pëthi gen ki mendwøng, ge dwɑdd-ɑ nɑ̈gi gïn. 34 De ɑ́dɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli gen mɑ Jɑlpɑresì, me cwøl ɑ́ Gɑmɑliel, me bɑ jɑlpwönyi Cigg me pere teeg ki mendwøng kì kelli teedø bëne. Kɑ Gɑmɑliel okööbø kinni, kɑɑl tyëngɑni ki kïdhi wɑ̈g. 35 Aköbbe jɑggi burø kinni, “Wun ɑ tyëng Isrɑil, dwøøgu opɑ̈wi wun piny kipe gïn-ɑ dwɑddu göggi jøgɑni. 36 Ngɑ̈nyi yi wun kinni Thyødɑs ɑ́dhwödh cøn, kɑ okööbø kinni bɑ jɑldwøng, kɑ jøg mø kwɑnni gen bɑ miy ɑ́ngwen løg-ɑ bɑnge. De ɑ́nɑ̈g kɑ tyëng-ɑ ɑ́løg bɑnge ókedhhø. 37 Kɑ Yeudɑ̀ jɑl Gɑlelì ólunyø dhwödhø, kì yethi cyɑ̈ng-ɑ ɑ́kwɑɑn ji, kɑ ji møøgø peeje bɑnge. Kɑ nɑ̈g thyew, kɑ ji-ɑ ɑ́løg bɑnge bënn ókedhhø. 38 De ɑnɑn yɑ köbb-ɑ wun kì ri møg kinni, dwøøg wun opɑ̈wi wun piny, kɑ jøgɑni wiy wun, mɑ́ keløg kwøbb-ɑ kømmi yi gen, wɑlɑ̀ møg-ɑ pwönyi yi gen kɑ̈ɑ̈l-ɑ yi ji, ge ólɑ̈ɑ̈ny. 39 De keløg ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, ge pɑ cuggi tyɑmø yi wun, mɑ́ ri wun óyod yi wun kinni, wu nyïɑ̈ggi kɑ Jwøk.” 40 Acwööl tyëngwöödø ød, ɑpwöd ge gïn, kɑ gï ceg gen kinni wiy gen kwøb kì ri nyingi Yëso. Kɑ ge wiy kedh gen. 41 Kɑ tyëngwöödø kedh-ɑ wɑ̈g kì bøli burø, pëthi gen omedø, mɑ́ ge ɑ́yod yi Jwøk ge døøj ki ngïïnø ki ɑyɑ̈r, kipe nyingi Yëso. 42 Kɑ ge nyii pwönyø kì Kengø yethi cyɑ̈ng bënn, kí cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, kinni Yëso ɑ bɑ Mesiy.

Gwøg 6

1 Kì yethi cyɑ̈nggɑni, tyëngbɑng Yëso ɑ́kedh kwɑnni gen óngënyø, kɑ tyëng Ibru kwɑ̈dhhi yi tyëng-ɑ nyi kööbø ki dhø Yönɑn kinni, thwömmi gen nyi wiy-ɑ wɑ̈g kenyi pɑ̈ngi jɑmmì, kì yethi cyɑ̈ng. 2 Kɑ jøbɑng Yëso bënn, cwøl yi pyɑ̈rø wïdɑ́ryewɑni, kɑ ge okööbø kinni, “Wø pɑ wïyi ki pwönyi kwøbbi Jwøk, o wø pëggi wøn be tenyi kwøbbi gïgcɑmm. 3 De kɑ̈bbi wun nyiimïɑ, ki jøg-ɑ cwøw ɑ́bïryew mø bëëdi gen døøj kì kelli wun, gɑ ji mø wɑ̈thi gen pel, mø pëthi gen pɑ̈ng yi Wëykwërø, o ge cïb wøn kömi gwøngɑni, 4 o gwøøg wøn bëëde ɑ́ mɑlli Jwøk, kí pwönyi kwøbbi Jwøk.” 5 Kɑ møg-ɑ kømmi yi tyëngwöödø yïëy yi ɑkunɑni bëne, kɑ Istïpen, ngɑn-ɑ pyëwe pɑ̈ng yi yïëyø kí Wëykwërø kwɑny, geki Pïlïp, kí Prökörɑs, kí Nikɑnør, kí Timøn, kí Pɑrmïnɑ̀, kí Nikölɑ̀ jɑl Anthɑkiyɑ̀ mɑ ree ɑ́løge Yeudì. 6 Kɑ jøgɑni cïb gen bøli tyëngwöödø. Akwɑjji Jwøk yi tyëngwöödø, kɑ cinggi gen thɑɑny gen kömi gïn. 7 Kɑ kwøbbi Jwøk otɑyø, kɑ kwɑnni jøbɑng Yëso óngënyø ki mendwøng kì Yerusɑlem, kɑ ji mø gïïr kì kelli ókwër oyïëyø. 8 Kɑ Istïpen, ngɑn-ɑ pyëwe pɑ̈ng yi dhwɑ̈ng, kí tegø men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, ogöögø ki ngïjjì kí gïïngɑ̈ngø mø døngø kì kelli teedø. 9 Kɑ kwï tyëng sinɑgøg, men-ɑ cwøl ɑ́ sinɑgøøg Jøg-ɑ Ágøny, ɑ kelli gen di tyëng-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l Serin, kí Iskɑnderiyɑ̀, kí Kilikiyɑ̀, kí Ásiyɑ̀, opëmø ki Istïpen. 10 Adhɑɑl gen yi kwøbb-ɑ kømmi yi en, mɑ́ e ɑ́nëng-ɑ yi Wëykwërø ki peli wïj men-ɑ 'kööbe. 11 Kɑ ge ongëwø ki ji møg köngi kinni, “Jɑlɑni ɑ́lïngi yi wøn, e okööbø ki kwøb mø rijjø kì ri Mosɑ̀ geki Jwøk!” 12 Kɑ teedø kí jøgdøngø, kí jøpwönyi Cigg cwɑɑg mɑl yi gen, kɑ ge bï-ɑ kömi Istïpen, kɑ gø mɑg gen, kɑ gø kïdhi gen burø. 13 Kɑ ge ókɑ̈nø ki ji møg köngi ki pyed kinni, “Jɑlɑni pɑ nyi wïyi ki kømmi kwøb mø rijjø kì ri Kengi kwër, geki Ciggi Mosɑ̀. 14 Kɑ lïngi wøn e okööbø kinni, i Yëso jɑl Nɑdhɑreth Kengø ócøøre piny, o kwöng men-ɑ ɑ́wöni kì ri Mosɑ̀ e omïdhø yi wɑ gø wile.” 15 Kɑ teen-ɑ burø nenn-ɑ yïe, kɑ bøle lidh gen e nɑ bøli wëywödø.

Gwøg 7

1 Apyëjii yi Ókwër-ɑ Dwøng kinni, “Kwøbbɑni bɑ dyër?” 2 Kɑ Istïpen ólöggø kinni, “Wun ɑ nyiimïɑ kí wëëgɑ, lïngu møgɑ! Jwøng-ɑ yïe di dhwɑ̈ng ɑ́cwöb kì bøli Abrɑhɑm kweyee, keny-ɑ ɑ́yinge Misøpøtɑmiyɑ̀, e nuti dɑ̈gi Arɑn, 3 kɑ gø köbbe kinni, ‘Dhwöödh kì pödhi wun; kì kelli wɑddi wun, kɑ yï bïí yij pönh-ɑ ónyudhɑ yïn.’ 4 Codhe, ɑdhwödhe kì pödhi gen, kɑ kedh-ɑ be bëëdø kì Arɑn. O kì bɑng kɑ ɑ́thøw wïyi Abrɑhɑm, ɑkɑ̈ɑ̈l Abrɑhɑm piny-ɑ yije bëëd wun èn yi Jwøk. 5 O nuti thödhø yi Jwøk ki piny mɑ mi nyinge, wɑlɑ̀ nuti nëng en ki keny cïbe tyele, de Jwøk ɑ́köngi kinni pinyɑni óbëëd ɑ́ mee; en kí kwɑrre. Abrɑhɑm ɑ́bëëd yïe bong wɑ̈de kì bøli keny-ɑ ɑ́köbbii møgɑni yi Jwøk. 6 Akööb Jwøk kinni, ‘Kwɑrrí óbëëdø kì pödhø me pɑth, gɑ bɑ̈ngg, o nyingi gen óguud ki runn miy ɑ́ngwen. 7 De pönh-ɑ ógwøg gen gɑ bɑ̈ngg ócɑy yi yɑn, codhe o kwɑrrí bï gen wɑ̈g kì pönhɑni, o yɑ mɑlli yi gen kì keny.’ 8 Kɑ kwööng ngølø mëggi Abrɑhɑm yi Jwøk, ɑ́ ngïji mi kwøbb-ɑ ɑ́nywɑg yi gen kì bøli kenyɑni. Anywøøl Isɑɑk yi Abrɑhɑm, kɑ gø ngøle kì bïdɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng. Kɑ Yɑgob ngøl yi Isɑɑk, kɑ Yɑgob wɑ̈dde gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew ngøle, ɑ løg kweyyi wɑ̈thi kɑ̈llee gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 9 “Kɑ Yosep mod yi kweyyee, kɑ gø ngeew gen wɑ̈g, ɑkïdhii Rïp. De ɑ́køny yi Jwøk, 10 kɑ gø yiele kì yethi rɑjj-ɑ ɑ́bï köme bënn, kɑ thödhi yi Jwøk ki medi pyëw geki peli wïj kì bøli rɑ̈ɑ̈dh Rïp, ɑrønyii yi rɑ̈dh ɑ́ jɑgø kì kömi Rïp bëne, kí kömi gøle thyew. 11 Kɑ kɑ̈j me dwøng bï-ɑ kömi Rïp bëne geki Kɑnɑɑn, kɑ kweyyee ojɑdø ki gïncɑm. 12 Kɑ Yɑgob olïngø kinni i dɑ byel kì Rïp, ɑöre kweyyee ki öri tyeli mɑl. 13 Keny-ɑ ɑ́cige gïn örø, kɑ Yosep ree nyudhe nyiimen, kɑ kwøbbi gøl yɑɑ Yosep yod yi rɑ̈ɑ̈dh Rïp. 14 Kɑ Yosep oödø, ɑcwøøle Yɑgob wïye kun-ɑ di en, geki gøle bëne, e kwɑnni gen bɑ pyɑ̈r ɑ́bïryew wïdɑ́bïj. 15 Kɑ Yɑgob kedh-ɑ Rïp. Kɑ othøø, geki kweyyee. 16 Kɑ cu gen tëër Cekïm, kɑ ge koony kej tyëngthøø men-ɑ ɑ́ngew yi Abrɑhɑm ki ngyëny kì yï kwɑrri Amör. 17 “Keny-ɑ ɑ́kedh bøli kej gwøgi møg-ɑ ɑ́köngi Abrɑhɑm yi Jwøk e ócyɑ̈ngø, kedh kwɑnni ji ceg-ɑ ngënyø kì Rïp. 18 Arøøny rɑ̈dh megø kì kömi Rïp, me kwïj Yosep. 19 Kɑ juree wëny yi en, kɑ nyingi gïn guude, kɑ kweyyee cïrre weddi nyigi gen, kipe kinni o ge nyi thøw gen. 20 Bøli kenyɑni ɑ ɑ́nywøøl Mosɑ̀, o ɑ́bëëd e myëër ki mendwøng. Kɑ pidh kì gøl wïye ki dwɑ̈tt ɑ́dɑ̈g. 21 De keny-ɑ ɑ́weddii, ɑkwɑnyii yi nyɑɑr rɑ̈ɑ̈dh Rïp, ɑpidhe gøn, e nɑ wɑ̈de ceth. 22 Kɑ Mosɑ̀ pwönyi ki peli wïj Rïp. Kɑ ogöögø ki jɑl me pere teg, me kømmi dyër, o gøgg-ɑ dyër. 23 “Keny-ɑ ɑ́göög runne ki pyɑ̈r ɑ́ngwen, ɑkööbe ki pyëwe kinni, dwɑdd-ɑ kedhi be këëmi nyiimen, gen ɑ kwɑrri Isrɑil. 24 Kɑ ólïdhø ki ɑ́kyel kì kelli gen, e orujø yi wɑ̈d Rïp, ɑcwɑge gøn, kɑ wɑ̈d Rïp nɑ̈ge. 25 Kɑ Mosɑ̀ orumø kinni, di yod yi nyiimen kinni, bɑ ngɑn-ɑ ógwøg yi Jwøk ɑ́ men yiel gen, de møgɑni nuti yood gen. 26 Dhuki ɑyuude ji møøgø kì kelli gen, ge owërø. Aköbbe gïn e lug-ɑ gen kinni, ‘Lïng wun jøg, wu bɑ nyiimëëg, wude ɑ göggu ri wun ki gïnrɑj?’ 27 Adhurii wɑ̈ye yi jɑl-ɑ ɑ́cɑɑg wɑɑd gen piny, kɑ okööbø kinni, ‘Á men ɑ ɑ́røny yïn, yïn ɑ́ jɑgø men nenni gønyyi wøn? 28 Yï dwɑdd-ɑ nɑ̈gi yɑn ni kɑ ɑ́nɑ̈ɑ̈g wɑ̈d Rïp ɑ́wɑ̈ɑ̈?’ 29 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi Mosɑ̀, ɑpɑ̈ɑ̈re kì Rïp, kɑ kedh-ɑ be bëëdø kì Midyɑn, kɑ ónywølø ki wɑ̈dd ɑ́ryew kì kunɑni. 30 “Kɑ ɑ́pöödh runn pyɑ̈r ɑ́ngwen, ɑcwöb wëywödø kì yij nyɑ kïrø me lyel ki mɑc, kì yij pɑ̈l kì buti Kïti Sinɑy. 31 Keny-ɑ ɑ́lidhii yi Mosɑ̀, ɑngɑ̈nge kɑ nyeg-ɑ buti nyɑ kïrɑni, kinni o tie lïdhø. Kɑ cwɑggi Wë lïnge e okööbø kinni, 32 ‘Yɑ bene Jwøøg kweyyi wun, Jwøøg Abrɑhɑm, kí Isɑɑk, kí Yɑgob.’ Kɑ Mosɑ̀ dële okïrrø, kɑ obwøgø ki lïïdh kenyɑni. 33 Kɑ köbbi yi Wë kinni, ‘Kɑ̈ɑ̈l wɑrrí wɑ̈g kì tyellí, mɑ́ keny-ɑ cungi yi yïn èn bɑ kej kwër. 34 Tung-ɑ tuug jiɑ kì Rïp ɑ́lidh yi yɑn, kɑ ywøøg gen lïngɑ, ɑbëënɑ piny be yieli gen. Bïí ɑnɑn, o yï örɑ Rïp.’ 35 “Mosɑ̀, jɑl-ɑ ɑ́bɑny yi gen, kɑ gø köbbi gen kinni, ‘Á men ɑ ɑ́røny yïn, yïn ɑ́ jɑgø men nenni gønyyi wøn?’ Bɑ en ɑ ɑ́ör yi Jwøk ɑ jɑgø men yïëdø, e køny-ɑ yi wëywödø men-ɑ ɑ́cwöb kì bøle kì ri nyɑ kïrø. 36 Kɑ jie peeje wɑ̈g kì Rïp, kì bɑng kɑ ɑ́gööge ki ngïjjì kí gïïngɑ̈ngø kì Rïp, kí yij Nɑɑm Omeli Kwɑrø. Kɑ gï pyejje kì yij pɑ̈l ki runn pyɑ̈r ɑ́ngwen. 37 Bɑ Mosɑ̀ kiree ɑ ɑ́köbbi tyëng Isrɑil kinni, ‘Wu óödi yi Jwøk ki jɑltöng, ni kɑ ɑ́öre yɑn.’ 38 Bɑ Mosɑ̀ ɑ ɑ́kɑ̈lli tyëng Isrɑil kì yij pɑ̈l, o bɑ en ɑ ɑ́reb kweyye ki wëywön-ɑ ɑ́kööb ki en kì wïj Kïti Sinɑy, e nyi kwɑny-ɑ kwøbbi nënnì kì yïe, o gï nyi lonye ki muuj wɑ. 39 “De kwøbbi Mosɑ̀ ɑ́bɑny yi kweyyee, kɑ gø cøør gen wɑ̈ye. Aløg gen pëthi gen Rïp. 40 Kɑ Aɑron köbbi gen kinni, ‘Cwɑ̈jjí wɑ ki jwøg men cyɑ̈dhi kì bølee, mɑ́ gïn-ɑ mɑɑg Mosɑ̀, jɑl-ɑ ɑ́pëëj wɑ wɑ̈g kì Rïp, kwïj yi wɑ.’ 41 Kɑ ge ocwɑ̈jø ki røjø kì yethi cyɑ̈nggɑni, gøn-ɑ́ jwøøg gen, kɑ gø ngɑ̈ddi gen ki gëdhhì, kɑ pëthi gen ómïnø ki gïn-ɑ ɑ́cwɑ̈j yi gen ki cinggi gen. 42 Kɑ Jwøk ngɑ̈je luge gïn, kɑ gï wëgge mɑlli kyelli mɑl, ni kɑ ógwedii kì yij wɑ̈nyi jøtöng kinni, ‘Yïn ɑ gøl Isrɑil, pɑth ki yɑn ɑ ɑ́ngɑ̈ddi yi wun ki gëdhhì ki runn pyɑ̈r ɑ́ngwen kì yij pɑ̈l. 43 Wu ɑ́kɑ̈ll-ɑ kemɑ̀ mi Mölek geki ngïji Repɑn, jwøøg kyelø; bene gen ngïjj-ɑ ɑ́gwøg yi wun gɑ møg mɑlli yi wun. O wu kïdhɑ’ yïnø ngɑ̈ɑ̈j Bɑbïl, kipe kɑ ɑ́gwøg wun gïn ni menɑni.’ 44 “Kweyyee yï gen ɑ́dɑ Kemi Jwøk mɑ ɑ́kɑ̈lli yi gen kì yij pɑ̈l; en ɑ kemɑ̀ men-ɑ ɑ́gwøg yi Mosɑ̀, ni kɑ ɑ́köbbii yi Jwøk kinni gwøge gøn e pɑ̈r ki men-ɑ ɑ́lidh yi en. 45 Kemɑni ɑ́lɑg yi kweyyee; en ɑ ɑ́tyëddi yi gen kì mɑl keny-ɑ ɑ́mɑg gen pödhhi jurr-ɑ ɑ́cyeddi yi Jwøk kì bøli gen, ge pyejj-ɑ yi Jöcwø. Kɑ kemɑni obëëdø e nud pïd ri Rɑ̈dh Debïd. 46 Jwøk pyëwe ɑ́bëëd e med ki Debïd. Kɑ Jwøk kwɑjji yi Debïd kinni wiy gëdde Jwøøg Yɑgob ki keny yije bëëde. 47 De ɑ́gëdd-ɑ yi Sølømøn ki ød. 48 “De Jwøng-ɑ Pëddi Döng, pɑ nyi bëëdø kì udd-ɑ ger yi ji ki cinggi gen, ni kɑ ɑ́kwøbii yi jɑltöng kinni, 49 ‘Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j ɑ́kööb kinni, mɑl bɑ kwømɑ, o piny bɑ thɑ̈nhi tyellɑ. Á ød me bëëdø kidï ɑ ógërru yɑn? Wɑlɑ̀ kej ywömɑ ying-ɑ keny? 50 Pɑth ki yɑn ɑ ɑ́cwɑ̈j jɑmmɑni bënn?’ 51 “Muddi wun teeg ki mendwøng! Pëthi wun bogïn, o yïthhi wun pɑ lïngø! Wu nudd wu opëmø ki kwøbbi Wëykwërø, ni kɑ ɑ́bëëd kweyyi wun ceth. 52 Dɑ jɑltöng ɑ́kyel me wɑnge nuti bɑɑrø yi kweyyi wun? Tyëng-ɑ ɑ́töng kwøbbi bëëni ngɑntir nuti mɑɑg wun kɑ ge nɑ̈g yi wun? 53 Ciggi Jwøk ɑ́kwɑny yi wun ɑ cinggi wëywödd, de ciggɑni ɑ́cög ge pɑ mïdhi yi wun.” 54 Keny-ɑ ɑ́lïngi kwøbbi Istïpen yi jɑggi burø, kɑ ge ceg-ɑ kënyø ki mendwøng, kɑ leggi gen kɑjji gen kipe Istïpen. 55 Kɑ Istïpen nenn-ɑ mɑl e pyëwe pɑ̈ngø yi Wëykwërø, kɑ dhwɑ̈ng Jwøk lidhe, o Yëso ócungø kì wïj kyëëj Jwøk. 56 Akööbe kinni, “Mɑl onennø yi yɑn e bɑ ɑyieb, o Nyɑɑr Dhɑnhø ócungø kì wïj kyëëj Jwøk!” 57 Kɑ ge óryeerø, yïthhi gen kum gen, kɑ ge pɑ̈ɑ̈r-ɑ köme. 58 Kɑ gø kïdhi gen wɑ̈g kì kɑɑl, gø kïdhi ge’ be bɑ̈llø ki tuggi kïttì. Kɑ tyëng-ɑ bɑ̈llii ógudhi gen cïb gen bøli wøb me cwøl ɑ́ Cɑul. 59 Kɑ Istïpen bɑ̈lli gen, e kwɑjj-ɑ Wë kinni, “Wuö Yëso, kwɑny wëyɑ.” 60 Arume cønge piny, kɑ óryeerø kinni, “Wuö, orøg men ko cïb kömi gen.” Kɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑthøwe.

Gwøg 8

1 Cɑul ɑ́bëëd e yïëyø ki nɑ̈ge. 2 Kɑ Istïpen kony yi jøg mø wør Jwøk, kɑ gø ywøg gen ki mendwøng. 3 De Cɑul kedh e rëny-ɑ kɑnïsɑ̀, kɑ nyi pödh-ɑ yethi ud, kɑ jøg-ɑ cwøw geki mɑ̈nn nyi ywɑ̈ɑ̈je wɑ̈g, kɑ gï nyi leenge ød mɑg. 4 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́tɑy ócyɑ̈dhø ge cɑngg-ɑ myërr, ge pwöny-ɑ wöndøj. 5 Kɑ Pïlïp kedh-ɑ kɑɑl megø kì kelli kɑ̈ddi Sɑmɑriyɑ̀, kɑ ócɑ̈gø pwönyi per Mesiy kì yethi kɑ̈ddɑni. 6 Kɑ kwøbbe yïëy yi tyëngɑni bënn kidøøj, mɑ́ ge ɑ́lïng ki kwøbbi gïïngɑ̈ngø møge, o møøgø ɑ́ceg-ɑ lïdhø. 7 Kɑ wëyrijjø bï-ɑ wɑ̈g kì ri ji ge okïïwø ki cwɑg mø døngø. Kɑ ji mø gïïr mø dëlli gen rɑ̈mø, kí ɑdwɑnyy, kí møg-ɑ bɑ ngöll yiel. 8 Kɑ medi pyëw me dwøng løg-ɑ me nud kì kɑɑlɑni. 9 Jɑl me cwøl ɑ́ Sɑymøn, me bɑ ɑjwøgø ɑ́bëëd ɑ kɑɑlɑni, e kømm-ɑ ree cem ɑ́ ngɑn pere teg, kɑ tyëng Sɑmɑriyɑ̀ nyii dɑɑyø yi gwøge. 10 Kɑ ji bënn; tyëngdøngø ki othønhø, tyer-ɑ lïngi møge, kɑ ge nyii kööbø kinni, “Jɑɑl bɑ tegi Jwøk; teng-ɑ dwøng.” 11 Kɑ møge nyi lïngi gen kidøøj, mɑ́ ge ɑ́bëëd ge dɑɑyø ki keny me bɑ̈ɑ̈r yi thyënh-ɑ nyi thyëdh yi en. 12 De kɑ ɑ́yïëy gen ki mø Pïlïp, kɑ ɑ́lwøbe Wöndøj men-ɑ kööbø kì ri Pödhi Jwøk geki kwøbbi Yëso Mesiy, ɑjwɑ̈ɑ̈g gen; cwøw kí mɑ̈nn. 13 Sɑymøn kiree ɑ́yïëy, kɑ jwɑ̈ɑ̈g, kɑ dɑ̈g-ɑ be cyɑ̈dhø ki Pïlïp. Kɑ nyii ngɑ̈ngø, kenyi lïdhe ki ngïjjì geki gïgdøngø møg-ɑ nyi gwøg yi Pïlïp. 14 Keny-ɑ ɑ́lïng tyëngwöödø møg-ɑ ying Yerusɑlem kinni, kwøbbi Jwøk ɑ́yïëy yi tyëng Sɑmɑriyɑ̀, ɑör gen Pïtør geki Jøn. 15 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi gen Sɑmɑriyɑ̀, ɑkwɑ̈jji gen kipe kinni o tyëng Sɑmɑriyɑ̀ kömi gen bëën yi Wëykwërø. 16 Mɑ́ Wëykwërø nuti wöl bëën kömi dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli gen, de ge ɑ́jwɑ̈ɑ̈g kɑ nyingi Wë Yëso kete. 17 Codhe, ɑthɑɑny gen cinggi gen kömi tyëngɑni, kɑ ge óyïddø ki Wëykwërø. 18 Kɑ lidh yi Sɑymøn kinni, Wëykwërø ɑ́mëggi tyëng-ɑ ɑ́yïëy kɑ thɑɑnyi cinggi tyëngwöödø kömi gen. Anënge Pïtør geki Jøn ki ngyëny, 19 kɑ gï köbbe kinni, “Nëngu yɑn ki tengɑni thyew, o ngɑn-ɑ köme nyi thɑɑnyɑ cinggɑ nyi yïdde ki Wëykwërø.” 20 Aköbbii yi Pïtør kinni, “Yï ókedhi pödhi tyëngthøø wuki ngyënyyí, mɑ́ yï orumø kinni, gïg-ɑ nyi muuj yi Jwøk ócuggø ngewø yi yïn ki ngyëny. 21 Nyingí bogïn kì ri gwøøg wøn, bong gïn yod yi yïn kì ree, mɑ́ møg-ɑ ying pyëwí pɑ døøj kì bøli Jwøk. 22 Yewí ki rɑjj-ɑ ɑ́gwøg yi yïn, kɑ Wë kwɑjjí, men-ɑ ólɑ̈ɑ̈m pyëwe ki yïn ki gööj møg-ɑ ying pyëwí. 23 Yɑ ɑ́lïdhi kinni, yï keej nɑ kenø, o yï bɑ ɑtwöj yi orøg.” 24 Kɑ Sɑymøn ólöggø kinni, “Kwɑjju Wë kiperɑ, o bongii gïjø ɑ́kyel me bï kömɑ kì ri møg-ɑ kømmi yi wun.” 25 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki thyeri møg-ɑ ying pëthi gen, kí kømmi kwøbbi Wë, ɑdøøg gen Yerusɑlem, ge pwöny-ɑ wöndøj kì yethi myërri Sɑmɑriyɑ̀ mø ngenyø. 26 Kɑ Pïlïp köbbi yi wëywöni Wë kinni, “Dhwöödh, kɑ yï kedhí kuni wɑɑng wurlwɑl, kɑ yï kɑ̈l yuu-ɑ kedh kì Yerusɑlem e kedh-ɑ Gɑdhɑ̀.” (Yuuɑni ɑ́wiy ki cɑɑdhø ɑnɑn.) 27 Adhwödhe, kɑ ókedhø. Alïdhe ki jɑl Kuc me bɑ órøj. Bɑ jɑng-ɑ mïdhi jɑmmi gøldwøøng Kɑndɑkɑ̀ rɑ̈ɑ̈dh Kuc, rɑ̈nh-ɑ dhɑjø. Jɑlɑni bëën-ɑ Yerusɑlem be mɑlli Jwøk, 28 de døøg-ɑ pödhi gen ki yɑ̈ye; yɑ̈y-ɑ nyi pyejji yi kyënyì, e orɑ̈ngø ki wɑ̈nyi Icɑyɑ̀ jɑltöng. 29 Kɑ Pïlïp köbbi yi Wëykwërø kinni, “Pödhí bølí, kɑ yɑ̈y-ɑcɑ̀ pïïd, kɑ yï cyɑ̈dhí yï cyɑ̈gi ki en.” 30 Kɑ Pïlïp jwɑn-ɑ yï yɑ̈yɑni, kɑ jɑlɑni lïnge e orɑ̈ngø kì yij wɑ̈nyi Icɑyɑ̀ jɑltöng. Apyëje jɑlɑni kinni, “Møg-ɑ rɑng yi yïn olïngø yi yïn?” 31 Kɑ ólöggø kinni, “Ge ócuggi lïngø yi yɑn kidï, e bong ngɑn nyudhi yɑn?” Acwøle Pïlïp kinni kɑdhe yij yɑ̈y kɑ pëgge bute. 32 Møg-ɑ ɑ́rɑng yi en kì yij wɑ̈nyi kwërø bɑ kinni, ‘Ápej e nɑ dyel men kïdhi be ngɑlø; nɑ órömø kì bøli tyëng-ɑ nyɑr yëyye; nuti wöl löggø. 33 Ágwøg e bong pere, kɑ ruj. Bong ngɑn-ɑ ócuggi lwøbi kwɑrre, mɑ́ wëye ɑ́lɑ̈ɑ̈ny kì kömi piny.’ 34 Kɑ mø Pïlïp løøg yi jɑlɑni kinni, “Köbbí yɑn, ɑ́ men, ɑ kømmi yi jɑltöng kinøw? Kømm-ɑ ree, wɑlɑ̀ kømm-ɑ ngɑn megø?” 35 Codhe, kɑ Pïlïp dhøge tuge, e cɑ̈g-ɑ́ɑ̀ ri møgɑni, kɑ gø löbbe wöndøj mi Yëso. 36 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi gen kì kö yöö, ɑwɑ̈dhi gen keny me di pï. Kɑ jɑlɑni okööbø kinni, “Lidh, pï ek. Á gïn ɑ mɑ̈ɑ̈n yɑn jwɑ̈ɑ̈gø?” 37 Kɑ Pïlïp okööbø kinni, “Keløg yï yïëyø ki pyëwí bëne, yï ócuggø jwɑ̈ɑ̈gø.” Alögge kinni, “Yɑ ɑ́yïëy kinni, Yëso Mesiy bɑ Wɑ̈d Jwøk.” 38 Kɑ okööbø kinni cuung yɑ̈y. Akedhi Pïlïp yethi pï geki jɑlɑni, kɑ gø jwɑ̈ɑ̈ge. 39 Keny-ɑ ɑ́bëën gen wɑ̈g kì yethi pï, ɑgwɑɑr Pïlïp yi Wëyi Wë, kɑ ocögø e pɑ lidh yi jɑlɑni këti, kɑ jɑlɑni kedh-ɑ yuue pyëwe omedø. 40 Kɑ Pïlïp ree yode e ying-ɑ Acdöd, ɑpödhe Kɑysɑriyɑ̀ e cyɑ̈dhi e pwöny-ɑ wöndøj kì yethi myërr bënn.

Gwøg 9

1 Cɑul nuti wïyø ki guudi nyingi tyëng-ɑ ɑ́yïëy Wë, kí nɑ̈gi gen; kɑ kedh-ɑ yï Ókwër-ɑ Dwøng, 2 ɑcwödde ki wɑ̈j kì yïe møg mëggi jɑggi sinɑgøgg kì Dimɑceg, kipe kinni o tyëng Wë møg-ɑ óyod yi en, gɑ cwøw wɑlɑ̀ mɑ̈nn, gï kɑ̈ɑ̈le Yerusɑlem, gɑ ɑtwöj. 3 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈nge ki Dimɑceg, kɑ piny ceg-ɑ ì tɑr, yi cɑr me kɑ̈ɑ̈l mɑl. 4 Apɑ̈ɑ̈dhe, kɑ olïngø ki cwɑg mø köbbii kinni, “Cɑul, Cɑul! Yïde ɑ guud wɑngɑ?” 5 Apëjji Cɑul kinni, “Yïn ɑ́ men, Wuö?” Kɑ cwɑggɑni okööbø kinni, 6 De dhwödhí mɑl, kɑ yï kedhí kɑɑldwøng, o yï köbbi kì kenyɑni ki gïn-ɑ ógwøg yi yïn.” 7 Kɑ jøg-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki en ócungø, ge kudø, ge lïng-ɑ cwɑg, de bong dhɑnhø me nenni yi gen. 8 Adhwödh Cɑul, kɑ pej yi jøgɑni kì cinge, kɑ gø kïdhi gen Dimɑceg. 9 Kɑ orïïjø ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g nyinge pɑ nëënø, o pɑ cyɑ̈mø wɑlɑ̀ pɑ mɑ̈dhø ki pï. 10 Kì yethi cyɑ̈nggɑni ɑ́dɑ jɑlbɑng Yëso kì Dimɑceg me cwøl ɑ́ Anɑniyɑ̀. Kɑ jɑlɑni cwøl yi Wë kì yethi lɑ̈g kinni, “Anɑniyɑ̀!” Kɑ oyïëyø kinni, “Yɑn èn, Wuö.” 11 Kɑ köbbi yi Wë kinni, “Dhwöödh, kɑ yï kedhí yuu-ɑ cwøl ɑ́ Óbödh, kɑ yï pëjjí kì gøl Yeudɑ̀, yï yɑb-ɑ jɑl Tɑrsos me cwøl ɑ́ Cɑul. Jɑlɑni ókwɑ̈jjø ɑnɑn, 12 o jɑl me cwøl ɑ́ Anɑniyɑ̀ ɑ́lidh yi en, e bï-ɑ kɑl, kɑ cingge thɑɑnye köme kipe kinni o nyinge døøg gen be nënnø.” 13 Kɑ Anɑniyɑ̀ ólöggø kinni, “Wuö, yɑ ɑ́lïng kì yï ji mø gïïr i jɑlɑni, jií møg-ɑ Yerusɑlem ge ógöggø yi en ki gïgrijjø mø ngenyø, 14 o ɑnɑn ɑ́bï Dimɑceg, e yïe dɑ tegø men-ɑ ɑ́mëggii yi jɑggi ókwër, kinni mɑge ji bënn møg-ɑ nyi cwöddi ki nyingí.” 15 Kɑ köbbi yi Wë kinni, “Kedh, mɑ́ jɑlɑni ɑ́myeg yi yɑn ɑ́ jɑlwöödø men kɑ̈lli nyingɑ kì kelli jurr-ɑ kyeelø, kí rɑ̈nhì, kí kwɑrri Isrɑil. 16 O ónyudhi yi yɑn ki orɑng-ɑ óngin yi en kipe nyingɑ.” 17 Adhwödh Anɑniyɑ̀, kɑ pödh-ɑ gølɑni. Athɑɑnye cingge kömi Cɑul, e okööbø kinni, “Cɑul ómïɑ, Wë Yëso, ngɑn-ɑ ɑ́cwöb kì bølí kì kö yöö, bɑ en ɑ ɑ́ör yɑn yïí, kipe kinni o nyingí døøg gen be nënnø, o yï pɑ̈ɑ̈ng yi Wëykwërø.” 18 Kì bøli kenyɑni ceth, kɑ gïg mø ni kwɑ́j ódëëmø kì nyinge, kɑ nyinge døøg-ɑ be nënnø. Adhwödhe, kɑ jwɑ̈ɑ̈g, 19 kɑ ocyɑ̈mø, kɑ dële ódøøgø tëngø. 20 Kɑ pödh-ɑ be töngi per Yëso kì yethi sinɑgøgg kinni, “Yëso bɑ Wɑ̈d Jwøk.” 21 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́lïngii bënn ongɑ̈ngø, ɑkööb gen kinni, “Men pɑth ki jɑl-ɑ ɑ́nɑ̈ɑ̈g ki tyëng-ɑ nyi cwöddi ki nyingɑni kì Yerusɑlem? Ábï keny kɑ per møgɑni ceth, o tyëngɑni mɑge o gï kïdhe bøli jɑggi ókwër.” 22 Kɑ Cɑul pyëwe ókedhø e ótëngø, kɑ dhøggi Yeud møg-ɑ bëëdø kì Dimɑceg nɑ̈ge, e nyudh-ɑ gïn kinni, Yëso ɑ bɑ Mesiy. 23 Kì bɑng kɑ ɑ́pöödh cyɑ̈ng mø gïïr, kɑ Yeud dhøggi gen nywɑg gen kipe nɑ̈gi Cɑul, 24 kɑ møg-ɑ ɑ́nywɑg yi gen wɑ̈dh-ɑ yïe. Kɑ ge pëgg-ɑ be kori dhøggi döri kɑɑl, kì dicɑ̈ng kí wɑ̈r ge dwɑdd-ɑ nɑ̈gii. 25 De Cɑul ɑ́kwɑny yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy kì wɑ̈r, kɑ gø miid gen piny kì wɑ̈g, gø kɑ̈ɑ̈l ge’ keny mɑ ɑyieb kì ri dörø kì yij dhöngø. 26 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi Cɑul Yerusɑlem, ree ɑ́pɑ̈nye ki rëbø ki jii bɑng Yëso, de ge ɑ́bwøg yi gøn bënn, mɑ́ ge nuti yïëyø kinni, bɑ jɑlbɑng Yëso. 27 Akɑ̈ɑ̈lii yi Bɑrnɑbɑ̀, kɑ gø muuje tyëngwöödø. Alwöbbe gïn kër-ɑ ɑ́lidhe Wë kɑ okööbø ki en kì kö yöö; kí kër-ɑ ɑ́kööbe ki tegi pyëwe kì ri nyingi Yëso kì Dimɑceg. 28 Kɑ Cɑul obëëdø kì kelli tyëngyïëyø kì Yerusɑlem, e ópwönyø ki nyingi Wë e pɑ böggi. 29 Kɑ nyii kööbø ki Yeud møg-ɑ 'kööb dhø Yönɑn, e opëmø ki gïn, kɑ ge oyɑ̈bø ki keny nɑ̈g ge gøn. 30 Keny-ɑ ɑ́yood møgɑni yi nyiimïee, ɑlwøøg ge gøn Kɑysɑriyɑ̀, kɑ gø ör gen Tɑrsos. 31 Kɑ kɑnïsɑ̀ kì Yeudiyɑ̀ bëne, kí Gɑlelì, kí Sɑmɑriyɑ̀ óyïddø ki mër, kɑ ótëngø. Kɑ tyëng kwøbbi Jwøk kedh ge óngënyø, kɑ ge obëëdø ge wør-ɑ Wë, kɑ ge nyi cïj yi Wëykwërø. 32 Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi Pïtør kì kelli gen bënn, ɑwɑ̈nhe kun-ɑ di jii Jwøk møg-ɑ bëëdø kì Ludɑ̀ thyew. 33 Kɑ óyïddø ki jɑl me cwøl ɑ́ Ainiyɑs, me tyëëg runn ɑ́bïdɑ̈g e dële dwɑnyø, pɑ nyi dhwödh kì yij pyën. 34 Kɑ köbbi yi Pïtør kinni, “Ainiyɑs, yï ɑ́yiel yi Yëso Mesiy, dhwödhí mɑl, kɑ pyëní pyëël.” Kɑ odhwödhø kì bøli kenyɑni ceth. 35 Kɑ tyëng Ludɑ̀ kí tyëng Cɑrön bënn Wë yïëy yi gen, kɑ ɑ́lidh gen jɑlɑni. 36 Ádɑ ngetibɑng Yëso megø kì Yɑpɑ̀ me cwøl ɑ́ Tɑbïthɑ̀, (nyinge ki dhø Yönɑn bɑ Dørkɑs, o wɑng-ɑ ɑ́køny). Ngɑnɑni nyi rïïjø e køny-ɑ tyëng-ɑ jɑdø, e ogöögø ki gïgdøj. 37 Kɑ dële ócɑ̈gø ki rɑ̈m kì yethi cyɑ̈nggɑni, kɑ othøø; de kɑ ɑ́rume lwøgø yi tyëng-ɑ ɑ́ying köme, ɑpyëël ge gøn ød mɑl. 38 O Ludɑ̀ kelli gen cyɑ̈gi ki Yɑpɑ̀. Keny-ɑ ɑ́lïng tyëng-ɑ ɑ́yïëy kinni, Pïtør nud kì Yɑpɑ̀, ɑöd gen ki jøg ɑ́ryew møg kedhi be kwɑjji Pïtør kinni, “Jwɑn bëën yï wøn, yï ko cwööng.” 39 Codhe, ɑdhwödh Pïtør, kɑ ókedhø ki gïn. Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhe, ɑkïdhi ge gøn ød mɑl. Kɑ thwömm bënn ócugø kì bute, ge óywöngø, ge nyødh-ɑ ógudh-ɑ ókwenø, kí ɑ́ywödhh-ɑ ócwɑ̈jø yi Dørkɑs, keny-ɑ ɑ́bëëde e onëënø. 40 Kɑ tyëngɑni bënn ör wɑ̈g yi Pïtør, kɑ pëgg-ɑ wɑ̈thi cønge, kɑ ókwɑ̈jjø. Codhe, ɑløge ree yï ngɑn-ɑ ɑ́thøw, kɑ gø köbbe kinni, “Tɑbïthɑ̀, dhwödhí mɑl.” Kɑ nyinge yiebe, ɑlidhe Pïtør, kɑ dhwödh-ɑ mɑl. 41 Kɑ Pïtør cinge mëgge gøn, kɑ gø tïnge mɑl. Codhe, ɑcwøle nyiimëëg geki thwömm, ɑmëgge gø gïn e onëënø. 42 Kɑ møgɑni wɑ̈dh-ɑ kelli teedø bëne kì Yɑpɑ̀, kɑ Wë yïëy yi ji mø ngenyø. 43 Kɑ Pïtør obëëdø kì Yɑpɑ̀ ki cyɑ̈ng mø ngenyø, kì buti Sɑymøn bødhi nginy ki pënnì.

Gwøg 10

1 Ádɑ jɑl megø kì Kɑysɑriyɑ̀ me cwøl ɑ́ Kornelyøs. Jɑlɑni ɑ́bëëd ɑ́ dhɑbïdh kì yij kɑtïm-ɑ nyi cwøl ɑ́ kɑtïbi Itɑliyɑ̀. 2 Bɑ ngɑntir, me böggi Jwøk geki gøle bëne. Nyii muujø kì ri jɑmme, kɑ Jwøk nyi kwɑjji yi en kì yethi cyɑ̈ng bënn. 3 Cyɑ̈ng ɑ́kyel kì sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø, kɑ wëywöni Jwøk lidh yi en kidøøj kì yethi lɑ̈g, e bï-ɑ yïe, kɑ gø cwøle kinni, “Kornelyøs!” 4 Kɑ nenn-ɑ yï wëywönɑni, e óböggø, ɑkööbe kinni, “Á ngø, Wuö?” 5 De ɑnɑn, ödí Yɑpɑ̀ ki ji møg dwɑɑy Sɑymøn, ɑ cwøl ɑ́ Pïtør. 6 Jɑlɑni bëëd ɑ gøl Sɑymøn bødhi nginy ki pënnì, ɑ gøle ying-ɑ tøg nɑɑm omelø.” 7 Keny-ɑ ɑ́kedh wëywödø men-ɑ ɑ́kööb ki en, ɑcwödde ki ji ɑ́ryew kì kelli tyëng-ɑ nyi göggii, kí ɑlɑthker ɑ́kyel me gɑ̈nni Jwøk kì kelli jøg-ɑ nyi korii. 8 Keny-ɑ ɑ́rume lwöbi gïn møgɑni bënn, ɑöre gïn Yɑpɑ̀. 9 Dhuki ge ócyɑ̈ngø ki Yɑpɑ̀, ɑyedhi Pïtør mɑl wïj óthɑɑng ød, kì dicɑ̈ng, be kwɑjji Jwøk. 10 Amɑgii yi kɑ̈j, kɑ pyëwe dwɑdd-ɑ cɑm. De kɑ̈ng-ɑ́ nudd gïncɑm ogwøgø, ɑbëëde e dhɑ̈y ce ceg-ɑ nwɑyyø. 11 Alidhe mɑl ree yieeb en, o gïjø me ni mɑlɑyɑ̀ me dwøng kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, e kɑ̈ɑ̈r-ɑ piny kì wɑ̈thi tùnge gɑ ɑ́ngwen. 12 Mɑlɑyɑni yije dɑ wɑ̈thi lɑ̈yy bënn, kí gïg-ɑ nyi mulli kì piny, kí winy. 13 Kɑ cwɑg bï-ɑ yïe kinni, “Pïtør, dhwödhí mɑl. Ngɑ̈ɑ̈d, kɑ yï cyɑ̈ɑ̈m.” 14 Kɑ Pïtør ólöggø kinni, “Pɑ cuggi Wuö! Yɑ nuti wöl cɑm ki gïn ywëdhø wɑlɑ̀ gïn-ɑ bɑ ɑbwöl!” 15 Kɑ cwɑggɑni cig-ɑ kwøb kinni, “Gïn-ɑ ɑ́gwøg e dhïw yi Jwøk, ko cwøllí ɑ́ gïn ywëdhø!” 16 Møgɑni ɑ́cwöb tyel ɑ́dɑ̈g, kɑ gïnɑni døøg-ɑ mɑl kì bøli kenyɑni ceth. 17 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd Pïtør wïje cungø yi gïn-ɑ wɑngi yi møg-ɑ ɑ́cɑ̈rrii, kedh gøl Sɑymøn oyodø yi jøg-ɑ ɑ́ör yi Kornelyøs, kɑ ge ócungø kì dhø kɑl. 18 Kɑ ge ócwöddø, ɑpëjji gen mɑ ying Sɑymøn, ɑ cwøl ɑ́ Pïtør gølɑni. 19 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd Pïtør, e orumø kì ri møg-ɑ ɑ́cɑ̈rrii, ɑköbbii yi Wëy kinni, “Dɑ jøg ɑ́dɑ̈g kì keny møg yɑb yïn. 20 Dhwöödh, kɑ yï kedhí piny yï gen. Kɑ wu kedh wun ki gen, yï ko lyebbi, mɑ́ yɑn ɑ ɑ́ör gen.” 21 Kɑ Pïtør kedh-ɑ piny yï jøgɑni, kɑ okööbø kinni, “Yɑ bene ngɑn-ɑ yɑb yi wun. Wu ɑ́bï kɑ per ngø?” 22 Alöggi gen kinni, “Wø ɑ́ör-ɑ yi Kornelyøs. Jɑlɑni bɑ dhɑbïdh me tir, me böggi Jwøk; o per døøje nyii kømmø kì kelli Yeud bënn. Áceg kɑ köbbø yi wëywöni Jwøk, i dwɑ̈ɑ̈ye yïn, o yï kedhí gøle, o møg-ɑ ókømmi yi yïn lïngi yi en.” 23 Kɑ jøgɑni cwööl kɑl yi Pïtør, kɑ gï köbbe kinni nin gen kì gølɑni. 24 Kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Kɑysɑriyɑ̀ dhuki. Kornelyøs tyëng-ɑ bɑ wɑdde bënn kí mɑ̈dhhe rumø cwöölø yi en, mɑ́ e yïd-ɑ gïn. 25 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi Pïtør, ɑpɑɑrii yi Kornelyøs, kɑ ree bøødhe piny kì bøle, kɑ gø mɑle. 26 Kɑ tïng mɑl yi Pïtør, ɑköbbe gøn kinni, “Dhwödhí mɑl, yɑ bɑ dhɑnhø ni yïn.” 27 Apödhe ød, e okööbø ki gøn. Ayuude ji mø gïïr ri gen cøng gen. 28 Aköbbe gïn kinni, “Ngɑ̈nyi yi wun kinni, Yeudì bɑ ɑkerø ki rëbø ki wɑ̈d jur megø, wɑlɑ̀ pɑ lwöbø ki gøn. De yɑ ɑ́nyudhi yi Jwøk kinni, bong dhɑnhø me ywëdhø, wɑlɑ̀ me bɑ ɑbwöl. 29 O keny-ɑ ɑ́cwølu yɑn, ɑbëënɑ e bong gïn jog yɑn. De yɑ ceg-ɑ wun ki pyëjø; yɑ ɑ́cwøl yi wun kɑ per ngø?” 30 Kɑ Kornelyøs okööbø kinni, “Ágöög ki cyɑ̈ng ɑ́ngwen ɑnɑn, keny-ɑ ɑ́bëëdɑ yɑ ókwɑ̈jjø kì gølɑ, kì sɑɑ̀ ɑ́dɑ̈g kì böörø; piny nɑ men, ɑlidhɑ jɑl megø e ócungø kì bølɑ, e órugø ki ógødh me mënyø, 31 kɑ okööbø kinni, ‘Kornelyøs, kwɑ̈jjí ɑ́lïngi, o gïg-ɑ nyi muuj yi yïn, ge opɑrrø kì bøli Jwøk. 32 Anɑn ödí Yɑpɑ̀, kɑ Sɑymøn, ɑ cwøl ɑ́ Pïtør cwööl. Jɑlɑni bëëd ɑ gøl Sɑymøn bødhi nginy ki pënnì; gøle ying-ɑ thɑ̈ngi nɑɑm omelø. 33 Codhe, ɑödɑ yïí kì bøli kenyɑni ceth; døøj kɑ ɑ́bëën. Wø ying-ɑ bøli Jwøk ɑnɑn, o møg-ɑ ɑ́köbbi yïn yi Wë lïngi yi wøn.” 34 Atug Pïtør dhøge, kɑ okööbø kinni, “Áyod yi yɑn kidyër kinni, bong ngɑn mɑ ɑyieny yi Jwøk kì wɑ̈ye. 35 De kì kelli jurrì bënn ngɑn-ɑ wørii, kɑ nyii göögø ki gwøngtir, bene en ɑ nyi yïëy yi Jwøk. 36 Kwøbbe ɑ́öre kwɑrri Isrɑil, kɑ wöndøj mi mër töng yi en kì ri Yëso Mesiy, ngɑn-ɑ bɑ Wïi piny bëne. 37 Ngɑ̈nyi yi wun, eni møg-ɑ ɑ́cwöb kì Yeudiyɑ̀ bëne, cɑg kì Gɑlelì kì bɑng kɑ ɑ́cwøøl ji be jwɑ̈ɑ̈gø yi Jøn. 38 O ngɑ̈nyi yi wun thyew kinni, Yëso jɑl Nɑdhɑreth ɑ́røny yi Jwøk, kɑ gø thödhe ki Wëykwërø kí tegø, kɑ ócyɑ̈dhø, e ogöögø ki gïgdøj, kɑ tyëng-ɑ rɑngø yi wëyrijjø yiel yi en, mɑ́ Jwøk ɑ́cyɑ̈dhi kɑ en. 39 O wø bɑ cwɑ̈gg kipe møg-ɑ ɑ́gwøg yi en bënn kì pödhi Yeud geki Yerusɑlem. Gø ɑ́nɑ̈g gen; gø gur ge’ wïj yɑdh. 40 Kɑ tug mɑl yi Jwøk kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng, kɑ gø wëgge cwöbø, 41 de pɑth ki bøli teedø bëne, dɑ́ kì bøli wøn, wø tyëng-ɑ yieny yi Jwøk cøn; wø tyëng-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈m kɑ wø omɑ̈dhø ki en kì bɑng kɑ ɑ́dhwödhe kì yij thøø. 42 Kɑ wø cege kinni pwönyi wøn teedø kɑ kwøbbe thyer wøn kinni, bɑ en ɑ ɑ́røny yi Jwøk, ɑ́ jɑng-ɑ óløøg kwøbbi tyëngnëënø kí tyëngthøø. 43 O jøtöng bënn bɑ cwɑ̈gge; ge ɑ́kööb kinni ngɑn-ɑ óyïëyii, Jwøk lɑɑwe ódwööge piny kipe orøge.” 44 Kɑ̈ng-ɑ́ nudd Pïtør kømm-ɑ møgɑni, ɑbëën Wëykwërø piny kömi ji-ɑ ɑ́bëëd ge lïng-ɑ kwøbbe bënn. 45 Kɑ ji-ɑ bɑ ɑngøl møg-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki Pïtør ongɑ̈ngø keny-ɑ ɑ́lïdhi gen kinni ji mø pɑth ki Yeud, ɑ́mëggi Wëykwërø yi Jwøk. 46 Mɑ́ gï ɑ́lïngi gen ge okööbø ki dhøg mø pɑth ki dhøggi gen, ge lejj-ɑ Jwøk. Kɑ Pïtør okööbø kinni, 47 “Ji møg ɑ́yïddi ki Wëykwërø ni wɑ, dɑ́ men ɑ cuggi mɑ̈ɑ̈ni gen jwɑ̈ɑ̈gø ki pï?” 48 Akööbe kinni jwɑ̈ɑ̈g gen ki nyingi Yëso Mesiy. Kɑ Pïtør kwɑjji gen kinni bëëde kì buti gen, ki cyɑ̈ng mø nøg.

Gwøg 11

1 Kɑ tyëngwöödø geki nyiimëëg møg-ɑ Yeudiyɑ̀ olïngø kinni i ji mø pɑth ki Yeud kwøbbi Jwøk yïëëy gen thyew. 2 Kɑ tyëng-ɑ bɑ ɑngøl owërø ki Pïtør, keny-ɑ ɑ́kedhe Yerusɑlem, kɑ ge okööbø kinni, 3 “Yï ɑ́kedhi yï ji mø nuti ngølø, kɑ yï ocyɑ̈mø wuki gen!” 4 Acɑ̈gi Pïtør ki löbbi gïn ki tyelli kwøbbɑni, e pyël-ɑ gïn kinni, 5 “Yɑ ɑ́bëëd yɑ kwɑjj-ɑ Jwøk kì Yɑpɑ̀, kɑ yɑ ogöögø yɑ ce ceg-ɑ nwɑyyø, ɑlïdhɑ ki gïjø me ni mɑlɑyɑ̀ me dwøng e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, e kɑ̈ɑ̈r-ɑ piny kì wɑ̈thi tùnge gɑ ɑ́ngwen, kɑ wɑ̈nh-ɑ yïɑ. 6 Keny-ɑ ɑ́nennɑ ree kidøøj, ɑlidhɑ wɑ̈thi lɑ̈yyi kömi piny; lɑ̈yy-ɑ døngø, kí møg-ɑ mulli, kí winyyi mɑl. 7 Kɑ yɑ olïngø ki cwɑg mø köbbi yɑn kinni, ‘Dhwödhí mɑl Pïtør, ngɑ̈ɑ̈d, kɑ yï cyɑ̈ɑ̈m.’ 8 Kɑ yɑ okyëdø kinni, ‘Pɑ cuggi Wuö, mɑ́ gïn ywëdhø wɑlɑ̀ gïn bɑ ɑbwöl nuti wöl kedhi dhøgɑ.’ 9 Kɑ cwɑggɑni cig-ɑ kwøb kinni, ‘Gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk e dhïw, ko cwøllí ɑ́ gïn ywëdhø.’ 10 Kɑ møgɑni jøli tyel ɑ́dɑ̈g, kɑ gïnɑni bëne døøg-ɑ mɑl. 11 Bøli kenyɑni ceth, ɑ ɑ́cungi jøg ɑ́dɑ̈g kì dhø gøl-ɑ bëëdɑ, ge ör-ɑ yïɑ, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Kɑysɑriyɑ̀. 12 Kɑ yɑ köbbi yi Wëy kinni kedhɑ ki gen, yɑ pɑ lyebbi. Kɑ yɑ lwøøg yi nyiimëëg ɑ́bïkyel, kɑ wø wɑ̈dh-ɑ gøl jɑlɑni. 13 Kɑ wø köbbe ki kër-ɑ liidh en wëywödø me cungø kì bøle, kɑ gø köbbe kinni, ‘Ödí Yɑpɑ̀, kɑ Sɑymøn, ɑ cwøl ɑ́ Pïtør cwööl. 14 Yï óköbbe ki wöödø men-ɑ ree óyieel yïn, wuki gølí bëne.’ 15 Keny-ɑ ɑ́cɑ̈gɑ ki kwøb, ɑbëën Wëykwërø kömi gen, ni kɑ ɑ́bëëne kömee kì tyeli mɑl. 16 Kɑ kwøbbi Wë pɑr yi yɑn, kɑ ɑ́kööbe kinni, ‘Ji ɑ́jwɑ̈ɑ̈g yi Jøn kɑ pï, de ji ójwɑ̈ɑ̈g yi wun kɑ Wëykwërø.’ 17 Keløg gïn-ɑ ɑ́mëggi gen yi Jwøk, pɑ̈r ki gïn-ɑ ɑ́mëgge wɑ kì bøli keny-ɑ ɑ́yïëy wɑ Wë Yëso Mesiy, yɑ bɑ men, ɑ pyemɑ dhø Jwøk?” 18 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi teen-ɑ ɑ́ying kenyɑni, ɑkud gen, kɑ Jwøk lejji yi gen. Akööb gen kinni, “Ji-ɑ pɑth ki Yeud ɑ́thödhi yi Jwøk ki yöö men yewi gen, o ge yïddi gen ki nënnì.” 19 Tyëng-ɑ ɑ́yïëy møg-ɑ ɑ́tɑy kɑ ɑ́guud nyingi ji, kì bɑng nɑ̈gi Istïpen, ge ɑ́dɑ̈ggi Pinikiyɑ̀, kí Kobros kí Anthɑkiyɑ̀. Kɑ kwøbbi Jwøk pwönyi yi gen kì kelli Yeud keti gen, e bong ji møøgø mø köbbi yi gen. 20 De dɑ kwï ji møøgø kì kelli gen mɑ jø Kobros, kí jø Serin, mɑ ɑ́kedhi Anthɑkiyɑ̀, ɑpwönyi gen tyëng-ɑ 'kööb dhø Yönɑn thyew, ki wöndøj mi Wë Yëso. 21 Kɑ ge køny yi Wë, kɑ ji mø ngenyø møg-ɑ ɑ́yïëy dwöögɑ kö Wë. 22 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi kɑnïsɑ̀ kì Yerusɑlem, ɑör gen Bɑrnɑbɑ̀ Anthɑkiyɑ̀. 23 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe, kɑ dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk lidhe, ɑmïni pyëwe kɑ gï cïje, kinni mɑ̈gi gen ki ri Wë ki pëthi gen bënn. 24 Bɑrnɑbɑ̀ ɑ́bëëd ɑ́ jɑl me tir, me pɑ̈ɑ̈ngø yi Wëykwërø kí yïëyø, kɑ ji mø gïïr dwöög-ɑ tuung Wë. 25 Kɑ Bɑrnɑbɑ̀ kedh-ɑ Tɑrsos be yɑbi Cɑul, 26 keny-ɑ ɑ́yode gøn, ɑkɑ̈ɑ̈le gøn Anthɑkiyɑ̀. Kɑ run ɑ́kyel tyëg gen, ge obëëdø ki kɑnïsɑ̀, kɑ ji mø gïïr pwönyi yi gen. O bɑ kì Anthɑkiyɑ̀, ɑ ɑ́kwøøng jii bɑng Yëso ki cwøllø gɑ Jii Mesiy (Krïstyɑnn). 27 Kɑ kwï jøtöng bï-ɑ Anthɑkiyɑ̀, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Yerusɑlem, kì yethi cyɑ̈nggɑni. 28 Kɑ ɑ́kyel kì kelli gen me cwøl ɑ́ Agɑbøs dhwödh-ɑ mɑl. Amɑ̈ɑ̈ge ki kwøb kì ri tegi Wëy kinni, “Kɑ̈j me dwøng óbï kömi piny bëne.” Kɑ møgɑni pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen kì ri Kelɑwdiyøs Kɑysɑr. 29 Kɑ jøbɑng Yëso oyïëyø ki gwɑ̈j ki jɑmmì, ngɑn muuj-ɑ møg-ɑ cuggi yodø yi en, gɑ møg køny gen nyiimëëg møg-ɑ bëëdø kì Yeudiyɑ̀. 30 Kɑ møgɑni gwøg yi gen ceth, kɑ jɑmmɑni öri jøgdøngi kɑnïsɑ̀; ge ɑ́kɑ̈l-ɑ yi Bɑrnɑbɑ̀ geki Cɑul.

Gwøg 12

1 Bɑ yethi cyɑ̈nggɑni ɑ ɑ́mɑɑg kwï tyëng kɑnïsɑ̀ yi Rɑ̈dh Ërödøs, kɑ gï gögge ki gïnrɑj. 2 Kɑ Yɑgob ómï Jøn nɑ̈g yi en ki pilø. 3 Keny-ɑ ɑ́lïdhe kinni, pëthi Yeud ɑ́mïni yi møgɑni, ɑmɑge Pïtør thyew. Cyɑ̈nggɑni ɑ́bëëd gɑ cyɑ̈nggi Kwëër Olwëny. 4 Keny-ɑ ɑ́rume mɑgø ɑkïdhe gøn ød mɑg, kun korii yi ɑlɑthker gɑ ɑkudd ɑ́ngwen; ɑkud ɑ́kyel yije dɑ ɑlɑthkerr ɑ́ngwen. O ɑ́dwɑdd-ɑ kïdhii bøli teedø keny-ɑ óthumi cyɑ̈nggi Kwëër Ákɑɑdh. 5 Kɑ Pïtør mïdhe kì ød mɑg. Kɑnïsɑ̀ bëne ɑ́bëëd e ókwɑ̈jjø ki mendwøng kipere. 6 Kì yij wɑ̈r-ɑ bɑnge di kɑ̈ɑ̈l Pïtør bøli teedø yi Ërödøs, Pïtør ɑ́bëëd e onenø kì kɑɑm ɑlɑthker ɑ́ryew, e ómɑgø ki ɑ́cwecwel ɑ́ryew, o tyëng-ɑ kurø ócungø kì dhø ød mɑg, ge kor-ɑ gøn. 7 Acwöb wëywöni Wë, kɑ cɑr omënyø kì yij ønɑni. Kɑ Pïtør gøj yi wëywönɑni kì wɑɑng ngëde, kɑ gø tuge kinni, “Jwɑn dhwödhi mɑl.” Kɑ ɑ́cwecwel dëëm-ɑ piny kì cingge. 8 Kɑ köbbi yi wëywönɑni kinni, “Løny ógødhí rií, kɑ wɑrrí gøød tyellí.” Kɑ møgɑni gwøg yi en. Aköbbe gøn kinni, “Leeng ógønhdwøng kömí, kɑ yï lug bɑngɑ.” 9 Akedhe wɑ̈g, kɑ løg-ɑ bɑnge. De kwïj yi en kinni, gïn-ɑ gwøg yi wëywönɑni bɑ dyër, de gø ɑ́cwølli yi en, e nenn-ɑ gïjø megø kì yethi lɑ̈g. 10 De kɑ ɑ́rum kej kor men-ɑ mɑl ki pöödhø yi gen geki men-ɑ bɑnge, ɑwɑ̈nhi gen dhø dörø men-ɑ yïëbbi kɑɑldwøng; o dhø dörɑni bɑ ngyënyø, kɑ dhø dörɑni ree yïëbbe gen, kɑ ge kedh-ɑ wɑ̈g, kɑ ge bødh-ɑ yij yöö ɑ́kyel, ɑwiyii yi wëywönɑni. 11 Kɑ Pïtør wïje ódwöögø, ɑkööbe kinni, “Áyod yi yɑn ɑnɑn kidyër kinni; Wë, wëywöne ɑ́öre be yieli yɑn kì cingi Ërödøs geki møg-ɑ ɑ́dwɑddi gwøgø yi Yeud.” 12 Keny-ɑ ɑ́ngije møgɑni, ɑbëëne gøl Meerì meyi Jøn, ɑ nyi cwøl ɑ́ Mɑrk, o ji mø gïïr cugø kì kenyɑni, ge ókwɑ̈jjø. 13 Keny-ɑ ɑ́cwödde kì dhø kɑl, ɑbëën bɑ̈ng-ɑ dhɑjø me cwøl ɑ́ Rödɑ̀ be lïdhø. 14 Kɑ cwɑggi Pïtør ngije, ɑcög dhø kɑl pɑ yieb yi en yi medi pyëw, kɑ reng-ɑ ød, kɑ teedø köbbe kinni, “Pïtør ócungø kì dhø kɑl.” 15 Kɑ köbbi yi gen kinni, “Yï ceg-ɑ myëlø,” de nudd e otyëëdø kinni, kømm-ɑ dyër ceth. Akööb gen kinni, “Bɑ wëywöne.” 16 Kedh dhø kɑl ti kɑ pwödø yi Pïtør, codhe ɑyieb gen kɑl, kɑ ge ongɑ̈ngø keny-ɑ ɑ́lidh ge gøn. 17 Kɑ gï kyëdde ki cinge kinni, kud gen. Kɑ kwøbbi kɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈lii wɑ̈g yi Wë kì ød mɑg lwøbe. Kɑ okööbø kinni, “Dwöggu møgɑni Yɑgob geki tyëng yïëyø.” Codhe ɑdhwödhe, kɑ kedh-ɑ keny megø. 18 Keny-ɑ ɑ́ru wøw, ɑyölli ɑlɑthkerr ki mendwøng, ki mɑ göög Pïtør kidï. 19 Kɑ Ërödøs omuujø ki cigg kinni yɑɑb Pïtør. Kɑ ocögø e pɑ yod yi en, Atie jøg-ɑ ɑ́kur ki pyënyø, kɑ omuujø ki cigg kinni, nɑ̈ɑ̈g gen. Adhwödh Ërödøs kì Yeudiyɑ̀, kɑ kedh-ɑ Kɑysɑriyɑ̀, kɑ obëëdø kì kunɑni. 20 Kì yethi cyɑ̈nggɑni, Ërödøs ɑ́bëëd pyëwe dɑ liny ki tyëng Suur geki tyëng Sïdön. Kɑ ge onywɑ̈gø ki kwøb, ɑkedhi gen yïe gɑ yɑy, kì bɑng kɑ ɑ́rum Belɑstøs, jɑngi gøldwøng ki pɑngø yi gen. Akedhi gen yï Ërödøs, kɑ gø kwɑjji gen kipe mër, mɑ́ gïgcɑmmi pödhi gen nyi kɑ̈ɑ̈l ɑ pödhi rɑ̈nhɑni. 21 Kɑ ge obëënø kì cyɑ̈ng-ɑ ɑ́kwøb yi Ërödøs. Kɑ Ërödøs lɑ̈ni rɑ̈ɑ̈dhø lønye ree, kɑ pëgg-ɑ wïj kwøm, kɑ oköörø kì bøli gïn. 22 Kɑ tyëngɑni óryeerø kinni, “Bɑ cwɑggi jwøg. Pɑth ki cwɑggi dhɑnhø, ɑ kööbø.” 23 Kɑ gøj yi wëywöni Wë, kì bøli kenyɑni ceth, mɑ́ Jwøk nuti lenhø yi en. Kɑ cɑm yi kunnì, kɑ othøø. 24 Kɑ kwøbbi Jwøk otɑyø, kɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy óngënyø. 25 Bɑrnɑbɑ̀ kí Cɑul, kɑ ɑ́tyëg gen gwøng-ɑ́ pere ɑ́öri gen, ɑdwöög gen kì Yerusɑlem. Kɑ Jøn, ɑ nyi cwøl ɑ́ Mɑrk, kɑ̈ɑ̈l yi gen.

Gwøg 13

1 Ádɑ jøtöng geki jøpwönyø kì yij kɑnïsɑ̀ ki Anthɑkiyɑ̀, gen ɑ Bɑrnɑbɑ̀, kí Simeon (ɑ nyi cwøl ɑ́ Ditɑ̈ng), kí Luciyøs (jɑl Serin), kí Menɑin ɑ ɑ́bëëd ɑ́ mɑ̈ɑ̈dh modïr Ërödøs ki këër thïnh, kí Cɑul. 2 Kɑ kɑ̈ng-ɑ ɑ́mɑlli gen Wë, ge othuumø, ɑköbbi gen yi Wëykwërø kinni, “Cïb wun Bɑrnɑbɑ̀ geki Cɑul wɑ̈yi gen kiperɑ, o ge gwøg gen gwøng-ɑ́ pere ɑ́cöllɑ gen.” 3 Athuum gen ge ókwɑ̈jjø, ɑthɑɑny gen cinggi gen kömi gïn, kɑ gï ör gen. 4 Kɑ ge ör yi Wëykwërø, ɑkedhi gen Seleukiyɑ̀, kɑ ge kɑdh-ɑ yij sɑpïnɑ̀ kì kenyɑni ge kedh-ɑ Kobros. 5 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen Sɑlɑmis, ɑpwönyi kwøbbi Jwøk yi gen kì yethi sinɑgøgg. Jøn ɑ́cyɑ̈dhi kɑ gen, e gögg-ɑ gen. 6 Kɑ ge cør-ɑ yij munyɑni bëne gïti kɑ ɑ́wɑ̈dhi gen Pɑpøs, ɑcwɑ̈nyi gen ki ɑjwøgø megø kì kenyɑni me bɑ Yeudì, me cwøl ɑ́ Bɑryësos, o ree cwølle cem ɑ́ jɑltöng. 7 Jɑlɑni ɑ́bëëd ɑ buti modïr, Serjiøs Pøøl, jɑl-ɑ rumme nud. Kɑ Bɑrnɑbɑ̀ cwøl geki Cɑul yi modïrɑni, kɑ gï kwɑjje kinni dwɑdd-ɑ lïngi kwøbbi Jwøk. 8 Kɑ ge dyël yi Elimɑis, eni ɑjwøgø, (kipe menɑni bene gïn-ɑ wɑngi yi nyinge) kɑ wïj modïr bɑ̈nne, o cöge e pɑ yïëy. 9 Kɑ Cɑul, ɑ cwøl ɑ́ Pøøl thyew, opɑ̈ngø yi Wëykwërø, ɑnenne yï ɑjwøngɑni. 10 Kɑ gø köbbe kinni, “Yïn, wɑ̈d Ngɑnrɑj, yï mɑɑn-ɑ gïndøj, o yijí pɑ̈ng yi wëënyø! Yïde ɑ pɑ wïyí ki döddi yëthi Wë, yëth-ɑ bɑ óbödhh? 11 Cingi Wë ópɑ̈dhi rií ɑnɑn; yï ceg-ɑ cørø, o cɑɑr cɑ̈ng koo lidh yi yïn ki kɑɑm megø.” 12 Kɑ modïr oyïëyø kɑ ɑ́lidhe gïn-ɑ ɑ́cwöb, kɑ ongɑ̈ngø yi pwönyi Wë. 13 Codhe, ɑdhwödh Pøøl geki mɑ̈dhhe kì Pɑpøs, ɑkedh gen ki sɑpïnɑ̀ ge bï-ɑ Perjɑ̀ kì Pɑmpïliyɑ̀. Kɑ ge wiy piny yi Jøn, kɑ døøg-ɑ Yerusɑlem. 14 Kɑ ge odhwödhø kì Perjɑ̀, ge kedh-ɑ Anthɑkiyɑ̀ kì Pïsïdiyɑ̀. Kɑ ge kedh-ɑ sinɑgøg kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, kɑ ge pëgg-ɑ piny. 15 Aödi jɑggi sinɑgøg yï gen, ge okööbø kinni, “Nyiimïɑ, keløg e dɑ kwøb mø nud kì yï wun møg cïju teedø, kwøbu gen.” 16 Adhwödhi Pøøl mɑl, kɑ ónyudhø ki cinge. Kɑ ócɑ̈gø kwøb kinni, 17 Jwøøg tyëng Isrɑil, kweyyee ɑ́yienye, kɑ gï løge ji mø per gen teg keny-ɑ ɑ́bëëd gen gɑ wëdhh kì Rïp. Kɑ gï kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g kì Rïp ki tegø me dwøng. 18 Angine kwøbbi gïn kì yij pɑ̈l ki runn pyɑ̈r ɑ́ngwen. 19 Anɑ̈ɑ̈ge ki jurrì ɑ́bïryew kì piny Kɑnɑɑn, kɑ piny gïn mëgge jie. 20 Møgɑni bënn ɑ́tyëg-ɑ runn miy ɑ́ngwen kí pyɑ̈r ɑ́bïj. 21 Kɑ ge ócwöddø ki rɑ̈dh. Amëggi gen Cɑul wɑ̈d Kïc kwɑɑr Ben Yɑmïn, yi Jwøk, kɑ obëëdø ɑ́ rɑ̈ɑ̈dh gen ki runn pyɑ̈r ɑ́ngwen. 22 Kɑ gø pɑ̈de, ɑgwøøge Debïd ɑ́ rɑ̈ɑ̈dh gen, o ɑ́kööb kì ree kinni, ‘Debïd wɑ̈d Yesì, bɑ jɑl mɑ ɑ́yïëy yi pyëwɑ, o gïg-ɑ dwɑddɑ ógwøg yi en. 23 Bɑ Yëso kwɑɑr Debïd, ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk ɑ́ Yïëdi mi tyëng Isrɑil, ni kɑ ɑ́könge. 24 Kɑ tyëng Isrɑil bënn köbbi yi Jøn kinni yewi gen kɑ ge jwɑ̈ɑ̈g. 25 Kɑ kì bøli keny-ɑ ɑ́kømi kej Jøn tyëgø yi en, ɑkööbe kinni, ‘Yɑ pɑth ki ngɑn-ɑ rømmi yi wun. Obëënø kì bɑngɑ, o yɑ pɑ døøj ki göödi wɑrre wɑ̈g kì tyelle.’ 26 “Nyiimïɑ, wun ɑ kwɑrri Abrɑhɑm, kí tyëng-ɑ kelli wun, møg-ɑ wør Jwøk, bene wɑ ɑ ɑ́ödi ki kwøbbi yuu yieli dhɑnhø. 27 Mesiy nuti yodø yi tyëng Yerusɑlem geki jɑggi gen, gen ɑ kwøbbi jøtöng møg-ɑ nyi rɑng kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, kɑ møgɑni tyëg gen ki kuumii ki thøø. 28 Pilɑtø ɑ́köbbi yi gen kinni kuume gøn ki thøø, e bong gïn bɑɑj en. 29 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki tyëgi møg-ɑ ɑ́gwed bënn kipere, ɑkɑ̈ɑ̈l ge gøn piny kì wïj yɑdh, kɑ gø cïb gen yij rörø. 30 De ɑ́tug yi Jwøk kì yij thøø. 31 Kɑ nyii cwöbø kì yethi cyɑ̈ng mø ngenyø kì bøli tyëng-ɑ ɑ́bï Yerusɑlem ki en bënn ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Gɑlelì. O bɑ tyëngɑni ɑ bɑ cwɑ̈gg møge ɑnɑn kì bøli teedø. 32 O wø muuj-ɑ wun wöndøj men-ɑ ɑ́köbbi kweyyee yi Jwøk; 33 møgɑni ɑ́pɑ̈dhi kɑ̈jji gïn kì riee, wɑ ɑ bɑ nyigi gen, kɑ ɑ́tuge Yëso mɑl. Bene møgɑni ɑ ógwedø thyew kì yij Wɑ̈nyi Wör kinni, ‘Yï bɑ Wɑ̈dɑ; yɑ ɑ́göög ki wïyí dicyɑ̈ngtïn.’ 34 De kipe kwøbbi kɑ ɑ́tuge gøn kì yij thøø, kɑ dële ocögø e pɑ kwɑ̈g, møgɑni ɑ́kwøbe kinni, ‘Wu ónëngi yi yɑn ki gyëdhhi tirø, gen ɑ gyëdhh-ɑ ɑ́kwøbɑ kinni ge ómëggɑ Debïd.’ 35 Bene ɑ ɑ́kööbe kì yethi wör møøgø kinni, ‘Bɑ̈ngí, bɑ̈ng-ɑ tir, koo wëggí kwɑ̈ɑ̈g yij rörø.’ 36 Debïd, kɑ ɑ́rume gwøgi møg-ɑ ɑ́dwɑddi yi Jwøk kì kelli rïj gen, ɑ́thøw kɑ koony buti kweyye, kɑ kwɑ̈ɑ̈g-ɑ yij rörø. 37 De ngɑn-ɑ ɑ́tug mɑl yi Jwøk, nuti kwɑ̈gø. 38 Ngɑ̈nyu wøw, wun ɑ nyiimïɑ kinni, wø muuj-ɑ wun wööni Yëso kipe lɑ̈ɑ̈nyi orøg. 39 O kì ree, ji-ɑ yïëy bënn, bɑ ɑgøny kì yij orøg; gïn-ɑ pɑ cuggi lwɑ̈ngø yi Ciggi Mosɑ̀ ki gwøgø. 40 Koru ri wun cyee, kipe ge óbï kömi wun, gen ɑ møg-ɑ ɑ́kømmi yi jøtöng kinni, 41 “Lïdhi wun, wun ɑ jøgɑg! Ngɑ̈ng wun, kɑ wu thøw wun! Mɑ́ gïn-ɑ ógwøg yi yɑn dicyɑ̈ngtïn bɑ gïjø me koo yïëy yi wun cɑgg e di ngɑn löbbii wun.’ ” 42 Keny-ɑ ɑ́kedhi gen wɑ̈g kì sinɑgøg, ɑkwɑjji gen yi teedø o kwøbbɑni døøg yi gen ki kwøbø ki cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth men-ɑ óbï. 43 Keny-ɑ ɑ́dɑ̈ngi burɑni, kɑ Yeud mø gïïr geki tyëng-ɑ nyi wør Jwøk møg-ɑ ɑ́løg ri gen Yeud, løg-ɑ bɑng Pøøl geki Bɑrnɑbɑ̀. Kɑ tyëngɑni pwönyi yi Pøøl geki Bɑrnɑbɑ̀, ge cïj-ɑ gïn kinni o ge bëëd gen kì yij dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk. 44 Kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth men-ɑ bɑnge, kɑ tyëng kɑɑlɑni cug-ɑ be lïngi kwøbbi Wë. 45 De kɑ ɑ́liidh teedø ge gïïr yi Yeud, ɑmɑɑg gen yi tyiel, kɑ møg-ɑ kømmi yi Pøøl dëddi yi gen, kɑ Pøøl gwɑddi gen. 46 Kɑ Pøøl geki Bɑrnɑbɑ̀ okööbø kinni, “Bɑ wun ɑ di kwøng yi wøn ki köbbi kwøbbi Jwøk. De kɑ ɑ́bɑɑny gen yi wun, kɑ ri wun cɑy yi wun kinni, wu pɑ døøj ki yïddø ki nënn-ɑ ɑtheer, ri wøn ólugi wøn tyëng-ɑ pɑth ki Yeud. 47 Mɑ́ wø ɑ́ceg yi Wë kinni, ‘Yï ɑ́gwøg yi yɑn, yï bɑ cɑr kipe pödhh-ɑ kyeelø kipe kinni o kömi piny bëne yiel.’ ” 48 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi tyëng-ɑ pɑth ki Yeud, ɑmïni pëthi gen, kɑ kwøbbi Jwøk lejji yi gen. Kɑ ji-ɑ bɑ ɑyieny kipe nënn-ɑ ɑtheer kì kelli gen oyïëyø. 49 Kɑ kwøbbi Wë otɑyø kì yij pönhɑni bëne. 50 Kɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ per gen teg, møg-ɑ nyi wør Jwøk geki jøgdøngi kɑɑlɑni pɑng yi Yeud, kɑ nyingi gen ocuulø ki Pøøl geki Bɑrnɑbɑ̀, kɑ gï cyeed gen wɑ̈g kì kɑɑl gen. 51 Kɑ tør tyelli gen tënggi gen tyëng kɑɑlɑni, kɑ ge kedh-ɑ Ayköniyɑ̀. 52 De tyëng-ɑ ɑ́yïëy kì Anthɑkiyɑ̀ ɑ́bëëd pëthi gen med cɑrø, o ge pɑ̈ngø yi Wëykwërø.

Gwøg 14

1 Kɑ Pøøl kedh-ɑ sinɑgøg geki Bɑrnɑbɑ̀ kì Ayköniyɑ̀ thyew, kɑ ge okööbø kì kenyɑni, kɑ ji mø gïïr kì kelli Yeud geki tyëng Yönɑn oyïëyø. 2 Kɑ tyëngpɑth kì kelli Yeud cwɑɑg mɑl yi Yeud møg-ɑ nuti yïëyø, kɑ wɑ̈thi gïn rënyi gen, o ge mɑ̈ni gen ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy. 3 Kɑ ge ómɑ̈gø ki keny me bɑ̈ɑ̈r kì kenyɑni, ge ópwönyø, ge pɑ böggi, kì ri tegi Wë. Kɑ Wë kwøbbi dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yïe thyer yi en kì ri kɑ ɑ́thöthe gïn ki ngïjjì geki gïïngɑ̈ngø mø gwøg yi gen ki cinggi gen. 4 Kɑ tyëng kɑɑlɑni ópyëdø kì dyëri gen; kwï gen cwɑg-ɑ Yeud, o møøgø cwɑg-ɑ tyëngwöödø. 5 Keny-ɑ ɑ́yɑ̈ɑ̈b Yeud geki tyëngpɑth kí Yeud geki jɑggi gen ki yöö me tuug gen tyëngwöödø; o gï di bɑ̈lli gen ki tuggi kïttì, 6 kɑ møgɑni lïngi yi gen, ɑpɑ̈ɑ̈r gen kɑ̈ddi Listrɑ̀, kí Derbɑ̀, kí Likɑoniyɑ̀ geki myërr-ɑ cyɑ̈gi ki kɑ̈ddɑni. 7 Kɑ wöndøj pwönyi yi gen kì kɑ̈jjɑni. 8 Ádɑ jɑl megø kì Listrɑ̀, me bɑ pudh; nuti wöl cyɑ̈dhø kër-ɑ ónywøølii. 9 Ábëëd e olïngø ki kwøbbi Pøøl. Kɑ lidh yi Pøøl kinni jɑlɑni ɑ́yïëy, o ócuggø yielø. 10 Kɑ cwɑgge tïnge, ɑkööbe kinni, “Dhwöödh, kɑ yï cungí kì kömi tyellí, yï bɑ óbödh.” Apɑ̈ɑ̈re mɑl, kɑ ócyɑ̈dhø. 11 Keny-ɑ ɑ́lïdhi teedø ki gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Pøøl, ɑryeer gen ki dhøg tyëng Likɑoniyɑ̀ kinni, “Jwögg ri gen ɑ́pɑ̈ɑ̈r gen ki ji, kɑ ge bï-ɑ piny yïee!” 12 Kɑ Bɑrnɑbɑ̀ cɑg ɑ́ Dhiyøs yi gen, kɑ Pøøl cɑg ɑ́ Ërmes, kipe kɑ̀ bëëde ɑ́ en ɑ kööbø. 13 Kɑ ókwëri Dhiyøs men-ɑ kenge ying dhø döri kɑɑlɑni, kɑ̈n-ɑ dhø dörø ki wɑ̈dhh, kí yɑ̈rri okøggi lum, ókwërɑni geki teedø ɑ́dwɑdd-ɑ ngɑ̈ddi tyëngwöödø ki gëëdhi. 14 De keny-ɑ ɑ́lïngi kwøbbɑni yi tyëngwöödø, gen ɑ Bɑrnɑbɑ̀ kí Pøøl, ɑkɑg gen ógudhi gen, kɑ ge reng-ɑ kelli teedø, ge óryeerø kinni, 15 “Jøg, ɑ́ gïn ɑ gwøg yi wun kinøw? Wøn thyew, wø bɑ ji, bëëdi wøn nɑ bëëdi wun ceth. O wø ɑ́bï-ɑ be muuji wun wöndøj, kipe kinni, o gïg-ɑ bong per gen ni møg wiy yi wun, o ri wun løg wun yï Jwøng-ɑ Nëënø; ɑ ɑ́cwɑ̈j mɑl kí piny, kí nɑɑm omelø, kí gïg-ɑ yethi gen bënn. 16 Kì yethi rïjj-ɑ ɑ́pöödh bënn, jurrì bënn ɑ́wiye, o ge cyɑ̈dhi gen kì yethi yëthi gen. 17 De ɑ́bëëd ree nyii nyodhø yi en ceth kinni nud, kì ri gïgdøj møg-ɑ nyi gwøge. Wu nyi thödhe’ thödhø ki kødh kì mɑl, kɑ wu nyi thödhe ki byel kì bøli kej gen; wu nyii thödhø yi en ki gïncɑm, kɑ wu nyi thödhe ki medi pyëw me dwøng.” 18 Kwøbbi gen ɑ́dhɑ̈li ki mɑ̈ɑ̈ni teedø ngɑ̈ddi gen ki gëdhhì. 19 Kɑ Yeud møøgø obëënø, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Anthɑkiyɑ̀ kì Pïsïdiyɑ̀ geki Ayköniyɑ̀. Kɑ wɑ̈thi ji pɑng yi gen, ɑbɑ̈lli gen Pøøl ki tuggi kïttì, kɑ gø ywɑɑj gen wɑ̈g kì kɑɑlɑni, e rømmi yi gen i thøø. 20 De keny-ɑ ɑ́cugi jøbɑng Yëso ki bute, ɑdhwödhe mɑl kɑ kedh-ɑ kɑɑl. Dhuki, ɑkedhe Derbɑ̀ geki Bɑrnɑbɑ̀. 21 Kɑ ɑ́rum gen ki pwönyi wöndøj kì bøli tyëng kɑɑlɑni, kɑ ge óyïddø ki ji mø ngenyø mɑ ɑ́løg ri gen jii bɑng Yëso, ɑdøøg gen Listrɑ̀, kɑ ge cig-ɑ dhwödhø ge kedh-ɑ Ayköniyɑ̀ kí Anthɑkiyɑ̀ kì Pïsïdiyɑ̀. 22 Kɑ jøbɑng Yëso pëthi gïn mɑg gen, kɑ gï cïj gen kinni bëëd gen kì ri møg-ɑ ɑ́yïëy yi gen. Kɑ gï köbbi gen kinni, “Bɑ kì bɑng orɑng me ngenyø ɑ ówɑ̈dhi wɑ Pödhi Jwøk.” 23 Kɑ kɑnïsɑ̀ nyi rönyi gen ki jɑgge, kɑ ge nyii kwɑ̈jjø, kɑ ge nyii thuumø, codhe, o gï nyi cïb gen cingi Wë; ngɑn-ɑ ɑ́yïëy yi gen. 24 Kɑ ge ókedhø ge bɑ̈ɑ̈n-ɑ myërri Pïsïdiyɑ̀, ɑwɑ̈dhi gen Pɑmpïliyɑ̀. 25 Kɑ kwøbbi Jwøk pwönyi gen kì Perjɑ̀, codhe ɑkedhi gen Atɑliyɑ̀. 26 Akɑdhi gen yij sɑpïnɑ̀ kì kenyɑni, kɑ ge døøg-ɑ Anthɑkiyɑ̀, kun-ɑ ɑ́thyeey gen kipe gwøgi gwøng-ɑ ɑ́rum ki tyëgø yi gen, ge kwøll-ɑ yi Jwøk. 27 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen Anthɑkiyɑ̀, ɑcøng gen kɑnïsɑ̀, kɑ gïg-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk ki cinggi gen lwøb yi gen, kí kër-ɑ ɑ́yïëbbe yuu yïëyø tyëng-ɑ pɑth ki Yeud. 28 Kɑ ge kɑl-ɑ bëëdø ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy.

Gwøg 15

1 Kɑ kwï ji møøgø obëënø kì Yeudiyɑ̀, kɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy pwönyi gen kinni, “Keløg wu pɑ ngøl kì bɑng kwööng Mosɑ̀, wu pɑ cuggi yielø.” 2 Kɑ kwøbbɑni ókɑ̈nø ki bɑ̈nni dhøg, kí pëëmø kì kɑɑm Pøøl kí Bɑrnɑbɑ̀ geki tyëngɑni. Kɑ Pøøl kí Bɑrnɑbɑ̀ geki kwï ji møøgø yieny yi teedø o ge kedhi gen Yerusɑlem, yï tyëngwöödø geki jøgdøngø kipe kwøbbɑni. 3 Kɑ kì bɑng kɑ ɑ́rum gen ki lwøøg kö yuu gen yi tyëng kɑnïsɑ̀, ɑkedh gen ge bødh-ɑ kö Pinikiyɑ̀ geki Sɑmɑriyɑ̀, ge dwøngg-ɑ kwøbbi kɑ ɑ́løg tyëngpɑth ki Yeud ri gen. Kɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy bënn pëthi gen ómïnø ki mendwøng. 4 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi gen Yerusɑlem, kɑ ge ywöör yi kɑnïsɑ̀ kí tyëngwöödø kí jøgdøngø, kɑ møg-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk kì ri gen bënn lwøb yi gen. 5 Kɑ kwï tyëng-ɑ ɑ́yïëy møg-ɑ ɑ́bëëd gɑ Jøpɑresì dhwödh-ɑ mɑl, kɑ ge okööbø kinni, “Ngøl tyëng-ɑ pɑth ki Yeud, kɑ ge köbbi kinni mïdhi gen Ciggi Mosɑ̀.” 6 Kɑ tyëngwöödø geki jøgdøngø, ge ócugø kipe lidhi kwøbbɑni. 7 Kɑ ge ómɑ̈gø ki keny me bɑ̈ɑ̈r ge pemm-ɑ møgɑni, ɑdhwödhi Pïtør mɑl, kɑ gï köbbe kinni, “Nyiimïɑ, ngɑ̈nyi yi wun kinni, kì tyeli mɑl, bɑ yɑn ɑ ɑ́yieny yi Jwøk kì kelli wun, kipe kinni, o Wöndøj pwönyɑ tyëngpɑth ki Yeud, o ge yïëy gen. 8 O ge ɑ́rum ki yïëyø yi Jwøk, ngɑn-ɑ ngɑ̈nyi møg-ɑ pëëth, kɑ gï mëgge Wëykwërø ni kɑ ɑ́mëgge gøn wɑ. 9 O wɑ nuti dɑ̈ɑ̈ng en ki gen; de pëthi gen ɑ́lwøg yi en kì bɑng yïëyø mi gen. 10 Dɑ́ kipe ngø, ɑ rɑngu Jwøk ɑnɑn, kɑ̀ cïbu kömi jii bɑng Yëso ki ɑcebø mɑ ɑ́ceg dhɑ̈lø ki tyëddø yi kweyyee, kɑ wɑ dhɑle thyew? 11 O men-ɑ́ wɑ ɑ́yïëy, kinni wɑ yiel-ɑ ri dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l ri Wë Yëso, o ge yiel kɑ yuuɑni ceth.” 12 Kɑ burø bëne okudø, ge lïng-ɑ mø Bɑrnɑbɑ̀ geki Pøøl kɑ̀ lwøb gen ngïjjì geki gïïngɑ̈ngø møg-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk kì ri gen kì kelli tyëngpɑth ki Yeud. 13 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki kwøb, ɑlöggi Yɑgob kinni, “Nyiimïɑ, lïngu møgɑ. 14 Wu ɑ́lwöbbi yi Sɑymøn ki kwøbbi kɑ ɑ́kwøøng tyëngpɑth ki Yeud ki këëmø yi Jwøk, kipe kinni, o kɑ̈ne wɑ̈g ki ji kì kelli gen mø cölli nyinge. 15 O kwøbbi jøtöng órøømø ki møgɑni ceth, ni kɑ ógwedii kinni, 16 ‘Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j ɑ́kööb kinni, ‘Orume, o yɑ dwöögɑ, o pödhi Debïd men-ɑ pɑ̈ɑ̈dhø dwøøgɑ keje. Kɑ̈jj-ɑ pɑ̈ɑ̈dhø kì ree ódøøgɑ ki gerø, o ócigɑ gwøgø e teeg. 17 Codhe, o dhɑnhø bëne bëe yïɑ, gen ɑ pödhh-ɑ kyeelø bënn møg-ɑ ɑ́cwöölɑ gɑ møgɑ.’ 18 Bene møg-ɑ kømmi Wë, ngɑn-ɑ ɑ́nyodh møgɑni kɑ̈ge dööng. 19 “Yɑ orumø kinni, tyëngpɑth ki Yeud møg-ɑ nyi lug ri gen yï Jwøk, ko tuug yi wɑ. 20 De gwëdi wɑ gen ki wɑ̈nyø, kinni ge ko cyɑ̈ɑ̈m ki gëdhh-ɑ ngɑ̈lli ngïjji jwögg; kɑ ji mø nuti nywøøm ri gen ko niin; kɑ ge ko cyɑ̈ɑ̈m ki gïn-ɑ twij kì cwɑgge; kɑ ge ko cyɑ̈ɑ̈m ki remø. 21 Mɑ́ Ciggi Mosɑ̀ ɑ́wöni ge orɑngø kì sinɑgøgg kì yethi cyɑ̈nggi Sɑbɑth bënn, o kwøbbe opwönyø kì yethi kɑ̈dd bënn.” 22 Kɑ jøwöödø dhøggi gen reb gen geki jøgdøngø kí kɑnïsɑ̀ bëne, kinni yïëëny gen ki ji kì kelli gen møg ör Anthɑkiyɑ̀ kyeel ki Pøøl kí Bɑrnɑbɑ̀. Akwɑny gen Yeudɑ̀ ɑ cwøl ɑ́ Bɑrsɑbɑ̀ geki Silɑ̀; o ge ɑ́bëëd ge ceg kɑ wørø ki mendwøng yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy, 23 ge ɑ́kedh ge kɑ̈l-ɑ wɑ̈nyø me kööbø kinni, “Wɑ̈nyø men ör-ɑ yi nyiimï wun, tyëngwöödø geki jøgdøngø; wø gwëd-ɑ wun, wun ɑ nyiimï wøn møg-ɑ pɑth ki Yeud kì Anthɑkiyɑ̀ kì Suriyɑ̀, kí Kilikiyɑ̀; wu óbëëdø ki mër. 24 Wø ɑ́lïng kinni i dɑ ji mø bëën yï wun, ge nuti ör-ɑ yi wøn; kɑ wu jud yi gen, kɑ pëthi wun wëggi gen nyönhø. 25 Areb wøn dhøggi wøn kinni kɑ̈bbi wøn ki jøg ɑ́ryew møg ör yï wøn, kyeel ki Bɑrnɑbɑ̀ geki Pøøl, jøg-ɑ mɑɑr yi wøn; 26 gen ɑ jøg-ɑ ɑ́weddi pëthi gen kipe nyingi Wë Yëso Mesiy. 27 Wø ör-ɑ wun Yeudɑ̀ geki Silɑ̀, o møg-ɑ gwed yi wøn, ólöbbi wun yi gen. 28 Wëykwërø ɑ́yïëy, kɑ wø oyïëyø kinni, kömi wun ko kïdhi ki cigg mø peg, den-ɑ́ møg-ɑ per gen teg ek: 29 wu ko cyɑ̈ɑ̈m ki gëdhh-ɑ ngɑ̈lli ngïjji jwögg; kɑ wu ko cyɑ̈ɑ̈m ki remø geki gïn-ɑ ceg ki twijø; kɑ dhɑnhø ko niin ki ngɑn nuti nywøøm gen ri gen. Keløg ri wun ókorri yi wun kipe gïgɑni, wu ɑ́gwøg gïndøj. Mɑ̈dhu ri wun.” 30 Akedh gen, kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Anthɑkiyɑ̀. Acwøl gen tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kɑ gï mëggi gen wɑ̈nyɑni 31 Keny-ɑ ɑ́rɑng ge gøn, ɑmïni pëthi gen yi cïïny-ɑ cïïj gen kì yije. 32 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy cïj yi Yeudɑ̀ geki Silɑ̀ ki kwøb mø ngenyø, kɑ pëthi gen ótëngø, mɑ́ jøgɑni ryeet bɑ jøtöng. 33 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki bëëdø ki keny me lɑɑj kì Anthɑkiyɑ̀, ɑlwøøg gen yöö ki mër yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy, o ge døøg gen yï ji-ɑ ɑ́ör gen. 34 De Silɑ̀ ɑ́kyëëd cem e pɑ døg, ɑdøg Yeudɑ̀ kete. 35 Kɑ Pøøl kí Bɑrnɑbɑ̀ obëëdø kì Anthɑkiyɑ̀, ge pwöny-ɑ kwøbbi Wë kyeel ki ji møøgø mø gïïr thyew. 36 Bɑng cyɑ̈ng mø nøg ɑköbbi Bɑrnɑbɑ̀ yi Pøøl kinni, “Bïí døøg wɑ be këëmi tyëng-ɑ ɑ́yïëy kì yethi kɑ̈dd-ɑ ɑ́pwönyi wɑ kwøbbi Wë, o ge lidh yi wɑ mɑ bëëd gen kidï.” 37 Bɑrnɑbɑ̀ ɑ́dwɑdd-ɑ kɑ̈li Jøn Mɑrk. 38 De Pøøl ɑ́kyëëd kinni, ngɑn-ɑ ɑ́wiy gen piny kì Pɑmpïliyɑ̀, o nuti kunyø ki gwøg, pɑ cyɑ̈dhi ki gen. 39 Kɑ pëëmø me teeg ócɑ̈gø kì kelli gen, ɑdɑ̈ngi gen, kɑ Mɑrk kwɑny yi Bɑrnɑbɑ̀, kɑ ge kedh-ɑ Kobros ki sɑpïnɑ̀. 40 Kɑ Pøøl kwɑny-ɑ Silɑ̀. Adhwödh gen kì Anthɑkiyɑ̀, kì bɑng kɑ ɑ́rume thyëyi Wë yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy. 41 Kɑ ókedhø, e kɑ̈l-ɑ kö Suriyɑ̀ kí Kilikiyɑ̀, e cïj-ɑ kɑnïsɑ̀ o tënge.

Gwøg 16

1 Kɑ Pøøl wɑ̈dh-ɑ Derbɑ̀ geki Listrɑ̀. O ɑ́dɑ Ngeti Mesiy kì kenyɑni me cwøl ɑ́ Timøthì, nyelɑni bɑ wɑ̈d nyɑɑr Yeud me yïëyø, de wïye bɑ wɑ̈d Yönɑn. 2 Kɑ per døøje nyi kømmi yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy møg-ɑ ying Listrɑ̀ kí Ayköniyɑ̀. 3 Kɑ dwɑddi kɑ̈ɑ̈lø yi Pøøl, ɑngøle gøn, mɑ́ e ngɑ̈nyi yi Yeud møg-ɑ myërrɑni, kinni wïye bɑ wɑ̈d Yönɑn. 4 Keny-ɑ ɑ́kedh gen, ge ɑ́bødh-ɑ yethi kɑ̈dd-ɑ døngø, kɑ møg-ɑ ɑ́ceg yi tyëngwöödø geki jøgdøngø møg-ɑ ying Yerusɑlem nyi köbbi gen teedø, kinni mïdhi gen ciggɑni. 5 Kɑ yïëyø mi kɑnïsɑ̀ ótëngø, kɑ kwɑnni ji ókedhø ge óngënyø kì yethi cyɑ̈ng bënn. 6 Kɑ ge kɑ̈l-ɑ myërri Perïjiyɑ̀ kí Gɑlɑthiyɑ̀, mɑ́ ge ɑ́mɑ̈ɑ̈n pwönyø kì Ásiyɑ̀ yi Wëykwërø. 7 De kɑ ɑ́wɑ̈dhi gen wïj tuung Misiyɑ̀, kɑ cem ge kedh-ɑ Bithiniyɑ̀, ɑmɑ̈ɑ̈n gen yi Wëyi Yëso. 8 Codhe, ɑpödhi gen Misiyɑ̀, kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Torwɑs. 9 Kɑ Pøøl cɑ̈rri kì wɑ̈r kì yethi lɑ̈g. Kɑ ólïdhø ki jɑl Mɑkdöniyɑ̀ me cungi, e kwɑjj-ɑ gøn kinni, “Bïí Mɑkdöniyɑ̀ løøng-ɑ di wøn, o wø køny yi yïn!” 10 Kì bɑng kenyɑni ceth, ɑgwir wøn ri wøn kipe kedhi Mɑkdöniyɑ̀, mɑ́ e ɑ́yod yi wøn kinni, wø ɑ́cwøl-ɑ yi Jwøk, o tyëng pönhɑni köbbi yi wøn ki wöndøj. 11 Codhe, ɑdhwödh wøn kì Torwɑs ki sɑpïnɑ̀, kɑ wø pödh-ɑ Sɑmotherɑkiyɑ̀, dhuki ɑkedhi wøn Neɑpølis, 12 ɑpödhi wøn Pïlïpì, ɑ bɑ kɑɑl-ɑ dwøng kì modïri Mɑkdöniyɑ̀, de jɑɑg-ɑ yi mïri Römɑ̀. Kɑ wø obëëdø kì kɑɑlɑni ki cyɑ̈ng mø nøg. 13 Kɑ kì cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth, ɑkedhi wøn wɑ̈g kì kɑɑlɑni, wø kedh-ɑ thɑ̈ngi nɑm keny-ɑ nyi kwɑ̈jji yi Yeud. Apëggi wøn piny, kɑ wø okööbø ki tyëng-ɑ mɑ̈nn mø cugø kì kenyɑni. 14 Dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli tyëng-ɑ ɑ́lïngi kwøbbi wøn bɑ ngɑndhɑjø me cwøl ɑ́ Lïdiyɑ̀, ngeti kɑɑl Theyɑtirɑ̀. Ngɑnɑni nyi ngyew-ɑ ógudh-ɑ bɑ ɑ́cwïcwïl, o nyi mɑll-ɑ Jwøk. Kɑ pyëwe yieb yi Wë kipe kinni o lïnge kidøøj ki møg-ɑ kømmi yi Pøøl. 15 Keny-ɑ ɑ́rume jwɑ̈ɑ̈gø kyeel geki tyëng gøle, ɑköbbe wøn kinni, “Keløg wu orumø kinni, yɑ bɑ ngɑn-ɑ ɑ́yïëy Wë kidyër, bïu be bëëdø kì gølɑ.” Kɑ wø dyeje ki kedhi gøle. 16 Keny-ɑ ɑ́kedhi wøn kej kwɑ̈jjø, ɑrøøm wøn ki bɑ̈ng-ɑ dhɑjø me ree di wëy me rɑj; wëyɑni bɑ wëyi rɑng, kɑ wëëge nyii yïddø ki jɑmmì mø ngenyø kì bɑng rɑnge. 17 Kɑ nyɑnɑni ólugø kì bɑng wøki Pøøl, e óryeerø kinni, “Jøg bɑ bɑ̈nggi Jwøng-ɑ Pëddi Döng, o ge pwöny-ɑ wun ki yuu yielø.” 18 Kɑ ómɑ̈gø ki cyɑ̈ng mø gïïr e ogöögø kinøw. Kɑ Pøøl kööre óbuudhø yi møgɑni, kɑ ree løge, kɑ wëyɑni köbbe kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn ki nyingi Yëso Mesiy, bïí wɑ̈g kì ree.” Abëën wëyɑni wɑ̈g kì bøli kenyɑni ceth. 19 Keny-ɑ ɑ́lïdhi wëëg nyɑnɑni kinni, gïn-ɑ́ ree ɑ́yïddi gen ki ngyëny ɑ́kedh, ɑmɑg gen Pøøl geki Silɑ̀, kɑ gï ywɑɑj gen yï jɑggi burø kì ódɑ̈ri kɑɑlɑni. 20 Kɑ gï mëggi gen jɑggi burø, ɑkööb gen kinni, “Jøg bɑ Yeud, de kɑɑlee ceg kɑ rungø yi gen ki mendwøng. 21 Ge pwöny-ɑ kwøbbi kwöng me bɑ ɑkerø ki yïëyø yi wɑ, mɑ́ wɑ bɑ tyëng Römɑ̀.” 22 Adhwönhi ji mø gïïr kömi gen, kɑ ógudhi gen luny wɑ̈g yi jɑggi gøny, kɑ ge kuum ki pwödø. 23 Kɑ ge pwöd ki pwödø me rɑɑj, ɑleeng gen ød mɑg, kɑ jɑngi ød mɑg ceg kinni ti gen ki korø kidøøj. 24 Keny-ɑ ɑ́rume lïngi møgɑni, ɑkïdhe gïn yij øn-ɑ dïdyëri ød mɑg, kɑ tyeli gïn mɑɑge ri pɑ̈mmì mø peeg. 25 Kì dïwɑ̈r, Pøøl ɑ́bëëd e ókwɑ̈jjø geki Silɑ̀, ge lenh-ɑ Jwøk ki wör, o ɑmɑgg olïngø. 26 Kɑ piny onhɑ̈nhø, kɑ ød mɑg runge ki menteg, kɑ thïg ri gen yieb gen, kɑ ɑ́cwecwelli ɑmɑgg ri gen dɑd gen. 27 Kɑ jɑngi ød mɑg ócyëwø, ɑlidhe thïggi ød gɑ ɑyieb, kɑ pile wødhe, kɑ ree dwɑdde nɑ̈gø, e ceg-ɑ rumø kinni, ɑmɑgg pɑ̈ɑ̈rø. 28 Kɑ cwøl yi Pøøl e óryeerø kinni, “Rií ko nyïɑ̈ɑ̈g! Wø nud bënn.” 29 Acwödde ki ɑ́menyø, kɑ jwɑn-ɑ ød, kɑ ree leenge piny kì bøli Pøøl geki Silɑ̀, dële okïïrø yi wɑ̈ɑ̈rø. 30 Akɑ̈ɑ̈le gïn wɑ̈g, kɑ okööbø kinni, “Wun ɑ wëëgɑ, gwøgɑ ngø, o yɑ yiel?” 31 Kɑ köbbi yi gen kinni, “Yïëy Wë Yëso, o yï yiel, wuki gølí bëne.” 32 Kɑ gø pwönyi gen ki kwøbbi Wë, en geki tyëng-ɑ ying gøle bënn. 33 Akɑ̈ɑ̈le gïn kì bøli kenyɑni ceth kì wɑ̈r, kɑ keddi gïn lwøge; kɑ jɑlɑni jwɑ̈ɑ̈g geki tyëng gøle bënn. 34 Akïdhe gïn gøle, kɑ gï thödhe ki gïncɑm. Kɑ pyëwe ómïnø ki mendwøng geki gøle bëne, kì bɑng kɑ ɑ́yïëy gen Jwøk. 35 Keny-ɑ ɑ́ru wøw, ɑör bölidhh yi jyɑ̈ggi gøny kinni, “Gøøny jøgɑni.” 36 Kɑ kwøbbɑni löbbi Pøøl yi jɑngi ød mɑg kinni, “Jyɑ̈ggi gøny ɑ́öni i gøøny wun. Anɑn, bïu wɑ̈g, kɑ wu kedh wun ki mër.” 37 De ge ɑ́köbbi yi Pøøl kinni, “Wø ɑ́pwöd yi gen kì bøli teedø bëne, wø nuti cɑyø, kɑ wø leeng ød mɑg, wøn ɑ́ tyëng Römɑ̀. Anɑn wø dwɑdd-ɑ ryemø yi gen kì gød! Pɑth ki kinøw! Gen kiri gen, bï gen be kɑ̈ɑ̈li wøn wɑ̈g.” 38 Kɑ kwøbbɑni köbbi jyɑ̈ggi gøny yi bölidhh, kɑ ge obwøgø kɑ ɑ́lïng gen kinni ge bɑ tyëng Römɑ̀. 39 Abëën gen, kɑ ge yömm-ɑ köthi gïn. Akɑ̈ɑ̈l ge gïn wɑ̈g, kɑ gï kwɑjji gen, kinni dhwödh gen kì kɑɑlɑni. 40 Akedhi gen wɑ̈g kì ød mɑg, kɑ Lïdiyɑ̀ këëm yi gen. Keny-ɑ ɑ́rum gen ki yïddø ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy, ɑcïj ge gïn, kɑ ge ókedhø.

Gwøg 17

1 Akedh gen, ge kɑ̈l-ɑ Ampïpølis kí Apøløniyɑ̀, kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Tesɑlonikɑ̀, o yije ɑ́dɑ sinɑgøg. 2 Kɑ Pøøl pödh-ɑ sinɑgøg ni kenyi gööge, kɑ ómɑ̈gø kì Sɑbɑɑth ɑ́dɑ̈g, e lømm-ɑ dhøggi gen ki gïn, e nyodh-ɑ 3 møg-ɑ yethi wɑ̈jji kwërø, gï lwøbe’ lwøbø kinni, bɑ gïn-ɑ ɑ́dwɑddi ceth kinni Mesiy bɑ men rɑngø, kí kinni, ódwöög wɑ̈g kì yij thøø. Kɑ okööbø kinni, “Yëso, ngɑn-ɑ́ pere ɑ́köbbɑ wun, en ɑ bɑ Mesiy.” 4 Kɑ kwï tyëngɑni oyïëyø, kɑ ge órëbø ki Pøøl geki Silɑ̀. Kɑ ji mø gïïr møg-ɑ nyi wør Jwøk kì kelli tyëng Yönɑn, geki pëjjì mø ngenyø kì kelli tyëng-ɑ mɑ̈nn, órëbø ki gen thyew. 5 Kɑ Yeud mɑg yi tyiel, kɑ ge ókɑ̈nø ki luuy, kɑ teedø me gïïr cøng gen, kɑ kɑɑlɑni tug yi gen ki ɑwøw, kɑ ge pödh-ɑ gøl Yɑsøn, ge yɑb-ɑ Pøøl geki Silɑ̀ kinni o gï di kïdhi gen bøli teen-ɑ cugø. 6 Keny-ɑ ɑ́cög gï pɑ yod yi gen, ɑywɑɑj gen Yɑsøn wɑ̈g kyeel ki kwï tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kɑ ge kïdhi bøli jɑggi kɑɑlɑni, ge óryeerø kinni, “Jøg-ɑ rënyi piny ɑ́wɑ̈nhi keny thyew, 7 o ge ying-ɑ gøl Yɑsøn. O ge bënn, ge gøgg-ɑ gïg-ɑ bɑ ɑkerø yi ciggi Kɑysɑr; ge okööbø kinni, i dɑ rɑ̈dh megø me nud, me cwøl ɑ́ Yëso.” 8 Kɑ teedø bëne kí jɑggi kɑɑlɑni, ceg-ɑ pëddø ki wøwø keny-ɑ ɑ́lïngi gen møgɑni. 9 Kɑ Yɑsøn geki jøg-ɑ ɑ́mɑg köbbi col ki ngyëny, codhe, ɑwiy ge gïn, o ge kedh gen. 10 Bɑ bøli kenyɑni ceth, ɑ ɑ́ör Pøøl geki Silɑ̀ kì wɑ̈r yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kinni kedhi gen Beriyɑ̀. Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen, ɑkedhi gen sinɑgøg. 11 De Yeud møg-ɑ ying kɑɑlɑni rummi gen nud kibøli tyëng Tesɑlonikɑ̀. Yïthhi gen ɑ́kënni gen kwøbbi Jwøk. Kɑ Wɑ̈nyi Kwërø nyi rɑng yi gen kì yethi cyɑ̈ng, ge yɑb-ɑ thɑ́ møg-ɑ kømmi yi Pøøl, mɑ bëëd gɑ dyër. 12 Ji mø gïïr ɑ́yïëy kì kelli gen, kí tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ bɑ pëjjì kì kelli tyëng Yönɑn, kí jøg-ɑ cwøw thyew. 13 De kɑ ɑ́lïng Yeud mø Tesɑlonikɑ̀ kinni, Pøøl ópwönyø ki kwøbbi Jwøk kì Beriyɑ̀, ɑbëën gen kɑɑlɑni be bɑ̈nni wɑ̈thi ji, kɑ gï tunggi gen. 14 Codhe, ɑör Pøøl yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy kinni kedhe thɑ̈ngi nɑɑm omelø, kɑ Silɑ̀ odöngø kì Beriyɑ̀ geki Timøthì. 15 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́lwøøg Pøøl, wɑ̈dh-ɑ Athïnɑ̀, ɑdwöög gen ge ókɑ̈ddø ki wöödø mɑ ɑ́ör yi Pøøl kinni i jwɑn Silɑ̀ geki Timøthì kedhi bɑnge. 16 Kɑ̈ng-ɑ ɑ́ying Pøøl Athïnɑ̀, e yïd-ɑ Silɑ̀ geki Timøthì, pyëwe ɑ́rënyi kɑ ɑ́lïdhe kinni, kɑɑlɑni pɑ̈ng yi ngïjji jwögg. 17 Codhe, ɑkedhe sinɑgøg kɑ nyii kööbø kì kenyɑni geki Yeud kí ji møøgø møg-ɑ nyi wør Jwøk. Kɑ Pøøl nyii kööbø kì yethi cyɑ̈ng bënn, ki tyëng-ɑ nyi yod yi en kì kɑ̈jji ngyew kì kɑɑlɑni. 18 Kɑ órøømø ki ji mø bɑ tïddi kwøb møg-ɑ nyi cwølli gɑ Epikur kí Istøyik, kɑ kwï gen okööbø kinni, “Á gïn ɑ kømmi yi jɑl-ɑ wɑ̈dhi twɑgø èn?” 19 Kɑ gø mɑg gen, kɑ gø kïdhi gen bur-ɑ nyi cwøl ɑ́ Aryøpɑgøs. Kɑ ge okööbø kinni, “Nyudhí wøn pwöny-ɑ nyɑ̈n men-ɑ kømmi yi yïn, wø dwɑdd-ɑ yodi gïn-ɑ wɑnge, 20 mɑ́ yï kɑ̈ll-ɑ kwøb mø nuti kwøngø lïngø yi wøn cøn. O wø dwɑdd-ɑ yodi gïn-ɑ wɑngi yi gen.” 21 Tyëng Athïnɑ̀ bënn kí wëdhh-ɑ kelli gen, nyi tyëg piny ge tyer-ɑ kwøb kí lïngø ki møg-ɑ nyɑ̈n. 22 Kɑ Pøøl ócungø kì bøli Aryøpɑgøs, kɑ okööbø kinni, “Wun ɑ jøgi Athïnɑ̀, ɑ́lidh yi yɑn kinni, wu bɑ tyëng kwøbbi Jwøk, kì wɑ̈thi tùng bënn. 23 Mɑ́ yɑ ɑ́wïïn kì kɑɑl wun, yɑ nenn-ɑ ri kenggi wun, kɑ yɑ óyïddø ki këli lɑm me köme ógwedø kinni, ‘Mëgg-ɑ jwøng kwïj.’ Jwøng-ɑ nyi mɑlli yi wun, e kwïj yi wun, bene en ɑ kwøbbe muujɑ wun ɑnɑn. 24 En ɑ bɑ Jwøng-ɑ ɑ́cwɑ̈j lɑ̈bø kí gïg-ɑ yije bënn; en ɑ bɑ Wïi mɑl kí piny, o pɑ nyi bëëdø kì yethi keng møg-ɑ ógerø yi ji ki cinggi gen. 25 O pɑ cuggi göggø yi ji e dhɑ̈y ce dɑ gïn jɑ̈ddii, mɑ́ en ɑ nyi thödhi ji bënn ki nënnì, kí wëy, kí jɑmmì bënn. 26 Wɑ̈thi jurrì bënn ɑ́cwɑ̈j yi en kì ri dhɑnhø ɑ́kyel, kɑ gï cïbe kömi piny; kɑ gï cïbe ki bøli kɑ̈jj-ɑ nud gen, kí kɑ̈jj-ɑ bëëd yi gen. 27 Ágöög kinøw kɑ per kinni o óyɑb yi gen, o yod yi gen, mɑ́ e cyɑ̈gi kì butee wɑ bënn; 28 ni kɑ ɑ́kwøbii yi ngɑn-ɑ ɑ́kööb kinni, ‘Bɑ ree ɑ nëën yi wɑ; en ɑ ree cyɑ̈dhi yi wɑ; o en ɑ ree nud wɑ.’ Ni kɑ ɑ́kwøbii yi ɑcɑ̈ggi wun kinni, ‘Wɑ bɑ nyige thyew.’ 29 Kɑ̀ bëëd wɑ bɑ nyigi Jwøk, wɑ ko rum kinni jwøg bɑ gïn cuggi gwøgø yi dhɑnhø ki døøji cinge, ɑ́ dhɑb, wɑlɑ̀ ɑ́tegø, wɑlɑ̀ kït. 30 Møgɑni ɑ́wøy yi Jwøk, kì bøli kej kwïji wøw, de ɑnɑn ji bënn, kì yethi kɑ̈jj bënn, cege’ cegø kinni yewi gen ki bëënrɑj, 31 mɑ́ cyɑ̈ng-ɑ ócɑye piny ki gøny-ɑ dyër ki cingi ngɑn-ɑ ɑ́yieny yi en, ɑ́rum ki cïbø yi en. Ngɑnɑni ɑ́rum ki nyudhi dhɑnhø bëne yi en, keny-ɑ ɑ́tuge gøn kì yij thøø.” 32 Keny-ɑ ɑ́lïngi gen kwøbbi tugø kì yij thøø, ɑgɑggii yi kwï gen, kɑ møøgø okööbø kinni, “Kwøbbí ócigi lïngø yi wøn kipe møgɑni.” 33 Codhe, ɑkedhi Pøøl wɑ̈g kì kelli gen. 34 De kwï gen ɑ́rëbi ki en, kɑ ge oyïëyø. Kelli tyëng-ɑ ɑ́yïëy dɑ; Diyønisiyøs, o bɑ jɑl ɑ́kyel kì kelli jɑggi Aryøpɑgøs; kí ngɑndhɑjø me cwøl ɑ́ Dɑmɑris, kí ji møøgø.

Gwøg 18

1 Codhe, ɑdhwödh Pøøl kì Athïnɑ̀, kɑ kedh-ɑ Körintøs. 2 Kunɑni ɑ ɑ́yode Yeudì me cwøl ɑ́ Akïlɑ̀, o ónywøøl ɑ Pøntøs, o cer-ɑ bëënø e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Itɑliyɑ̀ geki cyëge Priskilɑ̀, mɑ́ Yeud ɑ́ryem kì Römɑ̀ yi Kelɑwdiyøs Kɑysɑr. Akedhi Pøøl be yïddø ki gen, 3 kɑ pëgg-ɑ be gwøg kì buti gen, mɑ́ gwøøg gen bɑ ɑ́kyel, ɑ løg cwɑ̈j ki kemm. 4 Kɑ nyii pwönyø kì cyɑ̈nggi Sɑbɑth bënn kì sinɑgøg, e yɑb-ɑ løgi wɑ̈thi Yeud, kí tyëng Yönɑn bënn. 5 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi Silɑ̀ geki Timøthì, ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Mɑkdöniyɑ̀, ɑyuud gen Pøøl wïje ómɑgø yi pwönyø ki menteg, e thyer-ɑ kwøb kì bøli Yeud kinni, Yëso bene Mesiy. 6 De kwøbbe ɑ́bɑny yi gen, kɑ gø gwɑddi gen, ɑbɑ̈ɑ̈de ógødhe, kɑ gï köbbe kinni, “Keløg wu ólɑ̈ɑ̈ny, cɑ́y óying kömi wun; yïɑ bɑ̈r! Yɑ ceg-ɑ cɑ̈gø ki kedhi yï tyëngpɑth ki Yeud ɑnɑn ceth.” 7 Adhwödhe kì kenyɑni kɑ kedh-ɑ gøl jɑl me pɑth ki Yeudì me nyi mɑlli Jwøk; nyinge cwøl ɑ́ Titiyøs Yøstøs; gøle ying-ɑ buti sinɑgøg. 8 Kɑ Wë yïëy yi Krispøs jɑngi sinɑgøg geki gøle bëne. Kɑ ji mø ngenyø kì kelli tyëng Körintøs oyïëyø kɑ ɑ́lïngi gen kwøbbi Pøøl, kɑ ge jwɑ̈ɑ̈g. 9 Kɑ Pøøl köbbi yi Wë kì yethi lɑ̈g kì wɑ̈r kinni, “Yï ko böggi! De kööb, yï ko kud, 10 mɑ́ yɑ nud kì butí, o bong ngɑn-ɑ ónywɑl yïn, yïɑ dɑ ji mø ngenyø kì kɑɑl men.” 11 Kɑ obëëdø kì kɑɑlɑni ki run ɑ́kyel kí dwɑ̈tt ɑ́bïkyel, e pwöny-ɑ kwøbbi Jwøk. 12 Keny-ɑ ɑ́gwøøg Gɑliyø ɑ́ modïr mi Akɑiyɑ̀, ɑrëbi Yeud, kɑ Pøøl mɑg gen, kɑ gø kïdhi gen burø, 13 ɑkööb gen kinni, “Jɑlɑni pɑng-ɑ wɑ̈thi ji, kinni nyi mɑl gen Jwøk ki yöö me bɑ ɑkerø yi cigg!” 14 Pøøl ɑ́dwɑdd-ɑ löggø, kɑ Yeud köbbi yi Gɑliyø kinni, “Wun ɑ Yeud, keløg møgɑni di bëëd gɑ kwøbbi gwøg ki gïnrɑj wɑlɑ̀ bɑ̈jjø, kwøbbi wun di lïngɑ ni kɑ̀ dwɑddii yi cigg-ɑ dyër, 15 de kɑ̀ bëëde ɑ́ pëmø ki kwøb møøgø geki nying kì ri ciggi wun, møgɑni lidh-ɑ yi wun, wu keti wun. Yɑ pɑ bëëdø yɑn ɑ́ jɑgø kipe kwøbbɑni.” 16 Aryeeme gïn wɑ̈g kì kej gøny. 17 Kɑ Sosthenis, jɑngi sinɑgøg, mɑg gen bënn, kɑ gø pwöd gen kì bøli kej gøny. Kɑ Gɑliyø ree dhïïge. 18 Kɑ Pøøl obëëdø ki cyɑ̈ng mø ngenyø, codhe ɑwiye tyëng-ɑ ɑ́yïëy kɑ kedh-ɑ Suriyɑ̀ ki sɑpïnɑ̀, kyeel ki Priskilɑ̀ geki Akïlɑ̀. Kɑ wïje lyel kì Senkeriɑ̀ kipe møg mø kwööng en. 19 Kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Epɑsos, kɑ Priskilɑ̀ geki Akïlɑ̀ wiy yi Pøøl kì keny-ɑ ɑ́pëggi yi gen, kɑ kedh-ɑ sinɑgøg, kɑ dhøggi gen lømmi gen ki Yeud. 20 Kɑ kwɑjji yi gen kinni kɑle bëëdø, ɑkyëde. 21 Kɑ ɑ́rume mɑ̈dhi gïn, ɑkööbe kinni, “Yɑ ódwöög yï wun, keløg ɑ́ gïn dwɑddi yi Jwøk.” Kɑ odhwödhø kì Epɑsos ki sɑpïnɑ̀. 22 Kɑ kɑdh-ɑ wɑ̈g kì Kɑysɑriyɑ̀, ɑtönge Yerusɑlem be mɑ̈dhi kɑnïsɑ̀, ɑpödhe Anthɑkiyɑ̀. 23 Kɑ kɑl-ɑ bëëdø kì kenyɑni, codhe ɑdhwödhe, kɑ ókedhø e ócyɑ̈dhø kì kelli myërri Gɑlɑthiyɑ̀ geki Perïjiyɑ̀, e cïj-ɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy bënn. 24 Kɑ Yeudì me cwøl ɑ́ Apøløs, o bɑ jɑl Iskɑnderiyɑ̀ bï-ɑ Epɑsos. Jɑlɑni bɑ löngø, o ngɑ̈ny lwøbi møg-ɑ yij wɑ̈nyi kwërø kidøøj. 25 Rumø pwönyø ki kwøbbi Wë cøn, o pyëwe ying-ɑ kömi kwøbbɑni, kɑ ócɑ̈gø pwönyø ki kwøbbi Yëso ki yuu-ɑ dyër. De ngɑ̈ny-ɑ jwɑ̈ng-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g ji yi Jøn kete. 26 Kɑ ócɑ̈gø kwøb kì sinɑgøg ki tegi pyëwe, ɑlïngi møge yi Priskilɑ̀ geki Akïlɑ̀, ɑcwøøl ge gøn gøl gen, kɑ tyelli kwøbbi yuu Jwøk ti yi gen ki löbbii. 27 Kɑ okööbø cem e dwɑdd-ɑ kedhi Akɑiyɑ̀, ɑcïïjii yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy kì Epɑsos, kɑ ge gwëd-ɑ yï tyëng-ɑ ɑ́yïëy kì Akɑiyɑ̀ kinni cwøøl ge gøn kelli gen. Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhe, kɑ tyëng-ɑ ɑ́göög ki jii Mesiy kì bɑng dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, gï kønye ki mendwøng. 28 Mɑ́ dhøggi Yeud ɑ́nɑ̈ge ki menteg kì bøli teedø, kɑ gï nyudhe møg-ɑ yij wɑ̈nyi kwërø kinni, Yëso bene Mesiy.

Gwøg 19

1 Pøøl ɑ́kedh e cør-ɑ yij modïrɑni, kɑ wɑ̈dh-ɑ Epɑsos e Apøløs nudd e ying-ɑ Körintøs. Kɑ óyïddø ki tyëngbɑng Yëso kì kenyɑni. 2 Kɑ gï pyëje kinni, “Wu ɑ́di yïddø ki Wëykwërø kì bøli keny-ɑ ɑ́yïëy wun?” Kɑ ge ólöggø kinni, “Bogøn. Wø nuti wöl lïngø kinni, i dɑ Wëykwërø.” 3 Akööbe kinni, “De wu ɑ́jwɑ̈ɑ̈g ɑ ri ngø?” Kɑ ge okööbø kinni, “Jwɑ̈ɑ̈gi Jøn.” 4 Kɑ Pøøl okööbø kinni, “Jwɑ̈ngi Jøn bɑ kipe yewi tyëng Isrɑil ki orøøg gen, e nyi köbb-ɑ teedø kinni, yïëy gen ki ngɑn-ɑ óbï kì bɑnge, ɑ løg Yëso.” 5 Keny-ɑ ɑ́lïngi gen møgɑni, ɑjwɑ̈ɑ̈g gen ki nyingi Wë Yëso. 6 Kɑ Pøøl cingge thɑɑnye kömi gïn, ɑbëën Wëykwërø kömi gen, kɑ ge odhumø ki dhøg mø pɑth ki dhøggi gen, kɑ ge otöngø. 7 Kwɑnni gen wɑ̈dh-ɑ ri pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 8 Kɑ Pøøl kedh-ɑ sinɑgøg, kɑ dwɑ̈tt ɑ́dɑ̈g tyëge, e ópwönyø ki tegi pyëwe, ge lømm-ɑ dhøggi gen kì ri Pödhi Jwøk, e tyer-ɑ nɑ̈gi dhøggi gen. 9 Kɑ kwï ji opëmø, kɑ ge óbɑ̈nyø ki yïëyø, kɑ ge okööbø ki kwøb mø rijjø kì ri Yuu Wë kì bøli teedø bëne, ɑdhwödh Pøøl kì kelli gen, kɑ jøbɑng Yëso kɑ̈l yi en, kɑ gï nyi pwönye kì yethi cyɑ̈ng bënn, kì ød gweed Terɑnøs. 10 Kɑ tyëg-ɑ runn ɑ́ryew kinøw. Kɑ kwøbbi Wë lïngi yi Yeud, kí tyëng Yönɑn, kí ji-ɑ bëëdø kì Ásiyɑ̀ bënn. 11 Kɑ Jwøk ogöögø kì cingi Pøøl ki gïïngɑ̈ngø mø nuti pɑ̈nyø gwøgø cøn. 12 Kɑ mɑndïll kí pɑ̈rrì nyi kɑ̈l kì ree yi teedø, kɑ gï nyi cïb gen ri wɑddi gen møg-ɑ buud, kɑ ge nyii dönyø, kɑ wëyrijjø nyi bï-ɑ wɑ̈g. 13 Kɑ kwï Yeud møg-ɑ nyi wïïnø, ge cyëdd-ɑ wɑ̈g ki wëyrijjø, ri gen pɑ̈nyi gen ki ryëmmø ki nyingi Wë Yëso, kɑ ge nyii kööbø kinni, “Yɑ köbb-ɑ yïn ki nyingi Yëso, ngɑn-ɑ pere pwönyi yi Pøøl.” 14 Ádɑ Yeudì me cwøl ɑ́ Iskɑbɑ̀, o bɑ ókwërø me dwøng. Jɑlɑni yïe ɑ́dɑ wɑ̈dd ɑ́bïryew møg nyi göögø kinøw. 15 Kɑ mø gen løøg yi wëyɑni kinni, “Yëso ngɑ̈nyi yi yɑn, o Pøøl ngɑ̈nyi yi yɑn, de wu bɑ møg?” 16 Kɑ jɑl-ɑ́ ree ɑ́di wëyrɑj pɑ̈ɑ̈r-ɑ kömi gen, kɑ gï tyɑme, ge bënn, kɑ ge reng-ɑ wɑ̈g kì kɑl, ri gen bong ógudh, o ri gen dɑ kedd. 17 Kɑ møgɑni lïngi yi Yeud geki tyëng Yönɑn møg-ɑ bëëdø kì Epɑsos; kɑ ge obwøgø bënn. Kɑ nyingi Wë Yëso ti ki wørø. 18 Kɑ ji mø ngenyø kì kelli tyëng-ɑ ɑ́yïëy bï-ɑ be thyeri yïëyi gen kì bøli teedø, kɑ ge óyewø ki gïg-ɑ ɑ́gøggi yi gen ki yɑdh. 19 Kɑ ji mø gïïr kì kelli tyëng-ɑ nyi thëdhø cøn, wɑ̈jji gen cøng gen, kɑ gï rɑ̈b gen kì bøli teedø. Kɑ ngyënyy-ɑ óngeew wɑ̈jjɑni kwɑn, kɑ kwɑnni ngyëny ɑ́tegg møgɑni wɑ̈dh-ɑ ri ɑ́lïp pyɑ̈r ɑ́bïj. 20 Kɑ kwøbbi Wë otɑyø, kɑ ge pödh-ɑ mɑl ki mendwøng. 21 Keny-ɑ ɑ́rum gïgɑni ki cwöbø, ɑkööb Pøøl kinni dwɑdd-ɑ kedhi Yerusɑlem, e kɑ̈l-ɑ kö Mɑkdöniyɑ̀ kí Akɑiyɑ̀. Kɑ okööbø kinni, “Keny-ɑ órumɑ ki kedhi kunɑni, yɑ ceg-ɑ kedhi be lidhi Römɑ̀ thyew.” 22 Kɑ Pøøl jøg-ɑ nyi kønyii gɑ ɑ́ryew, gen ɑ Timøthì kí Erɑstøs, öre Mɑkdöniyɑ̀, de ɑ́kɑl bëëdø kì Ásiyɑ̀. 23 Bøli kenyɑni ɑ ɑ́bëën ɑkørr mø døngø kömi Yuu Wë, 24 mɑ́ e ɑ́dɑ jɑl me cwøl ɑ́ Dimitriyøs, o bɑ bødhi køny ki ɑ́tegø; ɑ́bëëd e nyi thɑ̈dh-ɑ ngïjji kengi Artemïs, jwøng-ɑ dhɑjø, o bödhhì ɑ́bëëd ge nyi ceg-ɑ yïddø ki jɑmmì mø gïïr kì bɑng gwøngɑni. 25 Kɑ bödhhɑni cøng kej ɑ́kyel yi Dimitriyøs. Kɑ gï köbbe kinni, “Nyiimïɑ, ngɑ̈nyi yi wun kinni, bɑ ri gwøngɑni ɑ nyi yïddi yi wɑ ki jɑmmì. 26 Gïg-ɑ gøggi yi jɑl-ɑ cwøl ɑ́ Pøøl ɑ́lidh yi wun, kɑ møg-ɑ kømme lïngi yi wun, kɑ̀ pɑngge ji kinni, i jwögg-ɑ gwøg ki cing ge pɑth ki jwögg kinni tek; o pɑth ki Epɑsos kete ɑ kømme møgɑni, dɑ́ kì Ásiyɑ̀ bëne. 27 Pɑth ki gwøgee kete ɑ rënyi, de kengi Artemïs, jwøng-ɑ dhɑjø men-ɑ dwøng, ceg-ɑ pɑ̈ɑ̈dhø ki dhwɑ̈nge, e men-ɑ́ Artemïs mɑll-ɑ yi ji bënn kì Ásiyɑ̀ kí kömi piny bëne.” 28 Kɑ pëthi gen ókënyø ki mendwøng, kɑ ɑ́lïngi gen møgɑni, kɑ ge óryeerø kinni, “Artemïs jwøøg Epɑsos, bɑ en ɑ dwøng.” 29 Kɑ kɑɑl bëne opɑ̈ngø yi ɑgwɑg, kɑ Gɑyøs kí Aristɑrkøs, jø Mɑkdöniyɑ̀ møg-ɑ cyɑ̈dhi ki Pøøl mɑg, kɑ ge ywɑɑj ódɑ̈ri kɑɑlɑni. 30 Pøøl ɑ́dwɑdd-ɑ kedhi yï teenɑni, de ɑ́mɑ̈ɑ̈n yi jøbɑng Yëso. 31 Kɑ kwï jyɑ̈ggi Ásiyɑ̀ møg-ɑ bɑ mɑ̈dhh ki Pøøl öd-ɑ yïe ge kwɑjj-ɑ gøn kinni, ko kedhi medɑn. 32 Kɑ ɑgwɑg ceg-ɑ ì dut, kwï ji ryeer ge wɑng-ɑ gïjø megø, o møøgø ryeer, ge wɑng-ɑ gïn-ɑ kyeelø; mɑ́ ji mø gïïr kì kenyɑni, gïn-ɑ́ pere ɑ́cugi ji kwïj yi gen. 33 Kɑ Iskɑnder, cøør mɑl yi Yeud, kɑ cinge tïnge e dwɑdd-ɑ löggi teedø. 34 Keny-ɑ ɑ́ngijii yi gen kinni, bɑ Yeudì; kɑ ge ómɑ̈gø ki sɑɑ̀ ɑ́ryew ge óryeerø wïj ɑ́kyel kinni, “Artemïs jwøøg Epɑsos, bɑ en ɑ dwøng.” 35 Kì cyɑ̈n cyee, ɑkyëddi teedø yi jɑlgweed kɑɑlɑni kinni, kud gen, kɑ okööbø kinni, “Wun ɑ tyëng Epɑsos, ɑ́ men kì kömi piny, ɑ kwïj wøw kinni, Epɑsos kɑɑlee bene en ɑ kor kengi Artemïs jwøng-ɑ dhɑjø geki kïti kwër men-ɑ ɑ́dëëm kì mɑl? 36 Bong ngɑn cuggi kyeri møgɑni. De kud wun, kɑ wu ko kööb ki kwøbbi dhëëgø. 37 Anɑn jøg ryeet ge ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi wun keny, e bong jɑmmì mø kwɑɑl gen kì yij kengø, wɑlɑ̀ bong gïnrɑj mɑ ɑ́kømmi gen kì ri jwøgee jwøng-ɑ dhɑjø. 38 Keløg Dimitriyøs geki bödhhe yï gen dɑ gøny ki ngɑn megø, buri gøny bɑ ɑyieb, o modïr nud. Kɑ̈ɑ̈l gen gøøny gen. 39 De keløg e dɑ gøny megø me nud kì yï wun, ólidh kì yij buri cigg. 40 O nënni wɑ bɑ møg-ɑ ócɑy kipe ɑgwɑɑg dicyɑ̈ngtïn, o bong ngɑn-ɑ ólwøb cɑ̈gi ɑgwɑngɑni.” 41 Keny-ɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑköbbe teenɑni kinni, dɑ̈ɑ̈ng gen.

Gwøg 20

1 Keny-ɑ ɑ́døøg ɑgwɑngɑni piny, kɑ Pøøl tyëngbɑng Yëso cwøle, keny-ɑ ɑ́rum gen ki cïjø yi en, ɑmɑ̈dhe gïn, kɑ odhwödhø, e kedh-ɑ Mɑkdöniyɑ̀. 2 Kɑ kɑ̈l-ɑ köthi kɑ̈ddɑni, e cïj-ɑ tyëngyïëyø, kɑ wɑ̈dh-ɑ Akɑiyɑ̀. 3 Amɑ̈ge ki dwɑ̈tt ɑ́dɑ̈g kì kenyɑni, kɑ nywɑ̈ggi dhøg yi Yeud kinni o di nɑ̈g, kì bøli keny-ɑ ɑ́køme kedhi Suriyɑ̀ ki sɑpïnɑ̀, ɑrume kinni, lɑ̈w ke døøge, e kɑ̈l-ɑ Mɑkdöniyɑ̀. 4 Alwøøgii yi Söpɑter wɑ̈d Pirøs, jɑl Beriyɑ̀; kí Aristɑrkøs geki Sekundus jø Tesɑlonikɑ̀; kí Gɑyøs jɑl Derbɑ̀; kí Tikikøs geki Trøpimøs, jø modïri Ásiyɑ̀; kí Timøthì. 5 Jøgɑni ɑ́møøl bøli wøn, kɑ ge wɑ̈dh-ɑ Torwɑs, ɑyïd wøn yi gen kì kunɑni, 6 Kɑ wø odhwödhø kì Pïlïpì ki sɑpïnɑ̀ kì bɑng cyɑ̈ɑ̈ng Kwëër Olwëny, kɑ ge pïïd wøn Torwɑs, kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́bïj. Kɑ wø obëëdø ki osboo. 7 Kɑ wø ócugø kì cyɑ̈ɑ̈ng Jwøk, kipe pødi ópun, kɑ Pøøl okööbø ki teedø, mɑ́ e bɑ men dhwödh dhuki. Kɑ ómɑ̈gø ki keny me bɑ̈ɑ̈r e ópwönyø gïti dïwɑ̈r. 8 Ádɑ lɑ̈mbɑ̈ɑ̈ mø ngenyø kì ød mɑl men-ɑ ɑ́cugi yi wøn. 9 Nyelɑwøb me cwøl ɑ́ Yutikøs ɑ́bëëd ɑ wɑɑng ɑwɑj. Kɑ ócɑ̈gø ki nwɑyyø e Pøøl nudd e ópwönyø, ɑpɑ̈ɑ̈dhe kì dɑ̈ɑ̈g dör kì mɑl, kɑ tïng e thøø. 10 Kɑ Pøøl kedh-ɑ piny, ɑleenge ree kömi nyelɑni, kɑ gø dööbe kööre, ɑkööbe kinni, “Pëthi wun ko lïngi, nudd e onëënø.” 11 Keny-ɑ ɑ́rum Pøøl ki døøg dör-ɑ mɑl, ɑpøde ópun, kɑ ocyɑ̈mø. Kɑ pëgg-ɑ be dwøg ki gïn, gïti kɑ ɑ́ru wøw, codhe ɑkedhe. 12 Kɑ nyelɑni kïdhi gøl gen e onëënø, kɑ pëthi gen ómïnø ki mendwøng. 13 Kɑ wø kedh-ɑ kun-ɑ di sɑpïnɑ̀, ɑdhwödh wøn, wø kedh-ɑ Asös, kinni o Pøøl kwɑny yi wøn ki kunɑni, mɑ́ e ɑ́kedhi kunɑni kɑ tyelle. 14 Kɑ wø røøm-ɑ Asös ki en, ɑkwɑny wøn en ki sɑpïnɑ̀, kɑ wø kedh-ɑ Mitilenɑ̀. 15 Kɑ wø odhwödhø kì kenyɑni ki sɑpïnɑ̀, dhuki ɑwɑ̈dhi wøn bøli Kiyøs. Kɑ wø kɑ̈l-ɑ bøli Sɑmös kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng. Codhe ɑwɑ̈dhi wøn Miletøs kì ngween cyɑ̈ng. 16 Kɑ Epɑsos pöödh wøn, wø kɑ̈ll-ɑ nɑɑm omelø, mɑ́ Pøøl nuti dwɑddi cwöngø kì Ásiyɑ̀, de ɑ́ceg-ɑ jwɑ̈ɑ̈nø kipe kinni, o wɑ̈dhe Yerusɑlem cyɑ̈ng-ɑ Pyɑ̈r Ábïj nuti bëënø. 17 Kɑ öd-ɑ Epɑsos e ying-ɑ Miletøs, be cwööli jøgdøngi kɑnïsɑ̀. 18 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi gen yïe, ɑköbbe gïn kinni, “Bëëdɑ ngɑ̈nyi yi wun, yɑ ɑ́bëëd ɑ kelli wun, cɑg kì cyɑ̈ng-ɑ ɑ́ywöönyɑ tyelɑ Ásiyɑ̀, 19 kí kɑ ɑ́göögɑ kipe Wë ki möölø, yɑ ceg-ɑ kïïmø; kí orɑng-ɑ nyi bï kömɑ kì bɑng kɑ̀ nyi nywɑ̈ggi yɑn dhøg yi Yeud. 20 O bong gïndøj mɑ ɑ́cög e nuti göggi wun yi yɑn, kɑ ɑ́pwönyɑ kì bøli teedø, kí yethi kɑ̈lli wun. 21 Kɑ kwøbbi yewø kì bøli Jwøk geki kwøbbi yïëyi Wë Yëso Mesiy nyi thyerɑ kì bøli Yeud kí tyëng Yönɑn bënn. 22 De ɑnɑn yɑ kedh-ɑ Yerusɑlem, yɑ kɑ̈ll-ɑ yi Wëykwërø, o gïn-ɑ óbï kömɑ kì kunɑni kwïj yi yɑn, 23 de yɑ ɑ́bëëd yɑ nyii köbbø yi Wëykwërø kì yethi kɑ̈dd bënn kinni, dɑ ɑkørr kí digïddì mø yïd yɑn. 24 Kì yïɑ, wëyɑ bong per gen, de yɑ dwɑdd-ɑ tyëgi bøli kejɑ kete, geki gwøng-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Wë Yëso, eni pwönyi Wöndøj mi dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk. 25 “Yɑ ɑ́cyɑ̈dhi kì kelli wun bënn, yɑ pwöny-ɑ kwøbbi Pödhi Jwøk. O ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, yɑ pɑ lidh yi wun këti. 26 Bene ɑ köbbɑ wun dicyɑ̈ngtïn kinni, yïɑ bɑ̈r ki remi dhɑnhø bëne, 27 mɑ́ wu nuti kɑ̈nø yi yɑn ki kwøbb-ɑ ying pyëw Jwøk. 28 Koru ri wun, wuki dyëg-ɑ ɑ́cïb cinggi wun bënn yi Wëykwërø; wu tyëng-ɑ kwɑy kɑnïsɑ̀ mi Wë, men-ɑ ɑ́ngewe ki reme. 29 Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, kì bɑng keny-ɑ ódhwödhɑ, gøll-ɑ nyi gwɑ̈rø óbï kelli wun, o dyëg koo wiy yi gen. 30 O ji møøgø ódhwödh kì kelli wun, kɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy peej gen pɑ̈l ki kwøbbi pyed. 31 Nëën wun kidøøj, kɑ wu nyi pɑru kinni wu ɑ́pwönyɑ, e pïi nyingɑ órïngø kì wɑ̈r kí dicɑ̈ng, ki runn ɑ́dɑ̈g, wu nyi cegɑ’ cegø. 32 “De ɑnɑn, wu cïbɑ’ cingi Jwøk geki kwøbbi dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yïe. Wu ótïng mɑl yi kwøbbɑni, o wu óyïddi ki gyëdh møg-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni gï ómëgge jie. 33 Yɑ nuti mudø kipe ngyëny wɑlɑ̀ kipe ógudh mø ngɑn megø. 34 Ngɑ̈nyi yi wun kì ri wun kinni, yɑ ɑ́göög-ɑ cinggɑ møg, kipe kinni o yɑ nyi yïddɑ ki gïg-ɑ dwɑddi yi yɑn wøki tyëng-ɑ cyɑ̈dhi ki yɑn. 35 Wu ɑ́nyudhɑ kì ri jɑmmì bënn kinni, göög wɑ ki gwøng teg, kɑ tyëng-ɑ nyødh nyi køny wɑ. Kɑ kwøbbi Wë Yëso nyi pɑr wɑ; gen ɑ møg-ɑ ɑ́kwøbe kinni, ‘Medi pyëw men-ɑ yod yi ngɑn-ɑ muujø, lod-ɑ medi pyëw ngɑn-ɑ nëngi yi en.’ ” 36 Keny-ɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑpëgge wɑ̈thi cønge, kɑ ókwɑ̈jjø kyeel ki tyëngɑni bënn. 37 Kɑ ge óywöngø bënn, kɑ Pøøl döbbi gen, kɑ gø nuum gen. 38 O gïn-ɑ́ pere ɑ́ti gen kïïmø ki mendwøng, bɑ kɑ ɑ́kööbe kinni, pɑ lidh yi gen këti. Alwøøg ge gøn yij sɑpïnɑ̀.

Gwøg 21

1 Keny-ɑ ɑ́rum wøn ki dɑ̈ngø ki gen, ɑdhwödh wøn ki sɑpïnɑ̀, wø cïm-ɑ Kös, kɑ wø wɑ̈dh-ɑ Rödis dhuki; kɑ wø pödh-ɑ Pɑtɑrɑ̀. 2 Kɑ wø óyïddø ki sɑpïnɑ̀ me kedhi Pinikiyɑ̀, ɑkɑdhi wøn yije, kɑ wø odhwödhø. 3 Kɑ wø wɑ̈dh-ɑ keny mɑ ɑ́nënni yi Kobros, ɑwiy wø en kì wɑ̈thi cyɑ̈mmi wøn, kɑ wø pödh-ɑ Suriyɑ̀, kɑ wø töng-ɑ wɑ̈g kì Suur, mɑ́ e ɑ́dɑ jɑmmì mɑ ɑ́yëëg wɑ̈g kì yij sɑpïnɑ̀. 4 Kɑ wø óyïddø ki jøbɑng Yëso, ɑbëëd wøn kì kenyɑni ki cyɑ̈ng ɑ́bïryew. Kɑ Pøøl kyëddi yi tyëngɑni kì bɑng møg lïngi gen kì yï Wëy kinni ko kedhi Yerusɑlem. 5 Keny-ɑ ɑ́thumi cyɑ̈nggi wøn kì kenyɑni, ɑdhwödh wøn, kɑ wø lwøøg yi tyëngɑni bënn geki mɑ̈nni gen, kí nyigi gen, gïti kɑ ɑ́wɑ̈dhi wøn ngɑ̈ɑ̈j kɑɑl. Kɑ wø pëgg-ɑ wɑ̈thi cøngi wøn kì thɑ̈ngi nɑɑm omelø, kɑ wø ókwɑ̈jjø, kɑ ri wøn mɑ̈dh wøn. 6 Akɑdhi wøn yij sɑpïnɑ̀, kɑ ge døøg-ɑ kɑ̈lli gen. 7 Keny-ɑ ɑ́rum wøn ki dhwödhø kì Suur ki sɑpïnɑ̀, ɑwɑ̈dhi wøn Tølemɑis. Amɑ̈dhi wøn ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kɑ wø orïïjø ki gen ki cyɑ̈ng ɑ́kyel. 8 Dhuki ɑdhwödh wøn, kɑ wø kedh-ɑ Kɑysɑriyɑ̀. Akedhi wøn gøl Pïlïp, jɑl-ɑ nyi pwönyi wöndøj, kɑ wø obëëdø kì bute. Pïlïp bɑ ɑ́kyel kì kelli ɑ́bïryew. 9 O yïe ɑ́dɑ nyige wojur ɑ́ngwen mø nyi töngø. 10 Keny-ɑ ɑ́rum wøn ki bëëdø ki cyɑ̈ng mø nøg, ɑbëën jɑltöng me kɑ̈ɑ̈l Yeudiyɑ̀, me cwøl ɑ́ Agɑbøs. 11 Kɑ bï-ɑ yï wøn, ɑkwɑnye wëni Pøøl, kɑ tyelle kí cingge twöje, kɑ okööbø kinni, “Wëykwërø okööbø kinni, ‘Wïi wëëni men, ótwöj kinni, yi Yeud kì Yerusɑlem, kɑ cïb cinggi tyëngpɑth ki Yeud.” 12 Keny-ɑ ɑ́lïngi wøn møgɑni, wøki tyëng-ɑ kenyɑni, ɑkwɑjji wøn Pøøl kinni cöge e pɑ kedhi Yerusɑlem. 13 Kɑ Pøøl ólöggø kinni, “Á ngø ɑ gwøg yi wun kinnï, ɑ cöd wun pyëwɑ ki ywøg? Riɑ tyeeny yɑn kipe mɑgø, cɑgg ɑ́ kipe thøø kì Yerusɑlem kiper nyingi Wë Yëso.” 14 Keny-ɑ ɑ́dhɑ̈le jogø, ɑkud wøn, kɑ wø okööbø kinni, “Wiy møg-ɑ dwɑddi yi Wë gwøg.” 15 Bɑng cyɑ̈ng mø nøg, ɑcøng wøn jɑmmì, kɑ wø kedh-ɑ Yerusɑlem. 16 Kɑ wø lwøøg yi kwï jøbɑng Yëso kì Kɑysɑriyɑ̀, kɑ wø kïdhi gen gøl Menɑsøn jɑl Kobros, o wø bëëd wøn kì gøle. Jɑlɑni bɑ ɑ́kyel kì kelli jøbɑng Yëso mø tyeli mɑl. 17 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi wøn Yerusɑlem, kɑ wø pɑɑr yöö yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy ki medi pëthi gen. 18 Dhuki ɑkedhi wøn be yïddø ki Yɑgob wøki Pøøl, o jøgdøngø bënn ɑ́bëëd ge nud kì kenyɑni. 19 Keny-ɑ ɑ́rume mɑ̈dhi gïn, ɑlwøbe kwøbbi gïg-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk kì kelli jurrì bënn. 20 Keny-ɑ ɑ́lïngi gen møgɑni, ɑpwøj gen Jwøk. Kɑ Pøøl köbbi gen kinni, “Yïn ɑ ómï wøn, yï ɑ́lïdhi ki ji-ɑ ɑ́yïëy gɑ ɑ́lïp mø ngenyø kì kelli Yeud, ge nudd ge mɑ̈gø ki menteg kì ri Ciggi Mosɑ̀. 21 O jiɑni ɑ́lïng kinni i yï köbb-ɑ Yeud møg-ɑ bëëdø kì pödhh-ɑ kyeelø bënn kinni, i wiy gen mïdhi Ciggi Mosɑ̀, i kɑ ge kyëddi yi yïn kinni, wɑ̈ddi gen ko ngøl, kɑ kwöng ko mïdhi gen. 22 Á gïn ɑ gwøg ɑnɑn? Mɑ́ bëëní ólïngi yi gen ceth. 23 Anɑn gwøg gïn-ɑ köbbi yïn yi wøn. Yï wøn dɑ jøg ɑ́ngwen mɑ ɑ́köngi. 24 Kɑ̈l jøgɑni, kɑ wu göög wun ki guöög dhïwø, kɑ wïj köngi gen cool, o wɑ̈thi gen lyel gen. Codhe, o yod yi teedø bëne kinni møg-ɑ ɑ́lïngi yi gen kì rií pɑth ki dyër; o Ciggi Mosɑ̀ omïdhø yi yïn ceth. 25 De tyëngpɑth ki Yeud møg-ɑ ɑ́yïëy, ge ɑ́gwëdi yi wøn ki møg-ɑ ɑ́tyëg yi wøn kinni, ge ko cyɑ̈ɑ̈m ki gëdhh-ɑ ngɑ̈lli ngïjji jwögg; kɑ ge ko cyɑ̈ɑ̈m ki remø geki gïn-ɑ ceg ki twijø; kɑ dhɑnhø ko niin ki ngɑn nuti nywøøm gen ri gen.” 26 Codhe, ɑkɑ̈ɑ̈l jøgɑni yi Pøøl, dhuki ɑgwøg gen guöög dhïwø, kɑ Pøøl kedh-ɑ Kengø be ngɑ̈ji bøli keny-ɑ óthumi cyɑ̈ngg-ɑ kwër gen ri gen, o ge muuj gen bënn ki gëdhhi wɑ̈thi kwöng. 27 Keny-ɑ ɑ́kømi cyɑ̈ng ɑ́bïryew møg-ɑ ɑ́kwɑn ki thumø, ɑliidh Pøøl kì Kengø yi Yeud møg-ɑ kɑ̈ɑ̈l Ásiyɑ̀. Atug teedø bëne yi gen. Amɑg ge gøn, 28 ge óryeerø kinni, “Wun ɑ jø Isrɑil, kønyu wøn! Jɑlɑni èn, eni jɑl-ɑ nyi pwönyi teedø kì yethi kɑ̈jj bënn ki kwøb mø rënyi juree, kí Ciggi Mosɑ̀, kí Kengø men. Kɑ kɑ̈n-ɑ Kengø ki tyëng Yönɑn, kɑ kej kwër men bwöl yi en.” 29 (Ge ɑ́kööb kinøw, mɑ́ Terøpimøs jɑl Epɑsos ɑ́lidh yi gen cøn, e ócyɑ̈dhø geki Pøøl kì kɑɑlɑni, o ge ɑ́rum kinni, i jɑlɑni ókɑ̈ɑ̈l yij Kengø yi Pøøl.) 30 Codhe, ɑtug kɑɑlɑni bëne, ɑmɑɑg Pøøl yi gen, kɑ gø ywɑɑj gen wɑ̈g kì yij Kengø. Kɑ dhø Kengø jwɑn gen ki cyëgø. 31 Kɑ dwɑddi nɑ̈gø yi gen, ɑwɑ̈dhi wöödø yï jɑngi kɑtïbɑ̀ mi Römɑ̀ kinni, i ɑgwɑg me dwøng tugø ki Yerusɑlem bëne. 32 Ajwɑne kɑ̈bbø ki jøliny, kí dhɑbïdh, møg rengi kej ɑgwɑg. Kɑ teedø ówïyø pwödi Pøøl, keny-ɑ ɑ́lidh gen jɑngi kɑtïbɑ̀ geki jøliny. 33 Abëën jɑngi dej menɑni, kɑ okööbø kinni mɑɑg Pøøl, kɑ twöj ki ɑ́cwecwel ɑ́ryew. Apëjje ki mɑ yinge men, ki gïn-ɑ gwøøg en. 34 Kɑ kwï teedø óryeerø, ge wɑng-ɑ gïjø megø, o møøgø ryeer, ge wɑng-ɑ gïn-ɑ kyeelø. Keny-ɑ ɑ́dhɑ̈li tyelli kwøbbɑni ki yodø yi en, kì bɑng ɑgwɑngɑni, ɑkööbe kinni kïdhi ønbɑ̈r. 35 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen kej pɑ̈ltyel, ɑbyeel Pøøl mɑl, yi jøliny kipe e ónyïɑ̈g yi teedø, 36 mɑ́ teenɑni lug-ɑ́ɑ̀ bɑng gen ge óryeerø kinni, “Nɑ̈gu en!” 37 Keny-ɑ ɑ́kømi Pøøl kedhi yij ønbɑ̈r, ɑköbbe jɑngi kɑtïbɑ̀ kinni, “Yï óyïëy köbbø yi yɑn ki gïjø megø?” 38 Yï pɑth ki wɑ̈d Rïp men-ɑ ɑ́cer tug ki ɑgwɑg, kɑ pëjj-ɑ pɑ̈l ki ɑ́muddi ji gɑ ɑ́lïp ɑ́ngwen?” 39 Alöggi Pøøl kinni, “Yɑ bɑ Yeudì, jɑl Tɑrsos kì myërri Kilikiyɑ̀; yɑ bɑ jɑl kɑɑl me pere teg. Wiy yɑ köbbɑ teedø.” 40 Kɑ jɑlɑni oyïëyø, ɑcungi Pøøl kì kömi pɑ̈ltyel, kɑ teedø kyëdde ki cinge. Kɑ piny ceg-ɑ ì dïw, ɑköbbe teedø ki dhøg Ibru kinni,

Gwøg 22

1 “Nyiimïɑ kí wëëgɑ, lïngu møg-ɑ gøny yi yɑn kì bøli wun.” 2 Keny-ɑ ɑ́lïngii yi gen kinni 'kööb-ɑ dhøg Ibru ki gen, ɑkud gen, kɑ okööbø kinni, 3 “Yɑ bɑ Yeudì, yɑ ɑ́nywøl-ɑ Tɑrsos kì Kilikiyɑ̀, o yɑ ɑ́pwönyi kì kɑɑl keny yi Gɑmɑliel, ki Ciggi kweyyee ceth, o pyëwɑ ɑ́ying-ɑ mɑl kipe gwøøg Jwøk ni kɑ̀ bëëd pëthi wun bënn dicyɑ̈ngtïn. 4 Yɑ ɑ́bëëd yɑ guud-ɑ wɑɑng Yöö men gïti thøø; kɑ jøg-ɑ cwøw kí tyëng-ɑ mɑ̈nn nyi mɑgɑ, kɑ ge nyi leengɑ ød mɑg. 5 O yɑ bɑ ɑcwɑg yi Ókwër-ɑ Dwøng kí jøgdøngø bënn kipe kwøbbɑni. Bɑ gen ɑ ɑ́nëngi yɑn ki wɑ̈j møg-ɑ ɑ́muujɑ wɑddee møg-ɑ bɑ Yeud kì Dimɑceg; ɑkedhɑ be mɑgi tyëng-ɑ ɑ́yïëy ki Yuuɑni, o ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ Yerusɑlem, gɑ ɑtwöj, o ge cɑy. 6 “Kɑ yɑ cïm-ɑ yuuɑ. Keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngɑ ki Dimɑceg, piny bɑ dicɑ̈ng, ɑcɑɑr yɑn yi cɑr me dwøng me kɑ̈ɑ̈l mɑl, 7 ɑpɑ̈ɑ̈dhɑ, kɑ yɑ olïngø ki cwɑg mø köbbi yɑn kinni, ‘Cɑul, Cɑul! Ede wɑngɑ ɑ guudií?” 8 Kɑ yɑ ólöggø kinni, ‘Yïn ɑ́ men, Wuö?’ Kɑ yɑ köbbe kinni, ‘Yɑ bɑ Yëso jɑl Nɑdhɑreth, ngɑn-ɑ wɑngí cuulø ki en.’ 9 Jøg-ɑ cyɑ̈dhi ki yɑn, cɑrɑni ɑ́lidh yi gen, de cwɑggi ngɑn-ɑ köbbi yɑn nuti lïngi gen. 10 Kɑ yɑ okööbø kinni, ‘Gwøgɑ ngø, Wuö?’ Kɑ yɑ köbbi yi Wë kinni, “Dhwöödh, kɑ yï kedhí Dimɑceg. Kì kunɑni yï óköbbi ki jɑmmì bënn møg-ɑ ɑ́rum ki pyëlø, gɑ møg-ɑ ógwøg yi yïn.’ 11 Nyingɑ ɑ́cøør yi tɑri cɑrɑni, ɑpeej yɑn ki cingɑ yi jøg-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki yɑn, kɑ yɑ wɑ̈dh-ɑ Dimɑceg. 12 “Kɑ jɑl megø me cwøl ɑ́ Anɑniyɑ̀, jɑl me wør Jwøk me mïdhi Ciggi Mosɑ̀, o per døøje nyii kømmø yi Yeud bënn møg-ɑ bëëdø kì kɑɑlɑni, 13 bï-ɑ yïɑ. Kɑ ócungø kì butɑ, kɑ yɑ köbbe kinni, ‘Cɑul ómïɑ, døøg be nënni.’ Kɑ kì bøli kenyɑni ceth, ɑdøøgɑ be nënni, kɑ jɑlɑni lidh yi yɑn. 14 Kɑ okööbø kinni, ‘Yï ɑ́yieny yi Jwøøg kweyyee, o møg-ɑ dwɑddi yi en yod yi yïn, o wøm-ɑ tir men-ɑ mee, lidh yi yïn; o møg-ɑ kɑ̈ɑ̈l dhøge lïngi yi yïn. 15 Mɑ́ yï óbëëd yïn ɑ́ cwɑ̈ge kì bøli teedø bëne, kipe møg-ɑ ɑ́lidh yi yïn geki møg-ɑ ɑ́lïngi yi yïn. 16 De ɑnɑn, yïde ɑ cöngí rií? Dhwödhí mɑl, kɑ yï jwɑ̈ɑ̈g ki nyinge, o orøgí lwöög wɑ̈g kɑ̀ kwɑjjií.’ 17 “Kɑ yɑ døøg-ɑ Yerusɑlem. O kɑ̈ng-ɑ ɑ́bëëdɑ yɑ ókwɑ̈jjø kì Kengø, ɑcɑ̈rri yɑn; 18 kɑ Wë lidhɑ, e okööbø ki yɑn kinni, ‘Pyeew, jwɑní wɑ̈g kì Yerusɑlem, mɑ́ ge pɑ yïëy ki møg-ɑ óthyer yi yïn kiperɑ.’ 19 Akööbɑ kinni, ‘Wuö, gen kiri gen, ge ngɑ̈ny wøw kinni, tyëng-ɑ ɑ́yïëy yïn kì yethi sinɑgøgg bënn ɑ́mɑg yi yɑn, kɑ ge pwöd yi yɑn. 20 Keny-ɑ ɑ́dëëm remi Istïpen piny, eni ngɑn-ɑ ɑ́bëëd ɑ́ cwɑ̈gí, yɑ ɑ́bëëd yɑ nud kì kenyɑni thyew, yɑ yïëyø ki nɑ̈gii. O bɑ yɑn ɑ ɑ́kor ógudhi tyëng-ɑ ɑ́nɑ̈gii.’ 21 Kɑ yɑ köbbe kinni, ‘Dhwöödh, yï óörɑ kun me lɑ̈wi; yï tyëngpɑth ki Yeud.’ ” 22 Kwøbbi Pøøl ɑ́bëëd ge olïngø yi teedø kidøøj gïti kɑ ɑ́kwøbe møgɑni, codhe ɑryeer gen kinni, “Nɑ̈gu jɑl ni menɑni pɑ døøj ki nënnì!” 23 Kɑ ge pëgg-ɑ be ryeerø, ge bɑ̈dd-ɑ ógudhi gen, o ge kwödd-ɑ mɑl ki tør, 24 Akööb jɑngi kɑtïbɑ̀ kinni kïdhi Pøøl ønbɑ̈r, kɑ okööbø kinni, i rɑng ki pwödø, o gïn-ɑ pere mɑɑnii yi teedø, ɑ ryeer gen yod. 25 De kɑ ɑ́rume twöjø kɑ rïïj piny, ɑpyëje dhɑbïnh-ɑ cungi kì kenyɑni kinni, “Bɑ cigg kì yï wun kinni, dhɑnhø ɑ́ ngeti Römɑ̀ nyii pwödø, e gønye nuti lidhø?” 26 Keny-ɑ ɑ́lïngi møgɑni yi dhɑbïnhɑni, ɑkedhe yï jɑngi kɑtïbɑ̀, kɑ gø köbbe kinni, “Á gïn ɑ kømi gwøgø yi yïn? Jɑlɑni bɑ ngeti Römɑ̀.” 27 Codhe, ɑbëën jɑngi kɑtïbɑ̀, kɑ gø köbbe kinni, “Köbbí yɑn, yï bɑ ngeti Römɑ̀?” Kɑ oyïëyø kinni, “Ngee.” 28 Kɑ jɑngi kɑtïbɑ̀ ólöggø kinni, “Yɑ ɑ́muuj-ɑ ngyëny mø gïïr, ɑgöögɑ ki ngeti Römɑ̀.” Kɑ Pøøl ólöggø kinni, “De yɑ ɑ́nywøl yɑn ɑ́ ngeti Römɑ̀!” 29 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́kømii pwödø odhwödhø kì bute kì bøli kenyɑni ceth. Keny-ɑ ɑ́yodii yi jɑngi kɑtïbɑ̀ kinni, Pøøl bɑ ngeti Römɑ̀, ɑbwøge kipe kɑ ɑ́mɑge gøn kɑ gø twöje ki ɑ́cwecwel. 30 Dhuki kì mwøl, kɑ jɑggi ókwër geki jɑggi burø cwööl yi jɑngi kɑtïbɑ̀, kipe kinni o yode gïn-ɑ pere gøøny Pøøl yi Yeud. Apɑ̈de töjji Pøøl, kɑ gø kïdhe bøli buri gen.

Gwøg 23

1 Kɑ Pøøl ti-ɑ nenni yï tyëng-ɑ burø, ɑkööbe kinni, “Nyiimïɑ, yɑ ɑ́cyɑ̈dh ɑ bøli Jwøk ki tɑri pyëwɑ gïti dicyɑ̈ngtïn.” 2 Kɑ Ókwër-ɑ Dwøng, en ɑ Anɑniyɑ̀, tyëng-ɑ cungi kì bute köbbe kinni gøj kì dhøge. 3 Kɑ köbbi yi Pøøl kinni, “Yï ógøj yi Jwøk, yïn ɑ ni dörø men-ɑ ógøjø ki böyø me tɑr èn; yï ying-ɑ keny kɑ per cɑyi yɑn, yï ködd-ɑ kömi cigg, o ɑnɑn yï yöd yï pyem-ɑ cigg, kɑ̀ kööb kinni, gøøj yɑn!” 4 Kɑ tyëng-ɑ cungi kì kenyɑni okööbø kinni, “Yï yɑny-ɑ Ókwër-ɑ Dwøng men-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk?” 5 Kɑ Pøøl ólöggø kinni, “Ábëëd e kwïj yi yɑn, nyiimïɑ kinni, bɑ Ókwër-ɑ Dwøng, mɑ́ e bɑ ɑgwed kinni, ‘Yï ko nyi kööb ki gïnrɑj kì ri jɑngi jur wun.’ ” 6 De kɑ ɑ́lïdhi Pøøl kinni, kwï ji bɑ Jøsɑduk o jøg møøgø bɑ Jøpɑresì, ɑryeere kì yij burø kinni, “Nyiimïɑ, yɑ bɑ Jɑlpɑresì wɑ̈d Jɑlpɑresì, o bɑ kipe kwøbb-ɑ ngɑ̈dhi yi wɑ geki dwöögi tyëngthøø mɑl, ɑ kɑ̈ɑ̈l yɑn be gøny dicyɑ̈ngtïn.” 7 Keny-ɑ ɑ́kwøbe møgɑni, kɑ Jøsɑduk, dhøggi gen óbɑ̈nnø kì Jøpɑresì, kɑ burø ree pɑ̈nge. 8 Mɑ́ Jøsɑduk nyii kööbø i bong dwöög mɑl kì yij thøø, o bong wëywödd wɑlɑ̀ wëy møøgø, de møgɑni bënn bɑ ɑyïëy yi Jøpɑresì, kinni, i ge nud. 9 Kɑ ɑwøw me dwøng otugø, kɑ kwï jøpwönyi Cigg kì wïj tuung Jøpɑresì dhwödh-ɑ mɑl, kɑ ge okööbø kinni, “Bong gïnrɑj mɑ ɑ́yod yi wøn ki yï jɑɑl, óbëëdø e óköbbø kidyër yi wëy wɑlɑ̀ wëywödø.” 10 Kɑ ɑgwɑg ceg-ɑ døngø ki mendwøng, ɑbwøg jɑngi kɑtïbɑ̀ kinni, Pøøl bɑ men cöddi yi gen. Kɑ jøliny köbbe kinni kwɑny gen Pøøl kì cinggi teenɑni, kɑ kïdhi ønbɑ̈r. 11 Cyɑ̈ngɑni ceth kì wɑ̈r, ɑ ɑ́cwöb Wë kì bøli Pøøl, kɑ okööbø kinni, “Cwed pyëwí! Yï ókööbø thyew yïn ɑ́ cwɑ̈gɑ kì Römɑ̀, ni kɑ ɑ́kööb kì Yerusɑlem.” Dwɑddi Pøøl Nɑ̈gø 12 Keny-ɑ ɑ́ru wøw, ɑnywɑg Yeud dhøggi gen, kɑ ge óköngø kinni, ge pɑ cyɑ̈mø wɑlɑ̀ ge pɑ mɑ̈dhø gïti keny-ɑ órum Pøøl ki nɑ̈gø yi gen. 13 Tyëng-ɑ ɑ́nywɑg dhøggi gen, kwɑnni gen bɑ pyɑ̈r ɑ́ngwen wïje nud. 14 Kɑ ge kedh-ɑ yï jɑggi ókwër geki jøgdøngø, kɑ ge okööbø kinni, “Wø ɑ́köngi ki köngi dwøng kinni, wø pɑ wöl bïddø ki gïïpiny, gïti keny-ɑ órum Pøøl ki nɑ̈gø yi wøn. 15 Köbbu jɑngi kɑtïbɑ̀, kinni wu dwɑdd-ɑ ti gøøny Pøøl ki lidhø, kɑ wiy gø öre yï wun. Wø óbuddi kì yöö, o ónɑ̈g yi wøn e nuti wɑ̈nhi yï wun.” 16 Alïngi kwøbbi buddi yuu Pøøl yi ókɑ̈n. Akedhe kɑ pödh-ɑ ønbɑ̈r, kɑ Pøøl köbbe. 17 Kɑ ɑlɑthker ɑ́kyel cwøl yi Pøøl, kɑ gø köbbe kinni, “Kïdhí nyelthinh men yï jɑngi kɑtïbɑ̀; dhøge dɑ kwøb ki gøn.” 18 Codhe ɑkɑ̈ɑ̈le gøn, kɑ gø muuje jɑngi kɑtïbɑ̀, kɑ okööbø kinni, “Yɑ ɑ́cwøl-ɑ yi Pøøl, jɑl-ɑ bɑ ɑmɑg, ɑkwɑjje yɑn kinni kɑ̈ɑ̈lɑ nyel bølí, i yïe dɑ gïn dwɑdde köbbi yïn.” 19 Amɑɑg nyelɑni kì cinge yi jɑngi kɑtïbɑ̀, ɑkedhi gen wɑ̈yi gen, kɑ gø pyëje kì gød kinni, “Á ngø ɑ dwɑddí köbbi yɑn?” 20 Akööbe kinni, “Yeud dhøggi gen ɑ́nywɑg yi gen kinni o yï kwɑjji yi gen, kinni kïdhi Pøøl burø dhuki, mɑ́ ge dwɑdd-ɑ ti gønye ki lidhø. 21 De yï ko yïëy ki mø gen, mɑ́ ji mø kwɑnni gen bɑ pyɑ̈r ɑ́ngwen wïje nud, obuddø kì yöö, ge rum köngø kinni, ge pɑ cyɑ̈mø wɑlɑ̀ ge pɑ mɑ̈dhø gïti keny-ɑ órum Pøøl ki nɑ̈gø yi gen. De ɑnɑn, ri gen tyeeny gen, ge yïd-ɑ møgí.” 22 Codhe, ɑör nyelɑni wɑ̈g yi jɑngi kɑtïbɑ̀, kɑ gø cege kinni, “Ko di ngɑn köbbi yi yïn kinni, møgɑni ɑ́köbbí yɑn.” 23 Codhe, ɑcwödde ki dhɑbïdhh ɑ́ryew, kɑ gï köbbe kinni, “Kɑ̈bbi wun ki jøliny miy ɑ́ryew møg kedhi Kɑysɑriyɑ̀ kì sɑɑ̀ ɑ́bïngwen tïn kì wɑ̈r, kí jøkyënyì pyɑ̈r ɑ́bïryew, kí yɑy tøngg kwɑnne bɑ miy ɑ́ryew. 24 Thyew nëngu pøøl ki kyënyì møg kïdhii yï modïr Peliks ki tɑrø.” 25 Kɑ ogwëdø ki wɑ̈nyø kinni, 26 “Yïn ɑ modïr Peliks, yɑ mɑ̈dh-ɑ yïn; yɑ Kelɑwdiyøs Lisyɑs. 27 Jɑɑl, ɑ́mɑg yi Yeud, kɑ gø kømi gen nɑ̈gø, kɑ pïïdɑ wøki jøliny, ɑyielɑ en kipe kɑ ɑ́lïngɑ kinni, bɑ ngeti Römɑ̀. 28 Kɑ kïdhɑ bøli buri gen, yɑ dwɑdd-ɑ lïngi gïn-ɑ dwɑddi ge gønyø ki gøn, 29 Kɑ yod yi yɑn kinni, gø gøøny yi gen kɑ per kwøbbi ciggi gen, o gønyɑni pɑth ki men pere cugge ki thøø, wɑlɑ̀ ki mɑgø. 30 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi kwøb yïɑ kinni, jɑlɑni ónywɑ̈ggi dhøg, ɑjwɑnɑ en ki ör yïí ceth, kɑ tyëng-ɑ gøønyii ceg yi yɑn, o per gïn-ɑ mɑɑn ge gøn lwøb yi gen kì bølí.” 31 Codhe, kɑ møg-ɑ ɑ́köbbi ɑlɑthkerr yi jɑngi gen gwøg gen, ɑkwɑny gen Pøøl, kɑ gø kïdhi gen Antipɑtris kì wɑ̈r. 32 Dhuki ɑdøøg gen keny-ɑ nyi bëëd yi gen, kɑ jøkyënyì wiy gen, o ge lwøøg ge gøn. 33 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi gen Kɑysɑriyɑ̀, kɑ wɑ̈nyø mëggi gen modïr, ɑcïb gen Pøøl bøle thyew, 34 Keny-ɑ ɑ́rum wɑ̈nyø ki rɑngø yi en, ɑpyëje gøn kinni, “Yï bɑ jɑl pönh-ɑ́?” Keny-ɑ yode gøn kinni bɑ jɑl Kilikiyɑ̀, 35 ɑkööbe kinni, “Møgí ólïngi yi yɑn keny-ɑ ówɑ̈nhi tyëng-ɑ ɑ́gøøny yïn.” Kɑ ocïgø kinni kor kì gøldwøng; ɑ bɑ gøl modïr.

Gwøg 24

1 Bɑng cyɑ̈ng ɑ́bïj ɑ ɑ́bëën Anɑniyɑ̀ Ókwër-ɑ Dwøng kí kwï jøgdøngø, kí cwɑ̈g Tertuløs, ɑkïdhi gen gøøny gen bøli modïr. 2 Keny-ɑ ɑ́rum Pøøl ki cwölø, ɑcɑ̈gi Tertuløs ki gøønyii kinni, 3 O møgɑni ɑ́yïëy yi wøn ki medi pëthi wøn, kì yethi kɑ̈jj bënn, kí bøli kɑ̈jj bënn, kí pwøj mø døngø. 4 Yɑ pɑ dwɑddi mïdhi yïn ki keny me bɑ̈ɑ̈r, de yɑ kwɑjj-ɑ yïn, lïngí møg-ɑ kømmi yi wøn ki yödi pyëwí. 5 Jɑɑl ɑ́yod yi wøn ɑ́ ngɑn nyi tunggi piny, o bɑ ngɑn nyi bɑ̈nni wɑ̈thi Yeud kì kömi piny bëne, o bɑ pënyi ɑkuud jø Nɑdhɑreth. 6 Kengø kiree cem gø obwölø yi en, de ɑ́mɑg yi wøn. Gønye di lidh yi wøn, wø ködd-ɑ kömi ciggi wøn. 7 De Lisyɑs jɑngi kɑtïbɑ̀ ɑ́bï, kɑ gø dwööje wɑ̈g kì cinggi wøn, 8 Kɑ tyëng-ɑ ɑ́gøønyii köbbe kinni i bï gen bølí. Keløg e órɑng yi yïn kirií, tyelli møg-ɑ gøøny wøn en ócuggø yodø yi yïn kì yïe.” 9 Kɑ Yeud órëbø thyew kì ri gøny-ɑ ɑ́gøønyii, kɑ ge oyïëyø kinni, møgɑni bënn bɑ dyër. 10 Kɑ modïr cinge tïnge, e köbb-ɑ Pøøl kinni lögge. Akööbe kinni, 11 Ócuggø yodø yi yïn kinni, bɑ cyɑ̈ng pyɑ̈rø wïdɑ́ryew keti gen ɑ ɑ́pöödh, kër-ɑ ɑ́kedhɑ Yerusɑlem be mɑlli Jwøk, 12 O yɑ nuti yodø yi gen, yɑ opëmø kì ngɑn megø, wɑlɑ̀ yɑ tungg-ɑ teedø kì yij Kengø, wɑlɑ̀ kì sinɑgøgg wɑlɑ̀ kì dïkɑɑl. 13 Møg-ɑ gøøny yɑn yi gen ɑnɑn, pɑ cuggi nyudhi yïn yi gen kinni ge bɑ dyër. 14 Møg-ɑ yïëy yi yɑn kì bølí bɑ kinni: Yɑ nyi mɑll-ɑ Jwøøg kweyyi wøn, ki yuu-ɑ cwølli yi gen, i pɑth ki dyër. De yɑn thyew, yɑ yïëyø ki møg-ɑ bɑ ɑgwed bënn kì yethi Ciggi Mosɑ̀, kí wɑ̈jji jøtöng bënn. 15 Gïn-ɑ ngɑ̈dhɑ kì yï Jwøk, bɑ gøn ɑ ngɑ̈dh yi gen; eni dhwödhi tyëngdøj geki tyëngrijjø kì yij thøø. 16 O riɑ nyi korɑ’ korø ceth, o yɑ bëëdɑ yɑ tir kì yï Jwøk geki bøli teedø. 17 “Kì bɑng kɑ ɑ́bëëd yɑ tøøk kì Yerusɑlem ki runn mø nøg, ɑ ɑ́bëënɑ yɑ bï-ɑ be muuji jur wøn jɑmm-ɑ ɑ́gwɑj geki gëdhhì. 18 Kɑ yɑ yood yij Kengø yi kwï Yeud mø Ásiyɑ̀, yɑ rumø ki kwëri riɑ, o bong ji mɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki yɑn, wɑlɑ̀ bong ɑgwɑg mɑ ɑ́tugɑ. 19 Ge di ceg-ɑ bëën bølí be gøønyi yɑn, keløg e dɑ gïn pere gøøny yɑn yi gen, 20 wɑlɑ̀ wiy jøg-ɑ nud kì keny kööb gen, keløg e dɑ gïnrɑj men-ɑ óyodø yi gen kì yïɑ, kɑ ɑ́cungɑ kì bøli burø. 21 De bɑ gïjø ɑ́kyel kete ɑ ɑ́kwøbɑ yɑ óryeerø, kɑ ɑ́yingɑ kelli gen kinni, ‘Bɑ kipe kwøbbi dwöngi tyëngthøø mɑl, ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yɑn bøli wun be gøny dicyɑ̈ngtïn.’ ” 22 De Peliks ɑ́bëëd tyelli kwøbbi Yuu Wë ngɑ̈nyi en kidøøj, ɑdɑ̈ɑ̈nge burø, kɑ okööbø kinni, “Keny-ɑ óbëën Lisyɑs, jɑngi kɑtïbɑ̀, gønyí óti yi yɑn ki lidhø.” 23 Codhe ɑköbbe dhɑbïdh kinni, “Koor Pøøl kì ød mɑg, de ko mïdhi ɑ́ ɑmɑg, kɑ mɑ̈dhhe ko nyi mɑ̈ɑ̈n bëën bute, o keløg e dɑ gïn dwɑdde, wiy nyi muujii.” 24 Kì bɑng cyɑ̈ng mø nøg, ɑbëën Peliks geki cyëge Druselɑ̀, ɑ bɑ nyɑɑr Yeud. Kɑ oödø kinni dwɑɑy Pøøl, kɑ ge olïngø kì yïe kɑ̀ lwöbe ki kwøbbi yïëyi Mesiy Yëso. 25 De kɑ ɑ́lwøbe kwøbbi bëëdi ji ge tir, kí kwøbbi mïdhi pëëth geki kwøbbi cɑ́y-ɑ óbï, ɑbwøg Peliks ki mendwøng, kɑ okööbø kinni, “Dhwöödh ɑnɑn, kɑ yï kedh. Yï ódøøgɑ ki cwöölø kì bøli keny-ɑ ólɑ̈nyi wïjɑ.” 26 De Peliks ɑ́dwɑdd-ɑ kinni o di nëngi yi Pøøl ki ngyëny. Bene ɑ bɑnge nyi öde kinni dwɑɑy, o ge nyi wɑ̈ɑ̈j gen. 27 Kɑ keje kwɑny yi Pörkiyøs Pestøs kì bɑng runn ɑ́ryew. Peliks ɑ́dwɑdd-ɑ kinni o pëthi Yeud med gen ki en, ɑwiye Pøøl kì ød mɑg.

Gwøg 25

1 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi Pestøs kɑɑl-ɑ jyɑ̈ɑ̈g yi en, ɑrïïje ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g, ɑdhwödhe kì Kɑysɑriyɑ̀, e kedh-ɑ Yerusɑlem. 2 Kɑ pëjji Yeud gøøny gen ki Pøøl köbbi gen Pestøs. Kɑ gø kwɑjji gen, 3 kinni kɑ̈ɑ̈l Yerusɑlem kɑ mëggi gen. Ge ɑ́dwɑdd-ɑ buddø kì yuue kinni o di nɑ̈g yi gen. 4 Alöggi Pestøs kinni, “Pøøl óbëëdø ɑ́ ɑmɑg kì Kɑysɑriyɑ̀, o yɑ ójwɑn døøg kunɑni. 5 Wiy pëjji wun kedhi gen Kɑysɑriyɑ̀ kyeel ki yɑn, o ge gøøny gen jɑlɑni, keløg e dɑ gïnrɑj me gwøøg en.” 6 Keny-ɑ ɑ́rume bëëdø ki cyɑ̈ng ɑ́bïdɑ̈g wɑlɑ̀ cyɑ̈ng pyɑ̈rø, ɑkedhe Kɑysɑriyɑ̀; dhuki ɑpëgge wïj kwøm kì kej gøny, kɑ oödø kinni dwɑɑy Pøøl. 7 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi Pøøl, ɑtyegii yi Yeud møg-ɑ kɑ̈ɑ̈l Yerusɑlem. Kɑ ge cïb-ɑ köme ki kwøb mø peeg mø pɑ cuggi nyodhø yi gen kinni ge bɑ dyër. 8 Kɑ Pøøl okööbø, e nyɑg-ɑ ree kinni, “Ciggi Yeud nuti pɑ̈nyi yɑn ki pyemø, wɑlɑ̀ Kengø nuti bwööl yɑn, wɑlɑ̀ Kɑysɑr nuti yɑɑny yɑn.” 9 Pestøs ɑ́dwɑdd-ɑ gwøg ki gïn mïni pëthi Yeud ki en, ɑköbbe Pøøl kinni, “Yï óyïëy kedhi Yerusɑlem, o gïg-ɑ gøøny yïn lidh kì kunɑni kì bølɑ?” 10 Kɑ Pøøl ólöggø kinni, “Bong gïnrɑj mɑ ɑ́göggɑ Yeud, o møgɑni ngɑ̈nyi yi yïn thyew. Yɑ ying-ɑ buri Kɑysɑr, o bɑ bøli Kɑysɑr ɑ liidh gønyɑ. 11 Keløg Cigg pyeem yɑn kɑ yɑ ogöögø ki gïn pere cuggɑ thøø, yɑ pɑ cuggi kwɑ̈jjø kinni wiy yɑn. De keløg e bong dyër kì ri møg-ɑ gøøny yɑn yi gen, bong dhɑnhø me cuggi cïbi yɑn cinggi gen. Kïdhi gønyɑ bøli Kɑysɑr.” 12 Keny-ɑ ɑ́rum møgɑni ki kømmø yi Pestøs geki jø tøg bure, ɑlögge kinni, “Yï dwɑdd-ɑ kïdhi bøli Kɑysɑr ki gønyí. Døj, yï kedh-ɑ bøli Kɑysɑr ceth.” 13 Kɑ cyɑ̈ng mø nøg opödhø, ɑwɑ̈dhi Rɑ̈dh Agripɑ̀ Kɑysɑriyɑ̀ geki Bernikɑ̀, ge bï-ɑ be mɑ̈dhi Pestøs. 14 Kɑ ge kɑl-ɑ bëëdø kì kenyɑni ki cyɑ̈ng mø ngenyø, ɑcïb gøøny Pøøl bøli rɑ̈dh yi Pestøs; ɑ́kööb kinni, “Dɑ jɑl megø mɑ ɑ́wiy ɑ́ ɑmɑg yi Peliks. 15 O keny-ɑ ɑ́yingɑ Yerusɑlem, yɑ ɑ́gönyi yi jɑggi ókwër geki jøgdøngi Yeud kipere, ge ɑ́dwɑdd-ɑ kuumii. 16 Kɑ ge köbbɑ kinni, bɑ kwöng kì yï tyëng Römɑ̀, kinni dhɑnhø pɑ nyi cɑy ki thøø, de nyi ceg-ɑ gøny geki tyëng-ɑ gøønyii, o wiy løøge møg-ɑ per gen gøønyii yi gen. 17 Kì cyɑ̈ng-ɑ ɑ́rïïj gen kì keny, ɑjwɑnɑ pëggi wïj kwøm kì kej gøny. Kɑ yɑ oödø kinni dwɑɑy jɑlɑni. 18 Kɑ tyëng-ɑ gøønyii dhwödh-ɑ mɑl ge gøøny-ɑ gøn, de bong kwøb mø rijjø mø ni møg-ɑ ɑ́rømmi yi yɑn mɑ ɑ́kwøb yi gen kì ri møg-ɑ gøønyii. 19 De ge ɑ́yödi be pëmø ki kwøb møøgø kì ri kwööng gen geki kwøbbi ngɑn me cwøl ɑ́ Yëso me thøø, me pere kømmi yi Pøøl kinni, i nudd e onëënø. 20 Kɑ ɑ́cungi wïjɑ yi kwøbbɑni, ɑpyëjɑ Pøøl men-ɑ óyïëye kedhi Yerusɑlem, o gønye lidh kì kunɑni. 21 De Pøøl ɑ́kööb ce kïdhi gønye bøli Kɑysɑr, ɑkööbɑ kinni, mïdhi gïti keny-ɑ óörɑ en Kɑysɑr.” 22 Aköbbi Pestøs yi Agripɑ̀ kinni, “Yɑ dwɑdd-ɑ lïngi kwøbbi jɑlɑni thyew.” Kɑ Pestøs okööbø kinni, “Møge ólïngi yi yïn dhuki.” 23 Dhuki, ɑbëën Agripɑ̀ geki Bernikɑ̀ ge óngwønø ki ngwøni dwøng, kɑ ge pödh-ɑ øn-ɑ nyi lïngi kwøb kyeel ki jyɑ̈ggi liny, kí jøgdøngi kɑɑlɑni, kɑ Pestøs oödø kinni kɑ̈ɑ̈l Pøøl, kɑ kɑ̈ɑ̈l. 24 Akööb Pestøs kinni, “Yïn ɑ Rɑ̈dh Agripɑ̀, wuki teen-ɑ ying keny, jɑl-ɑ nenni yi wun ɑnɑn, ɑ́gøøny-ɑ yi Yeud bënn kì Yerusɑlem kí keny thyew; yɑ ɑ́gönyi yi gen ge óryeerø kinni, i jɑlɑni pɑ døøj ki nënnì. 25 De ɑ́yod yi yɑn kinni, bong gïjø mɑ ɑ́gwøge me pere cugge thøø. Kɑ okööbø ce kïdhi gønye bøli Kɑysɑr; kɑ yɑ okööbø kinni, óörɑ yïe ceth. 26 De bong kwøb mɑ dyër mɑ ɑ́yod yi yɑn, møg gweedɑ piny ki pere. Bene ɑ kɑ̈ɑ̈lɑ en bølí, yïn ɑ Rɑ̈dh Agripɑ̀, kì bøli ji møg bënn, kipe kinni o rɑng yi wɑ, o yɑ yïddɑ ki møg gwedɑ. 27 Kì yïɑ, nënni e nɑ dhëëgø, keløg ɑmɑg oörø, o gïn-ɑ pere ógøønyii nuti nyodhø.”

Gwøg 26

1 Aköbbi Pøøl yi Agripɑ̀ kinni, “Lwøb kwøbbí.” Kɑ Pøøl cinge tïnge mɑl, kɑ gøny lwøbe kinni, 2 “Yïn ɑ Rɑ̈dh Agripɑ̀, yɑ orumø kinni, miɑ bɑ gyëdh kipe kɑ̀ bëënɑ bølí be nyɑgi riɑ dicyɑ̈ngtïn, kipe møg-ɑ gøøny yɑn bënn yi Yeud. 3 Mɑ́ kwööng Yeud ngɑ̈nyi yi yïn kidøøj geki møg-ɑ nyi pemmi yi gen, yɑ kwɑjj-ɑ yïn; lïngí møgɑ ki medi pyëwí. 4 “Cɑg kì tyeli mɑl, kër-ɑ ɑ́wönɑ yɑ thiinh kì kelli jur wøn kì Yerusɑlem, bëëdɑ ngɑ̈nyi yi Yeud bënn. 5 Yɑ ɑ́bëëd yɑ bɑ Jɑlpɑresì, ɑkun-ɑ nyi mïdhi møg-ɑ nyi yïëy yi wøn ki menteg. Møgɑni ngɑ̈nyi yi gen, o ócuggø kwøbø yi gen keløg ɑ́ gïn dwɑddi yi gen. 6 De ɑnɑn, yɑ ying-ɑ burø kipe kɑ ngɑ̈dhɑ møg-ɑ ɑ́kwöng yi Jwøk kipe kweyyi wøn. 7 O bene møgɑni ɑ ngɑ̈dh yi jur wøn bëne, ɑ́ wɑ̈thi kɑ̈llì pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. Bɑ per ngɑ̈ɑ̈dhø menɑni ɑ gøøny yɑn yi Yeud, yïn ɑ rɑ̈dh. 8 Wude ɑ pɑ yïëy wun kinni, tyëngthøø nyii tugø yi Jwøk? 9 “O men-ɑ́ yɑn kiriɑ, yɑ ɑ́bëëd yɑ tyer-ɑ lɑ̈ɑ̈nyi nyingi Yëso jɑl Nɑdhɑreth, kɑ riɑ pɑ̈nyɑ ki mendwøng. 10 O møgɑni ɑ́gwøgɑ ceth kì Yerusɑlem. Yɑ ɑ́nëngi ki tegø yi jɑggi ókwër, men-ɑ ɑ́mɑ̈ɑ̈gɑ ki jii Jwøk mø ngenyø, kɑ ge leengɑ ød mɑg, o keny-ɑ ɑ́nɑ̈ɑ̈g gen, yɑ ɑ́bëëd yɑ yïëyø ki nɑ̈gi gen. 11 Kɑ nyingi gen guud yi yɑn kì yethi sinɑgøgg bënn, kɑ ge nyi cirɑ kinni wiy gen yïëyø mi gen. Kɑ pyëwɑ ti-ɑ rënyø ki gen ki mendwøng, kɑ yɑ kedh-ɑ kɑ̈dd-ɑ pɑth yɑ órïngø kì bɑng gen. 12 “Kɑ yɑ kedh-ɑ Dimɑceg, yɑ ör-ɑ yi jɑggi ókwër, e yïɑ dɑ tegø men-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi gen kipe gwøngɑni. 13 Kì dicɑ̈ng wø ying-ɑ kö yöö, yïn ɑ rɑ̈dh, ɑ ɑ́lïdhɑ ki cɑr, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, tɑre lod-ɑ cɑ̈ng, yɑ wen en, wøki tyëng-ɑ cyɑ̈dhi ki yɑn. 14 Kɑ wø ópɑ̈ɑ̈dhø wø bënn, ɑlïngɑ ki cwɑg, ge köbb-ɑ yɑn ki dhøg Ibru kinni, ‘Cɑul, Cɑul! Yïde ɑ cuul wɑngí ki yɑn? Yï nyïɑ̈gg-ɑ rií kɑ̀ gwëëj ni wɑɑdh pur men nyi gwej lonh-ɑ bedh men-ɑ cørrii yi wɑ̈n.’ 15 Akööbɑ kinni, ‘Yï bɑ men, Wuö?’ Kɑ Wë ólöggø kinni, ‘Yɑ bɑ Yëso, ngɑn-ɑ wɑngí cuulø ki en. 16 De dhwödhí kömi tyellí, mɑ́ yɑ ɑ́cwöb kì bølí kɑ per kinni, o yï løgɑ ngɑn göggi yɑn, o yï bëëd yï bɑ cwɑ̈gɑ kipe linh-ɑ ɑ́liidh yɑn geki møg-ɑ ócigi lidhø yi yïn kenyi cwöbɑ kì bølí dhuki megø. 17 O yï óyiel yi yɑn kì cinggi Yeud geki cinggi tyëngpɑth møg-ɑ yï gen óörɑ yïn. 18 Yï óörɑ be yiebi nyingi gen, o muudhø wiy yi gen, o ge dwöög gen yij cɑr; o ge dwöög gen wɑ̈g kì cingi Cethɑn, ge kedh-ɑ yï Jwøk; o ge yïddi gen ki dwöögi lɑ́ɑ̀w piny kipe orøg, o ge yïddi gen ki kej gen kì kelli tyëng kwërø.’ 19 “Yïn ɑ Rɑ̈dh Agripɑ̀, yɑ nuti bɑ̈nyø ki møg-ɑ ɑ́cɑ̈rri yɑn ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl. 20 Kɑ kwøbbɑni kwøngɑ ki pwönyi tyëng-ɑ ying Dimɑceg, kɑ ge pwönyɑ kì Yerusɑlem geki Yeudiyɑ̀ bëne, kí kelli tyëngpɑth ki Yeud thyew; ge köbbɑ’ kinni, yewi gen, kɑ ri gen lugi gen Jwøk, kɑ ge göög gen ki gïgdøj møg nyodh yewø. 21 Bɑ kipe møgɑni ɑ ɑ́mɑɑg yɑn yi Yeud kì yij Kengø, kɑ yɑ kømi nɑ̈gø yi gen. 22 Gïti dicyɑ̈ngtïn, yɑ nyi køny-ɑ yi Jwøk, ɑ cungɑ kì keny èn, kipe kinni o yɑ köbbɑ møgɑni teedø bëne; othønhø, kí tyëngdøngø. O møg-ɑ kømmɑ bɑ møg-ɑ ɑ́kømmi yi Mosɑ̀ geki jøtöng, 23 kinni Mesiy órɑngø, o óbëëd ɑ́ en ɑ ókwöngi dhwödhø kì yij thøø; o kwøbbi cɑr-ɑ yïëdø pwönyi Yeud geki jurr-ɑ kyeelø bënn.” 24 E Pøøl nudd e nyɑg-ɑ ree kinøw, ɑryeer Pestøs kì wïje kinni, “Pøøl, wïjí dɑ ɑ́nɑ̈gø! Wïjí ɑ́rënyi yi döngi dïdí!” 25 Alöggi Pøøl kinni, “Yïn ɑ modïr Pestøs, yɑ óbëëdø wïjɑ dɑ ɑ́nɑ̈gø kidï, yɑ kømm-ɑ dyër? 26 O men-ɑ́ rɑ̈nh-ɑ köbbɑ møgɑni ɑnɑn e yijɑ bong ɑ́dud, gïgɑni bënn ngɑ̈nyi yi en, o yɑ orumø ceth kinni bong gïn nuti lïng en kì ri møgɑni, mɑ́ e pɑth ki gød ɑ ɑ́cwöb gen. 27 Yïn ɑ Rɑ̈dh Agripɑ̀, kwøbbi jøtöng ɑ́yïëy yi yïn? Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, yï yïëyø.” 28 Aköbbi Pøøl yi Agripɑ̀ kinni, “Yï køm-ɑ yɑ jwɑnø ki løg Ngeti Mesiy kì keny me nøg?” 29 Alöggi Pøøl kinni, “Cɑgg ɑ́ keny me nøg wɑlɑ̀ keny me bɑ̈ɑ̈r; gïn-ɑ kwɑjjɑ kì yï Jwøk kiperí, wuki tyëng-ɑ lïngi møgɑ dicyɑ̈ngtïn, bɑ kinni o wu göög wun ni yɑn, dɑ́ ɑ́cwecwel møg keti gen, ɑ pɑ dwɑddɑ kiper wun!” 30 Codhe, ɑdhwödhi rɑ̈dh mɑl geki modïr, kí Bernikɑ̀, kí tyëng-ɑ ɑ́bëëd kì kenyɑni ki gen, 31 ɑkedh gen ge okööbø kinni, “Jɑlɑni bong gïjø mɑ ɑ́gwøge me pere cugge thøø, wɑlɑ̀ me pere mɑgii.” 32 Aköbbi Pestøs yi Agripɑ̀ kinni, “Keløg jɑlɑni pɑ di tyer kïdhi bøli Kɑysɑr, di ceg kɑ gønyø.”

Gwøg 27

1 Keny-ɑ ɑ́rum kwøbbɑni ki tyëgø kinni, wø bɑ møg kedhi Itɑliyɑ̀ ki sɑpïnɑ̀, ɑcïb Pøøl geki ɑmɑgg møøgø cingi dhɑbïdh me cwøl ɑ́ Juliyøs, kì yij kɑtïbɑ̀ mi Rɑ̈nhdwøng. 2 Adhwödh wøn ki sɑpïnɑ̀ me kɑ̈ɑ̈l Adrɑmit e kedh-ɑ dhøøwɑ̈dhhi Ásiyɑ̀. Akɑdhi wøn yij sɑpïnɑ̀, wøki Aristɑrkøs jɑl Mɑkdöniyɑ̀ me kɑ̈ɑ̈l Tesɑlonikɑ̀. 3 Dhuki, kɑ wø wɑ̈dh-ɑ Sïdön, kɑ Pøøl göggi ki gïndøj yi Juliyøs, ɑwiye gøn o kedhe yï mɑ̈dhhe, o køny yi gen. 4 Kɑ wø odhwödhø kì kenyɑni ki sɑpïnɑ̀, ɑkedh wøn wø bøødh-ɑ kö muji Kobros, mɑ́ wø ɑ́pyem-ɑ yømø. 5 Keny-ɑ ɑ́rum wøn ki bɑ̈ɑ̈ni nɑɑm omelø kì bøli Kilikiyɑ̀ geki Pɑmpïliyɑ̀, ɑkɑdhi wøn wɑ̈g kì Mirɑ̀ kì Likiyɑ̀. 6 Ayïddi dhɑbïdh kì kenyɑni ki sɑpïnɑ̀ me kɑ̈ɑ̈l Iskɑnderiyɑ̀, o kedh-ɑ Itɑliyɑ̀, kɑ wø cïbe yij sɑpïnɑni. 7 Acyɑ̈dhi wøn mɑ̈ɑ̈dh ki cyɑ̈ng mø gïïr, kɑ wø ócyɑ̈ngø ki kɑɑl Kenidøs kì bɑng orɑng me teeg. Kɑ wø mɑ̈ɑ̈n wɑ̈dhi kɑɑlɑni yi yømø, ɑtöngi wøn gøød muji Kirit kì bøli Kɑngi Sɑlmönɑ̀. 8 Akɑ̈l wøn leggi wɑ̈g, kɑ kì bɑng gwøg me teeg ɑwɑ̈dhi wøn keny-ɑ cwøl ɑ́ Dhøwɑnh Døj men-ɑ cyɑ̈gi ki kɑɑl Lɑseyɑ̀. 9 Kɑ cyɑ̈ng mø ngenyø opödhø kinøw, o bøli kej thuumø ɑ́pöödh, o wɑ̈ɑ̈dh sɑpïnɑ̀ kedh e órënyø. Aköbbi tyëng sɑpïnɑ̀ yi Pøøl kinni, 10 “Jøg, ɑ́lidh yi yɑn kinni, wɑ̈dh men ókɑ̈ni ki rɑj, kɑ jɑmmì mø gïïr ólɑ̈ɑ̈nyø, o pɑth ki sɑpïnɑ̀ geki jɑmm-ɑ yije keti gen de bɑ men wɑ̈dhi ri wëyee thyew.” 11 De dhɑbïdh ɑ́lïng-ɑ mø jɑngi sɑpïnɑ̀ geki wïi sɑpïnɑ̀, kɑ møg-ɑ kømmi yi Pøøl wøøye. 12 Dhøwɑnhɑni pɑ døøj ki tyëgi wuudø, kɑ ji mø ngenyø kì kelli wøn, tyer-ɑ dhwödhø kì yije, ge rømm-ɑ kinni yɑ̈y ócuggø wɑ̈dhi Piniks, ɑ bɑ dhøwɑdh kì muji Kirit, o wuudø di tyëg yi wøn kì kenyɑni; dhøwɑɑdh Piniks nenn-ɑ wɑɑng wuudø kì kuni wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng böörø, kí wɑɑng wurlwɑl kì kuni wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng böörø. 13 Kɑ yømi wurlwɑl ókönø mɑ̈ɑ̈dh, kɑ ge orumø kinni, gïn-ɑ dwɑddi yi gen ɑ́yod yi gen, ɑtïng gen ódëll yij sɑpïnɑ̀, kɑ ge ókedhø ge bøødh-ɑ tøggi muji Kirit. 14 De kì bɑng nyɑ keny me thiinh kɑ yømø me teeg, ocödø kì wɑɑng wuudø kì kuni wɑɑng cyɑ̈ɑ̈ng mwøl, tung-ɑ di mujø, 15 kɑ ódhɑ̈lø pyemø yi sɑpïnɑ̀. Awiy wø en, kɑ wø køøl yi yømø. 16 Akɑ̈l wøn gøød nyɑ mujø me thiinh me cwøl ɑ́ Kɑwdɑ̀, kɑ pɑlugø tïng yij sɑpïnɑ̀ kì bɑng gwøg me teeg. 17 Keny-ɑ ɑ́rume tïng yij sɑpïnɑ̀, kɑ gø döb gen ki thøll. Codhe, ɑdwöög gen opërri sɑpïnɑ̀ piny, ge bögg-ɑ kinni, ge ópödhi kömi ɑyejø kì thɑ̈ngi nɑɑm omelø kì bøli Lïbiyɑ̀. Akøøl sɑpïnɑ̀ yi yømø. 18 Kɑ wø wɑ̈dh-ɑ dhuki wø nudd wø opwödø yi yømø, ɑcɑ̈gi gen ki leengi jɑmm-ɑ yij sɑpïnɑ̀ nɑm. 19 Kɑ jɑmm-ɑ nyi gwøøg sɑpïnɑ̀ kwɑny gen kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng, kɑ gï leeng gen nɑm. 20 Kɑ cyɑ̈ng mø gïïr opödhø e cɑ̈ng nuti liidh wøn kí kyell thyew. Kɑ yømø pëgg-ɑ be lenggi sɑpïnɑ̀, kɑ wø orumø kinni wø pɑ bødh ki thøø. 21 O jøkëw ɑ́bëëd ge bɑ̈nyi cɑm, ɑdhwödhi Pøøl mɑl kì kelli gen, kɑ okööbø kinni, “Jøg, lɑ̈w keløg kwøbbɑ di lïngi yi wun, kɑ wu di cög wu pɑ dhwödh kì Kirit, ti bong rɑj wɑlɑ̀ lɑ̈ɑ̈nyi jɑmmì me di yod yi wun. 22 De ɑnɑn, yɑ köbb-ɑ wun, mɑgu pëthi wun, mɑ́ e bong dhɑnhø ɑ́kyel men-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny kì kelli wun, dɑ́ sɑpïnɑ̀ kete ɑ ótørri. 23 Átïni kì wɑ̈r wëywöni Jwøgɑ, Jwøng-ɑ nyi mɑllɑ, ɑ́bï kɑ ócungø kì butɑ. 24 Kɑ yɑ köbbe kinni, ‘Pøøl, yï ko böggi! Yï ówɑ̈dhi bøli Kɑysɑr ceth. O ji-ɑ cyɑ̈dhi ki yïn kì yij sɑpïnɑ̀ ɑ́wïyi yïn yi Jwøk.’ 25 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, mɑgu pëthi wun, mɑ́ yɑ ɑ́yïëy kinni, kwøbbɑni ópɑ̈dhi kɑ̈jji gen ni kɑ köbbi gen yɑn ceth. 26 Wɑ óleeng mujø megø yi yømø.” 27 Kì wɑ̈r, kì pyɑ̈rø wïdɑ́ngwen cyɑ̈ng, wø tumm-ɑ wɑ̈thi wøn kì yij Nɑɑm Omeli Tɑr, kɑ jøkëw orumø ce ge cyɑ̈ngø kì wɑ̈g, e piny bɑ dïwɑ̈r. 28 Alim gen nɑm, kɑ gø yod gen ɑ́ mïtïr pyɑ̈r ɑ́ngwen; kɑ cigi rømø kì bɑng keny me thiinh, kɑ gø yod gen ɑ́ mïtïr pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g. 29 Aluudh gen ódëll ɑ́ngwen piny thɑ sɑpïnɑ̀, ge bögg-ɑ kinni sɑpïnɑ̀ ópödhi kömi kïttì. Kɑ ge pëgg-ɑ be yïdi ru wøw. 30 Kɑ jøg-ɑ kyewi yɑ̈y oyɑ̈bø ki kwøbbi pɑ̈ɑ̈rø, ge wiy-ɑ yɑ̈y, ɑkïdhi gen pɑlugø nɑm, e dhɑ̈y ge ce luudh-ɑ ódëll piny kì muni sɑpïnɑ̀. 31 Aköbbi dhɑbïdh geki jøliny yi Pøøl kinni, “Keløg jøgɑni pɑ bëëdø kì yij sɑpïnɑ̀, bong ngɑn cuggi bødhø kì kelli wun.” 32 Codhe, ɑngøl thølli pɑlugø yi jøliny. Awiy ge gøn o kedhe. 33 Keny-ɑ ɑ́rum piny ki tɑ̈rø, ɑkwɑjji tyëngɑni yi Pøøl kinni kɑ̈bbi gen ki gïncɑm; kɑ gï köbbe kinni, “Tïn bɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ngween cyɑ̈ng wu pɑ cyɑ̈mø. 34 Yɑ kwɑjj-ɑ wun, kɑ̈bbi wun ki gïncɑm, o wu óbødh wun. Bong yïëyø ɑ́kyel men-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny kì wɑ̈thi wun bënn.” 35 Keny-ɑ ɑ́rume kwøbi møgɑni, ɑkɑ̈bbe ki ópun, ɑpwøje Jwøk kì bøli gen bënn, ɑpøde gøn, kɑ ócɑ̈gø cɑm. 36 Codhe, ɑtëngi pëthi gen bënn, kɑ ge ókɑ̈bbø ki gïncɑm thyew. 37 Kwɑnni wøn bënn kì yij sɑpïnɑ̀ bɑ miy ɑ́ryew kí pyɑ̈r ɑ́bïryew wïdɑ́bïkyel. 38 Keny-ɑ ɑ́rum gen ki cɑm, ɑleeng gen byel nɑm kipe kinni o sɑpïnɑ̀ yöne. 39 Keny-ɑ ɑ́ru wøw, ɑdhɑɑl gen yi ngiji piny-ɑ yije di gen, kɑ ge ólïdhø ki gøølø me thɑ̈nge bɑ kwöjø, kɑ ge orumø ki kwøbbi tööngi sɑpïnɑ̀ wɑ̈g kì yije, keløg ɑ́ gïn di cuggi. 40 Codhe, ɑgøny gen ódëlli sɑpïnɑ̀, kɑ gï wiy gen nɑm, kɑ thøll-ɑ nyi mïdhi ópɑddi thɑ sɑpïnɑ̀ lwɑ̈nggi gen kì bøli kenyɑni thyew. Atïng gen opërri cuur sɑpïnɑ̀, kɑ ge töng-ɑ keny-ɑ bɑ kwöjø kì thɑ̈ngi gøølø. 41 De kɑ ɑ́wɑ̈dhi gen keny mɑ kɑngi nɑ̈mmì, ɑpödhi sɑpïnɑ̀ wïj kɑgø, ɑmɑ̈gi yedh sɑpïnɑ̀ kì kenyɑni. Atoor thɑ sɑpïnɑ̀ yi ɑpɑgø. 42 Arum jøliny kipe nɑ̈gi ɑmɑgg, o bongii men kwɑngi wɑ̈g kɑ opɑ̈ɑ̈rø. 43 De dhɑbïdh ɑ́dwɑdd-ɑ yieli Pøøl, ɑjoge ɑlɑthkerr, kɑ gï mɑ̈ɑ̈ne gwøgi gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi gen. Kɑ okööbø kinni pɑ̈ɑ̈r tyëng-ɑ ngɑ̈ny kwɑng nɑm, kɑ ge kwɑngi gen wɑ̈g, 44 o tyëng-ɑ ódöng kedhi gen wɑ̈g kì kömi pɑ̈mmi wɑlɑ̀ ópɑddi sɑpïnɑ̀. Codhe, ɑwɑ̈dhi gen wɑ̈g bënn, e bong gïnrɑj.

Gwøg 28

1 Kì bɑng kɑ ɑ́bødh wøn, kɑ yod yi wøn kinni, munyɑni cwøl ɑ́ Mɑlthɑ̀. 2 Kɑ wø göggi ki gïndøj yi tyëng pönhɑni ki mendwøng; ge ɑ́rub ki mɑc, kɑ wø pɑɑr yi gen, wø bënn, mɑ́ kødh ceg-ɑ mɑ̈gø, o piny ceg-ɑ lïbø. 3 Kɑ Pøøl ogwënø ki yugg, kɑ gï nyi leenge mɑc, kɑ thwöl bï-ɑ wɑ̈g kì kelli yugg yi lëdhi mɑc, kɑ ree døge ri cinge. 4 Keny-ɑ ɑ́liidh thwöl yi tyëng pönhɑni, ree kood en ri cinge, ɑköbbi gen ri gen kinni, “Jɑlɑni ceg bëëdø ɑ́ ɑ́muddi ji, thøø nudd e rïng-ɑ́ɑ̀ bɑnge, cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́bødhe ki thøw nɑɑm omelø.” 5 Abɑ̈ɑ̈d thwölɑni mɑc yi Pøøl, o bong gïnrɑj mɑ ɑ́nywɑlii. 6 Teenɑni ɑ́nenn-ɑ kinni dële ókwöd wɑlɑ̀ óceg ì tɑ̈y kì piny e thøø, de keny-ɑ ɑ́mɑ̈gi gen ki keny me bɑ̈ɑ̈r, e bong gïnrɑj me bï köme, ɑwil gen rummi gen, kɑ ge okööbø kinni, “Jɑlɑni bɑ jwøg!” 7 Piny Publiyøs, jɑngi mujø menɑni ɑ́bëëd e cyɑ̈gi, kɑ wø thege ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g. 8 Wïyi Publiyøs ɑ́bëëd e ceg-ɑ buddø ki thøwi cïn, geki lëdhi dël. Kɑ Pøøl kedh-ɑ øn-ɑ buude, ɑkwɑjje Jwøk, kɑ cingge thɑɑnye köme, kɑ gø yiele. 9 Codhe, kɑ tyëng munyɑni; møg-ɑ dëlli gen rɑ̈mø bënn bï-ɑ yïe kɑ gï yiele. 10 Kɑ wø theg yi gen ki mendwøng; ɑnëngi wøn yi gen ki gïg cɑɑm yöö mø gïïr, keny-ɑ ɑ́dhwödh wøn. 11 Bɑng dwɑ̈tt ɑ́dɑ̈g, ɑ ɑ́dhwödh wøn ki sɑpïnɑ̀ me tyëëg wuudø kì munyɑni. Sɑpïnɑni bɑ sɑpïni Iskɑnderiyɑ̀, ree dɑ ngïjji jwögg-ɑ bɑ ɑcwegg-ɑ cwøw. 12 Kɑ wø töng-ɑ wɑ̈g kì kɑɑl Sirɑkøs, ɑmɑ̈gi wøn ki cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g kì kenyɑni. 13 Kɑ wø odhwödhø kì kenyɑni, kɑ wø wɑ̈dh-ɑ Rejium. Kɑ yømi wurlwɑl ókönø kì ryeew cyɑ̈ng, ɑwɑ̈dhi wøn kɑɑl Puteølì kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng. 14 Kɑ wø óyïddø ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy kì kenyɑni, kɑ wø jog yi gen kinni bëëd wøn kì buti gen ki cyɑ̈ng ɑ́bïryew. Codhe, ɑwɑ̈dhi wøn Römɑ̀. 15 Kɑ per bëëni wøn lïngi yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy, ɑpɑɑr wøn Ódɑ̈ri ngyeew Apiyøs kí Ud Ádɑ̈g mø wëll. Keny-ɑ ɑ́liidh gen yi Pøøl, ɑpwøje Jwøk, kɑ pyëwe ótëngø. 16 Kɑ Pøøl wiy bëëde kì gøle keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhi wøn Römɑ̀, o yïe ɑ́dɑ ɑlɑthker ɑ́kyel men korii. 17 Kì bɑng cyɑ̈ng ɑ́dɑ̈g ɑcwøøl jøgdøngi Yeud møg-ɑ kɑɑlɑni yi Pøøl. Keny-ɑ ɑ́cugi gen, ɑköbbe gïn kinni, “Nyiimïɑ, bong gïnrɑj mɑ ɑ́göggɑ juree kí kwööng kweyyee; yɑ ɑ́wɑ̈dhi kɑ mɑgø yi Yeud kì Yerusɑlem, ɑmëggi yɑn tyëng Römɑ̀ yi gen. 18 Kɑ gønyɑ lïngi yi gen, ɑdwɑddi gen gønyi yɑn, mɑ́ e bong gïjø mɑ ɑ́yod yi gen kì ri møg-ɑ ɑ́gøøny yɑn, me pere kuum yɑn ki thøø. 19 De Yeud ɑ́kyëëd, ɑdhɑɑl yɑn yi møgɑni, kɑ yɑ bøy-ɑ kïdhi gønyɑ bøli Kɑysɑr, de bong gïn pere gøønyɑ juree. 20 Bɑ kipe kwøbbɑni ɑ ɑ́cwølɑ wun, o wɑ yïddi wɑ, o wɑ kööb wɑ, mɑ́ e bɑ kipe møg-ɑ ngɑ̈dh yi kwɑrri Isrɑil ɑ ómɑɑg yɑn ki ɑ́cwecwel møg.” 21 Kɑ ge okööbø kinni, “Bong wɑ̈nyø mɑ ɑ́öri wøn yi tyëng-ɑ Yeudiyɑ̀ kiperí wɑlɑ̀ bong dhɑnhø kì kelli nyiimïee møg-ɑ nyi bï keny, mɑ ɑ́kɑ̈ni ki wöödø wɑlɑ̀ mɑ ɑ́kööb ki gïnrɑj kì rií. 22 De wø dwɑdd-ɑ lïngø kì yïí ki gïg-ɑ rømmi yi yïn, mɑ́ e ngɑ̈nyi yi wøn kinni, ji ceg-ɑ bɑ̈nyø ki Yuuɑni kì kɑ̈jj bënn.” 23 Akwøb gen cyɑ̈ng-ɑ ódwöög gen yï Pøøl. Kɑ ge obëënø kì cyɑ̈ngɑni e kwɑnni gen gïïr. Alwöbbe gïn tyelli kwøbbɑni; ɑ́cɑ̈g ɑ mwøl kɑ gït-ɑ böörø e köbb-ɑ gen kwøbbi Pödhi Jwøk, e tyer-ɑ kinni o tyëngɑni Yëso yïëy yi gen, kì ri møg-ɑ kømmi yi Ciggi Mosɑ̀ geki wɑ̈jji jøtöng. 24 Kɑ møg-ɑ kømmi yi Pøøl yïëy yi kwï gen, kɑ møøgø óbɑ̈nyø. 25 Keny-ɑ ɑ́dhɑ̈li kwøbbi gen ki rëbø, ɑdɑ̈ngi gen kì bɑng kɑ ɑ́rum gen ki köbbø yi Pøøl ki gïg-ɑ kyeelø kinni, “Wëykwërø ɑ́kømm-ɑ dyër ceth, kɑ ɑ́köbbe kweyyi wun kì ri Icɑyɑ̀ jɑltöng, 26 kɑ ɑ́kööbe kinni, ‘Kedh kɑ jiɑni köbbí kinni; Wu ólïngø kɑ wu olïngø, de bong gïn gɑm yi wɑ̈thi wun; nyingi wun ógwiir wun piny kɑ wu onëënø, de bong gïn lidh yi wun, 27 Mɑ́ ji wɑ̈thi gen gug o yïthhi gen coog gen, kɑ nyingi gen kum gen. Ke pɑ di bëëde kinøw, nyingi gen di nëën, kɑ yïthhi gen di lïng kɑ møgɑni di gɑm yi wɑ̈thi gen, kɑ ge di dwöög köörɑ, kɑ ge di tuurɑ.’ ” 28 Kɑ Pøøl kwøbbe ngøle kinni, “Ngɑ̈nyu wøw cyee kinni, wööni Jwøk kipe yielø, ɑ́rum ki ör yï tyëngpɑth ki Yeud; o ólïngi yi gen ceth!” 29 Keny-ɑ ɑ́rum Pøøl ki kwøbi møgɑni, ɑdɑ̈ngi Yeud, ge opëmø ki mendwøng ki ri gen. 30 Kɑ runn ɑ́ryew tyëg yi en kì kenyɑni, e obëëdø kì gøl-ɑ ɑ́kïr yi en, 31 e pwöny-ɑ kwøbbi Pödhi Jwøk, kɑ ópwönyø ki kwøbbi Wë Yëso Mesiy e pɑ böggi, e bong gïn jogii.

Römà 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, bɑ̈ng Yëso Mesiy o bɑ jɑlwöödø men-ɑ ɑ́yieny yi Jwøk, kɑ gø cwøle kipe kinni o pwönye Wöndøj mee. 2 Wöönɑni bɑ wöön-ɑ ɑ́kømmi yi Jwøk cøn kì yethi wɑ̈jji jøtöng møge kinni óbï ceth. 3 O wöönɑni bɑ kwøbbi Wɑ̈de, ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l thɑ gøl Debïd kì bɑng kwööng kömi piny. 4 De kì tung-ɑ kyeelø, ree ɑ́nyodhe kinni bɑ Wɑ̈d Jwøk ceth, kì bɑng kɑ ɑ́dwööge wɑ̈g kì yij thøø kì ri tegi Wëykwërø. 5 En ɑ ree ɑ́yïddɑ ki dhwɑ̈ng, men bëëdɑ yɑn ɑ́ ngeti wööne, o jurrì bënn cwöölɑ be yïëyø kí gɑ̈nni Yëso. 6 Wöönɑni bɑ kiper wun thyew, wun ɑ tyëng Römɑ̀, mɑ́ wu ɑ́cwøl yi Jwøk, o wu bëëd wun, wun ɑ́ jii Wë Yëso Mesiy. 7 De ɑnɑn, yɑ gwëd-ɑ wun, wu bënn, wun ɑ tyëng-ɑ mɑɑr yi Jwøk kì kelli tyëng Römɑ̀. Kɑ wu cwøl yi Jwøk kipe kinni o wu bëëd wun, wu bɑ ɑkwër. Wiy dhwɑ̈ng geki mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Yëso Mesiy Wɑ̈de bëëd gen kì kömi wun. 8 Møg-ɑ ɑ́kømmi yi yɑn kì tyeli mɑl bɑ kinni, Jwøgee nyii pwøjø yi yɑn ki nyingi Yëso Mesiy kipe gïgdøj møg-ɑ ɑ́gwøg yi wun bënn, mɑ́ kwøbbi yïëyi wun olïngø kì kömi piny bëne. 9 Ngɑ̈nyi yi Jwøk kinni møg-ɑ kømmɑ bɑ dyër; eni Jwøng-ɑ göggɑ ki pyëwɑ bëne, yɑ kɑ̈ll-ɑ Wöndøj mi Wɑ̈de. Kenyi kwɑ̈jjɑ kì yethi cyɑ̈ng bënn, nyingi wun pɑ nyi wiyɑ wɑ̈g. 10 Kɑ Jwøk nyi kwɑjjɑ thyew kinni, o yɑ óyïddɑ ki keny bëënɑ yï wun, keløg møgɑni di dwɑddø yi en. 11 Mɑ́ pyëwɑ okønø ki bëën be pwönyi wun, o wu yïddi wun ki tegø men-ɑ nyi yod kì bɑng dhwɑ̈ng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Wëykwërø. Møgɑni bɑ kipe kinni o pëthi wun tëngi gen. 12 Gïn-ɑ kømmɑ bɑ kinni, wɑ ceg-ɑ riee ki cïjø bënn; wu cïj yi yïëyɑ, o yɑ cïj yi yïëyi wun. 13 Wɑ̈thi wun ko wïl, wun ɑ nyiimïɑ, kinni yɑ nyi dwɑdd-ɑ bëën be këëmi wun kër-ɑ ówëni, de wïjɑ nyii jogø yi gïjø megø. Kipe kinni o yɑ di yïddɑ ki köödh kì kelli wun ni köödh-ɑ ɑ́yodɑ kì kelli tyëng pödhh-ɑ kyeelø. 14 Mɑ́ kömɑ dɑ kwör kipe tyëng Yönɑn kí møg-ɑ pɑth ki tyëng Yönɑn; kí tyëng-ɑ wɑ̈thi gen pel geki tyëng-ɑ kwïj wøw thyew. 15 Bene ɑ tyerɑ pwönyi wun ki Wöndøj, wun ɑ tyëng Römɑ̀. 16 Wïjɑ pɑ lɑ̈ɑ̈y ki pwönyi Wöndøj, mɑ́ e bɑ tegi Jwøk men-ɑ nyi yiel tyëng-ɑ ɑ́yïëy bënn; Yeud ɑ mɑl, bɑng gen dɑ tyëngpɑth ki Yeud. 17 Mɑ́ Wöndøj nyodh-ɑ kër-ɑ óyieel dhɑnhø, kì bɑng yïëyø ceth. Ni kɑ ógwedii kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Tyëngtir óbødh, mɑ́ ge ngɑ̈dh-ɑ Jwøk.” 18 Jwøk owërø kì mɑl, kipe orøg geki rɑj møg-ɑ gøggi yi ji, mɑ́ dyër nyi mɑ̈ɑ̈n ge’ yodø. 19 Ge ocɑyø yi Jwøk mɑ́ møg-ɑ cuggi yodø yi ji kì ri bëëdi Jwøk, ɑ́gwøg yi Jwøk kiree ge ónënnø. 20 Gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j yi Jwøk bënn, cɑg kì bøli keny-ɑ ɑ́cwɑ̈je lɑ̈bø, nyodh-ɑ tege geki bëëde ɑ́ Jwøng-ɑ gïti ɑtheer. Jiɑni bong keny-ɑ ókëjji yi gen. 21 Mɑ́ Jwøk ngɑ̈nyi yi gen, de pɑ lejji yi gen, wɑlɑ̀ pɑ nyi pwøj yi gen. De rummi gen ɑ́ruud, kɑ wɑ̈thi gen, wɑ̈th-ɑ nøg ogöögø ki muudhø. 22 Ge ɑ́cwølli ri gen gɑ ji mø wɑ̈thi gen pel, kɑ yöd ge ceg-ɑ gwøg ki dhëgg. 23 Jwøk ɑ pɑ nyi thøw pɑ mɑlli yi gen, de ge ɑ́yöd ge mɑll-ɑ gïg-ɑ nyi gwøg yi gen, ge nɑ ji yøw, wɑlɑ̀ winy, wɑlɑ̀ lɑ̈yy, wɑlɑ̀ gïg-ɑ mulli kì piny. 24 Kɑ ge wiy yi Jwøk, o ge gøggi gen gïg-ɑ tyer yi pëthi gen; kɑ ge pëgg-ɑ be gøggi ɑyɑ̈r ki ri gen. 25 Kɑ kwøbb-ɑ bɑ dyër kipe Jwøk, wil yi gen ki kwøbbi pyed. Kɑ gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j yi en nyi mɑlli yi gen gɑ jwöggi gen; ge mɑll-ɑ gïg-ɑ ɑ́ceg ki cwɑ̈jø, o ge bɑny gen Ngɑn-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, eni ngɑn-ɑ lenhi gïti ɑtheer! Amen. 26 Kì bɑng kɑ̀ gøggi gen gïgɑni, Jwøk cinge ɑ́lwɑ̈nge kì ri gen, kɑ ge döng ge gøgg-ɑ gïgrijjø møg-ɑ nyi tyer yi pëthi gen. Kɑ yuu-ɑ nyi niin tyëng-ɑ mɑ̈nn, wil yi mɑ̈nni gen ki men pɑth ki en. 27 Kɑ jøg-ɑ cwøw ówïyø niin ki mɑ̈nn, de ge nɑ̈g yi mɑ̈j kɑ ri gen keti gen; kɑ jɑlø nyi niin yi jɑlø, kɑ ge kɑ̈n-ɑ kömi gen ki cɑ́y mø kyëëw ki döngi orøøg gen. 28 Ge ɑ́wiy ki rɑ̈ji rummi gen yi Jwøk, kipe kɑ ɑ́bɑ̈nyi gen ki mïdhi dïdø men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk; ɑpëggi gen be gøggi gïg pɑ di gwøg yi gen. 29 Kɑ pëthi gen opɑ̈ngø yi rumm-ɑ rijjø; ɑ løg gøggi gïgrijjø, kí döngi pëëth, kí rënyi jɑmmi ji møøgø. Kɑ pëthi gen opɑ̈ngø yi mud, kí nɑ̈g ki ji, kí liny, kí ɑ́buudhø, geki loji pëëth, kí ɑtum, 30 Ge bɑ tyëngkwɑ̈dh, ge mɑ̈n ki Jwøk; wɑ̈thi gen tɑ̈dø; ge bɑ tyëngdhɑ̈w, ge lejji ri gen; ge rømm-ɑ gøggi rɑj; ge pemm-ɑ dhøggi wëëg gen, kí mëëg gen. 31 Wɑ̈thi gen nøg, ge pɑ nyi bëëdø kì kömi dhøggi gen, yethi gen wöny, o pëthi gen pɑ nyi lɑ̈ɑ̈m. 32 Ge ɑ́dhɑ̈li wiyi gïgɑni, ngö gø ngɑ̈nyi yi gen kinni tyëng-ɑ nyi göögø ki gïg ni møgɑni, nyi cɑy yi Jwøk kɑ thøø; kɑ pëthi gen yöd ge med kɑ tyëng-ɑ gøggi rɑjjɑni

Römà 2

1 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, yïn ɑ ngɑn-ɑ nyi cɑy ngɑn megø, cɑgg yï løg men, bong keny këjji yi yïn; yï ngɑn-ɑ cɑyyi tyëngmøøgø, yï gøgg-ɑ gïg-ɑ gøggi yi gen; mɑ́ kenyi cɑɑy gen, yï nyi cɑy-ɑ rií. 2 O wɑ ngɑ̈ny wøw kinni, tyëng-ɑ nyi gwøg møgɑni, cɑ́y-ɑ dyër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk nyi bï-ɑ kömi gen. 3 O yïn, yï ngɑn-ɑ nyi cɑy tyëng-ɑ nyi göögø ki gïg ni møgɑni, e gïgɑni ogøggø yi yïn; yï orumø kinni yï óbødh ki cɑyø yi Jwøk? 4 Wɑlɑ̀ yï bwøn-ɑ døøji Jwøk, kí guume, kí ngïne mɑwɑnø. Ngɑ̈nyi yi yïn ceth kinni Jwøk døøj, o dwɑdd-ɑ kinni o yï yewí. 5 De kɑ̀ bëëd muní teeg, o yï pëddi pëmø, cɑ́y-ɑ ópɑ̈dhi kömí ceg kɑ gwøgø yi yïn ge døngø, kì cyɑ̈ɑ̈ng rɑ̈ji pyëw Jwøk; cyɑ̈ng-ɑ ónyoodh cɑ́y-ɑ dyër. 6 Mɑ́ dhɑnhø óyod-ɑ kööng-ɑ kyëëw ki gwøge. 7 Kwï ji nyi cög ge gwøg-ɑ gwøng døj, o ge tyer-ɑ dhwɑ̈ng, kí wuödø, kí bëëndøj; jiɑni ónëngi yi Jwøk ki nënn-ɑ ɑtheer. 8 Ji møøgø bɑ cuung, o ge bɑny-ɑ gïn-ɑ bɑ dyër, ge yɑb-ɑ gïg-ɑ pɑth ki dyër; Jwøk rɑ̈ji pyëwe geki linye ókønye kömi gen. 9 Tyëng-ɑ nyi gøggi gïgrijjø, kömi gen ópɑ̈dhi yi cyën geki ryɑ̈g; Yeud ɑ mɑl, bɑng gen dɑ tyëngpɑth ki Yeud. 10 De tyëng-ɑ gøggi gïgdøj, ge óyod-ɑ dhwɑ̈ng, kí døøjø, kí mër; Yeud ɑ mɑl, bɑng gen dɑ tyëngpɑth ki Yeud. 11 Mɑ́ e bong ji mø yïëy yi Jwøk kì wɑ̈ye gen. 12 Anɑn, ji-ɑ røngø bënn, e Ciggi Mosɑ̀ kwïj yi gen, ge óthøw yï gen bɑ̈r ki Ciggɑni. De tyëng-ɑ røngø ge ying-ɑ thɑ́ Ciggi Mosɑ̀, ge ócɑɑy-ɑ bɑng Ciggɑni ceth. 13 Mɑ́ e pɑth ki tyëng-ɑ nyi wɑ̈dhi Ciggi Mosɑ̀ ki lïngø ɑ tir kì yï Jwøk; dɑ́ tyëng-ɑ nyi gwøg møg-ɑ kømmi yi Ciggɑni ɑ nyi göögø ge tir. 14 Tyëngpɑth ki Yeud kì yethi pödhh bënn, bong Ciggi Mosɑ̀ kì yï gen, de kenyi gwøg gen møg-ɑ ceg yi Ciggɑni, ge bɑ cigg ki cwɑggi gen, cɑgg ɑ́ kɑ̀ bong yï gen Ciggi Mosɑ̀. 15 Kɑ̀ göög gen kinøw, nyodh-ɑ kinni, gïn-ɑ wɑngi yi Ciggi Mosɑ̀ bɑ ɑgwed kì pëthi gen. O møg-ɑ rømmi yi gen ki pëthi gen kipe gïgdøj wɑlɑ̀ gïgrijjø, nɑ møg-ɑ kømmi yi Ciggi Mosɑ̀, mɑ́ ge nyii cɑyø yi rummi pëthi gen, o dɑ kɑ̀ cwɑɑg gen yi rummɑni. 16 O kì yij Wöndøj men-ɑ pwönyi yi yɑn, bɑ ɑnyodh ceth kinni óbëëd ɑ nøw kì Cyɑ̈ng-ɑ óliidh gønyy yi Jwøk kì ri Yëso Mesiy, kɑ rumm-ɑ kɑnni yi ji kì pëthi gen nyodh. 17 O yïn ø? Yï cwølli rií yïn ɑ́ Yeudì, yï bëëd ɑ kömi Ciggi Jwøk; o rií olejjø yi yïn ce Jwøk ngɑ̈nyí; 18 ce gïn-ɑ dwɑddi gwøgø yi Jwøk ngɑ̈nyi yi yïn, o gïn-ɑ lɑ̈w ngɑ̈nyi yi yïn thyew, kì bɑng kɑ ɑ́pwönyi yi yïn ki Ciggi Mosɑ̀; 19 o yï orumø kinni, yï bɑ ngɑn nyi pyejji cörr, o yï bɑ cɑr kipe ji-ɑ yij muudhø; 20 o yïn ɑ nyi tënyi tyëng-ɑ wɑ̈thi gen nøg; o yïn ɑ nyi pwönyi tyëng-ɑ kwïj wøw; o rií kwɑɑny yïn ceth kinni Cigg ngɑ̈nyi yi yïn kidøøj, o yï dïdø; 21 yï pwöny-ɑ ji møøgø; o yïde ɑ pɑ pwönyí rií? Yï pwöny-ɑ ji kinni, “Yï ko kwɑ̈ddi.” O yïn kirií, yïde ɑ kwɑ̈ɑ̈d? 22 Yï okööbø kinni, “Yï ko niin ki ngɑn nuti nywøøm wun ri wun.” O yïde ɑ göög ki orøngɑni? Yï bɑny-ɑ ngïjji jwögg; o yïde ɑ kɑbbí jɑmm-ɑ yethi kenggi jwöggɑnì? 23 Yï pwöd-ɑ köörí kipe Ciggi Mosɑ̀; o yïde ɑ kedh yï pyem-ɑ Ciggɑni? 24 Wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Jwøk ceg kɑ gwɑddø yi jurr-ɑ kyeelø kì bɑng gïg-ɑ gøggi yi wun, wu Yeud.” 25 Keløg Cigg omïdhø yi yïn, yï óyïddi ki døøjø kì bɑng ngølø; de keløg Cigg pɑ mïdhi yi yïn, yï kwɑɑn-ɑ kelli tyëng-ɑ nuti ngølø. 26 Keløg møg-ɑ kwøb yi Cigg ogwøgø yi ngɑn nuti ngølø, pɑ cuggi kwɑɑn kelli tyëng-ɑ bɑ ɑngøl yi Jwøk? 27 O ngɑn-ɑ mïdhi Ciggi Mosɑ̀ e nuti ngølø, yï pɑ cɑy yi en keny-ɑ ópyeem Cigg, e yïí dɑ wɑ̈nyi Ciggɑni o yï bɑ ɑngøl? 28 Bëëdi dhɑnhø ɑ́ Yeudì, pɑ køøl-ɑ ri bëëde men-ɑ nenni yi teedø; o pɑth kiper ngølø kete ɑ nyi cwølli dhɑnhø ɑ́ Yeudì. 29 De dhɑnhø ceg bëëdø ɑ́ Yeudì ki pyëwe ceth. O kwøbbi ngølø men-ɑ bɑ dyër, bɑ men-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l pyëw dhɑnhø kì bɑng Wëykwërø, de pɑth ki gweddi Cigg. Ngɑn ni menɑni ópwøj-ɑ yi Jwøk kete.

Römà 3

1 Kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, dɑ tegi per Yeud këti, wɑlɑ̀ dɑ gïndøj men-ɑ óyod kì bɑng ngølø? 2 Ngee, tegi per gen óbëëd e nud kì wɑ̈thi tùng bënn! Tung-ɑ mɑl bɑ kinni, Jwøk wööne ɑ́cïbe’ cinggi Yeud. 3 De óbëëd ɑ dï keløg kwï Yeud Ciggɑni pɑ mïdhi yi gen? Jwøk, dhøge ódi wilø yi en? 4 Pɑ cuggi! Mɑ́ Jwøk nyi kømm-ɑ dyër ceth, cɑgg dhɑnhø ceg pyed. Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Wiy yï yod kinni yï kømm-ɑ dyër kenyi kööb; nyi tyɑ̈ɑ̈m kì burø kenyi gøøny yïn.” 5 Keløg orøgee nyodh-ɑ døøji Jwøk, wɑ kööb ɑ dï? Wɑ ócuggi kwøb kinni, Jwøk ceg-ɑ ruj ke rënyi pyëwe kɑ wɑ cɑye? (Nënni ɑ́ pyëj mø døøj ki pyëjø yi dhɑnhø.) 6 Pɑ cuggi! Keløg Jwøk pɑ nyi gøggi dyër, gøøny lɑ̈bø ólidh yi en kidï? 7 Keløg pyedɑ nyodh-ɑ dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk kí bëëde e gøgg-ɑ dyër, ɑ́ kipe ngø ɑ cɑɑy yɑn, de yɑ nɑ jɑlorøg? 8 Á kipe ngø ɑ pɑ kööb wɑ kinni, “Göög wɑ ki rɑj, o rɑjjɑni kɑ̈ni gen ki døøjø?” Dɑ ji mɑ ɑ́gøøny yɑn i yɑ kööbø kinøw! Cɑ́yi gen óyod yi gen, kipe kwøbbɑni. 9 Anɑn, kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, bɑ kinni wøn ɑ Yeud wø lɑ̈w kibøli tyëngpɑth ki Yeud? Pɑth, mɑ́ Yeud geki tyëng Yönɑn bënn, ying-ɑ cingi orøg ni kɑ ɑ́kwøbɑ en. 10 Ni kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Bong dhɑnhø me tir. 11 Bong ngɑn wïje pel wɑlɑ̀ bong ngɑn mɑlli Jwøk. 12 Ji bënn ɑ́töngi wɑ̈yi gen kì yuu Jwøk; ge ɑ́bɑ̈jji ge bënn; bong ɑ́kyel me gøggi dyër, bong nyɑ ɑ́kyel kinni tek. 13 Yethi kwøbbi gen pɑ̈ng yi wëënyø, kwøbbi wëënyø me rɑj ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l dhøggi gen, o bɑ lwɑ̈g mɑ nɑ̈ɑ̈g ni kugi thwöl, ɑ nyi kømmi yi gen. 14 Dhøggi gen pɑ̈ng yi lɑm mø rijjø thyew. 15 Ge pɑ nyi cwööng ki liny, o ge nyi jwɑn-ɑ nɑ̈ggø ki dhɑnhø; 16 Keny-ɑ dhwöödh yi gen, nyi döng e rënyø, o ryɑ̈gø 17 Yuu mër nuti pɑ̈nyø yodø yi gen, 18 o ge nuti dïdø ki wøri Jwøk.” 19 O wɑ ngɑ̈ny wøw kinni, møg-ɑ kømmi yi Ciggi Mosɑ̀, köbb-ɑ tyëng-ɑ thɑ́ Ciggɑni; kipe kinni o ji bënn kud gen, o kömi piny bëne jɑɑg yi Jwøk. 20 Dhɑnhø pɑ cuggi gwøg e tir kì yï Jwøk kɑ̀ gwøge møg-ɑ kømmi yi Cigg, mɑ́ Cigg bɑ kipe yodi kinni dhɑnhø ɑ́røngi. 21 De ɑnɑn yuu-ɑ gwøøg dhɑnhø e tir ɑ́rum ki nyodhø. Yïe bɑ̈r ki Cigg, cɑgg ɑ́ kɑ̀ cwɑgii yi Ciggi Mosɑ̀ geki jøtöng. 22 Ji gwøg yi Jwøk ge tir kɑ yïëyi Yëso Mesiy, mɑ́ e bong gïn bɑ̈ɑ̈n kì ri ji. 23 Mɑ́ ji bënn ɑ́røngi, kɑ ge ojɑdø ki dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk. 24 De ge ɑ́gwøg ge tir yi Jwøk, kɑ gï nënge ki dhwɑ̈ng kì ri Yëso Mesiy ngɑn-ɑ ɑ́døm gen. 25 En ɑ ɑ́muuj yi Jwøk, o reme gøøm bøli tyëng-ɑ ɑ́yïëyii bënn. Møgɑni ɑ́gwøg yi Jwøk kɑ per nyodhi ree kinni tir. Bene ɑ pere ɑ́wiye orøøg cøn, gø nuti cɑɑy en. 26 De kì bøli keny ɑnɑn, nyodh-ɑ ree kinni tir, o tyëng-ɑ ɑ́yïëy Yëso ógwøge ge tir. 27 De köthee ópwöd yi wɑ kɑ per ngø? Bogøn! Bɑ kipe kinni Cigg omïdhø yi wɑ? Pɑth, köthee pwöd yi wɑ kɑ per kɑ ɑ́yïëy wɑ. 28 Gïn-ɑ nud ceth, bɑ kinni, ceg bëëdø ɑ́ bɑng yïëyø ɑ göög dhɑnhø e tir, de pɑth ki bɑng gwøgi gïn-ɑ kømmi yi Cigg. 29 Wɑlɑ̀ Jwøk ceg bëëdø ɑ́ Jwøøg Yeud keti gen? Pɑth ki Jwøøg tyëngpɑth ki Yeud thyew? Awøø, bɑ Jwøøg jurrì bënn. 30 Mɑ́ Jwøk bɑ ɑ́kyel, en ɑ gwøg Yeud ge tir kì bɑng yïëyø, ni kɑ̀ gwøge tyëngpɑth ki Yeud ge tir kì bɑng yïëyø. 31 De kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, Ciggi Mosɑ̀ ówiy yi wɑ ki gööj yïëyø? Pɑth ki kinøw, Cigg ceg yi wɑ kɑ mïdhø kì kɑ̈jji gen ceth.

Römà 4

1 Á ngø ɑ kwøb yi yɑn kì ri wïyee Abrɑhɑm, ɑ́ ngø ɑ ɑ́cwöb kipere? 2 Keløg e di yïëy yi Jwøk kinni tir kɑ per gïg-ɑ ɑ́gwøge, kööre di pwöde kidyër, de pɑ di nenni yi Jwøk e tir. 3 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Abrɑhɑm kwøbbi Jwøk ɑ́yïëye, kɑ kwɑny yi Jwøk ɑ́ ngɑntir kì bɑng yïëye.” 4 Ngɑn göögø, köönge bɑ mee, de nuti cɑɑg kɑ wɑ̈dhø mëggii. 5 De tyëng-ɑ bëëdø kì ri yïëyø, e pɑth ki gwøg, ɑ ree bëëd yi gen, kí tyëng-ɑ gɑ̈nni Jwøk ɑ nyi kwøb kinni ngɑn-ɑ ɑ́bɑ̈jji bong cɑ́y kì köme këti, ceg bëëdø ɑ́ yïëyø menɑni ɑ nyi lidh yi Jwøk, o kööbe kinni bong kwöör orøg kì kömi gen. 6 Bɑ per møgɑni, ɑ ɑ́kwøb yi Debïd e lejj-ɑ medi pyëw ngɑn-ɑ ɑ́gwøg e tir yi Jwøk, e bong gïn gwøøg en kinni, 7 “Tyëng-ɑ orøøg gen nyi lɑ̈ɑ̈ny, ri gen dɑ gyëdh; mɑ́ Jwøk lɑɑwe nyi dwööge’ piny kipe orøøg gen! 8 Ngɑn-ɑ orøge pɑ kwɑ̈nnii yi Jwøk ree dɑ gyëdh!” 9 De gyëdh møg-ɑ kømmi yi Debïd bɑ kipe tyëng-ɑ ɑ́ngøl keti gen, wɑlɑ̀ bɑ kipe ji bënn? Wɑ nyii kööbø kinni, Abrɑhɑm cwølli yi Jwøk ɑ́ ngɑntir kì bɑng yïëye. 10 Á ɑ́wën ɑ ɑ́cwöb møgɑni; ge ɑ́cwöb e ngølø cɑ̈gø wɑlɑ̀ nuti cɑ̈gø? 11 Abrɑhɑm ɑ́ngøl-ɑ cyɑ̈n e rum yïëyø. De ngølɑni ɑ́nyodh dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́yod yi en e nuti ngølø. O bɑ per møgɑni ɑ ɑ́göög Abrɑhɑm ki wïyi ji-ɑ nyi yïëy bënn ge nuti ngølø, kipe kinni o ge yïddi gen ki dhwɑ̈ng, cɑgg ɑ́ kɑ̀ nuti ngøl gen. 12 O Abrɑhɑm bɑ wïyi tyëng-ɑ ɑ́ngøl møg-ɑ pɑ mïdhi ciggi ngøl keti gen, de ge bëëd-ɑ bëëdi Abrɑhɑm ɑ ɑ́yïëy e nuti ngølø. 13 Møg-ɑ ɑ́köbbi Abrɑhɑm yi Jwøk kinni, piny bëne ógöögø ki mee geki kwɑrre, bɑ kì bɑng yïëye, de pɑth ki bɑng Ciggi Mosɑ̀. 14 Mɑ́ keløg e di bëëd ɑ́ bɑng Ciggi Mosɑ̀ ɑ di lɑɑg piny, ti yïëyɑni di gɑ̈g. Kɑ møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk di bong per gen. 15 Cigg nyii kɑ̈nø ki rënyi pyëw Jwøk, o keny-ɑ bong Cigg bong pëëmø. 16 Köngø cung-ɑ́ɑ̀ kömi yïëyø, o kwënggi Jwøk cungi gen ɑ́ gïn-ɑ ɑ́muuj yi Jwøk, e thödh-ɑ nyigi Abrɑhɑm bënn; pɑ mëgg-ɑ tyëng-ɑ mïdhi Cigg keti gen, dɑ́ kí tyëng-ɑ ɑ́yïëy bënn ni Abrɑhɑm thyew. Mɑ́ Abrɑhɑm bɑ wïyee wɑ bënn, 17 ni kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Yï ɑ́gwøgɑ yïn ɑ́ wïyi jurrì mø ngenyø.” O kwënggɑni døøj kì yï Jwøk, eni Jwøng-ɑ ɑ́yïëy yi Abrɑhɑm; Jwøng-ɑ nyi dwöög tyëngthøø be nënni, kɑ gïjø mɑ ɑ́bëëd e bogøn nyii cwöbø kɑ̀ kööbe. 18 Abrɑhɑm ɑ́yïëy e yïe dɑ gɑ̈ɑ̈nø, kì keny me bong gïn gɑ̈nni, codhe ɑgööge ki “wïyi pödhh mø ngenyø.” Ni kɑ ɑ́kwøbii yi wɑ̈nyi kwërø ceth kinni, “Kwɑrrí óbëëd ge gïïr ni kyell.” 19 Abrɑhɑm ɑ́bëëd runne cyɑ̈ngø gwøg ki miyø kì bøli kenyɑni, o yïëye nuti nyönhø keny-ɑ ɑ́lïdhe kinni dële rum thøø, o nyödi Sɑrɑ̀ cyëge rum thøø thyew. 20 Yije nuti pyërø ki møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk; de pyëwe ɑ́wëggi tëngø yi yïëye. 21 E gɑ̈nn-ɑ kinni, Jwøk, gïn-ɑ ɑ́kwøbe ógwøg yi en ceth. 22 Bɑng yïëyɑni ɑ ɑ́kwɑɑny Abrɑhɑm yi Jwøk, ɑ́ ngɑntir. 23 Kwøbbi kinni, “Ákwɑny ɑ́ ngɑntir yi Jwøk” nuti gwedø kɑ pere kete. 24 Ge ɑ́gwed kɑ peree thyew, wɑ ɑ ókwɑny wɑ bɑ tyëngtir, wɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëyii, en ɑ ngɑn-ɑ ɑ́tug Wë Yëso kì yij thøø. 25 Ámuuj yi en kɑ per lɑ̈ɑ̈nyi orøgee, kɑ gø tuge kì yij thøø kipe løgi wɑ tyëngtir.

Römà 5

1 Anɑn kɑ ɑ́gwøøg wɑ, wɑ tir yi Jwøk kì ri yïëyø, wɑ ɑ́yïddi ki mër kì kɑɑmee ki en, kì ri Wë Yëso Mesiy. 2 O bɑ ree ɑ ɑ́kïdhi wɑ yij dhwɑ̈ngɑni ki yïëyø, o bɑ yij yïëyø menɑni ɑ bëëd yi wɑ kì yij cɑɑr Jwøk. 3 O pëthee nyi bëëd ge med kenyi bëën kömee yi ɑkørr, mɑ́ ɑkørr nyi nywøl-ɑ ngïïnø, 4 o ngïïnø nyi nywøl-ɑ yïëyi dhɑnhø yi Jwøk, o yïëyi dhɑnhø yi Jwøk nyi nywøl-ɑ gɑ̈ɑ̈nø. 5 O wɑ̈thee koo wëggi lɑ̈ɑ̈yø yi gɑ̈ɑ̈nø menɑni, mɑ́ Jwøk mɑ̈ɑ̈dø mee ɑ́kønye yethi pëthee kì ri Wëykwërø, ɑ ɑ́mëggi wɑ yi Jwøk. 6 Mɑ́ e bɑ bøli keny-ɑ ɑ́bëëd wɑ nudd wɑ nyøødh cøn, ɑ ɑ́thøw Mesiy kipe tyëngorøg kì bøli keny-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk. 7 Thøwi dhɑnhø kipe ngɑntir bɑ gïjø me gwøge teeg, de dhɑnhø ócuggø böyø thøø mɑwɑnø kipe ngɑndøj. 8 De wɑ ɑ́nyudhi yi Jwøk ki kër-ɑ mɑɑre wɑ; Mesiy ɑ́thøw kiperee wɑ nudd wɑ bɑ tyëngorøg. 9 Wɑ ɑ́reb ki Jwøk yi reme; o wɑ bɑ møg yiel yi en ceth ki cɑ́yi Jwøk møg-ɑ di bï kömee. 10 Wɑ ɑ́bëëd wɑ mɑ̈n ki Jwøk, de wɑ ɑ́reb ki en yi thøwi Wɑ̈de. Kɑ ɑ́rum wɑ ki rebø ki Jwøk ɑnɑn, wɑ bɑ møg yiel ceth kì ri bëëdi Mesiy. 11 Pëthee ceg-ɑ medø thyew kipe gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk kì ri Wë Yëso Mesiy, ngɑn-ɑ ɑ́reb wɑ ki Jwøk. 12 Orøg ɑ́bï kömi piny e kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri dhɑnhø ɑ́kyel, en ɑ Adɑm, kɑ orøngɑni ókɑ̈nø ki thøø. Kɑ thøø tɑɑy-ɑ kelli ji bënn, mɑ́ ji ɑ́røngi bënn. 13 Kidyër, orøg ɑ́bëëd e nud kì kömi piny e Ciggi Mosɑ̀ nudd ge bogïn; de keny-ɑ bong Cigg, bong cɑ́y kipe orøg. 14 Mɑ́ cɑg kì ri Adɑm gïti ri Mosɑ̀, bɑ thøø ɑ ɑ́jɑɑg dhɑnhø bëne; cɑgg ɑ́ tyëng-ɑ nuti røngø ki orøøg Adɑm, ɑ ɑ́pyem ciggi Jwøk, tyëngɑni ɑ́thøw thyew. 15 De ge pɑ pɑ̈r; dhwɑ̈ng-ɑ muuj yi Jwøk pɑ ni orøøg Adɑm. Keløg dhɑnhø bëne ojɑɑgø yi thøø ki gööj dhɑnhø ɑ́kyel, dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk dwøng ki mendwøng, nɑ gïn-ɑ mëgge ji kì ri dhɑnhø ɑ́kyel, en ɑ Yëso Mesiy. 16 Gïn-ɑ muuj yi Jwøk, bɑ̈ɑ̈n ki orøøg dhɑnhø ɑ́kyel. Orøøg dhɑnhø ɑ́kyel ɑ́göjj-ɑ ji thøø; de muunyi Jwøk orøg me ngenyø ɑ́nyiige kɑ ji yïëële wɑ̈g. 17 Keløg ji ojɑɑgø yi thøø ki gööj dhɑnhø ɑ́kyel, ji ceg kɑ jɑɑgø yi nënnì kì bɑng dhɑnhø ɑ́kyel, en ɑ Yëso Mesiy! Tyëng-ɑ ɑ́thödhi ki dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk men-ɑ dwøng, kɑ ge ogöögø ge tir kì yï Jwøk, ge ójyɑ̈ɑ̈gø kì yethi nënnì kì ri Mesiy. 18 Ni kɑ ɑ́pɑ̈dhi orøøg dhɑnhø ɑ́kyel kömi ji bënn, bëëdi dhɑnhø ɑ́kyel e tir, ji bënn gwøge’ gwøgø ge tir, kɑ gï thödhe ki wëy. 19 Cøn, ji mø gïïr ɑ́cwølli gɑ tyëngorøg kì bɑng pëëmi dhɑnhø ɑ́kyel. Nɑ menɑni thyew, ji mø gïïr ócwølli gɑ tyëngtir kì bɑng dhɑnhø ɑ́kyel me pɑ pëmø. 20 Ciggi Mosɑ̀ ɑ́bï kɑ orøg óngënyø, de keny-ɑ ɑ́ngënyi orøg, dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk ɑ́pëddi ngënyø. 21 Nɑ menɑni ceth, ni kɑ ɑ́jyɑ̈ɑ̈g orøg ki thøø, dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk göög-ɑ bëëntir, men-ɑ peej wɑ yethi nënn-ɑ ɑtheer kì ri Wë Yëso Mesiy.

Römà 6

1 Wɑ ókööb ɑ dï? Bëëd wɑ kì yij orøg, o dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk dønge? 2 Pɑth! Wɑ ɑ́rum ki thøø kì yij orøg, wɑ pɑ cuggi døøg yij orøngɑni këti. 3 Ngɑ̈nyi yi wun kinni keny-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g wɑ, wɑ ɑ́ceg-ɑ rëbø ki Yëso Mesiy, o wɑ óthøw wɑ kyeel ki en. 4 Wɑ ɑ́kony kyeel ki en kì yij jwɑ̈ɑ̈gø, kɑ thøwe nywɑg wɑ ki en, o nɑ kɑ ɑ́tugii yi Wïy kì yij thøø, wɑ óbëëdø ki bëën-ɑ nyɑ̈n thyew. 5 Kɑ ɑ́rum wɑ ki rëbø ki en kì yij thøø me ni thøwe, wɑ órëbi ki en thyew kì yij dhwönhe. 6 O ngɑ̈nyi yi wɑ kinni bëëdee men-ɑ kɑ̈ge dööng ɑ́gur wïj yɑdh ɑrïw kyeel ki Mesiy kipe kinni, o orøg wïye ki jɑɑgi dëllee; o wɑ koo bëëdø këti wɑ bɑ bɑ̈nggi orøg. 7 Mɑ́ kenyi thøw ji, ge nyi ceg-ɑ bëën wɑ̈g kì thɑ́ ciggi orøg. 8 Mɑ́ wɑ ɑ́thøw kyeel ki Mesiy, wɑ ɑ́yïëy ceth kinni wɑ ónëënø kyeel ki en. 9 O wɑ ngɑ̈ny wøw kinni, Mesiy kɑ ɑ́rume tugø yi Jwøk kì yij thøø, pɑ cigi thøø. O thøø óbëëdø yïe bong tegø kì köme. 10 Mɑ́ kɑ ɑ́thøwe, ɑ́thøw e gøøm-ɑ orøg tyelø ɑ́kyel, o kì yethi nënne, ónëënø e rëbø ki Jwøk. 11 Kwɑnyu ri wun ceth kinni wu ɑ́rum ki thøø ki gööj orøg, o wu nëënø wu rëbø Jwøk kì ri Yëso Mesiy. 12 Dëlli wun, dëll-ɑ óthøw, ko wëggu jɑɑgø yi orøg, kipe wu ópeeje be gwøg ki gïg-ɑ tyer yi dëlli wun. 13 Dëlli wun ko mïdhi wun gɑ møg nyi göög wun ki gïgrijjø. De mïdhu dëlli wun gɑ møg gwøg wun gwøøg Jwøk. 14 Wu ko jɑɑg yi orøg këti, mɑ́ wu pɑ ying thɑ́ Ciggi Mosɑ̀, de wu jɑɑg-ɑ yi dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk. 15 Dɑ́ kidï? Røngi wɑ mɑ́ wɑ pɑ jɑɑg-ɑ yi Ciggi Mosɑ̀, de wɑ jɑɑg-ɑ yi bëëntir kì yij dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk? Pɑth! 16 Ngɑ̈nyi yi wun kinni, keløg ri wun gwøøg wu’ bɑ̈nggi ngɑn megø, bɑ ngɑnɑni ceth ɑ kwøbbe lïngi yi wun; ying-ɑ́ orøg ɑ nyi nywøl thøø, kí ying-ɑ́ yïëyø ɑ nyi nywøl bëëntir. 17 De pwøj wɑ Jwøk, mɑ́ wu ɑ́bëëd wu bɑ bɑ̈nggi orøg kidyër, kɑ møg-ɑ ɑ́pwönyi wun bënn yïëy yi wun, 18 kɑ wu pɑ̈d kì yethi töjji orøg, ɑgöög wun ki bɑ̈nggi bëëntir. 19 (Yɑ 'kööb-ɑ yëth-ɑ nyi 'kööb yi ji yethi cyɑ̈ng, mɑ́ wu nyøødh ki nyødhi dhɑnhø yøw.) Wu ɑ́bëëd kì bøli keny megø ri wun gwøøg wun bɑ̈nggi bëënrɑj; wu gøgg-ɑ rɑj, de ɑnɑn kɑ ɑ́døøg wun yuu Jwøk, bëëd wun wu bɑ ɑkwër, wun ɑ́ bɑ̈nggi bëëntir. 20 Keny-ɑ ɑ́bëëd wu bɑ bɑ̈nggi orøg, e bong gïn cïrri wun bëëntir, 21 dɑ gïgdøj mɑ ɑ́yod yi wun kì bɑng gïgrijjø møg-ɑ ɑ́gøggi yi wun, wu yɑ̈ɑ̈rø yi gen ɑnɑn? Gïgɑni nywøl-ɑ thøø! 22 De ɑnɑn, wu ɑ́rum ki pɑ̈dø kì yethi töjji orøg; o wu ɑ́göög ki bɑ̈nggi Jwøk. Gïn-ɑ ɑ́yod yi wun bɑ bëëdi wun wu bɑ ɑkwër, o wu óyïddi ki nënn-ɑ ɑtheer. 23 Mɑ́ köögi mi orøg bɑ thøø; de gïn-ɑ nyi muuj yi Jwøk bɑ nënn-ɑ ɑtheer, kì ri Wë Yëso Mesiy.

Römà 7

1 Wun ɑ nyiimïɑ, møg-ɑ dwɑddɑ kwøbø ek ngɑ̈nyi yi wun, mɑ́ Ciggi Mosɑ̀ ngɑ̈nyi yi wun; Ciggi Mosɑ̀ yï gen dɑ tegø kì kömi ji kɑ̀ bëëd gen ge onëënø kì kömi piny. 2 Møgɑni nɑ kɑ nyi bëëd ngɑndhɑjø e bɑ ɑtwöj yi kwøbbi jɑlgøle kɑ̀ nud jɑlɑni e onëënø kì kömi piny. De keløg jɑlɑni othøø, ngɑnɑni pɑth ki ɑtwöj këti yi ciggi nywöm møg-ɑ ɑ́rebii ki jɑlgøle. 3 Kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, keløg ngɑnɑni okwɑnyø yi jɑlø megø, e jɑlgøle nudd e onëënø, ngɑnɑni cwøl ɑ́ ngetorøg. De keløg jɑlgøle thøø, ciggɑni, yï gen bong tegø kì köme këti. O keløg e okwɑnyø yi jɑlø megø, pɑth ki orøg këti. 4 Wu bëëd ɑ nøw thyew nyiimïɑ ki Ciggi Mosɑ̀; wu ɑ́rum ki thøø, mɑ́ wu bɑ kwï dëël Mesiy; o ɑnɑn wu bɑ mø ngɑn-ɑ ɑ́tug kì yij thøø, o wu ógöggi wun Jwøk. 5 Keny-ɑ ɑ́bëëd wɑ, wɑ ködd-ɑ kömi bëëdi dël, wɑ ɑ́yɑb-ɑ gïgrijjø møg-ɑ tyer yi pëthee, ge tug-ɑ yi Ciggi Mosɑ̀, kɑ orøngɑni ókɑ̈nø ki thøø. 6 De ɑnɑn, wɑ ɑ́pɑ̈d kì ri Ciggi Mosɑ̀, mɑ́ wɑ ɑ́thøw kì ri gïn-ɑ ɑ́twööj wɑ piny, kipe kinni o wɑ mɑlli wɑ Jwøk ki yuu-ɑ nyɑ̈n men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Wëy. 7 Anɑn, ɑ́ gïn ɑ ókømmi yi wɑ kipe Ciggi Mosɑ̀? Wu orumø kinni, Ciggɑni bɑ orøg? Ge pɑth ki orøg. De ge bɑ Cigg-ɑ ɑ́nyudhi yɑn gïn-ɑ wɑngi orøg. Keløg Ciggi Mosɑ̀ pɑ di kööb kinni, “Yï ko nyi tyer gïi ngɑn megø,” tyëëdø pɑ di yod yi yɑn. 8 De orøg ɑ́yïddi ki yöö kì bɑng Ciggɑni, mɑ́ orøg ceg bëëdø e thøø ke bongii Cigg. 9 Yɑ ɑ́bëëd yɑ onëënø keny-ɑ ɑ́bëëd kömɑ bong Cigg; keny-ɑ ɑ́bëën Cigg, kɑ orøg ócɑ̈gø nënni, 10 kɑ yɑ othøø. Kɑ yod yi yɑn thyew kinni, Ciggi Jwøk møg-ɑ di kɑ̈ni ki nënn-ɑ ɑtheer, bene gen ɑ nënni ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ thøwɑ. 11 Orøg ɑ́yïddi ki yöö men thɑbe yɑn, kɑ yɑ nɑ̈ge. 12 Ciggi Mosɑ̀ kiri gen bɑ gïi kwër, o møg-ɑ ceg yi Jwøk bɑ gïi kwër, o bɑ dyër, o døøj. 13 De yöd ɑ́ gïndøj ɑ kɑ̈ni ki thøwɑ? Pɑth! De ceg bëëdø ɑ́ orøg ɑ ɑ́gwøg gïnɑni e göög-ɑ gïn-ɑ døøj. Orøg ɑ́kɑ̈ni ki thøwɑ, o bëëde e rɑɑj lidh. O kɑ̀ køøl møgɑni kömi cigg ceth, orøg ceg-ɑ nënnø e pëddi rɑ̈jø. 14 Ngɑ̈nyi yi wɑ kinni, Ciggi Mosɑ̀ bɑ kipe wë̈yee. De yɑ bɑ dhɑnhø mɑ ɑ́ngëwwi orøg ɑ́ bɑ̈ng. 15 Gïn-ɑ gwøg yi yɑn dhɑ̈li gɑmø yi wïjɑ; mɑ́ yɑ pɑ nyi gwøg-ɑ gïn-ɑ dwɑddɑ, de yɑ nyi yöd yɑ gwøg-ɑ gïn-ɑ mɑɑn yi pyëwɑ. 16 O kɑ̀ gwøgɑ gïn-ɑ mɑɑn yi pyëwɑ, menɑni nyodh-ɑ kinni yɑ ɑ́yïëy kinni Ciggi Mosɑ̀ bɑ dyër. 17 Kɑ̀ bëëde kinøw, pɑth ki yɑn ɑ gwøg gïnɑni kidyër, de bɑ orøng-ɑ bëëdø kì riɑ, ɑ ɑ́gwøgii. 18 Yɑ ngɑ̈ny wøw kinni, bong døøjø me ying dëlɑ, mɑ́ gwøngdøj men-ɑ nyi dwɑddɑ gwøgø nyii kyerø yi dëlɑ. 19 Gïndøj men-ɑ dwɑddɑ gwøgø pɑ nyi gwøg yi yɑn; de yɑ nyi yöd yɑ gwøg-ɑ gïnrɑj men-ɑ pɑ dwɑddɑ gwøgø. 20 O keløg yɑ nyi gwøg-ɑ gïn-ɑ pɑ dwɑddɑ gwøgø, menɑni wɑng-ɑ kinni pɑth ki yɑn ɑ gwøgii, dɑ́ orøg men-ɑ bëëdø kì riɑ ɑ gwøgii. 21 Kɑ yodɑ ceth kinni cigg ogöögø, kɑ̀ dwɑddɑ gwøgi gïndøj, nyi yöd ɑ́ gïnrɑj kete ɑ nud. 22 Pyëwɑ med cɑrø ki Ciggi Jwøk. 23 De nenni yi yɑn kinni bɑ cigg mø bɑ̈ɑ̈n ɑ göögø kì riɑ; cigg mø bɑ̈ɑ̈n ki cigg-ɑ yïëy yi rummɑ. Møgɑni yɑ ɑ́løg gen ɑmɑɑg ciggi orøg men-ɑ göögø kì riɑ. 24 Yeki yɑn ø! Wïjɑ ɑ́muum! Á men ɑ óyiel yɑn ki dël-ɑ kïdhi yɑn yij thøø kinnï? 25 Yɑ pwøj-ɑ Jwøk, kì ri Wë Yëso Mesiy.

Römà 8

1 Anɑn, bong cɑ́yi Jwøk men-ɑ óyod yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy Yëso Mesiy. 2 Mɑ́ ge ɑ́gööny wɑ̈g kì yethi töjji orøg geki thøø. O ngɑn-ɑ ɑ́gööny gen wɑ̈g bɑ Wëy, ngɑn-ɑ nyi kɑ̈ni ki nënn-ɑ ɑtheer kɑ̀ yïëëy Yëso Mesiy yi dhɑnhø. 3 Mɑ́ gïn-ɑ ɑ́dhɑ̈li gwøgø yi Ciggi Mosɑ̀ kì bɑng nyødhi dhɑnhø, ɑ́gwøg yi Jwøk keny-ɑ ɑ́öre Wɑ̈de e rug-ɑ dël me pɑ̈r ki dëllee, dëlli orøg; o orøg kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g. 4 Møgɑni bɑ kipe kinni, o gïn-ɑ ceg yi Jwøk kì yethi Ciggi Mosɑ̀ gwøg yi wɑ. Mɑ́ wɑ pɑth ki ji-ɑ nyi cyɑ̈dhi kì bɑng orøng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l ri bëëdi dhɑnhø. De wɑ nyi cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ bɑng Wëy ceth. 5 Tyëng-ɑ nyi cyɑ̈dhi kì bɑng orøng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l ri bëëdi dhɑnhø, nyi mïdh-ɑ kwøbbɑni ceth. De tyëng-ɑ nyi bëëdø kì bɑng Wëy nyi mïdh-ɑ kwøbbi Wëyɑni ceth. 6 Ngɑn-ɑ nyi cïb rumme kömi orøg, bɑ en ɑ óthøw. De ngɑn-ɑ nyi cïb rumme kömi kwøbbi Wëy, bɑ en ɑ ómërri ki Jwøk, kɑ óyïddø ki nënn-ɑ ɑtheer. 7 Ji nyii göögø ge mɑ̈n ki Jwøk, kenyi jɑɑg gen yi dëlli gen; mɑ́ ciggi Jwøk pɑ mïdhi yi gen, o ge pɑ cuggi mïdhi yi gen kidyër. 8 Jwøk pyëwe pɑ med ki tyëng-ɑ jɑɑg yi dëlli gen. 9 De wun, wu pɑ lug-ɑ́ɑ̀ bɑng gïg-ɑ tyer yi dëlli wun; wu lug-ɑ́ɑ̀ bɑng Wëy, mɑ́ Wëyi Jwøk bëëd ɑ ri wun. Ngɑn yïe bong Wëyi Mesiy, pɑth ki ngeti Mesiy. 10 Keløg Wëyi Mesiy bëëd ɑ ri wun, o dëlli wun bɑ møg-ɑ óthøw ki gööj orøg, Wëyɑni bɑ nënnì kì yï wun, mɑ́ wu ɑ́gwøg wu tir yi Jwøk. 11 O thyew, keløg Wëyi Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́tug Yëso Mesiy kì yij thøø, bëëd ɑ ri wun, ngɑn-ɑ ɑ́tug Yëso Mesiy kì yij thøø, dëlli wun møg-ɑ thøø, óthödhe ki nënnì kì ri Wëye møg-ɑ bëëdø kì ri wun. 12 Nyiimïɑ, kömee dɑ gwøg, de pɑth ki kinni o wɑ bëëd wɑ ki bëën-ɑ dwɑddi yi dëllee. 13 Mɑ́ keløg wu obëëdø ki bëën-ɑ dwɑddi yi dëlli wun, wu ceg-ɑ thøø; de keløg ɑ́ gïn-ɑ dwɑddi yi Wëy ɑ nyi gwøg yi wun, wu nɑ̈g-ɑ gwøøg orøg, wu ónëënø. 14 Tyëng-ɑ pyejji yi Wëyi Jwøk, ge bɑ nyigi Jwøk. 15 Mɑ́ Wëy-ɑ ɑ́mëggi wun yi Jwøk, wu pɑ gwøøge bɑ̈ngg, o wu pɑ wëgge böggø; de wu gwøøge’ nyigi Jwøk, men cuggi wɑ ki cwöd ki tegi Wëyɑni kinni, “Abɑ̀! Wïyø!” 16 Wëyi Jwøk ceg-ɑ rëbø ki wëyee, o ge kööb gen kinni, wɑ bɑ nyigi Jwøk. 17 Kɑ̀ bëëd wɑ, wɑ bɑ nyigi Jwøk, gyëdhh-ɑ mïdhe gɑ mø jie ókwɑny yi wɑ; o møg-ɑ ɑ́mïdhi yi Jwøk gɑ mø Mesiy, ókwɑny yi wɑki Mesiy. Mɑ́ keløg wɑ orɑngø kyeel ki Mesiy, dhwɑ̈nge ónywɑg yi wɑ ki en thyew. 18 Orɑng-ɑ rɑngi wɑ ɑnɑn rømmi yi yɑn kinni pɑ cuggi kyëëwø ki dhwɑ̈ng men-ɑ ónënni kì riee. 19 Jɑmm-ɑ ɑ́cwɑ̈j yi Jwøk bënn yïd-ɑ bøli keny-ɑ ónyodh Jwøk nyige. 20 Mɑ́ gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j ɑ́bëëd gɑ ɑkwøb ceth kinni kej gen óthumi, e pɑth ki gïn-ɑ dwɑddi yi gen, de ɑ́dwɑdd-ɑ yi Jwøk kinøw. De ɑ́bëëd e dɑ gɑ̈ɑ̈nø ceth 21 kinni, gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j ópɑ̈d cyɑ̈ng megø kì yij bɑ̈ɑ̈ngø mi rɑ̈jø, kɑ ge óyïddø ki dhwɑ̈ɑ̈ng nyigi Jwøk, kɑ ge ótɑ̈bbø geki nyigi Jwøk kì yij dhwɑ̈ngɑni. 22 Mɑ́ e ngɑ̈nyi yi wɑ kinni gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j ɑ́wöni ge ceg-ɑ orɑng ki orɑng me dhøge ledh, ni rɑ̈ɑ̈m pɑ̈dhi piny. 23 De pɑth ki gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j keti gen ɑ rɑngø; wɑ ɑ yïee di Wëy, ɑ́ gïn-ɑ ɑ́kwøng ki mëggi wɑ yi Jwøk, wɑ ceg-ɑ orɑng kiriee, wɑ yïd-ɑ Jwøk, o wɑ gwøøge wɑ bɑ nyige, o wɑ göönye wɑ̈g kì yij orɑngee bëne. 24 Mɑ́ wɑ ɑ́yiel-ɑ bɑng gɑ̈ɑ̈nø; de ke di bëëd e gïn-ɑ ngɑ̈nni yi wɑ onennø yi wɑ, menɑni pɑ cwølli ɑ́ gɑ̈ɑ̈nø. Á men ɑ cuggi gɑ̈nni gïn-ɑ nenne? 25 De keløg wɑ gɑ̈nn-ɑ gïjø me pɑ nenni yi wɑ, wɑ yïdø wɑ ceg-ɑ ngïnø. 26 O Wëy nyi bï-ɑ be kønyi wɑ thyew kì bɑng nyødhee. Mɑ́ wɑ kwïj kwɑ̈jjø kidøøj; Wëy kiree kwɑjj-ɑ Jwøk kiperee ki orɑng me pɑ cuggi kwøbø. 27 O Jwøk ngɑn-ɑ nyi nenni yethi pëthee, rumm-ɑ rømmi yi Wëy ngɑ̈nyi yi en; mɑ́ Wëy nyi ceg-ɑ odhɑm kì bøli Jwøk kipe jie, e kwɑjj-ɑ møg-ɑ kyëëw ki gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk ceth. 28 Ngɑ̈nyi yi wɑ kinni, Jwøk göög ɑ kyeel geki tyëng-ɑ mɑɑrii, gen ɑ ji-ɑ ɑ́cwøle kipe gïn-ɑ dwɑdde. 29 Tyëngɑni ɑ́yieny-ɑ yi Jwøk kɑ gï cïbe wɑ̈yi gen kipe kinni o ge göög gen ni Wɑ̈de, o Wɑ̈d bëëde ɑ́ nyeldwøng kì gøl-ɑ ngenyø. 30 Tyëng-ɑ ɑ́yieeny wɑ̈yi gen yi Jwøk, gï ɑ́cwøøle yïe; o tyëng-ɑ ɑ́cwøle, ɑ́gwøge ge tir, kɑ gï thödhe ki dhwɑ̈nge. 31 Kɑ̀ bëëd møgɑni bënn kinøw, wɑ kööb ɑ dï? Keløg wɑ bɑ ɑcwɑg yi Jwøk, ɑ́ men ɑ cuggi tøønyi wɑ? 32 O men-ɑ́ Jwøk, ɑ nuti mɑ̈ɑ̈n Wɑ̈de, de gø ɑ́muuje kɑ nɑ̈g kiperee wɑ bënn, dɑ gïn-ɑ ómɑ̈ɑ̈ne wɑ këti? 33 Á men ɑ cuggi gøønyi tyëng-ɑ ɑ́rum ki cwɑgø yi Jwøk, kɑ gï løge tyëngtir? 34 Wɑlɑ̀ ɑ́ men-ɑ ócɑy gen? Mɑ́ ge pɑ cɑy yi Mesiy ngɑn-ɑ ɑ́thøw kiper gen, eni ngɑn-ɑ ɑ́dhwödh kì yij thøø, o bëëd ɑ wïj kyëëj Jwøk, e kwɑjj-ɑ Jwøk kiperee! 35 Á men ɑ cuggi dɑ̈ɑ̈ngi wɑ ki mɑ̈ɑ̈dø mi Mesiy? Wɑ ócuggø dɑ̈ɑ̈ngø ki en yi ɑkørr, wɑlɑ̀ orɑng, wɑlɑ̀ guudi nying, wɑlɑ̀ kɑ̈j, wɑlɑ̀ cyɑ̈dhi nøw, wɑlɑ̀ böögø, wɑlɑ̀ thøø? 36 Ni kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Wø nyi køm-ɑ nɑ̈gø kipe nyingí kì yethi cyɑ̈ng bënn; wø mïdhi wø nɑ dyëg møg kïdhi be ngɑlø.” 37 Cɑgg wɑ rɑngø, wɑ ótyɑ̈mø ceth ki nyingi ngɑn-ɑ ɑ́mɑɑr wɑ. 38 Mɑ́ yɑ ngɑ̈ny wøw kinni bong gïn cuggi dɑ̈ɑ̈ngi wɑ ki mɑ̈ɑ̈dø mee: wɑ pɑ cuggi dɑ̈ɑ̈ngø yi thøø wɑlɑ̀ nënnì; wɑ pɑ cuggi dɑ̈ɑ̈ngø yi wëywödd wɑlɑ̀ jɑggi wëywödd; wɑ pɑ cuggi dɑ̈ɑ̈ngø yi bøli keny ɑnɑn wɑlɑ̀ dhuki megø; 39 wɑ pɑ cuggi dɑ̈ɑ̈ngø yi mɑl wɑlɑ̀ piny; bong gïïpiny kì ri gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j bënn, me cuggi dɑ̈ɑ̈ngi wɑ ki mɑ̈ɑ̈dø mi Jwøk kì ri Wë Yëso Mesiy.

Römà 9

1 Anɑn, kɑ̀ bëëdɑ yɑn ɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́yïëy Mesiy, yɑ pɑ kømmi pyed, o møg-ɑ rømmi yi yɑn ki pyëwɑ kì ri Wëykwërø bɑ kinni, 2 yijɑ ceg-ɑ ywøg ki mendwøng, o pyëwɑ dhɑ̈li kwöjø; 3 pyëwɑ tyer-ɑ kinni di ying me lɑ̈w keløg yɑ di bëëd yɑ pɑ̈dø kì ri Mesiy kipe kinni o yɑ di cuggɑ ki yieli tyëng pödhi wøn. 4 Tyëngɑni bɑ kwɑrri Isrɑil. Ge bɑ jii Jwøk; o ge ɑ́gwøg yi Jwøk gɑ nyige, kɑ dhwɑ̈nge nyudhe gïn, kɑ onywɑ̈gø kwøb ki gen, ɑmëgge gïn Cigg, kí mɑ̈ddø men-ɑ dyër, kí kwëng. 5 Kwɑyy ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri gen, o Mesiy keny-ɑ ɑ́gööge ɑ́ dhɑnhø, ɑ́ying-ɑ kelli jurɑni. Wiy Jwøk Ngɑn-ɑ jɑɑg gïïpiny bëne lenhi gïti ɑtheer! Amen. 6 Yɑ pɑ ceg kwøb kinni møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk ɑ́bɑ̈jji; mɑ́ e pɑth ki tyëng Isrɑil bënn ɑ bɑ jii Jwøk. 7 O pɑth ki kwɑrri Abrɑhɑm bënn ɑ bɑ nyigi Jwøk. Abrɑhɑm ɑ́köbbi yi Jwøk kinni, “Kwɑrrí møg-ɑ ɑ́kømmɑ ónywøl-ɑ yi Isɑɑk.” 8 Kwøbbɑni wɑng-ɑ kinni, nywøl-ɑ nywøl ki yuu-ɑ nyi nywøøl ji, pɑth ki nyigi Jwøk; dɑ́ nywøl-ɑ ɑ́nywøl kì bɑng kwëng ɑ bɑ nyigi Jwøk. 9 Kwëngg-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk bɑ kinni, “Yɑ ódwöög dhung-ɑcɑ̀ piny nɑ men, kì bøli kenyɑni Sɑrɑ̀ óbëëd kööre dɑ wɑ̈d.” 10 Pɑth ki codhi gen. Mɑ́ wɑ̈ddi Rebekɑ̀ gɑ ɑ́ryew, wïyi gen bɑ ɑ́kyel, ɑ løg Isɑɑk. 11 De kɑ̈ng-ɑ́ nuti pɑ̈dhi gen piny, ge nuti göögø ki gïndøj wɑlɑ̀ gïnrɑj, Rebekɑ̀ ɑ́köbbi yi Jwøk kinni, “Ngör ógöögø ki bɑ̈ng Cyɑ̈n.” O kwøbbɑni nyodh-ɑ kinni, møg-ɑ nyi dwɑddi yi Jwøk kipe dhɑnhø, pɑ kɑ̈ɑ̈l bɑng gïg-ɑ nyi gwøg yi dhɑnhø, de ge nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, ɑ ɑ́cwɑ̈jii. 13 Møgɑni nɑ møg-ɑ ógwedø kinni, “Yɑgob ɑ́mɑɑrɑ, kɑ Isøø mɑɑnɑ ki mendwøng.” 14 Wɑ kwøb-ɑ ngø? Jwøk yije dɑ geny? Bogøn kinni tek. 15 Mɑ́ Mosɑ̀ ɑ́köbbe kinni, “Pyëwɑ ólɑ̈ɑ̈m ki ngɑn-ɑ dwɑddɑ. O yijɑ óywöngi ki ngɑn-ɑ dwɑddɑ thyew.” 16 Kɑ̀ bëëde kinøw, pɑth ki gïg-ɑ dwɑddi yi dhɑnhø wɑlɑ̀ gïg-ɑ gwøg yi en, dɑ́ Jwøk ɑ nyi gwøg møg-ɑ dwɑdde e kete. 17 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø rɑ̈ɑ̈dh Rïp ɑ́köbbe kinni, “Yï ɑ́gwøgɑ yïn ɑ́ rɑ̈dh kɑ per kinni, o tegɑ nyodhɑ kì rií, o perɑ tɑɑye kömi piny bëne.” 18 Menɑni wɑng-ɑ kinni, Jwøk pyëwe nyii lɑ̈ɑ̈mø ki ngɑn-ɑ dwɑdde. O ngɑn-ɑ dwɑdde wëggi pëmø nyi göjje’ pëëmø. 19 Yɑ óköbbi yi nget ɑ́kyel kì kelli wun kinni, “Keløg ɑ́ kinøw, ɑ́ kipe ngø ɑ kööb Jwøk kinni dhɑnhø bɑ̈jjø? Á men ɑ cuggi jogi Jwøk?” 20 Yï bɑ dhɑnhø yøw! Jwøk ócuggø jogø yi yïn? Gïn-ɑ ɑ́cwɑ̈j ki lɑ̈bø ócuggi pyëji ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈jii kinni, “Yɑde ɑ cwɑ̈ɑ̈j yɑn kinøw?” 21 Yï orumø kinni bødhi lɑ̈b, yïe pɑ di tegø me cwɑ̈je lɑ̈bø ni kɑ̀ dwɑdde gøn? Ngee, ócuggø cwɑ̈j ki tɑ̈mmì ɑ́ryew ki lɑ̈bø mɑ ɑ́nywøb ɑ́ ɑ́kyel; ɑ́kyel bɑ me nyi kïdhi gïndøj, o men-ɑ kyeelø bɑ men nyi kïdhi gïn cödhø. 22 Pɑ̈r ceth ki gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk; ɑ́dwɑdd-ɑ nyodhi linye, kipe kinni o bëëdi tege yod, de tyëng-ɑ ɑ́wëggi pyëwe rënyø ɑ́ngine, gen ɑ møg-ɑ ɑ́cïb gɑ mø ryɑ̈gø. 23 Ádwɑdd-ɑ nyodhi döngi dhwɑ̈nge, men-ɑ ɑ́kønye kömee, wɑ tyëng-ɑ́ riee ɑ́dwɑdde nyodhi lɑ̈mpyëwe, ɑ ɑ́yienye gɑ møg mëgge dhwɑ̈nge. 24 Mɑ́ bene wɑ tyëng-ɑ ɑ́cwøle, o pɑth ki kelli Yeud keti gen ɑ ɑ́yieeny wɑ, de kwïee ɑ́yïëëny ɑ kelli tyëngpɑth ki Yeud. 25 Møgɑni nɑ møg-ɑ kømmi yi Jwøk kì yij wɑ̈nyi Odheyɑ̀ kinni, “Tyëng-ɑ ɑ́bëëd ge pɑth ki møgɑ, ge ócwøllɑ gɑ jiɑ. O pönh-ɑ ɑ́bëëd e pɑ mɑɑrɑ, ócwøllɑ ɑ́ pönh-ɑ mɑɑrɑ. 26 O kì keny-ɑ́ yije ɑ́köbbi gen kinni, ‘Wu pɑth ki jiɑ,’ ge ódøøg be cwøllø gɑ nyigi Jwøng-ɑ Nëënø.” 27 Kɑ Icɑyɑ̀ okööbø kì ri tyëng Isrɑil kinni, “Cɑgg kwɑnni tyëng Isrɑil gïïr ni ɑyejø, bɑ mø nøg kì kelli gen ɑ óyiel; 28 mɑ́ Wë Jwøk, gøøny kömi piny ójwɑne ki lidhø.” 29 Møgɑni nɑ møg-ɑ ɑ́töng yi Icɑyɑ̀ kinni, “Keløg Jwøk Áyïmø, wɑ pɑ di wïye ki kwɑrr, wɑ di göög ni Sødømɑ̀ geki Gømørɑ̀.” 30 Wɑ okööbø kinni, tyëngpɑth ki Yeud møg-ɑ nuti pɑ̈nyi ri gen ki yɑbi bëëntir, ge ɑ́göög ge tir kì bɑng yïëyø; 31 e bëëntir nuti yodø yi jii Jwøk, møg-ɑ ɑ́yɑb cigg. 32 Á kipe ngø? Kipe kɑ̀ nuti cungi gen kì kömi yïëyø, de ge ɑ́cung ɑ kömi gïg-ɑ ɑ́gøggi yi gen. Acwɑny gen “Kït.” 33 Eni kïn-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Yɑ cïb-ɑ Dhɑyøn ki kït, kït men-ɑ ócwɑnyyi tyelli ji; kït men-ɑ ówëggi gen pɑ̈nhhø. De ngɑn óyïëyii wïje koo wöl lɑ̈ɑ̈yø.”

Römà 10

1 Wun ɑ nyiimïɑ, gïn-ɑ tyerɑ ki mendwøng bɑ kinni, o tyëng Isrɑil yiel, o yɑ nyi kwɑjj-ɑ Jwøk kiper gen. 2 Mɑ́ gïn-ɑ ngɑ̈nyɑ bɑ kinni, ri gen mëggi gen Jwøk, de gïn-ɑ nyi gwøg yi gen pɑ nyi pɑ̈dhi keje, kì bɑng kwïji wøw. 3 De kër-ɑ nyi bëëd ji ge tir kì yï Jwøk kwïj yi gen, o ge nyi tyer-ɑ gwøg ge tir ki cwɑggi gen. O yuu bëën-ɑ dwɑddi yi Jwøk bɑny yi gen. 4 Bëëdø menɑni bɑ kinni Cigg ɑ́ködd-ɑ ri Mesiy; o ngɑn yïëyii ceg-ɑ gwøg e tir kì yï Jwøk. 5 Mosɑ̀ ɑ́gwëëd ki kër-ɑ göög dhɑnhø e tir kì ri Cigg kinni, “Ngɑn-ɑ ógwøg møg-ɑ kømmi yi Cigg óyïddi ki nënnì.” 6 De møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kì ri gwøøg dhɑnhø e tir kì bɑng yïëyø bɑ kinni, “Ri wun ko pyënyi wun kinni ɑ́ men-ɑ ókedhi mɑl?” (Menɑni bɑ kinni, o Mesiy kɑ̈ɑ̈le piny). 7 Wɑlɑ̀ wu ko pëjji kinni, “Á men ɑ ókedhi pönh-ɑ thɑ piny?” Bɑ kinni o Mesiy kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g kì yij thøø. 8 Møg-ɑ kømme bɑ kinni, “Wööni Jwøk ying-ɑ butí; ying-ɑ dhøgí, kí pyëwí.” O menɑni bene wööni yïëyø men-ɑ pwönyi yi wøn. 9 Keløg yï okööbø kì bøli teedø kinni Yëso bɑ Wë, kɑ yï oyïëyø ki pyëwí kinni ɑ́tug yi Jwøk kì yij thøø, yï óyiel. 10 Mɑ́ bɑng yïëyø miee, ɑ yïëëy wɑ yi Jwøk kinni wɑ tir; o wɑ yiel-ɑ bɑng kɑ̀ kwøb wɑ møgɑni kì bøli teedø. 11 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Ngɑn-ɑ yïëyii, wïje koo lɑ̈ɑ̈y.” 12 Menɑni wɑng-ɑ dhɑnhø bëne, mɑ́ bong gïn bɑ̈ɑ̈n kì kelli Yeud ki tyëng Yönɑn. Mɑ́ Jwøk bɑ Wïi gen bënn; gyëdhhe nyi mëgge’ tyëng-ɑ kwɑjjii bënn. 13 Nɑ møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Ngɑn-ɑ kwɑ̈jji ki nyingi Wë, óyiel.” 14 De ókwɑjji yi gen kidï, keløg ge nuti yïëyø? O ge óyïëy kidï, keløg wöödø nuti lïngø yi gen? O ge ólïngø kidï keløg ge nuti pwönyø? 15 O wöödø ópwönyi kidï, keløg e tyëngwöödø nuti örø? Møgɑni nɑ møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Tyëng-ɑ nyi kɑ̈lli Wöndøj, nyi muuj-ɑ teedø ki medi pëëth.” 16 De pɑth ki ge bënn ɑ ɑ́yïëy Wöndøj. Møgɑni nɑ møg-ɑ kømmi yi Icɑyɑ̀ kinni, “Wuö, ɑ́ men ɑ ɑ́yïëy wöön-ɑ kɑ̈lli yi wøn?” 17 Kɑ̀ bëëde kinøw, yïëyø nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri lïngi wöödø, o wöödø nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri pwönyi kwøbbi Mesiy. 18 De yɑ ceg-ɑ pëjjø kinni, wöönɑni nuti lïngø yi gen kidyër? Ge ɑ́rum ki lïngø ceth, mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Cwɑggi gen ɑ́wɑ̈dhi kömi piny bëne; møg-ɑ ɑ́kømmi yi gen ɑ́wɑ̈dhi cögi piny.” 19 O yɑ cig-ɑ pëjjø kinni; tyelli møgɑni nuti yodø yi tyëng Isrɑil? Bɑ Mosɑ̀ kiree ɑ ɑ́kwöngi kwøb kinni, “Wu ógöjjɑ mɑgø yi tyiel ki ji mø pɑth ki pödhø; wu ógöjjɑ mɑgø yi tyiel ki pödhø me bong gïn ngɑ̈nye.” 20 O Icɑyɑ̀ ɑ́kööb ceth e pɑ lyebbi kinni, “Yɑ ɑ́yod-ɑ yi ji mø nuti yɑɑb yɑn; yɑ ɑ́cwöb kì bøli ji mø nuti pyënyi kejɑ.” 21 De møg-ɑ kømme kì ri Isrɑil bɑ kinni, “Yɑ nyi tyëg-ɑ cɑ̈ng, yɑ thɑngg-ɑ cinggɑ, yɑ cwøll-ɑ ji mø muddi gen teeg, mø pëddi pëëmø.”

Römà 11

1 Yɑ ceg-ɑ pëjjø kinni: Jwøk jie ɑ́bɑnye? Gï nuti bɑɑny en! Yɑn kiriɑ, yɑ bɑ wɑ̈d Isrɑil, kwɑɑr Abrɑhɑm, kì gøl Ben Yɑmïn. 2 Jwøk jie nuti bɑɑny en, gen ɑ ji-ɑ ɑ́kwønge ki myegø. Møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø ngɑ̈nyi yi wun, keny-ɑ ɑ́gøøny tyëng Isrɑil yï Jwøk yi Eliyɑ̀, ɑ ɑ́kööbe kinni, 3 “Wuö, jøtöng møgí bënn ɑ́nɑ̈g yi gen, kɑ këlli lɑm møgí cøør gen piny; yɑ ketɑ ɑ ɑ́döng, o ge dwɑdd-ɑ nɑ̈gi yɑn.” 4 Kwøbbe ɑ́løøg ɑ dï yi Jwøk? Jwøk ɑ́löggi kinni, “Riɑ ɑ́wïyɑ ki jøg mø kwɑnni gen bɑ ɑ́lïp ɑ́bïryew, mø nuti mɑɑl Bɑɑl, jwøng-ɑ pɑth ki dyër.” 5 Anɑn thyew, dɑ ji mø nøg, mɑ ɑ́yieny yi Jwøk kì bɑng dhwɑ̈ng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yïe. 6 Myëg mee kɑ̈ɑ̈l-ɑ bɑng dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yïe, de pɑ køøl-ɑ kömi gïg-ɑ ɑ́gwøg yi tyëng-ɑ ɑ́myege. Mɑ́ keløg myëëg Jwøk di køøl-ɑ kömi gïg-ɑ gwøg yi ji, dhwɑ̈nge pɑ di bëëd ɑ́ dhwɑ̈ng-ɑ dyër. 7 Dɑ́ kidï? Gïn-ɑ ɑ́yɑb yi tyëng Isrɑil nuti yood gen. Bɑ ɑkun-ɑ thiinh men-ɑ ɑ́yieny yi Jwøk ɑ ɑ́yodii, de teen-ɑ kyeelø ɑ́meng, kɑ cwöddi Jwøk ocögø gï pɑ lïngi yi gen. 8 Nɑ kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Wɑ̈thi gen ɑ́gwøg ge gug yi Jwøk, kɑ pëthi gen gwøge ge nøg, kɑ gï mëgge nying mø pɑ nëënø, kí yïthh mø pɑ lïngø.” 9 O Debïd okööbø kinni, “Wiy ge rënyi yi gïgcɑmm-ɑ rëëj gen, wiy ge pɑ̈nhhi gen, wiy ge cɑy. 10 Wiy ge cør gen, o ge cög ge pɑ nëënø; kɑ wiy ge tor gen yi ɑkørri gen kì yethi cyɑ̈ng bënn.” 11 Yɑ ceg-ɑ pëjjø kinni, “Kɑ ɑ́bɑ̈jji tyëng Isrɑil kinøw, ge ɑ́di wiyø yi Jwøk ki mendwøng?” Ge nuti wiyø ki mendwøng! De kɑ ɑ́bɑ̈nyi gen ki yuu Jwøk, Jwøk wïje ɑ́løge be yieli tyëngpɑth ki Yeud. Møgɑni bɑ kipe kinni o tyëng Isrɑil mɑg yi tyiel kipe kɑ ɑ́kwɑɑny kɑ̈jji gen yi tyëngpɑth ki Yeud. 12 Orøøg Yeud ɑ́kɑ̈ni kömi piny ki gyëdh mø døngø; o tyëngpɑth ɑ́yïddi ki gyëdh kì bɑng nøgi yïëyi Yeud. Kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, gyëdhhi Jwøk koo pëddi døngø keløg tyëng Isrɑil bënn óthumi ki dwöög kö Jwøk? 13 De ɑnɑn, wun ɑ tyëngpɑth ki Yeud, yɑ köbb-ɑ wun kinni, yɑ bɑ jɑlwöödø kipe wun, o kwøbbi kɑ ɑ́yïëy wun nyii kømmø yi yɑn kì bøli Yeud, møg-ɑ bɑ wɑddi wøn. Kɑ ɑ́lïngi gen møgɑni, kɑ ge mɑg yi tyiel kì bɑng yïëyi wun. De kwï gen bɑ møg-ɑ ódwöög tung-ɑ di wun, o ge óyiel ceth. 15 Mɑ́ keny-ɑ ɑ́bɑɑny gen, dhɑnhø bëne ɑ́mërri ki Jwøk. De óbëëd ɑ dï keny-ɑ óyïëëy gen? Óbëëd e nɑ dwöög wɑ̈g kì yij thøø! 16 Keløg budi ópun mëgg-ɑ Jwøk, ópunɑni bëne bɑ mi Jwøk thyew; o keløg byeri yɑdh mëgg-ɑ Jwøk, bɑ̈ddi yɑnhɑni bɑ mø Jwøk thyew. 17 Kwï bɑ̈ddi yɑdh dhetun men-ɑ ɑ́ceg ki pidhø ɑ́rum ki ngølø, kɑ ree mɑ̈gi ki bɑɑd yɑdh mɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l kì pɑ̈l. Wun ɑ tyëngpɑth ki Yeud, wu pɑ̈r ki bɑɑd yɑdh men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l kì pɑ̈l, o ɑnɑn wu onywɑ̈gø wuki Yeud ki gyëdhh-ɑ ɑ́yod yi gen kì bɑng yïëyø. 18 Tyëng-ɑ ɑ́ngøl ni bɑ̈ddi yɑdh ko benyí. Yï thwøg-ɑ dï, yï bëëd ɑ ri byerr, o pɑth ki byerr ɑ bëëdø kì rií? 19 De yï ókööbø kinni, “Bɑ̈ddi yɑnhɑni ɑ́ngøl kɑ per kinni o yɑ mɑɑg kɑ̈jji gen.” 20 Møgɑni bɑ dyër. Ge ɑ́ngøl kɑ per kɑ̀ nuti yïëëy gen, o yï bëëdø kì kenyɑni kɑ per kɑ ɑ́yïëëy. De yï ko thwøg kipe møgɑni, lɑ̈w keløg yï ceg-ɑ böggø. 21 Yeud nuti wiyø yi Jwøk gï pɑ cɑye, ngö ɑ́ gen ɑ pɑ̈r dïl bɑ̈ddi yɑdh; yï orumø kinni yï ówiye yï pɑ cɑye? 22 Anɑn, lidh døøji Jwøk geki keji pyëwe; pyëwe keej ki tyëng-ɑ ɑ́pɑ̈ɑ̈dh, de pyëwe med ki yïn, keløg yï ócög yï mɑ̈gø kì ree. De keløg yï pɑ mɑ̈gi kì ree, yï bɑ men ngøl piny thyew. 23 Keløg Yeud ówïyø pëëmø, ge dwøøg-ɑ kɑ̈jj-ɑ ɑ́di gen; mɑ́ gïn ni menɑni ócuggø gwøgø yi Jwøk. 24 Wu tyëng-ɑ pɑth ki Yeud, wu pɑ̈r ki bɑɑd yɑdh dhetun me twïyø kì pɑ̈l, kɑ ngøl piny; de nuti weddø; ɑ́kɑ̈ɑ̈l kɑ mɑɑg ri yɑdh dhetun men-ɑ ópidhø. Yeud pɑ̈r ki yɑnh-ɑ bɑ ɑpidh, o dwøøgi gen ri yɑnh-ɑ ɑ́ngul gen bɑ gïjø me gwøge yööd yi Jwøk. 25 Wun ɑ nyiimïɑ, yɑ pɑ dwɑddi kinni, o kwøbb-ɑ ɑkɑnn møgɑni bëëd ge kwïj yi wun, o wu mɑ̈ɑ̈ne rumø kinni wɑ̈thi wun pel. Kwøbb-ɑ ɑkɑnn møgɑni bɑ kinni, tegi muddi tyëng Isrɑil óthumi kì bɑng nyɑ keny me thiinh. 26 O bene kër-ɑ óyieel Isrɑil bëne. Ni kɑ̀ kööb wɑ̈jji kwërø kinni, “Yïëdi óbï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ Dhɑyøn, o rɑj ókɑ̈ɑ̈le wɑ̈g kì kelli kwɑrri Yɑgob. 27 Møgɑni ónywɑg yi wøki gen kì bøli keny-ɑ ólɑ̈ɑ̈nyɑ orøøg gen.” 28 Anɑn, kɑ̀ bɑɑny Wöndøj yi tyëng Isrɑil, pɑ̈r ki kinni, ge ɑ́mɑ̈ni ki Jwøk, kiper wun, wu tyëng-ɑ pɑth ki Yeud. De kì tung-ɑ kyeelø, ge mɑɑr yi Jwøk kì bɑng kweyyi gen, mɑ́ ge bɑ tyëng-ɑ ɑ́yieny yi Jwøk. 29 Mɑ́ Jwøk gyëdhh-ɑ mëgge ngɑn-ɑ yieny yi en, pɑ nyi wɑɑre. 30 Keløg ɑ́ per wun, wu tyëng-ɑ pɑth ki Yeud, dhø Jwøk ɑ́pyem yi wun cøn, de ɑnɑn, Jwøk pyëwe ɑ́lɑ̈ɑ̈m ki wun, kipe kɑ ɑ́pëëm tyëng Isrɑil. 31 Ki yuu ni menɑni ceth, kì bɑng lɑ̈mpyëw men-ɑ ɑ́yod yi wun, ɑpyeem dhø Jwøk yi Yeud ɑnɑn, kipe kinni o pyëw Jwøk ólɑ̈ɑ̈me ki gen thyew. 32 Mɑ́ ji bënn ɑ́göjji pëëmø yi Jwøk, kipe kinni o lɑ̈mpyëwe ónyodhe kì ri ji bënn. 33 Kɑ̈ɑ̈r Jwøk dwøng nɑ ngø! Peli wïje geki dïde bong cögi gen! Bong dhɑnhø me cuggi yodi kër-ɑ nyi løøge kwøb geki yëth-ɑ gööge. 34 Nɑ møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Á men ɑ ngɑ̈nyi rummi Jwøk? Á men ɑ cuggi cïjii? 35 Á men ɑ ɑ́pɑ̈nyii ki thödhø gïïpiny, kipe kinni o gø ólonye ki thödhø?” 36 Mɑ́ gïg-ɑ nud bënn ɑ́cwɑ̈j-ɑ yi en; o gïïpiny bëne bëëd ɑ ree; gïn-ɑ́ møge. Wiy nyingi Jwøk lenhi gïti ɑtheer! Amen.

Römà 12

1 Yɑ kwɑjj-ɑ wun, wun ɑ nyiimïɑ kinni, mɑ́ Jwøk bɑ ngɑn pyëwe nyi lɑ̈ɑ̈m; mëggu ri wun Jwøk, wun ɑ́ gëëdhi me nëënø, wu bɑ ɑthyey kipe göggii, o pyëwe mede ki wun. Menɑni bene mɑll-ɑ mɑllu en. 2 Wu ko bëëd ki bëën-ɑ beed kì kömi piny men, de wilu bëëdi wun kɑ rummi wun wil wun. Codhe, o gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk yod yi wun; eni gïn-ɑ døj, ɑ bɑ ɑyïëy yi Jwøk, o bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree. 3 Anɑn, kɑ̀ bëëd yïɑ dɑ tegø men-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Jwøk kì bɑng medi pyëwe, wu ócuggø cegø yi yɑn kinni, ko di dhɑnhø ɑ́kyel me kööbø kinni pere teg. Mɑ́ menɑni bɑ ngedhi rɑw kete. De rum dhɑnhø ki rumm-ɑ dyër kipe gwøng-ɑ gwøg yi en ki tegø men-ɑ ɑ́mëggii yi Jwøk. 4 Yïee dɑ gïg mø bëëdi gen bɑ̈nni kì ri dël ɑ́kyel, o gïgɑni nyi gwøg-ɑ jɑmmi mø bɑ̈nni. 5 Nɑ menɑni ceth; cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëd wɑ gïïr, wɑ bɑ ɑ́kyel kɑ̀ rëbi wɑ kì ri Mesiy; wɑ ying-ɑ ri dël ɑ́kyel. 6 Yïee dɑ tegø men cuggi wɑ ki gwøg ki gïg bɑ̈nni, e kyëëw kɑ dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́yod yi wɑ; ngɑn yïe di tegø men töönge, wiy tönge møg-ɑ kyëëw ki yïëyø; 7 keløg ɑ́ ngɑ̈nyi gwøg, wiy gögge kɑnïsɑ̀, keløg ɑ́ ngɑ̈nyi pwönyø, wiy pwönye; 8 keløg ɑ́ cïji tyëng-ɑ kyeelø, wiy cïje gïn. Ngɑn muujø, wiy muuje; ngɑn ngɑ̈ny jyɑ̈gø wiy jyɑ̈ge; ngɑn teg ki gwøg, wiy gööge; ngɑn køny tyëng-ɑ kyeelø, kunye ki medi pyëwe. 9 Bëëd mɑ̈ɑ̈dø e kɑ̈ɑ̈l-ɑ pyëw. Mɑɑnu rɑj, kɑ wu mɑ̈gi wun kì ri gïndøj. 10 Mɑɑru ri wun, kɑ wu bëëd wun wu nɑ nyiimëëg, jii Mesiy. Nyi wøru ri wun ki mendwøng. 11 Kɑ wu nyi dyëëj wun ki gwøg kipe Wë, e pëthi wun pɑ̈ng yi Wëykwërø. 12 Kɑ wu nyi bëëd wun pëthi wun med ki ngɑ̈dhi gïgdøj møg-ɑ óbï. Nyi ngïïn wun kì yij orɑng. Kɑ Jwøk nyi kwɑjji wun kì yethi cyɑ̈ng bënn. 13 Kɑ̀ jɑd jii Mesiy, nyi thödhu gen ki jɑmmì; nyi theg wun wëll. 14 Kɑ Jwøk nyi kwɑjji wun kiper tyëng-ɑ nyi guud nyingi wun; ɑwøø, nyi lɑ̈mmu gen gyëdh, kɑ ge ko nyi lɑ̈mmu cyën. 15 Nyi mïni pëthi wun kyeel ki tyëng-ɑ pëthi gen med. Nyi ywöngi wun kyeel ki tyëng-ɑ ywöngi. 16 Kɑ wun ki ri wun, bëëd wun, rummi wun bɑ ɑ́kyel. Kɑ ko di dhɑnhø me nyi rumø ki rummi dhɑ̈w. Kɑ wu ko nyi yɑb cyɑ̈dhø ki tyëng-ɑ per gen teg keti gen. Kɑ ko di dhɑnhø me nyi rumø kinni, ce rumme gïïr. 17 Ngɑn göggi yïn ki gïnrɑj, ko nyi loony ki göggø ki gïnrɑj thyew. De nyi yɑbu gwøng-ɑ myëër kì bøli ji bënn. 18 Wu ko nyi kɑ̈ni ki göj. De nyi bëëd wun wu mër ki ji bënn, keløg e ócuggø. 19 Gøøli wun ko nyi col wun; de nyi wïyu møgɑni liny Jwøk. Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Coli gøølø bɑ cwɑggɑ, bɑ yɑn ɑ ócol kɑ̈jji gen.” 20 De keløg ngɑn-ɑ ɑ́mɑ̈ni ki yïn obëënø e torø yi kɑ̈j, thödhí ki gïncɑm. Wɑlɑ̀ keløg ree dɑ röödhø, thödhí ki pï. Mɑ́ kɑ̀ göög kinøw, ngɑnɑni wïje ceg-ɑ lɑ̈ɑ̈yø ki gïn-ɑ ɑ́gwøg yi en. 21 Ri wun ko wëggu tyɑmø yi rɑj, de tyɑm wun rɑj ki gwøngdøj.

Römà 13

1 Wiy dhɑnhø bëne nyi lïnge dhøggi tyëng-ɑ jɑɑg piny. Mɑ́ e bong ngɑn jɑ̈ggi e Jwøk nuti yïëyø. 2 Ngɑn-ɑ nyi pyem kwøbbi jɑgg wɑng-ɑ kinni, gwøng-ɑ pere ɑ́rönyi gen yi Jwøk ɑ́pyem yi en. O ji-ɑ nyi pëëmø kinøw, nyi cwööl-ɑ cɑ́yi Jwøk kömi gen. 3 Mɑ́ ji-ɑ nyi göögø ki gïgdøj, pëthi gen pɑ nyi lïngø, wɑlɑ̀ jyɑ̈ggì pɑ nyi böggi yi gen, dɑ́ ji-ɑ nyi göögø ki gïgrijjø ɑ nyi böggi yi jyɑ̈ggì ki mendwøng. 4 Mɑ́ jyɑ̈ggɑni göögø kɑ per Jwøk; kipe kinni o buri wun bëëde e døøj. De keløg wu nyii göögø ki gïgrijjø, nyi böggi wun ceth. Jyɑ̈ggì pɑ nyi wɑ̈dhi mïdhø pilø, de pilɑni nyodh-ɑ kinni, yï gen dɑ tegø men cɑɑy ngɑn-ɑ nyi göögø ki gïnrɑj. O tegø menɑni kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk. 5 Kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, bëëd dhɑnhø e lïng-ɑ dhøggi jyɑ̈ggì; pɑth ki kipe böggi cɑ́yi Jwøk kete gen, dɑ́ kipe gïn-ɑ ngɑ̈nyi yi dhɑnhø ki pyëwe kinni døøj. 6 O bene bɑng møgɑni ɑ nyi gwɑ̈ɑ̈j wun thyew. Mɑ́ jɑgø kɑ̀ cunge ki gwɑ̈j, gwøg-ɑ gwøøg Jwøk. 7 Nyi mëggu gen gïg-ɑ dwɑddi yi gen kì yï wun; culí gen gwɑ̈ɑ̈jí kí gwɑ̈ɑ̈j jɑmmí, kɑ ge wøør ki wør-ɑ kyëëw ki gen. 8 Ko bëëd e dɑ kwöör ngɑn megø kì cwɑggí; den-ɑ́ kwöör mɑɑri ri wun. Ngɑn mɑɑr wɑɑd gen, mïdh-ɑ Cigg. 9 Cigg-ɑ kööbø kinni, “Yï ko niin ki ngɑn nuti nywøøm wun ri wun, wɑlɑ̀ yï ko nɑ̈gi ki dhɑnhø, wɑlɑ̀ yï ko kwɑ̈ɑ̈d, wɑlɑ̀ yï ko mod gï ngɑn megø.” Kí cigg-ɑ kyeelø bënn, ying-ɑ yethi cigg-ɑ kööbø èn kinni, “Mɑɑr ngɑn-ɑ butí ni kɑ̀ mɑɑr rií.” 10 Ngɑn mɑɑr ngɑn-ɑ bute, bong gïnrɑj men-ɑ ógögge ngɑn megø, mɑ̈ɑ̈dø bene mïdhi Cigg ki këër gen bënn. 11 De wu ngɑ̈ny wøw thyew kinni, thumi piny ɑ́cyɑ̈ngi, cyëëw wun, mɑ́ bøli keny-ɑ óyieel wɑ ɑ́göög e cyɑ̈gi ɑnɑn kibøli cyɑ̈ng-ɑ ɑ́kwöngi wɑ ki yïëyø. 12 Wɑ̈r køm-ɑ thumø; wøw køm-ɑ ruø. Weddi wɑ gïg-ɑ nyi gøggi kì yij muudhø, kɑ jɑmmi liny møg-ɑ nyi nyïɑ̈ggi kì yij cɑr, kwɑny wɑ. 13 Bëëd wɑ ki bëëndøj, ni ji mø bëëdø kì yij cɑr kì dicɑ̈ng – bong twɑyø; bong nɑ̈gø yi møgø; bong niin ki mɑ̈nni ji møøgø; bong niini cwøw ri gen; bong wëërø; bong mud. 14 De ngøy wɑ bëëdi Wë Yëso Mesiy, kipe kinni o jɑmmi kömi piny møg-ɑ nyi kønø ki pëthi teedø cög ge pɑ kønø kì pëthi wun.

Römà 14

1 Køny wun tyëng-ɑ yïëyø mi gen nyøødh, de wu ko nyi pëëm ki gen kì ri gïg-ɑ rømmi yi gen. 2 Mɑ́ e dɑ ngɑn-ɑ rumø kinni ócuggø cɑm ki jɑmmì bënn; de ngɑn-ɑ yïëye nyøødh, nyi cɑm-ɑ lum. 3 Kɑ ngɑn-ɑ nyi cyɑ̈mø ki jɑmmì bënn, ngɑn-ɑ pɑ cyɑ̈mø ni en ko gɑgge, mɑ́ e bɑ ɑyïëy yi Jwøk. 4 Yïn ɑ́ men cøn, ɑ cɑɑy bɑ̈ng ngɑn megø? Bɑ wɑ̈n; en ɑ ókööbø kinni ogöögø kidøøj, wɑlɑ̀ ɑ́dhɑl yi gwøg. Mɑ́ e ócuggø wëggi gwøg kidøøj yi Wë. 5 Kwï ji orumø kinni cyɑ̈ng-ɑni pere teeg kibøli cyɑ̈ngg-ɑ kyeelø; o dɑ ji mø rumø kinni cyɑ̈ng pɑ̈r bënn; wiy dhɑnhø mïdhe men-ɑ rømme ɑ́ dyër. 6 Tyëng-ɑ wør cyɑ̈ng megø kì wɑ̈ye, wør ge gøn kipe nyingi Wë. Kɑ tyëng-ɑ nyi cyɑ̈mø ki jɑmmì bënn, cyɑ̈ɑ̈m gen ge wør-ɑ Wë, mɑ́ Jwøk nyii pwøjø yi gen kipe gïncɑmɑni. Tyëng-ɑ bɑ̈nyi cɑm ki jɑmmì møøgø, göög gen kinøw ge wør-ɑ Wë, kɑ Jwøk nyi pwøj gen. 7 Bong dhɑnhø kì kellee me bëëd cwɑgge kete, wɑlɑ̀ bong dhɑnhø me wɑ̈dhi thøø ki cwɑgge kete. 8 De kɑ̀ bëëd wɑ kì kömi piny keny, wɑ bëëd ɑ ri Wë; wɑlɑ̀ ke thøw wɑ thyew, wɑ thøw-ɑ ree. Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, kɑ̀ nëën wɑ, wɑ nëën ɑ ri Wë; ke thøw wɑ, wɑ thøw-ɑ ri Wë. 9 Mɑ́ Mesiy ɑ́thøw kɑ odhwödhø kì yij thøø, kɑ per kinni o bëëde ɑ́ Wïi tyëngnëënø kí tyëngthøø. 10 Yï ngɑn-ɑ nyi cɑm lum kete, yïde ɑ cɑɑy ómyëw? Yïde ɑ benyí tyëng-ɑ kyeelø, mɑ́ wɑ ócungi bënn kì bøli Jwøk, o gønyee lidh. 11 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Wë ɑ́kööb kinni, yɑ Jwøng-ɑ Nëënø, dhɑnhø bëne cønge órume piny kì bølɑ, o ji bënn óyïëy kinni yɑ bɑ Jwøk.” 12 Kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, wɑ bënn, wɑ bɑ møg-ɑ ócungi kì bøli Jwøk, kɑ ngɑn nyi pëjji gïg-ɑ ɑ́gøggi yi en. 13 Kɑ ri wun ko nyi cɑyyi wun. O lɑ̈w keløg wu ceg-ɑ kyëdø kinni dhɑnhø koo göögø ki gïn göjji wɑɑd gen pɑ̈dhi yij orøg. 14 Bëëdɑ kì ri Wë Yëso yɑ ɑ́nyudhe kinni, bong gïjø me ceg bëëdø e ywëdhø; de keløg e dɑ ngɑn yïëyø kinni gïn-ɑni ywëdhø; ywëdhø kɑ pere kete. 15 Keløg yï ngɑ̈ny wøw kinni, gïn-ɑ cɑm yi yïn nyi wëgg-ɑ pyëw wɑɑd wun rënyø, yï pɑ cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ yuu mɑ̈ɑ̈dø. Gïn-ɑ cɑm yi yïn ko bëëd ɑ́ göj me rënyi ngɑn mɑ pere ɑ́thøw yi Mesiy. 16 Gïn-ɑ rømmi yi yïn kinni døøj, ko wëggí kwɑ̈dhhø. 17 Mɑ́ Pödhi Jwøk pɑth ki cɑm wɑlɑ̀ mɑdh, de bɑ gøggi dyër, kí mër, geki medi pyëw kì ri Wëykwërø. 18 Ngɑn göggi Mesiy ki gïg ni møgɑni, Jwøk pyëwe óbëëd e med ki en, kɑ pøjji yi teedø. 19 Kɑ wɑ nyi tyer wɑ gøggi gïg-ɑ kɑ̈ni ki mër, kí møg-ɑ wëggi pëthi tyëng-ɑ kyeelø tëngø. 20 Gwøøg Jwøk, ko tɑ̈ɑ̈y wɑ piny kipe gïncɑm. Gïgcɑmm bënn ócuggø cɑmø; de bɑ bɑ̈jjø keløg yï cɑm-ɑ gïn göjji ngɑn megø pɑ̈dhi yij orøg. 21 Gïn-ɑ døøj ki gwøgø yi yïn, bɑ kinni; yï ko cyɑ̈ɑ̈m ki rïngø, kɑ yï ko mɑ̈ɑ̈dh ki møgi oløg, wɑlɑ̀ yï ko göög ki gïn göjji wɑɑd wun pɑ̈ɑ̈dhø. 22 De mïdhí møg-ɑ yïëy yi yïn kì kɑɑm wuki Jwøk. Tyëng-ɑ nyi gwøg gïn-ɑ rømmi yi gen ɑ́ dyër, kɑ ge ocögø pëthi gen bong kerri gwøngɑni, ri gen dɑ gyëdh. 23 De ngɑn-ɑ yije nyi pyëër ki gïn-ɑ cɑm yi en, köme dɑ cɑ́y kinni gïnɑni nuti gwøøg en kɑ yïëyø. O gïn-ɑ pɑ gwøøg bɑng yïëyø, bɑ orøg.

Römà 15

1 Wɑ tyëng-ɑ yïëyø miee teeg, køny wɑ tyëng-ɑ yïëyø mi gen nøg ki tyëddi gïg peg møg-ɑ dhɑl gen. Wɑ ko yɑb gïg-ɑ mïni pëthee ketee. 2 De nyi gwøg wɑ gïn-ɑ døøj kipe nyiimïee bënn, kipe kinni o yïëyø mi gen kedhe e ódøngø. 3 Mɑ́ Mesiy kiree, nuti gwøg-ɑ gïn mïni pyëwe, de ɑ́gwøg-ɑ møg-ɑ bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Yɑ̈ddi tyëng-ɑ nyi yɑnyyi yïn, ge ɑ́pɑ̈dhi kömɑ.” 4 Gïg-ɑ ógweed yij wɑ̈nyi kwërø bënn, ɑ́gwed gɑ møg pwönyi wɑ, kipe kinni o wɑ óyïddi wɑ ki ngɑ̈ɑ̈dhø kì bɑng ngïïnø geki cïïjø møg-ɑ mëggi wɑ yi wɑ̈nyɑni. 5 De ɑnɑn, kɑ̀ bëëd Jwøk bɑ ngɑn-ɑ yïe nyi kɑ̈ɑ̈l yi møgɑni, wiy wu thödhi yi en ki rumm-ɑ bɑng gen óbëëd wun pëthi wun bɑ ɑ́kyel, kì ri yöö men-ɑ ɑ́nyudhi wun yi Yëso Mesiy. 6 O møgɑni bɑ kipe kinni, o wu bëëd wun pëthi wun bɑ ɑ́kyel. O Jwøk, Wïyi Wë Yëso Mesiy, ómɑlli yi wun ki wör e cwɑggi wun bɑ ɑ́kyel. 7 Nyi yïëyu ri wun, ni kɑ̀ ɑ́yïëëy wun yi Mesiy, kipe lejji nyingi Jwøk. 8 Mɑ́ yɑ köbb-ɑ wun kinni, bëëdi bɑ̈ɑ̈ngø men-ɑ ɑ́beed yi Mesiy bɑ kipe Yeud, kipe nyudhi gen kinni Jwøk dhøge nyi mïdhe’ mïdhø; o møg-ɑ ɑ́könge kweyyi gen, ɑ́bï gɑ dyër; 9 o tyëngpɑth ki Yeud ócuggi gen ki lenhi Jwøk kipe lɑ̈mpyëwe. Ni kɑ̀ kööb yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Yï ólenhɑ kì kelli tyëngpɑth ki Yeud; yï ólenhɑ ki wör.” 10 Okööbø këti kinni, “Med pëthi wun, wu tyëngpɑth ki Yeud; med pëthi wun kyeel ki jii Jwøk!” 11 Kí kinni, “Lenhu Wë, wun ɑ tyëngpɑth bënn; lenhu en, wun ɑ ji bënn!” 12 O Icɑyɑ̀ okööbø këti kinni, “Dɑ kwɑɑr Yesì men-ɑ ócwöb; óbï be jɑɑgi tyëngpɑth ki Yeud, en ɑ óngɑ̈dh yi gen.” 13 Anɑn wun ɑ tyëng Römɑ̀, kɑ ɑ́yïëy wun ki ngɑ̈dhii kinøw, wiy wu thödhi yi en ki medi pëëth geki mër, mɑ́ bene en ɑ yïe nyi ngɑ̈dhɑ gïg-ɑ óbï. O møgɑni bɑ kipe kinni, o ngɑ̈ɑ̈dhø dønge kì pëthi wun, kì ri tegi Wëykwërø. 14 Wun ɑ nyiimïɑ, ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, pëthi wun nyi tyer-ɑ gwøg ki gïgdøj geki dïdø ki kwøbbi Jwøk. O wu nyii cuggø pwönyi ri wun thyew. 15 De kì yij wɑ̈nyø men, yɑ nuti böggø ki pɑ̈ddi wun ki kwøb møøgø. Yɑ nuti böggø kì bɑng dhwɑ̈ng men-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Jwøk, 16 kipe kinni o yɑ bëëdɑ yɑn ɑ́ bɑ̈ng Yëso Mesiy, o yɑ göggɑ tyëngpɑth ki Yeud, o yɑ göögɑ yɑ nɑ ókwërø, yɑ kɑ̈ll-ɑ Wöndøj men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, kipe kinni o tyëngpɑth ki Yeud göög gen gɑ gëëdhi me bɑ ɑyïëy yi Jwøk; ge óthyëyyii yi Wëykwërø. 17 De ɑnɑn, kɑ̀ bëëdɑ yɑn ɑ jɑlbɑng Yëso Mesiy, gïn-ɑ pere pwödɑ köörɑ bɑ kipe gwøng-ɑ gwøg yi yɑn kipe Jwøk. 18 Gïg-ɑ ɑ́gwøg yi Mesiy, bɑ gen ɑ ri gen ókööbɑ yɑ pɑ böggi, o tyëngpɑth ki Yeud nyudhɑ kër-ɑ ómïdhi gen kwøbbi Jwøk, 19 ki tegi ngïjjì geki gïïngɑ̈ngø, kí tegi Wëyi Jwøk. Pwönyi Wöndøj mi Mesiy ɑ́tyëgɑ kì Yerusɑlem, kí myërr-ɑ bute, gïti Ilirikøm. 20 Yɑ nuti dwɑddi kinni, o Wöndøj pwönyɑ kì kɑ̈jj-ɑ ɑ́rum ki lïngi nyingi Mesiy, kipe yɑ ógëddi kömi tyeli ød mɑ ɑ́cïb yi ngɑn megø. 21 Ni møg-ɑ kømmi yi wɑ̈jji kwërø kinni; “Tyëng-ɑ ɑ́bëëd ge nuti köbbi pere ólïdhi, o kwøbbe óyod yi tyëng-ɑ nuti pɑ̈nyi kwøbbe ki lïngø.” 22 O bene gïn-ɑ nyi mɑ̈ɑ̈n yɑn bëën yï wun. 23 De ɑnɑn bong gïn gwøg yi yɑn këti kì yethi pödhhɑni, o pyëwɑ ɑ́bëëd e okønø ceth ki bëën yï wun kì yethi runn-ɑ ɑ́pöödh bënn, 24 yɑ gɑ̈n yɑ ótöngi be lidhi wun keny-ɑ óbëënɑ yɑ kedh-ɑ Ispɑniyɑ̀, o yɑ ókøny yi wun ki kedhi kunɑni, e pyëwɑ rum mïnø kɑ ɑ́yïddɑ ki wun. 25 De ɑnɑn yɑ kedh-ɑ Yerusɑlem be kønyi jii Jwøk. 26 Mɑ́ kɑnïsɑ̀ kì Mɑkdöniyɑ̀ geki Akɑiyɑ̀ ge ɑ́göög ki gïjø me døøj; ge ɑ́gwɑ̈ɑ̈j ki gïg køny gen nyiimï gen møg-ɑ jɑdø kì Yerusɑlem. 27 Rummɑni ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï gen keti gen; de kidyër ceth, døøj kɑ̀ kunyi gen, mɑ́ gyëdhhi yïëyi Yeud ɑ́nywɑg yi gen ki tyëngpɑth ki Yeud, tyëngɑni ceg-ɑ lunyø ceth ki kønyi Yeud ki jɑmmi kömi piny. 28 Keny-ɑ órumɑ ki mëggi gen jɑmmɑni, yɑ ódhwödh yɑ kedh-ɑ Ispɑniyɑ̀, o yɑ ótöngi be këëmi wun. 29 O ngɑ̈nyi yi yɑn kinni, keny-ɑ óbëënɑ yï wun, yɑ óbï kɑ gyëdhhi Mesiy bënn. 30 Wun ɑ nyiimïɑ, yɑ kwɑjj-ɑ wun ki nyingi Wë Yëso Mesiy kí mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ muuj yi Wëy, kinni kwɑjji wɑ Jwøk kiperɑ, 31 o yɑ yiele kì cinggi tyëng-ɑ bɑny yïëyø kì Yeudiyɑ̀, o kunyø miɑ óyïëy yi jii Jwøk kì kunɑni. 32 O yɑ óbïɑ yï wun pyëwɑ omedø, keløg ɑ́ gïn dwɑddi yi Jwøk, o këëmi wun óbëëde med kì yïɑ. 33 Wɑ ókøny yi Jwøk, ngɑn-ɑ yïe nyi kɑ̈ɑ̈l yi mër. Amen.

Römà 16

1 Anɑn, yɑ köbb-ɑ wun kinni, kønyu nyimïee Pïbì, ngɑn-ɑ ɑ́ör yi yɑn be muuji wun wɑ̈nyø men. Ngɑnɑni ɑ göögø kì kɑnïsɑ̀ kì Kenkeriyɑ̀. 2 Thegu en ki nyingi Wë, ki thegø men-ɑ kyëëw ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kɑ køny wun o óbongii gïn jɑ̈ddii, mɑ́ e ɑ́kunyi ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy mø ngenyø, kɑ yɑ kønye thyew. 3 Mɑ̈dhu Priskilɑ̀ geki Akïlɑ̀, tyëng-ɑ køny wøn ki gwøøg Yëso Mesiy. 4 Tyëngɑni ɑ́kømi nɑ̈gø kipe kɑ ɑ́yieel yɑn yi gen. O pɑth ki yɑ ketɑ ɑ pwøj gen, de ge opøjjø thyew yi kɑnïsɑ̀ mø tyëng-ɑ ɑ́yïëy ge pɑth ki Yeud bënn. 5 Kɑ tyëng kɑnïsɑ̀ møg-ɑ nyi bï gøl gen mɑ̈dh wun thyew. 6 Mɑ̈dh wun Meerì ngɑn-ɑ ɑ́køny wun ki gwøng teg. 7 Mɑ̈dh wun Andrønikøs geki Yuniyɑs, gen ɑ Yeud møg-ɑ ɑ́bëëd kì ød mɑg kyeel ki yɑn. Ge bɑ jøg mø ngɑ̈nyi kidøøj kì kelli tyëngwöödø, o gen ɑ ɑ́kwöngi gwøg ki jii Mesiy kibølɑ. 8 Mɑ̈dh wun Ampliyɑtøs, mɑ̈dhɑ nyel-ɑ pere teg kì ri Wë. 9 Mɑ̈dh wun Urbɑnøs, mɑ̈dhɑ kì ri gwøøg Wë geki mɑ̈dhɑ Istɑkøs. 10 Mɑ̈dh wun Apeles, ngɑn-ɑ teg kì ri kwøbbi Mesiy. Kɑ tyëng gøl Aristøbuløs, mɑ̈dh wun bënn. 11 Kɑ Ërödiyøn wɑ̈d Yeud, mɑ̈dh wun, geki jii Mesiy møg-ɑ gøl Nɑrkisøs. 12 Mɑ̈dh wun Tripɑynɑ̀ geki Tripösɑ̀, tyëng-ɑ göögø ki gwøøg Jwøk, mɑ̈dh wun gen. Kɑ mɑ̈dhɑ Persis mɑ̈dh wun, en ɑ ngɑn-ɑ ɑ́göög ki gwøøg Wë ki menteg. 13 Kɑ Rupus, ngɑn-ɑ pere teg kì kelli tyëng-ɑ ɑ́yïëy Wë mɑ̈dh wun, geki meye ngɑn-ɑ ɑ́mïdhi yɑn yɑ nɑ wɑ̈de. 14 Mɑ̈dh wun Asinkritøs, kí Pelegön, kí Ërmis, kí Pɑtröbɑs, kí Ërmɑs geki Jii Mesiy møg-ɑ bëëdø kì buti gen. 15 Kɑ Pilölögøs, kí Juliyɑ̀, kí Nereøs kí nyiimen, kí Olimpɑs, geki jii Jwøk møg-ɑ buti bënn mɑ̈dh wun. 16 Kɑ ri wun mɑ̈dh wun ki nuumi kwër. Wu ɑ́mɑ̈dh yi tyëng kɑnïsɑ̀ mø Mesiy bënn thyew. 17 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, yɑ kwɑjj-ɑ wun kinni kor wun ri wun kipe tyëng-ɑ nyi kɑ̈ni ki gïg dɑ̈ɑ̈ng ji, kɑ yïëyi ji møøgø nyi rënyi yi gen ki kwøb mø bɑ̈ɑ̈n ki møg-ɑ ɑ́pwönyi wun. Lɑ̈ɑ̈w wun ri wun ki ji-ɑ ni møgɑni! 18 Mɑ́ ji-ɑ nyi göögø ki gïg ni møgɑni pɑ göögø kɑ per Mesiy Wë. De ge göög ɑ bɑng gïn-ɑ kønø ki pëthi gen. Kɑ tyëng-ɑ rummi gen nøg nyi wëny yi gen ki kwøb mø med. 19 Kwøbbi yïëyi wun ki wöndøj ngɑ̈nyi yi teedø bëne. O pyëwɑ med ki møgɑni. De bëëd wun wɑ̈thi wun pel, wu tyer-ɑ gïndøj, kɑ wu bëëd wun yï wun bɑ̈r ki gïgrijjø. 20 O Cethɑn ójwɑn ki tyɑmø, kɑ cïb thɑ́ tyelli wun yi Jwøk, ngɑn-ɑ yïe nyi kɑ̈ɑ̈l yi mër. Dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy óying kömi wun. 21 Wu ɑ́mɑ̈dh yi Timøthì, ngɑn-ɑ nyi göög wøn. Kɑ wu mɑ̈dh thyew yi Lukiyøs, kí Yɑsøn, geki Susipɑter wɑddi wøn møg-ɑ bɑ Yeud. 22 Yɑ mɑ̈dh-ɑ wun ki nyingi Wë, yɑ Tertiyøs, jɑl-ɑ ɑ́gwed wɑ̈nyø men. 23 Wu ɑ́mɑ̈dh yi Gɑyøs, jɑl-ɑ gøle bëëd yi wøn, wøki tyëng kɑnïsɑ̀ bënn. O wu ɑ́mɑ̈dh yi Erɑstøs, jɑl-ɑ nyi mïdhi ngyënyyi kɑɑl men. Kɑ wu mɑ̈dh yi Kwɑrtøs ómïee thyew. 24 Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy bëëde kì ri wun bënn. 25 Lejji wɑ Jwøk! Wu ógwøge wu teeg kì yij yïëyø mi wun, ni møg-ɑ kømmi yi Wöndøj men-ɑ pwönyi yi yɑn, kì ri Yëso Mesiy, kì bɑng møg-ɑ ɑ́yɑl, ɑ ɑ́bëëd gɑ ɑkɑnn kì yethi rïjj-ɑ gïïr møg-ɑ ɑ́pöödh. 26 Anɑn, dyër ɑ́rum ki nyodhø, kɑ yod yi pödhh bënn kì ri møg-ɑ ɑ́gwed yi jøtöng, ni kɑ ɑ́kwøbii yi Jwøng-ɑ nudd gïti ɑtheer, kipe kinni o ji óyïëy gen bënn, o møgɑni ómïdhi yi gen. 27 Lejji wɑ Jwøk, ngɑn-ɑ wïje pel kete, kì ri Yëso Mesiy. Amen.

1 Körintøs 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, ngɑn-ɑ ɑ́cwøl yi Jwøk ni kɑ ɑ́dwɑdde gøn, o bëëde ɑ́ ngeti Wööni Yëso Mesiy. Wɑ̈nyɑni ör-ɑ yi en geki ómïee Sosthenis. 2 Ge öd-ɑ kɑnïsɑ̀ mi Jwøk kì Körintøs; gen ɑ tyëng-ɑ ɑ́kwër kì ri nyingi Yëso Mesiy, kɑ gï cwøle, o ge bëëd gen gɑ tyëng kwërø, kyeel ki ji-ɑ kɑ̈jj bënn ki nyingi Wë Yëso Mesiy, Wïi gen, o bɑ Wë. 3 Wiy dhwɑ̈ng geki mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Wë Yëso Mesiy, ying gen kömi wun. 4 Anɑn, Jwøk nyii pwøjø yi yɑn ki medi pyëwɑ kì yethi cyɑ̈ng bënn, kipe kɑ ɑ́thödhe wun ki dhwɑ̈ng kì bɑng kɑ ɑ́yïëy wun Yëso Mesiy, 5 o Jwøk nyii pwøjø yi yɑn thyew kipe kɑ̀ bëëd e bong gïn kwïj yi wun kì ri møg-ɑ ɑ́dïd yi wun, geki møg-ɑ nyi kømmi bëën kipe Mesiy. 6 Mɑ́ møg-ɑ kømmi yi yɑn kipe Mesiy óyod gɑ dyër kì bɑng gïg-ɑ gwøg yi wun. 7 O wu ócög wu pɑ nyi jɑd ki gïjø ɑ́kyel kì ri tegø men-ɑ nyi yod kì yï Wëykwërø kɑ̈ng-ɑ nudd wu nenn-ɑ bøli keny-ɑ ódwöög Yëso Mesiy kömi piny. 8 Mɑ́ bɑ en ɑ mïdhi wun wu teeg kì kɑ̈jji wun gïti thumi piny, o wu óbëëd, kömi wun bong cɑ́y cyɑ̈ng-ɑ óliidh gøny. 9 Gɑ̈nnu Jwøk, eni ngɑn-ɑ ɑ́cwøl wun kipe kinni o wu nywɑ̈ɑ̈g wun ki dhwɑ̈ɑ̈ng Wɑ̈de; Wë Yëso Mesiy. 10 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, yɑ kwɑjj-ɑ wun ki nyingi Wë Yëso Mesiy kinni, reb wun dhøggi wun, o bëëde e bong pëëmø kì kelli wun, kɑ wiy rummi wun geki kwøbbi wun bëëd gen gɑ ɑ́kyel. 11 Wun ɑ nyiimïɑ, yɑ ɑ́lïng kì yï tyëng-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l gøl Keloè kinni i dɑ pëëmø kì kelli wun. 12 Møg-ɑ wɑngi yi yɑn bɑ kinni, nget ɑ́kyel kì kelli wun nyii kööbø kinni, “Yɑ ying-ɑ tuung Pøøl”; kɑ ngɑn megø nyii kööbø kinni, “Yɑ ying-ɑ tuung Apøløs”; kɑ megø nyii kööbø kinni, “Yɑ ying-ɑ tuung Pïtør”. Kɑ megø nyii kööbø kinni, “Yɑ ying-ɑ tuung Mesiy”. 13 Mesiy nyi di pɑ̈ngø? Pøøl ɑ́di gur wïj yɑdh ɑrïw kiper wun? Wɑlɑ̀ wu ɑ́jwɑ̈ɑ̈g kɑ nyingi Pøøl? 14 Pyëwɑ med kɑ̀ bongii dhɑnhø mɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g yi yɑn kì kelli wun, dɑ́ Krispøs geki Gɑyøs keti gen, ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈gɑ. 15 O bongii ngɑn cuggi kwøb kinni, ɑ́jwɑ̈ɑ̈g kɑ nyingɑ. 16 (Awøø, tyëng gøl Istïpɑnɑ̀ ɑ́jwɑ̈ɑ̈gɑ thyew; de pɑ cuggi pɑrø yi yɑn ying e dɑ ngɑn megø me jwɑ̈ɑ̈g yɑn.) 17 Mɑ́ yɑ nuti ör-ɑ be jwɑ̈ɑ̈gi ji yi Mesiy, de yɑ ɑ́öre’ be pwönyi wöndøj, yɑ pɑ 'kööb-ɑ peli wïj men-ɑ nyi 'kööb yi teedø, kipe tegi thøwi Mesiy kì wïj yɑdh ɑrïw ólwënyi. 18 Pwönyi wööni thøwi Mesiy kì wïj yɑdh ɑrïw bɑ “nøgi wïj” kì yï tyëng-ɑ kɑ̈lli yuu thøø. De bɑ tegi Jwøk kì yïee, wɑ tyëng-ɑ ɑ́yiel. 19 Wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Peli wɑ̈thi tyëng-ɑ wɑ̈thi gen pel órënyɑ o dïdi bödhhi gwed ónyiigɑ.” 20 Keløg ɑ́ kinøw, tyëng-ɑ wɑ̈thi gen pel ódöng-ɑ keny? O tyëng-ɑ dïdø ying-ɑ keny? Wɑlɑ̀ dɑ bödhhi gwed? Wɑlɑ̀ dɑ ngɑn kwøbbe dhɑ̈li løøgø yi Jwøk? Mɑ́ dïdø ɑ́løg dhëëgø yi Jwøk. 21 Mɑ́ Jwøk ki peli wïj men-ɑ yïe, bëëde ɑ́mɑ̈ɑ̈ne yodø yi ji ki peli wɑ̈thi gen. De Jwøk ɑ́yöd e göög-ɑ gïn-ɑ cwølli teedø ɑ́ “dhëëgø” eni wöön-ɑ pwönyi yi wøn, o gø yieele tyëng-ɑ yïëy. 22 Yeud nyi yɑb-ɑ nyudhø ki ngïjjì, o tyëng Yönɑn nyi yɑb-ɑ peli wïj, 23 de wø kɑ̈ll-ɑ wööni guri Mesiy wïj yɑdh ɑrïw. Wöönɑni pëthi Yeud nyi ceg-ɑ rënyø yi en, o bɑ óbɑɑd kì yï tyëng Yönɑn, 24 de wöönɑni bɑ Mesiy, ɑ bɑ tegi Jwøk, kí peli wïj Jwøk kì yï tyëng-ɑ ɑ́cwøl kì kelli Yeud kí tyëng Yönɑn. 25 Mɑ́ gïn-ɑ nenni yi ji e nɑ dhëëgø kì yï Jwøk, lod-ɑ peli wɑ̈thi ji. O gïn nënni e nɑ nyødhi Jwøk, teeg kibøli tegi ji. 26 Nyiimïɑ, pɑru bëën-ɑ ɑ́bëëd wun cøn, keny-ɑ ɑ́cwøøl wun yi Jwøk. Mø nøg kì kelli wun ɑ ɑ́nenni yi teedø e wɑ̈thi gen pel, wɑlɑ̀ ɑ teg, wɑlɑ̀ ɑ per gen teg yi teedø. 27 Dɑ́ gïn-ɑ bɑ kwøbbi dhëëgø kì yï tyëng kömi piny, ɑ ɑ́yieny yi Jwøk kipe kinni, o tyëng-ɑ ngɑ̈ny wøw ki jɑmmi kömi piny, wɑ̈thi gen lɑ̈ɑ̈y gen; o ngɑn-ɑ nyødh kì kömi piny gwøg yi Jwøk ɑ́ ngɑn teg, kipe kinni o tyëngteg wɑ̈thi gen lɑ̈ɑ̈y gen, 28 o jɑmm-ɑ bong nyingi gen kì yï tyëng kömi piny, geki gïg-ɑ pɑ nyi wør yi teedø kinni tek, bɑ gen ɑ ɑ́yieny yi Jwøk kipe kinni, o gïg-ɑ per gen teg ki yï teedø gɑ̈g gen. 29 De møgɑni ɑ́gwøg yi Jwøk kɑ per kinni, o bongii dhɑnhø me lejji ree kì bøle. 30 Anɑn, bëëdi wun kì ri Yëso Mesiy kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, mɑ́ en ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk ɑ́ ngɑn-ɑ ree nyi kɑ̈ɑ̈l yi peli wïj men-ɑ yïee. Ree ɑ göög wɑ, wɑ tir kì yï Jwøk; o ree göög wɑ ki tyëng-ɑ ɑ́kwër gɑ jii Jwøk, kɑ wɑ yiel. 31 Ni kɑ ɑ́kwøbii yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Ngɑn dwɑddi lejji ree, lejje gïg-ɑ ɑ́gwøg yi Wë.”

1 Körintøs 2

1 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, kɑ ɑ́bëënɑ yï wun, yɑ nuti bëën-ɑ be töngi kwøbb-ɑ dyër mø Jwøk ki medi lebɑ, wɑlɑ̀ kì bɑng dïdø ki jɑmmi kömi piny. 2 Mɑ́ kɑ ɑ́bëëdɑ kì kelli wun, bong gïjø mɑ ɑ́rømmi yi yɑn mɑ megø kì wɑ̈ye, dɑ́ kwøbbi Yëso Mesiy kɑ ɑ́gurii wïj yɑdh ɑrïw. 3 Yɑ ɑ́bï yï wun pyëwɑ nyøødh, o yɑ ceg-ɑ böggø, dëlɑ ceg-ɑ kïïrø, 4 o pwönyɑ kí wöön-ɑ ɑ́kɑ̈llɑ nuti kømmi yɑn kɑ yëthi peli wïj men-ɑ nyi 'kööb yi ji kipe kinni o tyëng-ɑ kyeelø yïëy gen, de kwøbbɑni nyi nyodh-ɑ yi Wëyi Jwøk, 5 kipe kinni o yïëyø mi wun bëëde e pɑ mïdh-ɑ yi peli wïj dhɑnhø, de mïdh-ɑ yi tegi Jwøk. 6 De kì tung-ɑ kyeelø, yɑ nyii pwönyø kì kelli tyëng-ɑ rummi gen cyegø kì ri wëy, yɑ kømm-ɑ kwøbbɑni ki peli wïj, de pɑth ki peli wïj mi kömi piny men, ɑ tege nyi lɑ̈ɑ̈ny, 7 dɑ́ peli wïj Jwøk; peli wïny-ɑ bɑ ɑkɑn, ɑ ɑ́cïb yi Jwøk kɑ̈ng-ɑ nuti cɑ̈gi piny ɑ́ men bɑnge óyïddi yi wɑ ki dhwɑ̈ng. 8 Kwøbbɑni nuti lïngø yi jyɑ̈ggi kömi piny, mɑ́ keløg møgɑni di ngɑ̈nyi yi gen, ti Wïi mɑ̈r pɑ di gur yi gen wïj yɑdh ɑrïw. 9 De møgɑni nɑ møg-ɑ ógwedø kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Gïn-ɑ nuti lidhø wɑlɑ̀ nuti lïngø yi dhɑnhø, gïn nuti rømmø kinni ócwöb, bene gïn-ɑ ɑ́gwir yi Jwøk kipe ji-ɑ mɑɑrii.” 10 De bɑ wɑ ɑ ɑ́nyudhi gïg-ɑ ɑkɑnn møgɑni yi Jwøk ki Wëye, mɑ́ Wëy ceg-ɑ pwönyø ki jɑmmì bënn cɑgg ɑ́ møg-ɑ pyëw Jwøk. 11 Bɑ wëy-ɑ ri dhɑnhø ɑ ngɑ̈nyi møg-ɑ pyëw ngɑnɑni. Nɑ menɑni ceth, bɑ Wëyi Jwøk kete ɑ ngɑ̈nyi møg-ɑ pyëw Jwøk bënn. 12 Wëy møg-ɑ ɑ́yod yi wɑ pɑth ki mø piny keny, de bɑ Wëy-ɑ ɑ́ör yi Jwøk, kipe kinni o gïg-ɑ ɑ́mëggi wɑ yi Jwøk óbëëd ge ngɑ̈nyi yi wɑ. 13 Wø pɑ kømmi kwøb mɑ ɑ́ceg ki pwönyø ki peli wïj dhɑnhø, de wø kømm-ɑ kwøb mɑ ɑ́pwönyi yi Wëy; wø lwøb-ɑ dyër kì ri wëy, ki kwøb mø kɑ̈ɑ̈l yï Wëy. 14 De ngɑn yïe bong Wëy, pɑ yïddi ki gïg-ɑ muuj yi Wëy-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk. Møgɑni pɑ cuggi gɑmø yi wɑ̈thi ji-ɑ ni møgɑni; ge bɑ óbɑɑd kì yï gen, mɑ́ tegi per møgɑni yod kɑ wëy. 15 Ngɑn-ɑ yïe di Wëy, bëëdi gïg-ɑ nud bënn nyii yodø yi en, de bong ngɑn cuggi yodi bëëde. 16 Ni kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Á men ɑ ngɑ̈nyi rummi Wë? Á men ɑ cuggi cïjii?” Wɑ thyew, yïee dɑ rummi Mesiy.

1 Körintøs 3

1 Cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, wun ɑ nyiimïɑ, yɑ pɑ kööbø ki wun ni ke di kööbɑ ki tyëng-ɑ yï gen di Wëy; de yɑ kööbø ki wun ni ke di kööbɑ ki tyëng-ɑ nyi cyɑ̈dhi kì bɑng gïn-ɑ nyi rømmi yi gen kí cwɑggi gen; rummi wun kì ri Mesiy, nudd ge nɑ rummi othønhø. 2 Wu ɑ́pwönyi yi yɑn kɑ kwøb mø yöd, ni kenyi piidh othinh ki cɑg. Cɑgg ɑ́ ɑnɑn ceth, wu nudd wu nyøødh. 3 Mɑ́ wu nudd wu bëëdø kɑ bëëdi tyëng kömi piny. Anɑn, kɑ̀ nud ɑter geki wëërø kì kelli wun, menɑni pɑ nyodh kinni wu bɑ tyëng kömi piny men? Kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, wu pɑ̈r ki tyëng-ɑ kwïj wøw ceth. 4 Mɑ́ keløg nget ɑ́kyel nyii kööbø kinni, “Yɑ bɑ jɑlbɑng Pøøl”, kɑ megø okööbø kinni, “Yɑ bɑ jɑlbɑng Apøløs,” kɑ̀ göög wun kinøw, wu pɑ pɑ̈r ki tyëng-ɑ nudd ge cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ bɑng jɑmmi kömi piny? 5 Apøløs bɑ men? Wɑlɑ̀ Pøøl bɑ men? Wø bɑ tyëng-ɑ nyi göögø kipe kɑnïsɑ̀ ceth, o bene bɑng wøn ɑ ɑ́yïëy wun. De dhɑnhø gwøg-ɑ gwøge men-ɑ ɑ́mëggi yi Wë. 6 Yɑ Pøøl, kɑ ɑ́pwönyɑ kwøbbi Jwøk kì kelli wun kì tyeli mɑl, pɑ̈r ki kinni, yɑ ɑ́ceg-ɑ kɑ̈g. O Apøløs, kɑ ɑ́pwönye kì kelli wun kì cyɑ̈n, pɑ̈r ki kinni, gïg-ɑ ɑ́kɑ̈g yi yɑn ɑ́cɑwe ki pï. Dɑ́ Jwøk ɑ ɑ́wëggi gïg-ɑ ɑ́pidh døngø. 7 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈g, kí ngɑn-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈w bong per gen ryeet, dɑ́ Jwøk ngɑn-ɑ ɑ́wëggi gïn-ɑ ɑ́pidh døngø, ɑ pere teg. 8 Bong gïn bɑ̈ɑ̈n kì kɑɑm ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈g kí ngɑn-ɑ ɑ́cyɑ̈ɑ̈w; ngö ge óthödhi yi Jwøk ki köögi, e ngɑn mëgg-ɑ köögi men-ɑ kyëëw ki gwøng-ɑ ɑ́gwøge. 9 Wø bɑ ji mø göggi Jwøk kì kej ɑ́kyel; o wu bɑ pwödhi Jwøk. 10 Yɑn ɑ ɑ́këël tyeli ønɑni piny ki dïdø men-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Jwøk, o bɑ ngɑn megø ɑ gëddi kömi tyeli ønɑni. De ngɑn-ɑ gëdø gwire rumme ki kër-ɑ gëde. 11 Bong tyeli ød megø këti men-ɑ ókëël piny yi ngɑn megø, dɑ́ men-ɑ ɑ́rum ki këël piny yi yɑn ɑ köme gëddi, o tyeli ønɑni bɑ Yëso Mesiy. 12 Keløg e dɑ dhɑnhø me gëdø kì kömi tyeli ønɑni, e gëëd-ɑ dhɑb, wɑlɑ̀ ɑ́tegø, wɑlɑ̀ kïtt-ɑ per gen teg, wɑlɑ̀ yenh, wɑlɑ̀ thyɑng, wɑlɑ̀ lum, 13 bëëd ngɑnɑni e ngɑ̈ny wøw kinni, gwøge órɑng ceth. Mɑ́ gwøøg dhɑnhø bëne órɑng kì ri thumi piny. Kì cyɑ̈ngɑni, gwøøg ngɑnɑni órɑng ki mɑc ni kenyi rɑɑng ngyënyø ki mɑc yi bødhø. 14 Ngɑn gwøge koo rɑ̈bbi, köögi mee óyode. 15 O ngɑn-ɑ gwøge órɑ̈bbi, cingge ceg-ɑ gɑ̈gø; o óbødh, de óbëëd e nɑ ngɑn yïëël wɑ̈g kì dhø mɑc. 16 Kwïj yi wun kinni, wu bɑ kengi Jwøk, o Wëyi Jwøk bëëd ɑ ri wun? 17 Keløg kengi Jwøk orënyø yi ngɑn megø, ngɑnɑni kiree, órënyi yi Jwøk. Mɑ́ kengi Jwøk bɑ kej kwër, o wun ɑ bɑ kengɑni. 18 Anɑn, ko di dhɑnhø me budh ree kinni, cem e kwøbbi kömi piny men ngɑ̈nyi yi en bënn, mɑ́ keløg e dwɑdd-ɑ yodi møg-ɑ bɑ dyër, wiy løge ree wɑɑd ki dhëg. 19 Kwøbbi ngɑ̈nyi wøw mi piny men bɑ kwøbbi dhëëgø kì yï Jwøk. O bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Tyëng-ɑ ngɑ̈ny wøw, Jwøk dhɑ̈li wënyø yi gen kinni tek, mɑ́ ge ómɑg yï wënyi gen.” 20 O bɑ ɑgwed thyew kinni, “Ngɑ̈nyi yi Wë kinni, rummi tyëng-ɑ wɑ̈thi gen pel, bɑ yɑnggì yøw.” 21 Ko di ngɑn pwöd kööre kipe gïn-ɑ cuggi gwøgø yi dhɑnhø. Ge ceg bëëdø gɑ mø wun eni 22 Pøøl, kí Apøløs, kí Pïtør, kí jɑmmi kömi piny, kí thøø, kí ɑnɑn geki dhuki megø; gïgɑni bënn, bɑ mø wun; 23 de wu bɑ mø Mesiy, o Mesiy bɑ mi Jwøk.

1 Körintøs 4

1 Rømmu wøn ceth kinni, wø bɑ bɑ̈nggi Mesiy, o wø bɑ tyëng-ɑ cinggi wøn ɑ́cïb kwøbbi Jwøk møg-ɑ nuti nyodhø cøn. 2 Kɑ thyew, tyëng-ɑ cinggi gen di kwøbbɑni di dwɑddø kinni bëëd gen gɑ tyëngtir ki mendwøng. 3 De keløg gwøgɑ ocɑyø yi wun, wɑlɑ̀ yi ji møøgø, møgɑni bong per gen kì yïɑ, mɑ́ riɑ pɑ nyi cɑy yi yɑn. 4 Bong gïn tɑg yi yɑn, de menɑni pɑ wɑngi kinni yïɑ bɑ̈r kidyër. Mɑ́ e bɑ Wë ɑ ópwøj gwøgɑ, wɑlɑ̀ ɑ ócɑyii. 5 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, ko di ngɑn cɑy yi wun e bøli kej cɑ́y nuti wɑ̈nhø; eni keny-ɑ óbëën Wë, o gïg-ɑ kɑnni kì yij muudhø menye, o gïg-ɑ tyer yi pëëth nyodhe, o dhɑnhø yode pwøjj-ɑ kyëëw ki en kì yï Jwøk. 6 Wun ɑ nyiimïɑ, yɑ dwɑdd-ɑ kinni, o wøki Apøløs, wø óbëëd wøn, wøn-ɑ́ nyuudhi kipe kwøbbɑni, o møg-ɑ bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Mïdhu bëëndøj,” dïd yi wun, o bëëd e bong ngɑn lenhi ngɑn megø, o cɑyye ngɑn-ɑ kyeelø. 7 Á men ɑ ɑ́gwøg yïn perí teeg kibøli ngɑn-ɑ kyeelø? Wɑlɑ̀ ɑ́ gïn ɑ nud kì yïí, e nuti mëggi yïn ɑ yi Jwøk? Dɑ́ kipe ngø ɑ pwööd köörí e dhɑ̈y gïn-ɑ pere thwøøg nuti cɑɑg kɑ mëggi yïn? 8 Wu orumø kinni jɑmm-ɑ dwɑddi yi wun bënn, ɑ́rum ki yodø yi wun? Wu ɑ́kɑ̈ri? Wu ɑ́ceg-ɑ gwøg ki rɑ̈nhì, ngö wø nudd wø bɑ ji yøw? Di bëëd e døøj ke di bëëd wun wu bɑ rɑ̈nhì kidyër; rɑ̈ɑ̈dhø di nywɑg yi wɑ. 9 Mɑ́ e nenni yi yɑn kinni, wøn, wø tyëngwöödø, wø ɑ́cïb-ɑ cyɑ̈n yi Jwøk, ni tyëng-ɑ ókuumø ki thøø kì bøli teedø bëne; mɑ́ wø ɑ́göög wø ceg kɑ ywørø yi lɑ̈bø bëne, kí wëywödd geki ji. 10 Wø bɑ dhëgg kipe Mesiy, o wɑ̈thi wun pel kì ri Mesiy; wø nyøødh, o wu teeg. Wø ceg kɑ benyø, o wu ceg kɑ wørø. 11 Wø nudd wø ceg-ɑ orɑng yi kɑ̈j geki röödhø; wø rug-ɑ kwɑ̈llì; wø nyi ceg kɑ pwödø; o wø ceg-ɑ twɑ̈lø; 12 wø pïdø yi gwøg ki cinggi wøn. De kɑ̀ yɑnyyi wøn yi teedø, tyëng-ɑ gwɑddi wøn nyi lɑ̈mmi wø gyëdh, o guun-ɑ guud nyingi wøn ongiinø yi wøn, 13 yɑ̈d nyi løøg yi wøn kɑ kwøb mø døøj. Wø ɑ́bɑny yi kömi piny; wø ɑ́göög ni gïg nyi weddi wïj thur. 14 Wu pɑ gwëdɑ møg kɑ per kinni o wɑ̈thi wun lɑ̈ɑ̈y gen, de yɑ ceg-ɑ wun ni nyigɑ. 15 Cɑgg tyëng-ɑ pwönyi wun ki yuu Mesiy bɑ ɑ́lïp pyɑ̈rø, wïyi wun bɑ ɑ́kyel kete. Mɑ́ kì yij bëëdi wun kì ri Mesiy, yɑ ɑ́göög ki wïyi wun ceth, kì bɑng kɑ ɑ́muujɑ Wöndøj wun. 16 O yɑ kwɑjj-ɑ wun kinni ngøyu bëëdɑ. 17 Bene ɑ pere örɑ Timøthì yï wun, eni wɑ̈dɑ, nyel-ɑ mɑɑr yi yɑn, ɑ mïdhi yïëyø kidøøj. O wu ópɑ̈ddi yi en ki bëëdɑ kì ri Mesiy, ni kɑ ɑ́pwönyɑ kɑnïsɑ̀ ki møgɑni kì yethi kɑ̈jj bënn. 18 Dɑ ji kì kelli wun, mɑ ɑ́rum kinni i yɑ koo bï be këëmi wun, kɑ ge ceg-ɑ tɑ̈dø ki mendwøng. 19 De yɑ óbï yï wun kì bɑng nyɑ keny me thiinh, ke dwɑddii yi Wë. Kwøbb-ɑ kømmi yi tyëng-ɑ tɑ̈dø geki gïg-ɑ gøggi yi gen, óyod yi yɑn keny-ɑ óbëënɑ. 20 Mɑ́ Pödhi Jwøk pɑth ki kwøb yøw, de bɑ tegø. 21 Á ngø ɑ lɑ̈w kì yï wun? Bïɑ yï wun yɑ kɑ̈ll-ɑ lonh pöödɑ? Wɑlɑ̀ bïɑ yï wun ki mɑ̈ɑ̈dø geki möölø?

1 Körintøs 5

1 Okømmø ɑnɑn, i dɑ orøg kì kelli wun, men-ɑ́ orøg me pɑ cuggi gwøgø yi tyëngpɑth ki Yeud. I dɑ nyel me bëëdø ki cï wïye. 2 O wu yöd wu ceg-ɑ thwøgø, ngö wu di ceg-ɑ kïïmø! O nyel-ɑ ɑ́gwøg gïn ni menɑni di ceg yi wun kɑ cyeed wɑ̈g kì kelli wun. 3 Cɑgg yɑ lɑ̈wi kì buti wun ki dëlɑ, yɑ nud kì kelli wun ki wëy. Nyel-ɑ ɑ́gwøg orøngɑni ɑ́rum ki cɑyø yi yɑn kì ri nyingi Wë Yëso. Keny-ɑ ócïb burø yi wun këti, rum wun kinni, yɑ nud kì kelli wun ceth, o tegi Wë óbëëd e nud thyew. Kɑ̈ɑ̈l nyelɑni wɑ̈g kì kelli tyëng kɑnïsɑ̀, kɑ cïb cingi Cethɑn, jɑngi wëyrijjø kipe kinni o dële thøwe, o wëye óyiel kì cyɑ̈ng-ɑ ódwöög Wë kömi piny. 6 Ri wun ko nyi lejji wun, mɑ́ lejji rek pɑ døj kì bøli Jwøk. Kwïj yi wun kinni, møng-ɑ búr men-ɑ nyi gwøøg ópun nyii twɑgø yi nyɑ kɑmïrɑ̀ me thiinh? 7 Nyiig wun kɑmïr-ɑ kɑ̈ge dööng, ɑ bɑ mi orøg kì kelli wun, o wu göög wun, wu pɑ̈r ki ɑwɑj me nyɑ̈n, ni kɑ ɑ́ngɑ̈nyɑ wun; mɑ́ Órömi Kwëër Ákɑɑdh miee ɑ́rum ki ngɑlø; en ɑ Mesiy. 8 Gwøg wɑ Kwëër Ákɑɑdh miee ki ópun me ree bong kɑmïrɑ̀ mi orøøg kɑ̈ge dööng. De gwøg wɑ en ki ópun me ree bong kɑmïrɑ̀; ɑ løg ópuun dhïwø geki dyër. 9 Kì yij wɑ̈ny-ɑ ɑ́gwëdɑ wun, wu ɑ́cegɑ kinni, wu ko nyi 'lwööb ki tyëng-ɑ nyi niin ki ngɑn nuti nywøøm gen ri gen. 10 Yɑ nuti wɑng-ɑ tyëng kömi piny, møg-ɑ nyi niin ri gen, wɑlɑ̀ møg-ɑ pëthi gen døngø, wɑlɑ̀ møg-ɑ nyi kwɑ̈dø, wɑlɑ̀ møg-ɑ nyi mɑlli ngïjji jwögg. Mɑ́ keløg wu pɑ di cyɑ̈dhi kì kelli tyëngɑni, wu di ceg-ɑ dhwödhø kì kömi piny men. 11 De møg-ɑ ɑ́cïgɑ wun bɑ kinni: wu ko nyi cyɑ̈dhi ki ngɑn-ɑ nyi cwølli ree ɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́yïëy, keløg e bɑ ngɑn nyi niin ki ngɑn nuti nywøøm gen ri gen, wɑlɑ̀ pyëwe dwøng, wɑlɑ̀ nyi mɑll-ɑ ngïjji jwögg, wɑlɑ̀ bɑ ɑ́leb, wɑlɑ̀ bɑ mɑ̈dhi møgø, wɑlɑ̀ bɑ kur. Wu ko wöl pëggi kej ɑ́kyel ki ngɑn ni menɑni. 12 De ngɑn pɑ ying kɑnïsɑ̀, ócɑy kɑ per ngø? Pɑ lɑ̈w keløg wu cɑy-ɑ tyëng-ɑ kɑnïsɑ̀? 13 Mɑ́ tyëng-ɑ pɑ ying kɑnïsɑ̀ ócɑy-ɑ yi Jwøk, ni kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Kɑ̈ɑ̈lu ngɑnrɑj wɑ̈g kì kelli wun.”

1 Körintøs 6

1 Keløg dhɑnhø yïe dɑ gøny ki wɑɑd gen, ngɑn-ɑ ɑ́yïëy, ge kedh-ɑ́ɑ̀ dï, ɑ pödhi gen be gøny kì bøli jɑgg-ɑ kwïj Jwøk; ge pɑ gönyi bøli jii Jwøk? 2 Kwïj yi wun kinni, jii Jwøk, bɑ gen ɑ ólidh gøøny piny bëne? De keløg gøøny piny bëne ólidh-ɑ yi wun, wu pɑ cuggi lidhi gønyy-ɑ yööd? 3 Kwïj yi wun kinni, bɑ wɑ ɑ ólidh gønyyi wëywödd? De kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, dɑ gïn mɑ̈ɑ̈n wɑ lidhi gønyyi piny men? 4 De keløg yï wun dɑ gøny, ɑ́ kipe ngø ɑ nyi kïdhu en bøli tyëng-ɑ bong per gen kì yï kɑnïsɑ̀? 5 Wɑ̈thi wun pɑ lɑ̈ɑ̈y! Pɑ jɑ̈ddi ki dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli wun me wïje pel, me cuggi yieli gøøny jii Mesiy. 6 O bongii ngɑn gøøny wɑɑd gen buri tyëng-ɑ nuti yïëyø. 7 Kɑ̀ bëëde e dɑ gønyy kì kɑɑm wun, menɑni wɑng-ɑ kinni wu ɑ́dhɑl yi bëëdø. Pɑ di bëëd e lɑ̈w keløg ɑkørr-ɑ ruj wun di ngin yi wun? 8 De wu yöd wu ruj-ɑ nyiimï wun, kɑ jɑmmi gen nyi kɑb wun! 9 Kwïj yi wun kinni, tyëng-ɑ nyi rujø ki ji koo wɑ̈dhi Pödhi Jwøk? Ri wun ko wëny wun; de bëëd wu ngɑ̈ny wøw kinni, tyëng-ɑ nyi niin ki ngɑn nuti nywøøm gen ri gen, kí tyëng-ɑ mɑlli ngïjji jwögg, kí cwøw-ɑ nyi niin ri gen, 10 kí tyëng-ɑ nyi kwɑ̈dø, kí tyëng-ɑ nyi kɑ̈bø ki jɑmmì, kí tyëng-ɑ nyi nɑ̈g yi møgø; kí tyëng-ɑ nyi yɑ̈dø, geki ɑ́muddi ji, Pödhi Jwøk pɑ lidh yi gen bënn. 11 Kwï wun ɑ́bëëd ɑ nøw. De orøøg wun ɑ́lwöög wɑ̈g; kɑ wu thyëyi Jwøk; wu ɑ́gwøg wu tir kì yï Jwøk yi Wë Yëso Mesiy geki Wëyi Jwøgee. 12 Dɑ ji mø kööbø kinni, “Yɑ bɑ ɑyïëy ki gwøg ki jɑmmì bënn.” De jɑmmɑni pɑ døøj bënn kiperí. Yɑ ócuggø kwøb kinni bong gïjø me bɑ ɑkerø ki gwøgø yi yɑn, de yɑ pɑ yïëy kinni, o yɑ gwøøg bɑ̈ng yi gïjø ɑ́kyel kì kelli jɑmmɑni bënn. 13 Wu nyii kööbø kinni, “Gïncɑm bɑ kipe yij, o yij bɑ kej gïncɑm.” Kwøbbɑni bɑ dyër. De gïgɑni ryeet bɑ møg ólɑ̈ɑ̈ny keny-ɑ óthøw dhɑnhø. Dëël dhɑnhø nuti cwɑ̈jø ɑ́ men yɑ̈ɑ̈b ki mɑ̈nn, de ɑ́cwɑ̈j kɑ per Wë, o bɑ Wë ɑ nyi thödhi dëël dhɑnhø ki gïn-ɑ dwɑdde. 14 O Jwøk ngɑn-ɑ ɑ́tug Wë kì yij thøø, wɑ ólony yi en ki tugø ki tege. 15 Kwïj yi wun kinni, dëlli wun bɑ gïïi dëël Mesiy? De gïïi dëël Mesiy ókɑ̈l yi dhɑnhø kidï, o gï rebe ki dëël ngɑn nyi niin ki köögi? Møgɑni pɑ cuggi kinni tek. 16 Ngɑ̈nyi yi wun kinni, ngɑn-ɑ nyi bëëdø ki ngɑn nyi niin ki köögi, dële ɑ́göög ki dël ɑ́kyel ki dëël ngɑn nyi niin ki köögi. Mɑ́ e bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Gen ryeet, ri gen óløg gen dhɑnhø ɑ́kyel.” 17 De kì tung-ɑ kyeelø, ngɑn-ɑ ɑ́rëbi ki Wë Mesiy, wëye ɑ́rëbi ki Wëyi Mesiy. 18 Nyi këëj wun niin ki mɑ̈nn-ɑ pɑth ki mɑ̈nni wun. Bong orøg megø me nyi kɑ̈ni wɑ̈g kì ri dëël dhɑnhø ni niin ki dhɑjø. O ngɑn niin mɑ̈nn mø pɑth, nyïɑ̈g-ɑ dële. 19 Kwïj yi wun kinni, dëlli wun bɑ kengi Wëykwërø, ɑ ɑ́mëggi wun yi Jwøk, o bëëd ɑ ri wun? 20 Wu ɑ́ceg kɑ ngewø yi en, kɑ gïn-ɑ ɑ́ngëwe muuje. Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, mïdhu dëlli wun gɑ møg lejju Jwøk.

1 Körintøs 7

1 Anɑn, yɑ løøg-ɑ ɑkørr-ɑ́ per gen ɑ́gwëdu yɑn. 2 De kɑ̀ bëëd orøg gïïr, bëëd jɑlø yïe dɑ cyëge, kɑ dhɑjø bëëde yïe dɑ jɑlgøle. 3 Jɑl-ɑ ɑ́nyömi ko bɑ̈nyi ki pëggi kej ɑ́kyel ki nyɑn-ɑ ɑ́nywøm yi en, kɑ nyɑn-ɑ ɑ́nywøm ko bɑ̈nyi ki pëggi kej ɑ́kyel ki jɑl-ɑ ɑ́nywømii thyew. 4 Mɑ́ dëël dhɑjø bɑ mi jɑlgøle, o dëël jɑlø bɑ mi cyëge. 5 Ri wun ko nyi bɑny wun, keløg e pɑth ki møg cɑɑg wun kɑ nywɑgø, kipe kinni o wu yïddi wun ki keny mɑllu Jwøk, codhe o wu døøg wun kej ɑ́kyel. Keny-ɑ óbëëd wun kinøw, Cethɑn koo yïddi ki keny thɑɑbe wun be orøg. 6 Wu pɑ ceg yi yɑn ki cegø, de miɑ bɑ yïëyø. 7 Mɑ́ yɑ dwɑdd-ɑ kinni, o ji bënn di bëëd gen ni yɑn. De ngɑn bëëdø kɑ bëën-ɑ ɑ́mëggii yi Jwøk, ngɑn mëgg-ɑ gïn, ngɑn mëgg-ɑ gïn-ɑ kyeelø. 8 O yɑ köbb-ɑ tyëng-ɑ nuti nyömø geki thwömm kinni, lɑ̈w keløg ge obëëdø ni yɑn ɑ nuti nyömø. 9 De keløg dhɑnhø dhɑ̈li mɑgi pyëwe, nyöme; mɑ́ lɑ̈w ke nyöme, kibøli ke di bëëde nyinge ókɑ̈ngø yi mɑ̈j. 10 De wun ɑ tyëng-ɑ ɑ́nywøm ri wun, yɑ ceg-ɑ wun kinni ngɑn-ɑ ɑ́nywøm, jɑlgøle ko nyi wiye piny, o ciggɑni pɑ kɑ̈ɑ̈l yïɑ, de ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Wë. 11 De keløg jɑlgøle wiye’ piny, cöge e pɑ cigi nywømø, wɑlɑ̀ cigi gen rëbø ki jɑlgøle. Kɑ jɑlø cyëge ko tɑ̈nge. 12 De tyëng-ɑ kyeelø köbb-ɑ yi yɑn, pɑth ki Wë kinni, ngɑn-ɑ ɑ́yïëy, keløg yïe dɑ dhɑjø me nuti yïëyø, de ngɑnɑni pyëwe dwɑdd-ɑ jɑlgøle, gø ko tɑ̈nge. 13 Wɑlɑ̀ keløg e dɑ ngɑndhɑjø me yïëyø, o jɑlgøle nuti yïëyø, kɑ jɑlɑni oyïëyø bëëdø ki en, gø ko tɑ̈nge. 14 Mɑ́ jɑl-ɑ nuti yïëyø, ree ɑ́løge me pɑ̈r ki ngeti kwøbbi Jwøk kì bɑng cyëge, o dhɑjø men-ɑ nuti yïëyø, ree ɑ́løge me pɑ̈r ki ngeti kwøbbi Jwøk kì bɑng jɑlgøle thyew. Keløg e pɑ di bëëd kinøw, nyigi gen di bëëd ge nɑ nyigi tyëng-ɑ nuti yïëyø, ngö ge bɑ ɑyïëy yi Jwøk. 15 De keløg ngɑn-ɑ nuti yïëëy kwøbbi Jwøk dwɑdd-ɑ kedhø, wiy kedhe. Mɑ́ keløg ge dwɑdd-ɑ dɑ̈ngø, pɑth ki cwɑggi ngɑn-ɑ bɑ ngeti kɑnïsɑ̀ këti. Mɑ́ wu ɑ́cwøl yi Jwøk kɑ per kinni o wu bëëd wun ki mër. 16 Anɑn, yïn ɑ ngɑndhɑjø, ngɑ̈nyi yi yïn kidï keløg jɑlgølí di yiel kì bɑngí. Wɑlɑ̀ yïn ɑ jɑlø, ngɑ̈nyi yi yïn kidï keløg cyëgí di yiel kì bɑngí. 17 De gïn-ɑ pere teg cɑrø bɑ kinni bëëd dhɑnhø ki bëën-ɑ ɑ́bëëde cøn, keny-ɑ́ nuti cwølii yi Jwøk, o møgɑni cïgɑ’ kɑnïsɑ̀ kì kɑ̈jj bënn. 18 Keløg e dɑ ngɑn-ɑ ócwølø yi Jwøk e rumø ngølø, ngïji menɑni ko wiy yi en. Wɑlɑ̀ keløg e dɑ ngɑn-ɑ ócwølø yi Jwøk e nuti ngølø ko yɑ̈ɑ̈b ki kwøbbi ngølø. 19 Mɑ́ bëëdi dhɑnhø ɑ́ ɑngøl wɑlɑ̀ bëëde e nuti ngølø bogïn wɑngi yi gen, dɑ́ mïdhi ciggi Jwøk kidøøj, ɑ pere teg cɑrø. 20 Bëëd ji bënn ni kɑ ɑ́cwøøl gen yi Jwøk. 21 Keløg yï bëëdø yï bɑ bɑ̈ng cøn, pyëwí ko lïngi. De keløg yï óyïddø ki keny gööny ri wɑ̈g kì yij bɑ̈ɑ̈ngø, gøny rií ceth. 22 Ngɑn-ɑ ɑ́cwøl yi Mesiy e pɑth ki bɑ̈ng, bɑ bɑ̈ng Mesiy ceth. 23 Wu ɑ́ngew yi Jwøk, kɑ gïn-ɑ ɑ́ngëëwe muuje, wu ko göög ki bɑ̈nggi ji. 24 Wun ɑ nyiimïɑ, cög dhɑnhø e nɑ keny-ɑ ɑ́bëëde kɑ ɑ́cwølii yi Jwøk. 25 Bong cigg mɑ ɑ́yod yi yɑn kì yï Wë kipe ngɑn-ɑ nuti nyömø, wɑlɑ̀ ngɑn-ɑ nuti nywømø. De yɑ kwøb-ɑ møg-ɑ rømmɑ, ni ngɑn cuggi ngɑ̈dhø kì bɑng kɑ̀ bëëde ɑ́ ngɑn-ɑ́ pyëw Wë ɑ́lɑ̈ɑ̈m ki en. 26 Anɑn, yɑ orumø kinni, lɑ̈w keløg dhɑnhø obëëdø ni kɑ̀ bëëde ɑnɑn, mɑ́ piny órënyi. 27 Keløg dhɑnhø bɑ ɑtwöj yi kwøbbi gøle, ko yɑ̈ɑ̈b ki keny bëëne wɑ̈g kì yethi töjjɑni. Wɑlɑ̀ keløg dhɑnhø nuti nyömø, ko yɑ̈ɑ̈b ki kwøbbi nywöm. 28 De keløg yï ónyömø, menɑni pɑth ki orøg. De tyëng-ɑ nyi nyömi nyii yïddø ki orɑng kì kömi piny men, o yɑ dwɑdd-ɑ wu lɑ̈ɑ̈wø ki orɑngɑni. 29 Wun ɑ nyiimïɑ, gïn-ɑ wɑngi yi yɑn bɑ kinni, piny kedh e ócyɑ̈ngø thumø, bëëd tyëng-ɑ yï gen di mɑ̈nn ni tyëng-ɑ yï gen bong mɑ̈nn. 30 Kɑ tyëng-ɑ ywöngi bëëd gen ni tyëng-ɑ pɑ ywöngi; kɑ tyëng-ɑ pëthi gen med, bëëd gen ni tyëng-ɑ pëthi gen pɑ med; kɑ tyëng-ɑ ngëwø bëëd gen ni tyëng-ɑ yï bong jɑmmì, 31 kɑ tyëng-ɑ yï gen di kɑ̈r pëthi gen ko cïb gen kömi jɑmmɑni. Mɑ́ piny men ki bëën-ɑ bëëde ɑnɑn, koo mɑ̈gi ki keny me bɑ̈ɑ̈r. 32 Yɑ dwɑdd-ɑ kinni, bëëd wun pëthi wun pɑ lïngø, mɑ́ ngɑn-ɑ nuti nyömø rumme nyi cïbe’ ri göggi Wë; 33 de ngɑn-ɑ ɑ́nyömi nyi rømm-ɑ kwøbbi jɑmmi kömi piny, kí gïg-ɑ nyi wëggi pyëw cyëge mïnø; 34 ceg kɑ tyellø kì wɑ̈thi tùng ɑ́ryew. O nyɑnɑjur men-ɑ nuti nywɑlø yi jɑlø, kí ngɑndhɑjø men-ɑ yïe bong jɑlø nyi rum ɑ ri kwøbbi Wë, mɑ́ e dwɑdd-ɑ kinni o dële geki pyëwe bëëd gen gɑ ɑkwër. De ngɑn-ɑ ɑ́nywøm nyi rømm-ɑ jɑmmi kömi piny møg-ɑ nyi mïni pyëw jɑlgøle. 35 Møg kømmi yi yɑn kɑ per kɑ̀ dwɑdd-ɑ kønyi wun. Bong gïn ceg yi yɑn ki dwɑddi mɑ̈ɑ̈ni wun. De yɑ dwɑdd-ɑ kinni o wu gwøg wun gïn-ɑ døøj, ɑ bɑ dyër, o ri wun mëggu gwøøg Wë, e pëthi wun pɑ lïngø. 36 Keløg e dɑ ngɑn rumø kinni, nyɑnɑjur men-ɑ ɑ́myeg yi en tyer yi en ki mendwøng, o dwɑdd-ɑ tyëgi nywöm, tyëge nywöm ceth kɑ cyëge kwɑnye; menɑni pɑth ki orøg. 37 De ngɑn-ɑ ɑ́yïëy ki pyëwe bëne, kinni ócuggø bëëdø e pɑ nyömi, e pɑth ki ɑcerø, ócuggø bëëdø e nyɑn-ɑ ɑ́myeg yi en pɑ nywøme. 38 Menɑni wɑng-ɑ kinni jɑl-ɑ nyömi ɑ́gwøg-ɑ gïjø me døøj, o jɑl-ɑ nuti nyömø ɑ́gwøg-ɑ gïjø me pëddi døøjø. 39 Ngɑndhɑjø pɑ bëëd wïje kɑ̀ bëëd jɑlgøle onëënø; de ke thøw jɑlgøle, ócuggø kedhi yï jɑl-ɑ dwɑdde; de bëëd jɑl-ɑ yïe kedhe ɑ́ ngeti Mesiy. 40 De yɑ orumø kinni ócuggø bëëdø pyëwe omedø ke cöge e pɑ yɑ̈bø ki jɑlø, o yɑ orumø kinni bɑ Wëyi Jwøk møg-ɑ riɑ ɑ kwøb møgɑni.

1 Körintøs 8

1 Anɑn, møg bɑ kipe møg-ɑ ɑ́gwed yi wun kipe gëdhh-ɑ nyi ngɑ̈lli ngïjji jwögg. 2 Keløg dhɑnhø nyii rumø kinni, dɑ kwøb mø dïd en ki mendwøng, ngɑnɑni nuti ti dïdø. 3 De keløg Jwøk mɑɑr yi dhɑnhø, ngɑ̈nyi yi Jwøk kinni, ngɑnɑni bɑ ngete. 4 Kì ri kwøbbi rïnggi gëdhh-ɑ nyi ngɑ̈lli ngïjji jwögg; ngɑ̈nyi yi wɑ kinni ngïjjɑni pɑth ki jwögg kidyër, o bong Jwøk megø, de Jwøk bɑ ɑ́kyel kete. 5 Cɑgg e di gïg mø cwølli gɑ jwögg, kì mɑl wɑlɑ̀ piny, cɑgg ɑ́ kɑ̀ ngeeny jwöggɑni geki wëëg møgɑni, 6 yïee dɑ Jwøk ɑ́kyel, en ɑ Wïy, Ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈j jɑmmì bënn, o en ɑ ree bëëd yi wɑ; o Wë nud ɑ́ ɑ́kyel, en ɑ Yëso Mesiy; en ɑ ree ɑ́cwɑ̈ɑ̈j jɑmmì bënn, o en ɑ ree bëëd yi wɑ. 7 De pɑth ki ji bënn ɑ ngɑ̈nyi møgɑni. Kwï ji wɑ̈thi gen ɑ́kɑ̈l yi møgɑni; pïd ɑnɑn kɑ̀ cyɑ̈ɑ̈m gen ki gëdhhi jwöggɑni, ge nyii rumø kinni ge ceg-ɑ ywëdhø, mɑ́ rømmi yi gen ɑ́ mi ngïjjɑni; pëthi gen nyøødh. 8 Wɑ pɑ cuggi kïdhi buti Jwøk yi gïncɑm, o bong gïn kedh kì yïee ke cög wɑ, wɑ pɑ cyɑ̈mø, o ke cyɑ̈ɑ̈m wɑ, bong gïn yod yi wɑ. 9 De gwiru rummi wun kidøøj, kipe bëëdi wun wu göög-ɑ wɑ̈thi wun, ko göög ki men wëggi tyëng-ɑ pëthi gen nyøødh pɑ̈dhi yij orøg. 10 Keløg yïn, yïn ɑ ngɑn-ɑ cwølli rií ce yï dïdø, keløg yï ocyɑ̈mø kì kengi jwøg me pɑth, kɑ yï lidh yi ngɑn-ɑ pyëwe nyøødh, ngɑnɑni pyëwe pɑ ceg tëngø, kɑ ocyɑ̈mø ki rïngi gïn-ɑ ɑ́ngɑ̈lli jwøng-ɑ pɑth ki dyër? 11 Kɑ̀ bëëde kinøw, ngɑn-ɑ nyødh, othøø kì bɑng dïdø mií, eni ngɑn-ɑ́ pere ɑ́thøw yi Mesiy. 12 O yï ɑ́göög ki orøg kì bøli Mesiy. 13 Keløg gïncɑm göjj-ɑ wɑɑd wøn orøg, yɑ pɑ ciggi cɑm ki gïncɑmɑni, kipe kinni o wɑɑd wøn ócöge e pɑ pɑ̈dhi yij orøg ki göjɑ.

1 Körintøs 9

1 Yɑ pɑ bëëd wïjɑ? Yɑ pɑth ki jɑlwöödø? Wë Yëso, nuti liidh yi yɑn? Wu pɑth ki gïn-ɑ ɑ́nywøl yi gwøng-ɑ ɑ́gwøgɑ kipe nyingi Wë? 2 Cɑgg ji møøgø nuti yïëyø kinni yɑ bɑ jɑlwöödø, kì yï wun yɑ bɑ jɑlwöödø ceth, mɑ́ wun kì ri wun, wu bɑ ngïji men-ɑ nyodh kinni, yɑ bɑ jɑlwöödø mi Wë ceth, mɑ́ gwøng-ɑ́ pere ɑ́öri yɑn yi Wë ɑ́gwøgɑ ceth. 3 Kenyi cɑɑy yɑn yi ji møøgø, riɑ nyi nyɑg yi yɑn kɑ kinni: 4 Yïɑ bong dyër me köme cyɑ̈mɑ kɑ yɑ omɑ̈dhø? 5 Yïɑ bong dyër me cuggɑ nyömø ki dhɑjø me yïëyø, men cyɑ̈dhi ki yɑn ni mɑ̈nni nyiimï Wë geki Pïtør? 6 Wɑlɑ̀ bɑ wøki Bɑrnɑbɑ̀ keti wøn, ɑ cïrri gwøg kipe gïn-ɑ cɑm yi wøn? 7 Wu ɑ́wöl lïngø cyɑ̈ng ɑ́kyel kinni, ɑlɑthker nyii göögø, e bong gïn culii? Wɑlɑ̀ dɑ dhɑnhø me nyi pïdhø ki bɑɑg oløg, kɑ ocögø e pɑ cyɑ̈mø ki nywøli oløngɑni? Wɑlɑ̀ dɑ dhɑnhø me nyi mɑ̈gø ki dyëg, kɑ ocögø e pɑ cyɑ̈mø ki cɑɑg dyëgɑni? 8 Kwøbb-ɑ kømmi yi yɑn ek pɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ cwɑggɑ ketɑ; ge nud kì yethi Ciggi Mosɑ̀. 9 Mɑ́ e bɑ ɑgwed kì yethi Ciggɑni kinni, “Wɑnh-ɑ pyejji gïn-ɑ pwööd byel, dhøge ko nyi twöj.” Anɑn, wu orumø kinni Jwøk kööre lïngø kɑ per wɑ̈dhh? 10 Pɑ wɑngi wɑ keny-ɑ ɑ́kwøbe møgɑni? Møgɑni ɑ́gwed kɑ peree ceth. Ngɑn-ɑ purø kí ngɑn-ɑ kɑj byel nyi göögø ge gɑ̈nn-ɑ kinni ge óyïddi ki köögi. 11 Wø ɑ́kɑ̈ɑ̈g ki köödhi wëy kì kelli wun, bɑ gïg mø ngenyø ɑ cwøl yi wøn kì yï wun, ke cwöddi wøn ki gïïpiny? 12 Keløg ji møøgø yï gen dɑ tegø me nyi yïddi gen ki jɑmmɑni ki yï wun, tegø mi gen pɑ lod yi tegø mi wøn? 13 Kwïj yi wun kinni, tyëng-ɑ nyi göögø kì yij Kengø nyi cyɑ̈ɑ̈m ɑ ri Kengø, o tyëng-ɑ nyi muuj gëdhhì nyi cyɑ̈ɑ̈m ɑ ri gëdhhɑni? 14 Nɑ menɑni ceth, Wë ɑ́cïg kinni, ji-ɑ pwönyi Wöndøj, cyɑ̈ɑ̈m ɑ ri Wöönɑni. 15 De bong gïjø mɑ ɑ́cwølɑ kì ri gïg-ɑ di mëggu yɑn, o yɑ pɑ ceg cwöd ki gïïpiny kì yï wun kɑ̀ gwedɑ møgɑni ɑnɑn. Thøø lɑ̈w kì yïɑ kibøli rënyi dhwɑ̈ng-ɑ ni men. 16 Kɑ̀ pwönyɑ Wöndøj, riɑ pɑ lejji yi yɑn, mɑ́ gwøngɑni bɑ gwøgɑ ceth, o di bëëd ɑ́ cyën kì kömɑ keløg Wöndøj di cög e pɑ pwönyi yi yɑn. 17 Keløg yɑ di pwönyi kɑ cwɑggɑ, yɑ di rum kinni yɑ ónëngi ki köögi, de gwøng-ɑ gwøg yi yɑn, ɑ́ceg kɑ cïb cingɑ yi Jwøk. 18 Köögi miɑ bɑ ngø? Köögi men-ɑ yod yi yɑn bɑ pwönyi Wöndøj, e bong gïn culi yɑn. 19 Yɑ bɑ ngɑn bëëd wïjɑ, yɑ pɑth ki bɑ̈ng ngɑn megø. De riɑ ɑ́løgɑ bɑ̈ng ji bënn, kipe kinni o ji mø gïïr cög ge pɑ lɑ̈ɑ̈ny. 20 Keny-ɑ ɑ́göögɑ kì kelli Yeud, yɑ ɑ́bëëd yɑ nɑ gen, kipe kinni o Yeud yïëy gen, o ge ócög, ge pɑ lɑ̈ɑ̈ny. 21 De kɑ̀ kööbɑ kì kelli tyëng-ɑ kömi gen bong Ciggi Mosɑ̀, yɑ ceg-ɑ bëëdø ni gen. De møgɑni pɑ wɑngi kinni, kömɑ bong cigg kidyër, mɑ́ ciggi Mesiy per gen teeg cɑrø kì yïɑ. 22 O thyew, kɑ̀ kööbɑ kì kelli tyëng-ɑ pëthi gen nyøødh, yɑ ceg-ɑ gwøg ni ngɑn pyëwe nyøødh, kipe kinni o ge cög ge pɑ lɑ̈ɑ̈ny thyew. Møgɑni ɑ́gwøg yi yɑn kì kelli ji bënn, kipe kinni o kwï ji yiel kì wɑ̈thi tùngɑni bënn. 23 De møgɑni bënn ɑ́gwøg yi yɑn thyew kipe kinni o yɑ løgɑ dhɑnhø ɑ́kyel kì kelli tyëng-ɑ nyi gyëdh kì bɑng kɑ̀ göög gen kipe Wöndøj. 24 Kwïj yi wun kinni, dërr mø gïïr nyi rɑɑdø, de bɑ dhɑnhø ɑ́kyel kete kì kelli gen ɑ nyi yïddi ki pwøj? Nyi rɑɑd wun kipe kinni o wu yïddi wun ki gïn pwøøj wun. 25 Tyëng-ɑ nyi tug kì bøli teedø ge nyi ceg kɑ pwönyø kidøøj. Møgɑni nyi gwøg yi gen kɑ per kinni, o ge ópöödh gen keny-ɑ órɑɑng gen, o ge óyïddi gen ki yɑ̈r men pwøøj gen. De yɑ̈r mi gen órënyi, mɑ́ e bɑ mi kömi piny. De yɑ̈r men-ɑ ópwøøj wɑ pɑth ki men-ɑ órënyi, mɑ́ e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk. 26 Bene ɑ bɑnge cwedɑ riɑ ki ngwej kipe kinni, o yɑ wɑ̈dhɑ keny-ɑ rengi; o bene ɑ bɑnge nyïɑ̈ggɑ yɑ nenn-ɑ keny-ɑ gøj yi yɑn ceth. 27 Dëlɑ nyii pwödø yi yɑn, kɑ riɑ nyi cirɑ kipe kinni ko bëëd ɑ́ yɑn ɑ dhɑl yi bëëdø men-ɑ ɑ́pwönyɑ ji.

1 Körintøs 10

1 Yɑ dwɑdd-ɑ pɑ̈ddi wun nyiimïɑ ki gïn-ɑ ɑ́cwöb kipe kweyyee møg-ɑ ɑ́lugi kì bɑng Mosɑ̀. Ge ɑ́gëng-ɑ yi pøølø bënn, kɑ Nɑɑm Omeli Kwɑrø bɑ̈ɑ̈n gen ge bënn. 2 Ge ɑ́jwɑ̈ɑ̈g kì yij pøølɑni kí yij nɑɑm omelø gɑ jøbɑng Mosɑ̀. 3 Kɑ ge ocyɑ̈mø bënn kì kej ɑ́kyel ki gïncɑm-ɑ ɑ́muuj yi Jwøk. 4 Kɑ ge omɑ̈dhø bënn kì kej ɑ́kyel ki pïg-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l ri kïti wëy men-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki gen. O kïnɑni bɑ Mesiy. 5 Cɑgg ɑ́ kì bøli kenyɑni, Jwøk nuti bëëdø pyëwe med ki møøgø kì kelli gen; ɑthøw gen kì yij pɑ̈l. 6 Møgɑni bënn ɑ́bëëd gɑ nyuudhi kiperee, kipe kinni o wɑ cög wɑ pɑ tyer gïgrijjø ni gen. 7 Ngïjji jwögg ko mɑlli wun, ni kɑ ɑ́mɑlli gen yi kwï kweyyee. Ni møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Teedø ɑ́pëggi piny be cɑm geki mɑdh, kɑ ge dhwödh-ɑ be ngyëëdø.” 8 Wɑ ko pëggi be yɑb ki mɑ̈nn ni kɑ ɑ́göög kwï gen, ɑ ɑ́thøw ji ɑ́lïp pyɑ̈r ɑ́ryew wïdɑ́dɑ̈g cyɑ̈ng ɑ́kyel. 9 Jwøk ko pɑ̈nyi wɑ ni kɑ ɑ́pɑ̈nyii yi kweyyee kɑ ge kɑ̈ɑ̈j yi thöllì. 10 Wɑlɑ̀ wɑ ko kwɑ̈ɑ̈dh ni kɑ ɑ́kwɑ̈ɑ̈dh kwï gen, kɑ ge nɑ̈g yi Wëywöni Thøø. 11 Gïgɑni bënn ɑ́pɑ̈dhi kömi gen gɑ nyuudhi kipe tyëng-ɑ kyeelø; kɑ ge gwed gɑ møg kyëddi wɑ, wɑ tyëng-ɑ riee thumi yi piny. 12 Tyëng-ɑ rumø kinni ge cung-ɑ́ɑ̀ kömi tyelli gen, ri gen ko wëggi gen pɑ̈ɑ̈dhø. 13 Akørr-ɑ ɑ́bï kömi wun, pɑ̈r ki møg-ɑ nyi bï kömi ji. De Jwøk dhøge pɑ wil yi en; kömi wun pɑ wëgge bëën yi ɑkørr mø dhɑ̈li yielø yi wun; wu óthödhe ki tegø me ngïïn wun kì bøli keny-ɑ nyi rɑɑng wun. 14 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, yeki nyiimïɑ, nyi rengi wun kì keny-ɑ mɑlli ngïjji jwögg. 15 Yɑ kööbø ki wun, wun ɑ́ ji mø rummi wun nud; kɑ thɑ́ møg-ɑ kwøb yi yɑn yɑb wun. 16 Óthɑ̈ngi gyëdh men-ɑ thyey yi wɑ, bɑ nywɑ̈g ki remi Mesiy; o ópun-ɑ nyi pød yi wɑ, bɑ nywɑ̈g ki dëël Mesiy. 17 Wɑ bɑ dëël dhɑnhø ɑ́kyel wɑ bënn, cɑgg ɑ́ kɑ̀ ngeeny kwɑnnee; mɑ́ wɑ nywɑg-ɑ ópunɑni ɑ́ ɑ́kyel. 18 Lidh wun kwɑrri Isrɑil; kɑ̀ nyi cyɑ̈ɑ̈m gen ki gëdhhì, ge ceg-ɑ nywɑ̈g ki gwøøg këli lɑm. 19 Yɑ wɑng-ɑ kinni, ngïji jwøg geki gënh-ɑ mëggii bong per gen? 20 Pɑth! Gïn-ɑ wɑngɑ bɑ kinni, gënh-ɑ nyi muuj yi tyëng-ɑ kwïj Jwøk pɑ nyi mëgg-ɑ Jwøk, de nyi mëgg-ɑ wëyrijjø. O yɑ pɑ dwɑddi kinni o wu nywɑ̈ɑ̈g wun ki wëyrijjø. 21 Wu pɑ cuggi mɑdh kì yij óthɑ̈ngi Wë, kedh wu omɑ̈dhø kì yij óthɑ̈ngi wëyrijjø; o wu pɑ cuggi cɑm kì tɑɑw Wë, kedh wu ocyɑ̈mø kì tɑɑw wëyrijjø. 22 Wɑlɑ̀ wu dwɑdd-ɑ kinni o Wë mɑg yi tyiel? Wu orumø kinni wɑ teeg kibøle? 23 Teedø okööbø kinni, “Bong gïn bɑ ɑkerø ki cɑmø.” Bɑ dyër, de jɑmmì pɑ døøj bënn. Kí møg-ɑ kømmi kinni, “Bong gïn bɑ ɑkerø ki gwøgø.” De gïg-ɑ gøggi bënn pɑ nyi nywøl gïndøj. 24 Dhɑnhø ko nyi gwøg gïn-ɑ døøj kipere kete; de nyi gwøg dhɑnhø gïn-ɑ døøj kiper ji møøgø thyew. 25 Yï ócuggø cɑm ki rïngø men-ɑ kej ngyew ni kɑ̀ dwɑddí, e bong gïn pyënyi yi yïn kì ree, o bëëde e bong olïng pyëw. 26 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Piny kí jɑmm-ɑ yije bënn, bɑ mø Wë.” 27 Keløg wu oryejø yi ngɑn nuti yïëyø, kɑ wu oyïëyø ki kedhø, cyɑ̈ɑ̈m wun ki gïgcɑmm-ɑ mëggi wun bënn. Kɑ wu ko pëëj, o bëëde e bong olïng pyëw. 28 De keløg wu oköbbø yi ngɑn megø kinni, “Rïngø men bɑ gëdhhi ngïjji jwögg,” wu ko cyɑ̈ɑ̈m ki rïngɑni, mɑ́ wu ɑ́rum ki köbbø, o bëëde e bong olïng pyëw. 29 De yɑ pɑ wɑngi olïng pëthi wun; dɑ́ ngɑn megø ɑ kømmɑ. 30 Keløg Jwøk nyii pwøjø yi yɑn kiper gïncɑmɑni, ɑ́ kipe ɑ cɑɑy yɑn kipe cɑmi gïncɑm mɑ pere ɑ́pwøjɑ Jwøk?” 31 Keløg wu ceg-ɑ cɑm wɑlɑ̀ wu ceg-ɑ mɑdh, wɑlɑ̀ wu ceg-ɑ gwøg, nyi gwøgu gïgɑni bënn gɑ møg lejju Jwøk. 32 Wu ko göög ki gïn göjji ji møøgø pɑ̈ɑ̈dhø; ying gɑ Yeud, wɑlɑ̀ tyëng Yönɑn, wɑlɑ̀ tyëng kɑnïsɑ̀. 33 De bëëd wun ni yɑn; ɑ nyi pɑ̈nyi riɑ ceth ki gwøgi gïn mïni pëthi ji bënn. O yɑ pɑ nyi gwøg gïn-ɑ døøj kiperɑ, de yɑ nyi gwøg-ɑ gïn-ɑ døøj kipe ji mø gïïr, kipe kinni o ge yiel.

1 Körintøs 11

1 Nyi ngøyu bëëdɑ ni kɑ ɑ́ngøyɑ bëëdi Mesiy. 2 Yɑ pwøjɑ wun kipe kɑ̀ nyi pɑrru yɑn kì yethi cyɑ̈ng bënn, kí kɑ̀ mïdhu cigg-ɑ ɑ́mëggɑ wun. 3 De yɑ dwɑdd-ɑ kinni o yod yi wun kinni, Mesiy, bɑ en ɑ jɑɑg jøg-ɑ cwøw bënn, o jɑlø bɑ en ɑ jɑɑg cyëge, o bɑ Jwøk ɑ jɑɑg Mesiy. 4 Keløg e dɑ jɑlø me mɑlli Jwøk, wɑlɑ̀ me nyi töng mø Jwøk wïje bɑ ɑkum, wɑng-ɑ kinni Wë pɑ wør yi en. 5 De ke di ngɑndhɑjø me mɑlli Jwøk wɑlɑ̀ töng mø Jwøk wïje nuti kum en, wɑng-ɑ kinni jɑlgøle pɑ wør yi en, o pɑ̈r ki ke di bëëde wïje bɑ ɑlyel. 6 Mɑ́ keløg ngɑndhɑjø wïje pɑ kum yi en, lɑ̈w ke di lyëële yëyye wɑ̈g. De kɑ̀ bëëd wïj ngɑndhɑjø nyii lɑ̈ɑ̈yø keløg yëyye bɑ ɑteb wɑlɑ̀ wïje bɑ ɑlyel, wiy gø kume. 7 Anɑn, jɑlø ko dwɑddi kinni o wïje kume, mɑ́ e bɑ ngïji Jwøk, o døøje kɑ̈ɑ̈l-ɑ bɑng døøji Jwøk. De døøji ngɑndhɑjø kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri jɑlø. 8 Mɑ́ jɑlø nuti kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri dhɑjø, de dhɑjø kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri jɑlø. 9 O thyew, jɑlø nuti cwɑ̈jø kɑ per dhɑjø, dɑ́ dhɑjø ɑ ɑ́cwɑ̈j kiper jɑlø. 10 Bene kì bɑng menɑni, ɑ nyi kum wïj ngɑndhɑjø ki ógødh kipe kinni o wëywödd ngɑ̈ny gen wøw kinni, ngɑnɑni cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ bɑng tegø mi jɑlgøle. 11 Cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw kì bøli Wë, dhɑjø bëëd ɑ ri jɑlgøle, o jɑlø bëëd ɑ ri cyëge thyew. 12 Cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l dhɑjø ri jɑlø kì tyeli mɑl, ki yuu-ɑ ni menɑni ceth, jɑlø ɑ́nywøl-ɑ yi dhɑjø, o bɑ Jwøk ɑ nyi gwøg jɑmmì bënn. 13 Løøg wun møgɑni kiri wun. Ngɑndhɑjø døøj ki mɑlli Jwøk, wïje nuti kumø? 14 Cɑgg ɑ́ kì yij bëëdee kete, ngɑ̈nyi yi wɑ kinni, bɑ̈ri yëyyi wïj jɑlø bɑ ɑyɑ̈r, 15 de bɑ̈ri yëyyi wïj dhɑjø bɑ dhwɑ̈ng, mɑ́ yëyy møgɑni ɑ́mëggii yi Jwøk gɑ møg kumii. 16 De keløg e dɑ ngɑn pëmø kì ri møgɑni, gïn-ɑ köbbɑ en bɑ kinni; bong yöö megø men yïëy yi wøn, wɑlɑ̀ men yïëy yi kɑnïsɑ̀ thyew. 17 Anɑn, bong gïn pwøjɑ wun kì ri møg-ɑ köbbɑ wun èn, mɑ́ gïgdøj møg-ɑ nyi gwøg yi wun kɑ̀ cugi wun, nyii lodø yi gïgrijjø møg-ɑ nyi gwøg yi wun kì kenyɑni. 18 Møg-ɑ mɑl bɑ kinni yɑ ɑ́lïng kinni, i dɑ ɑkud me pëmø kì yij buri wun; kɑ yɑ oyïëyø kinni, kwï kwøbbɑni bɑ dyër. 19 (De tyëng-ɑ mïdhi kwøbb-ɑ dyër óyod kidï, keløg e di bëëd e bong ji mø bɑ̈nni wɑ̈thi teedø?) 20 Kenyi cugi wun be cɑm kì kej ɑ́kyel, wu pɑ nyi cyɑ̈̈mø kɑ yuu-ɑ nyi cɑɑm gïi kwëër Wë. 21 De dhɑnhø nyi cɑm-ɑ gïncɑme kì wɑ̈ye, kɑ ngɑn megø nyii cögø ree dɑ kɑ̈j, kɑ ngɑn-ɑ kyeelø nyi nɑ̈g yi møgø. 22 Á kipe ngø, ɑ nyi göög wun kinøw? Yï wun bong kɑ̈llì mø yethi gen nyi cyɑ̈ɑ̈m yi wun? Wɑlɑ̀ bong kɑ̈llì møg yethi gen nyi mɑ̈ɑ̈dh yi wun? Kɑnïsɑ̀ pɑ ceg ki yɑ̈rø yi wun, kɑ̀ pɑ nyi køny wun tyëng-ɑ cinggi gen jɑdø? Anɑn, yɑ ókööb ɑ dï kiper wun? Wu ócuggø pwøjø yi yɑn kipe møgɑni? Wu pɑ pwøj yi yɑn kinni tek. 23 Møg-ɑ ɑ́yod yi yɑn kì yï Wë, bɑ gen ɑ ɑ́muujɑ wun, o møgɑni bɑ kinni, Wë Yëso ɑ́kɑ̈bbi ki ópun kì wɑ̈r-ɑ ɑ́twɑnyii, 24 ɑpwøje Jwøk, kɑ ópunɑni pøde, ɑkööbe kinni, “Men bɑ dëlɑ men-ɑ muuj kiper wun, nyi gwøgu møgɑni kipe pɑri yɑn.” 25 Kɑ kì bøli keny-ɑ ɑ́rum gen ki cɑm, kɑ óthɑ̈gi kwɑnye ni menɑni thyew. Kɑ okööbø kinni, “Óthɑ̈gi men bɑ lwömi Jwøk, lwöm-ɑ nyɑ̈n kì ri remɑ. Kenyi mɑdhu en, nyi gwøgu en ɑ́ men pɑru yɑn.” 26 Mɑ́ kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ nyi cyɑ̈ɑ̈m wun ki ópunɑni, kɑ wu omɑ̈dhø kì yij óthɑ̈ngɑni, wu nyudh-ɑ teedø kwøbbi thøwi Wë, gïti bøli keny-ɑ ódwööge. 27 Menɑni bɑ kinni, ngɑn cyɑ̈mø ki ópuun Wë, kɑ omɑ̈dhø kì yij óthɑ̈nge kì yöö me pɑ myëër ki en, ngɑnɑni köme dɑ cɑ́y, kipe kɑ ɑ́bwöle dëël Wë geki reme. 28 Nyi tyeny dhɑnhø ree møti, codhe o cyɑ̈me ki ópunɑni, o mɑ̈ɑ̈dhe kì yij óthɑ̈ngɑni. 29 Mɑ́ ngɑn-ɑ nyi cyɑ̈mø, kɑ omɑ̈dhø, e pɑ rumø kidøøj ki gïn-ɑ wɑngi yi dëël Mesiy, ngɑnɑni cwööl-ɑ cɑ́y köme. 30 Bene kì bɑng møgɑni, ɑ nyi bëëd ji mø gïïr kì kelli wun dëlli gen nyøødh, o dëlli gen orɑ̈mø, kɑ kwï ji nyii thøø. 31 De keløg riee di gwir yi wɑ møti, wɑ pɑ di cɑy yi Jwøk. 32 De kenyi cɑɑy wɑ yi Wë, ceg-ɑ wɑ ki tyenyø ni kenyi ceg nyɑ gïnthinh, o møgɑni bɑ kipe kinni, o wɑ cög wɑ pɑ yïddi ki cɑ́yi Jwøk kyeel ki tyëng-ɑ nyi cyɑ̈dhi kì bɑng jɑmmi kömi piny. 33 De kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, wun ɑ nyiimïɑ, kɑ̀ cugu kej ɑ́kyel be cɑm, nyi yïdu ri wun. 34 Keløg ngɑn megø ree dɑ kɑ̈j, cyɑ̈me kì gøle kipe keny-ɑ ócugu be cɑm, wu ócög wu pɑ cɑy yi Jwøk. De wu óceg yi yɑn ki kwøb møøgø keny-ɑ óbëënɑ yï wun.

1 Körintøs 12

1 Anɑn yɑ løøg-ɑ møg-ɑ ɑ́gwed yi wun kì ri gïg-ɑ nyi muuj yi Wëykwërø. 2 Ngɑ̈nyi yi wun kinni, kɑ ɑ́bëëd wu nuti yïëyø, wu ɑ́thɑɑb be mɑlli ngïjji jwögg mø ri gen bong wëy. 3 Anɑn yɑ dwɑdd-ɑ köbbi wun kinni bong ngɑn yïe di Wëyi Jwøk me cuggi kwøb kinni, “Yëso ree dɑ cyën!” O bong ngɑn cuggi kwøb kinni, “Yëso bɑ Wë,” keløg e pɑ nyudh-ɑ yi Wëykwërø. 4 Dɑ gïg mø gïïr mø nyi muuj yi wëy, de wëy-ɑ muuj gen bɑ ɑ́kyel. 5 O gïg-ɑ nyi gwøg yi ji kipe kɑnïsɑ̀ pɑ pɑ̈r; de Wë, ngɑn-ɑ pere göög yi wɑ bɑ ɑ́kyel. 6 O gïg-ɑ nyi yod kì bɑng møgɑni pɑ pɑ̈r, de Jwøk bɑ ɑ́kyel, en ɑ ngɑn-ɑ nyi thödhi ji bënn ki tegø kipe gwøgi gïgɑni. 7 Ji bënn nyi thödh-ɑ yi Jwøk ki tegø men nyodh kinni, Wëykwërø ogöögø kì pëthi gen kipe kinni, o tyëng kɑnïsɑ̀ yïddi gen ki gïgdøj. 8 Dhɑnhø othödhø yi Wëy ki kwøbbi peli wïj; kɑ ngɑn megø thödhi yi Wëyɑni ki dïdø kwøb. 9 Kɑ ngɑn megø thödhi yi Wëyɑni kete ki yïëyø; kɑ ngɑn megø mëgge yieli tyëngbuud. 10 Ngɑn megø othödhø yi Wëy ki tegø men gööge ki gïïngɑ̈ngø, kɑ ngɑn megø mëgge töng; kɑ ngɑn-ɑ kyeelø wëgge ngij ki wëy; kɑ megø wëgge kwøb ki dhøg mø gïïr; kɑ megø wëgge løgi dhøggɑni. 11 Møgɑni bënn gwøg-ɑ yi Wëy ɑ́kyel, e gï pɑ̈nge’ pɑ̈ngø kì kelli ji ni kɑ̀ dwɑdde gøn, dhɑnhø nyi mëgge’ me bɑ̈ɑ̈n ki men-ɑ mëgge ngɑn-ɑ kyeelø. 12 Mesiy pɑ̈r ki dëël dhɑnhø ɑ́kyel, ɑ ree di gïg mø gïïr; o bɑ dël ɑ́kyel ceth cɑgg ree di gïg mø gïïr. 13 Wɑ bënn thyew, ying wɑ bɑ Yeud, wɑlɑ̀ wɑ bɑ tyëng Yönɑn, wɑlɑ̀ wɑ bɑ bɑ̈ngg; wɑlɑ̀ wɑ bëëd-ɑ wɑ̈thee, wɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g kɑ Wëy ɑ́kyel, kipe kinni o wɑ bëëd wɑ bɑ dël ɑ́kyel, o wɑ ɑ́mëgg-ɑ Wëyɑni ɑ́ ɑ́kyel. 14 Mɑ́ dëël dhɑnhø pɑth ki gïjø ɑ́kyel kete, de bɑ gïg mø gïïr. 15 Keløg tyelø okööbø kinni, “Kɑ̀ bëëdɑ yɑ pɑth ki cingø, yɑ tøøk kì ri dël,” di bëëd e tøøk kì ri dëël dhɑnhø kidyër? 16 Wɑlɑ̀ keløg yïth okööbø kinni, “Kɑ̀ bëëdɑ yɑ pɑth ki wɑng, yɑ tøøk kì ri dëël dhɑnhø,” di bëëd e tøøk kì ri dëël dhɑnhø kidyër? 17 Anɑn, keløg dëël dhɑnhø bëne di bëëd ɑ́ wɑng, dhɑnhø di lïng kidï? Wɑlɑ̀ keløg dëël dhɑnhø bëne di bëëd ɑ́ yïth, dhɑnhø di ngwɑ̈ɑ̈j kidï? 18 De gïg-ɑ ri dëël dhɑnhø ɑ́cïb-ɑ yi Jwøk ni kɑ ɑ́dwɑdde gøn. 19 Di bong dëël dhɑnhø, keløg e di bëëd ɑ́ gïjø ɑ́kyel. 20 Gïg-ɑ ri dhɑnhø gïïr, o dël bɑ ɑ́kyel. 21 O cingø pɑ cuggi köbbø yi wɑng kinni, “Yï pɑ dwɑddɑ!” O tyel pɑ cuggi köbbø yi wïj kinni, “Wu pɑ dwɑddɑ!” 22 Gïg-ɑ nënni ge nyøødh kì ri dhɑnhø, yöd ɑ́ gen ɑ per gen pëddi tegø; 23 gïg-ɑ nenni yi wɑ per gen pɑ teg, yöd ɑ́ gen ɑ korri yi wɑ; o gïg-ɑ nënni ge pɑ myëër kì ri dhɑnhø, bɑ gen ɑ ceg ki wørø, 24 men-ɑ pɑ dwɑddi yi møg-ɑ pëddi myëërø. Gïg-ɑ ri dëël dhɑnhø ópyëlø yi Jwøk kɑ yöö me wøør møg-ɑ nënni per gen bogøn. 25 O møgɑni bɑ kipe kinni o bongii gïn dɑ̈ɑ̈ng gïg-ɑ ri dëël dhɑnhø; o gïgɑni óbëëd gen ge køny-ɑ ri gen. 26 Keløg e dɑ keny rɑ̈mø kì ri gïjø ɑ́kyel, dëël dhɑnhø bëne ceg-ɑ orɑng. O keløg gïjø ɑ́kyel olenhø, gïg-ɑ ri dhɑnhø bënn pëthi gen ceg-ɑ mïnø. 27 Wu bënn, wu bɑ dëël Mesiy; o dhɑnhø ɑ́kyel bɑ gïjø ɑ́kyel kì ree. 28 Ji bënn ɑ́cïb kɑ̈jji gen yi Jwøk kì yij kɑnïsɑ̀; tyëngwöödø ɑ mɑl, ryeew gen bɑ jøtöng; dɑ̈ɑ̈g gen bɑ jøpwönyø; kɑ ji møøgø nënge ki tegø men göög gen ki gïïngɑ̈ngø; møøgø yiel-ɑ tyëngbuud; møøgø køny-ɑ ji; møøgø ceg-ɑ tyëny ki kwøb; o møøgø 'kööb-ɑ dhøg mø kwïj. 29 Ge pɑth ki tyëngwöödø ge bënn, wɑlɑ̀ jøtöng, wɑlɑ̀ jøpwönyø. Pɑth ki ji bënn ɑ yï gen di tegø me göög gen ki gïïngɑ̈ngø, 30 wɑlɑ̀ me yïëëd gen ki tyëngbuud; wɑlɑ̀ me 'kööb ki dhøgg-ɑ kwïj yi gen; wɑlɑ̀ me lwøb gen møg-ɑ kwøb ki dhøng kwïj. 31 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, cïbu pëthi wun ri møg-ɑ ɑ́muuj gɑ møg døj.

1 Körintøs 13

1 Ke 'kööbɑ ki dhøggi ji, wɑlɑ̀ yɑ 'kööbø ki dhøggi wëywödd, de mɑ̈ɑ̈dø bogøn kì pyëwɑ, yɑ nɑ thɑpiyø me pwöd wɑlɑ̀ mɑ̈lø me løng. 2 Keløg yɑ onëngø yi Jwøk ki tegø men pwönyɑ, kí dïdø ki thɑ́ kwøb bënn, o yïɑ dɑ yïëyø me cuggi nyiigi kïttì kì kɑ̈jji gen, de pyëwɑ bong mɑ̈ɑ̈dø, perɑ bogøn. 3 Cɑgg jɑmmɑ bënn, mëggɑ tyëng-ɑ nyingi gen cɑn, wɑlɑ̀ cɑgg dëlɑ muujɑ kipe kinni o rɑ̈b ki mɑc, de bong mɑ̈ɑ̈dø kì pyëwɑ, bong gïn yod yi yɑn. 4 Mɑ̈ɑ̈dø bɑ ywøøg yij geki ngïïnø. Mɑ̈ɑ̈dø kwïj ɑter, wɑlɑ̀ kwïj pwödi kɑ̈w. Mɑ̈ɑ̈dø kwïj tɑ̈di wïj, wɑlɑ̀ pɑ nyi kɑ̈ni ki kwøb mø lɑ̈ɑ̈y wïj. 5 Pyëw-ɑ di mɑ̈ɑ̈dø pɑ nyi göögø kɑ per cwɑgge kete, o pɑ nyi jwɑn rënyø, wɑlɑ̀ pɑ nyi cudø ki keje. 6 Pyëw-ɑ di mɑ̈ɑ̈dø pɑ nyi bëëdø e med ki kwøbb-ɑ rijjø, de nyi bëëd e med kɑ kwøbb-ɑ døj. 7 Pyëw-ɑ di mɑ̈ɑ̈dø nyii dyëjø, o nyii yïëyø ki jɑmmì bënn, o nyii ngɑ̈dhø ki gïg-ɑ óyod kì yï Jwøk bënn, o nyii yïdø ki bøli keny-ɑ óbëën gïgɑni bënn thyew. 8 Mɑ̈ɑ̈dø gït-ɑ ɑtheer. De møg-ɑ töng kej gen nyii dhumø; o kwøb ki dhøgg-ɑ kwïj ócög; o dïdø ókedh. 9 Mɑ́ dïdø miee, wɑlɑ̀ töngi mø Jwøk budi gen tøøk. 10 O keny-ɑ óbëën gïn-ɑ bong bude me tøøk, gïg-ɑ budi gen tøøk ceg-ɑ lɑ̈ɑ̈nyø. 11 Keny-ɑ ɑ́bëëdɑ yɑ thiinh, kwøbbɑ, kí bëëdɑ, kí rummɑ ɑ́bëëd gɑ mø othinh; o kɑ ɑ́døngɑ ɑnɑn, gwøøg thïnh ɑ́wiy yi yɑn. 12 Gïg-ɑ nenni yi wɑ ɑnɑn, nɑ ngïji me dhïïdhø kì yij rɑ̈ɑ̈ngi; de obëën bøli kenyɑni, nyingee ótyëëm wɑ ki ngïji menɑni. Gïg-ɑ ngɑ̈nyi yi yɑn ɑnɑn, bɑ budi gen yøw ɑ ngɑ̈nyi yi yɑn; de obëën bøli kenyɑni, ge ótuum, ni kɑ̀ ngɑ̈nyi yɑn yi Jwøk kidøøj. 13 Gïg-ɑ ócög ge nud ceth, bɑ ɑ́dɑ̈g; gen ɑ yïëyø, kí gɑ̈nø, kí mɑ̈ɑ̈dø; o gïn-ɑ pere teg kì kelli gen bënn bɑ mɑ̈ɑ̈dø.

1 Körintøs 14

1 Nyi yɑbu mɑ̈ɑ̈dø menɑni ceth. Kɑ tegø men-ɑ nyi mëggi dhɑnhø yi Wëykwërø nyi tyeru thyew. De men-ɑ dwɑddi tyerø ki mendwøng bɑ tegø men-ɑ tööng mø Jwøk. 2 Tyëng-ɑ nyi dhumø ki dhøgg-ɑ kwïj, pɑ nyi kööbø ki ji, de ge nyi kööbø kɑ Jwøk. O gïn-ɑ kømmi yi gen pɑ nyi lïngi yi teedø, mɑ́ e bɑ Wëykwërø ɑ kööbø kì ri gen ki kwøb mø nudd gï kwïj yi gen. 3 De tyëng-ɑ pwönyi teedø ki wööni Jwøk nyi köbb-ɑ teedø ki kwøbb-ɑ nyi døm gen, kí kwøbb-ɑ nyi cïïj gen, geki kwøbb-ɑ nyi lug pëthi gen. 4 Tyëng-ɑ nyi dhumø ki dhøgg-ɑ kwïj, nyi døm-ɑ ri gen keti gen, de tyëng-ɑ nyi pwönyi wööni Jwøk nyi døm-ɑ kɑnïsɑ̀ bëne. 5 Yɑ dwɑdd-ɑ kinni, o wu dhum wun ki dhøgg-ɑ kwïj yi wun, de gïn-ɑ dwɑddi yi yɑn ki mendwøng bɑ kinni, o wu töngu mø Jwøk ceth. Ngɑn-ɑ pwönyi wööni Jwøk lod-ɑ ngɑn-ɑ dhumø ki dhøg me kwïj; mɑ́ gïn-ɑ wɑngi yi en pɑ yod, keløg e bong ngɑn løg møg-ɑ kømme, kipe kinni o kɑnïsɑ̀ døm yi møgɑni. 6 Keløg yɑ bï-ɑ yï wun, wun ɑ nyiimïɑ yɑ 'kööb-ɑ dhøg me kwïj, ɑ́ ngø ɑ døj ɑ cuggi yodø yi wun kì ri møg-ɑ kømmɑ? Bogøn, de lɑ̈w keløg wu muujɑ’ kwøb mɑ ɑ́yɑl yi Jwøk, wɑlɑ̀ dïdø, wɑlɑ̀ töng, wɑlɑ̀ pwönyø. 7 Keløg gïg-ɑ bɑ gïwwì ni kɑ̈ngì, kí thom, kí gïtɑr pɑ kɑ̈ni ki cwɑg møg ngïjji gen, wör-ɑ wör ki gen óyod kidï? 8 Wɑlɑ̀ keløg kɑng pɑ ywöngi ki köögø, ɑ́ men ɑ ógwir ree kipe liny? 9 Bëëd ɑ nøw ki wun thyew. Mɑ́ keløg wu kømm-ɑ kwøb mø pɑ gɑm yi wɑ̈thi ji, gïn-ɑ kømmi yi wun óyod kidï? Kwøbb-ɑ kømmi yi wun pɑ ceg ki wɑ̈dhø køølø yi yømø yøw? 10 Dhøgg-ɑ 'kööb kì kömi piny gïïr, o bong me bogïn wɑnge kì kelli gen. 11 De keløg gïn-ɑ wɑngi yi dhøg megø kwïj yi yɑn, yɑ nɑ ngɑnpɑth kì yï ngɑn-ɑ dhumø ki dhøngɑni; o ngɑnɑni nɑ ngɑnpɑth kì yïɑ thyew. 12 O wun thyew kɑ̀ bëëd wu tyer-ɑ gïg-ɑ nyi muuj yi wëy, tyeru kinni o wu nëngi yi Jwøk ki møg geru kɑnïsɑ̀. 13 Ngɑn-ɑ dhumø ki dhøgg-ɑ kwïj, kwɑjje Jwøk kipe kinni o thödhi ki tegø men lwøbe møg-ɑ kwøbe. 14 Mɑ́ keløg Jwøk kwɑjji yi yɑn kɑ dhøg me kwïj yi yɑn, bɑ wëyɑ ɑ kwɑ̈jji, de bong gïn gɑm yi wïjɑ. 15 Yɑ gwøg-ɑ ngø cyee? Jwøk ceg kɑ kwɑjjø yi yɑn ki wëyɑ geki rummɑ; o wörre wörɑ ki wëyɑ geki rummɑ. 16 Keløg Jwøk pwøj yi yïn kɑ wëyí, pwøjjí óløøg kidï yi ji-ɑ lïngø kinni “Amen,” e gïn-ɑ kømmi yi yïn kwïj yi gen? 17 Cɑgg kwɑ̈ny-ɑ pwøøj Jwøk døøj, ngɑn megø pɑ døm yi kwøbbɑni kinni tek. 18 Jwøk ceg kɑ pwøjø yi yɑn kipe kɑ̀ ngɑ̈nyɑ dhøg mø ngenyø kibøli wun bënn. 19 Lɑ̈w ke köbb-ɑ ji löggì ɑ́bïj mø cuggi gɑmø yi wɑ̈thi gen, yɑ ceg-ɑ pwönyø, kibøli ke di kööbɑ ki löggì ɑ́lïp mø ngenyø ki dhøg mø kwïj. 20 Wun ɑ nyiimïɑ, wu ko nyi rum ki rummi othønhø, de bëëd wu nɑ othønhø ɑ kwïj gwøg ki rɑj, kɑ wu rømmu rummi döng. 21 Bɑ ɑgwed kì yethi wɑ̈jji kwërø kinni, “Wë okööbø kinni, yɑ ókööbø ki jiɑ kì ri tyëng-ɑ 'kööb dhøg mø pɑth Yɑ ókööbø ki dhøggi tyëngpɑth de cɑgg ɑ́ men-ɑ́ jiɑ, kwøbbɑ koo lïngi yi gen.” 22 Kwøb ki dhøgg-ɑ kwïj bɑ ngïji kì yï tyëng-ɑ nuti yïëyø; pɑth ki ngïji kì yï tyëng-ɑ ɑ́yïëy; o tegi pwönyi wööni Jwøk bɑ ngïji kì yï tyëng-ɑ ɑ́yïëy; pɑth ki ngïji kì yï tyëng-ɑ nuti yïëyø. 23 Ke cugi kɑnïsɑ̀ bëne, kɑ ji bënn ócɑ̈gø dhum ki dhøg mø kwïj, kɑ ji mø nyɑ̈n kì kɑnïsɑ̀ wɑlɑ̀ ji mø nuti yïëyø obëënø, ge pɑ ceg kwøb kinni wɑ̈thi wun dɑ ɑ́nɑ̈gø? 24 De keløg ji bënn pwöny-ɑ wööni Jwøk, kɑ ji mø nyɑ̈n kì kɑnïsɑ̀ wɑlɑ̀ ji mø nuti yïëyø obëënø, ge ceg kɑ cɑyø yi møg-ɑ lïngi yi gen. 25 Rumm-ɑ kɑnni yi gen kì pëthi gen ceg kɑ yodø, kɑ ri gen bøødh gen piny, kɑ Jwøk mɑl yi gen, kɑ ge oyïëyø kinni Jwøk nud kì kelli wun kidyër. 26 Bene gïn-ɑ wɑngi yi yɑn èn nyiimïɑ. Kenyi cugi wun wu ceg-ɑ mɑ̈ddø, nget ɑ́kyel yïe ódi wörø, ngɑn-ɑ kyeelø yïe ódi møg pwönye, o ngɑn megø ólwøb-ɑ gïn-ɑ wɑngi yi møg-ɑ ɑ́kømmi. Bëëd møgɑni bënn ge køny-ɑ kɑnïsɑ̀. 27 O keløg wu okööbø ki dhøg mø kwïj, wiy bëëde ɑ́ ji ɑ́ryew wɑlɑ̀ ɑ́dɑ̈g ɑ kööbø, e ngɑn kööb ɑ bɑng ngɑn-ɑ kyeelø, kɑ møg-ɑ kømmi yi gen nyi løg yi ngɑn-ɑ ngɑ̈nyi dhøng-ɑ 'kööb. 28 Keløg e bong dhumi me løg møg-ɑ kømmi ki dhøng-ɑ kwïj, kɑ ngɑn-ɑ 'kööb dhøng-ɑ kwïj cöge e okudø, kɑ köbbe ree kete geki Jwøk. 29 Kɑ tyëng-ɑ pwönyi wööni Jwøk kööb gen gɑ ɑ́ryew wɑlɑ̀ ɑ́dɑ̈g, o møg-ɑ kømmi yi gen órømmi yi teedø. 30 De keløg e dɑ ngɑn yïe bëën yi wööni Jwøk, kud ngɑn-ɑ kööbø. 31 Wu ócuggø töngi wööni Jwøk wu bënn, e ceg kɑ lwøbø, kinni ngɑn nyi kööbe kì bɑng ngɑn-ɑ kyeelø, kipe kinni o ji dïd gen, o pëthi gen tëngi gen. 32 Mɑ́ wëyi jøtöng jɑɑg-ɑ yi jøtöng, 33 mɑ́ Jwøk pɑth ki Jwøøg ɑwøw, de bɑ Jwøøg mër. 34 bëëd tyëng-ɑ mɑ̈nn ge okudø kì keny-ɑ cugi yi kɑnïsɑ̀. Ge pɑth ki ɑyïëy ki kwøb, ni kɑ ógwedii kì yethi Ciggi Yeud. 35 Keløg e dɑ gïn dwɑddi pyëjø yi gen, nyi pyëj gen cwøwi gen kì kɑ̈lli gen, mɑ́ ngɑndhɑjø pɑ myëër ki kwøb kì yij kɑnïsɑ̀. 36 Wɑlɑ̀ kidï, kwøbbi Jwøk ɑ́cɑ̈g ɑ ri wun? Wɑlɑ̀ ge ɑ́bï-ɑ yï wun keti wun? 37 Ngɑn kööbø cem ɑ́ jɑltöng, ngɑ̈nye wøw kinni møg-ɑ gwed yi yɑn ek, bɑ ciggi Wë. 38 De ngɑn pɑ yïëy møgɑni, wu ko yïëy ki kwøbbe. 39 Kɑ̀ bëëde kinøw, wun ɑ nyiimïɑ, cïbu pëthi wun ri töngi wööni Jwøk, kɑ tyëng-ɑ kööbø ki dhøg mø kwïj, ko nyi mɑ̈ɑ̈n wun kwøb; 40 de gøggi jɑmmì bënn gɑ ɑpyël kidøøj.

1 Körintøs 15

1 De ɑnɑn, wun ɑ nyiimïɑ, yɑ dwɑdd-ɑ pɑ̈ddi wun ki yuu-ɑ ɑ́pwönyɑ Wöndøj kì kelli wun cøn, eni kɑ ɑ́yïëy wun Wöönɑni, kɑ mïdhi yi wun ceth. 2 Bɑ yïëyø menɑni ɑ ree yieel wun, ke mïdhu en kidøøj ni kɑ ɑ́pwönyɑ wun, de keløg Wöönɑni pɑ mïdhi yi wun kidøøj, wu pɑ yiel. 3 Wöödø men-ɑ ɑ́muujɑ wun pere teeg cɑrø, mɑ́ Jwøk ɑ ɑ́mëggii yɑn, o wöönɑni bɑ kinni, Mesiy ɑ́thøw kipe orøgee ni kɑ ógwedii kì yij wɑ̈nyi kwërø 4 kinni, ɑ́kony kɑ tug kì yij thøø kì dɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng, ni kɑ ógwedii ceth kì yethi wɑ̈jji kwërø; 5 kinni ɑ́cwöb kì bøli Pïtør. Kɑ cig-ɑ cwöbø kì bøli tyëngwöödø gɑ pyɑ̈rø wïdɑ́ryew. 6 Kɑ cig-ɑ cwöbø kì bøli nyiimïee keny-ɑ ɑ́ying gen kej ɑ́kyel, e kwɑnni gen pöödh-ɑ miy ɑ́bïj; mø gïïr kì kelli gen nudd ge onëënø gïti ɑnɑn, o bɑ mø nøg ɑ ɑ́lɑɑy yïnø. 7 Codhe, ɑcwöbe kì bøli Yɑgob. Kɑ cig-ɑ cwöbø kì bøli tyëngwöödø bënn. 8 Kɑ kì cyɑ̈n cyee, ɑcwöbe kì bølɑ, de yɑ nɑ ngɑn-ɑ ónywølø e keje pöödhø. 9 Yɑn ɑ cyɑ̈n kì kelli tyëngwöödø bënn, o riɑ nennɑ yɑ pɑ myëër ki cwøllø yɑn ɑ́ jɑlwöödø, mɑ́ kɑnïsɑ̀ mi Jwøk wɑnge ɑ́guud yi yɑn cøn. 10 De kì bɑng dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk, yɑn ɑ bɑ yɑn èn, o dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́mëgge yɑn nuti wɑ̈dhe’ muujø, dɑ́ kì bɑng kɑ ɑ́bëëdɑ ɑ́ yɑn ɑ ɑ́ti dyëjø ki gwøg kibøli tyëngwöödø møg-ɑ kyeelø; ngö yɑ nuti göög-ɑ tegɑ, de yɑ ɑ́køny-ɑ yi Jwøk. 11 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, cɑgg wöönɑni ókɑ̈ɑ̈l-ɑ yi yɑn wɑlɑ̀ gen, bene møgɑni ɑ pwönyi yi wøn bënn, o bene wöönɑni ɑ ɑ́yïëy yi wun. 12 O ɑnɑn, kɑ̀ bëëd wø pwöny-ɑ kwøbbi kinni, Mesiy ɑ́dhwödh kì yij thøø, ɑ́ kipe ngø ɑ kööb kwï wun kinni, i tyëngthøø koo dhwödh? 13 Keløg tyëngthøø koo dhwödh, menɑni wɑng-ɑ kinni Mesiy nuti dhwödhø kì yij thøø. 14 O keløg Mesiy nuti dhwödhø kì yij thøø, møg-ɑ pwönyi yi wøn di bëëd gɑ yɑnggì yøw, o yïëyø mi wun di bëëd e bong pere. 15 O thyew keløg tyëngthøø pɑ cuggi dwöög wɑ̈g kì yij thøø, møg-ɑ pwönyi yi wøn kinni, Mesiy ɑ́tug yi Jwøk kì yij thøø di bëëd gɑ kwøbbi pyed. 16 Mɑ́ keløg tyëngthøø pɑ nyi dhwödh, ti Mesiy nuti dhwödhø thyew. 17 O keløg Mesiy nuti dhwödhø kì yij thøø, ti yïëyi wun bong gïn wɑnge, o wu di bëëd wu nudd wu ying-ɑ yij orøøg wun. 18 Kì bɑng menɑni, keløg tyëngthøø pɑ nyi dwöög wɑ̈g kì yij thøø, jii Mesiy møg-ɑ ɑ́rum ki thøø di bëëd gɑ møg lɑ̈ɑ̈nyø. 19 Keløg Mesiy gɑ̈n yi wɑ kɑ per bëëdø kì kömi piny kete, ti bɑ wɑ ɑ nyingee cɑn kibøli ji bënn. 20 De dyër bɑ kinni, Mesiy ɑ́dhwödh kì yij thøø, o bɑ en ɑ wɑd mɑɑl tyëng-ɑ dhwödh. 21 Thøø ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yi dhɑnhø ɑ́kyel, o dhwödhø kì yij thøø ókɑ̈ɑ̈l-ɑ yi dhɑnhø ɑ́kyel. 22 Wɑlɑ̀ ni kɑ ɑ́thøw dhɑnhø bëne kì bɑng Adɑm, nɑ menɑni thyew, ji bënn óyïddi ki nënnì kì ri Mesiy. 23 De ji ódhwödh ge bɑ ɑpyël; Mesiy ɑ mɑɑl ji bënn, o jie lunyi gen ki dhwödhø, keny-ɑ ódwööge. 24 Codhe, o cögi piny bëe cyee, keny-ɑ ótyɑɑm wëy-ɑ yï gen di tegø, kí jyɑ̈ggi kömi piny, kí tyëng-ɑ teg kì kömi piny yi Mesiy, kɑ rɑ̈ɑ̈dhø mëgge Wïy Jwøk. 25 Mɑ́ Mesiy ceg-ɑ jyɑ̈gø ceth, gïti keny-ɑ ótyɑɑm tyëng-ɑ mɑɑnii yi Jwøk, kɑ gï cïbe thɑ́ tyelle. 26 O ngetimɑ̈ɑ̈nø men-ɑ ótyɑm yi en kì cyɑ̈n bɑ thøø. 27 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Gïïpiny bëne ɑ́cïb cinge yi Jwøk kipe kinni o gï jɑɑg yi en.” Kɑ̀ kööbe kinni, “Gïïpiny bëne,” ceg-ɑ nënnø ceth kinni Jwøk ngɑn-ɑ ɑ́cïb gïgɑni cingi Mesiy, tøøk kì kelli gïgɑni. 28 De keny-ɑ órum gïïpiny bëne ki cïb cingi Mesiy, codhe o en, ɑ bɑ Wɑ̈d, ree lonye ki cïb thɑ́ ciggi Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́cïb gïïpiny bëne cinge; o gïg-ɑ nud bënn jɑɑg yi Jwøk. 29 Keløg e pɑth ki kinøw, ɑ́ ngø ɑ yod yi ji-ɑ jwɑ̈ɑ̈g ki nyingi tyëng-ɑ ɑ́thøw? Keløg tyëng-ɑ ɑ́thøw pɑ nyi dwöög wɑ̈g kì yij thøø, ɑ́ kipe ngø ɑ nyi jwɑ̈ɑ̈g ji ki nyingi gen? 30 Wɑlɑ̀ ɑ́ kipe ngø ɑ nyi bøy wɑ thøø yethi cyɑ̈ng bënn? 31 Thøø ying-ɑ butɑ yethi cyɑ̈ng bënn, wun ɑ nyiimïɑ! Ngöönø men-ɑ pyëwɑ kiper wun, kí bëëdee wɑ rëbø kì ri Wë Mesiy, bɑ en ɑ wëggi yɑn kwøb kinøw. 32 Keløg yɑ byëddø ki lɑ̈yyi pɑ̈l kì Epɑsos kɑ per gïg-ɑ nyi tyer yi pyëw dhɑnhø, ɑ́ ngø ɑ di yod yi yɑn? O keløg tyëngthøø pɑ dhwödh, wɑ ceg-ɑ kwøb kyeel ki teen-ɑ kööbø kinni, “Cyɑ̈ɑ̈m wɑ kɑ wɑ mɑ̈ɑ̈dh wɑ, mɑ́ wɑ bɑ møg-ɑ óthøw dhuki.” 33 Wu ko bëëd wu bɑ dhëgg. “Cyɑ̈dhø ki tyëngrijjø nyi rëny-ɑ ngɑn døj.” 34 Nyi yɑbu wɑ̈thi wun, kɑ wu nyi rum wun kidøøj, kɑ orøg wiy wun; mɑ́ Jwøk kwïj yi kwï wun; yɑ kööbø kinøw kɑ per kinni o wu yɑ̈r wun. 35 De ngɑn megø ópëjji kinni, “Tyëngthøø ódwöög be nënnø kidï? Á dël mɑ ngø ɑ órug yi gen?” 36 Yïn, dhëg! Gïn-ɑ kɑ̈g yi yïn, otwïyø keløg e pɑ thøw? 37 Gïn-ɑ kɑ̈g yi yïn ócuggø bëëdø ɑ́ wɑɑng byëlø, wɑlɑ̀ köödhø megø yøw, de pɑth ki men-ɑ ógööge ɑ́ thyɑngø. 38 Köödhø menɑni nyii nëngø yi Jwøk ki dël ni kɑ̀ dwɑdde gøn; kɑ köödhø men nyi mëgge dële kì wɑ̈ye. 39 O dëlli gïg-ɑ nëënø bënn pɑ pɑ̈r; dhɑnhø yïe dɑ dële, o lɑ̈y yïe dɑ dële; o winyø yïe dɑ dële; o rëjø yïe dɑ dële. 40 O gïg-ɑ yij mɑl dɑ dëlli gen, o gïg-ɑ kömi piny dɑ dëlli gen thyew. Myër-ɑ myër gïg-ɑ mɑl, bɑ̈ɑ̈n ki myër-ɑ myër gïg-ɑ piny. 41 Cɑ̈ng yïe dɑ myëre; o dwɑ̈y yïe dɑ myëre; o kyell yï gen dɑ myëri gen; o myëri kyelï, bɑ̈ɑ̈n ki myëri kyel-ɑ kyeelø. 42 Bene kër-ɑ óbëëde ɑnɑn, keny-ɑ ódhwödh tyëngthøø. Dël nyi kony e thøø; o ódhwödh e pɑth ki gïnthøw. 43 Nyi kony ɑ́ óngwɑny, o nyøødh; de ódhwödh e myëër, o teeg. 44 Kony ɑ́ dëël dhɑnhø, de ódhwödh ɑ́ wëy. 45 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Adɑm mi tyeli mɑl ɑ́cwɑ̈j ɑ́ gïn nëënø,” de Adɑm men-ɑ cyɑ̈n bɑ Wëy me muuj nënnì. 46 Pɑth ki men-ɑ bɑ Wëy ɑ ɑ́kwöngi ki bëënø, dɑ́ men-ɑ bɑ dhɑnhø, o men-ɑ bɑ Wëy ɑ́bï-ɑ bɑnge. 47 Ngeti tyeli mɑl bɑ mi kömi piny, men-ɑ ɑ́cwɑ̈j ki lɑ̈bø, de ngɑn-ɑ ɑ́bï kì cyɑ̈n ɑ́kɑ̈ɑ̈l-ɑ yij mɑl. 48 Møg-ɑ bɑ jii kömi piny, nɑ ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈j ki lɑ̈bø; o jii mɑl, nɑ ngɑn-ɑ ɑ́bï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yij mɑl. 49 O ni kɑ̀ rug wɑ ngïji jɑl-ɑ ɑ́cwɑ̈j ki lɑ̈bø, ngïji Jɑl-ɑ kɑ̈ɑ̈l yij mɑl ólony yi wɑ ki rugø. 50 Yɑ köbb-ɑ wun, wun ɑ nyiimïɑ kinni, Pödhi Jwøk pɑ yod yi gïn-ɑ bɑ rïngø kí remø; gïn-ɑ nyi thøw pɑ cuggi lɑgi keny-ɑ yije bong thøø. 51 Lïngu kwøbb-ɑ dyër møg-ɑ bɑ ɑkɑnn; wɑ koo thøw wɑ bënn; de wɑ óceg-ɑ riee ki wilø wɑ bënn, kì bøli kej ɑ́kyel, wïj ɑ́kyel ni kenyi i wɑng yïp. Mɑ́ keny-ɑ ókoodh kɑng, tyëngthøø ótug mɑl, o ge pɑ thøw këti, o bëëdee ówil wɑ bënn. 53 Mɑ́ gïn nyi thøw ceg kɑ løgø ɑ́ gïn pɑ thøw. 54 Keny-ɑ ócwöb møgɑni, kɑ gïn-ɑ nyi thøw løg ɑ́ gïn pɑ thøw, kwøbbi wɑ̈nyi kwërø ceg-ɑ pɑ̈dhi kɑ̈jji gen kinni, “Thøø ɑ́tyɑm ki mendwøng!” 55 “Yïn ɑ thøø, tyɑ̈mí ying-ɑ keny? Wɑlɑ̀ ɑdïmí men-ɑ dhøge di sïm ying-ɑ keny?” 56 Thøø teg-ɑ bɑng orøg, o orøg teg-ɑ bɑng Ciggi Mosɑ̀. 57 De pwøj wɑ Jwøk, ɑ nyi wëggi wɑ tyɑ̈mø kì ri Wë Yëso Mesiy. 58 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wun ɑ nyiimïɑ, bëëd wun pëthi wun teeg. Kɑ wu ko nyi døøg cyɑ̈n. De nyi göög wun ki gwøøg Wë ki mendwøng, mɑ́ wu ngɑ̈ny wøw kinni, gwøngɑni pɑ gɑ̈g.

1 Körintøs 16

1 Gwøg wun møg-ɑ ɑ́cïgɑ kɑnïsɑ̀ kì Gɑlɑthiyɑ̀ kipe gïg-ɑ nyi muuj jii Jwøk kì Yeudiyɑ̀. Møgɑni bɑ kinni, kì yethi cyɑ̈nggi Jwøk bënn, dhɑnhø kì kelli wun nyi cïbe piny kì ri jɑmm-ɑ nyi yod yi en. 2 Kɑ gï kore kidøøj, kipe kinni o óbongii ngɑn-ɑ ópïd ki cøng këti keny-ɑ óbëënɑ. 3 Keny-ɑ ówɑ̈nhɑ, ji-ɑ ɑ́yieny yi wun kipe kïdhi jɑmmɑni Yerusɑlem, ógwëdɑ ki wɑ̈nyø, o jɑmm-ɑ muuj yi wun ki medi pëthi wun ókɑ̈l yi gen. 4 Keløg e óbëëd ɑ dï, wø ókedh ki gen. 5 De wu ókëëm yi yɑn keny-ɑ ódwöögɑ Mɑkdöniyɑ̀, mɑ́ yɑ ókedhi kunɑni. 6 Yɑ óbëëdø kì buti wun gïti wuudø mɑwɑnø, kipe kinni o yɑ óyïddɑ ki tyëng-ɑ ólwøøg yɑn keny-ɑ ókedhɑ. 7 Yɑ pɑ dwɑddi kinni, o yɑ pöödhɑ yɑ cung-ɑ́ɑ̀ mɑl, de yɑ orumø kinni, yɑ ókɑl bëëdø kì buti wun, ke dwɑddii yi Jwøk. 8 Yɑ óbëëdø kì Epɑsos keny, gïti kwëër cyɑ̈ng-ɑ Pyɑ̈r Ábïj. 9 Mɑ́ yöö ɑ́yieb yi Jwøk kipe kinni o yɑ yïddɑ ki keny tyëgɑ gwøg men-ɑ pere teg. De tyëng-ɑ tyëddi yɑn gïïr cɑrø kì keny. 10 Keny-ɑ ówɑ̈nhi Timøthì yï wun, kɑ ókøny wun, o cöge e bong gïn jɑ̈ddii, mɑ́ e gögg-ɑ Wë ni yɑn. 11 Ko di ngɑn wøyii, de kønyu en ceth, o wele tyëg yi en ki mër; o ódwööge yï wøn; mɑ́ yɑ ónenni yöö kipere ceth wøki nyiimïee. 12 Apøløs ómïee ɑ́kwɑjji yi yɑn ki mendwøng kipe kinni, o di bëe be këëmi wun geki kwï tyëng-ɑ ɑ́yïëy, de ɑ́kyëëd, cem e pɑ dwɑddi bëën yï wun ɑnɑn, de óbï keløg wïje ólɑ̈nyi. 13 Nyi koru ri wun kidøøj. Nyi bëëd wun kì ri kwøbb-ɑ ɑ́yïëy yi wun. Nyi göög wun ki tegi pëthi wun, kɑ wu bëëd wu teeg ceth. 14 Nyi gwøøg jɑmmì bënn ki mɑ̈ɑ̈dø. 15 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, ngɑ̈nyi yi wun kinni bene gøl Istïpen ɑ ɑ́kwöngi yïëyø kì Akɑiyɑ̀, o bɑ gen ɑ ɑ́muuj ri gen gɑ tyëng-ɑ nyi göögø kipe jii Jwøk. 16 O gïn-ɑ dwɑddi yi yɑn kì yï wun bɑ kinni, o wu yïëy wun jɑɑgø yi ji-ɑ ni møgɑni geki ji-ɑ nyi göögø kyeel ki wun, keløg ge nyii göögø ki gwøng teg. 17 Pyëwɑ med ki bëëni Istïpen, kí Pørtunɑtøs, kí Akɑikøs; mɑ́ ge ɑ́coolɑ’ kɑ̈jji wun, kɑ̀ tøøk wun, 18 o wɑngɑ ɑ́tëngi kɑ ɑ́bëën gen, ni kenyi tëngi nyingi wun kenyi bëën gen yï wun. Nyi wør wun tyëng-ɑ ni møgɑni kidøøj. 19 Wu ɑ́mɑ̈dh yi kɑnïsɑ̀ kì Ásiyɑ̀. Ki nyingi Wë; wu ɑ́mɑ̈dh yi Akïlɑ̀ geki Priskilɑ̀ ki mendwøng, kí tyëng kɑnïsɑ̀ møg-ɑ nyi cugi kì gøl gen. 20 O wu ɑ́mɑ̈dh yi nyiimïee bënn thyew. Kɑ ri wun mɑ̈dh wun kidøøj. 21 Møg ɑ́gwed-ɑ yi yɑn ki cingɑ kinni: Wu ɑ́mɑ̈dh yi Pøøl 22 Ngɑn pɑ mɑɑr Wë, ree dɑ cyën! Mɑrɑnɑ thɑ̀ – Bïí, yïn ɑ Wïi wøn! 23 Wiy dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk yinge kömi wun. 24 Kɑ wiy mɑ̈ɑ̈dø miɑ óbëëde kì kömi wun bënn, kì ri Yëso Mesiy.

2 Körintøs 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, ngeti wööni Yëso Mesiy, geki Timøthì ómïee, kì bɑng møg-ɑ ɑ́dwɑddi yi Jwøk. Ge gwëd-ɑ kɑnïsɑ̀ kì Körintøs geki jii Jwøk møg-ɑ ying Akɑiyɑ̀ bënn. 2 Wiy dhwɑ̈ng geki mër, møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Wë Yëso Mesiy ying gen kömi wun. 3 Pwøj wɑ Jwøk, Wïyi Wë Yëso Mesiy, eni Wïy-ɑ pyëwe nyi jwɑn lɑ̈ɑ̈mø; Jwøng-ɑ nyi kunyi. 4 Mɑ́ en ɑ nyi køny wøn ki ɑkørr-ɑ nyi bï kömi wøn bënn, o wø ólony wøn tyëngmøøgø ki cïjø, kí teng-ɑ ɑ́mëggi wøn yi Jwøk. 5 Cɑgg ɑ́ kɑ̀ rɑngi wøn ki mendwøng kì ri nyingi Mesiy kinøw, pëthi wøn ómɑg yi en ki mendwøng thyew. 6 Keløg wø yïddø ki orɑng, orɑngɑni bɑ kipe kinni, o nyingi wun tëngi gen, o wu óyiel. Keløg wø okønyø, kunyɑni bɑ kipe kønyi wun, o wu óyïddi wun ki tegø men ngïïn wun ki orɑng. 7 Wu ceg kɑ gɑ̈nø yi wøn ceth, mɑ́ wø ngɑ̈ny wøw kinni, wu ɑ́rɑngi kyeel ki wøn, o wu bɑ møg-ɑ ókøny kyeel ki wøn ceth. 8 Wø dwɑdd-ɑ pɑ̈ddi wun, wun ɑ nyiimïɑ, ki orɑng-ɑ ɑ́yod yi wøn kì Ásiyɑ̀. Akørr-ɑ ɑ́bï kömi wøn døngø ki mendwøng, kɑ wø orumø kinni lɑ̈w ke lɑ̈ɑ̈ny wëyi wøn kì kömi piny. 9 Kidyër, wø ɑ́rum kinni, thøø ɑ́bï kömi wøn ceth. De møgɑni ɑ́bï kɑ per kinni, o wø cög wø pɑ ngɑ̈dhi tegi wøn, dɑ́ kinni o wø óngɑ̈dh wøn ngɑn-ɑ nyi tug tyëngthøø. 10 Wø ɑ́yiel yi en kì dhø thøø, o wø ócige yielø ki gøn. Awøø, ongɑ̈dhø yi wøn ceth kinni wø ócige yielø. 11 De kwɑjju Jwøk kiper wøn, mɑ́ keny-ɑ ógyëëdh wøn yi Jwøk kipe kwɑ̈jji ji mø gïïr, Jwøk ópwøj yi ji mø gïïr kiper wøn. 12 Wø ceg-ɑ köthi wøn ki pwödø, mɑ́ e ɑ́yod yi wøn ki pëthi wøn kinni, bong gïn cɑy kì ri bëëdi wøn kì kelli teedø geki kelli wun. Mɑ́ wø ɑ́bëëd kɑ tɑri pëëth, wø mïdh-ɑ bëën-ɑ dwɑddi yi Jwøk, kì bɑng dhwɑ̈ng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk; de pɑth ki peli wïj dhɑnhø. 13 Møg-ɑ gwëdi wun yi wøn, bɑ møg-ɑ cuggi rɑngø yi wun, kɑ gïn-ɑ wɑngi yi gen yod yi wun. Cɑgg kwøbbi wøn bënn nuti gɑmø yi wɑ̈thi wun ɑnɑn, yïɑ dɑ gɑ̈nø kinni ge bɑ møg-ɑ ógɑm yi wɑ̈thi wun ceth, kipe kinni o köthi wun ópwöd yi wun kiper wøn kì Cyɑ̈ɑ̈ng Wë, ni keny-ɑ ópwöd wøn köthi wøn kiper wun. 15 Møgɑni ɑ́rømmɑ ceth kinni ge ócuggi, bene ɑ kööbɑ kinni wun ɑ ókwøng yi yɑn ki këëmø, kipe kinni o wu óyïddi wun ki gyëdh tyel ɑ́ryew. 16 Mɑ́ yɑ ótöngi yï wun keny-ɑ óbëënɑ yɑ kedh-ɑ Mɑkdöniyɑ̀, o yɑ ócigi töngi yï wun keny-ɑ ódwöögɑ, o yɑ óyïddɑ kì yï wun ki gïn kønyɑ riɑ ki weli Yeudiyɑ̀. 17 Kɑ̀ kööbɑ ki kwøbbi bëën yï wun, wu orumø kinni yɑ ceg-ɑ wun ki nɑ̈nø? Wɑlɑ̀ wu orumø kinni, yɑ bɑ ngɑn nyi wɑ̈dhi kwøbbɑ ki wilø yøw, men-ɑ nyi kööbø kinni, “Ngee, ngee” kí “Pɑth, pɑth” kì wïj ɑ́kyel? 18 De ɑnɑn, kwøbbɑ pɑ nyi wɑ̈dhi wilø yøw, mɑ́ ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, ngɑn-ɑ myër ki ngɑ̈ɑ̈dhø. 19 O kwøbbi Yëso Mesiy Wɑ̈d Jwøk møg-ɑ ɑ́pwönyi yi yɑn wøki Silɑ̀, kí Timøthì, pɑ nyi wil thyew. 20 Mɑ́ kwëng bënn møg-ɑ kwëng yi Jwøk kinni, ge bɑ dyër ceth, nyi pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen kì bɑng kwøbbi Mesiy; o bene ɑ bɑnge nyi lenhi wɑ Jwøk. Kɑ wɑ nyii kööbø kinni, “Amen.” 21 De bɑ Jwøk kiree ɑ ɑ́yieny wɑ, kɑ wɑ reb yi en kì ri Mesiy. 22 Kɑ Wëykwërø nyi kedh-ɑ pëthee ɑ́ ngïji men nyodh kinni, wɑ bɑ jie, o wɑ bëëd ɑ ree. 23 Anɑn, gïn-ɑ́ pere ɑ́cögɑ yɑ pɑ bï Körintøs ngɑ̈nyi yi Jwøk; o bɑ kinni, keløg yɑ di bï, wu di yïddi ki kwøb mø teg. De keløg møg-ɑ kømmi yi yɑn pɑth ki dyër, wiy yɑ ócɑy yi Jwøk. 24 Wu ko nyi rum kinni, wu ceg yi wøn kɑ cirø kì kömi yïëyi wun. Mɑ́ wø ngɑ̈ny wøw kinni, yïëyi wun teeg. De wø dwɑdd-ɑ kinni göög wɑ kyeel kipe medi pëthi wun bënn.

2 Körintøs 2

1 Bene ɑ bɑnge kööbɑ kinni yɑ pɑ bï yï wun; mɑ́ keløg yɑ di bï yï wun ki rɑ̈ji pyëwɑ, wu di göjjɑ kïïmø ki mendwøng. 2 Mɑ́ keløg pëthi wun di wëggɑ rënyø, ɑ́ wun ɑ yï wun nyi yïddɑ ki kwøbb-ɑ nyi mïni pyëwɑ, yɑ di yïd ɑ keny ki medi pyëw? 3 Møg-ɑ ɑ́gwed yi yɑn kì yij wɑ̈nyi tyeli mɑl, ɑ́gwed yi yɑn kinøw kipe kinni o keny-ɑ óbëënɑ yï wun, o yɑ cögɑ yɑ pɑ yïddi ki rɑ̈ji pyëw ki yï wun, wun ɑ ji-ɑ di wëggi pyëwɑ mïnø. Mɑ́ yɑ ngɑ̈ny wøw ki mendwøng kinni, gïn-ɑ mïni pyëwɑ bɑ gïn-ɑ mïni pëthi wun thyew. 4 Wu ɑ́gwëdi yi yɑn e pï nyingɑ ómullø, o yijɑ óywöngø, o pyëwɑ orɑ̈mø ki mendwøng. Yɑ nuti dwɑdd-ɑ rënyi pëthi wun, de yɑ ɑ́dwɑdd-ɑ kinni o mɑɑr-ɑ mɑɑrɑ wun bënn yod yi wun. 5 De keløg e dɑ ngɑn göögø ki gïnrɑj, pɑth ki yɑ ketɑ ɑ ɑ́wëgge kïïmø, de kwï ji møøgø kì kelli wun pëthi gen ɑ́rɑ̈ɑ̈m thyew. (Møgɑni kwøb yi yɑn kɑ per kɑ̀ pɑ dwɑddɑ cɑyi ngɑnɑni ki cɑy mø teg.) 6 De ngɑn-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l kwøbbɑni, kɑ ɑ́rume cɑyø yi ji-ɑ ngenyø kì kɑnïsɑ̀ men-ɑ yije di wun, pɑ myëër ki cɑyø këti. 7 Lɑ̈w keløg pëthi wun ólɑ̈ɑ̈mø ki en kipe kinni o wïje cöge e pɑ ti lɑ̈ɑ̈yø. 8 De yɑ kwɑjj-ɑ wun ki mendwøng kinni, nyudhu ngɑnɑni kinni mɑɑr yi wun kidyër. 9 Wɑ̈nyɑni ɑ́gwëdɑ wun kɑ per kinni o lidh yi yɑn ying kwøbbɑ bënn nyii yïëyø yi wun, wɑlɑ̀ ge pɑ nyi yïëy yi wun. 10 Kenyi lɑ̈ɑ̈m pëthi wun ki dhɑnhø me gwøøg bɑ̈jjø, pyëwɑ ceg-ɑ lɑ̈ɑ̈mø ki en thyew. Mɑ́ kenyi lɑ̈ɑ̈m pyëwɑ, pyëwɑ pɑ nyi nudd e dɑ gøølø, møgɑni gwøg yi yɑn ɑnɑn kì bøli Mesiy kɑ per wun. 11 Kipe wɑ ótyɑm yi Cethɑn, e gïg-ɑ kömi gïn ködde ngɑ̈nyi yi wɑ. 12 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈dhɑ Torwɑs, be pwönyi Wöndøj mi Mesiy, kɑ yodɑ kinni yöö bɑ ɑyieb yi Wë kipe gwøg kì kenyɑni. 13 De yɑ ɑ́bëëd pyëwɑ olïngø kipe kɑ̀ nuti yood yɑn ómïee Tïtø. Codhe, ɑmɑ̈dhɑ ji-ɑ kenyɑni, kɑ yɑ pödh-ɑ Mɑkdöniyɑ̀. 14 Pwøj wɑ Jwøk, ngɑn-ɑ pyejji wɑ kì yij yɑɑy tyɑ̈me kì ri Mesiy, kɑ wɑ gwøge wɑ bɑ tyëng-ɑ kɑ̈lli Wööni Mesiy; kɑ wöönɑni otɑyø, eni wöön-ɑ yøme med ni bɑkur. 15 Mɑ́ wɑ nɑ bɑkur-ɑ yøme med, men-ɑ mëggi Jwøk yi Mesiy, men-ɑ medi yøme ótɑɑy kelli tyëng-ɑ óyiel geki tyëng-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny. 16 Bɑ gïjø me yøme nɑ̈gø kì yï tyëng-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny; o bɑ yømø me yïëdø kì yï tyëng-ɑ óyiel. 17 Wø pɑ ni tyëng-ɑ kɑ̈lli kwøbbi Jwøk, ge nɑ gïg ceg yi gen ki ngyewø; de wø kømm-ɑ dyër, wøn ɑ́ bɑ̈nggi Mesiy, mɑ́ wø ɑ́ör-ɑ yi Jwøk.

2 Körintøs 3

1 Anɑn, wu orumø kinni wø ceg-ɑ ri wøn ki tïng mɑl? Wɑlɑ̀ wu orumø kinni wø dwɑdd-ɑ gwëdø yi wun ki wɑ̈jji pwøj møg kɑ̈lli yi wøn, ni tyëng-ɑ kyeelø, wɑlɑ̀ wøn ɑ gwëdi wun? 2 Wun kì ri wun, ɑ kɑ̈lli yi wøn wun ɑ́ wɑ̈nyi pwøj, me bɑ ɑgwed kì yethi minni wøn, ɑ́ men rɑng yi ji bënn. 3 Ceg-ɑ nënnø ceth kinni bɑ Mesiy ɑ ɑ́gwed wɑ̈nyɑni, ɑöre wøn be kɑ̈lii. Pɑth ki ɑgwed ki kïdø men-ɑ gweed wɑ̈nyø, de ógwedø kɑ Wëyi Jwøng-ɑ Nëënø; o nuti gweed-ɑ kömi ópɑddi kïttì, de ógweed-ɑ kömi minni ji. 4 Møgɑni kwøb yi wøn kɑ per kɑ̀ ngɑ̈dh wøn Jwøk kì ri Mesiy. 5 Bong gïn wëggi wøn kwøb kinni gwøngɑni ócuggø lwɑ̈ngø yi wøn ki gwøgø ki tegi wøn. De teng-ɑ cuggi wøn ki gwøg kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk; 6 bɑ en ɑ ɑ́nëngi wøn ki tegø men-ɑ cuggi wøn ki gwøg kipe lwöm-ɑ nyɑ̈n, o lwömɑni pɑth ki cigg mø bɑ ɑgwed, de ciggɑni kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri Wëy. Cigg-ɑ bɑ ɑgwed nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ thøø, de Wëy nyi muuj-ɑ nënnì. 7 Cigg ɑ́gweed-ɑ kömi ópɑddi kït, kɑ mɑ̈ɑ̈r Jwøk ocwöbø keny-ɑ ɑ́muuj gen. Kɑ tyëng Isrɑil obwøgø ki nenni yï Mosɑ̀, mɑ́ lele ɑ́bëëd e omënyø. Keløg Cigg-ɑ ókɑ̈ɑ̈l thøø keny-ɑ ócɑ̈gi gen ki gwøg, bï kɑ mɑ̈r me dwøng kinnï; 8 döngi mɑ̈ɑ̈r gwøøg Wëy óbëëd ɑ dï? 9 Keløg Cigg-ɑ bɑng gen ɑ́cɑɑy ji ki thøø keny-ɑ ópyeem gen, bï kɑ mɑ̈r; mɑ̈ɑ̈r gwøng-ɑ kɑ̈ɑ̈l yielø óbëëdø e dwøng ni ngø! 10 Mɑ̈r-ɑ ɑ́bëëd e dwøng kɑ̈ge dööng, ɑ́lɑ̈ɑ̈ny kì bɑng døøji mɑ̈r men-ɑ lodii ɑnɑn. 11 Keløg men-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny ree dɑ mɑ̈r; mɑ̈ɑ̈r men-ɑ óbëëdø gïti ɑtheer óbëëd ɑ dï? 12 Wø pɑ böggi, kì bɑng kɑ̀ di yï wøn ngɑ̈ɑ̈dhø. 13 Wø pɑ ni Mosɑ̀, ɑ ɑ́bëëd e nyi kum-ɑ lele ki thɑrɑ̀, kipe mɑ̈r-ɑ ólɑ̈ɑ̈ny men-ɑ ɑ́mëëny kì lele ólidh yi tyëng Isrɑil. 14 Ge ɑ́bëëd rummi gen bɑ ɑkum, o pïd dicyɑ̈ngtïn, rummi gen nudd gɑ ɑkum yi thɑrɑ̀ menɑni, kenyi rɑng gen wɑ̈jji lwöm-ɑ weenø. Thɑrɑ̀ menɑni nyiig ɑ keny-ɑ órëbi dhɑnhø ki Mesiy. 15 Pïd dicyɑ̈ngtïn, kenyi rɑɑng Ciggi Mosɑ̀ yi gen, rummi gen nyii kumø yi thɑrɑni. 16 De thɑrɑni ócuggø kɑ̈ɑ̈l wɑ̈g, ni kɑ ógwedii kì ri Mosɑ̀ kinni, “Mosɑ̀ kenyi kedhe be kwøb geki Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, thɑrɑ̀ nyi kɑ̈ɑ̈le’ wɑ̈g kì wïje.” 17 “Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j” ɑ ógwedø ɑ́ Wëy kì keny, o keny-ɑ di Wëyi Jwøng-ɑ Ácwɑ̈ɑ̈j, dɑ tɑ̈bbø. 18 Wɑ bënn, nyodh wɑ mɑ̈ɑ̈r Jwøk ki wɑ̈ɑ̈th mø pɑth ki ɑkum, o mɑ̈r-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Wë, ɑ bɑ Wëy, wɑ løge ngïje, me ree di mɑ̈r me pëddi döng.

2 Körintøs 4

1 Gwøøng ɑ́mëggi wøn-ɑ yi Jwøk kì bɑng lɑ̈mpyëwe, o ceg kɑ gwøgø yi wøn ceth, wø pɑ lyebbi. 2 Gïgrijjø møg-ɑ nyi gøggi kì gødd geki bëën-ɑ nyi kɑ̈ni ki ɑyɑ̈r, ge ɑ́wiy yi wøn; wø pɑ göögø ki wëënyø, o kwøbbi Jwøk pɑ nyi løg wøn kwøbbi pyed; de wø nyi nyodh-ɑ dyër kì bøli Jwøk, o per wøn tënge kì yï dhɑnhø men-ɑ pyëwe nud. 3 Keløg Wöndøj men-ɑ pwönyi yi wøn bɑ ɑkum; bɑ ɑkum kì yï tyëng-ɑ lɑ̈ɑ̈nyø. 4 Ge pɑ yïëy, mɑ́ rummi gen mïdh ɑ yij muudhø yi jwøng-ɑ rɑj, jwøøg kömi piny men. Gï mɑ̈ɑ̈ne’ lidhi cɑr e omënyø kì kömi gen, eni cɑr-ɑ kɑ̈ɑ̈l ri Wöndøj men-ɑ kööbø kì ri dhwɑ̈ɑ̈ng Mesiy, ɑ ceg bëëdø ɑ́ ngïji Jwøk. 5 Wø pɑ pwöny-ɑ per wøn; de wø pwöny-ɑ per Yëso Mesiy, ɑ bɑ Wë; o wø bɑ bɑ̈nggi wun kiper Mesiy. 6 O Jwøng-ɑ ɑ́kööb kinni, “Cɑr ómënyø kì yij muudhø!” Bene Jwøng-ɑ ɑ́wëggi cɑre meny kì yethi pëthee, o wɑ muuje mɑ̈ɑ̈r Jwøk men-ɑ mënyø kì leli Mesiy. 7 Wøn ɑ kɑ̈lli kɑ̈ɑ̈r Wëy, wø pɑ̈r ki puggi lɑ̈b yøw, men nyodh kinni, teng-ɑ dwøng menɑni bɑ mi Jwøk; pɑth ki mi wøn. 8 Kömi wøn nyii bëënø yi ɑkørr, de wø nuti torø yi ɑkørrɑni; yethi wøn nyii pyërø tyel møøgø, de wø nuti lëngi piny. 9 Nyingi wøn oguudø yi ji, de wø nuti wiy piny yi Jwøk; wø nyi pwööd-ɑ piny, de wø nuti thøø. 10 Wø kɑ̈ll-ɑ orɑɑng thøwi Yëso Mesiy kì dëlli wøn, dëll-ɑ óthøw, kipe kinni o nënne ólidh kì dëlli wøn. 11 Kì yij bëëdi wøn bëne, wø nyi køm-ɑ nɑ̈gø kiper nyingi Yëso, o nënne ólidh kì ri dëlli wøn, dëll-ɑ óthøw. 12 Menɑni wɑng-ɑ kinni thøø göög ɑ ri wøn, de nënnì göög ɑ ri wun. 13 Wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Yɑ ɑ́kööb kɑ per kɑ ɑ́yïëyɑ.” O wøn thyew ki wëyi yïëyø menɑni, wø ceg-ɑ kwøb kipe kɑ ɑ́yïëy wøn. 14 Ngɑ̈nyi yi wøn kinni Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́tug Wë Yëso kì yij thøø, wø ótug yi en thyew, kɑ wø kɑ̈l yi en, wøki wun, wɑ kïdhe’ bute. 15 Møgɑni bënn bɑ kiper wun; o keny-ɑ ókedh dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk e wɑ̈dh-ɑ yï ji mø ngenyø, kwɑnni tyëng-ɑ mɑlli Jwøk ki mɑ́li pwøj óngënyi kɑ Jwøk lejji. 16 Cɑgg dëlli wøn kedh ge órënyø, pëthi wøn pɑ nyönhi; o cɑgg dëlli wøn cyɑ̈ngø ki thøø, wëy ceg-ɑ pëddø ki wööbø yethi cyɑ̈ng bënn. 17 Orɑng-ɑ yije di wøn ki kɑɑm-ɑ nøg èn, gwir-ɑ wøn kipe yodi dhwɑ̈ng-ɑ dwøng men-ɑ óbëëdø gïti ɑtheer. 18 Mɑ́ wø pɑ nenn-ɑ gïg-ɑ nyi lidh yi wɑ ki nyingee, de nyingi wøn tööd-ɑ ri gïg pɑ nënni. Gïn-ɑ lidh ki wɑng nyii lɑ̈ɑ̈nyø, de gïn-ɑ pɑ nënni nyii bëëdø gïti ɑtheer.

2 Körintøs 5

1 Mɑ́ wø ngɑ̈ny wøw kinni keløg kemɑ̀ mi wøn kì piny keny, ɑ løg dëlli wøn ópɑ̈ɑ̈dhø, yï wøn dɑ ød me nuti gerø kɑ cing kì mɑl, ød me pɑ nyi pɑ̈ɑ̈dh. 2 Kɑ̀ bëëd wøn ɑnɑn, pëthi wøn okønø ki bëëdø kì yij øn-ɑ kɑ̈ɑ̈l mɑl. 3 De møgɑni bɑ kipe kinni, kɑ̀ yïddi wëyi wøn ki kɑ̈jj mø bëëd yi gen, pɑ̈r ki kinni, ge órugø ki ógudh mø nyɑ̈n. 4 Wø torø torø yi kɑ̀ nudd wø rug-ɑ dëlli kömi piny; pɑth ki kinni wø dwɑdd-ɑ bëën wɑ̈g kì yethi dëllɑni, dɑ́ kinni wø dwɑdd-ɑ lønyi dëlli wøn møg-ɑ kɑ̈ɑ̈l mɑl, kömi dëllì mø piny, o dël-ɑ bëëdø ɑ́ men thøw kì ri wøn, mwøøny yi nënnì. 5 Bɑ Jwøk ɑ ɑ́gwir wøn kipe møgɑni, kɑ wø nënge ki wëy. 6 Bene ɑ bɑnge bëëd yï wøn dɑ ngɑ̈ɑ̈dhø me dwøng, o wø ngɑ̈ny wøw kinni wø lɑ̈wi ki Wë, kɑ̀ nudd wø rug-ɑ dël men. 7 Mɑ́ wø cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ kömi yïëyø mi wøn, de wø pɑ lug-ɑ́ɑ̀ bɑng gïg-ɑ nenni yi wøn. 8 Pëthi wøn teeg, o lɑ̈w bëëni wøn wɑ̈g kì yij dël-ɑ rug yi wøn ɑnɑn, o wø kedhi wøn be bëëdø kì buti Wë. 9 De cɑgg wëyi wøn ying buti Wë, wɑlɑ̀ ge tøøk, gïn-ɑ köme köddi yi wøn bɑ gwøgi gïn-ɑ dwɑddi yi Wë. 10 Wɑ bënn, wɑ óying bøli Mesiy, keny-ɑ óbëëne kömi piny be lidhi gønyy. O dhɑnhø bëne gønye ólidh kì bɑng gïgdøj wɑlɑ̀ gïgrijjø møg-ɑ gwøøg en kì kömi piny keny. 11 Gïn-ɑ wɑngi yi wøri Wë ngɑ̈nyi yi wøn, bene ɑ bɑnge dyej wøn tyëng-ɑ kyeelø kinni yïëy gen. Wø ngɑ̈nyi yi Jwøk ki mendwøng, o yɑ gɑ̈n yɑ ngɑ̈nyi yi wun ki pëthi wun thyew. 12 Wø pɑ dwɑddi pwøji ri wøn kì bøli wun, de wø dwɑdd-ɑ thödhi wun ki yöö men pwöd wun köthi wun kiper wøn, o wu óyïddi wun ki møg-ɑ óløøg wun kwøbbi tyëng-ɑ nyi lejji døøji dëël dhɑnhø, e pɑth ki gïg-ɑ pyëwe. 13 Keløg wɑ̈thi wøn dɑ ɑ́nɑ̈gø, bɑ kiper Jwøk. O keløg wɑ̈thi wøn nud, bɑ kiper wun. 14 Wø jɑɑg-ɑ yi mɑ̈ɑ̈dø mi Mesiy, kì bɑng kɑ ɑ́yodii yi wøn kinni, dhɑnhø ɑ́kyel ɑ́thøw kɑ per ji bënn; wɑng-ɑ kinni thøwe ɑ́nywɑg yi ji bënn. 15 Áthøw kɑ per ji bënn, kipe kinni o tyëng-ɑ nëënø bëëd ge pɑ nëënø kɑ per cwɑggi gen, de ge nëënø kɑ per ngɑn-ɑ ɑ́thøw kɑ odhwödhø kì yij thøø kiper gen. 16 Bëëdi dhɑnhø pɑ yod yi wøn ɑ ri kër-ɑ nënni dële këti. Cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́nenni wøn bëëdi Mesiy kì ri dële cøn, wø pɑ göögø kinøw këti. 17 Ngɑn-ɑ ɑ́rëbi ki Mesiy, bɑ dhɑnhø me nyɑ̈n; dhɑnhi cøn ɑ́lɑ̈ɑ̈ny, dɑ́ dhɑnh-ɑ nyɑ̈n ɑ nud. 18 Møgɑni bënn gwøg-ɑ yi Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́gwøg wɑ, wɑ mër ki en kì ri Mesiy; kɑ wø mëgge gwøøg løgi ji mø mër ki en. 19 Wöön-ɑ kɑ̈lli yi wøn bɑ kinni, Jwøk dhɑnhø bëne løge’ me mër ki en kì ri Mesiy. Kerri orøøg gen nuti mïdhø yi Jwøk, o wø ɑ́mëgge kɑ̈lli wöön-ɑ nyudhi ji kër-ɑ løge gïn mø mër ki en. 20 Wø cyɑ̈dhi wøn ɑ́ kej Mesiy, o wø kööbø e dhɑ̈y nɑ Jwøk kiree ɑ kööbø ki lebbi wøn; kɑ wø mëgge kɑ̈lli kwøbbi rëbi ji ki Jwøk. 21 Mesiy bong orøg mɑ ɑ́gwøge, de ɑ́gwøg e nɑ ngetorøg yi Jwøk kipe kinni o wɑ bëëd wɑ tir.

2 Körintøs 6

1 Kì yij gwøøg wøn kì kej ɑ́kyel ki Jwøk, wø kwɑjj-ɑ wun, wu tyëng-ɑ ɑ́yïddi ki dhwɑ̈ng kì yï Jwøk, kinni dhwɑ̈ngɑni ko wëggu gɑ̈ɑ̈gø. 2 Lïngu møg-ɑ kømmi yi Jwøk kinni, “Keny-ɑ ɑ́bëën bøli keny-ɑ ɑ́dwɑddɑ kønyi wun, kɑ kwɑ̈jji wun lïngɑ Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi cyɑ̈ng-ɑ kønyɑ wun, kɑ wu køny yi yɑn.” Lïng wun! Men bene bøli keny-ɑ kunyi Jwøk; bene cyɑ̈ng-ɑ yïëde èn! 3 De keløg gïg-ɑ di gwøg yi wøn bɑ gïg-ɑ di mɑ̈ɑ̈n dhɑnhø kɑ̈li yuu Jwøk, gïgɑni pɑ gwøg yi wøn kinni tek. Møgɑni bɑ kipe kinni, o gwøg men-ɑ gwøg yi wøn kipe Jwøk cöge e pɑ cɑy yi ji møøgø. 4 Ri wøn nyii nyodhø yi wøn kì ri gïg-ɑ gøggi yi wøn bënn kinni, wø gögg-ɑ Jwøk, kenyi ngïïn wøn ki ɑkørr, kí jɑdø, kí gïg dhɑ̈li, 5 kí pwödø, kí mɑgø, kí orɑng, kí pïdø, kí dhɑ̈lø nenø, kí ngïnø kɑ̈j. 6 Ri wøn ɑ́nyodh wøn kinni wø bɑ bɑ̈nggi Jwøk ki bëëdi wøn wø dhïw, geki dïdø, kí ngïïnø, kí tɑri pyëw, kí bëëdi kwër, kí mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ dyër, 7 kí kwøbb-ɑ dyër geki tegi Jwøk. Bëëntir ɑ bɑ tøøng wøn, en ɑ këëd wøn, o en ɑ nyɑg wøn ri wøn. 8 Wø nyii lenhø, kɑ wø nyi benyi; wø nyii kwɑ̈dhhø kɑ wø nyi pøjji; wø cwølli wøn ɑ́ tyëngpyed, ngö wø kømm-ɑ dyër; 9 wø nɑ ji mø kwïj, ngö wø ngɑ̈nyi yi ji bënn; wø nɑ tyëngthøø, de wø onëënø ni kɑ̀ nennu wøn. Wø ɑ́pwööd piny, o wø nuti thøø; 10 cɑgg wø kïïmø, pëthi wøn nyi bëëd ge med thyew; wø nënni nyingi wøn cɑn, de ji mø gïïr nyi løg wø’ tyëngkɑ̈rì; wø nënni e bong gïn nud kì yï wøn, de jɑmmì bënn nud kì yï wøn. 11 Wun ɑ tyëng Körintøs, wø ɑ́kööb ki wun kɑ tɑri pëthi wøn, o bong gïjø mɑ ɑ́cög e nuti köbbi wun yi wøn. 12 Pëthi wøn nuti rënyø ki kwøbbi wun, dɑ́ wun ɑ pëthi wun ɑ́rënyi ki kwøbbi wøn. 13 Wu köbbi yi yɑn wu nɑ nyigɑ; dwɑddu kwøbbi wøn, ni kɑ̀ dwɑddi wøn kwøbbi wun, kɑ wu bëëd wun pëthi wun tɑr ki wøn thyew. 14 Yɑ ceg-ɑ wun kinni, wu ko nyi rëbi ki tyëng-ɑ pɑ nyi yïëy kwøbbi Jwøk. Mɑ́ tyëng-ɑ yɑb bëëdø ki bëëntir dhɑ̈li rëbø kì kej ɑ́kyel ki tyëng-ɑ nyi yɑb orøg. Cɑr reb-ɑ yi ngø ki muudhø? 15 Mesiy reb-ɑ yi ngø ki Cethɑn? O ngɑn yïëyø reb-ɑ yi ngø ki ngɑn nuti yïëyø? 16 Kengi Jwøk rëb-ɑ́ɑ̀ ri ngø ki ngïjji jwögg? Wɑ bɑ kengi Jwøk, keng-ɑ nëënø. Bene møg-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni, “Øn-ɑ bëëdɑ óying kelli gen yɑ óbëëdø kì kelli jiɑ; Yɑ óbëëdø yɑn ɑ́ Jwøøg gen, o ge óbëëdø gɑ jiɑ.” 17 Akööb Wë kinni, “Wu ko bëëd kì kelli tyëngɑni; dwöög wun wɑ̈g kì kelli gen, Gïg ywëdhø ko nyi nywɑl wun, o wu yïëyɑ keny-ɑ ódwöög wun köörɑ. 18 Yɑ óbëëdø yɑn ɑ́ Wïyi wun, o wu óbëëdø wun ɑ́ nyigɑ, bene møg-ɑ kømmi yi Wïlɑ̈bø ɑgɑk.”

2 Körintøs 7

1 Gïgɑni bënn ɑ́kwøb yi Jwøk kinni gï ómëgge wɑ yeki nyiimïɑ, de gwir wɑ riee o wɑ göög wɑ, wɑ dhïw, kɑ̀ lɑ̈ɑ̈w wɑ riee ki gïg-ɑ nyi ywëdh dël geki wëy, kɑ wɑ bëëd wɑ, wɑ bɑ ɑkwër, wɑ wør-ɑ Jwøk. 2 Pëthi wun ko rënyi ki wøn. Mɑ́ e bong ngɑn mɑ ɑ́göggi yi wøn ki gïnrɑj, wɑlɑ̀ bong ngɑn mɑ gëe ɑ́kwɑny yi wøn ki wëënyø. 3 Møgɑni pɑ kwøb yi yɑn yɑ cɑy-ɑ wun, o wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn cøn, kinni per wun teeg kì yï wøn, o wɑ óying kej ɑ́kyel ceth, cɑgg wɑ nëënø wɑlɑ̀ wɑ thøø. 4 Wu gɑ̈n yi yɑn ki mendwøng, bene ɑ bɑnge lejjɑ wun. Cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëd yɑ torø yi ɑkørr, yɑ pɑ böggi, o pyëwɑ med ki mendwøng. 5 Kɑ ɑ́wɑ̈dhi wøn Mɑkdöniyɑ̀, bong keny mɑ ɑ́ywöm wøn dëlli wøn me døøj, mɑ́ wø ɑ́dhing yi ɑkørr kì wɑ̈thi tùng bënn; ji møøgø nyii wërø ki wøn, o yethi wøn dɑ wɑ̈ɑ̈rø. 6 De Jwøk, ngɑn-ɑ nyi cïj tyëng-ɑ yethi gen bɑɑrø, wø ɑ́muuje Tïtø. 7 De pɑth ki bëëni Tïtø kete, ɑ ɑ́mïni pëthi wøn, dɑ́ kɑ ɑ́köbbe wøn kwøbbi medi pyëw men-ɑ ɑ́yod yi en kì yï wun, kí kɑ̀ tyeer wun tung-ɑ di wøn. 8 Cɑgg pëthi wun rënyø yi wɑ̈ny-ɑ ɑ́gwëdɑ wun, yɑ pɑ pɑ̈ddi kipe kɑ ɑ́gwedɑ en. Yɑ di pɑ̈ddi kɑ per kɑ ɑ́wëgge pëthi wun rënyø ki nyɑ keny me thiinh. 9 Pyëwɑ omedø ɑnɑn, de pɑth kiper kɑ ɑ́wëggɑ pëthi wun rënyø ɑ med pyëwɑ, dɑ́ kiper kɑ ɑ́wiil bëëdi wun yi rënyi pëthi wun. Rɑ̈ji pyëw menɑni ɑ ɑ́wiil bëëdi wun yi Jwøk; kɑ̀ bëëde kinøw, bong gïnrɑj mɑ ɑ́göggi wun yi wøn. 10 Mɑ́ rɑ̈ɑ̈m pyëw men-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, nyii kɑ̈nø yewø kí yieli dhɑnhø, o bong pɑ̈ddø kì ri møgɑni! De rɑ̈ɑ̈m pyëw men-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l bɑng kwøbbi kömi piny nyii kɑ̈nø ki thøø. 11 Lidhu gïn-ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk ki rënyi pëthi wun møg-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk; rummi wun ɑ́dwöög, kɑ bɑ̈jji wun yod yi wun! Møgɑni wu ɑ́wëggi gen yewø, kí kyeri rɑj, kí bwøgø, kí tyëëdø, kí tyiel, kí cɑyi gwøøg orøg! Kɑ ceg ki nyodhø yi wun ceth kinni yï wun bɑ̈r ki møg-ɑ ɑ́cwöb bënn. 12 Cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́gwedɑ wɑ̈nyɑni, nuti gweed yɑn kɑ per ngɑn-ɑ ɑ́göög ki bɑ̈jjø, wɑlɑ̀ ngɑn-ɑ ɑ́göggi ki rɑj; dɑ́ kipe kinni, o teng-ɑ teg per wøn kì yï wun nënne kì bøli Jwøk. 13 Kɑ pëthi wøn ótëngø kì bɑng kɑ ɑ́tëngi pëthi wun. 14 Tïtø ɑ́köbbɑ per døøji wun e nuti wɑ̈dhi yï wun, kɑ møg-ɑ ɑ́köbbɑ en yode gɑ dyër ceth, keny-ɑ ɑ́bëëne yï wun. Wø ɑ́wöni wø nyi kømm-ɑ dyër ceth kì ri wun, o pwøny-ɑ nyi pwøøj wun yi wøn ɑ́yod ɑ́ dyër yi Tïtø. 15 Kɑ ceg-ɑ pëddø ki mɑɑri wun, o wïje koo wöl wïlø ki kër-ɑ nyi gwøg wun møg-ɑ nyi köbbe wun bënn, kí wør-ɑ ɑ́wøørii yi wun, e dëlli wun ceg-ɑ okïr kipere. 16 O pyëwɑ med ki gɑ̈nni wun kì ri jɑmmì bënn.

2 Körintøs 8

1 Wun ɑ nyiimïɑ, wø dwɑdd-ɑ köbbi wun gïn-ɑ ɑ́gwøg yi gyëdhhi Jwøk kì kɑnïsɑ̀ kì Mɑkdöniyɑ̀. 2 Ge ɑ́rɑng yi Jwøk ki ɑkørr mø ngenyø, de ge ɑ́yïddi ki medi pyëw me dwøng, mɑ ɑ́wëggi gen muujø ki jɑmmi mø ngenyø, ngö nyingi gen cɑn. 3 O ɑ́lidh yi yɑn kinni, ge ɑ́muuj-ɑ gïg-ɑ ɑ́cuggi muujø yi gen, o ge ɑ́ceg-ɑ yɑb ki gïg muuj. O yɑ ceg-ɑ wun ki köbbø kinni ge nuti cɑɑg kɑ cïrri muujø. 4 Wø ɑ́ceg kɑ kwɑjjø yi gen kinni, wiy ge muuj gen thyew ki gïg køny gen jii Jwøk kì Yeudiyɑ̀. 5 Ge ɑ́gwøg-ɑ gïg mø døngø kibøli møg-ɑ ɑ́rømmi yi wøn! Men-ɑ mɑl bɑ kinni ri gen ɑ́mëggi gen Jwøk; codhe ɑmëggi gen ri gen wøn thyew, ni kɑ ɑ́dwɑddii yi Jwøk. 6 O bene ɑ kwɑjji wøn Tïtø, ngɑn-ɑ ɑ́cɑg kwøbbi muunyɑni, kinni kønye wun ki gwøg ki gwøng-ɑ døj ni menɑni. 7 Wu kɑ̈rø yi jɑmmì bënn; kì yij yïëyø, kí kwøb, kí dïdø, kí kunyø, kí döngi mɑɑr-ɑ mɑɑr wøn yi wun. O wø dwɑdd-ɑ kinni; muuj wun ki medi pëëth, kì yij gwøøg mɑ̈ɑ̈dø men. 8 Wu pɑ ceg yi yɑn ki cirø, de yɑ dwɑdd-ɑ nyudhi wun kinni dɑ ji mø tyer kunyø ki mendwøng, yɑ pɑ̈ny-ɑ mɑ̈ɑ̈dø mi wun ki lidhø, mɑ bëëde ɑ́ dyër. 9 Dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy ngɑ̈nyi yi wun; ɑ́bëëd e kɑ̈rø, kɑ ree løge ɑbuur kiper wun, o wu gwøøge wun ɑ́ tyëngkɑ̈rì kì ri bëëde ɑ́ ɑbuur. 10 Gïn-ɑ rømmɑ bɑ kinni lɑ̈w ke tyëgu gwøng-ɑ ɑ́cɑg yi wun run-ɑ ɑ́pöödh. Wun ɑ ɑ́kwöngi cɑ̈gø, o bɑ wun ɑ ɑ́dwɑddi gwøngɑni. 11 Tyëgu gwøngɑni ɑnɑn ceth, ni kɑ ɑ́cɑgu en. 12 Keløg yï otyëëdø ki muujø, Jwøk óyïëy-ɑ gïn-ɑ nud kì yïí, de pɑth ki gïn-ɑ tyer yi pyëwí ki muujø e bogøn. 13 Yɑ pɑ dwɑddi kinni, o ji møøgø dönyi gen kì bɑng gwøng teg mi wun, de yɑ dwɑdd-ɑ kinni o wu bëëd wu pɑ̈r. 14 Kinni o wu kønyu tyëng-ɑ jɑdø ɑnɑn, kɑ̀ di yï wun jɑmmì, o wu ólony yi gen ki kønyø keny-ɑ ólunyi wun ki jɑdø, o wu óbëëd wu pɑ̈r. 15 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Ngɑn-ɑ ɑ́gwen mø ngenyø, bong mɑ ɑ́döng kì yïe, o ngɑn-ɑ ɑ́gwen mø nøg nuti jɑdø.” 16 Wø pwøj-ɑ Jwøk kipe kɑ ɑ́göjje Tïtø tyeri kønyi wun, ni kɑ̀ tyer wøn kønyi wun. 17 Nuti bëën yï wun kɑ per kɑ ɑ́köbbii yi wøn, de ɑ́ceg bëëdø e dwɑdd-ɑ kunyø ceth. 18 Ge ɑ́ör yi wøn kyeel ki ómïee, nyel-ɑ pøjji yi kɑnïsɑ̀ kì kɑ̈jj bënn, kipe gwøøg pwönyi wöndøj. 19 Árum ki myegø, kɑ kwɑny thyew ɑ́ ngɑn køny wøn yi tyëng kɑnïsɑ̀, o cyɑ̈dhe ki wøn, e køny-ɑ wøn ki gwøøg mɑ̈ɑ̈dø, kipe døngi mɑ̈ɑ̈r Wë, geki nyodhi kinni wø dwɑdd-ɑ kunyø. 20 Wø pɑ dwɑddi cɑyø kipe yuu-ɑ gwøøg muuny-ɑ dwøng ni men. 21 Mɑ́ wø dwɑdd-ɑ gwøgi gïndøj, kì bøli Wë, kí bøli ji thyew. 22 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, ómïee oörø yi wøn kyeel ki gen; ɑ́pɑ̈nyi yi wøn tyel mø gïïr, kɑ yod yi wøn kinni pyëwe dwɑdd-ɑ kunyø kidyër. Anɑn pyëwe ying-ɑ mɑl kipe kunyø, kì bɑng kɑ̀ gɑ̈nne wun ki mendwøng. 23 De Tïtø nyi 'lwööb kɑ yɑn, gwøg-ɑ gwøng-ɑ gwøg yi yɑn e køny-ɑ wun; o nyiimïee møg-ɑ cyɑ̈dhi ki en, bɑ tyëng kɑnïsɑ̀ kì kɑ̈jj bënn, men cyɑ̈dhi ɑ́ kej kɑnïsɑ̀ kì keny-ɑ kɑ̈ɑ̈le, o Mesiy lenhi. 24 Kɑ̀ bëëde kinøw, nyudhu gen kinni wø mɑɑr yi wun, o yod thyew yi kɑnïsɑ̀ kì kɑ̈jj bënn kinni, pøny-ɑ nyi pøjji wun yi wøn bɑ dyër.

2 Körintøs 9

1 De ɑnɑn, yɑ pɑ dwɑddi kinni, o wu gwëdɑ këti kipe gïg-ɑ nyi muuj kipe jii Jwøk kì Yeudiyɑ̀, 2 mɑ́ yɑ ngɑ̈ny wøw kinni, pëthi wun med ki kønyi gen ceth. Nyingi wun nyii lejjø yi yɑn kidøøj kì bøli tyëng Mɑkdöniyɑ̀; ge nyi köbbɑ’ köbbø kinni, “Nyiimïee kì Akɑiyɑ̀, ge ɑ́bëëd ceth ge dwɑdd-ɑ kunyø këër run-ɑ ɑ́pöödh.” 3 De nyiimïee óör yi yɑn kipe kinni, o kwøbbi kɑ̀ lejjɑ wun bëëd gen gɑ dyër ceth, o wu óbëëd ri wun tyeeny wun ni kɑ ɑ́kööbɑ. 4 Keløg yɑ di bï wøki kwï tyëng Mɑkdöniyɑ̀, kɑ wu di yuud ri wun nuti tyeeny wun, wø di yɑ̈r-ɑ dï! Yɑ pɑ kømmi yɑ̈ri wun, dɑ́ wøn ɑ yɑ̈r kipe kɑ ɑ́wɑ̈dhi wø wun ki lejjø. 5 Bene ɑ bɑnge kwøngɑ nyiimïee ki ör yï wun, o jɑmm-ɑ ɑ́kwøb yi wun kinni ge ómuuj yi wun ópyël yi gen. Codhe, o yɑ ólunyɑ ki bëënø, e jɑmmɑni rumø ki cøngø, o menɑni ónyodhe kinni, bɑ wu keti wun ɑ ɑ́muuj ki tɑri pëthi wun, de wu nuti cɑɑg kɑ köbbi muujø. 6 Ngɑ̈nyi yi wun kinni, ngɑn-ɑ kɑ̈g köödh mø nøg, ókɑj-ɑ byel mø nøg, de ngɑn-ɑ kɑ̈g köödh mø gïïr, ókɑj-ɑ byel mø gïïr. 7 Muuj dhɑnhø gïn-ɑ ɑ́rømmi yi en ki pyëwe ceth, e pɑ pɑ̈ddi wɑlɑ̀ pɑ cir, mɑ́ ngɑn-ɑ nyi muujø ki tɑri pyëw mɑɑr yi Jwøk. 8 O wu ócuggø thödhø yi Jwøk ki mø ngenyø kibøli møg-ɑ dwɑddi yi wun, o óbëëde e bong gïn jɑ̈ddi wun yethi cyɑ̈ng bënn, o wu yïddi wun ki døøjø. 9 Wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Ngɑn jɑdø nyi thödhe’ thödhø døøje gït-ɑ ɑtheer.” 10 O Jwøk ɑ nyi muujø ki köödh møg kɑ̈g, kí gïncɑm men cɑm, wu ónënge ki köödh kɑ gï wëgge twïyø, kɑ ge onywølø ki byel mø gïïr, kì bɑng kɑ̀ nyi muuj wun. 11 Wu ówëgge kɑ̈rø, kipe kinni o wu nyi muuj wun ceth, o Jwøk ópwøj yi ji mø gïïr kipe gïg-ɑ muuj yi wun, o ge cïb cinggi gen yi wøn. 12 Gïg-ɑ muuj yi wun kinøw, gɑ møg yieel jii Jwøk, pɑ cöög ri gen, de Jwøk ópwøj ki mendwøng kì bɑng muunyɑni thyew. 13 Muujø menɑni nyodh-ɑ yïëyø mi wun, o Jwøk ólenhi kì bɑng kɑ ɑ́yïëy wun ki Wöndøj mi Mesiy geki kɑ nyi yïëy wun ki nywɑ̈g ki jɑmmi wun ki jii Jwøk kì kɑ̈jj-ɑ kyeelø. 14 O ge ókwɑ̈jji kiper wun, kipe dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́mëggi wun yi Jwøk. 15 Pwøj wɑ Jwøk kipe gïgdøj møg-ɑ nyi muuje.

2 Körintøs 10

1 Yɑ Pøøl, yɑ kwɑjj-ɑ wun ki möölø geki mɑ̈ɑ̈dø ni ke di kwɑjji wun yi Mesiy. Cɑgg ɑ́ kenyi kööb ji møøgø kì kelli wun kinni, i yɑ bɑ mölø kenyi kööbɑ kì bøli wun, de wu nyi gwëdɑ’ kwøb mø teeg, kenyi bëëdɑ yɑ lɑ̈wi ki wun. 2 Yɑ kwɑjj-ɑ wun kinni yɑ ko wëggu kwøb ki kwøb mø teeg keny-ɑ óbëënɑ; mɑ́ yɑ ócuggø kwøb ki kwøb mø teeg ki tyëng-ɑ kööbø i wø göögø kɑ per jɑmmi kömi piny. 3 Bɑ dyër kinni wø bëëd ɑ kömi piny, de wø pɑ nyïɑ̈ggi kɑ per jɑmmi kömi piny. 4 Mɑ́ jɑmmi liny mø wøn pɑth ki mø kömi piny, de ge bɑ mø Jwøk møg-ɑ teeg, møg-ɑ dhuri wøn piny ki uddi dörr-ɑ teeg. Tyëng-ɑ pëëm pyed dhøggi gen nyii nɑ̈gø yi wøn; 5 pëëmø ki pyed ki kwøbb-ɑ mɑ̈ɑ̈n dïdø ki kwøbbi Jwøk bënn nyi cøør wø’ piny, rummì bënn nyii mɑgø yi wøn, kɑ ge nyi løg wøn møg lïngi kwøbbi Mesiy. 6 Keny-ɑ órum wun ki yïëyø kidøøj, ngɑn-ɑ pëmø ceg kɑ cɑyø yi wun. 7 Tidu kwøbb-ɑ dyër kidøøj. Ngɑn rumø cem ɑ́ ngeti Mesiy, rømme ree kidøøj, mɑ́ wø ceg bëëdø wø bɑ jii Mesiy ni en. 8 Mɑ́ wïjɑ pɑ lɑ̈ɑ̈y keløg riɑ lejji yi yɑn kɑ per tegø men-ɑ ɑ́mëggi wøn yi Wë, ɑ́ men tïng wun mɑl, de pɑth ki men cøør wun piny. 9 Yɑ pɑ dwɑddi kinni, o wu böggi wun yi wɑ̈jj-ɑ nyi gwed yi yɑn. 10 Ngɑn megø kì kelli wun ócuggø kwøb kinni, “Wɑ̈jj-ɑ nyi gwed yi Pøøl, kwøbbi gen teeg; de nyi 'kööb-ɑ möölø kenyi yinge kellee!” 11 Wiy ngɑn ni menɑni ngɑ̈nye wøw kinni, gïg-ɑ nyi gwëdɑ wun kì yethi wɑ̈j, bɑ møg-ɑ di kwøb yi yɑn keløg yɑ di bëëd yɑ nud. 12 Riɑ pɑ cuggi pɑ̈ɑ̈rø yi yɑn ki tyëng-ɑ nyi lejji ri gen, mɑ́ ge ceg bëëdø gɑ dhëgg! Ri gen ɑ́tïng gen mɑl, o ri gen rømmi yi gen kɑ këër keny-ɑ ɑ́tïng gen ri gen. 13 De ri wøn pɑ lejji yi wøn ki gïn nuti gwøøg wøn. Ri wøn ólejji yi wøn kɑ per gwøng-ɑ ɑ́mëggi wøn yi Jwøk kete, o menɑni reb-ɑ gwøøg wøn kì kelli wun. 14 O kì bɑng kɑ̀ ying wun yij keew-ɑ göög yi wøn, kewɑni nuti cɑɑg wøn kɑ pöödhø keny-ɑ ɑ́bëën wøn yï wun, wø kɑ̈ll-ɑ Wöndøj mi Mesiy. 15 Ri wøn pɑ lejji yi wøn kɑ per gwøng-ɑ ógwøgø yi ji møøgø kì løøg kew-ɑ ɑ́cïb wøn yi Jwøk. De wø kwɑjj-ɑ kinni o yïëyø mi wun dønge, o wø ócuggi wøn ki gwøg ki gïg mø ngenyø kì kelli wun, e kew-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk pɑ pöödh yi wøn. 16 Codhe, o wø ócuggi wøn ki pwönyi Wöndøj kì pödhh-ɑ kyeelø, de ri wøn pɑ lejji yi wøn kipe gwøng-ɑ ógwøgø kì kej ngɑn megø. 17 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Ngɑn dwɑddi lejji ree, lejje gïg-ɑ ɑ́gwøg yi Wë.” 18 Mɑ́ ngɑn-ɑ lejji yi Wë, bɑ en ɑ yïëy yi Jwøk, de pɑth ki ngɑn-ɑ lejji ree.

2 Körintøs 11

1 Lïngu kwøbbɑ yøw, cɑgg yɑ kømi bëëdø yɑn ɑ́ dhëg! 2 Yɑ nyii mɑgø yi tyiel kiper wun, ni kenyi mɑɑg Jwøk yi tyiel, mɑ́ wu nyömmɑ’ jɑlø ɑ́kyel, en ɑ Mesiy, o mëggɑ nyɑnɑjur me dhïw, me nuti pɑ̈nyø nywɑlø yi jɑlø. 3 Yɑ óböggø kinni, rummi wun órënyi, kɑ wu opɑ̈ɑ̈dø kì ri Mesiy, ni kɑ ɑ́wëëny Awɑ̀ yi thwöl. 4 Mɑ́ ke bëën ngɑn megø be pwönyi wun ki kwøbbi Yëso, me pɑth ki Yëso men-ɑ́ kwøbbe ɑ́pwönyi yi wøn, kɑ wu köbbe yïddø ki wëy geki wöndøj me bɑ̈ɑ̈n ki wëy geki wöndøj men-ɑ ɑ́yod yi wun kì yï wøn, kwøbbe pɑ di ceg yi wun ki yïëyø? 5 Yɑ pɑ rumø kinni yɑ ying-ɑ cyɑ̈n yi ji-ɑ cwølli gɑ tyëngwöödø møg-ɑ døngø! 6 Cɑgg yɑ kwïj kwøb kì bøli teedø, yɑ bɑ ngɑn dïdø ceth. O wu ɑ́rum ki thödhø yi wøn ki kwøbb-ɑ dyër kì ri jɑmmì bënn. 7 Yɑ ɑ́ceg-ɑ bɑ̈jjø kɑ̀ nuti cwöddi yɑn ki köögi kì yï wun, keny-ɑ ɑ́pwönyɑ wun ki wööni Jwøk, kɑ riɑ dwøøgɑ cyɑ̈n kipe kinni o per wun tënge? 8 Yɑ ɑ́bëëd yɑ nyi nëng-ɑ yi kɑnïsɑ̀ men-ɑ kɑ̈jj-ɑ kyeelø keny-ɑ ɑ́göögɑ kì kelli wun; yɑ nyi kwɑny-ɑ jɑmmi gen kipe kinni o yɑ kønyɑ wun. 9 Keny-ɑ ɑ́bëëdɑ kì buti wun, wu nuti jud yɑn; yɑ nuti cwöd ki ngyënyø kì yï wun. Bɑ nyiimïee møg-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l Mɑkdöniyɑ̀ ɑ ɑ́muuj yɑn ki gïg-ɑ ɑ́dwɑddɑ bënn. Nɑ kɑ ɑ́bëëdɑ cøn, gïti dhuki megø, wu koo jud yi yɑn kipe jɑmm-ɑ dwɑddɑ. 10 Kɑ̀ bëëd dyër mi Mesiy ying-ɑ riɑ, yɑ pɑ wïyi ki lejji riɑ kipe møgɑni kì Akɑiyɑ̀ bëne. 11 Møgɑni kwøb yi yɑn kɑ per kɑ̀ pɑ mɑɑrɑ wun? Ngɑ̈nyi yi Jwøk kinni, wu mɑɑr yi yɑn ki mendwøng! 12 Yɑ pɑ wïyi ki gïn-ɑ gwøg yi yɑn ɑnɑn, kipe kinni o “tyëngwöödø” møg-ɑ kyeelø jɑ̈ddi gen ki keny kööb gen ce ge göögø kɑ yuu-ɑ göög yi wøn. 13 Jøgɑni pɑth ki tyëngwöödø møg-ɑ dyër, ge göög-ɑ wëënyø, o ge kɑngg-ɑ ri gen ce ge bɑ jøwööni Mesiy. 14 De pɑth ki gïn ngɑ̈ɑ̈ng yi ji, mɑ́ Cethɑn kiree, ree nyii kɑɑngø yi en kɑ ónënnø e nɑ wëywöni cɑr! 15 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, pɑth ki gïïngɑ̈ngø keløg bɑ̈ngge ri gen okɑɑngø yi gen, o ge nënni gen ge nɑ bɑ̈nggi tirø. De kì ri thumi piny, ge óyod-ɑ gïjø me kyëëw ki gïg-ɑ gøggi yi gen. 16 Wu cigɑ’ köbbø kinni, yɑ pɑth ki dhëg. De keløg wu orumø kinni yɑ bɑ dhëg, yïëyu yɑn ki dhëëgɑ yøw, o yɑ yïddɑ ki gïn pere lejjɑ riɑ. 17 Møg-ɑ kømmi yi yɑn ɑnɑn, pɑth ki møg-ɑ dwɑddi yi Wë, mɑ́ yɑ bɑ dhëg kidyër kì ri kwøbbi lejji rɑw. 18 De kɑ̀ bëëd e dɑ ji mø lejji ri gen kipe kwøbbi kömi piny, yɑ ceg-ɑ lunyø lejji riɑ thyew. 19 Wu ceg bëëdø wɑ̈thi wun pel, bene ɑ bɑnge nyi yïëy wun kwøbbi dhëgg! 20 Mɑ́ wu pɑ nyi wër ki ngɑn cïrri wun bɑ̈ɑ̈ngø, kí ngɑn tuug wun, kí ngɑn yerri wun, kí ngɑn pwöd wun ki ɑtɑyø kì yethi nyingi wun. 21 Yɑ ɑ́mɑg yi ɑyɑ̈r kipe kɑ ɑ́gwøg wøn møgɑni ki nyødhi pëthi wøn. 22 Ge bɑ tyëng Ibru? Yɑ bɑ wɑ̈d Ibru thyew. Ge bɑ tyëng Isrɑil? Yɑ bɑ ngeti Isrɑil thyew. Ge bɑ kwɑrri Abrɑhɑm? Yɑ bɑ kwɑɑr Abrɑhɑm thyew. 23 Ge bɑ bɑ̈nggi Mesiy? Yɑ ce 'kööb-ɑ ɑ́nɑ̈gø — de yɑ bɑ bɑ̈ng me lɑ̈w kibøli gen! Yɑ ɑ́göög ki gwøg me teeg kibøli gen; Yɑ ɑ́kïdhi ød mɑg ki tyel mø gïïr; kɑ yɑ pwöd ki tyel mø gïïr; kɑ yɑ nyii cyɑ̈ngø ki thøø. 24 Yɑ ɑ́pwöd yi Yeud tyel ɑ́bïj; yɑ nyi pwöd kɑ dëllì pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g wïdɑ́bïngwen. 25 Yɑ ɑ́pwöd tyel ɑ́dɑ̈g yi tyëng Römɑ̀. Kɑ yɑ bɑ̈lli ki tuggi kïttì tyelø ɑ́kyel. Kɑ sɑpïnɑ̀ ɑ́dɑ̈g ótørrø yɑ nud kì yethi gen, kɑ wɑ̈r kí dicɑ̈ng tyëgɑ yɑ kwɑ̈ng-ɑ wɑ̈g kì nɑɑm omelø. 26 Kì yij wɑ̈nh-ɑ ɑ́cɑɑdhɑ bëne, yɑ ɑ́cyɑ̈ngi ki mudø; kɑ yɑ ócyɑ̈ngø nɑ̈gø yi kurrì; kɑ yɑ kømi nɑ̈gø yi wɑddi wøn Yeud, kí tyëngpɑth ki Yeud; yɑ nyi bëëd yɑ obɑjjø yi thøø kì yethi kɑ̈dd, kí yij pɑ̈l, kí yethi nɑ̈mmi omelø, kí ji-ɑ nyi wënyø ce ge bɑ wɑdd. 27 Kɑ yɑ nyii göögø ki gwøng teg. Yɑ nyii dhɑ̈lø nenø tyel mø gïïr; kɑ yɑ nɑ̈g yi kɑ̈j kí röödhø; kɑ yɑ nyii jɑdø ki gïncɑm, kí keny bëëdɑ; kɑ yɑ nyii jɑdø ki ógønh rugɑ. 28 Møgɑni bënn ceg-ɑ rëbø ki tɑng-ɑ tɑɑgɑ kwøbbi bëëdi kɑnïsɑ̀ kì kɑ̈jj bënn kì yethi cyɑ̈ng. 29 Kenyi di ngɑn nyødh, yɑ nyi ceg-ɑ nyönhø thyew; kenyi di ngɑn pɑ̈dhi yij orøg, yɑ nyi ceg-ɑ juudø. 30 Keløg riɑ dwɑddɑ’ lejjø, riɑ lejjɑ kɑ per gïg-ɑ nyodh nyødhɑ. 31 De ngɑ̈nyi yi Jwøk, Wïyi Wë Yëso — wiy nyinge lenhi gïti ɑtheer — kinni yɑ pɑ ceg pyed. 32 Keny-ɑ ɑ́yingɑ Dimɑceg, modïr men-ɑ ɑ́jɑɑg kɑɑlɑni kì ri Rɑ̈dh Aretɑs, ɑ́cïbi dhø döri kɑɑl ki ɑlɑthker møg mɑg yɑn. 33 Kɑ yɑ miid piny, yiny-ɑ wɑ̈g kì yij dhöngø, yɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ keny me twïyø kì ri döri kɑɑl, ɑbødhɑ ki thøø.

2 Körintøs 12

1 Riɑ ceg yi yɑn kɑ lejjø ceth, cɑgg e bong gïndøj me gwøg yi møgɑni. De ɑnɑn yɑ ceg-ɑ kwøb kì ri møg-ɑ ɑ́cɑ̈rri yɑn kí møg-ɑ ɑ́yɑ̈lli yɑn yi Wë. 2 Ádɑ jɑl mɑ ngeti Mesiy mɑ ɑ́kïdhi mɑl; ɑ́göög ki runn pyɑ̈rø wïdɑ́ngwen ɑnɑn kër-ɑ ɑ́cwöb møgɑni, (kwïj yi yɑn ying møgɑni cwöbø kidyër, wɑlɑ̀ ócɑɑg kɑ cɑ̈rri møgɑni — ngɑ̈ny-ɑ yi Jwøk kete). 3 Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni jɑlɑni ɑ́ceg kɑ gwɑɑr Pɑrdös, (kwïj yi yɑn ying e ókɑ̈ɑ̈lø kɑ dële — ngɑ̈ny-ɑ yi Jwøk). 4 Ngɑ̈nyi yi yɑn kinni ɑ́kïdhi Pɑrdös, kɑ olïngø ki kwøb mø dhɑ̈li kwøbø yi dhɑnhø yøw, o bɑ ɑkerø ki pɑrri gen. 5 Jɑlɑni ólejji yi yɑn kipe møgɑni, de riɑ ólejjɑ kɑ per nyødhɑ kete. 6 Keløg yɑ di dwɑdd-ɑ lejji riɑ, yɑ pɑ di bëëd yɑ bɑ dhëg, mɑ́ yɑ kømm-ɑ dyër. De yɑ pɑ dwɑddi lejji riɑ, kipe ngɑn megø órumø i yɑ dwøng kibøli nenn-ɑ nenne yɑn, wɑlɑ̀ møg-ɑ nyi lïnge kì riɑ. 7 De yɑ ɑ́thödhi ki koodhø me rɑ̈mø kì dëlɑ, kipe yɑ ókwöd yi ɑthwøg kì bɑng møg-ɑ ɑ́lidhɑ; koonhɑni ying dëlɑ e nɑ wëywöni Cethɑn, men nyi cwøb yɑn, o yɑ nyi mɑ̈ɑ̈ne thwøgø. 8 Kɑ Wë kwɑjjɑ tyel ɑ́dɑ̈g kinni kɑ̈ɑ̈le koonhɑni wɑ̈g kì riɑ. 9 De yɑ ɑ́köbbi yi en kinni, “Dhwɑ̈ngɑ kete ɑ dwɑddi yi yïn; mɑ́ tegɑ døng-ɑ́ɑ̀ bɑng nyødhí.” O pyëwɑ med kenyi lejjɑ nyødhɑ kipe kinni o yɑ yïddɑ ki tegø kì yï Mesiy. 10 Bene ɑ bɑnge bëëdɑ yɑ yïëyø ki ngini bëëdɑ yɑ nyøødh, kí ngini yɑ̈d geki jud, kí ngini guun-ɑ guud wɑngɑ geki pïdø kiper Mesiy; mɑ́ kenyi bëëdɑ yɑ nyøødh, bene ɑ nyi bëëdɑ yɑ teeg. 11 Yɑ ɑ́göög ki dhëg – dɑ́ wun ɑ ɑ́wëggi yɑn gwøg ki dhëg. Bɑ wun ɑ di pwøj gwøgɑ. Mɑ́ cɑgg yɑ bong perɑ, yɑ pɑ lod yi tyëng-ɑ cwølli gɑ “tyëngwöödø” møg-ɑ døngø. 12 Ngïjj-ɑ nyodh kinni yɑ bɑ jɑlwöödø, ɑ́gwøg-ɑ kelli wun ki ngïïnø me dwøng. 13 Wu lod kɑ ngø yi kɑnïsɑ̀ møg-ɑ kɑ̈jj-ɑ kyeelø, e pɑth ki kɑ̀ nuti toor wun yi yɑn ki cwöd ki jɑmmì? Lɑ̈ɑ̈m pëthi wun ki yɑn, kipe bɑ̈jjø menɑni! 14 Anɑn riɑ gwiir yɑn kipe bëën yï wun, ki dɑ̈ɑ̈g bëënø — o bong gïjø men-ɑ ócwøl yi yɑn kì yï wun. Yɑ dwɑdd-ɑ wun kiri wun, de pɑth ki ngyënyyi wun ɑ dwɑddɑ. Pɑth ki othønhø ɑ nyi pidh wëëg gen, de bɑ wëëg ɑ nyi pidh nyigi gen. 15 Pyëwɑ med ki muuji jɑmmɑ bënn, cɑgg ɑ́ riɑ thyew, yɑ køny-ɑ wun. Yɑ pɑ ti yi wun ki mɑɑrø, kɑ per kɑ̀ mɑɑrɑ wun ki mendwøng? 16 Wu nuti jud yɑn kidyër, ki cwöd ki jɑmmì. De yɑ ɑ́di bëëdø yɑn ɑ́ wëny, kɑ wu thɑbbɑ ki pyed? 17 Dɑ ngɑn-ɑ ɑ́cɑm ngyënyyi wun kì kelli tyëng-ɑ ɑ́örɑ wun? 18 Tïtø ɑ́kwɑjji yi yɑn ki mendwøng kinni, bëe be këëmi wun, kɑ ómïee megø örɑ kyeel ki en. Dɑ gïjø mɑ ɑ́kwɑny yi Tïtø kì yï wun? Wø pɑ ködd-ɑ kömi gïjø ɑ́kyel? O yëth-ɑ göög wøn pɑ pɑ̈r? 19 Wun ɑ nyiimïɑ, wu orumø kinni, wø ceg-ɑ ri wøn ki cwɑgø? Pɑth! Wø kööb ɑ bøli Jwøk kì ri Mesiy, o møg-ɑ kømmi yi wøn bënn bɑ kipe tyenyi wun. 20 Yɑ bögg-ɑ kinni, bëëdi wun óyod yi yɑn e pɑth ki men-ɑ dwɑddi yi yɑn; kɑ bëëdɑ yod yi wun e pɑth ki men-ɑ ɑ́dwɑddi yi wun thyew, keny-ɑ óbëënɑ yï wun. Wɑlɑ̀ wu óyuud yi yɑn kelli wun dɑ wërø, kí ɑter, kí keji pëëth, kí tyiel, kí yɑ̈d, kí ɑtum, kí ɑthwøg geki ɑwøw. 21 Yɑ bögg-ɑ kinni keny-ɑ ócigɑ bëën yï wun, wïjɑ ólɑ̈ɑ̈y yi Jwøgɑ kì bɑng bëëdi wun; kɑ yɑ óywöngø kipe tyëng-ɑ ɑ́bɑ̈jji cøn, kɑ ge ocögø ge pɑ yewi kipe kwïji bëëdø, kí niini ji mø nuti nywøøm ri gen, kí niini cwøw ri gen.

2 Körintøs 13

1 Men ɑnɑn bɑ dɑ̈ɑ̈g bëënɑ be këëmi wun. “Dhɑnhø gøøny ɑ kömi dhøggi ji-ɑ ɑ́lïdhi gɑ ɑ́ryew wɑlɑ̀ ɑ́dɑ̈g” — ni kɑ ógwedii kì yij wɑ̈nyi kwërø. 2 Keny-ɑ ɑ́bëënɑ yï wun ki ryeew këëmɑ, tyëng-ɑ ɑ́røngi ɑ́köbbɑ, o møgɑni ɑ köbbɑ tyëng-ɑ göögø kinøw yɑ tøøk; ge ɑ́köbbɑ kinni, keny-ɑ ódwöögɑ yï wun, pyëwɑ pɑ cigi lɑ̈ɑ̈mø ki dhɑnhø, 3 mɑ́ wu dwɑdd-ɑ gïn nyodh kinni Mesiy okööbø ki lebɑ. O wu pɑ mïdhi yi Mesiy kɑ nyødhø, de ceg bëëdø e teeg kì kelli wun. 4 Cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́gurii wïj yɑdh ɑrïw e nyøødh, onëënø ɑnɑn ki tegi Jwøk. O wøn thyew wø nyøødh kì ree, de wø óbëëd wø onëënø ki tegi Jwøk, kɑ̀ ying wøn kelli wun. 5 Nyi rɑngu ri wun mɑ bëëd yïëyø mi wun kidï. Kenyi lïïdh wun ri wun, pɑ nyi yod yi wun kinni Mesiy nud kì kelli wun? 6 Codhe, o yod yi wun kinni, pwöny-ɑ ɑ́pwönyi yi wøn kì kelli wun bɑ dyër. 7 Jwøk nyii kwɑjjø yi wøn kiper wun, kipe kinni o wu cög wu pɑ göögø ki gïnrɑj; pɑth kipe nyodhi ri wøn kinni wø ɑ́göög ki gwøg me døøj, dɑ́ kipe kinni o wu nyi gwøg wun gïn-ɑ bɑ dyër, cɑgg e nënni wø ódhɑlø yi gwøøg wøn. 8 Mɑ́ wø pɑ cuggi bɑnyi dyër, de wø göög-ɑ per dyër ceth. 9 Cɑgg ɑ́ kɑ bëëd wøn wø nyødh de wu teg, pëthi wøn med. O gïn-ɑ nyi kwɑjji yi wøn kì yï Jwøk bɑ kinni, o wu dönyi wun. 10 Wɑ̈nyø men gwed yi yɑn yɑ nuti bëënø, kɑ per kinni, o yɑ cögɑ, yɑ pɑ wër ki wun, kì kömi tegø men-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Wë ɑ́ mi tyëny, de pɑth ki mi cödi piny. 11 Anɑn wun ɑ nyiimïɑ, mɑ̈dhu ri wun! Tyer wun bëëndøj; lïngu møg-ɑ cïgɑ wun; nyi kømmu kwøb ɑ́kyel; bëëd wun ki mër. O wu ókor yi Jwøk, ɑ bɑ Jwøøg mɑ̈ɑ̈dø kí mër. 12 Mɑ̈dh wun ri wun ki nuumi kwër. Wu ɑ́mɑ̈dh yi jii Jwøk bënn. 13 Dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy, kí mɑ̈ɑ̈dø mi Jwøk, geki nywɑ̈ɑ̈g Wëykwërø, óying kömi wun bënn.

Galathiyà 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yïɑ, yɑ Pøøl jɑlwöödø, ngɑn-ɑ nuti cwøl-ɑ yi dhɑnhø, wɑlɑ̀ nuti cwølø kɑ yëth-ɑ nyi cwöddi yi ji, de yɑ ɑ́cwøl-ɑ yi Yëso Mesiy geki Jwøk Wïy, ngɑn-ɑ ɑ́tugii kì yij thøø. 2 Yɑ mɑ̈dh-ɑ wun, wu tyëng Gɑlɑthiyɑ̀; wu ɑ́mɑ̈dh thyew yi nyiimïee bënn, møg-ɑ buti gen bëëdɑ kì keny. 3 Wiy dhwɑ̈ng geki mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Wë Yëso Mesiy, ying gen kömi wun. 4 Mesiy ree ɑ́muuje o gøøm bøli orøgee, e gwøg-ɑ møg-ɑ ɑ́dwɑddi yi Wïy Jwøk, o wɑ yieele wɑ̈g kì yij rïny-ɑ rɑj èn. 5 Lejji wɑ Jwøk gïti ɑtheer! Amen. 6 Yɑ ɑ́ngɑ̈ng yi bëëdi wun! Ngɑn-ɑ ɑ́cwøl wun ki dhwɑ̈ɑ̈ng Mesiy, ɑ́jwɑn yi wun ki wiy piny, kɑ wu oyïëyø ki wöndøj megø. 7 Pɑth ki kinni dɑ wöndøj megø kidyër, de yɑ kømm-ɑ kenyi pɑɑng wun yi ji møøgø, kipe kinni o Wöndøj mi Mesiy wil yi wun. 8 Cɑgg ɑ́ wøn ɑ pwönyi wun, wɑlɑ̀ wu pwönyi yi wëywödø me bï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, e pwöny-ɑ wöndøj me bɑ̈ɑ̈n ki men-ɑ ɑ́pwönyi wun yi wøn cøn, ngɑnɑni ree dɑ cyën. 9 De wø köbb-ɑ wun këti ni kɑ ɑ́kwøng wøn wun ki köbbø cøn kinni, keløg e dɑ ngɑn pwönyi wun ki wöndøj me bɑ̈ɑ̈n ki men-ɑ ɑ́yod yi wun kì yï wøn, ngɑnɑni ree dɑ cyën! 10 Ónënnø kinni yɑ tyer-ɑ gwøgi gïn-ɑ dwɑddi yi ji? Pɑth! Yɑ tyer-ɑ gwøgi gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk. Yɑ tyer-ɑ pøjjø yi ji? Keløg yɑ di tyer pøjjø yi ji, yɑ pɑ di bëëd yɑn ɑ́ bɑ̈ng Mesiy. 11 Bëëd wu ngɑ̈ny wøw, wun ɑ nyiimïɑ kinni, wöndøj men-ɑ ɑ́pwönyɑ wun, nuti kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï ji. 12 Mɑ́ wöönɑni nuti yood yɑn ɑ yï dhɑnhø, wɑlɑ̀ nuti pwönyi yɑn ɑ yi dhɑnhø, de ɑ́nyudhi yɑn ɑ yi Yëso Mesiy kiree. 13 Wu ɑ́rum ki köbbi bëën-ɑ ɑ́bëëdɑ keny-ɑ ɑ́bëëdɑ yɑ mïdh-ɑ kwøbbi Yïëyi Yeud, kí kër-ɑ ɑ́guudɑ wɑɑng kɑnïsɑ̀ mi Jwøk e pyëwɑ pɑ lɑ̈ɑ̈m, kɑ riɑ pɑ̈nyɑ ki tɑ̈ɑ̈yii piny. 14 Kɑ perɑ ótëngø kì kelli yɑ̈jji wøn kì bɑng kɑ̀ di yijɑ tyiel kipe kwøbbi Yïëyi Yeud geki kwööng kweyyi wøn. 15 De Jwøk ki dhwɑ̈nge, yɑ ɑ́myege yɑ nudd yɑ ying-ɑ yij meyɑ, kɑ yɑ cwøøle be göggii. O keny-ɑ ɑ́dwɑdde 16 nyudhi Wɑ̈de yɑn, kì bɑng medi pyëwe, kipe kinni o yɑ pwönyɑ wöndøj mi Wɑ̈de kì kelli tyëngpɑth ki Yeud, bong dhɑnhø mɑ ɑ́pëjjɑ møgɑni, 17 wɑlɑ̀ yɑ nuti kedhi Yerusɑlem be lidhi tyëng-ɑ ɑ́kwöngi gwøg ki tyëngwöödø kibølɑ. De yɑ ɑ́kedh-ɑ Pödhi Árɑb. Codhe, kɑ yɑ dwöög-ɑ Dimɑceg. 18 Kì bɑng runn ɑ́dɑ̈g, kɑ yɑ kedh-ɑ Yerusɑlem be këëmi Pïtør. Kɑ yɑ obëëdø kì bute ki osboo ɑ́ryew. 19 Bong dhɑnhø ɑ́kyel mɑ ɑ́lidhɑ kì kelli tyëngwöödø, den-ɑ́ Yɑgob, ómï Wë ɑ ɑ́lidhɑ kete. 20 Møg-ɑ gwëdɑ wun bɑ dyër. O ngɑ̈nyi yi Jwøk kinni yɑ pɑ ceg pyed. 21 Codhe, kɑ yɑ kedh-ɑ myërri Suriyɑ̀ geki Kilikiyɑ̀. 22 O yɑ ɑ́bëëd yɑ nuti lidhø yi tyëng kɑnïsɑ̀ kì myërri Yeudiyɑ̀. 23 De ge ɑ́wɑ̈dh-ɑ lïngø kinni, i ngɑn-ɑ ɑ́guud nyingi gen cøn, pwöny-ɑ teedø kinni yïëy gen ki kwøbb-ɑ ɑ́dwɑdde rënyø. 24 Kɑ Jwøk lenhi yi gen kiperɑ.

Galathiyà 2

1 Kì bɑng runn pyɑ̈rø wïdɑ́ngwen, kɑ yɑ kedh-ɑ Yerusɑlem wøki Bɑrnɑbɑ̀ ki ryeew kedhø. Kɑ Tïtø ókedhø ki wøn thyew. 2 De wø ɑ́kedhi kunɑni kɑ per gïn-ɑ ɑ́nyudhi yɑn yi Jwøk. Kɑ kwøbbi Wöndøj men-ɑ nyi pwönyi yi yɑn kì kelli tyëngpɑth ki Yeud, lwøb yi yɑn kì bøli tyëngdøngø keti gen. Yɑ nuti dwɑddi kinni o gwøng-ɑ ɑ́gwøg yi yɑn cøn, wɑlɑ̀ men-ɑ ógwøg yi yɑn dhuki megø thøwe piny. 3 Tïtø, jɑl-ɑ ɑ́cyɑ̈dhi ki yɑn, ngö e bɑ wɑ̈d Yönɑn, nuti cïrri ngølø; 4 ngö e ɑ́dɑ kwï ji mɑ ɑ́dwɑddi kinni i ngøl. Jiɑni ri gen ɑ́kɑɑng gen ce ge bɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kɑ ge bï-ɑ kellee gɑ yïthhi piny mø dwɑddi rënyi tɑ̈bbø men-ɑ ɑ́yod yi wɑ kì ri Yëso Mesiy, o wɑ di løg gen bɑ̈ngg. 5 De kwøbbi gen nuti yïëëy wun kinni tek, kipe kinni o kwøbb-ɑ dyër mø Wöndøj mïdhi kidøøj, ni kɑ̀ ngɑ̈nyu en. 6 De tyëng-ɑ ɑ́nënni gɑ pëjjì — yɑ kööbø kinøw kɑ per kɑ̀ bongii gïn wɑnge kì yïɑ, ying gɑ ngø wɑlɑ̀ ngø, mɑ́ Jwøk pɑ nyi nenn-ɑ bëëdi dëël dhɑnhø — yɑ nuti kønyø yi pëjjɑni ki rummì. 7 De ge ɑ́yöd ge ceg-ɑ kwøb kinni i Jwøk yɑ ɑ́mëgge’ gwøøg pwönyi tyëngpɑth ki Yeud; ni kɑ ɑ́mëgge Pïtør pwönyi Yeud. 8 Mɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́ör Pïtør yï Yeud, bɑ en ɑ ɑ́ör yɑn yï tyëngpɑth ki Yeud. 9 Yɑgob, kí Pïtør, kí Jøn, ɑ bɑ pëjjì; kɑ ɑ́lidh gen dhwɑ̈ng kí teng-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Jwøk, kɑ cinggi wøn mɑg gen, ɑyïëy gen kinni kedhi wøn yï tyëngpɑth ki Yeud, o ge ókedhi yï Yeud. 10 Gïn-ɑ ɑ́kwɑjji yi gen bɑ kinni, wɑ̈thi wøn ko wïl ki tyëng-ɑ jɑdø kì yij ɑkuud gen; o bene gïn-ɑ ɑ́tyer yi pyëwɑ ki gwøgø thyew. 11 De keny-ɑ ɑ́bëën Pïtør Anthɑkiyɑ̀, ɑ́cɑyɑ kì bøli teedø, mɑ́ e ɑ́ceg-ɑ bɑ̈jjø. 12 Keny-ɑ ɑ́bëëd jøg-ɑ ɑ́ör yi Yɑgob nuti wɑ̈nhø, Pïtør ɑ́bëëd e onywɑ̈gø ki tyëngpɑth ki Yeud. De kɑ ɑ́wɑ̈nhi jøgɑni, kɑ ree lɑ̈ɑ̈we ki jiɑni; ɑ́bëëd e óböggø yi tyëng-ɑ kööbø i ngøl ji. 13 Kɑ kwï Yeud møg-ɑ bɑ jii Mesiy, ri gen løg gen tyëngɑdud kyeel ki en. Kɑ Bɑrnɑbɑ̀ óngöyø ki kwøbbɑni thyew. 14 De kɑ ɑ́yodɑ en kinni ge pɑ cyɑ̈dhi kì yij yuu-ɑ bɑ óbödh, ɑ kyëëw ki Wöndøj, ɑköbbɑ Pïtør kì bøli teedø kinni, “Yï bɑ Yeudì, o yï pɑ bëëdø ki bëëdi Yeudì, dɑ́ kipe ngø ɑ dwɑddí ciri tyëngpɑth ki Yeud kinni bëëd gen ki bëëdi Yeud?” 15 Wøn kì ri wøn, wø ɑ́nywøl wø bɑ Yeud, de wø pɑth ki tyëngorøg ni kɑ̀ cwøllu tyëngpɑth ki Yeud. 16 O wø ngɑ̈ny wøw kinni, dhɑnhø pɑ göögø e tir kì yï Jwøk kì bɑng kɑ̀ mïdhe Cigg, dɑ́ kɑ̀ yïëye Yëso Mesiy. Mɑ́ bong ngɑn göögø e tir kì yï Jwøk kì bɑng kɑ̀ mïdhe Cigg. 17 Anɑn, keløg wø yɑb-ɑ gwøg wø tir kì ri Mesiy, ngö wø ying-ɑ kelli tyëngorøg, bɑ kinni Mesiy göögø kɑ per orøg? Pɑth ki kinøw. 18 Keløg yɑ di døøg be geri gïn-ɑ ɑ́cøørɑ piny, riɑ di gwøøgɑ yɑn ɑ́ ngɑn pyem Cigg. 19 Mɑ́ keløg ɑ́ kömi Cigg ɑ köddi, yɑ rum thøø — yɑ ɑ́nɑ̈g-ɑ yi Ciggɑni kiri gen — kipe kinni o yɑ ónënnɑ Jwøk. Yɑ ɑ́rum ki nɑ̈gø kyeel ki Mesiy kì wïj yɑdh ɑrïwe. 20 Yɑ ɑ́gur wïj yɑdh ɑrïw kyeel ki Mesiy, o pɑth ki yɑn ɑ nëënø ɑnɑn, dɑ́ Mesiy ɑ nëënø kì riɑ. Cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëdɑ yɑ onëënø, yɑ rug-ɑ dël, yɑ nëën ɑ yij yïëyi Wɑ̈d Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́mɑɑr yɑn, kɑ wëye muuje kiperɑ. 21 Yɑ ɑ́kyëëd ki bɑnyi dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk. Mɑ́ keløg dhɑnhø göögø e tir kì bɑng kɑ̀ mïdhe Cigg, ti bong gïjø mɑ pere ɑ́thøw yi Mesiy!

Galathiyà 3

1 8 Wu bɑ dhëgg, wu tyëng Gɑlɑthiyɑ̀! Á men ɑ ɑ́thyëdh wun? Wu nuti rumø ki nyudhi Yëso Mesiy e ógur wïj yɑdh ɑrïw? 2 Gïn-ɑ dwɑddɑ yodø kì yï wun bɑ kinni: Bɑ kì bɑng kɑ ɑ́mïdhu Cigg, ɑ ɑ́yïddi wun ki Wëykwërø, wɑlɑ̀ kì bɑng kɑ ɑ́yïëy wun møg-ɑ ɑ́lïngi yi wun? 3 Wu ceg bëëdø wun ɑ́ dhëgg kidyër? Wu ɑ́cɑ̈gi kɑ wëy, wu rum kɑ dël? 4 Gïg-ɑ ɑ́dïd yi wun cøn bɑ møg gɑ̈g? O dïdø menɑni ógɑ̈g kidï? 5 Jwøk, keny-ɑ ɑ́mëgge wun Wëykwërø, gø ɑ́muuj yi en kɑ per kɑ̀ mïdhu Cigg, wɑlɑ̀ kipe kɑ ɑ́yïëy wun Wöndøj men-ɑ ɑ́lïngi yi wun? 6 Nɑ kɑ ɑ́yïëëy kwøbbi Jwøk yi Abrɑhɑm, kɑ kwɑny yi Jwøk ɑ́ ngɑntir kì bɑng yïëye. 7 Ceg wun en ki yodø ceth kinni, tyëng-ɑ ɑ́yïëy bene gen dïl kwɑrri Abrɑhɑm. 8 Keny-ɑ ɑ́mɑ̈ɑ̈gii ki yodø yi wɑ̈nyi kwërø kinni tyëngpɑth ki Yeud ógwøg ge tir yi Jwøk kì bɑng yïëyø, ɑköbbe Wöndøj Abrɑhɑm kinni, “Dhɑnhø bëne kì kömi piny, ógyëdh yi yɑn, gyëdh kedh-ɑ́ɑ̀ rií.” 9 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, tyëng-ɑ ɑ́yïëy ógyëdh ni Abrɑhɑm ngɑn-ɑ ɑ́yïëy. 10 Tyëng-ɑ bëëdø kì ri mïdhi Cigg keti gen, ri gen dɑ cyën bënn. Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Cyënni Jwøk ying-ɑ kömi ngɑn pyem Ciggi Jwøk bënn geki pwönye.” 11 Ceg-ɑ nënnø ɑnɑn, kinni bong ngɑn gwøg e tir yi mïdhi Cigg, mɑ́ e bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Ngɑn-ɑ göögø e tir kì bɑng kɑ ɑ́yïëye, bɑ en ɑ ónëënø.” 12 De mïdhi Cigg kelli gen lɑ̈wi ki yïëyø. Mɑ́ e bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Ngɑn-ɑ nyi gwøg møg-ɑ kømmi yi Cigg, ónëënø kì bɑng møgɑni.” 13 Mesiy wɑ ɑ́yiele ki cyënn-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yi Cigg, kɑ ɑ́gööge ki ngeti cyën kiperee, mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Dhɑnhø men-ɑ ryërri kì ri yɑdh, köme dɑ cyënni Jwøk.” 14 Møgɑni ɑ́gwøg yi Mesiy kɑ per kinni, o gyëdh møg-ɑ ɑ́mëggi Abrɑhɑm yi Jwøk, ómëggi tyëngpɑth ki Yeud, kì ri Yëso Mesiy; kipe kinni o wɑ yïddi wɑ kì bɑng yïëyø, ki Wëy-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni gï ómuuje. 15 Wun ɑ nyiimïɑ, wu köbbɑ’ gïjø me nyi cwöb yethi cyɑ̈ng bënn; kenyi nywɑg ji ɑ́ryew dhøggi gen kipe gïïpiny, kɑ møgɑni gweed gen piny, bong ngɑn nyi pɑ̈d lwömɑni, wɑlɑ̀ pɑ kïdhi kömi gen ki møøgø. 16 Anɑn Jwøk ɑ́kwëng-ɑ Abrɑhɑm geki “kwɑre” de nuti kööbø kinni geki “kwɑrre” ɑ́kwøb-ɑ kwɑre ɑ́kyel kete, en ɑ Mesiy. 17 Gïn-ɑ dwɑddɑ kwøbø bɑ kinni, Jwøk ɑ́lwööb ki Abrɑhɑm kɑ gø kwënge. O Cigg-ɑ ɑ́bï kì bɑng runn miy ɑ́ngwen kí pyɑ̈r ɑ́dɑ̈g kì bɑng lwömɑni, møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk pɑ cuggi pɑ̈dø yi gen. 18 Mɑ́ keløg kwënggi Jwøk di kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri Cigg, ge pɑ di cuggi bëëdø gɑ kwëng, mɑ́ Abrɑhɑm ɑ́thödh ɑ bɑng kwënggɑni yi Jwøk ki gïg-ɑ ɑ́mëggii. 19 Keløg ɑ́ kinøw, Cigg ɑ́muuj kɑ per ngø? Ciggɑni ɑ́muuj kɑ per nyodhi bɑ̈jjø, o ɑ́dwɑddi kinni ge ówiy-ɑ keny-ɑ óbëën kwɑɑr Abrɑhɑm men-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni óbï. Ciggɑni ɑ́thyey-ɑ yi wëywödd, kì cingi jɑl-ɑ kɑɑm; ɑ ɑ́gɑ̈mmi ciggɑni teedø. 20 Ngɑn-ɑ kɑɑm pɑ dwɑddi kɑ̀ bëëde ɑ́ nget ɑ́kyel ɑ göögø, o Jwøk göög ɑ kete. 21 Cigg tyëdd-ɑ ri gen ki møg-ɑ kwëng yi Jwøk? Pɑth! Ri gen pɑ tyëddi yi gen kinni tek. Mɑ́ keløg ji di mëgg-ɑ Cigg møg muujø ki nënnì, bëëntir di kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri Ciggɑni. 22 De wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, i kömi piny bëne jɑɑg-ɑ yi orøg; o gïn-ɑ ɑ́kwøb kinni ómuuj ɑ ri yïëyi Mesiy, ómëggi tyëng-ɑ óyïëyii. 23 Kɑ̈ng-ɑ́ nuti bëën yïëyø, wɑ ɑ́mïdhi yi Cigg wɑ bɑ ɑmɑgg, pïd keny-ɑ ónyoodh yïëyø. 24 Wɑ ɑ́jɑɑg-ɑ yi Cigg gïti keny-ɑ ɑ́bëën Mesiy, kipe kinni o wɑ göög wɑ, wɑ tir kì yï Jwøk kì bɑng yïëyø. 25 O ɑnɑn kɑ ɑ́wɑ̈nhi bøli kej yïëyø, wɑ pɑ jɑɑg-ɑ yi Cigg këti. 26 Bɑ kì ri yïëyø ɑ bëëd wu bɑ nyigi Jwøk kì ri Yëso Mesiy. 27 Anɑn kɑ ɑ́rum wun ki jwɑ̈ɑ̈gø kì ri Mesiy, wu ɑ́göög ki møg rug Mesiy. 28 Bong gïn bɑ̈ɑ̈n Yeudì ki ngɑn pɑth ki Yeudì këti; o bogïn bɑ̈ɑ̈n bɑ̈ng ki ngɑn göög wïje; o bogïn bɑ̈ɑ̈n cwøw ki mɑ̈nn; wu bɑ ɑ́kyel wu bënn, wu rëbø ki Yëso Mesiy. 29 Keløg wu bɑ jii Mesiy, bene wun kwɑrri Abrɑhɑm, møg-ɑ óyïddi ki møg-ɑ kwëng yi Jwøk.

Galathiyà 4

1 Yɑ ceg-ɑ kwøb kinni; nyel-ɑ lɑg jɑmmì pɑ̈r ki bɑ̈ng kɑ̀ nudd e thiinh, ngö jɑmmɑni mïdhi gɑ møge. 2 Mɑ́ e nudd e ying-ɑ cinggi tyëng-ɑ pidhii gïti bøli keny-ɑ ɑ́kømmi yi wïye. 3 Wɑ bëëd ɑ nøw thyew, kɑ ɑ́bëëd wɑ cøn, e yïëyø miee nudd e thiinh; wɑ ɑ́bëëd wɑ bɑ bɑ̈nggi wëyi jwögg-ɑ nyi mɑlli yi teedø kì kömi piny bëne. 4 De kɑ ɑ́bëën bøli keny-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk, ɑöre Wɑ̈de kömi piny, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri ngɑndhɑjø kipe kinni, o bëëde e ying-ɑ thɑ́ Ciggi Mosɑ̀. 5 De møgɑni bɑ kipe kinni o tyëng-ɑ ying thɑ́ Ciggi Mosɑ̀ ódwöög gen wɑ̈g kì ri kwøbbɑni, o ge ókwɑny yi Jwøk gïn-ɑ́ nyige. 6 Jwøk ɑ́dwɑdd-ɑ nyodhi kinni wu bɑ nyige, ɑöre Wëyi Wɑ̈de yethi pëthee, eni Wëy-ɑ nyi cwöddi kinni, “Abɑ̀! Wïyø!” 7 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, yï pɑth ki bɑ̈ng këti, de yï bɑ nyɑre. O jɑmm-ɑ nyi lɑg yi nyigi Jwøk óyod yi yïn ceth. 8 Cøn, ɑ́dɑ bøli keny mɑ ɑ́bëëd wun Jwøk kwïj yi wun. O wu ɑ́bëëd wu bɑ bɑ̈nggi jwögg-ɑ pɑth ki dyër. 9 De ɑnɑn, Jwøk ɑ́yod yi wun, wɑlɑ̀ wu ɑ́yod yi en; wu cigu døøg be mɑlli jwöggi piny kidï, gen ɑ jwögg-ɑ nyødh, ɑ bong per gen; wude ɑ dwɑddu døøg be gwøg ki bɑ̈nggi gen? 10 E wu kwër-ɑ cyɑ̈ng, kí dwɑ̈tt, kí buddi run, kí run! 11 Pyëwɑ ceg-ɑ olïng kiper wun! Gwøng-ɑ ɑ́gwøg yi yɑn kì kelli wun bɑ men gɑ̈g? 12 Yɑ kwɑjj-ɑ wun, wun ɑ nyiimïɑ, bëëd wu nɑ yɑn, mɑ́ yɑ ɑ́rum ki gwøg ni wun. Bong gïnrɑj mɑ ɑ́göggu yɑn. 13 O ngɑ̈nyi yi wun kinni, wun ɑ ɑ́kwøng yi yɑn ki pwönyø ki wöndøj kì bɑng kɑ ɑ́rɑ̈ɑ̈m dëlɑ. 14 De cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́bëëd dëlɑ rɑɑj kinøw, yɑ nuti gɑggø yi wun, wɑlɑ̀ yɑ nuti benyø yi wun; de yɑ ɑ́kwɑny yi wun, yɑ nɑ wëywöni Jwøk, wɑlɑ̀ men-ɑ́ Mesiy kiree. 15 Wu ɑ́bëëd pëthi wun omedø! Dɑ́ ngø ɑ ɑ́cwöb? Men-ɑ́ yɑ ɑ́rum kì bøli kenyɑni, kinni nyingi wun bɑ møg di gööl wun wɑ̈g kɑ ge di mëggu yɑn, keløg ɑ́ gïn di cuggi. 16 Yɑ ɑ́ceg-ɑ gwøg ki ngɑn mɑ̈n ki wun kipe kɑ̀ köbbɑ wun møg-ɑ dyër? 17 Jiɑni kømm-ɑ kinni per wun teeg yi gen, de gïn-ɑ dwɑddi gwøgø yi gen pɑ døøj. Gïn-ɑ ceg yi gen ki dwɑddø, bɑ dɑ̈ɑ̈ngi wun ki yɑn, kipe kinni o per gen tënge kì yï wun. 18 Keløg wɑ bɑ wɑdd kì yij yöö men-ɑ myër, ɑ́ kipe ngø ɑ dɑ̈ɑ̈ng wɑddee kɑ̀ bëëdɑ yɑ tøøk kì kelli wun? 19 Yeki nyigɑ! Kiper wun, yɑ nɑ ngɑndhɑjø me ngin ledhi dhø pɑ̈dhi piny, gïti keny-ɑ óløg wun ri wun ngïjji Mesiy. 20 Yɑ ɑ́rum kinni, yɑ ce di ying-ɑ buti wun ɑnɑn, o cwɑggɑ di wilø, mɑ́ wïjɑ ɑ́muum yi kwøbbi wun. 21 Wiy yɑ pyëjɑ tyëng-ɑ dwɑddi bëëdø kì thɑ́ Cigg kì kelli wun: møg-ɑ kømmi yi Ciggɑni pɑ lïngi yi wun? 22 Ciggɑni okööbø kinni i Abrɑhɑm bëëdø yïe dɑ wɑ̈dd ɑ́ryew; ɑ́kyel bɑ wɑ̈d bɑ̈ng, o ɑ́kyel bɑ wɑ̈d nyɑn-ɑ pɑth ki bɑ̈ng. 23 De wɑ̈d bɑ̈ng nuti yood ɑ bɑng kwënggi Jwøk, dɑ́ wɑ̈d ngɑn-ɑ bɑ ɑnywøm ɑ ɑ́yod kì bɑng møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk. 24 Kwøbbɑni bɑ gɑ́j, mɑ́ tyëng-ɑ mɑ̈nn møgɑni ryeet, cungi gɑ kɑ̈jji møg-ɑ ɑ́lwøb yi Jwøk gɑ ɑ́ryew. Kyeel gen bɑ Äjer, ɑ nyige ɑ́nywøøl yij bɑ̈ɑ̈ngø, o cungi ɑ́ kej lwöm-ɑ ɑ́lwøb kì Kïti Sinɑy. 25 Äjer, cungi ɑ́ kej Kïti Sinɑy, en ɑ bɑ ngïji Yerusɑlem men-ɑ ying yij bɑ̈ɑ̈ngø ɑnɑn kí jie bënn. 26 De Yerusɑlem men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l mɑl, pɑth ki bɑ̈ng, o en ɑ bɑ meyee. 27 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Med pyëwí, yïn ɑ ngɑn yïí bong nyigí! Ryeer ki medi pyëwí, yïn ɑ ngɑn nuti bel ledhi dhø pɑ̈dhi piny! Mɑ́ nyigi ngɑn-ɑ ɑ́wiy piny, óbëëdø ge gïïr kibøli nywøli ngɑn-ɑ nuti pɑ̈nyø wiy piny yi jɑlgøle.” 28 Anɑn wun ɑ nyiimïɑ, wu bɑ nyigi Jwøk, møg-ɑ ɑ́nywøl kì bɑng kwëngge; wu nɑ men-ɑ́ Isɑɑk. 29 Nɑ kɑ ɑ́bëëde cøn kinni, wɑ̈n-ɑ ɑ́yod kì ri Wëyi Jwøk, ɑ́tuug yi wɑ̈n-ɑ ɑ́yod ki yuu-ɑ nyi nywøøl ji; o bɑ mø ni møgɑni ɑ nud dicyɑ̈ngtïn. 30 De wɑ̈nyi kwërø kööb ɑ dï? Okööbø kinni, “Ryem nyɑn-ɑ bɑ bɑ̈ng geki wɑ̈de; mɑ́ wɑ̈d bɑ̈ng pɑ cuggi lɑ̈gø ki jɑmmì kyeel ki wɑ̈d nyɑn-ɑ pɑth ki bɑ̈ng.” 31 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wun ɑ nyiimïɑ, wɑ pɑth ki nyigi bɑ̈ng këti, de wɑ bɑ nyigi nyɑn-ɑ ɑ́ceg ki nywømø.

Galathiyà 5

1 Anɑn, wɑ ɑ́dwöög wɑ̈g kì thɑ́ Ciggi Mosɑ̀ yi Mesiy. Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, bëëd wun wu teeg, kɑ ri wun ko wëggu dwøøg yij bɑ̈ɑ̈ngø. 2 Lïng wun! Yɑ Pøøl, yɑ köbb-ɑ wun kinni, keløg wu oyïëyø ki ngølø, menɑni wɑng-ɑ kinni Mesiy bong pere kì yï wun. 3 Wu ɑ́rum ki cegø yi yɑn kinni, ngɑn-ɑ ɑ́rum ki ngølø, ceg-ɑ Ciggi Mosɑ̀ ki mïdhø bënn ceth. 4 Tyëng-ɑ dwɑddi gwøg ge tir kì bɑng mïdhi Cigg, ge ceg-ɑ dɑ̈ngø ki Mesiy. Ge tøøk kì yij dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk. 5 De keløg ɑ́ peree, wɑ ngɑ̈dh-ɑ kinni wɑ ógwøg wɑ tir yi Jwøk; ki tegi Wëyi Jwøk kì bɑng yïëyø miee. 6 Mɑ́ kɑ̀ bëëd yï rëbø ki Yëso Mesiy, bong gïn wil yi ngølí wɑlɑ̀ cögí yï nuti ngølø; gïn-ɑ pere teg, bɑ yïëyø men-ɑ göögø kì ri mɑ̈ɑ̈dø. 7 Bëëdi wun ɑ́bëëd e døøj! Á men ɑ ɑ́mɑ̈ɑ̈n wun gwøgi dyër? Wu ɑ́thɑb yi en ɑ dï? 8 Kwøbbɑni nuti kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, ngɑn-ɑ cwøøl wun yïe. 9 Teedø nyii kööbø kinni, “Awɑj nyii kwödø yi nyɑ kɑmïrɑ̀ me thiinh.” 10 Wu nudd wu ongɑ̈dhø yi yɑn ki mendwøng. Bëëdee kì ri Wë, yɑ ɑ́wëgge ngɑ̈dhi wun, o jɑl-ɑ jud wun, ócɑy yi Jwøk ceth, cɑgg e bɑ men. 11 Wun ɑ nyiimïɑ, keløg yɑ di bëëd yɑ ópwönyø kinni ngølø pere teeg, ɑ́ kipe ngø ɑ guud wɑngɑ? Yɑ pɑ di yïddi ki orɑng thyew kì bɑng kɑ̀ pwönyɑ per yɑdh ɑrïw Mesiy. 12 Tyëng-ɑ dhɑ̈ɑ̈l wun kipe kwøbbi ngølø, pɑ lɑ̈w keløg jɑmmi gen di ceg yi gen ki ngul wɑ̈g? 13 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, wu ɑ́cwøl yi Jwøk kɑ per kinni o wu dwöög wun wɑ̈g kì yij bɑ̈ɑ̈ngø. De dwöög wɑ̈g kì yij bɑ̈ɑ̈ngø, dhɑnhø ko løge ngɑn tyer gøggi gïg-ɑ dwɑddi yi dële, de kønyu ri wun ki yuu mɑ̈ɑ̈dø. 14 Mɑ́ Cigg bënn thum-ɑ́ɑ̀ ri gïjø ɑ́kyel kinni, “Mɑɑr ngɑn-ɑ butí ni kɑ̀ mɑɑr rií.” 15 De keløg wu cɑmm-ɑ ri wun ni lɑ̈yyi pɑ̈l, ri wun ceg yi wun kɑ tyëgø. 16 De yɑ köbb-ɑ wun kinni, nyi cyɑ̈dhi wun kì bɑng Wëy. Kɑ pyëw dhɑnhø ko nyi køni ki gïg-ɑ nyi tyer yi dëël dhɑnhø. 17 Mɑ́ gïg-ɑ nyi tyer yi dëël dhɑnhø bɑ̈ɑ̈n ki gïg-ɑ dwɑddi yi Wëy. Ge nyi tyëdd-ɑ ri gen, o menɑni wɑng-ɑ kinni wu pɑ wɑ̈dhi gwøg ki gïg-ɑ tyer yi wun. 18 Keløg wu pyejj-ɑ yi Wëy, wu pɑ ying thɑ́ Cigg. 19 Gïg-ɑ nyi gøggi yi dhɑnhø nyi bëëd ge ceg-ɑ nënnø kì ri yɑb ki mɑ̈nn, kí niini cwøw ri gen, kí wɑ̈dhi cyɑ̈dhø kì kɑ̈jji orøg, 20 kí mɑlli ngïjji jwögg, kí thyëdh, kí mɑ̈ɑ̈nø, kí liny, kí tyiel, kí mɑngø yi liny, kí döngi pyëw, kí bëëdi ji ge dɑ̈ɑ̈ngø, 21 kí mud, kí nɑ̈gø yi møgø, kí cyɑ̈ɑ̈mø, kí gøggi gïg ni møgɑni bënn. Yɑ kyëdd-ɑ wun ni kɑ ɑ́kyëddɑ wun cøn kinni, tyëng-ɑ nyi göögø kinøw, Pödhi Jwøk pɑ yod yi gen. 22 De gïg-ɑ nyi yod yi dhɑnhø kì ri Wëy bɑ mɑ̈ɑ̈dø, kí medi pyëw, kí mër, kí ngïnø, kí tɑri yij, kí døøji burø, kí mïdhi kwøbb-ɑ ɑ́yïëy yi dhɑnhø, 23 kí möölø geki mɑgi pyëw. O bong cigg mø kyer gïgɑni. 24 O ji-ɑ bɑ mø Yëso Mesiy, gïg-ɑ nyi yɑb yi dëël dhɑnhø ɑ́rum ki nɑ̈gø yi gen, kyeel ki tyëëdø, kí okøn pyëw ki gen. 25 Keløg wɑ bëëd ɑ ri Wëy, cyɑ̈dhi wɑ kì bɑng Wëyɑni ceth. 26 Kɑ wɑ ko tɑ̈d, kɑ riee ko tyëddi wɑ, wɑlɑ̀ riee ko mod wɑ.

Galathiyà 6

1 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, keløg e dɑ ngɑn bɑ̈jji kì kelli wun, tyeny yi tyëng-ɑ yï gen di wëy, de kømmu møgɑni mɑ̈ɑ̈dh. Kɑ ri wun tid wun, kipe wu óthɑb thyew. 2 Nyi kønyu ri wun ki ɑkørr, o ciggi Mesiy mïdhi yi wun kɑ yuu-ɑ ni menɑni. 3 Mɑ́ ngɑn rumø ce pere teeg, e pere pɑ teeg kidyër, wëny-ɑ ree kete. 4 Nenni dhɑnhø bëëde kete. Keløg bëëdí døøj, yï ócuggø lejji rií kipe gïn-ɑ ɑ́gwøg yi yïn, de rií ko lejjí kipe gïn-ɑ ɑ́gwøg yi ngɑn megø. 5 Mɑ́ wɑ bënn, ngɑn yïe dɑ gïn peg me tyëdde. 6 Tyëng-ɑ ceg ki pwönyø ki kwøbbi Jwøk, nywɑg gen jɑmm-ɑ døøj kì yï gen bënn ki jøpwönyi gen. 7 Ri wun ko nyi wëny wun, mɑ́ Jwøk pɑ cuggi wënyø. Ji ókɑj-ɑ gïg-ɑ ɑ́kɑ̈g yi gen ceth. 8 Keløg ge kɑ̈g-ɑ yij pwödhi gïg-ɑ tyer yi dëlli gen, bɑ thøø ɑ ókɑj yi gen kì yij pwönhɑni; keløg ge kɑ̈g-ɑ yij pwödhi Wëy, ge ókɑ̈jø kì ri Wëyɑni ki nënn-ɑ ɑtheer. 9 Wɑ ko pïd yi gwøg ki gïgdøj, mɑ́ keløg wɑ pɑ pïd, bøli keny-ɑ ókɑj wɑ gïgɑni óbï ceth. 10 O keløg wɑ óyïddø ki keny göög wɑ, göggi wɑ ji bënn ki gïgdøj, ɑ́ nyiimïee møg-ɑ ɑ́yïëy ɑ kwøng ki göggø. 11 Lidhu møg-ɑ gwëdɑ wun ek, ngëddi gen døngø! 12 Tyëng-ɑ dwɑddi wun cïrri ngølø, bɑ tyëng-ɑ dwɑddi lejji rek kipe gïg-ɑ nënni kì ri dëël dhɑnhø. Gïgɑni gøggi yi gen kɑ per kinni o ge ócög nyingi gen pɑ guud kipe yɑdh ɑrïw mi Mesiy. 13 Cɑgg ɑ́ tyëng-ɑ bɑ ɑngøl, Cigg pɑ mïdhi yi gen, de ge dwɑdd-ɑ kinni o wu ngøl kipe kinni o ri gen lejji gen kipe dëlli wun. 14 De riɑ ólejjɑ kɑ per yɑdh ɑrïw Wë Yëso Mesiy kete; mɑ́ kì bɑng kɑ ɑ́gurii wïj yɑdh ɑrïw, kömi piny ɑ́göög e ógur wïj yɑdh kì yïɑ, kɑ yɑ ogöögø yɑ ógur wïj yɑdh kì yï kömi piny. 15 Bong gïn wɑngi yi bëëdi dhɑnhø e bɑ ɑngøl wɑlɑ̀ nuti ngølø, gïn-ɑ pere teg bɑ bëëde e nɑ ngɑn-ɑ ócwɑ̈jø e nyɑ̈n. 16 Wiy tyëng-ɑ mïdhi ciggɑni kì yij bëëdi gen, yïddi gen ki mër geki lɑ̈mpyëw kyeel ki jii Jwøk bënn. 17 Ko di ngɑn jud yɑn këti, mɑ́ kedd-ɑ ɑ́rɑngɑ kiper Yëso nudd ge ónënnø kì dëlɑ. 18 Wun ɑ nyiimïɑ, wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy, yinge kömi wun, wu bënn. Amen.

Epasos 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, ngeti Wööni Yëso Mesiy kì bɑng kɑ ɑ́dwɑddii yi Jwøk. E gwëd-ɑ jii Jwøk kì Epɑsos, møg-ɑ mïdhi yïëyø mi gen, ge bɑ ɑ́kyel kì ri Yëso Mesiy. 2 Wiy wu ónëngi ki dhwɑ̈ng geki mër yi Jwøk Wïyee geki Wë Yëso Mesiy. 3 Lenhi wɑ Jwøk Wïyi Wë Yëso Mesiy! Mɑ́ wɑ ɑ́thödhe ki dhwɑ̈ng-ɑ nyi muuj yi wëy e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, kì bɑng bëëdee wɑ rëbø ki Mesiy. 4 De kwøbbɑni kɑ̈ɑ̈l-ɑ bɑng kɑ ɑ́yieeny wɑ yi en kɑ̈ng-ɑ́ nuti cwɑ̈ɑ̈j piny kipe kinni, o wɑ óbëëd wɑ bɑ ɑkwër kì ri nyingi Mesiy, o óbëëd e bong gïn-ɑ ócɑ̈yyi wɑ yi en. 5 Mɑ́ e ɑ́rum ki cïbø yi Jwøk ceth kinni, wɑ óløge nyige kì ri Yëso Mesiy; o bɑ gïn-ɑ ɑ́dwɑdde gwøgø ki medi pyëwe. 6 Lenhi wɑ Jwøk kipe dhwɑ̈nge, dhwɑ̈ng-ɑ dwøng men-ɑ ɑ́mëgge wɑ kì ri Wɑ̈de ɑ́mɑɑre. 7 Mɑ́ wɑ ɑ́gööny wɑ̈g yi remi Mesiy, bɑ kinni orøgee ɑ́lɑ̈ɑ̈ny. Dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk pëddi döng; 8 eni dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́kønye kömee! 9 møg-ɑ dwɑdde ɑ́gwøge, kɑ wɑ nyudhe gïg-ɑ ɑ́gwire gɑ møg-ɑ ógwøg kì ri Mesiy. 10 Gïg-ɑ ɑ́gwir yi Jwøk gɑ møg-ɑ ógwøg kì bøli kɑ̈jji gen, bɑ møg-ɑ óreb gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j bënn, kì mɑl kí piny kej ɑ́kyel, ɑ́ Mesiy ɑ bɑ wïj. 11 Jɑmmì bënn nyi gwøg kɑ yuu-ɑ ɑ́gwiir gen yi Jwøk, o wɑ ɑ́rum ki myegø yi Jwøk wɑ ɑ́ jie kì ri Mesiy, e ködd-ɑ kömi gïn-ɑ ɑ́dwɑdde gwøgø ceth. 12 Lejji wɑ dönge, wɑ tyëng-ɑ ɑ́kwöngi ki ngɑ̈dhi gïn-ɑ óyod kì ri Mesiy, lenhi wɑ döngi Jwøk! 13 Wun thyew, wu ɑ́göög ki jii Jwøk, keny-ɑ ɑ́lïngi wun wöön-ɑ dyër, en ɑ Wöndøj men-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yieli wun. Mesiy ɑ́yïëy yi wun, kɑ Jwøk ngïji men-ɑ nyodh kinni wu bɑ møge, thɑɑnye kömi wun, kɑ ɑ́mëgge wun Wëykwërø, ni kɑ ɑ́kööbe ceth. 14 Wëykwërø en ɑ bɑ nyuudhi kinni, møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk kipe jie bɑ møg-ɑ óyod yi wɑ kì yïe ceth. Menɑni bɑ kinni Jwøk jie ówëgge tɑ̈bbø. Lenhi wɑ dönge! 15 Kɑ Jwøk pwøjɑ kipe kɑ ɑ́lïngɑ kinni Wë Yëso yïëëy wun; o nyiimïee, jii Mesiy mɑɑr yi wun. 16 Yɑ nuti wïyø pøjji Jwøk kiper wun, wu nyii pɑrrø yi yɑn ceth kenyi kwɑ̈jjɑ, 17 kɑ Jwøøg Wë Yëso Mesiy, Wïy ɑ yïe di mɑ̈r, nyi kwɑjjɑ kinni nënge wun ki Wëy, men-ɑ ónëngi wun ki peli wïj, o Jwøk nyudhe wun, o óbëëde e ngɑ̈nyi yi wun kidøøj. 18 Yɑ kwɑjj-ɑ kinni yiebe wɑ̈thi wun, o cɑre lidh yi wun, o ngɑ̈ɑ̈dhø men-ɑ́ pere ɑ́cölle wun yod yi wun. O óyod yi wun thyew kinni, gïg-ɑ ɑ́kwøbe kinni gï ómëgge jie bɑ gïg mø døngø. 19 Kí kinni, tege men-ɑ göögø kì riee dwøng, wɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy. Teng-ɑ göögø kì riee dwøng nɑ 20 teng-ɑ ɑ́gööge keny-ɑ ɑ́tuge Mesiy kì yij thøø, kɑ gø cïbe wïj kyëje kì mɑl. 21 Kɑ Mesiy óyïddø ki tegø kì kömi jyɑ̈ggì bënn, kí dhɑnhø bëne, kí wëy bënn, kí lɑ̈gø bëne. Kɑ nyinge kedh-ɑ mɑl kibøli nying bënn, kì kömi piny men, geki men-ɑ óbï thyew. 22 Kɑ jɑmmì bënn cïb thɑ́ tyelli Mesiy yi Jwøk, kɑ gø cïbe kömi jɑmmì bënn, ɑ́ wïj kɑnïsɑ̀, 23 ɑ bɑ dëël Mesiy ki këre bëne, eni ngɑn-ɑ nyi muuj jɑmmì bënn.

Epasos 2

1 Kì tyeli mɑl cøn, wu ɑ́bëëd tïbbi wun thøø kì bɑng kɑ ɑ́bëëd wu ying-ɑ yij orøg. 2 Wu ɑ́cyɑ̈dh ɑ bɑng jɑmmi kömi piny kì bøli kenyɑni; wu ɑ́lug ɑ bɑng jɑngi wëyrijjø, wëy-ɑ göögø ɑnɑn kì kelli tyëng-ɑ nudd ge opëmø. 3 Wɑ ɑ́bëëd wɑ nɑ jiɑni, wɑ bënn, o wɑ ɑ́bëëd wɑ jɑɑg-ɑ yi dëllee, wɑ nyi gwøg-ɑ gïg-ɑ tyer yi dëllee. Kɑ pëthee nyii kønø ki jɑmmi kömi piny, o wɑ di cɑy yi Jwøk kì ri thumi piny ni ji-ɑ kyeelø bënn. 4 De Jwøk ɑ lɑ̈mpyëwe bong cöge, o mɑ̈ɑ̈dø mee pɑ nyi lwënyi, 5 wɑ ɑ́thödhe ki nënnì kì ri Mesiy, ngö wɑ ɑ́bëëd tïbbee thøø. Wu ɑ́yiel kɑ dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk. 6 Kì bɑng rëbee ki Yëso Mesiy, wɑ ɑ́kïdhe mɑl, o wɑ jyɑ̈ɑ̈g wɑ kyeel ki en kì mɑl. 7 Møgɑni ɑ́gwøg yi en kɑ per kinni, o döngi dhwɑ̈nge geki mɑ̈ɑ̈dø mee kì ri Yëso Mesiy, lidh yi rïjj-ɑ óbï. 8 Wu ɑ́yiel kɑ dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk, kì bɑng yïëyø, 9 de pɑth ki bɑng gwøg, o bongii ngɑn lejji ree. 10 Wɑ ɑ́gwøg yi Jwøk wɑ nɑ kɑ̀ nënni wɑ ɑnɑn, kɑ wɑ thödhe ki bëëdø me nyɑ̈n kì ri Yëso Mesiy kipe gwøngdøj men-ɑ ɑ́pyël yi en ɑ́ men gwøg yi wɑ. 11 Wu tyëng-ɑ ɑ́nywøl wu pɑth ki Yeud; wu cwølli wun ɑ́ “tyëng-ɑ nuti ngølø” (men nyodh gïn-ɑ gwøg yi ji kì dëlli gen); pɑrri wun kër-ɑ ɑ́bëëd wun cøn. 12 Wu ɑ́bëëd wu lɑ̈wi ki Mesiy, kì bøli kenyɑni. Wu ɑ́bëëd wu bɑ tyëngpɑth; wu tøøk kì kelli ji-ɑ ɑ́yieny yi Jwøk. Ábëëd e bong kej wun kì yij lwöbø, men-ɑ ɑ́bï kì bɑng kwënggi Jwøk møg-ɑ ɑ́köbbe jie, o wu ɑ́bëëd kì kömi piny men e bong gïn ngɑ̈dh yi wun, o yï wun bong Jwøk. 13 De kɑ ɑ́rëbi wun ki Yëso Mesiy, wu tyëng-ɑ ɑ́bëëd wu lɑ̈wi, wu ɑ́nyïïg yi remi Mesiy. 14 Mɑ́ Mesiy kiree ɑ ɑ́thödhi wɑ ki mër, kì bɑng kɑ ɑ́gwøge Yeud kí tyëngpɑth ki Yeud, gɑ ji ɑ́kyel; kɑ dör-ɑ ɑ́dɑ̈ɑ̈ng gen cøøre piny. 15 Ciggi Mosɑ̀ ɑ́cuunge kí kwööng gen, kipe kinni o ɑkuddɑni ryeet rebe ree, o ge göög gen ki ji ɑ́kyel, o bëëde e dɑ mër kì kɑɑm gen. 16 O gï rebe ki Jwøk kì ri thøwe kì wïj yɑdh ɑrïw, kɑ gï gwøge gɑ dhɑnhø ɑ́kyel. 17 Mesiy ɑ́bï, kɑ Wöndøj mi mër pwönye ji bënn – wu ɑ́pwönye wu tyëng-ɑ pɑth ki Yeud, ngö wu ɑ́bëëd wu lɑ̈wi ki Jwøk, kɑ Yeud tyëng-ɑ ɑ́bëëd ge cyɑ̈gi ki Jwøk pwönye thyew. 18 Bɑ ri Mesiy ɑ rëbi yi wɑ kì yij wëy ɑ́kyel, Yeud kí tyëng-ɑ pɑth ki Yeud, wɑ ɑ́rëbi kì yij wëy ɑ́kyel kì bøli Wïy. 19 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wu pɑth ki tyëngpɑth këti, wɑlɑ̀ wu pɑth ki wëdhh. De wu bɑ jii Jwøk, ni Yeud ceth. 20 Wun thyew, wu ógeer-ɑ kömi tyeli ød men-ɑ ɑ́cïb yi tyëngwöödø, o kïn-ɑ mïdhi ønɑni bɑ Yëso Mesiy kiree. 21 En ɑ mïdhi ønɑni ree mɑɑg en kidøøj, gø løge’ kengi kwër, men thyëyi Wë. 22 Kɑ̀ rëbi wun kì ree thyew, wu ógeer-ɑ kej ɑ́kyel ki tyëng-ɑ kyeelø, wun ɑ́ keny bëëd yi Jwøk kì ri Wëye.

Epasos 3

1 Bɑ kiper møgɑni ɑ kwɑjjɑ Jwøk, yɑ Pøøl; yɑ bɑ ɑmɑɑg Yëso Mesiy kiper wun, wu tyëng-ɑ pɑth ki Yeud. 2 Wu ɑ́rum ki lïngø ki kwøbbi dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk, men-ɑ ɑ́mëgge yɑn ɑ́ men göögɑ kiper wun. 3 Møg-ɑ ɑ́gwir gɑ ɑkɑnn yi Jwøk, gï ɑ́nyudhe yɑn. (Yɑ ɑ́gwëëd ki kwøb mø nøg kì ri møgɑni, 4 o keny-ɑ órɑng wun møg-ɑ ɑ́gwed yi yɑn, gïg-ɑ ɑ́dïd yi yɑn kì ri møg-ɑ ɑkɑnn kì ri Mesiy, óyod yi wun.) 5 Ji ɑ́bëëd ge nuti nyudhi ɑkɑnn møgɑni cøn, de ge ɑ́yɑl yi Jwøk ɑnɑn kì ri Wëy, kɑ gï nyudhe tyëngwöödø geki jøtöng møge, gen ɑ tyëng kwërø. 6 Kwøbb-ɑ ɑkɑnn møgɑni bɑ kinni, tyëngpɑth ki Yeud ɑ́yïddi kì ri kwëngg-ɑ ɑ́köbbi Yeud yi Jwøk, kì bɑng wöndøj; o ge ying-ɑ ri dël ɑ́kyel, ge nywɑg-ɑ kwënggi Jwøk, kì ri Yëso Mesiy. 7 Yɑ ɑ́gwøg yɑn ɑ́ ngɑn pwönyi Wöndøj, ki tegø men-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Jwøk. 8 Cɑgg ɑ́ kɑ̀ yingɑ cyɑ̈n kibøli jii Jwøk bënn; yɑ ɑ́nëngi yi Jwøk ki dhwɑ̈ng kipe kinni, o tyëngpɑth ki Yeud pwönyi yi yɑn ki kwøbbi kɑ̈ɑ̈r Mesiy; kɑ̈r-ɑ bong cöge, 9 o ji bënn nyudhɑ møg-ɑ ɑ́gwir gɑ ɑkɑnn yi Jwøk, kí kër-ɑ ógwøøg møgɑni; 10 o møg-ɑ ɑ́gwire ki peli wïje yod kì yï kɑnïsɑ̀, kì bøli keny-ɑ di wɑ ɑnɑn, yi jyɑ̈ggi wëywödd møg-ɑ mɑl geki wëy-ɑ yï gen di tegø. 11 Møgɑni ɑ́gwøg yi Jwøk e ködd-ɑ kömi møg-ɑ ɑ́gwire gɑ møg gïti ɑtheer, ɑ ɑ́pɑ̈dhi kɑ̈jji gen kì ri Wë Yëso Mesiy, 12 Kɑ̀ yïëy wɑ ngɑ̈dhi Mesiy, ngëddee ceg-ɑ tëngø, kɑ wɑ kedh-ɑ bøli Jwøk e pëthee pɑ lïngø. 13 Yɑ kwɑjj-ɑ wun kinni, pëthi wun ko nyönhi kì bɑng kɑ̀ rɑngɑ kiper wun; mɑ́ møgɑni bënn bɑ kipe dönyi wun. 14 Bene ɑ bɑnge rumɑ cøngɑ piny, yɑ mɑll-ɑ Wïyee, 15 mɑ́ nying-ɑ cwølli kɑ̈llì bënn kì mɑl kí piny, kɑ̈ɑ̈l-ɑ yïe. 16 Yɑ kwɑjj-ɑ Jwøk ngɑn-ɑ yïe di mɑ̈r, o wu nënge kì ri Wëy; ki tegø men tëngi pëthi wun. 17 O yɑ kwɑjj-ɑ kinni, o Mesiy bëëde kì pëthi wun kì bɑng yïëyø mi wun. O yɑ ókwɑ̈jjø kipe kinni o byerri wun niyeeng gen piny kì yij mɑ̈ɑ̈dø, 18 o wu yïddi wun, wuki jii Jwøk bënn, ki tegø men yod wun këër lɑ̈j geki bɑ̈r, kí dörø geki ludhi mɑ̈ɑ̈dø mi Mesiy. 19 Ngee, bëëdi mɑ̈ɑ̈dø mi Mesiy óyod yi wun – cɑgg e pɑ cuggi yodø bëne – codhe, o wu pɑ̈ng wun yi ngɑ̈nyi këër bëëdi Jwøk. 20 Lenhi wɑ Jwøk, ɑ bogïn dhɑlii; ngɑn-ɑ tegø mee göögø kì riee, o gööge ki gïg mø ngenyø kibøli møg-ɑ ɑ́cwøl yi wɑ, wɑlɑ̀ mø pɑ cuggi kɑ̈ɑ̈lø yi wɑ̈thee. 21 Lenhi wɑ Jwøk kì kɑnïsɑ̀, kì ri Yëso Mesiy, kì yethi rïjj bënn, gïti ɑtheer! Amen.

Epasos 4

1 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, yɑ kwɑjj-ɑ wun – yɑ ngɑn-ɑ bɑ ɑmɑg kipe Wë: bëëd wun ki bëëdø me kyëëw ki cwøl-ɑ ɑ́cwøøl wun yi Jwøk. 2 Nyi bëëd wun, wun ɑ́ mööl, e bong dhɑ̈w kì pëthi wun. Nyi ngïïn wun, kɑ wu nyi guum wun ki kwøb kì bɑng mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk. 3 Nyi tyeru bëëdø kì kej ɑ́kyel ki mër, mɑ́ kwøbbɑni kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri Wëy. 4 Wu bɑ dëël dhɑnhø ɑ́kyel; kí Wëy ɑ́kyel, ni kɑ̀ bëëd gïn ngɑ̈dh men-ɑ́ pere ɑ́cölli wun yi Jwøk bɑ ɑ́kyel. 5 O Wïi wun bɑ ɑ́kyel, kí yïëyø ɑ́kyel, kí jwɑ̈ɑ̈gø ɑ́kyel. 6 Kí Jwøk ɑ́kyel, en ɑ Wïyee bënn, ngɑn-ɑ rïïm piny bëne, ɑ göögø kì ri jɑmmì bënn, o nud kì yethi jɑmmì bënn. 7 Wɑ ɑ́yïddi, wɑ bënn ki dhwɑ̈ng; ngɑn ɑ́mëgg-ɑ men-ɑ kyëëw ki en yi Mesiy. 8 Ni møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Keny-ɑ ɑ́kedhe yij mɑl kun lɑ̈wi, ɑ́kɑ̈ɑ̈d ki ɑmɑggi liny mø ngenyø; kɑ teedø thödhe ki jɑmmì mø gïïr.” 9 Kɑ̀ kwøbii kinni, “ɑ́kedhi mɑl” wɑng-ɑ ngø? Wɑng-ɑ kinni ɑ́ceg-ɑ kwöngø ki kedhi piny thɑ lɑ̈bø. 10 Bɑ ngɑn-ɑ ɑ́bï piny, ɑ ɑ́kedhi mɑl, kɑ mɑl pöödhe, o lɑ̈bø bëne bëëde e pɑ̈ngø yi en. 11 En ɑ nyi muujø; kɑ kwï ji gwøge gɑ tyëngwöödø; kɑ møøgø gwøge gɑ jøtöng; møøgø bɑ tyëng kwøbbi Jwøk; o møøgø bɑ ókwër; møøgø bɑ jøpwönyø. 12 Møgɑni ɑ́gwøg yi en kɑ per gwiri jii Jwøk bënn kipe göggi jii Mesiy, kipe geri dëël Mesiy. 13 O wɑ rëbi wɑ bënn kì yij yïëyø miee, geki dïdee Wɑ̈d Jwøk, göög wɑ ki tyëngdøngø, kɑ wɑ bɑ̈ri wɑ, o wɑ̈thee pɑ̈ɑ̈r gen ki wïj Mesiy. 14 Codhe, o wɑ bëëd wɑ pɑth ki othønhø mø wɑ̈dhi ki wøjjø yi ɑpɑgø, kɑ ge nyi køøl kun kí kun yi yømi pwönyi tyëngwëënyø, møg-ɑ nyi peej tyëng-ɑ kyeelø pɑ̈l ki pel. 15 De bëëd wɑ, wɑ kømm-ɑ dyër kì ri mɑ̈ɑ̈dø. O kɑnïsɑ̀ kedhe e ódøngø ni kenyi døngi dhɑnhø, mɑ́ kɑnïsɑ̀ pɑ̈r ki dëël dhɑnhø, dɑ́ Mesiy ɑ bɑ wïj. 16 Kɑ̀ jɑɑge dël bëne, bɑ en ɑ mïdhi gïg-ɑ ri dëlɑni gɑ ɑ́kyel ki nyingi cu. Gïjø ɑ́kyel kɑ̀ gööge kidøøj, bɑ dël bëne ɑ døngi, e ger kɑ mɑ̈ɑ̈dø. 17 O yɑ köbb-ɑ wun ki nyingi Wë kinni, wu ko ngöyi këti ki bëëdi tyëng-ɑ kwïj Jwøk, ɑ rømmi gïg bong per gen, 18 ge ying-ɑ yij muudhø. De kɑ̀ bëëd gen ge kwïj wøw kinøw, ge lɑ̈wi ki yuu Jwøk, mɑ́ ge kwïj wøw, o muddi gen teeg. 19 Dëlli gen pɑ nyi ì ywɑ̈y, o wɑ̈thi gen pɑ nyi lɑ̈ɑ̈y. Kɑ ge ogöögø ki ji mø mɑɑr gwøg ki orøg geki gïgrijjø bënn. 20 Møgɑni pɑth ki gen ɑ ɑ́dïd yi wun kì ri Mesiy. 21 Kwøbbi Mesiy nuti lïngø yi wun? Wu nuti pwönyø ki kwøbb-ɑ dyër kì ri Mesiy? 22 Adɑ́ wiy wun bëëdø mi tyeli mɑl, eni bëëdø men-ɑ ɑ́wëggi wun rënyø yi wëënyø geki gïg-ɑ tyer yi pëëth. 23 Gwøg wun minni wun geki pëthi wun gɑ møg nyɑ̈n, 24 kɑ wu kwɑny wun dël-ɑ nyɑ̈n, eni dël-ɑ ɑ́cwɑ̈j ɑ́ ngïji Jwøk, men-ɑ nyodh ree kì ri bëëntir kí bëëdi tyëng kwërø. 25 Bong pyed këti cyee! Nyi kømmu dyër ki ri wun, mɑ́ wu bɑ ɑ́kyel kì ri dëël Mesiy. 26 Keløg yï omɑgø yi liny, rií ko wëggi peej yij orøg yi linyɑni, kɑ cɑ̈ng ko tyëëg pyëwí rɑɑj. 27 Cethɑn ko thödhí ki kej wɑng. 28 Tyëng-ɑ ɑ́bëëd ge okwɑ̈dø, wiy gen kwɑl, kɑ ge göög gen ki cinggi gen, o ge ócuggi gen ki kønyi tyëng-ɑ jɑdø. 29 Yï ko nyi kööb ki kwøb mø ledh, de nyi kømmí kwøb mø med; kwøbb-ɑ kunyi ki tyëny, o tyëng-ɑ lïngi kwøbbɑni óyïddi gen ki døøjø. 30 Pyëw Wëyi Jwøk kwërø ko wëggu rënyø; mɑ́ Wëyɑni ɑ ɑ́thɑɑny kömi wun ɑ́ ngïji men nyodh kinni wu bɑ mø Jwøk, o bɑ en ɑ bɑnge óyieel wun, obëën Cyɑ̈ngɑni. 31 Wiyu keji pëëth, kí wëërø, kí yɑ̈d. Wu ko nyi kööb wu óryeerø kɑ ri wun ko nyi jɑnggi wun. 32 De bëëd wun ki tɑri pëëth, kí möölø, kɑ pëthi wun nyi lɑ̈ɑ̈m gen ki ri wun, ni kɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈m pyëw Jwøk ki wun kì ri Mesiy.

Epasos 5

1 Kɑ̀ bëëd wun, wun ɑ́ nyigi Jwøk møg-ɑ mɑɑr yi en, pɑ̈nyu ri wun ki bëëdø wu nɑ en. 2 Nyi bëëd wun kì yij yuu mɑ̈ɑ̈dø thyew, ni kɑ ɑ́mɑɑr wɑ yi Mesiy, kɑ ree muuje kiperee, ɑ́ gëëdhi me yømi tole med, men mïni pyëw Jwøk. 3 Mɑ́ wu bɑ jii Jwøk, kwøbbi yɑb ki mɑ̈nn, kí gwøg ki gïgrijjø geki döngi pyëw ko pɑ̈nyi ki lïngø kì kelli wun. 4 O wu pɑ myëër ki kømmi møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l lɑ̈ɑ̈yi wɑ̈ɑ̈th, kí kwøbbi dhëëgø geki ɑthwøg. De nyi bëëd wun wu pøjj-ɑ Jwøk. 5 Bëëd wu ngɑ̈ny wøw kinni, tyëng-ɑ nyi niin ngɑn nuti nywøøm gen ri gen; kí tyëng-ɑ nyi gøggi gïgrijjø; kí tyëng-ɑ pëthi gen døngø; ge koo yïddi ki kɑ̈jji gen kì pödhi Mesiy geki Jwøk. 6 Ri wun ko wëggu wënyø ki kwøbb-ɑ pɑth ki dyër, mɑ́ pyëw Jwøk nyii rënyø ki tyëngpëëmø. 7 Wu ko nyi rëbi ki ji-ɑ ni møgɑni. 8 Wun kiri wun, wu ɑ́bëëd ɑ yij muudhø, de kɑ ɑ́göög wun ki jii Wë, wu ying-ɑ yij cɑr. Kɑ wu bëëd wun cyee ki bëëdi jii cɑr. 9 Mɑ́ cɑr nyi nywøl-ɑ døøjø kí bëëntir, kí dyër. 10 Dïd wun ki gøggi gïg-ɑ nyi mïni pyëw Wë. 11 De wu ko nyi yïëy ki gwøg ki gïgrijjø møg-ɑ gøggi yi teedø kì yij muudhø, de nyi kɑ̈ɑ̈lu gïgɑni yij cɑr. 12 Gïg-ɑ nyi gwøg kì yij muudhø wɑ̈ɑ̈th nyii lɑ̈ɑ̈yø yi gen; cɑgg ɑ́ ngɑn kwøb gen, wïje nyi ceg-ɑ lɑ̈ɑ̈yø. 13 Keny-ɑ órum jɑmmì bënn ki kɑ̈ɑ̈l yij cɑr, këër bëëdi gen ceg-ɑ nënnø; 14 mɑ́ gïn-ɑ bɑ ɑnyodh, kɑ ónënnø nyi ceg-ɑ gwøg ki cɑr. Bene ɑ bɑnge ɑ́kwøbii kì yethi wör møøgø kinni, “Dhwödhí mɑl, yï ngɑn-ɑ nin, dhwöödh kì yij thøø, o Mesiy mëënye kì kömí.” 15 Gwiru wɑ̈thi wun ki kër-ɑ bëëd wun. Wu ko bëëd ni ji mø kwïj wøw, de bëëd wun wɑ̈thi wun pel. 16 Ko di gïndøj men wëggu bodhø, mɑ́ rɑj gïïr yethi cyɑ̈ng møg. 17 Wu ko bëëd wɑ̈thi wun nøg, de nyi yɑbu yodi gïg-ɑ dwɑddi yi Jwøk. 18 Ri wun ko nyi wëggu nɑ̈gø yi møgø, mɑ́ wu órënyi yi en; de pɑ̈ng wun yi Wëy. 19 Nyi kööb wun wu pɑrr-ɑ kwøbb-ɑ yethi wör, kɑ wu nyi wör wun, wu lenh-ɑ Jwøk ki wörri pwøj ki pëthi wun bënn. 20 Nyi pwøj wun Wïy Jwøk kipe jɑmmì bënn, ki nyingi Wë Yëso Mesiy. 21 Nyi lïngu dhøggi wun; kipe kɑ̀ wør wun Mesiy. 22 Wun ɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn, nyi yïëyu jɑɑgø yi cwøwi wun ni kɑ̀ jɑɑg wun yi Wë. 23 Mɑ́ jɑlø yïe dɑ tegø kì kömi cyëge ni kɑ̀ bëëd Mesiy yïe dɑ tegø kì kömi kɑnïsɑ̀; o Mesiy bene ɑ bɑ yïëni kɑnïsɑ̀, ɑ løg dële. 24 Jɑɑg tyëng-ɑ mɑ̈nn yi cwøwi gen, ni kɑ̀ jɑɑg kɑnïsɑ̀ yi Mesiy ceth. 25 Wun ɑ jøg-ɑ cwøw, mɑɑr wun mɑ̈nni wun, ni kɑ̀ mɑɑr kɑnïsɑ̀ yi Mesiy, kɑ wëye muuje kipere, 26 kipe kinni o kɑnïsɑ̀ thyëye Jwøk ki kwøbbe, keny-ɑ órume lwøgø ki pï; 27 o kɑnïsɑ̀ óthyëyye ree e myëër, o dhïw e bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree, o ree bong jweng, o bong keny me rɑɑj kì ree. 28 Jøg-ɑ cwøw, mɑɑr gen mɑ̈nni gen, ni kɑ̀ mɑɑr gen dëlli gen ceth. Jɑl-ɑ mɑɑr cyëge, ree omɑɑrø yi en thyew. 29 (Mɑ́ bong ngɑn mɑɑn dële, de gø nyi korre’ korrø ceth, ni kɑ̀ korri kɑnïsɑ̀ yi Mesiy, 30 mɑ́ wɑ bɑ gïg ying ri dële.) 31 Bene ɑ bɑnge nyi wiy jɑlø wïye geki meye, kɑ ómɑ̈gø kì ri cyëge, kɑ ge ogöögø ki dhɑnhø ɑ́kyel. 32 Men bɑ gïjø me pere teg men-ɑ ɑ́bëëd e nuti nyodhø cøn; yɑ kømm-ɑ bëëdi Mesiy geki kɑnïsɑ̀. 33 Wu bënn, mɑɑr dhɑnhø cyëge ni kɑ̀ mɑɑre ree, kɑ ngɑndhɑjø wøre jɑlgøle.

Epasos 6

1 Othønhø, lïngu kwøbbi wëëg wun geki mëëg wun, mɑ́ menɑni bene gïn-ɑ døj ki gwøgø yi tyëng-ɑ cyɑ̈dhi kì bɑng Wë. 2 “Wør wïyí kí meyí” bene cigg-ɑ bɑng gen di kwëng; 3 “o yï óyïddí ki døøjø, o runní óngënyi gen kì yij piny.” 4 Wun ɑ wëëg kí mëëg, nyigi wun ko nyi göggi wun ki gïg rënyi pëthi gen. De pidhu gen ge opwönyø yi wun ki ciggi Wë geki bëëndøj. 5 Wun ɑ bɑ̈ngg, nyi lïngu kwøbbi tyëng-ɑ cinggi gen bëëd yi wun kì kömi piny. Wør wun gen ki mendwøng ni kenyi wør wun Mesiy. 6 Nyi göög wun ceth cɑgg wu pɑ nenni yi gen, mɑ́ wu pɑ göögø kɑ per kinni o wu ópøjji yi gen, de gwøg wun gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk ki medi pëthi wun, mɑ́ wu bɑ bɑ̈nggi Mesiy. 7 Göög wun pëthi wun omedø, wu ce gögg-ɑ Wë, de pɑth ki ji yøw. 8 Bëëd wu ngɑ̈ny wøw kinni, ji bënn ókøøg yi Jwøk kipe gwøngdøj, cɑgg ge bɑ bɑ̈ngg wɑlɑ̀ ge bëëd-ɑ wɑ̈thi gen. 9 Wu tyëng-ɑ yï wun di bɑ̈ngg, mïdhu bɑ̈nggi wun ki bëëndøj, kɑ ge ko nyi cɑ̈rri wun. Kɑ wu bëëd wu ngɑ̈ny wøw ceth kinni Wïi wun ki gen bɑ ɑ́kyel kì mɑl; ji pɑ̈r kì yïe, o bong ngɑn geny yi en. 10 Møg-ɑ kwøb yi yɑn kì cyɑ̈n bɑ kinni, cwed wun pëthi wun, kɑ wu ngɑ̈dhu tegi Wë. 11 Løny wun ɑ́dhedheg men-ɑ ɑ́mëggi wun yi Jwøk ri wun, o wu ócuggi wun ki cung kì bøli wëënyø mi Ngɑnrɑj. 12 Mɑ́ wɑ pɑ nyïɑ̈ggi kɑ ji mø ri gen di dël kí remø, de wɑ nyïɑ̈ggi kɑ wëyi lɑ̈bø bëne; gen ɑ jɑgg, kí wëy-ɑ yï gen di tegø, kí wëyrijjø. 13 De løny wun ɑ́dhedheg Jwøk! Kipe kinni o wu ócungi wun kì kɑ̈jji wun obëën cyɑ̈ɑ̈ng rɑj; o wu ópëggu kɑ̈jji wun, keny-ɑ órum liny ki nyɑgø. 14 Kɑ wu cungi wun kì kɑ̈jji wun, yethi wun dɑ wëni dyër, e köddi wun bɑ bëëntir, 15 o wɑrri wun bɑ Wöndøj mi mër. 16 Kɑ yïëyø mi wun nyi kɑ̈llu ceth ɑ́ kwöd, mɑ́ en ɑ ókëëj wun nywøli weth mø Ngɑnrɑj, møg-ɑ dhøggi gen di mɑc. 17 Kɑ kwøbbi yielø cïb wun wɑ̈thi wun ɑ́ ɑcudh, kɑ kwøbbi Jwøk kwɑny wun gɑ pilø men-ɑ mëggi wun yi Wëy. 18 Nyi gwøg wun møgɑni bënn wu ókwɑ̈jjø kipe kunyi Jwøk. Nyi kwɑ̈jji wun kì bøli kɑ̈jj bënn, wu pyejj-ɑ yi Wëy. Bëëd wun ri wun tyeeny wun ceth, kɑ köthi wun ko buudh; kɑ wu nyi kwɑ̈jji wun ceth kipe jii Jwøk. 19 Nyi kwɑjji wun Jwøk kiperɑ thyew, kipe kinni o yɑ nyi nënge ki wöödø kenyi kømmɑ kwøb; o yɑ ókööbɑ yɑ pɑ böggi kenyi kwøbɑ kwøbb-ɑ ɑkɑnn mø Wöndøj. 20 Yɑ bɑ cwɑ̈ɑ̈g Jwøk, cɑgg ɑ́ kɑ̀ yingɑ ød mɑg ɑnɑn. Nyi kwɑ̈jji wun ceth, kipe kinni o yɑ kööbɑ ki tegi pyëwɑ ni kɑ̀ dwɑddii yi Jwøk. 21 Tikikøs, ómïee, nyel-ɑ bɑ bɑ̈ng Wë bɑ̈ng-ɑ dyër, wu óköbbe, o kër-ɑ bëëdɑ yod yi wun, o wöddɑ bënn ómuuje wun. 22 Áörɑ yï wun kɑ per kinni o wu óköbbe kër-ɑ bëëd wøn, o wu ócïj yi en thyew. 23 Wiy mër kí mɑ̈ɑ̈dø møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Yëso Mesiy Wɑ̈de, bëëd gen kì pëthi nyiimïee bënn, kì bɑng yïëyø. 24 Wiy dhwɑ̈ng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk yinge kömi ji-ɑ mɑɑr Wë Yëso Mesiy ki mɑ̈ɑ̈dø men koo lɑ̈ɑ̈ny.

Pïlïpì 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï bɑ̈nggi Yëso Mesiy, gen ɑ Pøøl geki Timøthì. Ge gwëd-ɑ jii Jwøk bënn kì Pïlïpì, gen ɑ tyëng-ɑ rëbø ki Yëso Mesiy, kí jɑggi kɑnïsɑ̀ geki tyëng-ɑ kunyi. 2 Wiy dhwɑ̈ng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Yëso Mesiy, yinge kömi wun. 3 Jwøgee nyii pwøjø yi yɑn kenyi rumɑ kì ri wun. 4 Kenyi kwɑjjɑ Jwøk kiper wun, yɑ nyi kwɑ̈jji pyëwɑ omedø. 5 Mɑ́ wɑ nudd wɑ nywɑg-ɑ gwøg ɑ́kyel, en ɑ pwönyi Wöndøj. 6 O yɑ orumø ceth kinni Jwøk, ɑ ɑ́cɑg gwøngɑni kì ri wun, óbëëd e nudd e ogöögø ceth kì ri wun, pïd keny-ɑ óthume kì Cyɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy. 7 Pyëwɑ ying-ɑ kömi wun ceth! O bɑ gïjø me døøj kɑ̀ rumɑ kinøw kiper wun. Mɑ́ gwøng-ɑ gwøg yi wɑ bɑ ɑ́kyel, eni gwøng-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Jwøk; cɑgg yɑ ying ød mɑg ɑnɑn, kí keny-ɑ ɑ́nyïɑ̈ggɑ kipe kinni o Wöndøj cïb piny kidøøj. 8 Ngɑ̈nyi yi Jwøk kinni yɑ nyi kømm-ɑ dyër, kenyi kööbɑ kinni rumm-ɑ rømmɑ kiper wun kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Yëso Mesiy. 9 Yɑ kwɑjj-ɑ Jwøk kinni o mɑ̈ɑ̈dø mi wun kedhe e ódøngø, kì bɑng dïdø geki ngɑ̈nyi wøw, 10 o wu ócuggi wun ki myegi gïn-ɑ pëddi døøjø. Codhe, o wu óbëëd wu dhïw, o bongii gïn pere ócɑɑy wun cyɑ̈ng-ɑ óbëën Wë. 11 O wu óbëëd wun ki bëëndøj men-ɑ nyi yod kì ri Yëso Mesiy, kipe lejji Jwøk kí dhømme. 12 Yɑ dwɑdd-ɑ kinni o yod yi wun, wun ɑ nyiimïɑ kinni, gïg-ɑ ɑ́pɑ̈dhi kömɑ ɑ́kunyi ki tɑyi Wöndøj. 13 Cɑgg ɑ́ kwøbbi bëëdɑ yɑ bɑ ɑmɑg kipe Mesiy ɑ́tɑy, kɑ wɑ̈dh-ɑ yij gøldwøng. 14 Kɑ nyiimïee mø gïïr, yïëyø mi gen ótëngø kì bɑng kɑ ɑ́mɑɑg yɑn, kɑ ge ti-ɑ pëddø ki pwönyi kwøbbi Jwøk, ge pɑ böggi. 15 O bɑ dyër thyew kinni kwï gen pwönyi kɑ tyiel, o møøgø pwönyi kɑ tɑri pyëw, 16 o ge göög-ɑ mɑ̈ɑ̈dø, ge ngɑ̈ny wøw kinni, bɑ yɑn ɑ ɑ́kwɑny yi Jwøk, yɑn ɑ́ ngɑn nyɑg per Wöndøj. 17 De tyëng-ɑ pwönyi kwøbbi Mesiy ki tyiel, ge dwɑdd-ɑ kinni, o yɑ nɑ̈g yi rummì kì ød mɑg. 18 Møgɑni bong per gen, mɑ́ kwøbbi Mesiy opwönyø ki yëëth bënn, cɑgg tyëngɑni pwönyi kɑ tyiel wɑlɑ̀ tɑri pëëth. O yɑ ócög pyëwɑ omedø, 19 mɑ́ yɑ ngɑ̈ny wøw kinni yɑ ógøny kì bɑng kwɑ̈jji wun, kí kuny-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Mesiy. 20 Gïn-ɑ tyer yi pyëwɑ ki mendwøng bɑ kinni, yɑ ko dhɑl yi gwøgɑ, o yɑ kwɑjj-ɑ kinni, o yɑ göögɑ yɑ pɑ böggi, o yɑ göögɑ ki pyëwɑ bëne, o Mesiy ólejji, cɑgg yɑ nëënø wɑlɑ̀ yɑ thøø. 21 Nënnì bɑ ngø? Kì yïɑ, nënnì bɑ Mesiy. O thøø bɑnge óyïddi ki mø ngenyø. 22 De keløg bëëdɑ yɑ onëënø dɑ gïndøj me nywøle; kwïjɑ cyee ying yɑ myeg-ɑ nënnì wɑlɑ̀ thøø; 23 yɑ ɑ́dɑɑg yi møgɑni; yɑ tyer-ɑ wiyi nënnì, o yɑ yingɑ buti Mesiy, o bene men-ɑ lɑ̈w. 24 De bëëdɑ kì kelli wun pere pëddi tegø, kipe kinni o wu køny yi yɑn. 25 Møgɑni nennɑ gɑ dyër, o yɑ óbëëdø ceth kì kelli wun, o wu ókønyɑ ki kedhi bøli wun, o wu óyïddi wun ki medi pyëw geki yïëyø, 26 o keny-ɑ ódwöögɑ yï wun, o ri wun óti yi wun ki lejjø kì ri Yëso Mesiy. 27 Anɑn, gïn-ɑ pere teg bɑ kinni, o wu bëëd wun ki bëën-ɑ kyëëw ki Wöndøj mi Mesiy. O cɑgg yɑ pɑ bï yï wun, yɑ órïïj yɑ olïngø ceth kinni i pëthi wun bɑ ɑ́kyel, o rummi wun bɑ ɑ́kyel, o wu göög ɑ kej ɑ́kyel kipe Wöndøj mi Mesiy. 28 Wu ko böggi yi tyëng-ɑ mɑɑn wun, de cwed wun pëthi wun, o óyod yi gen kinni bong gïn-ɑ óyod yi gen, de gwøøg wun ópɑ̈dhi keje, mɑ́ Jwøk ɑ nyi muuj tyɑ̈mø. 29 De dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́mëggi wun yi Jwøk pɑth kiper mïdhi yïëyø kete, de wu ɑ́thödhe ki orɑng thyew kipe nyingi Mesiy. 30 Anɑn yɑ ócuggø kønyø yi wun ki nyɑɑg. Bɑ liny-ɑ ɑ́lidh yi wun e onyɑɑgø yi yɑn cøn, o wu olïngø ɑnɑn kinni yɑ nudd yɑ ónyïɑ̈ggø.

Pïlïpì 2

1 Wu ceg kɑ gwøgø wu teeg yi bëëdø kì ri Mesiy, o wu ceg-ɑ yïddø ki ywömø kì ri mɑ̈ɑ̈dø, wu nywɑg-ɑ Wëy kí døøjø, wu mɑɑr-ɑ ri wun. 2 De kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, nyi bëëd wun pëthi wun bɑ ɑ́kyel, o mɑ̈ɑ̈dø mi wun bɑ ɑ́kyel, o burø mi wun bɑ ɑ́kyel, o rummi wun bɑ ɑ́kyel thyew, kipe kinni, o medi pyëwɑ pɑ̈dhe keje. 3 Ko di gïn gwøg yi dhɑnhø kipe cwɑgge kete, wɑlɑ̀ ko di gïn gwøg yi dhɑnhø ki döngi pyëwe. De bëëd dhɑnhø e orumø kinni, pɑth ki en ɑ døj kete. 4 Dhɑnhø ko nyi yɑb gïn-ɑ døj kipere kete, de nyi rume kipe ji møøgø. 5 Nyi rum wun ki rummi Yëso Mesiy. 6 Bëëde bɑ bëëdi Jwøk ceth, de nuti dwɑddi kinni o cöge e obëëdø ki tegø, e pɑ̈r ki Jwøk. 7 De ree ɑ́dwööge cyɑ̈n, e kete, kɑ kwɑny-ɑ bëëdi bɑ̈ng. Ágöög e nɑ dhɑnhø, e nënni ɑ́ dhɑnhø ceth 8 Ácyɑ̈dh-ɑ möölø kí yömi yïthh, e meer-ɑ thøø thøw-ɑ ɑ́thøwe wïj yɑdh ɑrïw. 9 Bene ɑ bɑnge tïngii mɑl ki mendwøng yi Jwøk kɑ gø cɑ̈gge ki nying mø ying mɑl kibøli nying-ɑ cwöddi bënn. 10 O kipe wøri nyingi Yëso, gïg-ɑ nëënø bënn kì mɑl kí piny, kí thɑ piny cøngi gen órum gen piny, 11 kɑ ge okööbø kinni Yëso Mesiy bɑ Wë. kipe lejji Jwøk Wïy. 12 Anɑn wun ɑ nyiimïɑ, kɑ̀ bëëd møgɑni kinøw, yïëyu møg-ɑ kømmi yi yɑn yɑ lɑ̈wi ɑnɑn; ki yïëyø me lod yïëyi møg-ɑ ɑ́kømmɑ keny-ɑ ɑ́yingɑ kelli wun. Göög wun ki gwøng teg wu óböggø, dëlli wun okïrrø kipe yieli wun, 13 mɑ́ Jwøk ceg-ɑ gwøg ceth kì ri wun, o wu løge møg tyer lïngi kwøbbe. 14 Nyi gwøg wun jɑmmì bënn wu pɑ nguni, wɑlɑ̀ wu pɑ pëmø. 15 Møgɑni bɑ kipe kinni o wu cög wun yï wun bɑ̈r ki orøg, o óbëëd e bong cɑ́y kì kömi wun, ni nyigi Jwøk, møg bëëdø kì kömi piny me rɑj, kì kelli tyëngorøg. Bëëd wun wu omënyø kì kelli gen ni kyelli mɑl, 16 kɑ̀ mëggu gen wööni nënnì. Keny-ɑ ógöög wun kinøw, riɑ ólejjɑ kiper wun kì Cyɑ̈ɑ̈ng Mesiy, mɑ́ menɑni ónyodh-ɑ kinni, pïdø miɑ bëne kí gwøng-ɑ ɑ́gwøgɑ nuti gɑ̈gø. 17 Keløg yɑ ónɑ̈g, kɑ remɑ dëëm-ɑ piny ɑ́ gëëdhi men-ɑ mëggi Jwøk yi yïëyø mi wun, pyëwɑ ceg-ɑ mïnø kyeel ki wun, wu bënn. 18 Bëëd wun pëthi wun med thyew kyeel ki yɑn. 19 Keløg ɑ́ gïn dwɑddi yi Jwøk, Timøthì óörɑ yï wun kì bɑng nyɑ keny me thiinh. Mɑ́ pyëwɑ ómïni keny-ɑ ólïngɑ per wun kì yïe. 20 Bong ngɑn megø me tyer kwøbbi wun ni en. 21 Mɑ́ ji-ɑ kyeelø bënn, nyi gøgg-ɑ mø cwɑggi gen, de yï gen bɑ̈r ki kwøbbi Yëso Mesiy. 22 De ngɑ̈nyi yi wun kenyi køny yɑn yi Timøthì ki pwönyi Wöndøj; ɑ́bëëd e nɑ kenyi køny dhɑnhø yi wɑ̈de ki gwøg. 23 Timøthì ójwɑn yi yɑn ki ör yï wun, kì bɑng keny-ɑ óyodɑ gïn-ɑ ócwöb kiperɑ. 24 De yɑ orumø kinni yɑ ókøny yi Wë, kɑ yɑ bï-ɑ yï wun, kì bɑng nyɑ keny me thiinh. 25 Pyëwɑ med ki Epɑprøditøs ómïee, ngɑn-ɑ ɑ́køny yɑn ki gwøg, kɑ yɑ kønye ki liny, kɑ nyi örɑ yï wun. 26 Pyëwe tyer-ɑ bëën be lidhi wun bënn, o pyëwe olïngø thyew, mɑ́ kwøbbi rɑ̈ɑ̈m dële ɑ́lïngi yi wun. 27 Kidyër, ɑ́bëëd dële orɑ̈mø, kɑ køm-ɑ thøø, de Jwøk pyëwe ɑ́lɑ̈ɑ̈m ki en, kɑ obødhø. De pyëwɑ ɑ́mïni, mɑ́ keløg e di thøw, yɑ di kïïm ki mendwøng. 28 Bene ɑ dwɑddɑ örii yï wun ceth, kipe kinni o pëthi wun pëggi gen piny keny-ɑ ólidhu en. 29 Kɑ óyïëy wun ki medi pëëth, ni ómï wun ceth kì ri Wë. Nyi wør wun ji-ɑ ni en ceth, 30 mɑ́ e ɑ́ceg-ɑ böyø, kɑ køm-ɑ thøø kì bɑng gwøøg Mesiy, kipe kinni o yɑ mëgge gïjø me pɑ di lwɑ̈ng yi wun ki mëggi yɑn.

Pïlïpì 3

1 Møg-ɑ gwëdɑ wun kì cyɑ̈n bɑ kinni, nyi bëëd wun pëthi wun med kì ri nyingi Wë. Cɑgg wu cigɑ gwëdø ki møg ni mø tyeli mɑl, yɑ pɑ pïd, mɑ́ wɑ̈nyø men-ɑ gwed yi yɑn bɑ men kor wun. 2 Nyi koru ri wun kipe ji-ɑ nyi wɑ̈dhi gwɑ̈y ni gwögg yøw. Kɑ ri wun kor wun kipe tyëng-ɑ nyi göögø ki gïgrijjø. Kɑ ri wun kor wun thyew kipe tyëng-ɑ nyi rënyi dëlli gen ki ngølø. 3 Bɑ wɑ, de pɑth ki gen ɑ ɑ́kwɑny ngøl-ɑ dyër, mɑ́ Jwøk kwɑjji yi wɑ kɑ Wëye, e pëthee med kì bɑng kɑ̀ bëëd wɑ rëbø ki Yëso Mesiy. Wɑ pɑ ngɑ̈dhi gïg-ɑ gøggi kì ri dël. 4 Yɑ di bëëd yɑ gɑ̈nn-ɑ gïg ni møgɑni, keløg ji bënn di gɑ̈nn-ɑ møgɑni. 5 Mɑ́ yɑ ɑ́ngøl kì bïdɑ̈ɑ̈g cyɑ̈ng, kì bɑng kɑ ɑ́pɑ̈dhi yɑn piny. O yɑ bɑ wɑ̈d Isrɑil, kì gøl Ben Yɑmïn; yɑ bɑ dïl wɑ̈d Ibru. O keløg ɑ́ per mïdhi Cigg, yɑ ɑ́ying-ɑ yij ɑkuud Jøpɑresì, 6 o yɑ ɑ́bëëd yɑ pëddi tyiel, kɑ wɑɑng kɑnïsɑ̀ guudɑ. O kipe bëëntir men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yi mïdhi Cigg, bong gïjø mɑ ɑ́bɑj yi yɑn. 7 Gïgɑni di yod yi yɑn gɑ gïgdøj, de ge ɑ́göög ge bong nyingi gen kì yïɑ, mɑ́ Mesiy ɑ pere teg. 8 Pɑth ki møgɑk keti gen; de jɑmmì bënn bong nyingi gen kì yïɑ kipe gïn-ɑ pere pëddi tegø, ɑ løg ngɑ̈nyi Wɑ̈ɑ Yëso Mesiy. Jɑmmì bënn ɑ́weddɑ kipere; jɑmmì bënn ɑ́bɑnyɑ kipe yodi Mesiy, 9 o yɑ óbëëdɑ kì ree. O bëëdtir cöge e pɑ yod yi yɑn kì bɑng mïdhi Cigg, de yod yi yɑn kì bɑng yïëyi Mesiy, o bene bëëntir men-ɑ nyi muuj yi Jwøk kì bɑng Yïëyø. 10 Gïn-ɑ dwɑddɑ bɑ yodi Mesiy, kí teng-ɑ ɑ́dhwödhe kì yij thøø, o yɑ yïddɑ kì ri orɑnge, o riɑ pɑ̈ɑ̈rɑ ki en kì yij thøwe, 11 yɑ ngɑ̈dh-ɑ kinni yɑ ótug kì yij thøø. 12 De yɑ pɑ ceg kwøb kinni, møgɑni ɑ́rum ki yodø yi yɑn, wɑlɑ̀ kinni bëëdɑ ɑ́rum ki pɑ̈dhi keje. De yɑ nudd yɑ odyëjø kipe kinni o kwøbbɑni ti ki yodø yi yɑn, ni kɑ ɑ́yood kwøbbɑ yi Mesiy. 13 Wun ɑ nyiimïɑ, yɑ pɑ rumø kinni, bëëdɑ ɑ́rum ki pɑ̈dhi keje, de gïn-ɑ tyer yi yɑn bɑ kinni, o wïjɑ wïle ki møg-ɑ ɑ́pöödh, o yɑ nennɑ gïg-ɑ óbï. 14 De yɑ ceg-ɑ dyëjø ki ngwej, o ji yöömɑ kun-ɑ rengi, o köögi ókwɑny yi yɑn, o köögi menɑni bɑ cwøøli ji yethi nënnì yi Jwøk kì pɑn-ɑ mɑl, kì ri Yëso Mesiy. 15 Nyi rum wɑ kinøw, wɑ tyëng-ɑ cyɑ̈dhi kì yij yuu-ɑ bɑ óbödh. De keløg yï wun dɑ rummì møøgø, ge óti ki nyudhi wun yi Jwøk. 16 Møg-ɑ ɑ́rum ki yodø yi wɑ gɑ dyër, ko wiy wɑ; de mïdhi wɑ gen kidøøj. 17 Wun ɑ nyiimïɑ, ngøy wun bëëdɑ, kɑ tyëng-ɑ bëëdø ni wɑ nyi tid wun. 18 Wu ɑ́rum ki köbbø yi yɑn, o wu cigɑ’ köbbø ɑnɑn e pïi nyingɑ órïngø kinni, dɑ ji mø gïïr, mø bëëd bëëdø me wëggi gen gwøg ki ji mø mɑ̈n ki yɑdh ɑrïw Mesiy. 19 Ge ókïdhi yij mɑc, mɑ́ jwøøg gen bɑ gïn-ɑ tyer yi dëlli gen. Ge thwøg kɑ per gïn di ceg gen yɑ̈rø, o ge rømm-ɑ per gïg-ɑ bɑ mø kömi piny. 20 De wɑ bɑ tyëng mɑl, o wɑ yïd-ɑ bëëni Yëso Mesiy Yïënee; keny-ɑ óbëëne e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl. 21 Bɑ en ɑ ówil dëllee, møg-ɑ ying riee ɑnɑn, o gï gwøge gɑ ngïjji dële, dël-ɑ di mɑ̈r; møgɑni ógwøge ki tege men-ɑ jɑɑge jɑmmì bënn.

Pïlïpì 4

1 Wun ɑ nyiimïɑ, per wun teeg, o kej wun ɑ́dwɑ̈ddi kì yïɑ. Pyëwɑ med, o riɑ nyi lejjɑ’ lejjø kiper wun. Gïn-ɑ dwɑddɑ wun ɑ nyiimïɑ, bɑ kinni mɑ̈gi wun kì ri Wë, kɑ wu cungi wun wu teeg. 2 Euodiyɑ̀ wuki Sintikɑ̀, yɑ kwɑjj-ɑ wun, kinni rëbi wun, ki rëbi nyiimëëg kì ri Wë. 3 Kɑ yïn thyew, yi ngɑn-ɑ göögø kyeel ki wøn, yɑ kwɑjj-ɑ yïn, kinni køny tyëng-ɑ mɑ̈nn møgɑni, mɑ́ yɑ ɑ́køny yi gen ki gwøøg pwönyi Wöndøj. Gen kí Kelement, kí ji-ɑ ɑ́køny yɑn bënn, nyingi gen bënn bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi nënnì. 4 Bëëd wun pëthi wun med, wu rëbø kì ri Wë. Yɑ ceg-ɑ kwøb këti kinni med pëthi wun. 5 Wiy døøji buri wun lidh yi teedø bëne. Mɑ́ bëëni Wë ɑ́cyɑ̈ngi. 6 Pëthi wun ko wëggu olïng. De nyi kwɑjju Jwøk kipe gïg-ɑ dwɑddi yi wun; nyi kwɑjju en e opøjjø yi wun. 7 O mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk; mër-ɑ dhɑ̈li gɑmø yi wïj dhɑnhø, minni wun geki rummi wun ókore, wu rëbø kì ri Yëso Mesiy ceth. 8 Kì cyɑ̈ɑ̈n kwøbbɑ, wun ɑ nyiimïɑ, yɑ köbbɑ wun kinni, cïbu rummi wun ri gïg-ɑ bɑ dyër, gïg-ɑ døøj, ɑ ri gen bong ruj, kí rɑj; kí gïg-ɑ døøj ki lïngø bënn, kí dhwɑ̈ng geki gwøng bɑnge nyi yood pwøj. 9 Nyi göög wun kì ri møg-ɑ ɑ́dïd yi wun, kí møg-ɑ ɑ́lidh yi wun kì yïɑ. O wu ókøny yi Jwøøg mër. 10 Pyëwɑ med ki mendwøng kɑ ɑ́døøg wun be kønyi yɑn, o møgɑni kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Wë. Kidyër, kwøbbɑni ɑ́bëëd ge nud kì pëthi wun cøn, de bong keny mɑ ɑ́yod yi wun men kønyu yɑn. 11 Anɑn, bong gïn rømmi yi yɑn këti kipe kwøbbi jɑdɑ. Mɑ́ yɑ ɑ́dïd ki bëëdø kinøw, de bong gïjø megø me yɑbɑ këti, de yɑ ócöög ri gïn-ɑ nud kì yïɑ ceth. 12 Jɑdø ngɑ̈nyi yi yɑn, o ngenyi jɑmmì ngɑ̈nyi yi yɑn thyew. Cɑgg kɑ̈j nud wɑlɑ̀ kɑ̈j bogøn, cɑgg rɑ̈jø nud wɑlɑ̀ rɑ̈jø bogøn, yɑ dïdø ki rugi gen bënn. 13 Mɑ́ yïɑ dɑ tegø me kɑ̈ɑ̈l yï Wë kipe gwøg ki jɑmmì bënn. 14 De bɑ gïjø me døøj kɑ ɑ́kønyu yɑn keny-ɑ ɑ́rɑngɑ. 15 Wun ɑ tyëng Pïlïpì, ngɑ̈nyi yi wun kinni, kɑ ɑ́dhwödhɑ kì Mɑkdöniyɑ̀, kër-ɑ ɑ́cɑ̈gɑ ki pwönyi Wöndøj, bong kɑnïsɑ̀, mɑ ɑ́køny yɑn ki ngyëny den-ɑ́ wun keti wun. 16 Yɑ ɑ́ödi yi wun ki jɑmmì, tyelø ɑ́kyel wɑlɑ̀ tyel ɑ́ryew, keny-ɑ ɑ́jɑdɑ yɑ ying-ɑ Tesɑlonikɑ̀. 17 Møgɑni pɑ kwøb yi yɑn kɑ per kinni yɑ nyi mɑɑr-ɑ thödhø, dɑ́ kipe kɑ̀ tyerɑ kinni, o kwɑnni jɑmmi wun møg-ɑ bɑ ɑgwedd, lidhɑ ge óngënyø. 18 Bong gïn cɑ̈nni yɑn këti, mɑ́ gïg-ɑ ɑ́muuj yi wun ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi Epɑprøditøs, o ge gïïr thyew kibøli møg-ɑ ɑ́jɑ̈ddi yɑn. Gïgɑni nɑ gëëdhi, me yøme med, men mëggi Jwøk; o gø yïëye ceth ki medi pyëwe. 19 Wiy gïg-ɑ jɑ̈ddi wun bënn, mëggi wun yi Jwøk kì kelli gïgdøj bënn møg-ɑ ying yï Yëso Mesiy kì pɑre mɑl. 20 Wiy nyingi Jwøk Wïyee nyi lenhi gïti ɑtheer! Amen. 21 Mɑ̈dhu tyëng-ɑ ɑ́kwër gɑ jii Yëso bënn. Wu ɑ́mɑ̈dh yi nyiimïee møg-ɑ buti gen bëëdɑ. 22 Kɑ wu mɑ̈dh yi tyëng-ɑ ɑ́kwër gɑ jii Jwøk, de tyëng-ɑ mɑ̈dh wun ki mendwøng, bɑ tyëng-ɑ göögø kì gøl Rɑ̈nhdwøng. 23 Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy yinge kömi wun.

Kölösì 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, ɑ bɑ bɑ̈ng Yëso Mesiy ni kɑ ɑ́dwɑddii yi Jwøk, geki Timøthì ómïee. 2 Ge öd-ɑ jii Jwøk kì Kölösì, gen ɑ nyiimï wøn møg-ɑ ɑ́rëbi ki wøn kì ri Mesiy. Wiy dhwɑ̈ng geki mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee ying gen kömi wun. 3 Wø nyi pwøj-ɑ Jwøk, Wïyi Wë Yëso Mesiy, kenyi kwɑ̈jji wøn kiper wun. 4 De gïn-ɑ pere nyi pwøj wøn Jwøk bɑ kipe kɑ ɑ́lïng wøn kinni, i wu yïëyø ki ngɑ̈dhi Mesiy ɑ́ Yïëdi, kí kɑ̀ mɑɑr wun tyëng-ɑ ɑ́kwër gɑ jii Jwøk bënn. 5 Keny-ɑ ɑ́kwöngi wöön-ɑ dyër; en ɑ Wöndøj ki bëën yï wun, kwøbbi gɑ̈ɑ̈nø men-ɑ nyi muuj yi en ɑ́lïngi yi wun. O yïëyø kí mɑ̈ɑ̈dø mi wun ködd-ɑ kömi gïn-ɑ gɑ̈nni yi wun, men-ɑ mïdhi kì mɑl ɑ́ men-ɑ ómëggi wun. 6 Wöndøj nudd e ókɑ̈nø ki gyëdh, o ceg-ɑ tɑɑy kömi piny bëne, ni kɑ ɑ́wɑ̈nhe yï wun ceth, kì cyɑ̈ng-ɑ ɑ́kwøøng per dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk ki lïngø yi wun, kɑ bëëde yod yi wun kidyër. 7 Kwøbbi dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk ɑ́lïngi yi wun ɑ yï Epɑprɑs, ómïee nyel-ɑ göögø kyeel ki wøn ki gwøøg Mesiy ki pyëw ɑ́kyel. 8 Wø ɑ́köbbe kwøbbi mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ ɑ́mëggi wun yi Wëykwërø. 9 Bene ɑ pere nyi kwɑ̈jji wøn kiper wun, wø ɑ́cɑ̈gi ki kwɑ̈j ɑ bøli keny-ɑ ɑ́lïngi wøn møgɑni ceth. Wø ókwɑ̈jjø kipe kinni, o wu nyudhi yi Jwøk ki møg-ɑ dwɑdde; o wu thödhe ki peli wïj geki ngɑ̈nyi wøw møg-ɑ nyi muuj yi Wëye. 10 O wu ócuggi wun ki bëëdø ki yuu-ɑ dwɑddi yi Wë, wu gøgg-ɑ gïg mïni pyëwe; wu gwøg-ɑ gïgdøj kì yij bëëdi wun, kí dïdi mø Jwøk. 11 Wiy wu óthödhi yi Jwøk ki tege, o wu ócuggi wun ki ngïnø ki jɑmmì bënn. O Wïy ópwøj yi wun ki medi pëthi wun; eni ngɑn-ɑ ɑ́wëggi wun nywɑ̈g ki jɑmm-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk gɑ mø jie, kì pödhi cɑr. 13 Wɑ ɑ́døm yi en, kɑ wɑ kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g kì yij tegi muudhø, kɑ wɑ kïdhe pödhi Wɑ̈de, Wɑ̈n-ɑ ɑ́mɑɑre, 14 en ɑ ngɑn-ɑ ɑ́døm wɑ, kɑ orøgee lɑ̈ɑ̈nye. 15 Mesiy bɑ ngïji Jwøk, ngɑn-ɑ pɑ nyi lidh. En ɑ bɑ Wɑ̈n-ɑ kɑyø, ɑ dwøng kibøli gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j bënn. 16 Mɑ́ ree ɑ ɑ́cwɑ̈ɑ̈j jɑmmì bënn; møg-ɑ mɑl kí møg-ɑ kömi piny; møg-ɑ nënni, kí møg-ɑ pɑ nënni; kí wëy-ɑ jyɑ̈gø; kí wëy-ɑ yï gen di tegø; kí jɑggi wëy bënn. Lɑ̈bø bëne ɑ́cwɑ̈j-ɑ ree gøn ɑ́ mee yi Jwøk. 17 Mesiy ɑ́bëëd e nud keny-ɑ ɑ́bëëd jɑmmì bënn bogïn, o en ɑ ree ɑ́cïb jɑmmì bënn kɑ̈jji gen. 18 En ɑ bɑ wïj kì ri dële, o dëlɑni bene kɑnïsɑ̀; o en ɑ ree kɑ̈ɑ̈l yi nënni dëlɑni. Bene Wɑ̈n-ɑ kɑyø men-ɑ ɑ́tug kì yij thøø, kipe kinni o óyinge mɑl kì ri jɑmmì bënn. 19 Mɑ́ Jwøk ɑ ɑ́dwɑddi kinni, o Wɑ̈de bëëde ni en ceth. 20 Jwøk lɑ̈bø bëne ɑ́dwøøge yïe kì ri Wɑ̈d; mër ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi Jwøk ki remi Wɑ̈de kì wïj yɑdh ɑrïw, codhe ɑdwøøge jɑmm-ɑ mɑl kí piny bënn yïe. 21 Kɑ̈ge dööng, wu ɑ́bëëd wu mɑ̈n ki Jwøk, kì bɑng gïgrijjø møg-ɑ ɑ́gøggi yi wun kí møg-ɑ ɑ́rømmi yi wun. 22 De ɑnɑn Jwøk ɑ́mërri ki wun, kì bɑng kɑ ɑ́thøw Wɑ̈de, kipe kinni o wu dwøøge yïe ki këër wun, wu dhïw, e bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ri wun. 23 De mïdhu møg-ɑ ɑ́yïëy yi wun ceth, kɑ wu bëëd wu teeg; ri wun ko wëggu rungø, kɑ wu ko wïyi ki ngɑ̈dhi Wöndøj men-ɑ ɑ́lïngi yi wun. Bɑ kipe Wöndøj menɑni ɑ ɑ́göögɑ yɑ nɑ bɑ̈ng, eni wöndøj men-ɑ ɑ́pwönyi dhɑnhø bëne kì kömi piny. 24 Anɑn, pyëwɑ med kɑ̀ rɑngɑ kiper wun, o kwï orɑɑng Mesiy tyëëgɑ ri dëlɑ, kipe dëël Mesiy, ɑ bɑ kɑnïsɑ̀. 25 Yɑ ɑ́løg bɑ̈ng kɑnïsɑ̀ yi Jwøk kiper wun. Mɑ́ yɑ ɑ́mëgge’ gwøøg pwönyi wööne ki këre bëne; 26 gen ɑ møg-ɑ ɑ́wöni gɑ ɑkɑnn kì yethi rïjj bënn, de ɑnɑn gï ɑ́nyudhe jie. 27 Møg-ɑ ɑ́gwir yi Jwøk, bɑ kinni o møg-ɑ ɑ́bëëd gɑ ɑkɑnn nyudhe jie; eni gïn-ɑ myër, ɑ bong gïn jɑ̈ddi kì ree, ɑ ɑ́mïdhe ɑ́ mi ji bënn. O ɑkɑnnɑni bɑ kinni, Mesiy ying-ɑ ri wun, o menɑni wɑng-ɑ kinni wu óyïddi kì ri dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk. 28 Bɑ kwøbbi Mesiy ɑ pwönyi ji bënn yi wøn. Møgɑni bɑ kipe kinni o ji bënn bëëd gen rummi gen cyegø kì ri kwøbbi Mesiy. 29 O bɑ kipe gwøgi møgɑni ɑ nyïɑ̈ggɑ kì bɑng tegø men-ɑ nyi muuj yi Mesiy, ɑ́ men göögɑ.

Kölösì 2

1 Wiy wu köbbɑ kër-ɑ ɑ́göögɑ ki gwøng teg kiper wun, kí per tyëng-ɑ Lɑwdikiyɑ̀, kí tyëng-ɑ kwïj yɑn bënn. 2 O pëthi gen tëngi gen, o ri gen ti yi gen ki mɑɑrø, o ge óyïddi gen ki kɑ̈r-ɑ nyi muuj yi dïdø men-ɑ dyër. O møg-ɑ nuti nyodhø yi Jwøk yod yi gen, gen ɑ møg-ɑ ceg bëëdø gɑ Mesiy kiree. 3 Mɑ́ ngɑ̈nyi wøw geki dïdø møg-ɑ per gen teg, yod ɑ ri Mesiy. 4 Møgɑni köbbɑ’ wun kipe wu ówëny yi tyëng-ɑ nyi pɑnggi wɑ̈thi ji. 5 Cɑgg yɑ tøøk kì kelli wun, wëyɑ nud kì buti wun ceth. De pyëwɑ med kɑ̀ lïngɑ kinni, i wu ying-ɑ kɑ̈jji wun, o wu nuti wïyø ki ngɑ̈dhi Mesiy. 6 Kɑ ɑ́rum wun ki yïëyi Yëso Mesiy ɑ́ Wïi wun, bëëd wun kì ree ceth. 7 Nyi bëëd wun pëthi wun teeg kì ri yïëyø, ni kɑ ɑ́pwönyi wun. Kɑ Jwøk nyi pwøj wun ki mendwøng. 8 Koru ri wun, o wu cög wu pɑ thɑb yi tyëng-ɑ nyi cwølli ri gen gɑ tïddi kwøb møg-ɑ nyi wɑ̈dhi ji ki wënyø yøw, mɑ́ kwøbb-ɑ pwönyi yi gen kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri kwööng ji geki wëyi kömi piny, de ge pɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri pwönyi Mesiy. 9 Mesiy kete ɑ ree di bëëdi Jwøk bëne, kì ri bëëde ɑ́ dhɑnhø. 10 O wu ɑ́yïddi ki nënnì kì bɑng kɑ ɑ́rëbi wun ki en. En ɑ dwøng kì kömi wëy-ɑ jyɑ̈gø bënn, kí møg-ɑ yï gen di tegø. 11 Wu ɑ́ngøl-ɑ ri Mesiy; o wu nuti ngølø kɑ cing, de wu ɑ́ngøl kɑ kɑ̈ɑ̈li dëël orøøg dhɑnhø wɑ̈g, o menɑni bene ngøl mi Mesiy. 12 Mɑ́ keny-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g wun, wu ɑ́ceg kɑ konyø kyeel ki en, kɑ wu odhwödhø kyeel ki en thyew; kipe kɑ ɑ́yïëy wun ki tegi Jwøk; teng-ɑ ɑ́tugii kì yij thøø. 13 Wu ɑ́bëëd wu thøø yi gööj orøøg wun, kí bëëdi wun wu nuti ngølø. De Jwøk wu ɑ́kɑ̈ɑ̈le yethi nënnì ɑnɑn kì ri Mesiy. Orøgee bëne ɑ́lɑ̈ɑ̈ny yi Jwøk; 14 körri orøgee ɑ́kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g kì kömee; kɑ gï gure wïj yɑdh ɑrïw. 15 O kì wïj yɑdh ɑrïw, Mesiy wëy-ɑ jyɑ̈gø geki møg-ɑ yï gen di tegø ɑ́tyɑme; kɑ gï køøle gɑ ɑmɑgg. 16 O bëëde e bong ngɑn thödhi wun ki cigg kipe gïg-ɑ cɑm geki gïg-ɑ mɑdh yi wun; kí ciggi cyɑ̈nggi wööwø, kí cɑ̈gi dwɑ̈y, kí cyɑ̈ɑ̈ng Sɑbɑth. 17 Gïgɑni bënn bɑ tïbbi gïg-ɑ óbï dhuki megø; de dyër ceg bëëdø ɑ́ Mesiy. 18 Wu ko yïëy cɑyø yi tyëng-ɑ kööbø ce per gen teg, kì bɑng møg-ɑ nyi cɑ̈rri gen, kí gwøgi ri gen gɑ mööl, kí mɑlli wëywödd. Cɑgg ge nënni per gen teeg, møg-ɑ kømmi yi gen, kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri rummi dhɑnhø yøw, o ge pɑth ki dyër, 19 mɑ́ ri gen ɑ́lɑ̈ɑ̈w yi gen ki Mesiy, ɑ ceg bëëdø ɑ́ wïj men-ɑ thödhi dël ki tegø; o bɑ en ɑ mïdhi dël gø mɑɑg en kej ɑ́kyel ki nyingi cu, o dëlɑni ceg-ɑ piidhø ni kɑ̀ dwɑddii yi Jwøk. 20 Wu ɑ́thøw kyeel ki Mesiy, kɑ wu kɑ̈ɑ̈l wɑ̈g kì thɑ́ ciggi wëy-ɑ jyɑ̈gø kì kömi piny. Á kipe ngø ɑ bëëd wun wu nɑ tyëng kömi piny men? Á kipe ngø ɑ mïdhu cigg-ɑ kööbø kinni, 21 “Gïn ko kwɑɑny,” “Gïn-ɑni ko cɑɑm,” “Gïn-ɑni ko nywɑɑl”? 22 Ciggɑni bënn kyer-ɑ gïg-ɑ ógöögø ge bong per gen, keny-ɑ ógwøøg gen; ngee, ciggɑni geki pwönyɑni bɑ kwøbbi ji yøw. 23 Ge nënni ge nɑ kwøbbi peli wïj, kɑ̀ di ri gen mɑ̈ddø kí möölø geki juudi dëël dhɑnhø; de bong gïn gwøg yi gen, kipe mɑ̈ɑ̈ni gïg-ɑ tyer yi dëël dhɑnhø.

Kölösì 3

1 Wu ɑ́rum ki tugø kì yij thøø kyeel ki Mesiy, kɑ pëthi wun cïb wun ri jɑmm-ɑ yij mɑl, kun-ɑ bëëd yi Mesiy kì wïj kyëëj Jwøk. 2 Cïb wun rummi wun ri jɑmm-ɑ kunɑni, kɑ wu ko rum kì ri jɑmm-ɑ kömi piny. 3 Mɑ́ wu ɑ́thøw, o wëyi wun ókɑɑn ri Mesiy kì yï Jwøk. 4 O kì bøli keny-ɑ ócwöb Mesiy, ngɑn-ɑ bɑ nënni wun, wu ócwöb kyeel ki en kì yij dhwɑ̈nge. 5 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, nɑ̈g wun jɑmmi kömi piny, møg-ɑ göögø kì ri wun; ni niini ji-ɑ nuti nywøøm ri gen; kí gøggi gïgrijjø, kí tyeri gïgrijjø, kí ngöng, kí döngi pëëth (mɑ́ döngi pëëth bɑ wɑdd ki niini ji-ɑ nuti nywøøm ri gen). 6 Mɑ́ cɑ́yi Jwøk nyi bï-ɑ kömi tyëngpëëmø møg-ɑ nyi göögø ki gïgɑni. 7 Wun kiri wun, wu ɑ́bëëd wu gøgg-ɑ gïg ni møgɑni. 8 De ɑnɑn, wiyu gïgɑni bënn; ko di liny, kí wëërø, kí mɑ̈ɑ̈nø. Ko di yɑ̈d, kɑ kwøbb-ɑ nyi kɑ̈ni ki lɑ̈ɑ̈yi wɑ̈ɑ̈th ko wöl wun ki tïng dhøggi wun. 9 Wu ko nyi kööb ki kwøbbi pyed, mɑ́ bëëdi tyeli mɑl ɑ́wiy yi wun. 10 Kɑ bëëdø men-ɑ nyɑ̈n, men-ɑ kɑ̈ɑ̈l bɑng ngɑ̈nyi Jwøk yod wun. Kɑ ri wun løg wun ngïji ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈j wun. 11 O møgɑni kɑ̈ɑ̈l-ɑ kinni, bong gïn bɑ̈ɑ̈n këti kì kɑɑm Yeudì ki ngɑn pɑth ki Yeudì; wɑlɑ̀ kɑɑm ngɑn-ɑ óngølø ki ngɑn nuti ngølø; wɑlɑ̀ kɑɑm tyëng-ɑ dhøg gen kwïj ki tyëng-ɑ wïïnø kì pɑ̈l; wɑlɑ̀ kɑɑm bɑ̈ng ki ngɑn cyɑ̈dhi wïje. Dɑ́ Mesiy ɑ ree røøm, o en ɑ rïbø. 12 Wun ɑ bɑ jii Jwøk; wu ɑ́mɑɑr yi en, kɑ wu myege wun ɑ́ jie. Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, nyi ywöngi yethi wun ki wɑddi wun, kɑ wu bëëd wun ki tɑri pëëth, kí möölø, kí bëëndøj geki ngïïnø. 13 Nyi guum wun kwøbb-ɑ ledh kì kelli wun; nyi wiy wun wɑddi wun kenyi cɑɑg gen wun piny. Nyi lɑ̈ɑ̈m pëthi wun ki ri wun ceth, ni kɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈m pyëw Wë ki wun. 14 Wiy mɑ̈ɑ̈dø yinge mɑl kibøli jɑmmì bënn, mɑ́ bene en ɑ nyi reb jɑmmì kej ɑ́kyel bënn. 15 Wiy mër men-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Mesiy bëëde kì kelli wun thyew, mɑ́ wu ɑ́cwøl yi Jwøk kɑ per kinni o wu bëëd wun kì ri mërɑni, o wu göög wun ki dhɑnhø ɑ́kyel. Kɑ wu bëëd wun wu ceg-ɑ pwøj ceth. 16 Bëëd wööni Mesiy kí kɑ̈re bëne kì pëthi wun. Kɑ ri wun pwönyi wun ki kwøbbi peli wïj bënn. Nyi wör wun ceth ki wörri pwøj, geki wörri kwër; nyi wör wun wu pøjj-ɑ Jwøk ki pëthi wun bënn. 17 Kɑ møg-ɑ nyi kømmi, geki møg-ɑ nyi gwøg yi wun bënn, nyi gwøøg gen ki nyingi Wë Yëso, e Jwøk Wïyee opøjjø yi wun kì ree. 18 Anɑn, wun ɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn, nyi yïëyu jɑɑgø yi cwøwi wun, mɑ́ e bɑ gïjø me myër kipe tyëng kɑnïsɑ̀. 19 Wun ɑ jøg-ɑ cwøw, mɑɑru mɑ̈nni wun. Kɑ ge ko nyi jɑngi wun. 20 Othønhø, nyi lïngu kwøbbi wëëg wun kí mëëg wun, mɑ́ møgɑni med kì pyëw Wë. 21 Wun ɑ wëëg, pëthi nyigi wun ko nyi wëggu rënyø, kipe nyingi gen óbɑɑr. 22 Wun ɑ bɑ̈ngg, nyi gwøg wun gïn-ɑ kwøb yi tyëng-ɑ cinggi gen bëëd yi wun ceth; pɑth ki kenyi bëëd wu onennø yi gen kete, de nyi göög wun ki pyëw ɑ́kyel, wu wør-ɑ Wë. 23 Kɑ gïg-ɑ nyi gwøg yi wun bënn nyi gwøg wun ki medi pëëth, wu ce gögg-ɑ Wë, de pɑth ki ji. 24 Kɑ wu bëëd wu ngɑ̈ny wøw ceth, kinni wu ónëngi yi Wë ki köögi, mɑ́ wu gögg-ɑ Mesiy Wë. 25 O ngɑn-ɑ gøggi rɑj, óyod-ɑ kööngi gwøge, mɑ́ Jwøk dhɑnhø nyi mëgge’ kööng-ɑ kyëëw ki gwøge ceth.

Kölösì 4

1 Wu tyëng-ɑ yï wun di bɑ̈ngg, mïdhu bɑ̈nggi wun ki bëëndøj, kɑ ge ko nyi jɑngi wun. Kɑ wu bëëd wu ngɑ̈ny wøw ceth kinni yï wun dɑ Wïi wun thyew kì mɑl. 2 Wu ko nyi wïyi ki kwɑjji Jwøk, kɑ nyi pwøj wun. 3 Kɑ wu nyi kwɑ̈jji wun kiper wøn thyew, kipe kinni o yuu pwönyi wøn yieb yi en, o kwøbbi Mesiy møg-ɑ bɑ ɑkɑnn, töng yi wøn kì bøli teedø, gen ɑ møg-ɑ bɑng gen yingɑ ød mɑg ɑnɑn. 4 Nyi kwɑ̈jji wun kipe kinni o kwøbbɑni ókømmi yi yɑn kidøøj, ki yöö me myëër. 5 Bëëd wun ki peli wïj, kì kelli tyëng-ɑ nuti yïëyø, e bong keny wëggu bodhø. 6 Kɑ gïg-ɑ nyi kømmi yi wun kì bøli gen, ko bëëd ni gïncɑm me ree bong omelø, de bëëd ge myëër. Kɑ kwøbbi ji nyi løøg wun kidøøj. 7 Kwøbbɑ bënn ólïngi yi wun kì yï Tikikøs ómïee, ngɑn-ɑ mɑɑr yi yɑn; o bɑ ngɑn-ɑ nyi køny yɑn ki gwøøg Wë. 8 Áörɑ yï wun kɑ per kinni o wu köbbi yi en këër bëëdi wøn; o wu ócïj yi en thyew. 9 Onesimøs ómïee, nyel-ɑ ngɑ̈ny bëëdø kidøøj, o bɑ jɑl pödhi wun, ɑ́örɑ kyeel kí Tikikøs. Wu óköbbi gen gïg-ɑ ɑ́cwöb kì keny bënn. 10 Wu ɑ́mɑ̈dh yi Aristɑrkøs, jɑl-ɑ ying ød mɑg kyeel ki yɑn. Kɑ wu mɑ̈dh yi Mɑrk, ówï Bɑrnɑbɑ̀. (Wu ɑ́rum ki cegø kinni køny wun en, keløg e ódi bëën yï wun.) 11 Wu ɑ́mɑ̈dh yi Jöcwø, ɑ nyi cwøl ɑ́ Yøstøs. Jøgɑni gɑ ɑ́dɑ̈g, bene gen keti gen ɑ bɑ Yeud, kì kelli tyëng-ɑ göög wøn kyeel kipe Pödhi Jwøk, o yɑ ɑ́køny yi gen ki mendwøng. 12 Kɑ wu mɑ̈dh yi Epɑprɑs, jɑl pödhi wun megø, o bɑ bɑ̈ng Yëso. Nyi rïïj e kwɑjj-ɑ Jwøk kiper wun, kipe kinni o wu løge mø teg, o wu bëëd wun, wun ɑ́ jii Mesiy mø yïëyø kidøøj, o wu gøggu møg-ɑ dwɑddi yi Jwøk. 13 O yɑ ceg-ɑ kwøb ceth kinni, ɑ́pïd yi gwøg ki mendwøng kiper wun, wuki tyëng Lɑwdikiyɑ̀, kí tyëng Ërɑpølis. 14 Wu ɑ́mɑ̈dh yi Luk, ɑkïm men-ɑ mɑɑr yi dhɑnhø bëne; kɑ wu mɑ̈dh yi Demɑs. 15 Mɑ̈dh wun nyiimïee kì Lɑwdikiyɑ̀; kɑ Nimpɑ̀ mɑ̈dh wun geki tyëng kɑnïsɑ̀ møg-ɑ nyi cugi kì gøle. 16 Keny-ɑ órum wɑ̈nyø men ki rɑngø yi wun, kɑ ör wun kɑnïsɑ̀ kì Lɑwdikiyɑ̀, o gø lony gen ki rɑngø. Kɑ wɑ̈ny-ɑ ɑ́örɑ kɑnïsɑ̀ kì Lɑwdikiyɑ̀ cwøl wun, o lony yi wun ki rɑngø thyew. 17 Kɑ Arkipøs köbbi wun kinni, “Tyëg gwøng-ɑ ɑ́kwɑny yi yïn ki nyingi Wë.” 18 Møg gwed yi yɑn kɑ cingɑ. Wu ɑ́mɑ̈dh yi Pøøl Wɑ̈thi wun ko wïl ki ɑ́cwecwell-ɑ cinggɑ! Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk yinge kömi wun.

1 Tesalonikà 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, kí Silɑ̀, kí Timøthì. Ge gwëd-ɑ kɑnïsɑ̀ kì Tesɑlonikɑ̀, gen ɑ tyëng-ɑ bɑ mø Wïy Jwøk, kí Wë Yëso Mesiy. 2 Jwøk nyii pwøjø yi wøn kipe wun bënn, kì yethi cyɑ̈ng bënn; kɑ wu nyi pɑr yi wøn kenyi kwɑ̈jji wøn. 3 Kɑ ge nyi kwøb wøn kì bøli Wïyee Jwøgee, gen ɑ kwøbbi kɑ̀ nyɑ̈ggi wun kömi yïëyø, kì bɑng mɑ̈ɑ̈dø, kí kɑ̀ gɑ̈nu Wë Yëso Mesiy ki mendwøng. 4 Wun ɑ nyiimïɑ, ngɑ̈nyi yi wøn, kinni wu mɑɑr yi Jwøk, o wu ɑ́rum ki myegø yi en wun ɑ́ jie. 5 Mɑ́ Wöndøj nuti muuj wun yi wøn kɑ kwøb yøw, de ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi wøn kɑ tegø geki Wëykwërø, ki yïëyø me dwøng geki dyër. Kër-ɑ ɑ́bëëd wøn ngɑ̈nyi yi wun keny-ɑ ɑ́ying wøn kelli wun; wø ɑ́göög kɑ per kinni o wu dönyi wun. 6 Kɑ bëëdi wøn geki bëëdi Wë ngøy yi wun; o cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́rɑngi wun ki mendwøng, wöödø ɑ́yïëy yi wun ki medi pyëw men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Wëykwërø. 7 Kɑ wu ogöögø ki nyuudhi kipe ji-ɑ ɑ́yïëy bënn kì kelli tyëng Mɑkdöniyɑ̀ geki Akɑiyɑ̀. 8 Pɑth ki per kɑ ɑ́kedh wöödø kì yï wun, kɑ tɑɑy-ɑ Mɑkdöniyɑ̀ geki Akɑiyɑ̀ kete; de wöddi kɑ ɑ́yïëyu Jwøk ɑ́tɑɑy kömi piny bëne. O bogïn kømmi yi wøn këti. 9 Jiɑni bënn kømm-ɑ kwøbbi kɑ ɑ́yïëyu pwönyø mi wøn, geki kɑ ɑ́wiy wun ngïjji jwögg, kɑ wu døøg-ɑ be mɑlli Jwøng-ɑ Nëënø; Jwøng-ɑ dyër, 10 o wu yïd-ɑ bëëni Wɑ̈de; keny-ɑ óbëëne e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl; eni Wɑ̈de Yëso, ɑ ɑ́tug yi en kì yij thøø; o bɑ en ɑ ódøm wɑ obëën rɑ̈ji pyëw Jwøk.

1 Tesalonikà 2

1 Ngɑ̈nyi yi wun, wun ɑ nyiimïɑ kinni wø nuti wɑ̈dh-ɑ wëli yï wun. 2 O ngɑ̈nyi yi wun kɑ ɑ́göggi wøn ki gïnrɑj, kɑ wø gwɑddi kì Pïlïpì, keny-ɑ ɑ́bëëd wø nuti bëën yï wun kì Tesɑlonikɑ̀. De cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́di pëëmø, wø ɑ́thödhi yi Jwøgee ki tegi pyëw men pwönyi wøn Wöndøj men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yïe. 3 Møg-ɑ pwönyi yi wøn bong bɑ̈jjø kì ri gen, o bɑ kwøb mø dhïw, mø yethi gen bong wëënyø. 4 Wø nyi kømm-ɑ møg-ɑ dwɑddi yi Jwøk ceth, mɑ́ wø ɑ́yod yi en wø myëër ki kɑ̈lli Wöndøj. Wø pɑ nyi gwøg-ɑ gïn mïni pëthi ji, de wø nyi gwøg-ɑ gïn mïni pyëw Jwøk, ngɑn-ɑ nyi rɑng pëthi wøn. 5 Ngɑ̈nyi yi wun kinni, ri wøn pɑ nyi kwɑjji yi wøn, kipe kinni o wø yïddi wøn ki gïi cwɑggi wøn; o møgɑni ngɑ̈nyi yi Jwøk thyew. 6 Wø pɑ dwɑddi pøjjø yi wun, wɑlɑ̀ yi ji møøgø. 7 De wu mïdhi yi wøn ni kenyi mïdhi nyɑ gïnthinh yi meye. 8 Kì bɑng kɑ̀ mɑɑr wun yi wøn, wø nuti dwɑdd-ɑ nywɑgi Wöndøj mi Jwøk kete ki wun, de cɑgg ɑ́ bëëdi wøn ɑ́dwɑddi wø’ nywɑgø ki wun thyew. Wu mɑɑr yi wøn ki mendwøng! 9 Wun ɑ nyiimïɑ, ngɑ̈nyi yi wun kinni wø ɑ́ceg-ɑ tïj ki menteg kì wɑ̈r kí dicɑ̈ng, mɑ́ wø nuti dwɑddi judi wun, wø pwöny-ɑ wun, ki Wöndøj men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk. 10 Bëëdi wøn ngɑ̈nyi yi wun, o ngɑ̈nyi yi Jwøk, kinni wø ɑ́bëëd kì kelli wun kɑ bëëdø me døøj, me yije bong geny, wɑlɑ̀ bong bɑ̈jjø. 11 Wø ɑ́bëëd ki wun kɑ bëëdi dhɑnhø ki nyige. 12 Wu ɑ́pwönyi yi wøn, kɑ wu cïj yi wøn, kɑ wu nyi köbbi wøn kinni bëëd wun ki bëëdø men-ɑ med kì pyëw Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́cwøøl wun yij Pödhe, o wu bëëd wun kì yij dhwɑ̈nge. 13 Jwøk nyii pwøjø yi wøn kì yethi cyɑ̈ng bënn, mɑ́ keny-ɑ ɑ́muuj kwøbbi Jwøk wun yi wøn, ge ɑ́lïngi yi wun kɑ ge yïëy wun gɑ wöödø me kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk; o bɑ dyër ceth. Mɑ́ Jwøk ogöögø kì ri wun, wu tyëng-ɑ ɑ́yïëy. 14 Wun ɑ nyiimïɑ, bong gïn bɑ̈ɑ̈n kì kɑɑm wun ki tyëng kɑnïsɑ̀ mi Yëso Mesiy, møg-ɑ ying Yeudiyɑ̀; mɑ́ rɑjj-ɑ ɑ́göggi wun yi tyëng pödhi wun, pɑ̈r ki rɑjj-ɑ ɑ́göggi gen yi Yeud. 15 Bɑ tyëngɑni ɑ ɑ́nɑ̈g Wë Yëso geki tyëngtöng mø Jwøk; kɑ nyingi wøn guud yi gen thyew. Jwøk pyëwe rɑɑj ki gen! Ge ɑ́göög ge mɑ̈n ki ji bënn. 16 Kɑ ri gen pɑ̈nyi gen ki mɑ̈ɑ̈ni wøn muuji tyëngpɑth ki Yeud, wöön-ɑ kɑ̈ɑ̈l yieli gen. Jwøk linye ɑ́ngøøge kömi gen, ɑnɑn cyee. 17 Wun ɑ nyiimïɑ, wø ɑ́lɑ̈wi ki wun ki nyɑ keny me thiinh – pɑth ki rummi wøn, den-ɑ́ dëlli wøn ɑ lɑ̈wi ki wun – kɑ kej wun ceg-ɑ dwɑ̈ddø ceth; o wø tyer-ɑ bëën be lidhi wun! 18 Pëthi wøn ɑ́dwɑdd-ɑ bëën yï wun. Yɑn kiriɑ, yɑ ɑ́dwɑdd-ɑ dwöög yï wun tyel mø gïïr, de wø ɑ́mɑ̈ɑ̈n yi Cethɑn. 19 Mɑ́ e ceg bëëdø ɑ́ wun ɑ gɑ̈n yi wøn; de pɑth ki ji møøgø; wun ɑ nëngi wøn ki medi pyëw; o bɑ per wun ɑ ólejji wøn ri wøn kì bøli Wë, kì cyɑ̈ng-ɑ ódwööge, kinni wø ɑ́tyɑ̈ɑ̈m. 20 Bɑ dyër ceth; wø lejji ri wøn kɑ per wun, o wø yïd-ɑ́ɑ̀ bɑng wun ki medi pyëw.

1 Tesalonikà 3

1 Kɑ ɑ́pïd wøn yi ngïïnø, ɑpëggi wøn be bëëdø kì Athïnɑ̀ keti wøn, 2 kɑ Timøthì ómïee, nyel-ɑ göggi Jwøk, ki gwøøg pwönyi wööni Mesiy ör wøn yï wun be cïji wun, 3 o bongii ngɑn døøg cyɑ̈n kì kelli wun, kì bɑng jud. 4 Kɑ ɑ́ying wøn buti wun cøn, wu ɑ́köbbi yi wøn kinni, wɑ bɑ møg-ɑ óyïddi ki orɑng ceth, o møgɑni ɑ́cwöb ni kɑ̀ ngɑ̈nyu en. 5 Bene ɑ bɑnge ɑ́örɑ Timøthì. Pyëwɑ ɑ́ceg-ɑ dhɑ̈lø mɑgø, ɑörɑ en be lidhi yïëyø mi wun, mɑ́ yɑ óböggø kinni wu óbëëd wu ópɑ̈nyø yi jɑlthɑb, kɑ wø thuw-ɑ pïdø. 6 De ɑnɑn, Timøthì ɑ́dwöög ki wöödø me døøj kipe yïëyø geki mɑ̈ɑ̈dø mi wun; kɑ yɑ köbbe kinni, i per wøn nyii rømmø yi wun ceth; o wu tyer-ɑ lidhi wøn ni kɑ̀ tyerɑ lidhi wun. 7 Wø ɑ́bëëd wø torø yi ɑkørr kí orɑng me dwøng; de pëthi wøn ɑ́tëngi, yeki nyiimïɑ, kì bɑng yïëyø mi wun. 8 Bëëdɑ kì kömi piny ɑ́dönyi cyee, kì bɑng kɑ̀ cungi wun wu teeg kì ri Mesiy. 9 Á pwøj mø bëëdø dï ɑ ópwøj wøn Jwøk kiper wun? Mɑ́ pëthi wøn ɑ́mïni ki mendwøng kì bøli Jwøk kɑ ɑ́lïngi wøn kwøbbi wun. 10 Kɑ Jwøk nyi kwɑjjɑ kì wɑ̈r kí dicɑ̈ng kipe kinni, o nyingee ólidh yi wɑ këti; o keny-ɑ gwɑ̈ɑ̈d kì ri yïëyø mi wun tyeny yi wɑ. 11 Anɑn, bëëni wøn yï wun ying-ɑ cingi Jwøk Wïyee geki Wë Yëso. 12 Wiy mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ mɑɑr wun ri wun, kí mɑɑr-ɑ mɑɑr wun ji bënn, med yi Wë Yëso, o tënge ni mɑɑr-ɑ mɑɑr wun yi wøn. 13 O pëthi wun wëgge tëngø, o wu óbëëd wu bɑ ɑkwër, e bong gïn cɑy kì ri wun kì bøli Wïyee Jwøgee, keny-ɑ ódwöög Wë Yëso geki tyëng kwërø møge. Amen.

1 Tesalonikà 4

1 Møg-ɑ kwøb yi wøn kì cyɑ̈n, wun ɑ nyiimïɑ, bɑ kinni dïd wun kì yï wøn ki bëëdø men-ɑ med kì pyëw Jwøk. O bɑ bëënɑni ceth ɑ beed yi wun; de wø kwɑjj-ɑ wun ɑnɑn ki nyingi Wë Yëso, kinni bëëd wun ki bëëdø me lod menɑni ki døøjø. 2 Mɑ́ møg-ɑ ɑ́pwönyi wun yi wøn ki tegi Wë Yëso, ge ngɑ̈nyi yi wun ceth. 3 Møg-ɑ dwɑddi yi Jwøk bɑ kinni, bëëd wun wu bɑ ɑkwër, kɑ dhɑnhø ko niin ki ngɑn nuti nywøøm gen ri gen. 4 Kɑ dhɑnhø bëëde e ngɑ̈ny korri dële ɑ́ ɑkwër, e ree owørø yi en. 5 Kɑ wu ko nyi nɑ̈g yi mɑ̈j ni tyëng-ɑ kwïj kwøbbi Jwøk. 6 Ko di dhɑnhø me bɑ̈jji ki wɑɑd gen ngeti Mesiy, wɑlɑ̀ ko di ngɑn ruj ngɑn-ɑ kyeelø. Bɑ Wë ɑ ócɑ̈yyi kipe møgɑni, ni kɑ ɑ́köbbi wun yi wøn cøn. 7 Wɑ nuti cwølø yi Jwøk kɑ per bëëdi orøg; de wɑ ɑ́cwøl yi en kɑ per bëëdø ki bëëde kwërø. 8 O ngɑn pyem kwøbbɑni, pɑ pyem-ɑ kwøbbi dhɑnhø; de pyem-ɑ kwøbbi Jwøk, ngɑn-ɑ thödhi wun ki Wëykwërø. 9 Wu ɑ́rum ki dïdø kì yï Jwøk ki mɑɑri ri wun yeki nyiimïɑ, o bong gïn gwëdi wun yi wøn kì ri kwøbbɑni. 10 O wu bëëd ɑ nøw ceth kidyër; tyëng Mɑkdöniyɑ̀ mɑɑr yi wun; de wø kwɑjj-ɑ wun yeki nyiimïɑ kinni, nyi mɑɑru ri wun ki mendwøng. 11 Bëëd wun mɑ̈ɑ̈dh. Kɑ dhɑnhø nyi gööge ki gwøge kidøøj. Nyi göög dhɑnhø ki cingge ceth; ni kɑ ɑ́ceg wun yi wøn. 12 Møgɑni bɑ kipe kinni, o wu wør yi ji-ɑ pɑth ki tyëng kɑnïsɑ̀; o wu cög wu pɑ nenni cwɑggi ji møøgø. 13 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, wø pɑ dwɑddi kinni, o wu bëëd wu kwïj wøw ki kwøbbi tyëng-ɑ ɑ́thøw. Møgɑni bɑ kipe kinni, o wu cög wu pɑ ywöngi kipe gen; ni ji-ɑ yï gen bong gɑ̈ɑ̈nø. 14 Keløg wɑ yïëyø kinni, Yëso ɑ́thøw, kɑ odhwödhø kì yij thøø, ji-ɑ ɑ́thøw ge yïëyø, ge ódwöög yi Jwøk kyeel ki Yëso. 15 Møg-ɑ pwönyi wun yi wøn ɑnɑn, bɑ møg-ɑ ɑ́pwönyi yi Wë kinni; wɑ tyëng-ɑ nëënø, wɑ koo møøl bøli tyëng-ɑ ɑ́thøw. 16 Mɑ́ Wë kiree óbï piny e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl, keny-ɑ ólïngi cwɑggi jɑngi wëywödd, kí ywøøg kɑɑng Jwøk; o tyëng-ɑ ɑ́thøw e Mesiy rumø yïëyø yi gen, kwöngi gen ki dhwödhø. 17 Codhe, o wɑ gwɑɑr mɑl kì yij pøølø, wɑ tyëng-ɑ yuud wɑ onëënø, o wɑ røøm wɑ yij mɑl ki Wë, o wɑ cöög wɑ buti Wë. 18 Cïj wun ri wun ki kwøbbɑni.

1 Tesalonikà 5

1 De ɑnɑn, wun ɑ nyiimïɑ, bong mø gwëdɑ wun, kipe bøli keny-ɑ ócwöb møgɑni. 2 Mɑ́ wu ngɑ̈ny wøw kinni, Cyɑ̈ɑ̈ng Wë óbï e nɑ bëëni kur kì wɑ̈r. 3 O keny-ɑ ókööb ji kinni, “Bogïn böggi; piny dɑ mër,” ge ceg kɑ pɑ̈ɑ̈y piny yi ryɑ̈g, ni kenyi pɑ̈ɑ̈y ngɑndhɑjø piny yi pɑ̈dhi piny; o ge pɑ cuggi bodhø. 4 De wun ɑ nyiimïɑ, wu pɑ ying yij muudhø, me yije ópɑ̈ɑ̈y wun piny yi Cyɑ̈ɑ̈ng Wë; 5 mɑ́ wu bënn, wu bɑ jii cɑr; wu bɑ tyëng dicɑ̈ng. Wɑ pɑth ki tyëng wɑ̈r, wɑlɑ̀ wɑ pɑth ki tyëng muudhø. 6 Wɑ ko nin ni ji-ɑ kyeelø, de bëëd wɑ, wɑ̈thee onëënø. 7 Ji nyi nen-ɑ́ɑ̀ wɑ̈r, o bɑ wɑ̈r ɑ nyi nɑ̈ɑ̈g gen yi møgø. 8 De wɑ, ɑ bɑ nyigi dicɑ̈ng, bëëd wɑ ceth wɑ̈thee onëënø, kɑ yïëyø geki mɑ̈ɑ̈dø rug wɑ gɑ ɑ́dhedheg; kɑ gɑ̈ɑ̈nø kinni wɑ óyiel, rug wɑ ni ɑcudh. 9 Wɑ nuti yienyø yi Jwøk kɑ per kinni o wɑ cɑy; dɑ́ kipe kinni o wɑ yïddi wɑ ki keny yieel wɑ ki nyingi Wë Yëso Mesiy, 10 ngɑn-ɑ ɑ́thøw kiperee, kipe kinni o wɑ nëën wɑ bënn kyeel ki en, ying wɑ yuud wɑ onëënø wɑlɑ̀ wɑ thøø keny-ɑ óbëëne. 11 Nyi køny wun ri wun; kɑ ri wun nyi cïj wun, ni kɑ̀ göög wun ɑnɑn. 12 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, wø kwɑjj-ɑ wun kinni, nyi wør wun tyëng-ɑ göögø kì kelli wun, gen ɑ tyëng-ɑ pyejji wun, ɑ pwönyi wun ki bëëdi jii Mesiy. 13 Kɑ ge wør wun, ge omɑɑrø yi wun ki mendwøng, kipe gwøng-ɑ gwøg yi gen. Kɑ wu bëëd wun ki mër. 14 Wø köbb-ɑ wun yeki nyiimïɑ kinni, nyi cïj wun tyëng-ɑ bɑ rɑj, geki tyëng-ɑ bɑ wɑ̈rrì, kɑ tyëng-ɑ nyøødh nyi køny wun, kɑ kwøbbi ji bënn nyi ngin wun. 15 Kɑ tyëng-ɑ nyi göggi wun ki gïnrɑj, ko nyi göggi wun ki gïnrɑj thyew. De nyi bëëd wu gögg-ɑ ri wun gïgdøj, kɑ tyëng-ɑ kyeelø nyi göggu gïgdøj thyew. 16 Wiy pëthi wun nyi bëëd ge med yethi cyɑ̈ng bënn. 17 Nyi kwɑjju Jwøk yethi cyɑ̈ng bënn. 18 Nyi pwøju Jwøk kipe jɑmmì bënn. Bene gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk kì yï wun kɑ̀ nëën wun kì ri Yëso Mesiy. 19 Bøli gwøøg Wëykwërø ko nyi rïwwi wun; 20 møg-ɑ töng ko nyi wøy wun. 21 De nyi rɑng wun jɑmmì bënn; kɑ wu nyi mɑ̈gi wun kì ri gïn-ɑ døj; 22 kɑ gïgrijjø bënn nyi këëj wun. 23 Wu ógwøg wu bɑ ɑkwër kì wɑ̈thi tùng bënn yi Jwøøg mër, kɑ wu kore kì yij bëëdi wun bëne – wëyi wun, tïbbi wun kí dëlli wun – e bong gïnrɑj me kedhi ri wun, kì ri bëëni Wë Yëso Mesiy 24 Møgɑni ógwøg yi ngɑn-ɑ cwølli wun, mɑ́ dhøge nyi mïdhe’ mïdhø. 25 Yeki nyiimïɑ, nyi kwɑjju Jwøk kiper wøn. 26 Mɑ̈dhu nyiimïee bënn, ki nuumi mër. 27 Yɑ ceg-ɑ wun ki nyingi Wë, kinni kɑ wɑ̈nyø men órɑ̈ngu nyiimïee bënn. 28 Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy yinge kömi wun.

2 Tesalonikà 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, kí Silɑ̀, kí Timøthì. Ge gwëd-ɑ kɑnïsɑ̀ kì Tesɑlonikɑ̀, gen ɑ tyëng-ɑ bɑ mø Wïy Jwøk, kí Wë Yëso Mesiy. 2 Wiy dhwɑ̈ng geki mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk ying gen kömi wun. 3 Wun ɑ nyiimïɑ, Jwøk ceg kɑ pøjjø yi wøn ceth kiper wun. Bɑ gïjø mɑ dyër, mɑ́ yïëyø mi wun kedh e ódøngø, o mɑɑr-ɑ mɑɑru ri wun kedh e ódøngø ki mendwøng. 4 Bene ɑ bɑnge nyi lejji wun yi wøn kì bøli kɑnïsɑ̀ mi Jwøk kì yethi kɑ̈jj bënn. Wu olejjø yi wøn kipe kɑ̀ ngïïn wun, wu mïdh-ɑ yïëyø mi wun, ngö nyingi wun ceg kɑ guudø, o wu ceg-ɑ orɑng. 5 Møgɑni bënn nyodh-ɑ kinni löggi Jwøk bɑ dyër, o wu óbëëd wu myër ki kedhi yij Pödhe; pönh-ɑ pere bëëd wu orɑngø. 6 Jwøk ógöögø ki gïn-ɑ dyër; tyëng-ɑ ɑ́wëggi wun orɑng, gï ógöjje orɑng. 7 Kɑ wun ɑ tyëng-ɑ ɑ́yïddi ki orɑng kyeel ki wøn; wu óyiel kì yij orɑng kì bøli keny-ɑ ódwöög Wë Yëso, e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl geki wëywödde møg-ɑ teg, 8 ge ókɑ̈ddø ki mɑc me ceg opɑ̈m, e bï-ɑ be cɑyi tyëng-ɑ bɑny Jwøk, ɑ pɑ dwɑddi lïngi Wöndøj mi Wë Yëso. 9 Tyëngɑni óryem kì bøli Jwøk, kɑ ge lɑ̈ny-ɑ wɑ̈yi gen gïti ɑtheer. Kɑ mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ nyi ying yï Wë ocögø gø pɑ lidh yi gen, 10 keny-ɑ óbëëne kì cyɑ̈ngɑni, o lenhi yi tyëng-ɑ ɑ́kwër gɑ jii Jwøk. O ji-ɑ ɑ́yïëy bënn ki ngɑ̈dhii, pëthi gen mïni gen ki mendwøng. O wu óbëëd wu nud kì kenyɑni thyew; mɑ́ kwøbb-ɑ ɑ́pwönyi wun yi wøn ɑ́yïëy yi wun ceth. 11 Bene ɑ nyi kwɑ̈jji wøn kiper wun yethi cyɑ̈ng bënn, kipe kinni o wu gwøg yi en wu myër ki gwøng-ɑ́ pere ɑ́cwøle wun, o gïgdøj møg-ɑ ɑ́tyer yi wun ki gwøgø, ówëgge pɑ̈dhi kɑ̈jji gen ki tege. 12 O Wë Yëso ólenhi kì bɑng wun, o wu óyïddi wun ki dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk geki dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy.

2 Tesalonikà 2

1 De møg-ɑ kømmi kipe bëëni Wë Yëso Mesiy, kí rëbee ki en, wun ɑ nyiimïɑ, 2 wɑ̈thi wun ko muum yi gen, kɑ̀ kømmii i Cyɑ̈ɑ̈ng Wë rum bëënø. Ócuggø bëëdø e nënni e ókwøb-ɑ yi wøn, wø ceg-ɑ töng, wɑlɑ̀ wø ceg-ɑ pwönyø, wɑlɑ̀ ge gweed wø’ yij wɑ̈nyø. 3 Ri wun ko wëggu wënyø yi dhɑnhø. Mɑ́ cyɑ̈ngɑni óbï e pëëmø rum døngø, o Ngɑnrɑj rum cwöbø, eni ngɑn-ɑ köme di cɑ́y. 4 Ngɑnɑni kööre ópwöd yi en cem e ying-ɑ mɑl kibøli gïg-ɑ nyi cwølli yi teedø gɑ jwögg. Kɑ obëëdø kì yij Kengi Jwøng-ɑ dyër; kɑ okööbø cem ɑ́ Jwøk. 5 Wɑ̈thi wun ɑ́ceg-ɑ wïlø? Wu ce ɑ́köbbɑ’ møgɑni tyel mø gïïr keny-ɑ ɑ́yingɑ buti wun? 6 Dɑ gïjø me mɑ̈ɑ̈n møgɑni cwöbø ɑnɑn, o gïnɑni bëëde ngɑ̈nyi yi wun. Ngɑnrɑj óbï-ɑ bøli keje. 7 Pëëmø men-ɑ thɑre kwïj nudd e ogöögø ɑnɑn, de gïn-ɑ ócwöb pɑ cwöb gïti keny-ɑ ónyiig ngɑn-ɑ mɑ̈ɑ̈nii cwöbø. 8 Codhe, o Ngɑnrɑj nyodh. De keny-ɑ óbëën Wë Yëso ki cɑre, ngɑnɑni ónɑ̈g yi en ki yømø me kɑ̈ɑ̈l dhøge. 9 Ngɑnrɑj óbï kɑ tegi Cethɑn, o ógöögø ki gïïngɑ̈ngø, kí ngïjjì mø pyed, 10 o ji-ɑ ɑ́cïb gɑ møg lɑ̈ɑ̈ny thɑb yi en ki wëënyø me rɑj. Ge ólɑ̈ɑ̈ny mɑ́ ge ɑ́bɑny-ɑ mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ dyër, kinni o ge di yiel. 11 Bene ɑ nyi ödi kömi gen yi Jwøk ki tegø me lɑ̈ɑ̈ny gen, o ge nyi yïëy gen ki kwøbbi pyed. 12 O ge cɑy, gen ɑ tyëng-ɑ pɑ nyi yïëy ki dyër, ɑ tyer gøggi rɑj. 13 Jwøk nyii pøjjø yi wøn yethi cyɑ̈ng bënn, kiper wun yeki nyiimïɑ, wu tyëng-ɑ mɑɑr yi Wë. Wu ɑ́rum ki yienyø yi Jwøk cøn, wun ɑ́ møg yiel ki tegi Wëy, o wu gwøg wun ɑ́ tyëng kwër, kì ri yïëyø kí dyër. 14 Kɑ wu cwøl yi en kipe kinni o wu yiel kì bɑng Wöndøj men-ɑ ɑ́pwönyi wun yi wøn, kipe kinni o wu óyïddi wun ki dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy. 15 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wun ɑ nyiimïɑ, mïdhu møg-ɑ ɑ́pwönyi wun yi wøn, kí møg-ɑ ɑ́gwëdi wun yi wøn. 16 Wë Yëso Mesiy kiree, geki Wïyee Jwøk ɑ ɑ́mɑɑr wɑ, kɑ wɑ thödhe ki dhwɑ̈nge, kí gɑ̈ɑ̈nø me dwøng; 17 pëthi wun ówëggi gen tëngø, o wu nyi kømmu dyër, o wu nyi gøggu dyër.

2 Tesalonikà 3

1 De gïn-ɑ kwøb yi wøn kì cyɑ̈n, wun ɑ nyiimïɑ, bɑ kinni, nyi kwɑjju Jwøk kiper wøn, o kwøbbe jwɑn gen tɑyø, o lenhi ni kɑ̀ lenhii kì kelli wun. 2 Kɑ wu nyi kwɑ̈jji wun thyew kipe kinni, o wø yiel kì cinggi tyëngpëëmø geki tyëngorøg; mɑ́ e pɑth ki ji bënn ɑ nyi yïëy kwøbbi Jwøk. 3 De kɑ̀ bëëd Wë, e myër ki ngɑ̈dhø, wu óthödhi yi en ki tegø; o wu ókor yi en ki Ngɑnrɑj. 4 Wø ogɑ̈nø ceth ki nyingi Wë kinni, cigg-ɑ kømmi yi wøn ɑ́yïëy yi wun ɑnɑn, o ge óyïëy yi wun dhuki megø thyew. 5 Wu ónyudhi yi Wë, kɑ bëëdi mɑ̈ɑ̈dø mi Jwøk gɑm yi wɑ̈thi wun, kɑ wu odïdø ki ngïïnø men-ɑ nyi muuj yi Mesiy. 6 Anɑn, wun ɑ nyiimïɑ, wø ceg-ɑ wun ki nyingi Wë Yëso Mesiy kinni, lɑ̈ɑ̈w wun ri wun ki tyëng-ɑ ɑ́yïëy møg-ɑ bɑ rɑj, ɑ pɑ dwɑddi lïngi møg-ɑ nyi ceg gen yi wøn. 7 Ngɑ̈nyi yi wun kinni wu di ceg-ɑ bëëdi wøn ki ngøyø. Wø nuti bëëdø wø bɑ rɑj keny-ɑ ɑ́ying wøn kelli wun. 8 O bong gïncɑɑm ngɑn megø mɑ ɑ́wɑ̈dhi ki cɑmø yi wøn. De wø ɑ́ceg-ɑ gwøg kì wɑ̈r kí dicɑ̈ng, kipe kinni o bongii ngɑn jud yi wøn. 9 Menɑni pɑth kipe kinni, yï wøn bong tegø men cwöddi wøn kì yï wun; de wø ɑ́dwɑdd-ɑ nyudhi wun tegi per gwøg. 10 Keny-ɑ ɑ́ying wøn kelli wun, wu ɑ́bëëd wu nyii köbbø yi wøn kinni, “Ngɑn bɑ̈nyi ki gwøg, ko wëggu cɑm.” 11 Møgɑni kwøb yi wøn kɑ per kɑ ɑ́lïng wøn kinni, i dɑ ji møøgø kì kelli wun mø wɑ̈dhi bëëdø ge pɑ göögø; de ge ceg-ɑ wïïnø kì kelli teedø ge kɑ̈ll-ɑ wöddi gïg-ɑ gøggi yi ji møøgø. 12 Ceg wun ji-ɑ ni møgɑni; kɑ ge köbbi ki nyingi Wë Yëso Mesiy kinni göög gen, ge okudø. 13 Wun ɑ nyiimïɑ, köthi wun ko buudh yi gwøg ki gïgdøj. 14 O keløg e dɑ ngɑn bɑ̈nyi ki lïngi kwøbbi wøn møg-ɑ yij wɑ̈nyø men, tidu en, kɑ këëj wun, o wïje lɑ̈ɑ̈ye. 15 Ko gwøg wun ɑ́ ngetimɑ̈ɑ̈nø; de nyi cegu en ni wɑd. 16 Wu óthödhi ki mër yi Wë, ngɑn-ɑ yïe nyi kɑ̈ɑ̈l yi mër kì yethi cyɑ̈ng bënn, ki yëëth bënn. Wu ómïdhi yi Wë, wu bënn. 17 Yɑn ɑ gwed møg ki cingɑ. Wu ɑ́mɑ̈dh yi Pøøl Bene yuu-ɑ nyi thɑnyɑ wɑ̈jj-ɑ gwedɑ bënn ɑnɑn; bene gwedɑ ɑnɑn 18 Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy yinge kömi wun bënn.

1 Timøthì 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, jɑlwööni Yëso Mesiy, kì bɑng møg-ɑ ɑ́ceg yi Jwøk Yïënee, geki Yëso Mesiy, ngɑn-ɑ gɑ̈n yi wɑ. 2 Yɑ gwëd-ɑ Timøthì wɑ̈dɑ, wɑ̈n-ɑ dyër kì yij yïëyø. Wiy dhwɑ̈ng kí mër geki lɑ̈mpyëw møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Wë Yëso Mesiy, ying gen kömí. 3 Yɑ dwɑdd-ɑ kinni o yï bëëd kì Epɑsos, ni kɑ ɑ́köbbɑ yïn cøn, e yɑ kedh-ɑ Mɑkdöniyɑ̀. Dɑ ji mø pwönyi kwøbbi pyed kì kunɑni, kyëddí gen kinni wiy gen pwönyɑni. 4 Köbbí gen kinni wiy gen wɑ́j-ɑ ócyɑ̈ɑ̈ngi, kɑ løbbi kwɑyy wiy gen, mɑ́ møgɑni nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ pëëmø yøw; møgɑni pɑ göögø kì ri møg-ɑ ɑ́gwir yi Jwøk; gen ɑ møg-ɑ nyi yod kì bɑng yïëyø. 5 Gïn-ɑ pere ceg møg, bɑ kipe tugi mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yethi pëth-ɑ tïl, o yeth bëëd ge bong ɑ́dud, o yïëyø bëëde ɑ́ yïëy-ɑ dyër. 6 Ji møøgø ɑ́dwöög wɑ̈g kì ri møgɑni, kɑ ge døøg-ɑ be kømmi kwøb mø bong thɑ́ gen. 7 Ge dwɑdd-ɑ løgi ri gen jøpwönyi Ciggi Mosɑ̀; de gïg-ɑ kømmi yi gen kwïj yi gen; o møg-ɑ tenyi yi gen, kwïj yi gen. 8 Ngɑ̈nyi yi wɑ kinni, Ciggi Mosɑ̀ døøj, keløg ge omïdhø kidøøj. 9 De wɑ̈thi ji ko wïl kinni, cigg nuti gwøgø kɑ per tyëngtir, de ge ɑ́gwøg kɑ per tyëngpëëmø, kí tyëngorøg, kí tyëng-ɑ bɑny Jwøk geki tyëng-ɑ mɑɑr orøg; kí tyëng-ɑ nuti yïëyø; kí tyëng-ɑ pɑth ki ɑkwër, kí tyëng-ɑ nyi nɑ̈g wëëg gen geki mëëg gen, kí ɑ́muddi ji, 10 kí tyëng-ɑ nyi niin ngɑn nuti nywøøm gen ri gen; kí cwøw-ɑ nyi niin ri gen; kí tyëng-ɑ nyi kwɑlli nyigi ji møøgø; kí tyëngpyed, wɑlɑ̀ tyëng-ɑ nyi köngi ki pyed, ɑ nyi pwönyi kwøbb-ɑ pɑth ki dyër. 11 Pwöny-ɑ dyër ying-ɑ yij wöndøj men-ɑ ɑ́mëggi yɑn kinni o köbbɑ ji, eni Wöndøj men-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, ngɑn-ɑ lenhi kɑ lejji. 12 Yɑ pwøj-ɑ Wë Yëso Mesiy, ngɑn-ɑ ɑ́thödhi yɑn ki tegø men göögɑ. Yɑ pwøj-ɑ en kipe kɑ ɑ́yode yɑn yɑ døøj ki göggii, 13 cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́bëëdɑ yɑ bɑ ngɑn mɑ ɑ́kømmi kwøb mø rijjø kì ree cøn kɑ gwɑddɑ. De Jwøk pyëwe ɑ́ceg-ɑ lɑ̈ɑ̈mø ki yɑn, mɑ́ yɑ ɑ́bëëd yɑ nuti yïëyø kì bøli kenyɑni, o yɑ ɑ́gwøg-ɑ gïjø me kwïj yi yɑn. 14 Kɑ dhwɑ̈ng-ɑ ɑ́yod yi yɑn kì yï Wë, ree mede kì bɑng yïëyø geki mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ nyi yod yi dhɑnhø kɑ̀ yïëye ki ngɑ̈dhi Yëso Mesiy. 15 Kwøbb-ɑ myër ki ngɑ̈dhø yi dhɑnhø, o ge døøj ki yïëyø yi teedø bëne, bɑ kinni Yëso Mesiy ɑ́bï kömi piny be yieli tyëngorøg; o teedø bëne lod yi yɑn ki orøg, 16 de Jwøk pyëwe ɑ́lɑ̈ɑ̈m ki yɑn, kipe kinni o ngïni Yëso Mesiy kwønge ki nyodhø kì riɑ; yɑ ngɑn-ɑ pëddi ki orøg, o yɑ bëëdɑ yɑn ɑ́ nyuudhi kipe tyëng-ɑ yïëyii kì bɑngɑ, o ge óyïddi gen ki nënn-ɑ ɑtheer. 17 Wøør Rɑ̈nh-ɑ pɑ thøw, o pɑ nënni; ɑ bɑ Jwøk kete, kɑ lejji gïti ɑtheer! Amen. 18 Timøthì wɑ̈dɑ, gïg-ɑ cïgɑ yïn ɑ́cïbɑ cingí kì bɑng kwøbb-ɑ ɑ́töng kì rií kɑ̈ge dööng. Gwøg kwøbbɑni gɑ møg nyïɑ̈ggí ki liny; 19 mïdhí yïëyø mií, kɑ yï göög yijí bong ɑ́dud. Kwï ji ɑ́ceg-ɑ bɑ̈nyø ki gwøgi møg-ɑ ngɑ̈nyi yi gen gɑ dyër, kɑ yïëyø mi gen rënyi gen. 20 Kelli tyëngɑni dɑ Ëmenɑøs, kí Iskɑnder; jøg-ɑ ɑ́mëggi ri gen Cethɑn; kipe kinni o ge ódïd gen kì bɑng møgɑni, o nyingi Jwøk wiy yi gen ki bwölø.

1 Timøthì 2

1 Gïn-ɑ dwɑddi yi yɑn kinni nyi gwøg kì kɑnïsɑ̀ bɑ cwöd kì yï Jwøk, kí kwɑ̈jjø, kí mɑ́l, kí pwøj kipe ji bënn; 2 kí kiper rɑ̈nhì, kí jɑgg, kipe kinni, o wɑ bëëd wɑ mɑ̈ɑ̈dh ki bëëntir, kí mëri Jwøk, kí wuödø. 3 Møgɑni døøj ki gwøgø, o pyëw Jwøk Yïënee med ki gen, 4 mɑ́ e dwɑddi kinni o ji yiel bënn, o ge dïd gen ki kwøbb-ɑ dyër. 5 Mɑ́ Jwøk bɑ ɑ́kyel kete, o ngɑn-ɑ reb ji ki Jwøk bɑ ɑ́kyel, en ɑ Yëso Mesiy; 6 ngɑn-ɑ ɑ́muuj wëye ge gøøm-ɑ bølí dhɑnhø bëne, 7 o bɑ per møgɑni ɑ ɑ́ör yɑn, yɑn ɑ́ jɑlwöödø me pwönyi tyëngpɑth ki Yeud, o yɑ kwøbɑ wööni yïëyø geki dyër. Yɑ pɑ ceg pyed; yɑ kømm-ɑ dyër! 8 Yɑ dwɑdd-ɑ kinni nyi kwɑ̈jji cwøw kì kɑnïsɑ̀ kì kɑ̈jj bënn, e ri gen thyeey gen, o cinggi gen tïngi gen Jwøk ge dhïw, e bong wëërø wɑlɑ̀ pëëmø kì kelli gen. 9 O yɑ dwɑdd-ɑ kinni rug tyëng-ɑ mɑ̈nn ki ógudh møg kum dëlli gen kidøøj, kɑ ge gwøg gen dhwɑ̈ng me pere wøør gen; o yëyy pɑ nyølli; o ge ko rug ki dhɑb geki tigg-ɑ per gen teg. 10 Kɑ ge bëëd gen ge gøgg-ɑ gïgdøj, mø kyëëw ki tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ wør Jwøk. 11 Kɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn dïd gen, ge bëëd-ɑ möölø e bong gwɑgø. 12 O yɑ pɑ yïëy kinni pwönyi ji yi tyëng-ɑ mɑ̈nn, kɑ cwøw ko jɑɑg yi gen, de ceg gen bëëdø mɑ̈ɑ̈dh. 13 Mɑ́ Adɑm ɑ ɑ́kwøng ki cwɑ̈jø, codhe ɑloony Awɑ̀ ki cwɑ̈jø. 14 O pɑth ki Adɑm ɑ ɑ́thɑb, de bɑ ngɑndhɑjø ɑ ɑ́thɑb kɑ ciggi Jwøk pyeme. 15 De ngɑndhɑjø óyiel kì ri pɑ̈dhe piny, keløg e obëëdø ki bëëndøj kì kömi yïëyø kí mɑ̈ɑ̈dø, ɑ ɑkwër.

1 Timøthì 3

1 Møg-ɑ kømmi kinni; ngɑn yɑb gwøg ɑ́ jɑgø kì kömi kɑnïsɑ̀, ɑ́kwɑny gwøg me døøj, bɑ dyër. 2 De bëëd jɑngi kɑnïsɑ̀ köme bong ɑyɑ̈r, e cyëge bɑ ɑ́kyel; kɑ bëëde wïje onëënø, o ngɑ̈ny mɑgi pyëwe, o ngɑ̈ny gwïdø; kɑ bëëde ɑ́ ngɑn bute nyi töngi yi wëll; o ócuggø ki pwönyi ji; 3 o pɑ nyi nɑ̈g yi møgø, o pyëwe pɑ dwøng kipe ngyëny. 4 Kɑ bëëde gøle okorø yi en kidøøj, o kwøbbe olïngø yi nyige, e owørø yi gen ki mendwøng. 5 Mɑ́ keløg e dhɑl-ɑ yi mïdhi gøle, kɑnïsɑ̀ mi Jwøk ómïdhi yi en kidï? 6 Kɑ ko bëëd ɑ́ ngɑn me cer yïëyø, kipe wïje ótɑ̈d, kɑ cɑy ni kɑ ɑ́cɑɑy Cethɑn. 7 De bëëde ɑ́ ngɑn me wør yi teen-ɑ pɑ ying kɑnïsɑ̀, o cöge e pɑ yɑ̈r kɑ mɑg yi ɑ́kɑ̈lli Cethɑn. 8 Kɑ tyëng-ɑ kunyi ki gwøg kì kɑnïsɑ̀ bëëd gen gɑ ji mø wør yi teedø, o ge pɑ nyi kømmi dhøg ɑ́ryew; o ge pɑ nyi mɑ̈dhø møgø me gïïr; kɑ ge bëëd gen pëthi gen pɑ ngɑm kipe ngyëny wɑlɑ̀ jɑmmì mø gïïr; 9 kɑ ge bëëd gen gɑ ji mø mïdhi kwøbb-ɑ ɑkɑnn mø yïëyø ki pëëth mø tïl. 10 Cɑɑg tyëngɑni ki rɑngø møti, oyood gen e bong gïnrɑj kì yï gen, o ge røny cyee. 11 Kɑ mɑ̈nni gen bëëd gen gɑ ji mø wør thyew, o ge pɑth ki tyëngkwɑ̈dh; o wɑ̈thi gen ogöögø, o ge bɑ ji mø nyi cungi kì kömi dhøggi gen kì ri jɑmmì bënn. 12 Ngɑn-ɑ kunyi ki gwøg kì kɑnïsɑ̀ bëëde cyëge bɑ ɑ́kyel, kɑ bëëde gøle geki nyige omïdhø yi en kidøøj. 13 Tyëng-ɑ kunyi møg-ɑ göögø kidøøj, per gen nyii tëngø kɑ ge gɑ̈nni; kɑ ge nyii kööbø ge pɑ böggi kì ri yïëyø mi gen ki Yëso Mesiy. 14 Møg-ɑ gwëdɑ yïn ɑnɑn bɑ kinni, yɑ ogɑ̈nø yɑ ójwɑn bëën yïí. 15 De keløg yɑ ócwöngø, bëëd yï ngɑ̈ny gïn-ɑ døøj ki gwøgø yi yïn kì gøl Jwøk, ɑ bɑ kɑnïsɑ̀ mi Jwøng-ɑ nëënø; ɑ bɑ löj men-ɑ mïdhi dyër. 16 Bong pëëmø kì ri döngi kwøbb-ɑ ɑkɑnn mø yielø kinni: Ácwöb e rug-ɑ dëël dhɑnhø, kɑ nyodh yi Wëykwërø kinni bɑ dyër kɑ lidh yi wëywödd. Kwøbbe ɑ́pwönyi kì yethi pödhh, kɑ møge yïëy yi lɑ̈bø bëne, kɑ kïdhi yij mɑl.

1 Timøthì 4

1 Wëy okööbø ceth kinni kwï ji yïëyø mi gen ówiy yi gen kì cyɑ̈ngg-ɑ cyɑ̈n; ge ódøøg be lïngi kwøbbi wëy-ɑ ceg pyed, kɑ ge yïëy-ɑ pwönyi Cethɑn. 2 Pwönyø menɑni kɑ̈ll-ɑ yi tyëngwëënyø møg-ɑ ceg pyed; gen ɑ tyëng-ɑ pëthi gen thøø, de ge ce ócwɑ̈yø kɑ ngyënyø me kɑ̈ɑ̈l kì mɑc e kwɑɑr. 3 Ge mɑ̈ɑ̈n-ɑ ji nywöm kí cɑm ki kwï gïgcɑmm, e gïgcɑmmɑni ɑ́cwɑ̈j yi Jwøk gɑ møg cɑm, o nyi pwøj kiper gïgɑni yi tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kɑ dyër yod yi gen. 4 Gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j yi Jwøk døøj bënn, o ko di gïjø me cuggi bɑnyø, de di dwɑddø kinni yïëëy gen bënn, kɑ Jwøk pwøj kiper gen. 6 Keløg nyiimyëw nyudhí ciggɑni, yï óbëëd yïn ɑ́ ngeti gwøøg Yëso Mesiy me døj; mɑ́ yï cɑɑm rií kɑ kwøbbi yïëyø geki pwöny-ɑ dyër men-ɑ bɑnge cyɑ̈dhi yi yïn. 7 Këëj wɑ́j-ɑ pɑ kyëëw ki kwøbbi Jwøk, geki møg-ɑ nyi wɑjji yi ywödhh; kɑ rií pwönyí ki bëëdø ki bëëntir. 8 Pwönyi dël ki dyëjø døøj, de pwönyi rɑw ki bëëntir døøj kì wɑ̈thi tùng bënn, mɑ́ ree dɑ ngɑ̈dhi nënni ɑnɑn kí nënn-ɑ óbï dhuki megø. 9 Kwøbbɑni bɑ dyër, o ge døøj ki yïëyø yi ji bënn, kinni; 10 wɑ ɑ́dyëëj ki gwøg, mɑ́ wɑ ngɑ̈dh-ɑ Jwøng-ɑ nëënø, ɑ bɑ Yïëni ji bënn, o mɑɑl gen bɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy. 11 Nyi pwönyí teedø ki møgɑni, kɑ ge nyi ceg ki kër-ɑ ómïdhi ge gïn. 12 Rií ko wëggí cɑyø yi ngɑn megø kipe kɑ̀ bëëd yï bɑ wøb. De kwøbbí, kí bëëdí, kí mɑ̈ɑ̈dø mií, kí yïëyí, geki kɑ̀ bëëd kelli wun lɑ̈wi ki gïgrijjø, wiy bëëd gen gɑ nyuudhi kipe tyëng-ɑ ɑ́yïëy. 13 Kɑ wɑ̈nyi Jwøk nyi rɑɑng kì bøli teedø, kɑ ge nyi pwönyí, kɑ ge nyi cïïj, gïti keny-ɑ óbëënɑ. 14 Tegø men-ɑ ɑ́muuj yi Jwøk kì bøli keny-ɑ ɑ́thɑɑny cinggi jøgdøngø kömí keny-ɑ ɑ́røøny yïn, ko wëggí lɑ̈ɑ̈nyø. 15 Kɑ rií ngiij ki dyëjø ki gwøngɑni kipe kinni o bëëdí lidh yi teedø bëne e kedh e ódönyø. 16 Tid rií, kɑ pwönyí tiid. Dyëëj ki gøggi møgɑni; mɑ́ keløg yï ógöögø kinøw, rií óyiel yi yïn, wuki ji-ɑ nyi lïngi møgí.

1 Timøthì 5

1 Ngɑn-ɑ dwøng kibølí ko nyi jɑngí, de nyi kööb mɑ̈ɑ̈dh ki en, e nɑ wïyí ceth. Kɑ yɑnythønhø mïdhí ge nɑ nyiimyëw. 2 Kɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ døngø mïdhí ni ke di mïdhí meyí. Kɑ womɑ̈nn mïdhí ki tɑri pyëwí, ge nɑ nyiimyëw. 3 Wør tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ bɑ thwömm. 4 Keløg e dɑ ngɑndhɑjø me yïe di nywøl wɑlɑ̀ kwɑrr, dïd gen møti ki møg-ɑ kømmi yi kwøbbi Jwøk kipe kønyi tyëng kɑ̈lli gen; mɑ́ e bɑ gïjø me døøj kì bøli Jwøk, keløg tyëng-ɑ ɑ́pidh gen okønyø yi gen. 5 Ngɑndhɑjø men-ɑ bɑ thwöm, o bëëd ɑ kete ki cwɑgge, nyi ngɑ̈dh-ɑ Jwøk, o gønye nyi gönye’ Jwøk yethi cyɑ̈ng bënn. 6 De ngɑn-ɑ bɑ thwöm-ɑ nyi rumø kipe jɑmmi kömi piny, cɑgg e nëënø, pɑ̈r ki ngɑnthøø kì bøli Jwøk. 7 Nyi ceg gen ki møgɑni, kipe kinni o bongii ɑyɑ̈r kì kömi gen. 8 Keløg e dɑ dhɑnhø me pɑ nyi thödhi wɑddi gen wɑlɑ̀ tyëng gøl gen ki gïn-ɑ jɑ̈ddi gen, møg-ɑ ɑ́yïëy yi en cøn ɑ́pyeme, o lod-ɑ ngɑn-ɑ nuti yïëyø ki rɑ̈jø. 9 Ko di ngɑndhɑjø me gwed kinni bɑ thwöm, keløg runne nuti wɑ̈dhi ri pyɑ̈r ɑ́bïkyel, o ko bëëd e ónywømø tyel ɑ́ryew. 10 De ngɑn-ɑ gwed ɑ́ thwöm bëëde ɑ́ ngɑn me ngɑ̈nyi yi teedø bëne kinni, nyi gøgg-ɑ gïgdøj, o nyige piidh en kidøøj, o bute nyii töngø yi wëll, o kɑ̈jji tyëng-ɑ ɑ́kwër gɑ jii Jwøk nyii tyenyø yi en, o nyii kunyø ki tyëng-ɑ kömi gen di ɑkørr. O nyi gwøg-ɑ gïn-ɑ døøj ceth. 11 De tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ nudd ge thønhø ko gwed kinni ge bɑ thwömm møg pidh yi kɑnïsɑ̀, mɑ́ kenyi køni kwøbbi nywømø ki pëthi gen, Mesiy nyi wiy ge’ piny, 12 kɑ pɑ̈di møg-ɑ ɑ́kwöng yi gen ogöögø ki cɑ́y kì kömi gen. 13 Ge nyi tyëg piny ge owïïnø kì kelli kɑ̈llì, kɑ ge nyii dïdø ki ɑtum, kɑ ge nyi kedh-ɑ yethi kwøb mø pɑth ki mø gen, kí kømmi kwøb mø rijjø. 14 Yɑ dwɑdd-ɑ kinni nywøøm mɑ̈nn-ɑ thwömm møg-ɑ bɑ othønhø, o ge yïddi gen ki nyigi gen, o kɑ̈lli gen kor yi gen. Møgɑni bɑ kipe kinni, o ngetimɑ̈ɑ̈nø cöge e pɑ yïddi ki yöö men yɑnye wɑ, 15 mɑ́ kwï ji ɑ́rum ki peej pɑ̈l yi Cethɑn. 16 Keløg e dɑ jɑlø wɑlɑ̀ dhɑjø me wɑɑd gen bɑ thwöm, kønye gøn, mɑ́ kɑnïsɑ̀ ókøny-ɑ thwömm møg-ɑ bong wɑddi gen, de pɑth ki kinni o pïd ki thwömm møg-ɑ di wɑddi gen. 17 Bëëd yï ngɑ̈ny wøw kinni, tyëngdøngø møg-ɑ jɑɑg kɑnïsɑ̀ kidøøj, bɑ gen ɑ ngyënyyi gen cuggi medø, mɑɑl gen bɑ tyëng-ɑ nyi pwönyi kwøbbi Jwøk, kɑ gï lwøb gen kidøøj. 18 Mɑ́ e bɑ ɑgwed kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Wɑdh, men-ɑ ywɑjji gïn-ɑ pwööd byel kì yij rɑrø, dhøge ko nyi twöj.” Kí kinni, “Nyi mëggi dhɑnhø köönge.” 19 Yï ko yïëy ki lidhi gøøny ngɑn dwøng mi kɑnïsɑ̀ kɑ̀ gøønyii yi ngɑn megø e bong cwɑ̈gg ɑ́ryew wɑlɑ̀ ɑ́dɑ̈g. 20 De nyi cɑy tyëng-ɑ røngi kì bøli teedø bëne, kipe kinni o ji møøgø óböggi gen ki gwøg ki orøg. 21 Bɑ bøli Jwøk geki Yëso Mesiy kí wëywödd, ɑ cegɑ yïn kinni, mïdhí møg-ɑ köbbɑ yïn ek, kɑ ko di ngɑn cwɑg yi yïn kibøli ngɑn-ɑ kyeelø. 22 Kɑ yï ko nyi jwɑn røny ki ji mø bëëdi gen kwïj yi yïn, møgɑni bɑ kipe kinni, o yï ócöög yï pɑ cɑy kipe orøng-ɑ ógwøg yi gen. Nyi kor rií ki gïgrijjø. 23 Yï ko nyi mɑdh pï keti gen, de nyi mɑ̈ɑ̈dh ki møgi oløg me nøg, kipe kinni o gïncɑm nyi jwɑne töyø kì yijí, mɑ́ dëlí nyii rɑ̈mø. 24 Ji møøgø nyi bëëd ge ngɑ̈nyi kinni, ge bɑ tyëngorøg, o ge bɑ møg-ɑ óyïddi ki cɑ́y, de ji møøgø orøøg gen nyi cwöb-ɑ cyɑ̈n mɑ̈ɑ̈dh. Nɑ menɑni ceth, gïgdøj møg-ɑ gøggi yi ji møøgø nyi bëëd ge ngɑ̈nyi, o gïgdøj mø ji møøgø nyi bëëd ge kwïj, o ge bɑ møg-ɑ ócwöb thyew.

1 Timøthì 6

1 Wiy tyëng-ɑ nudd ge ying-ɑ yij bɑ̈ɑ̈ngø wør gen tyëng-ɑ cinggi gen di gen. Møgɑni bɑ kipe kinni, o nyingi Jwøk geki pwönye cög ge pɑ bwöl yi gen. 2 Kɑ bɑ̈ngg-ɑ bëëdø kì cinggi tyëng-ɑ ɑ́yïëy, wëëg gen ko benyi gen, mɑ́ ge bɑ nyiimëëg, de ti gen gwøg mɑ́ ge gögg-ɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy mø ceg ki mɑɑrø yi gen. 3 De keløg e dɑ ngɑn megø me nyi pwönyi ki kwøb møøgø, o pɑ nyi yïëy ki kwøbbi Mesiy møg-ɑ dyër, ɑ kyëëw ki bëëntir, 4 ngɑnɑni wïje tɑ̈dø, o bong gïn ngɑ̈nyi yi en. Tyer-ɑ gïg mø rijjø, møg nywøl pëëmø, kí wëërø, kí tyiel, kí mɑ̈ɑ̈nø, kí ɑgwɑddø, kí myën, 5 kí gøny kì kɑɑm ji-ɑ́ wɑ̈thi gen ɑ́rënyi, møg-ɑ ɑ́göög ge kwïj kwøbb-ɑ dyër. Ge rømm-ɑ kinni i kwøbbi Jwøk bɑ gïg bɑng gen kɑ̈ri. 6 Ngee, dhɑnhø nyii kɑ̈rø yi kwøbbi Jwøk kidyër, keløg pyëwe gøøj en kömi jɑmm-ɑ yïe keti gen. 7 Á ngø ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi wɑ kömi piny keny-ɑ ɑ́nywøøl wɑ? Bogøn! Á ngø ɑ ókɑ̈l yi wɑ kì kömi piny? Bogøn! 8 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, bong gïn dwɑddi yi wɑ këti keløg yïee dɑ gïncɑm kí ógødh. 9 Mɑ́ tyëng-ɑ nyi rïngi kì bɑng kɑ̈rì nyi jwɑn kɑ thɑbø yi wëyrijjø, kɑ ge nyii göögø ki bɑ̈ngge, kɑ pëthi gen nyii tyëëdø ki mendwøng, kɑ ryɑ̈g nyi jwɑn-ɑ pɑ̈dhi kömi gen. 10 Mɑ́ rɑj bënn nyi kɑ̈ɑ̈l-ɑ bɑng mɑɑri ngyëny. Dɑ ji møøgø mɑ pëthi gen ɑ́døngi kipe ngyëny, kɑ ge ówɑ̈ɑ̈nyø ki yuu yïëyø, ɑyïddi gen ki rɑ̈ɑ̈m pyëw me dwøng. 11 De yïn, jɑlkwøbbi Jwøk, lɑ̈ɑ̈w rií ki jɑmmɑni bënn. Nyïɑ̈ggí kipe bëëntir, kí bëëndøj, kí yïëyø, kí mɑ̈ɑ̈dø, kí ngïïnø, geki bëëdø mɑ̈ɑ̈dh. 12 Nyɑg rií kidøøj kipe møg-ɑ ɑ́yïëy yi yïn; kɑ nënn-ɑ ɑtheer kwɑɑny gɑ kööngí; mɑ́ per nënnɑni ɑ ɑ́cwøøl yïn yi Jwøk, kɑ ɑ́yïëëy kì bøli ji mø gïïr. 13 Yï ceg yi yɑn ɑ bøli Jwøk thyew, ngɑn-ɑ nyi muuj wëy kí jɑmmì bënn; kí bøli Yëso Mesiy, ngɑn-ɑ ɑ́cony møge kì bøli Pilɑtø jɑl Pøntøs, e pɑ böggi. 14 Mïdhí cigg kidøøj, gïti Cyɑ̈ng-ɑ óbëën Wë Yëso Mesiy. 15 Mɑ́ e ócwöb kì bøli keje; eni bøli keny-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk, ngeti gyëdh, ɑ jyɑ̈gø e kete, Rɑ̈ɑ̈dh rɑ̈nhì, Wïi wëëg. 16 E kete ɑ pɑ thøw; bëëd ɑ yij cɑr me bute pɑ wɑ̈dhi yi dhɑnhø. Bong dhɑnhø mɑ ɑ́pɑ̈nyii ki lidhø; bong ngɑn cuggi lidhii. En ɑ wør, ɑ jyɑ̈gø gïti ɑtheer! Amen. 17 Köbbí tyëng-ɑ kɑ̈rø yi jɑmmi kömi piny kinni ge ko thwøg, wɑlɑ̀ rummi gen ko cïb gen ri kɑ̈r-ɑ nyi lɑ̈ɑ̈ny. De cïb gen rummi gen ri Jwøk, ngɑn-ɑ nyi thödhi wɑ ki jɑmm-ɑ nyi mïni pëthee. 18 Kɑ tyëngkɑ̈rì nyi göög gen ki gïgdøj, kɑ ge nyi muuj gen ki tɑri pëëth, ge køny-ɑ tyëng-ɑ kyeelø ki jɑmmi gen. 19 Kɑ̀ göög gen kinøw, ge cøng-ɑ gïg-ɑ ómïdhi gen kidøøj dhuki megø, o ge óyïddi gen ki nënn-ɑ dyër. 20 Timøthì, kor møg-ɑ ɑ́cïb cingí kidøøj; këëj kwøbb-ɑ bɑ yɑnggì geki wɑ̈dhi pëmø, kí kwøbb-ɑ cwølli yi kwï ji i bɑ dïdø. 21 Mɑ́ ji møøgø ɑ́kwɑny-ɑ møgɑni, kɑ ge ówɑ̈ɑ̈nyø ki yuu yïëyø. Wiy dhwɑ̈ng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk yinge kömí.

2 Timøthì 1

1 Wɑ̈nyø men ör-ɑ yi Pøøl, jɑlwööni Yëso Mesiy kì bɑng gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi Jwøk; ɑ́ör ɑ́ jɑlwöödø men kɑ̈lli wööni nënn-ɑ yod kì bɑng rëbø ki Yëso Mesiy. 2 Yɑ gwëd-ɑ Timøthì wɑ̈dɑ wɑ̈n-ɑ mɑɑrɑ. Wiy kwøbbi kɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈m pyëw Jwøk kiperí, kí dhwɑ̈ng geki mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Wë Yëso Mesiy, ying gen kömí. 3 Yɑ pwøj-ɑ Jwøk, ngɑn-ɑ göggɑ ni kɑ ɑ́göög kweyyee cøn, e bong ɑ́dud kì yethi gen. Nyii pwøjø yi yɑn kenyi kwɑ̈jjɑ kiperí yethi cyɑ̈ng bënn. 4 Yɑ nyi rïïj yɑ orumø kiperí yethi cyɑ̈ng bënn, kɑ ywøng-ɑ ɑ́ywøg yi yïn kì bøli keny-ɑ ɑ́dɑ̈ngi wɑ, nyi pɑɑrɑ. 5 Yïëyø mií, yïëy-ɑ dyër orømmø yi yɑn ceth; eni yïëy-ɑ ɑ́ying yï wøngí Løis geki meyí Yunïkɑ̀ cøn. 6 Bene ɑ pere pɑ̈ddɑ yïn kinni, mïdhí tegø men-ɑ ɑ́mëggi yïn yi Jwøk kì bɑng kɑ ɑ́thɑɑnyɑ cinggɑ kömí. 7 Mɑ́ wɑ pɑ løg wɑ̈rrì yi Wëy-ɑ ɑ́mëggi wɑ yi Jwøk, de wɑ ceg kɑ thödhø yi Wëyɑni ki tegø geki mɑ̈ɑ̈dø, kí kori rɑw. 8 Kɑ wïjí ko lɑ̈yyi cyee ki kømmi mø Wë, kɑ wïjí ko lɑ̈ɑ̈y kipe kɑ̀ bëëdɑ yɑ bɑ ɑmɑg. De yïëëy ki orɑng kipe Wöndøj, kɑ̀ thödhi yïn yi Jwøk ki tegø men gwøøg møgɑni. 9 Wɑ ɑ́yiel yi Jwøk kɑ wɑ cwøle o wɑ bëëd wɑ, wɑ bɑ jie. De pɑth ki per gïn gwøøg wɑ, dɑ́ gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi pyëwe kì bɑng døøje. Dhwɑ̈ngɑni ɑ́mëgge wɑ kì ri Yëso Mesiy cøn, e piny nuti cwɑ̈jø, 10 de møgɑni ɑ́nyudhi wɑ ɑnɑn, kì ri bëëni Yïënee, Yëso Mesiy. Thøø ɑ́tyɑm yi en, kɑ kwøbbi nënn-ɑ ɑtheer nyodhe kì ri wöndøj. 11 Yɑ ɑ́kwɑny yi Jwøk, yɑn ɑ́ jɑlwöödø, kɑ yɑ gwøge yɑn ɑ́ jɑlpwönyi Wöndøj men kɑ̈llii kì kelli teedø. 12 Bɑ kiper møgɑni ɑ ɑ́rɑngɑ yi gïg mø gïïr e wïjɑ pɑ lɑ̈ɑ̈y, mɑ́ ngɑn-ɑ ngɑ̈dh yi yɑn ngɑ̈nyɑ, o gïn-ɑ ɑ́cïbe cingɑ ómïdhi gïti keny-ɑ óbëën Cyɑ̈ngɑni. 13 Mɑ̈gí kidøøj kì ri kwøbb-ɑ dyër møg-ɑ ɑ́pwönyɑ yïn bënn, kɑ yï bëëd yï mïdh-ɑ yïëyø, kí mɑ̈ɑ̈dø møg-ɑ kɑ̈ɑ̈l yï Yëso Mesiy. 14 Korrí kwøbb-ɑ dyër, møg-ɑ ɑ́cïb cingí, o yï ókøny yi Wëykwërø ngɑn-ɑ bëëdø kì riee. 15 Ngɑ̈nyi yi yïn kinni, yɑ ɑ́wiy piny yi tyëng Ásiyɑ̀, kí Pijeløs geki Ërmojenes kì kelli gen. 16 Gøl Onisipørøs ókøny yi Jwøk, mɑ́ yɑ ɑ́cïj yi en, o wïje nuti lɑ̈ɑ̈yø yi yëll-ɑ cinggɑ. 17 De yɑ ɑ́yɑbe keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhe Römɑ̀, kɑ yɑ yode. 18 Jwøk pyëwe ólɑ̈ɑ̈m ki en kì Cyɑ̈ngɑni! O óyïddi ki gyëdh. Mɑ́ e ngɑ̈nyi yi yïn ki mendwøng, kinni yɑ ɑ́køny yi en keny-ɑ ɑ́yingɑ Epɑsos.

2 Timøthì 2

1 De ɑnɑn, yïn ɑ wɑ̈dɑ, bëëd yï teeg kì bɑng dhwɑ̈ng-ɑ nyi yod kɑ̀ yïëy dhɑnhø ki ngɑ̈dhi Yëso Mesiy. 2 Kɑ pwönyɑ men-ɑ ɑ́lïngi yi yïn kì kelli ji mø gïïr, nyi loony ki pwönyi tyëng-ɑ ngɑ̈nyí yi yïn ceth kinni, ge bɑ ji mø cuggi pwönyi ji møøgø. 3 Nyi böyí ki orɑng ni ɑlɑthker men-ɑ nyi nyïɑ̈ggi kidøøj kipe Mesiy. 4 Mɑ́ bong ɑlɑthker me nyi göögø ki gïg-ɑ nyi gwøg yi tyëng-ɑ pɑth ki ɑlɑthker. De gïn-ɑ dwɑddi yi en bɑ kinni, o gwøge bëëde e døøj kì bøli ngɑn-ɑ ɑ́kwɑnyii. 5 Kɑ thyew, ngeti tugø pɑ nyi wɑ̈dhi thödhø ki yɑ̈r men-ɑ nyi pwøøj tyëng-ɑ ɑ́pöödh, dɑ́ kenyi pöödhe geki kɑ̀ nyi mïdhe ciggi tugø kidøøj. 6 O ngeti pur men-ɑ ɑ́göög ki gwøng teg, bɑ en ɑ kwøng ki thödhø kì ri byellɑni. 7 Yod møg-ɑ kømmi yi yɑn kidøøj, mɑ́ yï óthödhi yi Wë ki rummì mø døøj kipe kwøbbɑni bënn. 8 Wïjí ko wïl kinni Yëso Mesiy, ɑ ɑ́dhwödh kì yij thøø, bɑ wɑ̈d gøl Debïd, ni kɑ̀ pwönyɑ møgɑni kì yij Wöndøj men-ɑ kɑ̈lli yi yɑn. 9 O bɑ kipe kɑ̀ pwönyɑ Wöndøj menɑni ɑ yïddɑ ki orɑng, kɑ yɑ opödø ki yëll ni ngetorøg. De kwøbbi Jwøk pɑ cuggi mɑgø ki yëll, 10 bene ɑ bɑnge nginɑ gïg mø gïïr kipe tyëng-ɑ ɑ́yieny gɑ jii Jwøk, kipe kinni o ge óyïddi gen ki yielø men-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l bɑng kɑ̀ yïëy dhɑnhø ki ngɑ̈dhi Yëso Mesiy, o ge óbëëd gen kì yij cɑɑr Jwøk gïti ɑtheer kyeel ki en. 11 Kwøb møg bɑ dyër kinni, “Keløg wɑ thøø kyeel ki en, wɑ ónëënø kyeel ki en thyew, 12 Keløg wɑ pɑ wïyi ki ngïïnø, wɑ ójyɑ̈ɑ̈gø kyeel ki en thyew, Keløg e óbɑny yi wɑ, wɑ ólony yi en ki bɑnyø thyew. 13 Keløg wɑ døøg-ɑ cyɑ̈n, pɑ cuggi døøg cyɑ̈n, mɑ́ ree pɑ cuggi bɑnyø yi en.” 14 Nyi pɑ̈ddí tyëng kɑnïsɑ̀ ki møgɑni. Kɑ ge nyi kyëddí kinni, ge ko nyi wɑ̈dhi pëmø kì kelli gen, mɑ́ pëëmɑni rɑɑj kì bøli Wë, o nyi rëny-ɑ yïëyø mi tyëng-ɑ lïngø. 15 Nyi göög kidøøj kipe kinni, o rií nyudhí Jwøk, o yï óyïëy yi en kinni, yï bɑ ngeti gwøg me wïje pɑ nyi lɑ̈ɑ̈y, mɑ́ kwøbb-ɑ dyër nyii lwøbø yi yïn kidøøj. 16 Nyi këëj kwøbb-ɑ bong thɑ́ gen, mɑ́ kwøbbɑni nyi lɑ̈ɑ̈w-ɑ ji mø gïïr ki yuu Jwøk. 17 Kwøbbɑni nɑ ɑ́rudø ɑ nyi cɑm dëël dhɑnhø; Ëmenɑøs geki Piletøs nud kì kelli ji-ɑ kɑ̈lli kwøbbɑni. 18 Yuu dyër ɑ́wiy yi gen, o ge rëny-ɑ wɑ̈thi tyëng-ɑ ɑ́yïëy, kɑ̀ kööb gen kinni, i dhwödhø miee rum bëënø. 19 De tyeli øn-ɑ ɑ́cïb yi Jwøk pɑ cuggi ki onhɑ̈nh, mɑ́ köme ógwedø kinni, “Wë ji-ɑ bɑ møge ngɑ̈nye” de “Tyëng-ɑ kööbø ce ge bɑ mø Wë, ceg gen wïyø ki gwøg ki gïgrijjø møti.” 20 Yij øn-ɑ dwøng nyi dɑ puggì kí óthɑ̈ggì mø döngi ngëddi gen bɑ̈nni; møøgø ócwɑ̈jø kɑ dhɑb kí ɑ́tegø, møøgø ógwøgø kɑ ɑ́bwödø kí lɑ̈bø; kwï gen bɑ mø ryëj; o møøgø wɑ̈dhi kɑ gwøg yøw. 21 Keløg ji ri gen ogwøgø yi gen ge dhïw, kɑ̀ lɑ̈ɑ̈w gen ri gen ki gïgrijjø møgɑni, ge ceg-ɑ gwøg gɑ mø ryëj, mɑ́ ge bɑ ɑthyey, o ge døøj kì yï wïi gen, ge bɑ ɑgwir ceth kipe gwøng døj. 22 Këëj gïg-ɑ nyi tyer yi pëthi wøbb, kɑ yï tyer bëëntir kí yïëyø, kí mɑ̈ɑ̈dø geki mër, wuki tyëng-ɑ cwølli Wë ki pëëth mø tïl kinni kunye. 23 Kɑ rií lɑ̈ɑ̈w ki tyëng-ɑ nyi wɑ̈dhi pëmø ki kwïji wøw geki dhëëgø, mɑ́ ge yɑb-ɑ wëërø kete. 24 De ngɑn-ɑ nyi göögø kì bɑng Wë, ko bëëd ɑ́ ngɑn nyi yɑ̈bø ki wëërø; de bëëde ɑ́ ngɑn nyi bëëdø mɑ̈ɑ̈dh ki ji bënn. Kɑ bëëde ɑ́ jɑlpwönyø me døøj, o ngɑ̈ny ngïnø. 25 Kɑ kwøbbi tyëng-ɑ pemmi dhøge nyi løøge mɑ̈ɑ̈dh, e bong wëërø, mɑ́ gø kwïj yi en ying pëthi gen óløg yi Jwøk, kɑ ge óyewø. Kɑ kwøbb-ɑ dyër yod yi gen. 26 Kɑ ge obodhø kì dhøggi ɑ́kɑ̈lli Cethɑn, mɑ́ gï mɑɑg en, kɑ gï løge møg lïngi kwøbbe.

2 Timøthì 3

1 Bëëd yï ngɑ̈ny wøw kinni, keny-ɑ óbëën cögi piny, kwøb mø peeg ócwöb. 2 Pëthi ji ódøngi kipe jɑmmi kömi piny, kɑ ge ogöögø ge pɑ nywɑ̈gø, ge pwöd-ɑ köthi gen, ge thwøgø, ge ceg-ɑ gwɑ̈dø, o othønhø pemm-ɑ dhøggi wëëg geki mëëg; o ngɑn göggi gïndøj pɑ pwöjji, o kwøbbi Jwøk ówiy; 3 ji ógöögø pëthi pɑ nyi lɑ̈ɑ̈m; ge ceg-ɑ pɑ̈d ki kwøb; ge ceg-ɑ kwɑ̈dh; ge nyɑ̈gg-ɑ ri gen; pëthi gen keej; o ge ógöögø ge mɑɑn-ɑ gïndøj. 4 Ge ógöögø ki tyëngɑmolpiny; yethi gen órönyi, kɑ ge otɑ̈dø; o Jwøk óbɑny yi gen, kɑ ge mɑɑr-ɑ gïg-ɑ tyer yi pëthi gen. 5 Ge ómɑ̈gi kì ri møg-ɑ bɑ pɑ̈ddi kwøbbi Jwøk, de yethi kwøbbɑni óbɑny yi gen. Kɑ rií lɑ̈ɑ̈w cyee ki jiɑni. 6 Kwï jøgɑni nyi kedh-ɑ kɑ̈lli ji møøgø, kɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ pëthi gen nyøødh nyi jwɑn ki tyɑmø yi gen, mɑ́ tyëng-ɑ mɑ̈nn møgɑni nyi yuud ge torø yi kerri orøøg gen, ge pyejj-ɑ yi gïg-ɑ tyer yi pëthi gen bënn; 7 tyëng-ɑ mɑ̈nn møgɑni ri gen nyii pɑ̈nyø yi gen ki dïdø, de ge dhɑ̈li ki yodi dyër. 8 Jøgɑni pɑ̈r ki Yɑnis geki Yɑmbres; jøg-ɑ ɑ́tyëddi Mosɑ̀, o jiɑni ge bɑny-ɑ dyër thyew; ge bɑ ji mø wɑ̈thi gen pɑ göögø, o ge ɑ́dhɑ̈li yïëyø. 9 De bong keny-ɑ ówɑ̈dhi yi gen, mɑ́ nøgi wɑ̈thi gen óyod yi ji bënn. O bɑ gïn ni menɑni ɑ ɑ́cwöb kipe Yɑnis geki Yɑmbres. 10 De yï ɑ́kwɑny-ɑ pwönyɑ, kí bëëdɑ, kí gïn-ɑ köme köddɑ, kí yïëyɑ, kí ngïnɑ, kí mɑ̈ɑ̈dø miɑ, kí bëëdɑ yɑ pɑ nhɑ̈nhi, 11 kí ɑbɑɑrɑ, kí orɑngɑ. Ngɑ̈nyi yi yïn kinni gïgɑni bënn ɑ́pɑ̈dhi kömɑ kì Anthɑkiyɑ̀, kí Ayköniyɑ̀ geki Listrɑ̀; wɑngɑ ɑ́guud ki mendwøng! De yɑ ɑ́yiel yi Wë ki møgɑni bënn. 12 Mɑ́ ngɑn dwɑddi bëëdø ki bëëntir kì ri Yëso Mesiy, wɑnge ceg kɑ guudø ceth. 13 De tyëngorøg, kí tyëngwëënyø, ge ceg-ɑ pëddø ki rɑ̈jø; ge óthɑ̈bø ki ji, o ge ólony ki thɑbø. 14 De yïn, mïdhí yuu-ɑ dyër men-ɑ ɑ́pwönyi yïn yï thiinh, kɑ yïëyø menɑni mïdhí. Tyëng-ɑ ɑ́pwönyi yïn ngɑ̈nyi yi yïn. 15 Mɑ́ yï ɑ́wöni yï thiinh, e wɑ̈jji kwërø ngɑ̈nyi yi yïn, o yï ócuggø thödhø yi wɑ̈jjɑni ki peli wïj men-ɑ nyodh yuu yielø, kì ri yïëyi Yëso Mesiy. 16 Møg-ɑ yij wɑ̈nyi kwërø bënn ɑ́yɑl-ɑ yi Jwøk, gɑ møg pwönyi dyër, kí cɑyi bɑ̈jjø, kí tyëny, kí cigg kipe bëëntir. 17 Kipe kinni o ngeti kwøbbi Jwøk óbëëde e bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree, o óbëëde ɑ́ ɑgwir kipe gwøg ki gwøng døj.

2 Timøthì 4

1 Yï kwɑjji yi yɑn ɑ bøli Jwøk geki Yëso Mesiy, ngɑn-ɑ óløøg kwøbbi tyëngnëënø kí tyëngthøø keny-ɑ ócwöbe kì bøli keje. 2 Pwönyí wöödø, (cɑgg ɑ́ kì bøli keny me døøj ki pwönyø wɑlɑ̀ pɑ døøj), kɑ yï dyëëj, o ge yïëy gen; kɑ ge nyi kyëddí; kɑ ge nyi cïïj; kɑ yï pwönyí ceth e köörí pɑ buudh. 3 Bøli keny-ɑ óbɑ̈nyi ji ki pwöny-ɑ dyër obëënø. Ge ótyer-ɑ jɑmm-ɑ mɑɑr yi gen, o ge óyɑ̈bø ki jøpwönyø møg-ɑ óköbbi gen gïg-ɑ med ki lïngø yi yïthhi gen. 4 Ge óbɑ̈nyi ki lïngi møg-ɑ dyër, kɑ ge kedh-ɑ be lïngi wɑ̈thi ngur. 5 De yïn kirií, bëëd wïjí onëënø. Kɑ yï ngïïn ki orɑng. Kɑ yï göög ki gwøøg jɑlkwøbbi Jwøk, kɑ gwøgí nyi gwøøg kidøøj. 6 Keløg ɑ́ perɑ, sɑɑ̀ men-ɑ ngɑɑl yɑn, yɑn ɑ́ gëëdhi ɑ́wɑ̈nhi; o bøli keny-ɑ kedhɑ ɑ́wɑ̈nhi thyew. 7 Yɑ ɑ́rum ki nyɑɑg kidøøj kipe kwøbbi Jwøk, o møg-ɑ ɑ́yïëy yi yɑn mïdhɑ’ mïdhø. Møgɑni pɑ̈r ki kinni, yɑ ɑ́pöödh kì yij rɑɑdø. 8 O dɑ köögi me mïdhi yi Jwøk kiperɑ; kööngɑni ómëggi yɑn kì Cyɑ̈ngɑni yi Wë Jɑng-ɑ dyër, kiper kɑ ɑ́tyɑ̈mɑ. Pɑth ki yɑ ketɑ ɑ óthödhi, dɑ́ ji bënn møg-ɑ yïd cwöbe ki mɑ̈ɑ̈dø. 9 Jwɑn bëën yïɑ. 10 Mɑ́ Demɑs, pyëwe ɑ́døngi kipe jɑmmi kömi piny, kɑ yɑ wiye piny, ɑkedhe Tesɑlonikɑ̀. O Kreskes ɑ́kedhi Gɑlɑthiyɑ̀. Kɑ Tïtø kedh-ɑ Dɑlmɑthiyɑ̀. 11 Luk ɑ ɑ́döng kì butɑ kete. Kwɑny Mɑrk kɑ wu bï wun kyeel, mɑ́ en ɑ nyi køny yɑn ki gwøgɑ. 12 De Tikikøs ɑ́örɑ Epɑsos. 13 Keny-ɑ óbëën wun, kɑ wu ótöngi wun gøl Kɑrpøs kì Torwɑs, kɑ pɑrɑ men-ɑ ɑ́wiyɑ kunɑni kɑ̈ɑ̈l wun geki wɑ̈j; møg-ɑ per teg cɑrø bɑ wɑ̈jj-ɑ bɑ pënnì. 14 Yɑ ɑ́göggi ki gïjø me rɑɑj yi Iskɑnder, bødhi dilɑl. De ócɑy-ɑ yi Wë kipe gïn-ɑ ɑ́gögge yɑn. 15 Kor rií thyew kipere, mɑ́ kwøbbɑ ɑ́bɑny yi en ki mendwøng. 16 Bong ngɑn mɑ ɑ́ying tungɑ keny-ɑ ɑ́nyɑɑgɑ riɑ kì tyeli mɑl; yɑ ɑ́wiy piny yi gen ge bënn. Ge ówiy yi Jwøk! 17 De Wë ɑ́bëëd e nud kì butɑ, kɑ yɑ thödhe ki tegø men lwøbɑ kwøbbe kidøøj, kipe kinni o ge lïngi yi tyëngpɑth ki Yeud bënn; ɑbødhɑ ki kuumø thøø. 18 Yɑ óyiel yi Wë ki rɑj bënn, kɑ yɑ kïdhe pödhe kì mɑl ki tɑrø. En ɑ lejji gïti ɑtheer! Amen. 19 Mɑ̈dh Priskilɑ̀ geki Akïlɑ̀, kɑ tyëng gøl Onisipørøs mɑ̈ɑ̈dh. 20 Erɑstøs ɑ́cöög Körintøs. O Trøpimøs ɑ́wiyɑ Miletøs, mɑ́ dële ɑ́bëëd e orɑ̈mø. 21 Jwɑn bëënø kɑ̈ng-ɑ nuti köni wuudø. Yï ɑ́mɑ̈dh yi Yubuløs kí Pudens, kí Lïnøs, kí Kelɑwdiyɑ̀, geki nyiimïee bënn. 22 Wë, wëyí ómïdhe. Dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk óying kömi wun bënn.

Tïtø 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, bɑ̈ng Jwøk, o bɑ jɑlwööni Yëso Mesiy. 2 dyër menɑni bɑ ngɑ̈dhi nënn-ɑ ɑtheer. Jwøk ngɑn-ɑ pɑ nyi kømmi pyed, bɑ en ɑ ɑ́kööb e piny nuti cɑ̈gø, kinni nënnɑni ómëgge wɑ. 3 Keny-ɑ ɑ́wɑ̈nhi bøli keny-ɑ ɑ́dwɑddi yi Jwøk Yïënee kipe nyodhe møgɑni, ɑnyodhe gïn kì ri pwönyø men-ɑ ɑ́cïbe cingɑ. Mɑ́ yɑ ɑ́ceg yi en kinni, pwönyɑ gen ceth. 4 Yɑ gwëd-ɑ yïn, yïn ɑ Tïtø, mɑ́ yï bɑ dïl wɑ̈dɑ kì bɑng yïëyø men-ɑ reb wɑ. Wiy dhwɑ̈ng geki mër, møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk Wïyee geki Yëso Mesiy Yïënee, ying gen kömí. 5 Gïn-ɑ́ pere ɑ́wiyɑ yïn kì Kirit bɑ kinni, o gïg-ɑ bɑ̈jjø kì yij kɑnïsɑ̀ kì pönhɑni tyeny yi yïn. Codhe, o yï rööny ki jɑggi kɑnïsɑ̀ kì yethi myërr bënn ni kɑ ɑ́nyudhɑ yïn cøn. 6 Bëëd jɑngi kɑnïsɑ̀ köme bong kwøb, kɑ bëëde cyëge bɑ ɑ́kyel, o kwøbbi Jwøk óyïëyø yi nyige, o ge ngɑ̈ny bëëdø, o ge pɑ pëmø. 7 Mɑ́ jɑngi kɑnïsɑ̀ mïdh-ɑ gwøøg Jwøk, ko bëëd köme dɑ cɑ́y. Ko bëëd ɑ́ jɑlɑthwøg, o ko bëëd ɑ́ ngɑn nyi mɑngi yi liny, wɑlɑ̀ ngɑn nyi nɑ̈g yi møgø, wɑlɑ̀ ngɑn kwøbbe teeg; kɑ ko bëëd pyëwe dwøøng kipe ngyëny. 8 De bëëde ɑ́ jɑl nyi cwøøl wëll gøle, o mɑɑr-ɑ gwøng døj. Bëëde wïje onëënø, e tir, o bɑ ngeti kwër me ngɑ̈ny bëëdø. 9 Kɑ bëëde e mïdh-ɑ kwøbb-ɑ dyër møg-ɑ kyëëw ki pwönyee. Møgɑni bɑ kipe kinni, o ócugge pwönyø ki kwøbb-ɑ dyër ceth, o dhøggi tyëng-ɑ pëmø nɑ̈g yi en. 10 Tyëng-ɑ pëmø gïïr; mɑɑl gen dɑ ji-ɑ ɑ́bëëd gɑ Yeud; ge ceg-ɑ pëmø, o ge wëny-ɑ ji ki kwøbbi pyed. 11 Kyëddí jiɑni, mɑ́ ge rëny-ɑ kɑ̈llì mø gïïr, kɑ̀ pwönyi gen gïg mø pɑ døøj ki pwönyø, kipe kinni o ge yïddi gen ki ngyëny. 12 Bɑ jɑl Kirit kiree; o bɑ jɑltööng gen ɑ ɑ́kööb kinni, “Tyëng Kirit ceg bëëdø gɑ tyëngpyed; ge bɑ lɑ̈yyi pɑ̈l; ge bɑ rɑj, o ge bɑ cɑ̈mmì.” 13 Kwøbbɑni bɑ dyër ceth. De cem nyingi gen ki mendwøng, o yïëyø mi gen óbëëde ɑ́ dyër. 14 Wiy gen mïdhi kwööng Yeud geki ciggi tyëng-ɑ bɑny kwøbb-ɑ dyër. 15 Jɑmmì bënn dhïw kì yï tyëng-ɑ dhïw, de bong gïjø me dhïw kì yï tyëng-ɑ ywëdhø, ɑ nuti yïëyø; mɑ́ rummi gen kí pëthi gen ywëdhø. 16 Ge okööbø ce Jwøk ngɑ̈nyi yi gen, de gïg-ɑ gøggi yi gen nyodh-ɑ kinni, Jwøk bɑɑny gen. Ge bɑ tyëngrijjø mø pëddi pëmø, o bong gïndøj me cuggi gwøgø yi gen.

Tïtø 2

1 De kømmí møg-ɑ kyëëw ki pwöny-ɑ dyër. 2 Pwönyí jøgdøngø kinni bëëd gen wɑ̈thi gen onëënø, ge wør-ɑ ri gen, o lebbi gen okorø yi gen, o yï gen dɑ yïëyø, kí mɑ̈ɑ̈dø, kí ngïïnø. 3 Kɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ døngø pwönyí thyew kinni bëëd gen ki bëëdi tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ bɑ tyëng kwërø; ge ko bëëd gɑ tyëngkwɑ̈dh, wɑlɑ̀ ge ko nyi mɑ̈ɑ̈dh ki møgø me gïïr. De nyi nyodh gen bëën-ɑ døj. 4 Møgɑni bɑ kipe kinni o tyëng-ɑ mɑ̈nn møg-ɑ nudd gɑ kɑyy pwönyi yi gen ki mɑɑri cwøwi gen geki nyigi gen, 5 o ge bëëd gen rummi gen nud, o ge cög ge pɑ røngø ki cwøw møøgø, o ge korri gen kɑ̈lli gen kidøøj, o ge bëëd gen buri gen døøj kì bøli ji bënn, o ge nyi lïngi gen ciggi cwøwi gen. Møgɑni bɑ kipe kinni o kɑnïsɑ̀ cöge, e pɑ cɑy kì bɑng gen. 6 Kɑ yɑɑg-ɑ wøbb ceg kinni bëëd gen rummi gen nud. 7 Kɑ yï bëëd yï bɑ nyuudhi kipe gwøng døj, kɑ yï pwönyí yijí bong ɑ́dud. 8 Nyi kømmí kwøb mø bong gïn cuggi cɑyø kì ri gen; o ngɑn-ɑ pëmø wïje ólɑ̈ɑ̈ye, o jɑ̈dde ki gïnrɑj me kwøbe kì riee. 9 Bɑ̈ngg lïngi gen ciggi tyëng-ɑ cinggi gen bëëd yi gen. Kɑ ge nyi gwøg gen gïgdøj kipe jyɑ̈ggɑni kì yethi yëëth bënn, e bong pëmø. 10 Kɑ ge ko kwɑ̈ɑ̈d kì yï gen. De nyodh gen ri gen ceth kinni ge bɑ ji mø døøj. Møgɑni bɑ kipe kinni o kwøbb-ɑ pwönyi yi wɑ kipe Jwøk Yïënee, pwøj yi teedø kì bɑng gen. 11 Mɑ́ Jwøk dhwɑ̈nge ɑ́nyodhe kinni bɑ men yieel dhɑnhø bëne. 12 Dhwɑ̈ngɑni pwöny-ɑ wɑ ki wiyi bëëdø men-ɑ bɑ̈ɑ̈n ki bëën-ɑ dwɑddi yi kwøbbi Jwøk, kí wiyi mɑɑri jɑmmi kömi piny, o wɑ bëëd wɑ ki bëëntir, wɑ mïdh-ɑ pëthee, o wɑ lïng-ɑ kwøbbi Jwøk, 13 o wɑ yïd-ɑ cyɑ̈ɑ̈ng gyëdh men-ɑ ngɑ̈dh yi wɑ; eni cyɑ̈ng-ɑ ócwöb mɑ̈ɑ̈r Jwøgee, geki Yïënee Yëso Mesiy, 14 ngɑn-ɑ ɑ́muuj ree kipe dømee, kɑ wɑ løge ji mø dhïw, mø bɑ jie kete, møg tyer gøggi gïgdøj. 15 Köbbí møgɑni teedø bëne, kɑ ge nyi cïïj kipe gwøng døj, kɑ ge nyi kyëddí ki gwøg ki gïnrɑj. Rií ko wëggí dhɑ̈ɑ̈ng cyɑ̈n yi ngɑn megø.

Tïtø 3

1 Nyi pɑ̈ddí teedø kinni bëëd gen ge lïng-ɑ ciggi jyɑ̈ggì geki tyëng-ɑ cinggi gen di tegø, kɑ gïg-ɑ nyi köbbi gen yi tyëngɑni nyi lïngi gen, kɑ ge bëëd gen ri gen tyeeny gen kipe gwøg ki gïndøj, 2 kɑ ko di dhɑnhø me yɑny yi gen, kɑ wëërø nyi këëj gen, kɑ ge bëëd gen gɑ mööl, ge owuödø ki ji bënn. 3 Wɑ ɑ́bëëd cøn wɑ bɑ dhëgg, o wɑ rɑj ki pëmø; o wɑ nɑ ji mø lɑ̈nyi pɑ̈l; o wɑ jɑɑg-ɑ yi gïg-ɑ tyer yi pëthee; wɑ ɑ́bëëd wɑ ceg-ɑ wëny, o wɑ ceg-ɑ mud, wɑ mɑɑn-ɑ riee. 4 De keny-ɑ ɑ́nyoodh døøji Jwøk Yïënee geki mɑ̈ɑ̈dø mee, 5 wɑ ɑ́yiele. Wɑ nuti yieel en kɑ per gïndøj me gwøøg wɑ, de møgɑni ɑ́gwøg yi en ɑ bɑng kɑ ɑ́lɑ̈ɑ̈m pyëwe, kì ri Wëykwërø ɑ nyi wëggi wɑ døøgø nywølø, kɑ wɑ thödhe ki nënn-ɑ nyɑ̈n kɑ ɑ́lwøøg wɑ. 6 Wëykwërø ɑ́køny kömee yi Jwøk kì ri Yëso Mesiy Yïënee, 7 kipe kinni, o wɑ løg tyëngtir yi dhwɑ̈nge; o wɑ óyïddi wɑ ki nënn-ɑ ɑtheer men-ɑ ngɑ̈dh yi wɑ. 8 Kwøbbɑni bɑ dyër. 9 De këëj pëëmi dhëëgø, kí kwøbbi wɑ̈thi kɑ̈llì, kí wëërø, kí nyïɑ̈ggø kì kömi Cigg, mɑ́ e bong gïn nywøl yi gen, o bong gïndøj me yod kì bɑng gen. 10 Keløg dhɑnhø okyëddø yi yïn tyelø ɑ́kyel, wɑlɑ̀ tyel ɑ́ryew de nudd e opëmø, ko di gïn kømmí ki en këti. 11 Ngɑ̈nyi yi yïn kinni ji-ɑ ni møgɑni bɑ tyëngrijjø, o orøøg gen nyodh-ɑ rɑ̈ji gen. 12 Keløg Artemɑs wɑlɑ̀ Tikikøs óörɑ yïí, nyɑg rií, kɑ yï bï yïɑ kì Nikøpølis, mɑ́ yɑ dwɑdd-ɑ tyëgi wuudø kì kɑɑlɑni. 13 Pɑ̈nyí rií ki kønyi Dhenɑs bødhi Cigg, geki Apøløs ki gwiri ri gen kipe wel, o óbongii gïn jɑ̈ddi gen kì kö yöö. 14 Dïd jiee ki gwøg ki gwøng døj, o óbëëde e bong gïn jɑ̈ddi gen, kɑ ge ko wɑ̈dhi bëëdø yøw. 15 Yï ɑ́mɑ̈dh yi teen-ɑ buti gen bëëdɑ kì keny. Kɑ wɑddee kì yij yïëyø mɑ̈ɑ̈dh. Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk yinge kömi wun bënn.

Pilemøn 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pøøl, ngɑn-ɑ ɑ́mɑg kipe nyingi Yëso Mesiy, geki Timøthì ómïee. 2 kí kɑnïsɑ̀ men-ɑ nyi cugi kì gølí; kí nyimïee Apiyɑ̀; kí Arkipøs, wɑn-ɑ nyɑg wɑ liny. 3 Wiy wu óthödhi ki dhwɑ̈ng kí mër yi Wïyee Jwøk, geki Wë Yëso Mesiy. 4 Kenyi kwɑjjɑ Jwøk kɑ nyi pwøjɑ, nyingí nyii pɑrø yi yɑn, yeki ómïɑ Pilemøn. 5 Mɑ́ kwøbbi mɑɑr-ɑ mɑɑr jii Jwøk yi yïn, kí yïëyí Wë Yëso olïngø yi yɑn. 6 Kɑ Jwøk nyi kwɑjjɑ kipe kinni, o nywɑgí yïëyø ki wøn bëëde ɑ́ yöö men gwøg wɑ gïn-ɑ cuggi gwøgø yi wɑ kiper nyingi Mesiy. 7 Pyëwɑ ɑ́tëngi kì bɑng mɑ̈ɑ̈dø mií, yeki ómïɑ, mɑ́ pëthi tyëng-ɑ ɑ́kwër gɑ jii Jwøk nyii mïnø kì bɑngí. 8 Bene ɑ bɑnge bëëdɑ yɑ pɑ böggi ki köbbi yïn kì ri Mesiy ki gïn-ɑ dwɑddɑ kinni gwøg. 9 De yɑ ɑ́tyer-ɑ kwɑjji yïn ki nyingi mɑ̈ɑ̈dø, yɑ jɑldwøng Pøøl, yɑ bɑ ɑmɑg ɑnɑn kipe nyingi Mesiy, 10 kiper Onesimøs, wɑ̈dɑ kì ri Mesiy, mɑ́ yɑ ɑ́göög ki wïye kì ri kwøbbi Jwøk yɑ ying-ɑ ød mɑg. 11 Nyelɑni ɑ́bëëd pere bogøn kì yïí kì bøli keny megø, de ɑnɑn, pere ɑ́tëngi kì yïee ryeet. 12 Döggɑ’ yïn ɑnɑn, o men-ɑ́ pyëwɑ ɑ́kedh ki en. 13 Ádwɑddɑ’ mïdhø kì butɑ, yɑ ying-ɑ ød mɑg kipe wöndøj, o yɑ di kønye ɑ́ kejí. 14 De yɑ pɑ dwɑddi ciri yïn kinni göggí yɑn; yɑ dwɑdd-ɑ kinni ceg kunyø yï kuny-ɑ cwɑggí. O bong gïjø me cuggi gwøgø yi yɑn keløg yï pɑ yïëy. 15 Ócuggø bëëdø kinni Onesimøs kedhø kì butí ki keny me nøg, kiper kinni o ódwööge e cöög-ɑ yïí. 16 O pɑth kipe kinni o bëëde ɑ́ bɑ̈ng yøw këti, de pere teeg kibøli bɑ̈ng; mɑ́ e bɑ ómïee kì ri Mesiy. Pere teeg kì yïɑ ki mendwøng! O pere koo ceg pëddø ki tëngø kì yïí, mɑ́ e bɑ bɑ̈ngí, o bɑ ómyëw kì ri Wë! 17 De ɑnɑn, keløg yɑ orømmø yi yïn kinni, wɑ gwøg-ɑ gwøg ɑ́kyel, kwɑɑny ni ke di kwɑɑny yɑn ceth. 18 Keløg e dɑ gïnrɑj men-ɑ ógöggi yïn yi en, wɑlɑ̀ dɑ gïïpiny kì cwɑgge, wiy kwörɑni yinge cwɑggɑ. 19 Møgɑni ɑ gwedɑ ki cingɑ èn kinni: Yɑ ɑ́yïëy ki culi yïn gïgɑni (De kì tung-ɑ kyeelø, cɑgg yï pɑ köbbi yi yɑn, ngɑ̈nyi yi yïn ceth kinni, yielø mií kɑ̈ɑ̈l-ɑ yïɑ) 20 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, gwøg gïn-ɑ köbbɑ yïn yeki ómïɑ, kipe nyingi Wë; gwøg gïn mïni pyëwɑ, mɑ́ yɑ bɑ ómyëw kì ri Mesiy! 21 Kɑ̀ gwedɑ møgɑni ɑnɑn, yɑ gwëdø yɑ ngɑ̈ny wøw kinni, gïn-ɑ köbbɑ yïn ógwøg yi yïn ceth; o ceg bëëdø e ngɑ̈nyi yi yɑn ceth kinni yï ócuggø gwøg ki gïjø me lod men-ɑ köbbɑ yïn. 22 Kɑ yɑ yɑ̈bbí ki ød thyew, mɑ́ yɑ ogɑ̈nø kinni, kwɑ̈jji wun óløøg yi Jwøk kɑ yɑ dögge wun. 23 Yï ɑ́mɑ̈dh yi Epɑprɑs, jɑl-ɑ ying wøn ød mɑg kipe nyingi Yëso Mesiy. 24 O yï ɑ́mɑ̈dh yi Mɑrk kí Aristɑrkøs, kí Demɑs kí Luk, jøg-ɑ göögø ki wøn kì kej ɑ́kyel. 25 Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Wë Yëso Mesiy yinge kömi wun bënn.

Ibru 1

1 Cøn, Jwøk ɑ́kööb ki kweyyee kì yethi kɑ̈jj bënn ki yëëth mø gïïr kì ri jøtöng møge. 2 De kɑ ɑ́thumi bøli kɑ̈jjɑni, ɑkööbe ki wɑ kì ri Wɑ̈de, ngɑn-ɑ ɑ́yieny yi en kipe kinni o jɑmmì bënn cïbe cinge, mɑ́ bene ree ɑ ɑ́cwɑ̈ɑ̈j jɑmmì bënn. 3 O bɑ ree ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi cɑɑr Jwøk, o bɑ en ceth ɑ nyudhi wɑ bëëdi Jwøk. Jɑmmì bënn omïdhø yi en kì kɑ̈jji gen ki tege. Mɑ́ e ɑ́thøw e gøøm-ɑ bøli dhɑnhø bëne, kipe kinni o ge dhïwi gen. Codhe ɑpëgge wïj kyëëj Jwøk kì pɑɑre mɑl. 4 Wɑ̈d ɑ́gwøg e dwøng kibøli wëywödd, ni kɑ̀ bëëd nyinge ying-ɑ mɑl kibøli nyingi gen. 5 Mɑ́ Jwøk bong ɑ́kyel kì kelli wëywödde mɑ ɑ́köbbe kinni, “Yï bɑ Wɑ̈dɑ, yɑ ɑ́göög ki wïyí dicyɑ̈ngtïn.” Wɑlɑ̀ bong wëywödø mɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni, “Yɑ ógöögø ki wïye, kɑ ogöögø ki wɑ̈dɑ.” 6 Jwøk keny-ɑ ɑ́öre Wɑ̈de, Wɑ̈n-ɑ kɑyø kömi piny, ɑ́kööb kinni, “Mɑlli yi wëywöddi Jwøk bënn.” 7 De kì ri wëywödd Jwøk ɑ́kwøb-ɑ kinni, “Jwøk wëywödde ɑ́gwøge gɑ yømø, kɑ bɑ̈ngge gwøge gɑ lebbi mɑc.” 8 De møg-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kì ri Wɑ̈d bɑ kinni, “Yïn ɑ Jwøk, kwømí óbëëdø gïti ɑtheer; jií jɑɑg yi yïn kɑ gøggi dyër. 9 Yï mɑɑr-ɑ gïn-ɑ bɑ dyër, o men-ɑ bɑ bɑ̈jjø mɑɑn yi yïn bene ɑ bɑnge ɑ́myeeg yïn yi Jwøgí kɑ yï thödhe ki medi pyëw geki dhwɑ̈ng me dwøng kibøli men-ɑ ɑ́mëgge jøg-ɑ cyɑ̈dhi wun.” 10 Ákööb thyew kinni, “Wuö, piny ɑ́cwɑ̈j yi yïn kì tyeli mɑl, kɑ mɑl cwɑ̈ɑ̈j ki cinggí. 11 Ge ólɑ̈ɑ̈ny, de yï ódöng yï nud ge órënyi ni ógødh. 12 Ge óbɑn yi yïn, ni kenyi bɑɑn ɑ́ywödh, o ge ówil yi yïn, ni kenyi wiil ógudh. De yï ócög yï nɑ kejí ceth, o runní bong cögi gen.” 13 Bong wëywödø mɑ ɑ́köbbi yi Jwøk kinni, “Bëëd kì wïj kyëjɑ gïti keny-ɑ ócïbɑ tyëng-ɑ mɑɑn yïn, thɑ́ tyellí.” 14 Mɑ́ wëywöddɑni bënn bɑ wëy, o ge gögg-ɑ Jwøk, o gï nyi öre’ tyëng-ɑ ɑ́yieny gɑ møg-ɑ óyiel.

Ibru 2

1 Bene ɑ pere dwɑddi wɑ mïdhi møg-ɑ ɑ́pwönyi wɑ cøn, o wɑ cög wɑ pɑ lɑ̈ɑ̈ny. 2 Mɑ́ kwøbb-ɑ ɑ́köbbi kweyyee yi wëywödd cøn, ɑ́bï gɑ dyër, kɑ tyëng-ɑ ɑ́bɑ̈nyi lïngi gen, wɑlɑ̀ tyëng-ɑ ɑ́bɑ̈nyi gwøgi møgɑni, cɑy ki cɑ́y-ɑ kyëëw ki gen. 3 De wɑ óbødh-ɑ dï ki cɑyø, keløg kwøbbi yiel-ɑ dwøng ni men owøyø yi wɑ? Yielø menɑni ɑ́kwøb-ɑ yi Wë kiree, kɑ wɑ lony ki köbbø yi tyëng-ɑ ɑ́lïng, kinni møgɑni bɑ dyër ceth. 4 Kɑ kwøbbɑni nyodh yi Jwøk gɑ dyër thyew kì ri ngïjjì kí gïïngɑ̈ngø mø bɑ̈nni geki muuji Wëykwërø ni kɑ̀ dwɑdde gøn. 5 Wëywödd nuti kwɑnyø yi Jwøk gɑ møg-ɑ ójɑɑg piny-ɑ óbï, eni piny-ɑ kømmi yi wɑ. 6 De nɑ møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Dhɑnhø bɑ ngø, ɑ rømmí pere yïn ɑ Jwøk; yïde ɑ tɑɑg kwøbbi dhɑnhø yøw? 7 Ge ɑ́cïbí cyɑ̈n nyɑ me thiinh kibøli wëywödd, kɑ ge thödhí ki mɑ̈r kí dhwɑ̈ng, 8 kɑ ge wëggí jɑɑgi jɑmmì bënn.” Okööbø kinni i ji ógwøgø yi Jwøk gɑ møg jɑɑg jɑmmì bënn. O cɑgg ɑ́ kinøw, ji pɑ nenni yi wɑ ɑnɑn ge jɑɑg-ɑ jɑmmì bënn. 9 De Yëso onennø yi wɑ; eni ngɑn-ɑ ɑ́gwøg e nøg kibøli wëywödd ki nyɑ keny me thiinh, kipe kinni o thøwe kì ri dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk kiper ji bënn. Nenni yi wɑ ɑnɑn e yïe dɑ dhwɑ̈ng kí mɑ̈r kì bɑng thøw-ɑ ɑ́rɑnge. 10 Bɑ gïjø me døøj ɑ ɑ́gwøg yi Jwøk ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈j jɑmmì bënn, o bɑ en ɑ mïdhi jɑmmì bënn, kɑ ɑ́gwire Yëso ki orɑng kipe peeji ji bënn yij dhwɑ̈nge. Mɑ́ e bɑ Yëso ɑ peej gen yij yielø. 11 En ɑ kwër ji, o bɑ ɑ́kyel ki tyëng-ɑ kwër yi en; wïyi gen bɑ ɑ́kyel. Bene ɑ bɑnge cwølli gen yi Yëso gɑ wɑdde, e wïje pɑ lɑ̈ɑ̈y. 12 Jwøk ɑ́köbbe kinni, “Wɑddi wøn óköbbɑ gïg-ɑ ɑ́gwøg yi yïn, yï ólenhɑ kì yij buri gen.” 13 Okööbø thyew kinni, “Yɑ óngɑ̈dh-ɑ Jwøk.” O okööbø thyew kinni, “Yɑn ɑ kej ɑ́kyel èn ki nyig-ɑ ɑ́mëggi yɑn yi Jwøk.” 14 O kɑ̀ bëëd nyig-ɑ kømmi yi en bɑ ji mø ri gen di dël kí cu, ɑgöög Yëso ni gen. Kipe kinni o tyɑme Ngɑnrɑj, ɑ løg jɑngi thøø; 15 o ji-ɑ ɑ́bëëd ge ómɑgø yi wɑ̈ri thøø bënn, pɑ̈ɑ̈de wɑ̈g kì yethi töjji wɑ̈ɑ̈rø. 16 Mɑ́ e ceg-ɑ nënnø ceth kinni nuti bëën-ɑ be kønyi wëywödd, de ɑ́bï-ɑ be kønyi kwɑrri Abrɑhɑm. 17 Menɑni wɑng-ɑ kinni ceg-ɑ gwøg ceth e pɑ̈r ki wɑdde kì yethi yëëth bënn, kipe kinni o bëëde ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng, me pyëwe yöd, e gögg-ɑ Jwøk yije bong ɑ́dud thyew. 18 Anɑn, tyëng-ɑ rɑngø okønyø yi en, mɑ́ e ɑ́rɑngi kɑ ongïnø.

Ibru 3

1 Nyiimïɑ, wu ɑ́ceg kɑ cwølø thyew yi Jwøk ni kɑ ɑ́cwøøl wøn! Rum wun kì ri Yëso, ngɑn-ɑ ɑ́ör ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng mi yïëyee yi Jwøk. 2 Ágöög-ɑ pyëw ɑ́kyel kì bøli Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́örii, ni kɑ ɑ́göög Mosɑ̀ ki pyëw ɑ́kyel kì ød Jwøk. 3 Ngɑn-ɑ ɑ́ger ød nyi bëëd pere teeg kibøli øn-ɑ ɑ́ger yi en; nɑ menɑni ceth, Yëso pere teeg kibøli Mosɑ̀. 4 Ød nyi dɑ ngɑn geerii, de ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈j jɑmmì bënn bɑ Jwøk. 5 Mosɑ̀ ɑ́göög kidøøj kì ød Jwøk ɑ́ bɑ̈ng, kɑ okööbø kì ri møg-ɑ ógwøg yi Jwøk. 6 De Mesiy ɑ́göög kidøøj e ceg bëëdø ɑ́ Wɑ̈d Jwøk. Wɑ ɑ bɑ øde keløg pëthee pɑ nyönhi ki ngɑ̈dhi gïg-ɑ óyod yi wɑ. 7 Menɑni nɑ møg-ɑ ɑ́kwøb yi Wëykwërø kinni, “Keløg cwɑggi Jwøk ólïngi yi wun dicyɑ̈ngtïn, 8 kɑ muddi wun ko tëngi, ni muddi kweyyi wun ɑ ɑ́pyem dhø Jwøk, kì cyɑ̈ngɑni kì yij pɑ̈l keny-ɑ ɑ́rɑng gen Jwøk. 9 Yɑ ɑ́rɑng yi gen, kɑ yɑ pɑ̈nyi gen kì kunɑni, ngö gïg-ɑ ɑ́gøggɑ ki runn pyɑ̈r ɑ́ngwen ɑ́lidh yi gen. 10 Kɑ pyëwɑ órënyø ki jiɑni, ɑkööbɑ kinni, ‘Ge bɑ ji mø lɑ̈nyyi pɑ̈l, o ge ɑ́bɑ̈nyi mïdhi ciggɑ.’ 11 Yɑ ɑ́bëëd pyëwɑ rɑɑj, ɑköngɑ kinni, ‘Ge pɑ wöl kedhi piny-ɑ yije di thödhɑ gen ki ywömø!’ ” 12 Koru ri wun yeki nyiimïɑ, o bongii ngɑn yïe di pyëw me rɑj, me nuti yïëyø kì kelli wun, men lugi ngɑ̈je Jwøng-ɑ nud ceth. 13 De nyi cïju ri wun kì yethi cyɑ̈ng bënn, o bongii ngɑn thɑb yi orøg kɑ ogöögø ki ngeti pëëmø, mɑ́ “Dicyɑ̈ngtïn” men-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø köbb-ɑ wun thyew. 14 Mɑ́ wɑ göög ɑ kyeel ki Mesiy kɑ̀ mïdhi wɑ ngɑ̈ɑ̈dhø men-ɑ ɑ́ying yïee kì tyeli mɑl. 15 Møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø bɑ kinni, “Keløg cwɑggi Jwøk ólïngi yi wun dicyɑ̈ngtïn, kɑ muddi wun ko løgu mø teeg, ni kɑ ɑ́bëëd kweyyi wun keny-ɑ ɑ́pyem gen kwøbbi Jwøk.” 16 Á møg ɑ ɑ́lïngi cwɑggi Jwøk kɑ muddi gen ótëngø ki en? Bɑ tyëng-ɑ ɑ́pëëj wɑ̈g kì Rïp bënn yi Mosɑ̀. 17 Jwøk ɑ́bëëd pyëwe rɑɑj kɑ møg ki runn pyɑ̈r ɑ́ngwen? Pyëwe ɑ́bëëd e rɑɑj kɑ tyëng-ɑ ɑ́røngi, ɑ ɑ́pɑ̈ɑ̈dh ge thøø kì yij pɑ̈l. 18 Keny-ɑ ɑ́köngi Jwøk kinni, “Ge pɑ wöl kedhi piny-ɑ yije di thödhɑ gen ki ywömø!” Ákømm-ɑ møg? Ákømm-ɑ tyëng-ɑ́ muddi gen ɑ́tëngi. 19 Ngɑ̈nyi yi wɑ kinni, ge ɑ́dhɑ̈li kedhi pinyɑni kɑ per kɑ̀ nuti yïëëy gen.

Ibru 4

1 Kɑ ɑ́rum wɑ ki köbbø yi Jwøk kinni wɑ ómëgge ywömø men-ɑ ɑ́kømmi yi en, kor wɑ riee cyee, o bongii ngɑn-ɑ ójɑ̈ddi kì kelli wun ki ywömɑni. 2 Mɑ́ wöndøj ɑ́rum ki lïngø yi wɑ ni kɑ ɑ́lïngii yi gen. De bong gïjø mɑ ɑ́yod yi gen, mɑ́ ge ɑ́cög ge nuti yïëyø keny-ɑ ɑ́lïngi gen wöönɑni. 3 Wɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy, wɑ óyïddi ki ywömø men-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni gø ómëgge wɑ. Nɑ kɑ ɑ́kööbe ceth kinni, “Pyëwɑ ɑ́ceg-ɑ rënyø, ɑköngɑ kinni, ‘Ge pɑ kedhi piny-ɑ ɑ́kwøb yi yɑn kinni ge óthödhɑ ki ywömø kì yije.’ ” Møgɑni ɑ́kwøbe, ngö gwøge ɑ́rum kì bøli keny-ɑ ɑ́cwɑ̈je piny. 4 Mɑ́ møgɑni bɑ ɑkwøb kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Jwøk gwøng-ɑ ɑ́bëëd gø ogwøgø yi en ɑ́tyëge, kɑ oywömø kì bïryeew cyɑ̈ng.” 5 Møgɑni ɑ ɑ́cigi kwøbø kinni, “Ge pɑ wɑ̈dhi piny-ɑ yije di thödhɑ gen ki ywömɑ.” 6 Tyëng-ɑ ɑ́kwøng Wöndøj ki lïngø, ywömø menɑni nuti yood gen, kì bɑng kɑ ɑ́pëëm gen. O dɑ ji møøgø ceth møg-ɑ óyod ywömɑni. 7 Møgɑni nyodh-ɑ yi cïb Jwøk ki cyɑ̈ng megø me cwøl ɑ́ “Dicyɑ̈ngtïn”. Kì ri Debïd kì bɑng runn mø gïïr, kí møg-ɑ ɑ́rum ki kwøbø kì keny megø kinni, “Keløg cwɑggi Jwøk olïngø yi wun dicyɑ̈ngtïn, kɑ muddi wun ko tëngi.” 8 Keløg tyëng Isrɑil di yïddi ki ywöm-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kì bɑng Jöcwø, ti bong cyɑ̈ng megø me di kwøb yi Jwøk. 9 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, dɑ ywömø mɑ ɑ́döng kipe jii Jwøk, me ni ywöm-ɑ ɑ́ywööm yi Jwøk kì bïryeew cyɑ̈ng. 10 Mɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́wɑ̈dhi yij ywömi Jwøk ceg-ɑ cögø e pɑ göögø, ni kɑ ɑ́ywöm Jwøk ree kì bïryeew cyɑ̈ng. 11 Pɑ̈nyi wɑ riee kidøøj, o ywömø menɑni yod yi wɑ, o bongii ngɑn jɑ̈ddi ki ywömø ni jiɑni, kì bɑng kɑ ɑ́pëëm gen. 12 Mɑ́ lögi Jwøk onëënø, o teeg, o nɑ pilø me bɑ̈lle ryeet bedh. Nyi wɑ̈dh-ɑ kɑɑm tïbi dhɑnhø geki wëye, kí nyingi cu. Gïg-ɑ tyer yi pyëw dhɑnhø kí møg-ɑ rømme nyii ngijø yi en. 13 Bong gïn cuggi kɑnø kɑ ódhɑ̈lø yodø yi Jwøk, jɑmmì bënn onennø yi en, o bɑ en ɑ óløøg kwøbbee. 14 Mɑ̈gi wɑ kì ri møg-ɑ ɑ́yïëy yi wɑ. Mɑ́ yïee dɑ Ókwër-ɑ Dwøng me pëddi döng, mɑ ɑ́wɑ̈dhi bøli Jwøk; en ɑ Yëso Wɑ̈d Jwøk. 15 Ókwër-ɑ Dwøng miee bɑ ngɑn pyëwe nyi lɑ̈ɑ̈m, o nyødhee ngɑ̈nyi yi en, mɑ́ e bɑ ngɑn mɑ ɑ́thɑb kì yethi yëëth bënn ni wɑ, dɑ́ orøg ɑ nuti gwøøg en kinni tek. 16 Kedhi wɑ bøli kwøøm Jwøk keny-ɑ di dhwɑ̈ng, e yethee pɑ pyëër. Jwøk pyëwe ólɑ̈ɑ̈m ki wɑ, kɑ wɑ thödhe ki dhwɑ̈ng.

Ibru 5

1 Ókwër-ɑ Dwøng nyi yieny-ɑ kelli wɑdde, o nyi kwɑny ɑ́ kej ji, o gögge Jwøk, o nyi muuje gënh-ɑ nyi rɑ̈b bëne kí gënhi orøg. 2 Kɑ̀ bëëde ɑ́ ngɑn nyødh thyew, ócuggø dwöögi pëthi tyëng-ɑ kwïj wøw kí tyëng-ɑ nyi bɑ̈jji. 3 Kì bɑng kɑ ɑ́bëëde e nyøødh thyew, ɑ́bëëd e nyi ceg-ɑ muujø ki gëëdhi kipe orøge, ni kenyi muuje ki gëëdhi kipe orøøg teedø. 4 Bong ngɑn cuggi rønyi ree ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng, e nuti cwøøl-ɑ yi Jwøk ni kɑ ɑ́cwøøl Aɑron cøn. 5 Nɑ menɑni ceth, Mesiy ree nuti røøny-ɑ yi en ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng, de ɑ́røny-ɑ yi Ngɑn-ɑ ɑ́köbbii kinni, “Yï bɑ Wɑ̈dɑ yɑ ɑ́göög yɑn ɑ́ wïyí dicyɑ̈ngtïn.” 6 O Jwøk ɑ́kööb kì keny megø kinni, “Yï óbëëdø yï bɑ ókwërø gïti ɑtheer, kì yij lɑw-ɑ ɑ́ying yï Melkidhedek.” 7 Keny-ɑ ɑ́bëëd Yëso kì kömi piny, ɑ́bëëd e nyii kwɑ̈jjø e óryeerø pïi nyinge ómullø, e kwɑjj-ɑ Jwøk ngɑn-ɑ cuggi yielii ki thøø. Kɑ kwɑ̈jje lïngi yi Jwøk, mɑ́ e ɑ́kwɑ̈jj-ɑ möölø e ceg-ɑ odhɑm. 8 Cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëde ɑ́ Wɑ̈d Jwøk, ɑ́dïd ki bëëdi möölø kì bɑng orɑng-ɑ ɑ́rɑnge. 9 Kì bɑng kɑ ɑ́gööge e bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree, ree ɑ́løge Ngɑn-ɑ óyiel ji-ɑ ólïngi kwøbbe bënn, o ge óyïddi gen ki nënn-ɑ ɑtheer. 10 Mɑ́ e ɑ́yieny yi Jwøk ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng kì ri kwööng Melkidhedek. 11 Dɑ kwøb mø gïïr mø di kømmi yi wøn kì ri møgɑni, de lwøbi gen teeg, mɑ́ wɑ̈thi wun pɑ nyi jwɑn gɑ̈mmø ki kwøb. 12 Bøli keny-ɑ di göög wun ki jøpwönyø ɑ́pöödh ki mendwøng. De wu nudd wu dwɑdd-ɑ ji mø pwönyi wun ki kwøbbi Jwøk møg-ɑ yöd cɑrø. Pɑth ki gïncɑm-ɑ teg ɑ dwɑddi yi wun, de wu dwɑdd-ɑ cɑg ni othønhø. 13 Mɑ́ ngɑn-ɑ nyi mɑdh cɑg keti gen bɑ othinh, kwøbbi bëëntir nuti yodø yi en. 14 De gïncɑm-ɑ tek bɑ kipe tyëngdøngø, gen ɑ tyëng-ɑ ɑ́dïd ki ngiji gïgdøj kí gïgrijjø.

Ibru 6

1 Kedhi wɑ mɑl, ri pwönyø ki kwøbb-ɑ døngø, kɑ pwöny-ɑ ɑ́mwøøl wööni Mesiy wiy wɑ cyɑ̈n. Wɑ ko døøg ri møg-ɑ ɑ́kwøng ki pwönyø kipe wiyi gøggi rɑj, kí yïëyi Jwøk, 2 kí pwönyi jwɑ̈ɑ̈gø, kí thɑɑnyi cing kömi ji, kí dhwödhø kì yij thøø, kí cɑ́y-ɑ gïti ɑtheer. 3 Kedhi wɑ bølee! Bene gïn-ɑ ógwøg yi wɑ, ke dwɑddii yi Jwøk. 4 Tyëng-ɑ ɑ́yïddi ki cɑɑr Jwøk kì pëthi gen, kɑ ge døøg-ɑ cyɑ̈n, ge ócuggi dwöög be yewø këti? Ge ɑ́bëëd gɑ cɑɑr Jwøk, kɑ ge óbïdø ki gïg-ɑ nyi muuj ge kɑ̈ɑ̈l ɑ mɑl, kɑ ge óyïddø ki Wëykwërø. 5 Kɑ medi kwøbbi Jwøk yod yi gen, kí ngïjji piny-ɑ óbï. 6 Codhe kɑ yïëyø mi gen wiy gen! Ge pɑ cuggi dwöögø kɑ ge óyewø këti, mɑ́ Wɑ̈d Jwøk ceg kɑ cigi gur wïj yɑdh ɑrïw yi gen, o ceg kɑ yɑ̈rø yi gen kì bøli teedø. 7 Mɑ́ pwönh-ɑ yije mɑ̈gi yi kødh tyel mø gïïr, kɑ jɑmm-ɑ døj otwïyø kì yije, bɑ ɑgyëdh yi Jwøk. 8 De keløg ɑ́ koodh kí lum ɑ twïy kì yije, bong gïndøj kì ree; bɑ men köme óbëën yi cyënni Jwøk, o órɑ̈b ki mɑc. 9 De cɑgg wø kööbø kinøw, wun ɑ wɑddi wøn, bong gïn tɑg yi wøn kiper wun. 10 Mɑ́ Jwøk bɑ ngɑn nyi nenni dyër, o wïje pɑ cuggi wïlø ki gïg-ɑ ɑ́gwøg yi wun, geki mɑ̈ɑ̈dø men-ɑ nyodh yi wun kì bɑng kɑ ɑ́kønyu jii Jwøk, o ge nudd ge okønyø yi wun ɑnɑn thyew. 11 Gïn-ɑ dwɑddi yi wøn kì yï wun, bɑ kinni bëëd wun wu odyëjø ceth gïti cöge, o gïg-ɑ ngɑ̈dh yi wun óbï gen gɑ dyër. 12 Wø pɑ dwɑddi kinni o wu bëëd wun dëlli wun ledh ki gwøg, de wø dwɑdd-ɑ kinni ngøy wun bëëdi tyëng-ɑ ɑ́yïëy kɑ ge ongïnø, ɑyïddi gen ki møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk. 13 Abrɑhɑm keny-ɑ ɑ́köbbii kwëng yi Jwøk, Jwøk ɑ́köngi kinni møg-ɑ ɑ́kwøbe ógwøg yi en. De kɑ̀ bëëde e bong ngɑn dwøng kibøle, ɑ́kwöng-ɑ ree kinni, 14 “Yɑn ɑ köngi èn ki nyingɑ; yï gyëdhɑ’ gyëdhø, o yï ónëngɑ ki kwɑrr mø gïïr.” 15 Kì bɑng kɑ ɑ́ngïïn Abrɑhɑm kidøøj, møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk ɑ́yod yi en. 16 Ji nyi köngi kɑ nyingi ngɑn me dwøng kibøli gen, kɑ pëëmø nyi cung yi köngø møgɑni. 17 Nɑ menɑni ceth, Jwøk ɑ́köngi ki ree kinni, “Gïn-ɑ óngɑ̈dh yi teedø óyod yi gen ceth.” Møgɑni bɑ kipe kinni o tyëng-ɑ óyïddi ki møg-ɑ ɑ́kwëng yi en, óbëëd ge ngɑ̈ny wøw ki mendwøng kinni, bɑ gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi Jwøk. 18 Jɑmmì ɑ́ryew møgɑni pɑ cuggi wili ri gen, o Jwøk pɑ cuggi kwøbi pyed kì ri gen. Kɑ̀ bëëde kinøw, wɑ tyëng-ɑ ɑ́ywööm bute, wɑ bɑ ɑcïj kinni, mɑ̈gi wɑ kì ri ngɑ̈ɑ̈dhø men-ɑ ɑ́cïb bølee. 19 Ngɑ̈ɑ̈dhø menɑni pɑ̈r ki ódëli sɑpïnɑ̀ kipe wëyi dhɑnhø. O kì bɑnge, wɑ nyii bødhø kì ri gïg-ɑ di dwøøg wɑ cyɑ̈n. De nyi bëëd wɑ kì kɑ̈jjee ceth, mɑ́ ngɑn-ɑ ngɑ̈dh yi wɑ ɑ́wɑ̈dhi yij gëng. 20 Mɑ́ Yëso ɑ́wɑ̈dhi kunɑni kiperee, kɑ ogöögø ki Ókwër-ɑ Dwøng gïti ɑtheer, kì bɑng kwööng Melkidhedek.

Ibru 7

1 Melkidhedek ɑ́bëëd ɑ́ rɑ̈ɑ̈dh Cɑlem, o bɑ ókwëri Jwøng-ɑ Pëddi Döng, kɑ kedh-ɑ be pɑɑri Abrɑhɑm keny-ɑ ɑ́dwööge kì be tyɑmi rɑ̈nhhɑni gɑ ɑ́ngwen, 2 kɑ nëngi yi Abrɑhɑm ki ɑ́kyeel pyɑ̈rri jɑmmì bënn. (Nyingi Melkidhedek wɑng-ɑ “Rɑ̈nh Tir” o kɑ̀ bëëde ɑ́ rɑ̈ɑ̈dh Cɑlem, menɑni bɑ kinni “Rɑ̈ɑ̈dh Mër”.) 3 Melkidhedek bong wïye wɑlɑ̀ meye me ngɑ̈nyi; wɑlɑ̀ bong kweyye, o bong ngɑn ngɑ̈nyi kër-ɑ ónywøølii. Nɑ wɑ̈d Jwøk, o cög ɑ́ ókwërø gïti ɑtheer. 4 Nyi rømmi wun tegi per Melkidhedek, kɑ ɑ́thödhii yi Abrɑhɑm kweyee ki ɑ́kyeel pyɑ̈rri jɑmmì, kì ri gïg-ɑ ɑ́mɑg yi en kì yij liny. 5 O ókwër møg-ɑ bɑ Kwɑrri Leebì, ge oköbbø yi Cigg kinni i nyi kɑ̈bbi gen ki ɑ́kyeel pyɑ̈ri jɑmmì kì yï teedø, o teenɑni ceg bëëdø gɑ wɑddi gen bënn, cɑgg ɑ́ kɑ̀ bëëd gen thyew gɑ kwɑrri Abrɑhɑm. 6 Melkidhedek ɑ́bëëd e pɑth ki Kwɑɑr Leebì, de ɑ́kɑ̈bbi kì yï Abrɑhɑm ki ɑ́kyeel pyɑ̈ri jɑmm-ɑ ɑ́mɑg yi en kì yij liny, kɑ Abrɑhɑm ngɑn-ɑ köme di kwënggi Jwøk kwënge. 7 Bong pëëmø kì ri kinni, bɑ ngɑn-ɑ dwøng ɑ nyi kwëng ngɑn-ɑ thinh kibøle. 8 Kì tuung ókwër, ɑ́kyeel pyɑ̈r kwɑny-ɑ yi ji mø nyi thøw, de ɑ́kyeel pyɑ̈rr-ɑ ɑ́mëggi Melkidhedek, ɑ́kwɑny-ɑ yi ngɑn pɑ thøw, ni kɑ ɑ́kwøbii yi wɑ̈nyi kwërø. 9 Wɑ ócuggø kwøb kinni, keny-ɑ ɑ́muuj ɑ́kyeel pyɑ̈r yi Abrɑhɑm, Leebì (ɑ kwɑrre nyi kwɑny ɑ́kyeel pyɑ̈r) ɑ́muuj thyew. 10 Mɑ́ Leebì ɑ́bëëd e nuti nywølø kì bøli kenyɑni, de ɑ́bëëd e nud kì dëël kweye Abrɑhɑm, keny-ɑ ɑ́kedhi Melkidhedek be pɑɑrii. 11 Keløg kwöng di pɑ̈dhi keje kì ri kwëër Kwɑrri Leebì; ɑ ceg bëëdø ɑ́ tyeli Cigg-ɑ ɑ́mëggi teedø, di dɑ ókwërø megø me dwɑddi, me mïdhi kwööng Melkidhedek? Wɑ̈nyi kwërø ɑ́kwøb-ɑ Melkidhedek, de nuti kwøøb-ɑ Aɑron. 12 Mɑ́ keløg kwër owilø, cigg ceg kɑ wilø thyew. 13 O Wë ngɑn-ɑ pere kømmi, bɑ wɑ̈d kɑl megø, o bong ngeti gøl gen mɑ ɑ́göög ɑ́ ókwërø. 14 O ngɑ̈nyi ceth kinni, Wë bɑ wɑ̈d gøl Yeudɑ̀, o gølɑni nuti kwøbø yi Mosɑ̀ keny-ɑ ɑ́kwøbe kwööng ókwër. 15 Kɑ møgɑni ceg-ɑ ti nënnø kidøøj, keny-ɑ ɑ́bëën ókwërø megø me pɑ̈r ki Melkidhedek. 16 Mɑ́ ngɑnɑni nuti rønyø ɑ́ ókwërø kɑ røny-ɑ nyi røøny ji, de ɑ́røny kɑ tegi nënnì møg koo thumi. 17 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Yï bɑ ókwërø men-ɑ óbëëdø gïti ɑtheer, kì bɑng kwööng Melkidhedek.” 18 Cigg-ɑ kɑ̈gi gen dööng ɑ́wiy, mɑ́ ge pɑ teeg, o bong døøjø me dwøng, me yod kì bɑng gen. 19 Mɑ́ Ciggi Mosɑ̀ bong gïjø mɑ ɑ́cïb gen keje. Akwɑɑny keje yi ngɑ̈ɑ̈dhø men-ɑ ree göög wɑ, wɑ cyɑ̈gi ki Jwøk. 20 Kömi møgɑni dɑ kwënggi Jwøk thyew. Ábëëd e bong kwëng mø ni møgɑni, keny-ɑ ɑ́røøny Kwɑrri Leebì gɑ ókwër. 21 De Yëso ɑ́göög ki ókwërø kì bɑng kwëng; keny-ɑ ɑ́köbbii yi Jwøk kinni, “Wë ɑ́rum ki kwëng, o kwënggɑni pɑ pɑ̈d yi en; ɑ́kööb kinni, ‘Yï óbëëdø yïn ɑ́ ókwërø gïti ɑtheer.’ ” 22 Kwënggɑni Yëso ɑ́gwøg gen ɑ́ nyuudhi mi lwöbø, me lod lwömi tyeli mɑl. 23 Dɑ gïjø me bɑ̈ɑ̈n kì kɑɑm gen thyew; ókwërrɑni kwɑnni gen gïïr, mɑ́ ge nyi mɑ̈ɑ̈n-ɑ cöög yij gwøøg gen yi thøø. 24 De Yëso gït-ɑ ɑtheer e onëënø, o gwøge ɑ́ ókwërø pɑ cög. 25 Yëso yïe dɑ tegø men cugge yieli ji-ɑ nyi ywøøg kö Jwøk ki nyinge. Mɑ́ e nud gïti ɑtheer, o kwɑjj-ɑ Jwøk kiper gen. 26 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, Yëso bene Ókwër-ɑ Dwøng men-ɑ ngɑ̈nyi gïg-ɑ dwɑddi yi wɑ. Bɑ kwërø, o bong gïnrɑj kì ree, o yije bong orøg. Árum ki dɑ̈ngø ki tyëngorøg, kɑ tïng mɑldwøng. 27 Pɑ pɑ̈r ki ókwërr-ɑ døngø møg-ɑ kyeelø; bong gënhi orøg me muuje kipere møti, wɑlɑ̀ kiper orøøg teedø yethi cyɑ̈ng bënn. Ámuuj-ɑ gëëdhi ɑ́kyel me bɑnge pɑ muuj ki megø, keny-ɑ ɑ́muuje ree ɑ́ gëëdhi. 28 Mɑ́ ji-ɑ nyi røny gɑ ókwër kì bɑng Ciggi Mosɑ̀ nyi bëëd ge nyøødh, de Wɑ̈d Jwøk, men-ɑ bɑ kwërø ɑ́røny-ɑ bɑng kwënggi Jwøk, o óying keje gïti ɑtheer.

Ibru 8

1 Møg-ɑ ceg ki kømmø bɑ kinni, yïee dɑ Ókwër-ɑ Dwøng me pere teg, me bëëdø kì wïj kyëëj Kwøøm Rɑ̈ɑ̈dhø kì yij mɑl. 2 Göögø ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng kì Kej Kwërdwøng, men-ɑ yij kemɑ̀ men-ɑ dyër, men-ɑ ɑ́gur piny yi Wë; nuti ger-ɑ yi dhɑnhø. 3 Ókwër-ɑ Dwøng nyi røny ɑ́ ngɑn ngɑ̈ddi Jwøk ki gëdhhì. Men wɑngi kinni Ókwër-ɑ Dwøng miee dɑ gïjø me muuje. 4 Keløg Yëso di ying-ɑ kömi piny, pɑ di gwøg ɑ́ ókwërø kinni tek, mɑ́ e dɑ ji mø nyi muuj gëdhhì, ni kɑ ɑ́kwøbii yi Cigg. 5 Gwøng-ɑ gwøg yi gen gɑ ókwër bɑ surɑ̀ kí tïbi gïg-ɑ gøggi kì mɑl. Mɑ́ keny-ɑ ɑ́dwɑddi Mosɑ̀ guddi piny ki kemɑ̀, ɑ́köbbi yi Jwøk kinni, “Nëën kidøøj, kɑ jɑmmì bënn gwøøg ge nɑ møg-ɑ ɑ́nyudhɑ yïn kì wïj kït.” 6 De ɑnɑn, ɑ́thödhi ki gwøøg ókwërø me lod mi gen, ni kɑ̀ bëëde ɑ́ en ɑ ree nywɑɑg lwöbø men-ɑ lɑ̈w kibøli lwömi tyeli mɑl. Mɑ́ lwöm-ɑ nyɑ̈n ɑ́cïb-ɑ kömi kwëng mø lɑ̈w kibøli kwëngg-ɑcɑ̀. 7 Ke di bongii gïnrɑj kì ri lwömi tyeli mɑl, bong lwöbø megø me di dwɑddi. 8 De Jwøk ɑ́ceg-ɑ yïddø ki gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ri jie, kɑ̀ kööbe kinni, “Wë ɑ́kööb kinni cyɑ̈ng møøgø óbï, mø yethi gen ólwöbɑ ki lwöbø me nyɑ̈n wøki tyëng Isrɑil kí tyëng Yeudiyɑ̀. 9 De lwömɑni koo bëëdø e nɑ lwömi tyeli mɑl, kì cyɑ̈ng-ɑ ɑ́pëëjɑ gen wɑ̈g kì Rïp ge mïdhɑ’ mïdhø kì cinggi gen, Lwöm-ɑ ɑ́lwøb yi wøki gen nuti mïdhi gen, bene ɑ bɑnge wøyɑ gen. 10 O bene lwöm-ɑ ónywɑg yi yɑn wøki tyëng Isrɑil èn Wë okööbø kinni, kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ óbï: Ciggɑ ócïbɑ wɑ̈thi gen, kɑ ge gweedɑ kömi minni gen. Yɑ óbëëdø yɑn ɑ́ Jwøøg gen, o ge óbëëdø gɑ jiɑ. 11 Bong dhɑnhø men-ɑ ópwönyi wɑɑd gen, wɑlɑ̀ bong ngɑn köbbi wɑɑd gen kinni, ‘Yod Wë,’ Mɑ́ yɑ óyod yi gen bënn, cɑg kì ri ngɑn pere teg gïti ri ngɑn bong pere. 12 Orøøg gen ólɑ̈ɑ̈nyɑ o gïg-ɑ ɑ́bɑj yi gen koo pɑrrɑ këti.” 13 Kɑ̀ kööb Jwøk kinni i dɑ lwöbø me nyɑ̈n, lwömi tyeli mɑl ɑ́gwøge ɑ́ men-ɑ weenø, o gïn-ɑ kɑ̈ge døngi kɑ oyöø, ceg-ɑ cyɑ̈ngø ki lɑ̈ɑ̈nyø.

Ibru 9

1 Lwöm-ɑ mɑl yïe ɑ́dɑ ciggi mɑ̈ddø kí kej mɑ̈ddø kì kömi piny. 2 Ádɑ Kemɑ̀ mɑ ɑ́cwöödh piny, bene øn-ɑ mɑl, ɑ cwøl ɑ́ Kej Kwër. Yije ɑ ɑ́di teggi lɑ̈mbɑ̈ɑ̈, kí tɑrɑbedhɑ̀ men-ɑ köme nyi cïb ópun-ɑ mëggi Jwøk. 3 Ngɑ̈ɑ̈j ryeew sitɑrrì dɑ kemɑ̀ me cwøl ɑ́ Kej Kwërdwøng. 4 Yije ɑ di këli dhɑb men-ɑ köme nyi rɑ̈ɑ̈b bɑkur, kí Sɑnduug Cigg men-ɑ bɑ ɑmwøn ki dhɑb, yije dɑ pugi dhɑb men-ɑ yije di mɑnɑ̀, kí loodh Aɑron men-ɑ ɑ́nyog, kí ópɑ̈nni kït ɑ́ryew møg-ɑ kömi gen ógweed cigg. 5 Kí ngïjji kerobb ɑ́ryew møg-ɑ nyodh bëëdi Jwøk e nud kì kömi sɑndungɑni, obërri gen peedh gen kì mɑl, kì kömi keny-ɑ lɑ̈ɑ̈ny orøg. De men pɑth ki bøli keny-ɑ cuggi gïgɑni bënn ki tyëgø lwøbø. 6 Bene kër-ɑ ópyëël gïgɑni ɑnɑn. Ókwër nyi kedh-ɑ yij Kem-ɑ yiny-ɑ wɑ̈g yethi cyɑ̈ng bënn, be gwøg ki gwøøg gen. 7 De bɑ Ókwër-ɑ Dwøng kete ɑ nyi kedhi yij Kem-ɑ yiny-ɑ ød tyelø ɑ́kyel kì yij run. Nyi kedhi yije e ókɑ̈ddø ki remø men-ɑ nyi muuj ɑ́ gëëdhi me gøøm orøge kí orøng-ɑ nyi gwøg yi teedø ge kwïj wøw kinni ge ceg-ɑ orøg. 8 Wëykwërø ópwönyø kì ri pyël-ɑ ópyëël gïgɑni kinni, yuu-ɑ kedhi Kej Kwërdwøng nuti yiebø, kì bɑng kɑ̀ nudd Kem-ɑ yiny-ɑ wɑ̈g e ócungø. 9 O møgɑni keny-ɑ ópyëël gen kinøw, ge nyodh-ɑ gïg-ɑ nud kì bøli keny ɑnɑn. Menɑni wɑng-ɑ kinni pyëw ngɑn-ɑ mɑlli Jwøk pɑ tyeny yi gëdhhì geki gïg-ɑ nyi muuj. 10 Mɑ́ ge ceg bëëdø gɑ gïgcɑmm kí gïg mɑdh, kí guöög tɑ̈ri dël. Ge ɑ́cïb gɑ møg gwøg gïti bøli keny-ɑ ótyeeny jɑmmì bënn yi Jwøk. 11 De Mesiy ɑ́rum ki bëënø ɑ́ Ókwër-ɑ Dwøng, mi gïgdøj møg-ɑ keny ek. Kem-ɑ yije gööge ki kwër pere teg kibøli mi tyeli mɑl, o bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree, pɑth ki kemɑ̀ men-ɑ ógwøgø ki cingi dhɑnhø; men wɑngi kinni pɑ ying kelli gïg-ɑ ɑ́ceg ki cwɑ̈jø. 12 De Yëso ɑ́kedhi Kej Kwërdwøng tyelø ɑ́kyel kete, e bong remmi dyëg wɑlɑ̀ remmi wɑ̈dhh mɑ ɑ́kɑ̈l yi en, dɑ́ reme ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈le, kɑ óyïddø ki nënn-ɑ ɑtheer kiperee. 13 Remmi dyëg geki wɑ̈dhh kí beli røny-ɑ ɑ́rɑ̈b, ɑ nyi wiid ri tyëng-ɑ ywëdhø, o ge dhïwi gen. 14 Mɑ́ møgɑni bɑ dyër, bɑ gïjø me ni ngø ɑ cuggi gwøgø yi remi Mesiy! Kì ri Wëye møg-ɑ gïti ɑtheer ge nud; keny-ɑ ɑ́mëgge ree Jwøk ɑ́ gënh-ɑ dyër. Pëthee ólwøg yi en kɑ gwøng-ɑ nyi kɑ̈ni ki thøø kɑ̈ɑ̈le wɑ̈g, o wɑ ócuggi wɑ ki göggi Jwøng-ɑ nud gïti ɑtheer. 15 Bene ɑ bëëde ɑ́ Mesiy ɑ gwir lwöm-ɑ nyɑ̈n, kipe kinni o tyëng-ɑ ɑ́cwøl yi Jwøk yïddi gen ki gyëdhh-ɑ gïti ɑtheer møg-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni gï ómuuje. Mɑ́ en ɑ ɑ́thøw e gøøm-ɑ bøli orøng-ɑ ɑ́gwøg yi teedø kì yethi cyɑ̈nggi lwömi tyeli mɑl. 16 Jɑmm-ɑ ceg kinni ge ólɑg, pɑ cuggi kwɑnyø e ngɑn-ɑ ɑ́cïg nuti thøø. 17 Wɑ̈ny-ɑ gwed yi dhɑnhø e nyodh-ɑ kër-ɑ ólɑɑg jɑmme, nyi ceg-ɑ bëëdø gïti bøli keny-ɑ óthøwe, de jɑmme pɑ cuggi lɑgø e nudd e onëënø. 18 Bene ɑ pere ɑ́thyeey lwömi tyeli mɑl ki remø. 19 Mosɑ̀ ɑ́ceg-ɑ teedø ki rɑ̈ngi cigg bënn. Codhe ɑkwɑnye remmi wɑ̈dhh kí ónyögg, kɑ gï tole ki pï, ɑkinye gïn kömi wɑ̈nyi Cigg geki ji, e kïny-ɑ yelø kí kori yëyy me kwɑrø. 20 Kɑ okööbø kinni, “Men bɑ rem-ɑ thyeey lwöm-ɑ ɑ́köbbi wun yi Jwøk kinni mïdhu en.” 21 Kɑ Kemi Kwër geki jɑmmi kwër bënn ri gen wïddi yi Mosɑ̀ ki remø ni menɑni. 22 Kì ri Ciggi Mosɑ̀, jɑmmì bënn nyi gwøg ge dhïw kɑ remø, o orøg pɑ lɑ̈ɑ̈ny e bong remø me dëëm piny. 23 Keløg jɑmm-ɑ bɑ tïbbi gïg-ɑ mɑl, gwøg ge dhïw kɑ guöng ni men, jɑmm-ɑ mɑl kiri gen, pɑ gwøg ge dhïw kɑ gëdhhì mø lod møgɑni? 24 Mɑ́ Mesiy nuti kedh-ɑ Kej Kwër men-ɑ ógwøg-ɑ yi dhɑnhø ki cingge, ɑ́ tïbi men-ɑ dyër. De ɑ́kedh-ɑ yij mɑl kiree, keny-ɑ bëëde ɑnɑn kì bøli Jwøk kiperee. 25 Ókwër-ɑ Dwøng nyi kedhi Kej Kwërdwøng kɑ tyelø ɑ́kyel kì yij run, e ókɑ̈ddø ki remø me pɑth ki reme. De Mesiy nuti kedhi mɑl be muuji ree kɑ tyel mø gïïr ni kenyi göög Ókwër-ɑ Dwøng. 26 Keløg ɑ́ kinøw, ti Mesiy di rɑngi kɑ tyel mø gïïr, e wön-ɑ́ɑ̀ kër-ɑ ɑ́cwɑ̈ɑ̈j piny. De ɑ́cwöb ɑnɑn ki tyelø ɑ́kyel, kì bøli keny-ɑ ɑ́rum jɑmmì ki cïb kɑ̈jji gen, kipe kinni o orøg lɑ̈ɑ̈nye, e mëgg-ɑ ree Jwøk ɑ́ gëëdhi. 27 Dhɑnhø nyi thøw-ɑ tyelø ɑ́kyel, codhe o gønye nyi lidh yi Jwøk. 28 Nɑ menɑni ceth, Mesiy, ɑ́muuj ɑ́ gëëdhi tyelø ɑ́kyel kipe lɑ̈ɑ̈nyi orøøg ji mø gïïr. Ódøøg ki cwöbø, de koo dwöög kɑ per lɑ̈ɑ̈nyi orøg, de óbï-ɑ be yieli tyëng-ɑ yïd bëëne.

Ibru 10

1 Mɑ́ Ciggi Yeud bɑ tïbbi gïgdøj møg-ɑ óbï, de pɑth ki gïgɑni kiri gen, tyëng-ɑ nyi muuj gëdhhì kì yethi runn bënn, pɑ cuggi gwøgø yi Ciggɑni ge tir kì yï Jwøk. 2 O keløg tyëng-ɑ mɑlli Jwøk di göög ge dhïw kidyër, pëthi gen di wïyi ki olïng kipe orøg kɑ gëdhhì di wiy ki ngɑllø. 3 De kenyi ngɑɑl gëdhhì kì yethi runn bënn, guöngɑni nyi pɑ̈dd-ɑ dhɑnhø kinni, orøg nuti lɑ̈ɑ̈nyø kì pyëwe, 4 mɑ́ orøg dhɑ̈li lɑ̈ɑ̈nyø kì pyëwe yi remmi wɑ̈dhh geki remmi dyëg keti gen. 5 Bene gïn-ɑ́ pere ɑ́kööb Mesiy keny-ɑ ɑ́bëëne kömi piny, e köbb-ɑ Jwøk kinni, “Yï pɑ dwɑddi gëdhh-ɑ ngɑl geki gïg-ɑ muuj, de yɑ ɑ́göggí ki dël. 6 Pyëwí pɑ med ki gëdhh-ɑ nyi rɑ̈b kì wïj këli lɑm wɑlɑ̀ gëdhh-ɑ nyi muuj kipe gøømi bøli orøg.” 7 Codhe, ɑkööbɑ kinni, “Yɑn èn Jwøk, gïn-ɑ dwɑddi yi yïn ógwøgɑ ni kɑ ógwedii kì yij Wɑ̈nyi Cigg.” 8 Ákwöngi ki kwøb kinni, “Yï nuti dwɑdd-ɑ gëdhhì geki gïg-ɑ nyi muuj, o pyëwí nuti bëëdø e med ki lɑ̈yy-ɑ nyi rɑ̈b gɑ møg lɑ̈ɑ̈ny orøg.” Møgɑni ɑ́kwøb yi en ngö gïgɑni bënn nyi ceg kɑ gwøgø ceth ni kɑ ókwøøb gen yi Cigg. 9 Codhe ɑkööbe kinni, “Yɑn èn Wuö Jwøk, gïn-ɑ dwɑddi yi yïn ógwøg yi yɑn.” Codhe ɑcuung gëdhh-ɑ weenø yi Jwøk, kɑ gënhi Mesiy cïbe kɑ̈jji gïn. 10 Kɑ wɑ yiel ki orøgee yi gënh-ɑ ɑ́muuj yi Yëso Mesiy tyelø ɑ́kyel, ɑ́ dële kiree, mɑ́ e ɑ́gwøg-ɑ gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi Jwøk. 11 Ókwëri Yeud nyi dhwödh-ɑ be gwøgi gwøge yethi cyɑ̈ng bënn; kɑ nyii ngɑ̈dø ki gëdhhì tyel mø gïïr; de orøg dhɑ̈li lɑ̈ɑ̈nyø yi gëdhhɑni. 12 De Mesiy ɑ́muuj-ɑ gëëdhi ɑ́kyel men lɑ̈ɑ̈ny orøg gïti ɑtheer, codhe ɑpëgge wïj kyëëj Jwøk. 13 O obëëdø ɑnɑn kì kunɑni e yïd-ɑ bøli keny-ɑ ógwøøg tyëng-ɑ mɑ̈n ki en gɑ thɑ̈nhi tyelle yi Jwøk. 14 Mɑ́ tyëng-ɑ ɑ́kwër yi en ɑ́gwøge ge tir gïti ɑtheer kɑ gëëdhi ɑ́kyel. 15 O bɑ møgɑni ceth ɑ ɑ́kwøb thyew yi Wëykwërø. Ákwöngi ki kwøb kinni: 16 “Men bene lwöm-ɑ ónywɑg yi wøki gen kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ óbï ciggɑ ócïbɑ yethi minni gen kɑ ge gweedɑ yethi wɑ̈thi gen.” 17 Kɑ cig-ɑ kwøb kinni, “Orøøg gen geki gïgrijjø møg-ɑ ɑ́gøggi yi gen pɑ cigɑ pɑrrø.” 18 Kɑ ɑ́rum møgɑni ki lɑ̈ɑ̈nyø bënn, bong gëëdhi me dwɑddi këti kipe lɑ̈ɑ̈nyi orøg. 19 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wun ɑ nyiimïɑ; wɑ ócuggø kedhi Kej Kwërdwøng ni kɑ̀ dwɑddii yi wɑ, wɑ kɑ̈l-ɑ ri thøwi Yëso. 20 Wɑ ɑ́yïëbbe ki yöö me nyɑ̈n, me nëënø, kì ri gëng, men-ɑ bɑ dële. 21 Yïee dɑ ókwërø me dwøng, me mïdhi ød Jwøk. 22 Kɑ wɑ døøg wɑ kö Jwøk ki pyëw ɑ́kyel, kí yïëyø mɑ dyër, kí min mø yethi gen ókɑ̈ɑ̈l kerri orøg wɑ̈g, kí dëllì møg-ɑ ólwøgø kidøøj. 23 Mɑ̈gi wɑ kì ri ngɑ̈ɑ̈dhø men-ɑ ɑ́yïëy yi wɑ, mɑ́ wɑ gɑ̈nn-ɑ Jwøk kinni møg-ɑ ɑ́kwøbe ógwøge ceth. 24 Konggi wɑ riee, kɑ riee nyi køny wɑ, wɑ mɑɑr-ɑ riee, wɑ gøgg-ɑ gïgdøj. 25 Kɑ wu ko wïyi ki cugø, ni kenyi göög yi kwï wun, de nyi cïj wun ri wun, mɑ́ wu ngɑ̈ny wøw kinni Cyɑ̈ɑ̈ng Wë ɑ́cyɑ̈ngi. 26 Keløg wɑ ogöögø ki orøg ki tirø, wɑ rum lïngø ki møg-ɑ bɑ dyër, bong gëëdhi men-ɑ ógøøm orøg këti. 27 De tyëng-ɑ pyem kwøbbi Jwøk ócɑy, kɑ ge leeng yij mɑc me lyëdh ki mendwøng. 28 Ngɑn pyem Ciggi Mosɑ̀, kɑ gøøny yi ji ɑ́ryew wɑlɑ̀ ɑ́dɑ̈g møg-ɑ ɑ́lïdhi, nyi ceg kɑ cɑyø ki thøø. 29 Wu orumø bɑ cɑ́y mø bëëdø kidï ɑ ócɑɑy tyëng-ɑ nyøn Wɑ̈d Jwøk, kɑ rem-ɑ ɑ́thyeey lwöbø gwøg gen ɑ́ gïn bong pere, kɑ Wëyi Jwøk geki dhwɑ̈nge gwɑddi gen? 30 Mɑ́ ngɑ̈nyi yi wɑ, eni ngɑn-ɑ ɑ́kööb kinni, “Gøølø col-ɑ yi yɑn; yɑn ɑ ócɑ̈yyi.” Kɑ okööbø thyew kinni, “Wë gøøny jie ólidhe.” 31 Ngɑn-ɑ ópɑ̈dhi cingi Jwøng-ɑ Nëënø, ree dɑ cyën. 32 Pɑr wun keny-ɑ ɑ́bëëd wun kɑ̈ge dööng; kɑ ɑ́rum cɑɑr Jwøk ki meny kì kömi wun, wu ɑ́rɑngi yi gïg mø gïïr, de wu ɑ́cög wu nuti tyɑmø yi gïgɑni. 33 Wu ɑ́bëëd wu ceg kɑ gwɑddø yi teedø, kɑ wu nyi göggi ki gïgrijjø, kɑ wu nyii göögø møg rëbi ki tyëng-ɑ kyeelø møg-ɑ nyi göggi ki gïg ni møgɑni. 34 Kɑ yethi wun nyii ywöngø kiper tyëng-ɑ ying ød mɑg, o pëthi wun nuti rënyø, kɑ ɑ́mɑɑg jɑmmi wun. Mɑ́ e ngɑ̈nyi yi wun kinni yï wun dɑ jɑmmì møøgø mø lod møgɑni, møg-ɑ óbëëdø gïti ɑtheer. 35 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, pëthi wun ko wëggu nyönhø, mɑ́ köögi men-ɑ óyod yi wun kì yï Jwøk dwøng. 36 Ngïïn wun, o wu gwøg wu gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk, o köögi men-ɑ ɑ́kwøb yi en óyod yi wun. 37 Nɑ kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Kì bɑng nyɑ keny me thiinh, ngɑn-ɑ bï óbï koo cwööng. 38 Jiɑ, tyëngtir óyïëy kɑ ge óyïddø ki nënnì, de keløg e dɑ ngɑn døøg cyɑ̈n kì kelli gen, pyëwɑ koo bëëdø e med ki en.” 39 Wɑ tøøk kì kelli tyëng-ɑ nyi døøg cyɑ̈n, kɑ ge ólɑ̈ɑ̈nyø. De wɑ bɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy, o wɑ óyiel ceth.

Ibru 11

1 Yïëyø bɑ bëëdi dhɑnhø e yïëyø kinni gïg-ɑ ngɑ̈dh yi en, ngö gï pɑ nenne óyode ceth. 2 Bɑ kì bɑng yïëyø ɑ ɑ́pwøøj tyëng-ɑ ócyɑ̈ɑ̈ngi yi Jwøk. 3 Bɑ yïëyø ɑ wëggi wɑ yodi kinni lɑ̈bø ɑ́cwɑ̈j kɑ lögi Jwøk, o gïn-ɑ cuggi nennø gwøg kì ri gïn pɑ cuggi nennø. 4 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Abel muujø ki gëëdhi me lod mi Kɑin. Kɑ pwøj yi Jwøk kinni bɑ ngɑntir keny-ɑ ɑ́yïëye gënhe. O bɑ kì bɑng yïëyø, ɑ nudd Abel e okööbø ngö e rum thøø. 5 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́mɑ̈ɑ̈n Enök thøø. De ɑ́kïdh-ɑ yï Jwøk, kɑ ocögø e bong ngɑn yodii, mɑ́ e ɑ́kïdhi mɑl yi Jwøk. Wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, i keny-ɑ ɑ́bëëd Enök nuti kïdhi mɑl, Jwøk ɑ́bëëd pyëwe med ki en. 6 Bong ngɑn cuggi bëëdø pyëw Jwøk med ki en, keløg yïe bong yïëyø, mɑ́ e bong ngɑn cuggi wɑ̈dhi bøli Jwøk keløg e nuti yïëyø kinni Jwøk nud, o nyi køøg-ɑ tyëng-ɑ yɑbii. 7 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Nöö lïngi kwøbbi Jwøk, kɑ gïg-ɑ ócwöb dhuki megø yïëye, ngö gï pɑ nenne. Kwøbbi Jwøk ɑ́lïnge, ɑgude ki sɑpïnɑ̀ men-ɑ ɑ́yielii geki gøle. Codhe, ɑcɑɑy lɑ̈bø, kɑ Nöö óyïddø ki gyëdhhi Jwøk kì bɑng yïëye. 8 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Abrɑhɑm lïngi kwøbbi Jwøk, keny-ɑ ɑ́cwööle gøn wɑ̈g kì pödhi gen, o kedhe pönh-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni ómëggii yi en. Ádhwödh kì pödhi gen e kun-ɑ kedhe kwïje 9 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggii bëëdø ɑ́ wëdh kì pönh-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni ómëggii. Abrɑhɑm ɑ́bëëd ɑ yethi kemmì, en kí Isɑɑk kí Yɑgob, jøg-ɑ ɑ́nywɑg gen kwëng ɑ́kyel. 10 Mɑ́ Abrɑhɑm ɑ́bëëd e nenn-ɑ bøli keny-ɑ ówɑ̈dhe kɑɑldwøng men-ɑ́ tyele ɑ́këël piny kidøøj yi Jwøk kɑ gø gere. 11 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Sɑrɑ̀ yïddø ki dhɑnhø, e bɑ bwøj o rum yöø, mɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́kwëngii kinni óyïddi ki dhɑnhø gɑ̈n yi en. 12 Abrɑhɑm ɑ́yïddi ki kwɑrr mø gïïr ni kyelli mɑl, kɑ ge nɑ ɑyejø kì thɑ̈ngi nɑɑm omelø, ngö e ɑ́bëëd e nɑ ngɑnthøø. 13 Tyëngɑni bënn ge ɑ́thøw-ɑ yij yïëyø. Gïg-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni gï ómëgge gïn nuti yood gen, de gïgɑni ɑ́lidh yi gen ge lɑ̈wi lɑ̈wi, kɑ ge ópwöjjø, ɑyïëy gen kinni ge bɑ wëdhh kì wïj piny. 14 Tyëng-ɑ kööbø kinøw nyodh-ɑ kinni, ge oyɑ̈bø ki pödhø me bɑ mi gen. 15 Ge nuti cögø ge rømm-ɑ kwøbbi kun-ɑ ɑ́kɑ̈ɑ̈l yi gen; keløg gø di rømmi yi gen, ge di yïddi ki keny døøg gen kunɑni. 16 De ge ɑ́tyer-ɑ yïddø ki pödhø me døøj kibøli menɑni, pödhi Jwøk. O Jwøk wïje koo lɑ̈ɑ̈y kɑ̀ cwøllii yi gen ɑ́ Jwøøg gen, mɑ́ gï ɑ́gëdde ki kɑɑl. 17 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Abrɑhɑm muuji wɑ̈de Isɑɑk ɑ́ gëëdhi, keny-ɑ ɑ́rɑngii yi Jwøk. Bɑ Abrɑhɑm ɑ ɑ́köbbi kwëng yi Jwøk, de ɑ́yöd wɑ̈de wɑ̈dkyel omuujø yi en ɑ́ gëëdhi. 18 Abrɑhɑm ɑ́köbbi yi Jwøk cøn kinni, “Kwɑrr-ɑ ɑ́köbbɑ yïn kinni ge ómëggɑ yïn, ge ónywøl-ɑ yi Isɑɑk.” 19 Mɑ́ Abrɑhɑm ɑ́rum kinni, cɑgg dhɑnhø thøw, ócuggø tugø yi Jwøk kì yij thøø, o ɑ́bëëd e Isɑɑk ce ótug ɑ yij thøø kidyër. 20 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Isɑɑk kwëngi Yɑgob geki Isøø. 21 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Yɑgob kwëngi wɑ̈ddi Yosep, kì bøli keny-ɑ ɑ́cyɑ̈ngi thøwe, kɑ Jwøk mɑlle e ree mïdhe kɑ keme. 22 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Yosep köbbi tyëng Isrɑil ki kwøbbi bëën wɑ̈g kì Rïp, kɑ gï cege kinni kwöög ge gøn keny-ɑ ɑ́kwøbe kinni ókoonyii. Møgɑni ɑ́kwøb yi en ɑ keny-ɑ ɑ́cyɑ̈nge ki thøø. 23 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Mosɑ̀ kɑnnø yi wïye geki meye ki dwɑ̈tt ɑ́dɑ̈g kì bɑng kɑ ɑ́nywølii. Áceg kɑ lidhø yi gen kinni bɑ nyelthinh me døøj, ɑböyyi gen ki pyemi kwøbbi rɑ̈dh. 24 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Mosɑ̀ bɑ̈nyø ki cwøllø ɑ́ wɑ̈d nyɑɑr rɑ̈dh, keny-ɑ ɑ́dønge. 25 Ákwɑny-ɑ bëëdø kì kelli jii Jwøk, kɑ medi bëëdi orøg, ɑ nyi jwɑn lɑ̈ɑ̈nyø bɑnye. 26 Mosɑ̀ ɑ́bøy-ɑ orɑng kiper Mesiy, ɑbɑnye kɑ̈ɑ̈r Rïp, mɑ́ e ɑ́bëëd rumme cïb en ri köögi men-ɑ óyod yi tyëngtir dhuki megø. 27 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi Mosɑ̀ dhwödhø kì Rïp, e pɑ böggi yi liny rɑ̈dh. Ábëëd e dhɑ̈y Jwøk ɑ pɑ nyi nenni, di nennø yi en, ɑcöge e nuti døøg ngɑ̈je. 28 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggii gwøgi Ákɑɑdh, kí gɑ̈ɑ̈ji remø ri bɑ̈lli ud, kipe kinni o wëywön-ɑ nɑ̈ɑ̈gø ócöge e pɑ nɑ̈gi ki wɑ̈dd-ɑ bɑ kɑyyi tyëng Isrɑil. 29 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi tyëng Isrɑil bɑ̈ɑ̈ni Nɑɑm Omeli Kwɑrø, ge ce cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ piny me thwøwø; kɑ tyëng Rïp mwøøny yi pï keny-ɑ ɑ́pɑ̈nyi gen ri gen ki bɑ̈ɑ̈ni nɑmɑni. 30 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́tɑ̈ɑ̈y döri kɑɑl Yerikö piny, kɑ ɑ́rume wenø yi tyëng Isrɑil ki cyɑ̈ng ɑ́bïryew. 31 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́yiel Rɑɑ̈b, ngɑn nyi niin ki köögi, kì kelli tyëng-ɑ pëmø, mɑ́ lyëwwi tyëng Isrɑil ɑ́cwøøle gøle. 32 Á ngø ɑ kwøbɑ këti? Bong keny kööbɑ kì ri, Gideon, kí Bɑrɑk, kí Cimcön, kí Yeptɑɑ̀, kí Debïd, kí Sɑmwel, geki jøtöng. 33 Bɑ yïëyø ɑ ɑ́wëggi gen tyɑmi pödhh. Ge ɑ́gwøg-ɑ dyër, ɑyïddi gen ki gïgdøj møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk. Dhøggi ngurrì ɑ́cyëëg gen, 34 kɑ mɑ̈ɑ̈c mø døngø nɑ̈g gen; kɑ ge obødhø kì dhø pilø. Ge ɑ́bëëd ge nyødh, de ge ɑ́tëngi; ge ɑ́bëëd ge teg ki liny, kɑ lìnyi pödhh-ɑ kyeelø tyɑm gen. 35 Kì bɑng yïëyø, tyëng-ɑ mɑ̈nn, mø nyigi gen thøø, ɑ́dwöög gen be nënnø. 36 Møøgø ɑ́gɑggi kɑ ge pwöd, kɑ møøgø twöj ki ɑ́cwecwel, kɑ ge kïdhi ød mɑg. 37 Kwï gen ɑ́bɑ̈lli ki tuggi kïttì, kɑ møøgø kɑg ki mocɑr; kɑ møøgø keb ki pilø. Møøgø ɑ́rug-ɑ lɑ̈wwi dyëg; ge jɑdø, o nyingi gen ceg kɑ guudø. 38 Kɑ bëëdø kì kömi piny órënyø kì yï gen! Ge ɑ́ceg-ɑ twɑ̈lø kì yij ryɑng, kí kelli kïttì, ge bëëd ɑ yethi órøggi kïttì kí yethi burrì. 39 Cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́rɑngi tyëngɑni kinøw, kɑ yïëyø mi gen yod e teeg cɑrø, møg-ɑ ɑ́kwëng yi Jwøk nuti yood gen kì bøli kenyɑni, 40 mɑ́ e dɑ gïjø me lɑ̈w kibøli møgɑni mɑ ɑ́gwir yi Jwøk kiperee. Gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk bɑ kinni, ge ógwøg ge tir e bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ri gen kyeel kɑ wɑ.

Ibru 12

1 Wɑ bɑ ɑwen yi teen-ɑ nenni gwøgee. De ceg wɑ gïg-ɑ toor wɑ geki orøg bëne ki leeng piny, kɑ wɑ rengi wɑ, wɑ bɑ̈ɑ̈n-ɑ thwør-ɑ yije rɑɑd. 2 Cög wɑ, wɑ nenn-ɑ ri Yëso ngɑn-ɑ ree bëëd yi yïëyee. Gure wïj yɑdh ɑrïw ɑ́ngine e pɑ böggi ki ɑyɑ̈r, kipe medi pyëw men-ɑ óyod yi en; bëëd ɑ wïj kyëëj kwøøm Jwøk ɑnɑn. 3 Rum wun kì ri ngɑn-ɑ ɑ́ngin kwøbbi tyëngorøg møg-ɑ mɑɑnii, o pëthi wun cög ge pɑ nyönhi. 4 Keny-ɑ ɑ́nyïɑ̈ggi wun ki orøg, bong ngɑn mɑ reme ɑ́dëëm. 5 Wɑ̈thi wun ɑ́ceg-ɑ wïlø ki møg-ɑ ɑ́köbbi wun yi Jwøk e ceg-ɑ nyige? Ákööb kinni, “Wɑ̈dɑ, nyi kyën yïthhí kenyi tyeeny yïn yi Wë, kɑ pyëwí ko nyi nyönhi kenyi cɑye yïn. 6 Mɑ́ Wë nyi tyeny-ɑ tyëng-ɑ mɑɑr yi en, o ngɑn-ɑ ɑ́yïëy yi en, ɑ́ nyɑre nyii cɑyø yi en ki mendwøng.” 7 Ngin wun orɑng men-ɑ kɑ̈ɑ̈l bɑng ceng-ɑ ceg wun yi Jwøk wïyi wun. Á men ɑ pɑ nyi ceg yi wïye? 8 Keløg wu ocögø wu pɑ tyeny kyeel ki jii Jwøk bënn, wɑng-ɑ kinni, wu pɑth ki nyige, de wu bɑ nywøl møg-ɑ ókɑ̈ɑ̈lø kì wɑ̈g. 9 O thyew, yïee dɑ wëëgee kì kömi piny møg-ɑ nyi tenyi wɑ, o ge nyii wørø yi wɑ. Pɑ lɑ̈w keløg ngɑn-ɑ bɑ Wïyee kì mɑl owørø yi wɑ, kipe kinni o wɑ óyïddi wɑ ki nënn-ɑ ɑtheer? 10 Wɑ nyii cegø yi wëëgee møg-ɑ bɑ ji ki kɑɑm me nøg, ni kɑ̀ dwɑddii yi gen; de wɑ tyeny yi Jwøk kɑ per dönyee, o wɑ yïddi wɑ kì ri kwëre. 11 Pyëw dhɑnhø nyii rënyø kenyi pwödii e ceg kɑ cegø, de nyii yodø yi en kì cyɑ̈n kinni bɑ gïndøj ɑ ógöggii kenyi yïdde ki bëëntir. 12 Tïng wun cinggi wun, cingg-ɑ dhɑ̈ɑ̈rø mɑl; kɑ tyelli wun, tyell-ɑ kïrrø këël wun piny kidøøj. 13 Kɑ wu kɑ̈lli wun yëth-ɑ bɑ óbödhh, kipe tyel-ɑ ngølø ódhɑ̈li ki cyɑ̈dhø, de wiy cɑɑge dönyø. 14 Bëëd wun ki mër kì kelli ji bënn, kɑ wu bëëd wun ki bëëntir; mɑ́ ngɑn pɑ bëëdø kinøw pɑ cuggi wɑ̈dhi bøli Wë. 15 Koru ri wun; dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk ko wiyu piny. Ko di ngɑn wëggu gwøg e nɑ yɑdh me keej, mɑ́ ji mø gïïr órënye. 16 Ko di ngɑn pɑ wør Jwøk kì kelli wun, wɑlɑ̀ ko di ngɑn pyëwe nyönhi ni Isøø ɑ ɑ́muuj kej kɑyø kipe gïncɑm me cɑm tyelø ɑ́kyel yøw. 17 Ngɑ̈nyi yi wun kinni, kɑ ɑ́kwɑ̈jje ki gyëdh kì yï wïye, bong gyëdh mɑ ɑ́yode, ngö e ɑ́kwɑ̈jji e ceg-ɑ ywøg. 18 Wu nuti bëënø kɑ bëëni tyëng Isrɑil, wu nuti kedh-ɑ yï gïn nenni yi wun, kɑ Kïti Sinɑy lidh yi wun e opɑ̈mmø ki mɑc, o piny bɑ muudhø, e ɑtunø me teeg ókwöddø, 19 e ywøøg kɑng olïngø, kí cwɑg mø kööbø. Keny-ɑ ɑ́lïngi cwɑggɑni yi teedø, ɑkwɑ̈jji gen kinni ge ko cigi lïngø ki kwøbbɑni, 20 mɑ́ ge ɑ́bwøg yi cigg-ɑ ɑ́kwøb kinni, “Keløg kït men onywɑlø; cɑgg ɑ́ lɑ̈y ɑ nywɑlii, bɑ̈lli lɑ̈yɑni ki tuggi kïttì, o thøwe.” 21 Ji ɑ́bwøg yi gïn-ɑ ɑ́lidh yi gen; men-ɑ́ Mosɑ̀ kiree ɑ́kööb kinni, “Yɑ ɑ́bwøg, o dëlɑ ceg-ɑ kïïrø!” 22 De wu ɑ́kedh-ɑ Kïti Dhɑyøn, kɑɑl kwër; kɑɑl Jwøk; Yerusɑlem men-ɑ mɑl, ki wëywödde gɑ ɑ́lïp mø ngenyø. 23 Wu ɑ́kedh-ɑ keny-ɑ bëëd yi kɑyyi Jwøk, møg-ɑ nyingi gen bɑ ɑgwed kì mɑl. Wu ɑ́kedh-ɑ yï Jwøk jɑngi gøøny ji bënn, keny-ɑ bëëd yi wëyi tyëngdøj møg-ɑ ɑ́gwøg ge tir. 24 Wu ɑ́kedh-ɑ yï Yëso, ngɑn-ɑ ɑ́thyey lwöm-ɑ nyɑ̈n, ki rem-ɑ ɑ́dëëm piny men-ɑ muuj døøjø me dwøng kibøli døøny-ɑ ɑ́muuj yi remi Abel. 25 Koru ri wun, kɑ wu ko bɑ̈nyi ki lïngi kwøbbi ngɑn-ɑ kööbø. Tyëng-ɑ ɑ́bɑ̈nyi ki lïngi kwøbbi ngɑn-ɑ ɑ́muuj wööni Jwøk kì kömi piny, nuti bødhø ki cɑyø. De wɑ óbødh-ɑ dï ki cɑyø keløg wɑ bɑny-ɑ kwøbbi ngɑn-ɑ ying mɑl! 26 Piny ɑ́nhɑ̈nhi yi cwɑgge cøn, de ɑ́kööb ɑnɑn kinni, “Pɑth ki piny kete ɑ ógöjjɑ onhɑ̈nh këti, de mɑl ógöjjɑ onhɑ̈nh thyew.” 27 Kwøbbe kinni “këti”, wɑng-ɑ kinni gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈j órungi kɑ ge nyiig, codhe o gïg-ɑ pɑ cuggi rungø döng gen. 28 Pwöjji wɑ, mɑ́ wɑ ɑ́yïddi ki pödhø me pɑ cuggi rungø. Pwøj wɑ Jwøk, kɑ mɑlli wɑ ki mɑ́l-ɑ med kì pyëwe, e owørø yi wɑ, wɑ óböggø yi en, 29 mɑ́ Jwøgee bɑ mɑc me ceg rɑ̈b.

Ibru 13

1 Wun ɑ nyiimïɑ, bëëd wun wu mɑɑr-ɑ ri wun ni nyiimëëg ceth. 2 Kɑ wɑ̈thi wun ko wïl ki thegi wëll, mɑ́ e ɑ́dɑ ji mɑ ɑ́theg wëywödd gï cwølli gen gɑ ji yøw. 3 Wɑ̈thi wun ko nyi wïl ki tyëng-ɑ ød mɑg, de bëëd wu ce ying-ɑ ød mɑg kyeel ki gen. Kɑ tyëng-ɑ nyingi gen guud nyi pɑrri wun, wu ce ceg-ɑ orɑng kyeel ki gen. 4 Wøør nywöm yi ji bënn, kɑ wiy pyëën tyëng-ɑ ɑ́nywøm ri gen bëëde e dhïw, mɑ́ tyëng-ɑ nyi kedhi yethi pënnì mø pɑth ócɑy yi Jwøk. 5 Pëthi wun ko göjju mɑɑri ngyëny, de mɑg wun pëthi wun ki møg-ɑ yï wun. Mɑ́ Jwøk ɑ́kööb kinni, “Wu pɑ wøyɑ; wɑlɑ̀ wu pɑ wiyɑ piny.” 6 Nyi kööb wɑ yethee pɑ pyëër kinni, “Bɑ Wë ɑ nyi køny yɑn, yɑ pɑ böggi. Á ngø ɑ cuggi göggi yɑn yi dhɑnhø?” 7 Nyi pɑrri wun pëjji wun mø tyeli mɑl, jøg-ɑ ɑ́köbbi wun wööni Jwøk. Rømmu kër-ɑ ɑ́bëëd gen kí kër-ɑ ɑ́thøw gen, kɑ yïëyø mi gen ngøy wun. 8 De Yëso ying-ɑ keje ceth; bëëde ɑ́wɑ̈ɑ̈ pɑ̈r ki bëëde dicyɑ̈ngtïn; gït-ɑ ɑtheer ree pɑ wile. 9 Ri wun ko wëggu peej pɑ̈l yi tyëng-ɑ nyi pwönyi møg-ɑ bɑ̈ɑ̈n ki kwøbbi Yëso geki pwöny-ɑ pɑth ki dyër, mɑ́ e lɑ̈w keløg dhɑnhø obëëdø kì ri dhwɑ̈ng-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk, de pɑth ki mïdhi cigg kipe gïgcɑmm, mɑ́ tyëng-ɑ mïdhi ciggɑni nuti kønyø yi mïdhi gen. 10 Yïee dɑ këli lɑm me gëdhh-ɑ köme pɑ cuggi cɑmø yi ókwërr-ɑ ɑ́göög cøn kì Kemi Kwër. 11 Ókwër-ɑ Dwøng ɑ́bëëd e nyi kïdh-ɑ Kej Kwërdwøng ki remmi lɑ̈yy mø muuje ɑ́ gëëdhi me gøøm orøg; de rïnggi gëdhhɑni nyi rɑ̈b ɑ dhøg kemɑni kì wɑ̈g. 12 Bene ɑ bɑnge ɑ́thøw Yëso dhøg döri kɑɑl, kipe kinni o ji gwøge ge dhïw ki reme. 13 Kedhi wɑ yïe kì dhøg kemɑ̀ kì yiny-ɑ wɑ̈g, kɑ ɑyɑ̈re nywɑg wɑ ki en. 14 Mɑ́ e bong kɑɑl me ceg bëëdø ɑ́ miee kì kömi piny; wɑ yïd-ɑ kɑɑl-ɑ óbï. 15 Pwøj wɑ Jwøk yethi cyɑ̈ng bënn, e pwøjjɑni bɑ kej gëëdhi men-ɑ di mëggii yi wɑ kì ri Yëso. 16 Wɑ̈thi wun ko nyi wïl ki gwøg ki gïgdøj, wɑlɑ̀ ki nywɑ̈g ki jɑmmi wun, mɑ́ møgɑni pɑ̈r ki gëdhh-ɑ nyi wëggi pyëw Jwøk mïnø. 17 Nyi lïngu kwøbbi tyëngdøngi wun, mɑ́ ge bɑ pëjji wun. O ge korr-ɑ wëyi wun, mɑ́ ge bɑ møg-ɑ ócɑy yi Jwøk ke pɑ kor ge gïn. Keløg kwøbbi gen olïngø yi wun, ge ceg-ɑ gwøg ki medi pëthi gen, de keløg ge ógöögø pëthi gen rijjø, bong kunyø me yod yi wun. 18 Nyi kwɑjju Jwøk kiper wøn, mɑ́ wø ngɑ̈ny wøw kinni, bong gïnrɑj kì pëthi wøn kipe gwøng-ɑ ɑ́gwøg yi wøn. De wø nyi tyer-ɑ gwøg ki gïg-ɑ myëër kì ri jɑmmì bënn. 19 Yɑ kwɑjj-ɑ wun ki mendwøng kinni kwɑjju Jwøk ceth, o yɑ ójwɑne kì döggi wun. 20 Jwøk, Wë Yëso Mesiy ɑ́tuge kì yij thøø ki remi lwöm-ɑ gïti ɑtheer; eni Jɑl-ɑ dwøng, jɑl-ɑ kwɑy dyëge. Wu óthödhi yi Jwøøg mër ki gïg-ɑ dwɑddi yi wun bënn, kipe kinni o wu gwøgu gïn-ɑ dwɑdde, kɑ wiy wu wëgge gwøgi gïn-ɑ dwɑdde kì ri Yëso Mesiy. Wiy dhwɑ̈ng bëëde ɑ́ mi Mesiy gïti ɑtheer! Amen. 22 Yɑ kwɑjj-ɑ wun, yeki nyiimïɑ, kinni lïngu kwøbb-ɑ cïïjɑ wun; mɑ́ wɑ̈ny-ɑ ɑ́gwëdɑ wun pɑth ki wɑ̈nyø me dwøng. 23 Yɑ ngɑ̈j-ɑ wun kinni, Timøthì ómïee ɑ́gööny wɑ̈g kì ød mɑg. Keløg e jwɑn-ɑ bëënø, yɑ ólwöög yi en keny-ɑ óbëënɑ yï wun. 24 Mɑ̈dh wun pëjji wun geki jii Jwøk bënn. Wu ɑ́mɑ̈dh yi nyiimïee møg-ɑ kɑ̈ɑ̈l Itɑliyɑ̀. 25 Wiy dhwɑ̈ɑ̈ng Jwøk yinge kömi wun bënn.

Yagob 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Yɑgob bɑ̈ng Jwøk geki Wë Yëso Mesiy. Yɑ mɑ̈dh-ɑ jii Jwøk møg-ɑ tɑɑy kömi piny bëne. 2 Nyiimïɑ, ngɑ̈nyu wøw kinni, ri wun dɑ gyëdh kɑ̀ rɑngi wun kinøw kì wɑ̈thi tùng bënn, 3 mɑ́ wu ngɑ̈ny wøw kinni kɑ̀ cuggi wun ki ngini orɑngɑni kì bɑng tegi yïëyø mi wun, wu ceg-ɑ yïddø ki tegø men ngïïn wun. 4 Ngïïn wun ceth kɑ pëthi wun ko wëggu nyönhø, o óbongii gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ri wun, wɑlɑ̀ gïn jɑ̈ddi wun. 5 De keløg e dɑ ngɑn jɑ̈ddi ki peli wïj kì kelli wun, kwɑjje Jwøk, o óthödhi yi Jwøk ki peli wïj, mɑ́ Jwøk ji bënn nyi thödhe’ thödhø e muujø kɑ medi pyëwe. 6 De nyi kwɑ̈jji wun yethi wun pɑ pyëër; mɑ́ ngɑn-ɑ yije nyi pyëër nɑ ɑpɑng-ɑ nyi pwöj yi yømø kì nɑɑm omelø. 7 Ngɑn ni menɑni ko rum kinni dɑ gïn-ɑ óyod yi en kì yï Wë, 8 mɑ́ e bɑ dhɑnhø me rumme tɑyø, o nyi døøg-ɑ cyɑ̈n kì ri gïg-ɑ gøgge bënn. 9 Tyëng-ɑ jɑdø kì kelli nyiimïee, nyi mïni pëthi gen, keløg ge tïng-ɑ mɑl yi Jwøk. 10 Kɑ ngetikɑ̈r, nyi med pyëwe ceth kɑ̀ wɑ̈ɑ̈ny kɑ̈re; mɑ́ ngetikɑ̈r ólɑ̈ɑ̈ny ni okøggi luum pɑ̈l. 11 Mɑ́ kenyi tuul cɑ̈ng kɑ ólënhø, lum nyi ceg-ɑ thwøwø kɑ okøgge odyëmø, kɑ myëre ólɑ̈ɑ̈nyø; bëëd ɑ nøw ceth, ngetikɑ̈r óthøw e cong-ɑ jɑmme. 12 Ngɑn nyi ngïnø kɑ̀ rɑngii, ree dɑ gyëdh, mɑ́ keny-ɑ óthumi orɑngɑni, óthödhi yi Jwøk ki köögi men-ɑ ɑ́kwøb yi Jwøk kinni gø ómëgge tyëng-ɑ mɑɑrii. 13 De kenyi thɑɑb dhɑnhø, ko nyi kööb kinni, “Yɑ ɑ́thɑb-ɑ yi Jwøk”, mɑ́ Jwøk kiree, pɑ nyi thɑb yi rɑj, o bong ngɑn nyi thɑb yi en thyew. 14 De dhɑnhø nyi thɑb-ɑ yi gïnrɑj men-ɑ nyi kønø kì pyëwe, kɑ nyi mɑg yi gïn-ɑ tyer yi pyëwe. 15 Okøn pyëw ki gïnrɑj nyii nywølø ki orøg, o orøg kɑ̀ ngënye kì pyëw dhɑnhø nyii kɑ̈nø ki thøø. 16 Ri wun ko wëggu wënyø, yeki nyiimïɑ! 17 Gïn-ɑ muuj e døj, kí gïn-ɑ muuj e bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree nyi bï e kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl; nyi bï piny e kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Jwøk, ngɑn-ɑ ɑ́cwɑ̈j gïg-ɑ mëënyø kì mɑl, eni ngɑn-ɑ pɑ nyi wil ree, ɑ bong tïbe kenyi wiire ree. 18 Bɑ gïn-ɑ ɑ́dwɑdde ɑ ɑ́gwøge, keny-ɑ ɑ́cwɑ̈je wɑ ki kwøbb-ɑ dyër, kipe kinni o wɑ óying wɑ mɑl kibøli gïg-ɑ ɑ́cwɑ̈je bënn. 19 Wɑ̈thi wun ko wïl yeki nyiimïɑ kinni, nyi jwɑn dhɑnhø lïngø, de ko nyi jwɑn löggø, kɑ ko nyi jwɑn ki mɑgø yi liny. 20 Mɑ́ liny dhɑnhø, bong dyër me gwøge kì bøli Jwøk. 21 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, bɑny wun gïgrijjø geki bëëdi orøg. Kɑ ri wun cïb wun cingi Jwøk, kɑ kwøbb-ɑ cïbe pëthi wun nyi mïdhi wun, mɑ́ wu ócuggø yielø yi kwøbbɑni. 22 Ri wun ko wëny wun; kwøbbi Jwøk ko nyi wɑ̈dhi wun ki lïngø, de nyi gwøg wun gïn-ɑ köbbe wun. 23 Ngɑn lïngi kwøbbi Jwøk, kɑ ocögø e gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk pɑ gwøge, nɑ ngɑn lidh ree kì yij rɑ̈ɑ̈ngi. 24 Ánenni ree kidøøj, kɑ ókedhø; de wïje ɑ́jwɑn wïlø kinni nënni e nɑ ngø. 25 De tyëng-ɑ nenni ri cigg-ɑ nyi pɑ̈d ji kì yethi töjjì, kɑ gï mïdhi gen ceth, e gï pɑ wëggi gen wïlø, de gïn-ɑ kømmi yi ciggɑni nyii gwøgø yi gen, Jwøk tyëngɑni ógëdhe gïg-ɑ gøggi yi gen bënn. 26 Ngɑn rumø kinni mïdh-ɑ kwøbbi Jwøk, de lebe pɑ mïdhe, budh-ɑ ree; o kwøbbi Jwøk møge, bong gïn wɑngi yi gen. 27 Møg-ɑ dwɑddi yi Wïyee Jwøk bɑ kinni: køny kïjj geki thwömm kì yij orɑɑng gen, kɑ dhɑnhø ree ko wëgge rënyø yi bëëdi kömi piny.

Yagob 2

1 Wun ɑ nyiimïɑ, mɑ́ wu bɑ tyëng-ɑ ɑ́yïëy Wë Yëso Mesiy, Wïi mɑ̈r; ji ko nyi genyyi wun kipe nënn-ɑ nënni dëlli gen. 2 Keløg e dɑ ngetikɑ̈r me bï keny-ɑ cugi wun, e lwede dɑ gweli dhɑb, o orugø ki ógudh mø døj, codhe kɑ ngɑn me wɑnge cɑn ólunyø bëënø, e rug-ɑ ógudh mø bɑ kwɑ̈llì, 3 kɑ ngɑn-ɑ ree di ógudh-ɑ døj köbbi yi wun kinni, “Mɑɑg rií keny”, kɑ ngɑn-ɑ wɑnge cɑn köbbi yi wun kinni, “Cungí kì keny-ɑn, wɑlɑ̀ pëggí piny keny-ɑ cïb wøn tyelli wøn ek,” 4 menɑni bɑ kinni dhɑnhø ɑ́kyel ɑ́geny yi wun kì kelli gen, kɑ ri wun løg wun jɑgg mø rijjø. 5 Lïngu møg-ɑ köbbɑ wun yeki nyiimïɑ kinni, tyëng-ɑ nënni gɑ ɑbuur kì kömi piny, bɑ tyëng-ɑ ɑ́yieny yi Jwøk gɑ møg-ɑ ólɑg pönh-ɑ ɑ́kwøbe kinni gø ómëgge tyëng-ɑ mɑɑrii. 6 De wude ɑ benyi wun tyëng-ɑ ɑbuur! Á møg ɑ guud nyingi wun, ɑ nyi ywɑɑj wun burø? Pɑth ki tyëngkɑ̈rì? 7 Pɑth ki gen ɑ nyi kööbø ki gïgrijjø kì ri Yëso Mesiy, ngɑn-ɑ ceg ki lenhø, ɑ nyinge cölli wun? 8 Bɑ gïjø me døøj, keløg wu mïdh-ɑ cigg-ɑ døngø møg-ɑ kööbø kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Mɑɑr ngɑn-ɑ butí ni kɑ̀ mɑɑr rií.” 9 De keløg ji møøgø nyii genyyø yi wun, wu ɑ́røngi; o wu bɑ møg-ɑ ócɑy, mɑ́ ciggɑni ɑ́pyem yi wun. 10 Ngɑn mïdhi Cigg bënn, kɑ ɑ́kyel kì kelli ciggɑni pyeme, cɑ́ye pɑ̈r ki cɑ́yi ngɑn-ɑ pyem ciggɑni bënn. 11 Mɑ́ ngɑn-ɑ ɑ́cïg kinni, “Yï ko niin kí ngɑn nuti nywøøm wun ri wun,” bɑ en ɑ ɑ́cïg thyew kinni, “Yï ko nɑ̈gi ki dhɑnhø.” Cɑgg yï pɑ niin ki ngɑn nuti nywøøm wun ri wun, kɑ yï ónɑ̈ggø ki dhɑnhø, cigg ɑ́pyem yi yïn. 12 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, nyi kööb wun, kɑ wu nyi göög wun ni tyëng-ɑ ócɑy yi Jwøk, e ködd-ɑ kömi cigg-ɑ pɑ̈ɑ̈d wɑ wɑ̈g kì yethi töjjì. 13 Mɑ́ Jwøk pyëwe koo lɑ̈ɑ̈m ki ngɑn pyëwe pɑ nyi lɑ̈ɑ̈m, keny-ɑ ólidhe gønyy, de cɑ́y ótyɑm yi lɑ̈mpyëw. 14 Wun ɑ nyiimïɑ, ɑ́ gïjø mɑ ngø ɑ yod yi ji, keløg ge okööbø kinni, yï gen dɑ yïëyø, e bong gïn gwøg yi gen? Ge ócuggø yielø yi yïëyɑni? 15 Keløg ómï wun, wɑlɑ̀ nyiimï wun cyɑ̈dh-ɑ nøw, wɑlɑ̀ yïe bong gïncɑm, 16 ɑ́ ngø ɑ gwøg yi kwøbbi wun kinni, “Yï ógyëdh yi Jwøk!” Keløg e pɑ thödhi yi wun ki gïn-ɑ jɑ̈ddii? 17 Yïëyø bëëd ɑ nøw, keløg ɑ́ en kete ɑ nud de bong gwøg, yïëyø menɑni thøø. 18 Ngɑn megø ócuggø kwøb kinni, “Ngɑn megø yïe dɑ yïëyø, o ngɑn-ɑ kyeelø yïe dɑ gwøg.” Kwøbbi ngɑnɑni óløøgɑ kinni, “Nyudhí yɑn kër-ɑ cuggi dhɑnhø ki bëëdø yïe dɑ yïëyø, e pɑ göögø? Yïëyø miɑ ónyudhɑ yïn kɑ gwøgɑ.” 19 Yï yïëyø kinni, Jwøk bɑ ɑ́kyel? Døøj! Møgɑni bɑ ɑyïëy yi wëyrijjø thyew, o dëlli gen ceg-ɑ kïïrø yi wɑ̈ɑ̈rø kì bɑng møgɑni. 20 Dhëg! Yï dwɑdd-ɑ nyudhø kinni yïëyø e bong gwøg, bogïn døj kì ree? 21 Lidh wïyee Abrɑhɑm, nuti yïëyø yi Jwøk kinni bɑ ngɑntir kì bɑng kɑ ɑ́muuje wɑ̈de kì kömi këli lɑm, ɑ́ gëëdhi? 22 Kɑ yod yi yïn ceth kinni, yïëyø mee ɑ́lwööb kɑ gwøge; kɑ yïëye pɑ̈dh-ɑ keje kì bɑng gwøge. 23 Kɑ møg-ɑ ógwedø kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Jwøk ɑ́yïëy yi Abrɑhɑm, kɑ cwølli yi Jwøk ɑ́ ngɑntir,” pɑ̈dh-ɑ kɑ̈jji gen. Acwølli Abrɑhɑm ɑ́ mɑ̈ɑ̈dh Jwøk. 24 Áyod yi wun cyee kinni, dhɑnhø nyi göögø e tir kì bɑng gwøg de pɑ göögø e tir yi yïëyø kete. 25 Nɑ menɑni thyew, Rɑɑ̈b, ngɑn nyi niin ki köögi ɑ́cwɑg yi Jwøk kì bɑng kɑ ɑ́kïdhe lyëwwì gøle, kɑ gï öre wɑ̈g ki yöö megø. 26 Dëël dhɑnhø kɑ̀ bong ree wëy, rum thøø; yïëyø thyew, ke pɑ 'lwööbe ki gwøg, rum thøø.

Yagob 3

1 Wun ɑ nyiimïɑ, ko di ji mø gïïr kì kelli wun mø gwøg ri gen gɑ jøpwönyø, mɑ́ e ngɑ̈nyi yi wun kinni, cɑ́y-ɑ ócɑɑy wɑ, wɑ jøpwönyø teeg kibøli cɑ́y-ɑ ócɑɑy ji yøw. 2 Wɑ nyii bɑ̈jjø bënn tyel mø gïïr. De keløg dhɑnhø pɑ nyi bɑ̈jji kì ri kwøbb-ɑ kømme, bɑ ngɑntir, o ree ócuggø korø yi en. 3 Dhøg kyeny nyii göddø yi wɑ ki yël men gerrii, o nyi kedhe kun-ɑ dwɑddi yi wɑ. 4 Lidhu sɑpïnɑ̀ ki dönge, kí yøm-ɑ teeg ɑ nyi wøjjii; nyi gerri yi jɑlkëw kɑ lɑwi me thiinh yøw, kɑ nyi kedh-ɑ kun-ɑ dwɑddi yi jɑlkëwɑni. 5 Leb bëëd ɑ nøw thyew; nënni e thiinh, de ócuggø tïnggø ki gïg mø døngø. 6 Leb pɑ̈r ki mɑc. Ying-ɑ ri dhɑnhø ɑ́ gïn cuggi rënyi bëëdø kì kömi piny bëne. Bëëdee nyi rɑ̈be’ rɑ̈bø ni kenyi rɑ̈ɑ̈b mɑc, o rɑ̈ɑ̈b-ɑ men-ɑ́ mɑɑc pödhi thøø kiree. 7 Lɑ̈yyi pɑ̈l bënn, kí winy, kí gïg-ɑ mulli, kí rij; ge ócuggø mɑ̈ɑ̈gø yi dhɑnhø. 8 De bong dhɑnhø mɑ ɑ́lwɑ̈ng leb ki mɑgø. Leb rɑj, o dhɑ̈li mɑgø, o yije pɑ̈ng yi sïm me nɑ̈ɑ̈gø. 9 Wë geki Wïyee nyi lenhi yi wɑ kɑ en, o tyëng-ɑ kyeelø nyi gwɑddi yi wɑ kɑ en thyew, e men-ɑ́ ge ɑ́cwɑ̈j gɑ ngïjji Jwøk. 10 Dhøngɑni kete ɑ yije kɑ̈ɑ̈l yi gyëdh geki ɑgwɑddø; gïn ni menɑni ko cwöb yeki nyiimïɑ! 11 Dɑ pï mø med geki pï mø tɑng mø cuggi kɑ̈ɑ̈l yij yith ɑ́kyel? 12 Ólɑm pɑ nyi nywøl ki benø, wɑlɑ̀ oløg pɑ nyi nywøl ki nywøli ólɑm; o wɑɑng pï mø tɑng pɑ cuggi kɑ̈nø ki pï mø med. 13 Keløg e dɑ ngɑn wïje pel kì kelli wun o dïdø, bëëde ki bëëndøj men-ɑ nyodh peli wïje geki dïde. 14 De keløg yethi wun dɑ mud kí mɑ̈ɑ̈nø, kí geny; wu ko pëëd kì kömi dyër, kɑ̀ kööb wun ce wɑ̈thi wun pel. 15 Mɑ́ peli wïny ni menɑni pɑ kɑ̈ɑ̈l-ɑ mɑl; bɑ mi kömi piny; bɑ peli wïj dhɑnhø yøw, o kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Cethɑn. 16 Keny-ɑ di mud geki mɑ̈ɑ̈nø, yije nyi bong-ɑ bëëndøj; dɑ́ olïng pëëth geki rɑj bënn ɑ nyi ying yije. 17 De peli wïj men-ɑ kɑ̈ɑ̈l mɑl, dhïw o bogïn rɑj kì ree; pëddi mëërø thyew, o bɑ mölø, ngɑ̈ny bëëdø, o pyëwe nyii lɑ̈ɑ̈mø; pɑ nyi gënyø, o pɑ nyi wënyø. 18 O bɑ bëëntir ɑ nyi nywøl yi gïn-ɑ pidh yi tyëng-ɑ göögø kipe mër, ge pïïdh-ɑ mër.

Yagob 4

1 Liny geki wëërø men-ɑ kɑɑm wun kɑ̈ɑ̈l-ɑ keny? Ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ ri gïg-ɑ tyer yi dëlli wun, gïgɑni ceg-ɑ byëddø kì ri wun. 2 Pëthi wun otyëëdø, de gïg-ɑ tyer yi pëthi wun pɑ nyi yod yi wun; kɑ wu nyi yöd wu dwɑdd-ɑ nɑ̈g ki ji; pëthi wun otyëëdø ki jɑmmì, de ge pɑ cuggi yodø yi wun, bene ɑ bɑnge nyi wër wun kɑ wu ónyïɑ̈ggø. Dɑ gïg jɑ̈ddi wun, mɑ́ wu pɑ nyi cwöddi kì yï Jwøk. 3 Cɑgg wu nyi kwɑ̈jji, wu pɑ nyi yïddi, mɑ́ kenyi kwɑ̈jji wun, wu nyi kwɑjj-ɑ gïg-ɑ tyer yi pëthi wun, gɑ mø cwɑggi wun. 4 Wu bɑ tyëngɑdud! Kwïj yi wun kinni wu ceg-ɑ mɑ̈nø ki Jwøk, kɑ̀ bëëd wu mër ki kömi piny? Tyëng-ɑ dwɑddi bëëdø ge mër ki kömi piny, ceg-ɑ gwøg ge mɑ̈n ki Jwøk. 5 Wu ko rum kinni bong dyër kì ri møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Wëy-ɑ ɑ́cïb riee yi Jwøk pëddi tyiel.” 6 De dhwɑ̈ng-ɑ muuj yi Jwøk pëddi döng. Ni kɑ̀ kööb wɑ̈nyi kwërø kinni, “Ngeti ɑthwøg nyi thɑɑny-ɑ cyɑ̈n yi Jwøk, de mölø nyi thödhe’ thödhø ki dhwɑ̈ng.” 7 De cïbu ri wun cingi Jwøk, kɑ wu nyïɑ̈ggi wun ki Ngɑnrɑj, o renge kì buti wun. 8 Nyegu buti Jwøk, o ónyïnge buti wun. Lwøgu cinggi wun, wun ɑ tyëngorøg! Gwøgu pëthi wun ge dhïw, wun ɑ tyëngwëënyø! 9 Tɑg wun rɑjji wun, kɑ wu kïïm wun, kɑ wu ywöngi wun; løgu ngyerø mi wun ɑ́ ywøg, kɑ medi pëthi wun løg wun ɑ́ kïïmø! 10 Gwøgu ri wun wu bɑ mööl kì bøli Wë, o wu ótïnge mɑl. 11 Ri wun ko nyi kwɑ̈dhhi wun, yeki nyiimïɑ. Mɑ́ ngɑn kwɑ̈dh wɑɑd gen, wɑlɑ̀ cɑy wɑɑd gen ki pyed, kømm-ɑ rɑj kì ri Cigg, o cɑyy-ɑ Cigg. Keløg yï cɑyy-ɑ Cigg, yï pɑth ki ngɑn mïdhi Ciggɑni, de yï bɑ ngɑn nenni gen. 12 Jwøk kete ɑ nyi muuj cigg, o bɑ en kete ɑ nenni ciggɑni. Bɑ en kete ɑ cuggi yïëdø, o bɑ en ɑ cuggi nɑ̈ggø. Yï bɑ men cøn, ɑ cɑyyí wɑɑd wun? 13 Wu tyëng-ɑ nyi kööbø kinni, “Wø ókedhi kɑɑl-ɑni tïn wɑlɑ̀ dhuki, o wø tyëg wøn run kì kunɑni wø óngyëwø, o wø yïddi wøn ki ngyëny mø gïïr.” 14 Kwïj yi wun kinni wu óbëëd ɑ dï dhuki! Wu nɑ yïr-ɑ nyi ì twɑ̈ɑ̈g, kɑ nyii lɑ̈ɑ̈nyø kì bɑng nyɑ keny me thiinh. 15 Wu di kwøb-ɑ kinni, “Keløg ɑ́ gïn dwɑddi yi Jwøk, wø ókedh kɑ wø ogöögø ki gïn-ɑni.” 16 De ɑnɑn wu ceg-ɑ thwøgø, wu lejj-ɑ ri wun; lejji rek bɑ bɑ̈jjø. 17 Ngɑn ngɑ̈ny gwøgi gïndøj, kɑ ocögø gø pɑ gwøge, ɑ́røngi.

Yagob 5

1 Wun ɑ tyëngkɑ̈rì, ywöngi wun, kɑ wu kïïm wun kipe ɑkørr-ɑ óbï kömi wun! 2 Kɑ̈rri wun ɑ́kwɑ̈g, o ógudhi wun ɑ́cɑm yi rob. 3 Dhɑɑb wun kí ɑ́tengi wun kömi gen pɑ̈ng yi nyɑllì; nyɑllì nyodh-ɑ cɑ́yi wun, o rïnggi wun ócɑm yi nyɑllɑni ni cɑɑm mɑc. Mɑ́ wu ɑ́pëggi be congi kɑ̈rì kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ cyɑ̈n ek. 4 Tyëng-ɑ göögø kì yethi pwödhhi wun nuti mëggu köggi gen. Lïngu gøøny gen! Gøøny tyëng-ɑ kɑj byelli wun ɑ́lïngi yi Jwøk, ɑ bɑ Wïlɑ̈bø. 5 Wu ɑ́bëëd kì kömi piny yï wun dɑ jɑmmì mø døj, wu yɑ̈ngø yɑ̈ngø, o wu cɑmm-ɑ wɑ̈dhh mø cwɑɑdhø cwɑɑdhø. 6 Ji mø yï gen bɑ̈r, ɑ́cɑy yi wun ki pyed, kɑ ge nɑ̈g wun, ge dhɑ̈li nyɑgi ri gen. 7 Ngïïn wun, yeki nyiimïɑ gïti keny-ɑ óbëën Wë. Lidhu jɑlpur kenyi ngïïne e yïd-ɑ cyegi byelle. Cwir nyi yïde’ yïdø pyëwe gøøj en. 8 Wun thyew, ngïïn wun, kɑ pëthi wun ko wëggu nyönhø, mɑ́ cyɑ̈ɑ̈ng bëëni Wë ɑ́cyɑ̈ngi. 9 Wu ko nyi nguni ki ri wun, yeki nyiimïɑ; o wu ócög wu pɑ cɑy yi Jwøk. Jɑngi gøny cyɑ̈gi; ɑ́cyɑ̈ngi ki cwöbø. 10 Pɑrri wun bëëdi jøtöng møg-ɑ ɑ́kømmi mø Wë cøn; ngøy wun bëëdi gen ki orɑng-ɑ ɑ́ngin yi gen. 11 Tyëng-ɑ nyi ngïnø ri gen dɑ gyëdh. Kwøbbi ngïni Ayub ɑ́lïngi yi wun, kɑ kër-ɑ ɑ́køøgii yi Jwøk kì cyɑ̈n yod yi wun. Mɑ́ Jwøk døøj, o pyëwe nyii lɑ̈ɑ̈mø. 12 Gïn-ɑ pere teg wun ɑ nyiimïɑ, bɑ kinni, wu ko nyi köngi ki mɑl wɑlɑ̀ ki piny, wɑlɑ̀ ki gïjø megø yøw. Nyi kwøb kinni “Yɑ ɑ́yïëy,” kenyi yïëëy; kɑ yï nyi kwøb kinni “Yɑ ɑ́kyëëd,” kenyi kyëëd, o yï ócög yï pɑ cɑy yi Jwøk. 13 Keløg e dɑ dhɑnhø kì kelli wun me ying yij orɑng, kwɑjje Jwøk. O keløg e dɑ ngɑn pyëwe med, lenhe Jwøk ki wör. 14 Keløg e dɑ ngɑn buud ki rɑ̈ɑ̈m dël, cwøle tyëngdøngø mø kɑnïsɑ̀, o Jwøk kwɑjji yi gen kì köme, o gïny yi gen ki møøw kwër ki nyinge Wë. 15 Mɑ́ kwɑ̈ny-ɑ kwɑjji ki yïëyø, ngɑn-ɑ buud nyi yiele’ yielø, kɑ dële nyi wëggi yönø yi Wë. O keløg e dɑ orøg me gwøøg en, orøngɑni nyi lɑ̈ɑ̈nye’ lɑ̈ɑ̈nyø. 16 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, nyi töng dhɑnhø orøge kì bøli ngɑn-ɑ kyeelø. Kɑ wu nyi kwɑ̈jji wun kipe tyëng-ɑ kyeelø, o dëlli wun nyi yöni gen. Mɑ́ kwɑ̈jji tyëngtir yïe dɑ tegø me dwøng. 17 Eliyɑ̀ ɑ́bëëd ɑ́ dhɑnhø ni wɑ, kɑ Jwøk kwɑjje ki mendwøng kinni, cög kødh e pɑ mɑ̈gi, kɑ kødh ocögø e pɑ mɑ̈gi ki runn ɑ́dɑ̈g kí dwɑ̈tt ɑ́bïkyel. 18 Codhe, ɑkwɑ̈jje këti kɑ kødh ómɑ̈gø, kɑ piny ódøøgø twïyø ki jɑmmì. 19 Wun ɑ nyiimïɑ, keløg dhɑnhø ólɑ̈ɑ̈nyø ki yuu dyër, kɑ dwöög yij yöö yi ngɑn megø, 20 wɑ̈thi wun ko wïl cyee kinni ngɑn-ɑ ɑ́dwöög dhɑnhø yij yuu dyër, ɑ́yiel-ɑ ngɑnɑni kì yij thøø, kɑ orøg me dwøng wëgge lɑ̈ɑ̈nyø.

1 Pïtør 1

1 Wɑ̈nyø men kɑ̈ɑ̈l-ɑ yï Pïtør, jɑlwööni Yëso Mesiy. 2 Wu ɑ́ceg kɑ yienyø ni kɑ ɑ́dwɑddii yi Wïy Jwøk, kɑ wu kwër yi Wëye kipe kinni o wu ómïdhi wun kwøbbi Yëso Mesiy, o wu gwøg wu dhïw yi reme. Wiy dhwɑ̈ng geki mër møg-ɑ nyi kɑ̈ɑ̈l yï Jwøk med gen ri gen kì kelli wun. 3 Pwøj wɑ Jwøk, Wïyi Wë Yëso Mesiy! Mɑ́ pyëwe ɑ́lɑ̈ɑ̈m ki wɑ, kɑ wɑ thödhe ki nënnì mø nyɑ̈n, kɑ ɑ́tuge Yëso Mesiy kì yij thøø. Kɑ wɑ thödhi yi møgɑni ki bëëdi ngɑ̈ɑ̈dhø, 4 o wɑ yïd-ɑ bëëni gyëdhh-ɑ døngø møg-ɑ mïdhi yi Jwøk gɑ mø jie. Ge mïdhi yi en gɑ mø wun, kì mɑl, kun-ɑ bëëd gen ge pɑ rënyi, o ge pɑ kwɑ̈g wɑlɑ̀ ge pɑ nungi. 5 Ge bɑ mø wun, wu tyëng-ɑ korri yi Jwøk kì bɑng yïëyi wun, wun-ɑ́ møg-ɑ óyiel ki tegi Jwøk kì cyɑ̈ng-ɑ cyɑ̈n. 6 Med pëthi wun kipe møgɑni, cɑgg pëthi wun nyi rënyi kenyi rɑɑng wun kɑ wu orɑngø. 7 Rɑngø menɑni bɑ kipe lidhi yïëyi wun, mɑ bëëde ɑ́ dyër. Mɑ́ cɑgg ɑ́ dhɑb ɑ cuggi rënyø, nyi rɑng kɑ mɑc; yïëyi wun thyew, ɑ pere teeg, ceg kɑ rɑngø. Codhe, o wu óyïddi wun ki pwøj geki dhwɑ̈ng, o wu ówør kì cyɑ̈ng-ɑ ócwöb Yëso Mesiy. 8 Yëso mɑɑr yi wun, ngö e nuti liidh wun; kɑ yïëy yi wun e pɑ nenni yi wun ɑnɑn, kɑ pëthi wun nyii mïnø ki medi pyëw me pɑ yïëy kwøbø, 9 mɑ́ yieli wëyi wun bene gïn-ɑ óyod yi wun kì bɑng yïëyø menɑni. 10 Mɑ́ bene yielø menɑni ɑ ɑ́yɑb yi jøtöng cøn, kɑ kwøbbi dhwɑ̈ng-ɑ óyod yi wun töng yi gen. 11 Kɑ bøli keny-ɑ ócwöb møgɑni kí kër-ɑ óbëën dhwɑ̈ngɑni yɑb yi gen. O bøli kenyɑni bene bøli keny-ɑ ɑ́nyudhi gen yi Wëyi Mesiy, ɑbɑg gen orɑng-ɑ óngin yi Mesiy, kí dhwɑ̈ng-ɑ óbï kì bɑng orɑngɑni. 12 Jøtöng møgɑni ɑ́nyudhi yi Jwøk kinni, ge pɑ göögø kɑ per cwɑggi gen, de ge ɑ́göög kɑ per wun, keny-ɑ ɑ́kømmi gen gïg-ɑ ɑ́lïngi yi wun kì yï jøwöödø, møg-ɑ ɑ́muuj wun Wöndøj, ki tegi Wëykwërø men-ɑ ɑ́ör kì mɑl. Gïgɑni ɑ thɑ́ gen ceg ki yɑbø yi wëywödd kiri gen. 13 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, gwir wun rummi wun, kɑ wɑ̈thi wun yieb wun, wu gɑ̈nn-ɑ dhwɑ̈ng men-ɑ óyod yi wun keny-ɑ ócwöb Yëso Mesiy. 14 Mïdhu kwøbbi Jwøk, kɑ pëthi wun ko wëggu kɑ̈ɑ̈lø yi gïg-ɑ tyer yi dëlli wun, ni kɑ ɑ́bëëd wun wu kwïj wøw cøn. 15 De bëëd wun wu bɑ tyëng kwërø kì ri gïg-ɑ gøggi yi wun bënn, ni kɑ̀ bëëd Jwøk ngɑn-ɑ cwølli wun ɑ́ kwërø. 16 Wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Bëëd wun wu bɑ ɑkwër, mɑ́ yɑ bɑ kwërø.” 17 Jwøk nyi cwølli yi wun ɑ́ Wïyi wun kenyi kwɑjju en, eni ngɑn-ɑ nyi lidh gøøny ji e bong ngɑn geny yi en, e ngɑn cɑ̈yy-ɑ per gïn-ɑ gwøøg en; kɑ wu bëëd wun cyee, wu wør-ɑ en kì kömi piny keny. 18 Mɑ́ e ngɑ̈nyi yi wun kinni ɑ́gøøm-ɑ bøli wun kì bɑng bëënrɑj men-ɑ ɑ́lɑg yi wun kì yï kweyyi wun. Bøli wun nuti gøømø kɑ gïg nyi rënyi ni dhɑb wɑlɑ̀ ɑ́tegø; 19 dɑ́ Mesiy ɑ ɑ́muuj ɑ́ gëëdhi; e nɑ órömø me bong gïn gwɑ̈ɑ̈d kì ree. 20 Áyieny yi Jwøk e lɑ̈bø nuti cwɑ̈jø; ɑnyodhii kì cyɑ̈ngg-ɑ cyɑ̈n ek kiper wun. 21 Ree ɑ ɑ́yïëëy Jwøk yi wun, eni Jwøng-ɑ ɑ́tugii kì yij thøø kɑ gø thödhe ki dhwɑ̈ng; ɑgöög Jwøk ɑ́ en ɑ köme köddi yi yïëyi wun, o en ɑ gɑ̈n yi wun. 22 Anɑn kɑ ɑ́rum wun ki gwøgi ri wun wu dhïw kì bɑng kɑ̀ mïdhu dyër, kɑ wu døøg-ɑ be mɑɑri ri wun, wu tyëng-ɑ ɑ́yïëy; cög wun wu mɑɑr-ɑ ri wun ceth ki pyëw ɑ́kyel. 23 Mɑ́ wu ɑ́ceg kɑ cigi nywølø wun ɑ́ köödh møg koo thøw, kì ri lögi Jwøk, löng-ɑ nëënø. 24 Mɑ́ wɑ̈nyi kwërø okööbø kinni, “Ji pɑ̈r ki lum, o dhwɑ̈ɑ̈ng gen bëne nɑ okøggi luum pɑ̈l. Lum nyii nɑ̈rø, kɑ okøgg ódëëmø. 25 De lögi Jwøk óbëëdø gïti ɑtheer.” Löngɑni bene Wöndøj men-ɑ ɑ́pwönyi wun.

1 Pïtør 2

1 Kɑ ɑ́rum bëëde kinøw, wiy wun thɑb, kí wëënyø, kí ɑ́dud, kí ɑter, kí mud geki kwɑ̈dh bënn. 2 Bëëd wun, wu nɑ othønh-ɑ ócer nywølø, wu tyer-ɑ cɑɑg wëy, cɑg-ɑ dhïw. 3 Ni møg-ɑ kømmi yi wɑ̈nyi kwërø kinni, “Áyod yi wun kiri wun kinni Jwøk pëddi døøjø.” 4 Anɑn, dwöög wun kö Wë, ɑ bɑ kïti gyer, kïn-ɑ nëënø men-ɑ ɑ́bɑny yi teedø i bong pere, de bɑ ɑyieny yi Jwøk, o pere teeg kì yïe thyew. 5 Wu bɑ kïtti gyer mø nëënø thyew, o wu geer-ɑ kengi wëy, kì keny-ɑ ógöög yi wun wu bɑ ókwër, wu muuj-ɑ gëëdhi mi wëy; gënh-ɑ óyïëy yi Jwøk ki nyingi Yëso Mesiy. 6 Wɑ̈nyi Kwërø okööbø kinni, “Yɑ ɑ́yïëëny ki kïti gyer me pere teg, men cïb yi yɑn ɑ́ kïn-ɑ mïdhi ød kì Dhɑyøn; o ngɑn yïëyii wïje pɑ wöl lɑ̈ɑ̈yø.” 7 Bɑ kït me pere teg kì yï wun, wu tyëng-ɑ ɑ́yïëy; o bene “Kïti gyer men-ɑ ɑ́bɑny yi bödhhi gyer, en ɑ ɑ́göög ki kïn-ɑ mïdhi ød.” 8 Wɑ̈nyi kwërø okööbø thyew kinni ‘Tyelli ji ócwɑnyyi gen kì ri kïnɑni, kɑ ge ópɑ̈nhø.’ Ge ópɑ̈nhi kì bɑng kɑ̀ nuti yïëëy kwøbbɑni yi gen; o bene gïn-ɑ ɑ́dwɑddi yi Jwøk kiper gen. 9 De wu bɑ ji-ɑ ɑ́yieny gɑ tyëng kwërø, jii Jwøk; o wu bɑ ji-ɑ ɑ́kwër gɑ møg-ɑ ónyodh døøji Jwøk; o bɑ Jwøk kiree ɑ cwööl wun wɑ̈g kì yij muudhø, wu cwøøle’ yij cɑre; cɑr-ɑ bɑ ngɑ̈ngø. 10 Wu nuti bëëdø wun ɑ́ jii Jwøk cøn, de wu bɑ jie ɑnɑn; lɑ̈mpyëw Jwøk ɑ́bëëd e kwïj yi wun cøn, de ɑnɑn, lɑ̈mpyëwe ɑ́yod yi wun. 11 Yɑ kwɑjj-ɑ wun yeki nyiimïɑ kinni, bɑny wun gïg-ɑ nyi tyer yi pyëw, kipe kɑ̀ nyi nyïɑ̈ggi gen ki wëy; mɑ́ wu bɑ wëll kì kömi piny men. 12 Bëëd wun ki bëëdø me døøj kì kelli teen-ɑ nuti yïëyø, o døøji bëëdi wun ópɑr yi gen kì bøli keny-ɑ ókwøøbii i wu bɑ tyëngrijjø; o Jwøk ópwøj yi gen kì cyɑ̈ng-ɑ óbëëne. 13 Nyi yïëyu jɑɑgø yi ji-ɑ jyɑ̈gø; nyi lïngu kwøbbi rɑ̈nhdwøng, ngɑn-ɑ jɑɑg ji bënn. 14 Kí kwøbbi modïrr-ɑ ɑ́røny yi en gɑ møg nyi cɑy tyëng-ɑ gøggi rɑj, o ge nyi pwøj gen tyëng-ɑ gøggi gïgdøj. 15 Mɑ́ gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk bɑ kinni, o dhøggi tyëng-ɑ bɑ dhëgg nɑ̈g yi wun kì bɑng kɑ̀ göög wun ki gïgdøj. 16 Nyi göög wun wɑ̈thi wun; kɑ wu ko bëëd ni tyëng-ɑ nyi göögø ki orøg kenyi wiy gen ge göög-ɑ wɑ̈thi gen; de bëëd wun wu bɑ bɑ̈nggi Jwøk. 17 Nyi wøru ji bënn, kɑ tyëng kɑnïsɑ̀ mɑɑr wun kidøøj. Böggu Jwøk, kɑ rɑ̈nhdwøng wør wun. 18 Wun ɑ bɑ̈ngg, nyi lïngu kwøbbi tyëng-ɑ cinggi gen bëëd yi wun, kɑ ge wør wun. Wu ko wør møg-ɑ mïdhi wun kidøøj keti gen, de wøru møg-ɑ guud nyingi wun thyew. 19 Wu ógyëdh yi Jwøk keløg wu óngïnø kipe kɑ̀ ngɑ̈nyu gïn-ɑ dwɑdde. 20 Á köögi mɑ ngø ɑ yod yi wun, keløg wu cɑy kɑ per gïjø me bɑɑj wun? De keløg wu ngin-ɑ orɑng wu gøgg-ɑ dyër, wu ceg kɑ gyëdhø yi Jwøk kipe møgɑni. 21 O bene gïn-ɑ́ pere ɑ́cwøøl wun yi Jwøk. Mɑ́ Mesiy ɑ́rɑngi kiper wun, kɑ wu wïye ki nyuudhi, o wu ókwøbbu tyelle. 22 Bong orøg mɑ ɑ́gwøge, o bong kwøbbi pyed mɑ ɑ́lïngi kì dhøge. 23 Keny-ɑ ɑ́yɑnyyii, nuti pɑ̈nyi yɑ̈ddø; keny-ɑ ɑ́rɑnge nuti pɑ̈nyi lwɑ̈g, de ɑ́gɑ̈nn-ɑ Jwøk, ɑ nyi løøg dyër ceth. 24 Mesiy orøgee ɑ́tëëre wïj yɑdh ɑrïw kì dële, kipe kinni o bëëdø kì yij orøg wiy yi wɑ, o wɑ óbëëd wɑ ki bëëntir. Wu ɑ́yiel kɑ kedde. 25 Wu ɑ́bëëd wu nɑ dyëg mø lɑ̈nyi pɑ̈l, de ɑnɑn wu ɑ́dwöög be lugø kì bɑng ngɑn-ɑ kwɑy wun, ɑ mïdhi wëyi wun.

1 Pïtør 3

1 Wun ɑ tyëng-ɑ mɑ̈nn thyew, lïngu kwøbbi cwøwi wun; keløg e ódi ngɑn me nuti yïëëy kwøbbi Jwøk kì kelli gen, óyïëy kì bɑng døøji bëëdi wun, cɑgg e nuti köbbø yi wun. 2 Mɑ́ ge óyïëy-ɑ keny-ɑ ólidh gen wør-ɑ wøør wun, kí kɑ̀ korru ri wun ki bëëntir. 3 Mɑ́ døøji wun koo nën-ɑ́ɑ̀ kömi wun kete, kipe ɑkɑ̈ddi yëyy, wɑlɑ̀ kipe dhɑm-ɑ rug geki ógudh; 4 de døøji wun ying-ɑ yethi pëthi wun, kí tɑri pyëw geki möölø, o bëëdø menɑni pere teeg kì yï Jwøk. 5 Mɑ̈nn-ɑ bɑ tyëng kwërø ge ɑ́bëëd ɑ nøw cøn, e ri gen jyɑ̈ɑ̈ng gen ri Jwøk, o ge lïng-ɑ kwøbbi cwøwi gen. 6 Ni Sɑrɑ̀ ɑ ɑ́bëëd e lïng-ɑ kwøbbi Abrɑhɑm, kɑ gø cwølle ɑ́ wɑ̈n. Wu bɑ nyigi Sɑrɑ̀ ɑnɑn, keløg wu gøgg-ɑ gïgdøj e bong gïn böggi yi wun. 7 Wun ɑ jøg-ɑ cwøw, bëëd wun wu olwöbø ki mɑ̈nni wun, wu ngɑ̈ny wøw ceth kinni ge nyøødh kibøli wun. Wøru gen, mɑ́ ge óyïddi ki dhwɑ̈ɑ̈ng nënnì kyeel ki wun. Bëëd wun kinøw o óbongii gïn-ɑ órïwwi bøli kwɑ̈jjø mi wun. 8 Gïn-ɑ kwøbɑ kì cyɑ̈n bɑ kinni, nyi bëëd wun wu kømm-ɑ dhøg ɑ́kyel. Mɑɑru ri wun ni kenyi mɑɑr nyiimëëg ri gen, ki døøji burø geki möölø. 9 Kɑ rɑj ko nyi col ki rɑj, wɑlɑ̀ yɑ̈d ko nyi col ki yɑ̈d, de nyi lɑ̈mmu gyëdh tyëng-ɑ gwɑddi wun, mɑ́ keny-ɑ ɑ́cwøøl wun yi Jwøk, wu ɑ́köbbe kinni wu óthödhe ki gyëdh; 10 ni kɑ ógwedii kì yij wɑ̈nyi kwërø kinni, “Ngɑn dwɑddi bëëdø pyëwe omedø, o dwɑdd-ɑ kinni bëëd e bong rɑj, ko kööb ki kwøb mø rijjø, kɑ kwøbbi pyed wiye. 11 Kɑ gwøg ki gïgrijjø wiye, kɑ nyi gwøge gïgdøj; kɑ yɑbe bëëdø ki mër ki pyëwe bëne. 12 Mɑ́ tyëngtir okorrø yi Wë o kwɑ̈jji gen nyi lïnge’ lïngø; de pɑ dwɑddi tyëng-ɑ nyi göögø ki rɑj.” 13 Keløg wu tyer-ɑ gwøg ki gïgdøj kì bøli Jwøk, ɑ́ men-ɑ ógöggi wun ki gïgrijjø? 14 O ri wun dɑ gyëdh keløg wu rɑng ɑ kömi dyër! Ko di ngɑn böggi yi wun, wɑlɑ̀ pëthi wun ko lïngi. 15 De kwër wun Mesiy kì pëthi wun, kɑ wør wun ceth ɑ́ Wïi wun. Kɑ wu bëëd wun ri wun tyeeny wun kì yethi cyɑ̈ng bënn, kipe nyudhi tyëng-ɑ ópëjji wun gïg-ɑ ngɑ̈dh yi wun gɑ møg-ɑ óbï. 16 De nyi løøgu kwøbbɑni mɑ̈ɑ̈dh, wu owuödø. Bëëd wun pëthi wun gøøj wun, kipe kinni keløg wu ódi yɑnyø, o tyëng-ɑ óyɑny wun kipe bëëdi wun, wun ɑ́ jii Mesiy, wɑ̈thi gen ólɑ̈ɑ̈y gen. 17 Mɑ́ e lɑ̈w keløg wu rɑngø kɑ per gøggi dyër, ke bëëde ɑ́ gïn dwɑddi yi Jwøk, kibøli ke rɑngi wun wu gøgg-ɑ rɑj. 18 Mɑ́ Mesiy ɑ́thøw kɑ per orøg tyelø ɑ́kyel kete. Áthøw e tir kipe tyëngrijjø, kipe kinni o gï nyiige buti Jwøk. Ánɑ̈g kɑ dële othøø, de ɑ́tug yi Jwøk ɑ́ wëy, 19 ɑkedhe ɑ́ wëy, kɑ wëy-ɑ bɑ ɑmɑgg cïje. 20 Wëyɑni bɑ wëyi tyëng-ɑ ɑ́cög kwøbbi Jwøk nuti lïngø yi gen, keny-ɑ ɑ́ngine gïn kì yethi cyɑ̈ngg-ɑ ɑ́bëëd Nöö e ogudø ki yɑ̈y, ɑbødh ji ɑ́bïdɑ̈g keti gen kì dhøggi pï. 21 De pïi bɑɑyɑni gɑj-ɑ jwɑ̈ng-ɑ ɑ́jwɑ̈ɑ̈g wun, ɑ yiel wun ɑnɑn. Pɑth ki lwöögi cïlli dël wɑ̈g, dɑ́ møg köbbi Jwøk ge kɑ̈ɑ̈l-ɑ pyëw me døøj. Wu yiel yi en ɑ ri dhwönhi Mesiy, 22 ngɑn-ɑ ɑ́kedhi mɑl, o bëëd ɑ wïj kyëëj Jwøk, e jɑɑg-ɑ wëywödd bënn, kí wëy-ɑ yï gen di tegø, geki wëy-ɑ jyɑ̈gø.

1 Pïtør 4

1 Mesiy ɑ́ceg-ɑ orɑng kì kömi piny, wun thyew cwed wun pëthi wun wu rømm-ɑ møgɑni; mɑ́ ngɑn-ɑ rɑngø bong gïn rebii ki orøg. 2 Cɑg ɑnɑn ceth, bëëd wun wu gwøg-ɑ gïn-ɑ dwɑddi yi Jwøk, kɑ wu ko nyi tyer gwøgi gïn-ɑ dwɑddi yi ji. 3 Wu ɑ́rum ki bëëdø ni tyëng-ɑ kwïj Jwøk; kɑ ɑ́bëëd wun wu cyɑ̈dh-ɑ́ɑ̀ kɑ̈jji orøg, wu gøgg-ɑ gïg-ɑ tyer yi dëlli wun; wu mɑdhh-ɑ muggì; wu mɑll-ɑ ngïjji jwögg-ɑ kømi pyëw lɑ̈mmø. 4 De ɑnɑn, tyëng-ɑ kwïj Jwøk ɑ́ceg ngɑ̈ngø yi kɑ ɑ́cög wun wu pɑ nyi kedhi kelli gen, bene ɑ bɑnge gwɑddi wun yi gen. 5 De kwøbbi gen óløøg-ɑ yi Jwøk, ngɑn ɑ bɑ jɑngi gøny; en ɑ óløøg kwøbbi tyëngnëënø kí tyëngthøø. 6 Bene ɑ bɑnge ɑ́pwönyi Wöndøj kì kelli tyëngthøø thyew, mɑ́ cɑgg ɑ́ kɑ ɑ́cɑɑy gen ki thøø, kɑ ɑ́ying gen kömi piny, wëyi gen óyïddi ki keny nëën gen kì yï Jwøk, ngɑn-ɑ bɑ wëy. 7 Anɑn, cögi piny geki cögi jɑmmì møg-ɑ ying yije bënn ɑ́cyɑ̈ngi. Kɑ wu bëëd wun wɑ̈thi wun onëënø, kɑ ri wun nyi kor wun thyew, kɑ Jwøk nyi kwɑjji wun kì yethi cyɑ̈ng bënn. 8 De gïn-ɑ pere teg cɑrø bɑ kinni, wu ko wïyi ki mɑɑri ri wun, mɑ́ orøg me dwøng nyii kumø yi mɑ̈ɑ̈dø. 9 Nyi yïëbbu kɑ̈lli wun ji, wu pɑ köörø. 10 Teng-ɑ ɑ́mëggi dhɑnhø yi Jwøk nyi mïdhe gøn kidøøj, kɑ gø nyi kønye ji-ɑ kyeelø. 11 Ngɑn pwönyi, pwönye wööni Jwøk; ngɑn göög cinge, gööge ki teng-ɑ ɑ́mëggii yi Jwøk; o Jwøk ólenhi kì ri Yëso Mesiy; ngɑn-ɑ gïti ɑtheer e yïe dɑ dhwɑ̈ng kí tegø. Amen. 12 Wu ko nyi ngɑ̈ng yi orɑng-ɑ ngin yi wun, orɑngɑni nɑ mɑc men rɑɑng wun. 13 De nyi bëëd wun pëthi wun med kɑ̀ yïddi wun ki orɑng ni men-ɑ ɑ́yod yi Mesiy. Mɑ́ keny-ɑ ódwöög Yëso kömi piny keny, ree ódi cɑɑr Jwøk, o pëthi wun ómïni ki mendwøng. 14 Keløg wu ogwɑddø yi teedø kipe nyingi Mesiy, ri wun dɑ gyëdh; mɑ́ menɑni nyodh-ɑ kinni wëyi mɑ̈r, ɑ bɑ wëyi Jwøk ying-ɑ kömi wun. 15 Ke di ngɑn rɑngø kì kelli wun, pɑ rɑngi kɑ per bëëde ɑ́ ngɑn nɑ̈ɑ̈g dhɑnhø, wɑlɑ̀ kur, wɑlɑ̀ ngɑn nyi kedhi yethi kwøbbi tyëngmøøgø. 16 Keløg yï rɑ