Danish 1st John


/1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have h›rt, det, vi have set med vore 
ťjne, det, vi skuede og vore H‘nder f›lte p†, nemlig om Livets Ord. 
Og Livet blev †benbaret, og vi have set og vidne og forkynde eder det evige 
Liv, som jo var hos Faderen og blev †benbaret for os. 
Hvad vi have set og h›rt, forkynde vi ogs† eder, for at ogs† I m† have Samfund 
med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans S›n Jesus Kristus. 
Og dette skrive vi til eder, for at eders Gl‘de m† v‘re fuldkommen. 
Og dette er det Budskab, som vi have h›rt af ham og forkynde eder, at Gud er 
Lys, og der er slet intet M›rke i ham. 
Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i M›rket, da lyve vi og 
g›re ikke Sandheden. 
Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med 
hverandre,og Jesu, hans S›ns, Blod renser os fra al Synd. 
Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke 
i os. 
Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retf‘rdig, s† at han forlader 
os Synderne og renser os fra al Uretf‘rdighed. 
Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, g›re vi ham til en L›gner, og hans Ord 
er ikke i os. 

/2 Mine B›rn!dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle synde; Og dersom 
nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retf‘rdige. 
Og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogs† for 
hele Verdens. 
Og derp† kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud. 
Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud; han er en L›gner, 
og i ham er Sandheden ikke. 
Men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds K‘rlighed fuldkommet; 
Derp† kende vi, at vi ere i ham. 
Den, som siger, at han bliver i ham, han er ogs† skyldig selv at vandre 
s†ledes, som han vandrede. 
I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I 
have haft fra Begyndelsen; Det gamle Bud er det Ord, som I have h›rt. 
Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi 
M›rket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. 
Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i M›rket endnu. 
Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham. 
Men den, som hader sin Broder, er i M›rket og vandrer i M›rket, og han ved 
ikke, hvor han g†r hen, fordi M›rket har blindet hans ťjne. 
Jeg skriver til eder, mine B›rn!fordi eders Synder ere eder forladte for hans 
Navns Skyld. 
Jeg skriver til eder, I F‘dre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen; Jeg 
skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde; Jeg har skrevet 
til eder, mine B›rn! fordi I kende Faderen. 
Jeg har skrevet til eder, I F‘dre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen; 
Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere st‘rke, og Guds Ord bliver i 
eder, og I have overvundet den onde. 
Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden!Dersom nogen elsker 
Verden, er Faderens K‘rlighed ikke i ham. 
Thi alt det, som er i Verden, K›dets Lyst og ťjnenes Lyst og Livets 
Hoff‘rdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. 
Og Verden forg†r og dens Lyst; men den, som g›r Guds Villie, bliver til evig 
Tid. 
Mine B›rn!det er den sidste Time, og som I have h›rt, at Antikrist kommer, 
s†ledes ere nu mange Antikrister fremtr†dte; deraf kende vi, at det er den 
sidste Time. 
De ere udg†ede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde v‘ret af 
os, da vare de blevne hos os; Dog, det var, for at det skulde blive †benbart, 
at de ikke alle ere af os. 
Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt. 
Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide 
den og vide, at ingen L›gn er af Sandheden. 
Hvem er L›gneren uden den, som n‘gter, at Jesus er Kristus? Denne er 
Antikristen, som forn‘gter Faderen og S›nnen. 
Hver den, som forn‘gter S›nnen, har ej heller Faderen; den, som bekender 
S›nnen, har ogs† Faderen. 
Hvad I have h›rt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I have 
h›rt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle ogs† I blive i S›nnen og i 
Faderen. 
Og dette er den Forj‘ttelse, som han selv tilsagde os, det evige Liv. 
Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forf›re eder. 
Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke n›dig, at 
nogen skal l‘re eder; men s†ledes som hans Salvelse l‘rer eder alt, er det 
ogs† sandt og er ikke L›gn, og som den har l‘rt eder, skulle I blive i ham. 
Og nu mine B›rn!bliver i ham, for at vi, n†r han †benbares, kunne have 
Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommelse. 
Dersom I vide, at han er retf‘rdig, da erkender, at hver den, som g›r 
Retf‘rdighed, er f›dt af ham. 

/3 Ser, hvor stor en K‘rlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds 
B›rn og vi ere det; Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt 
ham. 
I elskede! nu ere vi Guds B›rn, og det er endnu ikke †benbaret, hvad vi skulle 
vorde; Vi vide, at n†r det †benbares, da skulle vi vorde ham lige; thi i 
skulle se ham, som han er. 
Og hver den, som har dette H†b til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. 
Hver den, som g›r Synden, beg†r ogs† Overtr‘delse af Loven, og Synden er 
Lovens Overtr‘delse. 
Og I vide, at han blev †benbaret for at han skulde borttage Synderne; og der 
er ikke Synd i ham. 
Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder,har ikke set ham 
og kender ham ej heller. 
Mine B›rn, ingen forf›re eder! Den, som g›r Retf‘rdigheden, er retf‘rdig, 
ligesom han er retf‘rdig. 
Den, som g›r Synden, er af Dj‘velen; thi Dj‘velen har syndet fra Begyndelsen; 
Dertil blev Guds S›n †benbaret, for at han skulde nedbryde Dj‘velens 
Gerninger. 
Hver den, som er f›dt af Gud, g›r ikke Synd, fordi hans S‘d bliver i ham, og 
han kan ikke synde, fordi han er f›dt af Gud. 
Derved blive Guds B›rn og Dj‘velens B›rn †benbare; Hver den, som ikke g›r 
Retf‘rdighed, er ikke af Gud, og liges† den, som ikke elsker sin Broder. 
Thi dette er det Budskab, som I have h›rt fra Begyndelsen, at vi skulle elske 
hverandre. 
Ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder; Og hvorfor myrdede 
han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retf‘rdige. 
Undrer eder ikke, mine Br›dre! om Verden hader eder. 
Vi vide, at vi ere g†ede over fra D›den til Livet, thi vi elske Br›drene; Den, 
som ikke elsker, bliver i D›den. 
Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen 
Manddraber har evigt Liv blivende i sig. 
Derp† kende vi K‘rligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogs† vi ere 
skyldige at s‘tte Livet til for Br›drene. 
Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide N›d og lukker sit Hjerte 
for ham, hvorledes bliver Guds K‘rlighed i ham?. 
Mine B›rn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og 
Sandhed!. 
Og derp† kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Źsyn 
stille vore Hjerter tilfreds. 
Hvad end vort Hjerte m†tte ford›mme os for; thi Gud er st›rre end vort Hjerte 
og kender alle Ting. 
I elskede! dersom vort Hjerte ikke ford›mmer os, have vi Frimodighed for Gud. 
Og hvad vi end bede om, det f† vi af ham, fordi vi holde hans Bud og g›re det, 
som er velbehageligt for ham. 
Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans S›ns Jesu Kristi Navn og elske 
hverandre efter det Bud, han gav os. 
Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derp† kende 
vi, at han bliver i os; af den Źnd, som han gav os. 

/4 I elskede! tror ikke enhver Źnd, men pr›ver Źnderne, om de ere af Gud; thi 
mange falske Profeter ere udg†ede i Verden. 
Derp† kende I Guds Źnd: enhver Źnd, der bekender Jesus som Kristus, kommen i 
K›d, er af Gud. 
Og enhver Źnd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists 
Źnd, om hvilken I have h›rt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden. 
Mine B›rn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er 
st›rre end den, som er i Verden. 
De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden h›rer dem. 
Vi ere af Gud; Den, som kender Gud, h›rer os; den, som ikke er af. 
I elskede! lader os elske hverandre, thi K‘rligheden er af Gud, og hver den, 
som elsker, er f›dt at Gud og kender Gud. 
Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er K‘rlighed. 
Deri blev Guds K‘rlighed †benbaret iblandt os, at Gud har sendt sin S›n, den 
enb†rne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham. 
Deri best†r K‘rligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os 
og udsendt sin S›n til en Forsoning for vore Synder. 
I elskede! har Gud s†ledes elsket os, da ere ogs† vi skyldige at elske 
hverandre. 
Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og 
hans K‘rlighed er fuldkommet i os. 
Derp† kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin 
Źnd. 
Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt S›nnen til Frelser for 
Verden. 
Den, som bekender, at Jesus er Guds S›n, i ham bliver Gud, og han i Gud. 
Og vi have erkendt og troet den K‘rlighed, som Gud har til os; Gud er 
K‘rlighed, og den, som bliver i K‘rligheden, bliver i Gud, og Gud i ham. 
Deri er K‘rligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed p† Dommens Dag, 
fordi, ligesom han er, s†ledes ere ogs† vi i denne Verden. 
Frygt er ikke i K‘rligheden, men den fuldkomne K‘rlighed driver Frygten ud; 
thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i 
K‘rligheden. 
Vi elske, fordi han elskede os f›rst. 
Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Broder, han er en L›gner; 
thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske 
Gud, som han ikke har set?. 
Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogs† elske sin 
Broder. 

/5 Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er f›dt af Gud; og hver den, som 
elsker Faderen, elsker ogs† den, som er f›dt af ham. 
Derp† kende vi, at vi elske Guds B›rn, n†r vi elske Gud og g›re hans Bud. 
Thi dette er K‘rlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke 
sv‘re. 
Thi alt det, som er f›dt af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som 
har overvundet Verden, vor Tro. 
Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds S›n?. 
Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikke med Vandet alene, 
men med Vandet og med Blodet; og det er Źnden, som vidner, thi Źnden er 
Sandheden. 
Thi tre ere de, som vidne. 
Źnden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet. 
Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds S›n. 
Den, som tror p† Guds S›n, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, som ikke tror 
Gud, har gjort ham til en L›gner, fordi han ikke har troet p† det Vidnesbyrd, 
som Gud har vidnet om sin S›n. 
Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; og dette Liv er i 
hans S›n. 
Den, som har S›nnen, har Livet; den, som ikke har Guds S›n, har ikke Livet. 
Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have evigt Liv, I, 
som tro p† Guds S›ns Navn. 
Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om 
noget efter hans Villie, h›rer han os. 
Og dersom vi vide, at han h›rer os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi 
have de Ting, om hvilke vi have bedt ham. 
Dersom nogen ser sin Broder beg† Synd, som ikke er til D›den, han bede, og han 
skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til D›den; Der er Synd til 
D›den; for den siger jeg ikke, at han skal bede. 
Al uretf‘rdighed er synd, men der er synd, som ikke er til d›den. 
Vi vide, at hver den, som er f›dt af Gud, synder ikke; men den, som er f›dt af 
Gud, bevarer sig selv, og den onde r›rer ham ikke. 
Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det onde. 
Men vi vide, at Guds S›n er kommen, og han har givet os Forstand til at kende 
den sande; og vi ere i den sande, i hans S›n Jesus Kristus; Denne er den sande 
Gud og evigt Liv. 
Mine B›rn, vogter eder for Afguderne!.